Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta og myter om det almene gymnasium 2013"

Transkript

1 Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

2

3 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse? Og hvordan giver det mening at tale om, at der går så mange i gymnasiet, at Danmark i disse år uddanner et kommende proletariat af hvide huer - et arbejdsløst studenterproletariat - der ikke bruger deres studentereksamen til noget? Svaret er, at det ikke giver mening. Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal, når de dokumenterer faktiske forhold, som kalder på forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og således tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller ubevidst er forkerte. I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der for mange myter og for mange misvisende tal. Gymnasieskolernes Rektorforening argumenterede allerede sidste år med pjecen Fakta og Myter om stx for, at der ikke er for mange, der tager en almengymnasial uddannelse. Vi påviste også, at det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger, som både den forrige og nuværende regering har, at stx har den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelse. Vi tillod os følgeligt at undre os over, hvorfor fokus var på de ca. 30 procent, som får en stx-uddannelse og ikke på de ca. 70 procent, der ikke gør. Hvoraf rigtig mange begynder på en uddannelse og falder fra igen - flere gange endda - eller aldrig kommer i gang. Vi gentager gerne os selv. Der går ikke for mange i gymnasiet. Det er nemlig ikke sandt som udsagnene i den offentlige debat ellers næsten entydigt postulerer - at 72 procent af en ungdomsuddannelse tager en studentereksamen. 72 procent af en ungdomsårgang ansøger om optagelse på en ud af de i alt fire gymnasiale ungdomsuddannelser. At så højt et antal unge anser en gymnasial eksamen for den mest attraktive uddannelsesvej efter grundskolen, bør indlysende give anledning til mange overvejelser, men at bruge ansøgertallet som retvisende for, hvor mange der tager en gymnasial ungdomsuddannelse, er ganske enkelt forkert. Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 3

4 Der går ikke for mange i det almene gymnasium, når det rent faktisk kun er 39 procent af alle 20-årige unge, som er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse. Og den almene studenterhue fører til noget. Den reelle procent af almene studenter, der står uden job og uden videreuddannelse er 1 procent. Én procent - vi lader lige tallet stå! Det må da være verdens mindste proletariat. Rektorforeningen ønsker med dette års udgave af Fakta og myter om det almene gymnasium fortsat at bidrage til klarhed, så vi ikke fortsætter med at debattere på falske forudsætninger og misvisende grundlag. Det gavner hverken de unge, der tager en ungdomsuddannelse eller de uafklarede, der endnu ikke har valgt. Det tjener heller ikke samfundet eller de uddannelsespolitiske udfordringer, vi sammen står overfor. Det giver ganske enkelt ikke mening at blive ved med at debattere de unge, der har truffet et uddannelsesvalg. Der er næppe nogen, som vil tvinge unge til at tage en bestemt uddannelse. Slet ikke i betragtning af at vi har en langt større samfundsmæssig udfordring med de resterende 27 procent af en ungdomsårgang, der hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er mere end en fjerdedel af en ungdomsårgang, der ikke har truffet et valg om ungdomsuddannelse hvor er de henne i debatten? Der må i stedet skabes nye veje og klare incitamenter til, at unge af egen fri vilje vælger uddannelsesveje, som giver dem de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked har brug for. Det, som kræves, er nye spor i debatten om vejene til erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser. Den diskussion er langt mere påkrævet end fortsatte diskussioner om talstørrelser og tovtrækkeri om de unge. 4 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

5 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 5

6 De mange tal Der bruges mange - og mange usammenlignelige - tal og fremskrivninger i forsøget på at sætte den uddannelsespolitiske dagsorden. De for mange hvide huer, de uudnyttede studenterhuer og opkomsten af et studenterproletariat har længe været mantraer i debatten om ungdomsuddannelserne. Problemet er imidlertid, at disse ret så dramatiske overskrifter bygger på udvalgte tal, der oftest ikke bliver definerede og sat ind i deres rette sammenhæng eller sammenholdt med den aktuelle virkelighed. Der er rigtig stor forskel på tallene, alt efter om man vælger at bruge ansøgertal, tal om tilgang, bestandtal eller færdiggørelsestal til at udregne gymnasiefrekvensen, altså den andel af en ungdomsårgang der går i gymnasiet eller erhvervsskolefrekvensen for den sags skyld. Billedet bliver endnu mere uklart, fordi debatten også til tider tager udgangspunkt i prognosetal. Eksempelvis har Ministeriet for Børn og Undervisning valgt at benytte den såkaldte profilmodel til opfølgning på den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsuddannelse skal have en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I modellen beregnes én gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages således under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej igennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (f.eks. fuldførelsesprocent og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelsesniveauer), som er kendt i fremskrivningsåret. Profilmodellen er nok egnet til at give et billede af perspektiverne i befolkningens uddannelsesniveau. Men brugt som grundlag for eksakte udsagn om fremtiden uden yderligere viden om den faktiske udvikling på kort sigt nærmer vi os det bevidst tendensielle. Blandt andet har Arbejdernes Erhvervsråds analyser Studenterhuen giver ingen Jobgaranti og Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene bidraget til en stigmatisering af gymnasiestudenterne i den offentlige debat. I førstnævnte rapport anvendes eksempelvis en fremskrivning, som ofte refereres i medierne. Heri fremgår det, at studenter kommer til at stå arbejdsløse uden anden uddannelse end deres studentereksamen i Ironisk nok bliver det sjældent fremhævet, at samme analyse forudsiger, at der vil mangle godt personer med en videregående uddannelse i Det er karakteristisk, at studentereksamen betragtes som en uddannelse, der i sig selv skulle give en erhvervskompetence. Studentereksamen er som bekendt en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser. 6 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

7 En fremtidig mangel på personer med videregående uddannelser kalder da på flere studenter? Ligeledes kunne det vel være værd at tale om, hvordan vi får de studenter, der ifølge prognosen ikke skulle være i gang med en videregående uddannelse eller i arbejde, videre i uddannelsessystemet, således at de kan reducere antallet af personer med en videregående uddannelse, som prognosen siger, vi vil komme til at mangle. Talforvirringen og den bevidste eller ubevidste manglende kvalitetskontrol i brugen af tallene giver nemlig desværre rum for en uddannelsesdebat, der først og fremmest er præget af institutionelle og sektorielle interesser og dermed blokerer for en mere overordnet debat, hvor samfundshensyn er i hovedsædet. Nedenstående illustration viser, hvor stor en forskel, der er mellem de mange tal anvendt i debatten. Rektorforeningen har valgt at basere vores udsagn på tal, der beskriver den faktuelle virkelighed altså hvor mange unge, der rent faktisk går på gymnasierne? Hvor mange fuldfører? Hvor mange arbejdsløse studenter er der? De mange tal der er i spil til beskrivelse af hvor stor en andel af en ungdomårgang, der tager en studentereksamen Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 7

8 Myte Der er for mange unge, der tager en studentereksamen. Fakta Det passede ikke sidste år og det passer stadig ikke. Det er kun 39 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en almengymnasial uddannelse. Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi taler om, når vi taler om de for mange. Hvilke tal er det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessituationen, og er det et retvisende billede? Udsagnet om, at der er for mange unge, der tager en gymnasial uddannelse, dominerer mediebilledet. Gymnasiet har sejret ad helvede til og Der skabes et proletariat af hvide huer er blot eksempler på ofte anvendte overskrifter i den offentlige debat om ungdomsuddannelserne. Overskriftdramaerne legitimeres med henvisning til, at 72 procent af en ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal er imidlertid forkert på flere måder. For det første er de 72 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx, hf, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er også de fire andre uddannelser. udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor mange der dukker op på første skoledag, men derimod hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ser tallene helt anderledes ud. Der er lang vej fra de 72 procent, der ansøger om at komme i gymnasiet ned til de 39 procent, der rent faktisk er i gang med, eller har gennemført en almengymnasial uddannelse. 1 For det andet dækker de 72 procent over ansøgertallet det vil sige alle de, der søger om at starte på gymnasiet ikke dem der rent faktisk kommer ind. De 72 procent omfatter altså både de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et 1 Vi har valgt at undersøge de 20årige i stedet for de 18årige eller 25årige. Det er netop for at fremskaffe det mest retvisende tal og ud fra et hensyn om at få flest mulige af hf erne med i beregningen, uden at det bliver historiske tal. Hf eleverne er nemlig i gennemsnit 19 år, når de påbegynder deres hf eksamen. 8 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

9 Uddannelsesstatus for 20 årige i 2011 Kilde: Danmarks Statistik (AFGANG03) 2 Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse, når vi kun 54 procent af en ungdomsårgang der er stadig langt til de 72 procent. Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Problemet med debatten om de for mange unge, der tager en studentereksamen, er imidlertid ikke kun, at den bygger på et fejlagtigt grundlag. Problemet er også, at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfundsmæssig debat om indretningen af vores uddannelsessystem. Vi har brug for unge dygtige unge -med en erhvervsfaglig uddannelse. Men når 72 procent unge som første valg søger en gymnasial ungdomsuddannelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannelsessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser. 2 Uoplyst dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet. Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 9

10 Myte Der skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer - uden job og uden videreuddannelse. Fakta Det må være verdens mindste proletariat! Den reelle procentdel af almene studenter, der står uden job og uden videreuddannelse, er i dag 1 procent. Udsagn som at studenterne fra det almene gymnasium bliver ufaglærte og aldrig bider sig fast på arbejdsmarkedet og det er i dag svært at klare sig på arbejdsmarkedet alene med en gymnasial uddannelse, er med til at forme denne myte. For det første er de almengymnasiale uddannelser studieforberedende, hvilket betyder, at det er meningen, at de skal læse videre efter endt eksamen. Og rent faktisk er stx og hf- studenterne meget interesserede i at tage en videregående uddannelse. Hele 84 procent af stx-studenterne fra årgang 2006 var enten i gang med eller færdige med en videregående uddannelse 5 år efter den gennemførte studentereksamen altså i (se tabel side 13) Der var i alt 9,5 procent, som enten var faldet fra eller ikke påbegyndt en videregående uddannelse, og resten var enten i gang eller færdige med at tage en erhvervsuddannelse. Og de, der ikke læser videre, kommer oftest videre på arbejdsmarkedet alligevel. Antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011 Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2] 3 3 Ved personer udenfor arbejdsstyrken forstås hovedsageligt: beskæftigede i en foranstaltning uden løn, personer der deltager i vejledning og opkvalificering, revalidenter, orlov til børnepasning, modtagere af barselsdagpenge, modtagere af sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af flexydelse, modtagere af efterløn, alderspensionister, førtidspensionister, modtagere af anden pension, modtagere af kontanthjælp. I forhold til opgørelsen er det vigtigt at nævne, at de der er på dannelsesrejse i udlandet muligvis falder ud af statistikken. 10 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

11 Kun 3442 personer med en studentereksamen i bagagen - og intet andet - er arbejdsløse. 4 Det svarer samlet set til 1 procent af de, der ikke har yderligere uddannelse end den almene studentereksamen. Der er altså tale om et proletariat på 1 procent det må da være verdens mindste? Ud af de 3442 arbejdsløse var 21 procent under 30 år. Det kan derfor tænkes, at nogle af disse holder sabbatår og senere hen søger ind på en videregående uddannelse. Vi kan endda glæde os over, at dette meget begrænsede antal arbejdsløse studenter samlet set er faldet siden 2006, hvor antallet lå på personer med kun en almengymnasial uddannelse, der var arbejdsløse. Der er altså en rigtig stor andel af de forholdsvis få personer, der ikke får yderligere uddannelse efter studentereksamen, som alligevel ender i beskæftigelse. Og de er endda fordelt på alle lønniveauer. 4 De der betegnes som arbejdsløse er de, der er vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet - det vil sige personer som vurderes ikke at have problemer ud over ledighed. Antal personer (15-69 år) med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på beskæftigelsesstatus, 2011 De beskæftigede lønmodtagere med det almene gymnasium som højeste fuldførte uddannelse opdelt efter såkaldte færdighedsniveauer, 2011 Kilde: Danmarks Statistik [KRHFU2] Kilde: Danmarks Statistik [RASU11] Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 11

12 Fordeling af personer fra studenterårgang 2001 (hf og stx) på uddannelseseller beskæftigelsesstatus 3, 5 og 10 år efter Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Rektorforeningen har bedt Danmarks Statistik om at kigge nærmere på nogle af de studenter fra studenterårgang 2001 og 2006, der ikke har taget yderligere uddannelse 3, 5 og 10 år efter deres studentereksamen. Danmarks Statistiks særkørsel bekræfter kun, at de almengymnasiale studenter ikke udgør et arbejdsløst proletariat. Både når der kigges på årgang 2001 (ovenfor) og 2006 (næste side) er det åbenlyst, at det er ekstremt forvrænget at tale om et proletariat af hvide huer. For begge årgange er der tale om mellem 0 og 1 procent af årgangen, der går under betegnelsen arbejdsløse, og langt de fleste læser videre. 5 5 Beskrivelsen af hvem der ligger i gruppen uden for arbejdsstyrken er beskrevet i fodnote nr. 3 (på side 10) Uoplyst dækker over personer, der er afgået ved døden eller er rejst til udlandet. 12 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

13 Fordeling af personer fra studenterårgang 2006 (hf og stx) på uddannelseseller beskæftigelsesstatus 3 og 5 år efter studentereksamen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Fakta og Myter om det Almene Gymnasium 13

14 Myte Studenter fra det almene gymnasium ender med at arbejde i den offentlige sektor. Fakta Forkert! Faktum er, at studenter fra stx og hf jobmæssigt fordeler sig næsten 50/50 på den private og offentlige sektor. Hvis vi stiller skarpt på de årige med en studentereksamen fra hf og stx, er de jobmæssigt næsten ligeligt fordelt på den offentlige og private sektor. Ved at kigge på de årige får vi viden om de studenter, der efter endt videregående uddannelse er i deres første job nu og dem, der har været i beskæftigelse i en årrække og muligvis har skiftet sektor undervejs. Det er således endnu en misvisende myte, at studenterne fra det almene gymnasium hovedsagelig finder beskæftigelse i den offentlige sektor og igen uden grund i faktuel viden årige med stx- eller hf-baggrund fordelt på hvilken sektor, de er beskæftiget inden for pr. november 2011 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 14 Fakta og Myter om det Almene Gymnasium

15

16 Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon / Fax / /

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016 Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Bilag Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Tabel 1.1. Andel af 18-19-årige med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2017

Det almene gymnasium i tal 2017 Det almene gymnasium i tal 2017 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne før, under og efter 7 Det

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Statistik over unge i Svendborg Kommune

Statistik over unge i Svendborg Kommune Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Statistik for UU-Center Sydfyn Langeland Kommune

Statistik for UU-Center Sydfyn Langeland Kommune Statistik September 2012 Statistik for Langeland Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Langeland Kommune og belyser de unges vej gennem uddannelsessystemet. Tallene

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere