Vækst skaber vi sammen

Transkript

1

2 Vækst skaber vi sammen I Novo Nordisk har vi mulighed for en betydelig vækst i vores aktiviteter i de kommende år. Nye produkter, flere fabrikker og mange ekstra medarbejdere heraf alene 3. nye medarbejdere i vores forsknings- og udviklingsorganisation (R&D). Vi er en global virksomhed med dybe danske rødder. Vores hovedkvarter, R&D og en betydelig del af vores produktion ligger her blandt andet fordi vi trives i et godt og tæt samspil med universiteterne og resten af det danske samfund. Et samspil, vi selv bidrager til ved at skabe økonomisk dynamik og nye job på alle niveauer, betale skat, tage vores samfunds ansvar alvorligt og kanalisere en stor del af overskuddet tilbage til forskningen. Med de rigtige vækstvilkår kan Novo Nordisk fortsætte og styrke sit lang varige bidrag til både job skabelse og velstand i Danmark. To af de afgørende forudsætninger for at dette kan fortsætte er, at universiteterne uddanner tilstrækkeligt med talenter og opretholder en grundforskning på et meget højt niveau. På begge disse punkter er der imidlertid grund til bekymring. Det er baggrunden for denne publikation, hvor vi analyserer de fælles gevinster ved et stærkt samspil, beskriver de kritiske barrierer for ny vækst og inviterer politikere samt universiteternes ledere, medarbejdere, studerende og andre interessenter med til at finde løsninger, alle er tjent med.

3 Indhold 1 Kernen i en stærk klynge. Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarmaklynge, der er blandt Europas stærkeste. Som ringe i vandet. Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. 2 s.6 4 Et fælles eventyr. Et tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste block buster Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. s.18 Gensidige fordele. Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. s.12 3 s.8 Den mulige vækst. Hvis det lykkes Novo Nordisk at ansætte 6. nye medarbejdere frem mod 222, vil det udløse over 15. yderligere job i resten af samfundet. 5 6 s.24 Underskud på talentbalancen. Uddannes der ikke endnu flere dygtige kandidater og ph.d.er indenfor især sundheds- og naturvidenskab, kommer klyngen til at mangle de nødvendige talenter til forskning og udvikling. s s De klogeste løsninger. Politikere, universiteter og erhvervsliv har fælles interesse i langsigtede løsninger. Forslag til syv veje at følge Mere og bedre grundforskning. God grundforskning er forud sætning for at tiltrække og uddanne nye talentfulde forskere. Det er alvorligt, hvis investeringerne i og kvaliteten af den offentlige forskning ikke holder niveau. s Indskrevne ph.d.er i forhold til VIP-årsværk STUD/VIP-ratio SUND

4 1 Kernen i en stærk klynge Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarma-klynge, der er blandt Europas stærkeste. Virksomheder er ikke øer. Selv de allerstørste i en branche er afhængige af at være omgivet af beslægtede virksomheder i en samlet erhvervsklynge. Jo større og stærkere klyngen er, jo kraftigere er dens tiltrækning på talenter og virksomheder udefra og dens evne til at få et vækstlag af nye virksomheder til at spire. Silicon Valley er det berømteste eksempel på, at virksomheder klumper sig sammen omkring de regionale styrkepositioner. Sådan en styrkeposition er biofarma i Danmark og især omkring hovedstads regionen. Indenfor biofarma er København den mest specialiserede af EU s godt 6 såkaldte metropolregioner. 2% af al privat forskning i Danmark foregår indenfor bioteknologi det er den højeste andel i hele OECD. Også når det gælder bioteknologiske virksomheders andel af landets patenter, indtager Danmark ifølge OECD en global førsteplads. Ingen andre danske industrierhverv har en klynge med samme relative internationale styrkeposition. Læge middel industrien er med andre ord den industri i Danmark, hvor nettoeksporten udgør den største andel af produktionens værdi. Det er et godt mål for, hvor hård den internationale konkurrence i branchen er, og hvor godt branchen i et land klarer sig i den. Synergier og fælles vilkår Med en global omsætning på 83,6 mia. kr., hvoraf 49 mia. kr. er dansk baseret omsætning, er Novo Nordisk den klart største virksomhed i klyngen. Men klyngen tæller i dag 83 virksomheder. Samlet beskæftiger klyngen cirka 2. personer og investerer årligt godt 1 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark. Biofarma-klyngen i Danmark Biofarma-klyngen udgøres af de virksomheder, der anvender teknologier indenfor proteiner, genetik, immunologi, molekylær- og cellebiologi og anden bioteknologi til at forske i og fremstille nye pro dukter. Klyngen omfatter således de traditionelle lægemiddelvirksomheder og hele underskoven af biotekfirmaer, men ikke virksomheder, der udvikler og fremstiller medicinsk udstyr. Biogen Idec (Denmark) Manufacturing ApS Novo Nordisk havde i 213 en global omsætning på 83,6 mia. kr. Virksomhederne i figuren er blandt de største virksom heder i klyngen (baseret på dansk om sætning) samt udvalgte eksempler på klyngens mindre virksomheder. Zealand Pharma A/S MSD ALK Abello A/S Virksomhederne i klyngen er sjældent i direkte indbyrdes konkurrence. For Novo Nordisk udgør de øvrige virksomheder tværtimod en værdifuld mulighed for at tiltrække og cirkulere viden og talent. Omkring hver fjerde af Novo Nordisks medarbejdere kommer fra et andet job i klyngen, og tilsvarende går næsten hver anden medarbejder videre i klyngen, når de forlader Novo Nordisk. Selvom virksomhederne er forskellige, er mange af deres udfordringer og rammebetingelser fælles. Derfor er det, der gavner klyngen, i langt de fleste tilfælde også godt for Novo Nordisk og vice versa. Trombologic ApS LEO Pharma A/S Genmab A/S Santaris Pharma A/S Egalet Danmark Nycomed Danmark ApS Novo Nordisk A/S NeuroSearch A/S Syntese A/S Symphogen A/S Epitherapeutics ApS Lundbeck (H. Lundbeck A/S) Eksportspecialisering Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Plast-, glas- og betonindustri Nettoeksportandel af branchens output i pct. Sammen ligning med udvalgte brancher. Pronova BioPharma Danmark A/S Elektronikindustri Tekstil- og læderindustri Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Side 6 Bavarian Nordic A/S Lægemiddelindustri Nettoeksportandelen er et mål for, hvor konkurrenceudsat en branche er, og hvor godt den er i stand til at klare sig i denne konkurrence Orphazyme Resterende klynge 6 Kilde: Novo Nordisk og Experian Side 7

5 2 Som ringe i vandet Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. Når Novo Nordisk opfører to nye anlæg i Måløv og Bagsværd, skaber det job til næsten 2. mennesker i de to år, byggerierne står på. Anlægs investeringerne udløser aktiviteter for 2,4 mia. kr. i de mange store og mindre virksomheder, der direkte og indirekte bidrager til de to projekter. Så selvom mange af de ansatte i Novo Nordisk er forskere, ingeniører, laboranter osv., er virksomhedens vækst langt fra en lukket fest for de højest uddannede. Af de mange job, klyngen skaber i samfundet, går ca. 3% til faglærte og andre 3% til ufaglærte. Danmarks mest produktive Jobbene i klyngen er nogle af Danmarks allermest produktive. Det vil sige, at det er her, der skabes den største værdi per arbejdstime. Hvor værdien af en arbejdstime i den øvrige industri er cirka 4 kr., producerer en medarbejder i lægemiddelindustrien den dobbelte værdi, og Novo Nordisk ligger med 1.5 kr./time endda næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i branchen. Det kan være svært at sammenligne direkte, hvor produktiv en branche som lægemiddel industrien er i forhold til fx fødevare industrien. I stedet for at se på niveauet, kan man sammen ligne udviklingen over tid altså hvor gode virksomhederne i en branche er til år for år at få mere ud af med arbejdernes indsats. Produktivitets stigninger øger samfundets velstand og gør virksomhederne konkurrence dygtige og dermed i stand til at skabe endnu flere vellønnede job. Biofarma skaber job i Danmark Novo Nordisk ansatte den 1. maj 214 medarbejder nummer 4.. Af de 4. arbejder cirka 14. i Danmark. Biofarma-klyngen er en dynamo for beskæftigelsen: Hver gang der ansættes 1 personer indenfor biofarma, følger der 24 andre med i resten af økonomien (beskæftigelseseffekt baseret på Novo Nordisks forsyningskæder). Ansatte i andre biofarma-virksomheder er baseret på data fra. 39% Videregående uddannelser Ansatte i andre virksomheder i klyngen 6.53 Det er velkendt, at Danmark siden midten af 9 erne har haft en lav produktivitets udvikling sammenlignet med andre OECD-lande. På over 2 år har erhvervslivet samlet set kun formået at øge værdien per arbejdstime med 4% Industrien generelt klarer sig lidt bedre med en vækst på 8%. I samme periode har Novo Nordisk præsteret en støt stigende produktivitet, som nu er fire gange højere end niveauet i 199 med en markant vækst de sidste fem år. Det er en udvikling uden sidestykke i dansk erhvervslivs historie. 31% Faglært Ansatte i Novo Nordisk 14.5 Store samfundsgevinster Med stadig flere medarbejdere og en støt voksende produktivitet sætter Novo Nordisk synlige fodaftryk i samfunds økonomien. Novo Nordisk eksporterede i 213 for ca. 36 mia. kr. Novo Nordisk betaler med 4,2 mia. kr. cirka 1% af al selskabsskat i Danmark (213). Hertil kommer indkomst skatter fra medarbejderne på 4,7 mia. kr. 3% Ufaglært Job skabt i resten af økonomien Danske job i alt Novo Nordisks eksport (213) 36, Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 8 Selskabsskat (213) Hvor mange job er 67.? mio. kr. Cirka 67. danske job er direkte eller indirekte knyttet til biofarma; det svarer til over halvdelen af den private beskæftigelse i Aarhus Indkomstskat (213) I Københavns Kommune findes knap 24. private job (213). Den danske biofarma-klynge befinder sig hovedsageligt i hovedstadsregionen. mio. kr. Klyngens bidrag til Danmarks BNP (213) mia. kr. 49,9 Antal beskæftigede i den private sektor, 1. job 12 1 *inkl. afledte job A al b o r g 2 Aarhus mia. kr. Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Aalborg Biofarmaklyngen* Esbjerg Novo Nordisk* Randers Side 9

6 Novo Nordisk mangedobler produktiviteten At Novo Nordisk år for år har øget produktiviteten markant, er en helt afgørende årsag til, at lægemiddel industrien nu ligger fire gange højere end for 2 år siden. Til sammenligning har resten af industrien forbedret produktiviteten med 8% siden 199, og den private servicesektor trækker det samlede danske erhvervslivs udvikling helt ned på blot 4%. Job med tårnhøj værdi Produktiviteten er opgjort som værdiskabelse per arbejdstime. Værdiskabelsen er udtryk for salgsprisen fratrukket produktionsomkostningerne til råvarer, hjælpe stoffer og serviceydelser opgjort i faste priser. Med en produktionsværdi på 1.5 kr. per arbejdstime er Novo Nordisks produktivitet næsten dobbelt så høj som lægemiddelindustrien som helhed, der igen er dobbelt så produktiv som den øvrige industri. Lægemiddelindustrien Industri i alt Erhvervsliv i alt (markedsmæssig økonomi) Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Indeks 199 Øvrig industri 4 kr. / pr. arbejdstime Lægemiddelindustri 8 kr. / pr. arbejdstime Novo Nordisk 15 kr. / pr. arbejdstime Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik

7 3 Gensidige fordele Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. Når Novo Nordisk bidrager til, at Novo Nordisk Fonden hvert år kan give et milliardbeløb til dansk forskning, er det ikke bare filantropi. Et godt samspil med universiteternes forskningsmiljøer er helt afgørende for forsknings intensive virksomheders internationale konkurrenceevne. Grundforskning af højeste kvalitet udgør på mange måder industriens iltforsyning: Fordi kvaliteten i forskningsbaserede uddannelser er afhængig af et højt grundforskningsniveau. Fordi grundforskningsmiljøer i verdens klasse udgør en kraftig magnet, der tiltrækker internationale topforskere og forskningsinvesteringer. Fordi geografisk nærhed og let adgang til dygtige forskere øger både antallet og kvaliteten af samarbejdsrelationerne mellem universiteter og virksomheder. Fordi kvaliteten af forskningen er vigtig for, at virksomhederne kan genskabe og bygge videre på resultaterne i egne laboratorier. Alene i Novo Nordisks R&D-organisation beskæftiger ca. 5. medarbejdere sig hver dag med forskning og udvikling. Men da Novo Nordisk (og hovedparten af alle andre private virksomheder) ikke selv udfører grundforskning, er industrien afhængig af, at det offentlige løfter den del af forskningsopgaven. Et globalt knudepunkt Novo Nordisk bidrager ikke kun økonomisk til at styrke samspillet med den offentlige forskning. Virksomheden er også et knude punkt for den globale udveksling af videnskabelige resultater på især diabetes området. På den ene side har Novo Nordisk et vidt forgrenet netværk af samarbejdspartnere på universiteter i hele verden, hvorfra der trækkes ny viden til Danmark. På den anden side er Novo Nordisk en nationalt og regionalt forankret virksomhed, som har sine nærmeste videnskabelige allierede på universiteter i Danmark og Sverige. Over en tredjedel af alle Novo Nordiskforskere har således samarbejdet med danske forskningsinstitutioner i løbet af de sidste to år. Det skal sammenholdes med, at halvdelen af samtlige forskende virksomheder i Danmark slet ikke har nogen kontakt med universitetsforskningen (Styrelsen for Forskning og Innovation). De danske universiteter nyder også godt af de udenlandske forskere, der kommer til Danmark for at arbejde hos Novo Nordisk. Disse forskere samarbejder i næsten lige så stort omfang som de danske medarbejdere med danske universiteter. Det meget intensive samarbejde med danske universiteter resulterer blandt andet i fælles videnskabelige publikationer, og her er de gensidige fordele meget tydelige. De artikler, Novo Nordisk publicerer sammen med forskere fra danske universiteter, har en betydelig større videnskabelig gennemslagskraft end tilsvarende artikler, som parterne publicerer hver for sig. Novo Nordisk skruer op for forskning og udvikling Offentlig forskning Biofarma klyngen Innovative spring Ny viden Siden 28 har Novo Nordisk øget sine investeringer i forskning og udvikling med ca. 5%. I samme periode er både den øvrige biofarma klynge og anden privat forsk ning i svag tilbagegang = Indeks Novo Nordisk forskning og udvikling 11 Privat forskning og udvikling (uden Novo Nordisk) 1 Biofarmaklyngens forsk ning og udvikling (uden Novo Nordisk) Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Talentudvikling Forskningsprojekter Publikationer Patenter Nye produkter Entreprenørskab Tæt samspil om forskning Den offentlige forskning og biofarma-virksomhederne har mange berøringspunkter, stærke fælles interesser og klare gensidige gevinster. Det gælder blandt andet på områder som talentudvikling, opbygning af stærke grundforskningsmiljøer og videnskabeligt samarbejde. Et stærkt flow af talenter Novo Nordisk står midt i strømmen af talenter inden for biofarma-området. Hver femte Novo Nordisk-medarbejder kommer direkte fra uddannelse (kandidat eller ph.d.) og lige så mange fra en forsker stilling på universiteterne. Hver fjerde kommer fra andre af klyngens virksomheder, som også er hovedmodtagere af de medarbejdere, der forlader Novo Nordisk. Inflow er baseret på survey blandt Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark. Outflow er baseret på baggrund af data for 586 tidligere Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark og tal fra Danmarks Statistik. Side 12 Nyuddannede 18% Akademisk verden 2% Medicinalvirksomheder 25% Lægemiddelindustrien 43% (inklusive andre relevante forskningsog udviklingsbaserede virksomheder) 16% Kemisk og anden industri 9% Undervisning, inkl den akademiske verden 8% sundhedsvæsen Øvrigt erhvervsliv 26% Offentlig sektor og sundhedsvæsen 11% 7% handel 17% andet Side 13

8 University of North Carolina at Chapel Hill Harvard University Stanford University Aalborg Universitet Syddansk Universitet Karolinska Instituett Sammenlagt 54 samarbejder med danske universiteter og 373 samarbejder med udenlandske universiteter. Aarhus Universitet Andel af medarbejdere med samarbejdsrelationer i perioden , der samarbejder med de pågældende universiteter. Baseret på survey data. 9% Lunds Universitet Novo Nordisk har aktive samarbejdsrelationer med universiteter fra Melbourne til Minnesota, men båndene til især de danske og svenske universiteter er meget tætte. Det skyldes blandt andet de stærke skandinaviske forskningstraditioner og -miljøer, men afspejler også, hvor meget geografisk nærhed til stærke grundforskningsmiljøer betyder for godt forskningssamarbejde. 1% Danmarks Tekniske Universitet Novo Nordisk R&Dmedarbejderes relationer til universiteter Københavns Universitet Global rækkevidde lokal forankring Top-1 samarbejdspartnere 8% Danske universiteter 7% Udenlandske universiteter 6% Andre universiteter (uden for top 1) 5% 4% 3% 2% 1% Karolinska Lund Harvard Stanford NC Chapel Hill Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Side 14 Side 15

9 Et løft til dansk diabetesforskning Forskningsresultater kommunikeres og deles via publikationer. Publikationer og citationer af disse er derfor hård valuta i den akademiske verden. Novo Nordisk bidrager til 39% af den samlede danske diabetesforskning, der er publiceret de sidste 1 år. Gennemslagskraften af artiklerne fra Novo Nordisk er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet i OECD, og det er med til at løfte kvalitetsniveauet af den samlede danske diabetesforskning. Antal diabetes publikationer i Danmark 4587 Novo Nordisk er en flittig producent af videnskabelige artikler indenfor diabetes. Faktisk publicerer Novo Nordisk tre gange så mange artikler med forsknings resultater inden for diabetes end konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi, som er nummer 2 og 3 på listen. Holland 46 stk. En lille publice rings- kæmpe Antal forskningspublikationer om diabetes per million indbyggere. Landets størrelse taget i betragtning er Danmark det land, der publicerer mest om diabetes. Mere end Sverige og Schweiz, over dobbelt så meget som Holland og fem gange så meget som Tyskland. Tyskland 171 stk. Danmark 826 stk. Schweiz 471 stk. Sverige 614 stk. Antal diabetes publikationer fra Novo Nordisk 1772 Sammen står vi stærkere Når universitetsforskere publicerer resultater på diabetesområdet i samarbejde med forskere fra Novo Nordisk, bliver de citeret markant hyppigere, end når parterne publicerer hver for sig. Gennemslags kraften øges endnu en smule, når forskere fra et uden landsk universitet også bidrager til publikationen. Gennemslagskraften opgøres ud fra, hvor ofte Novo Nordisk bliver citeret i videnskabelige publikationer i forhold til OECD-gennemsnittet indenfor samme forskningsfelt. Det giver et indeks, hvor gennem snittet for landene i OECD+ er 1. Danske universiteter 1,85 Novo Nordisk 1,87 Samarbejde mellem Novo Nordisk og danske universiteter 2,45 Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 16 Side 17

10 4 Et fælles eventyr Et tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste blockbuster Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. Verden over har cirka én million patienter med diabetes nu glæde af læge midlet Victoza, der både er udviklet og produceres i Danmark. Novo Nordisk fortsætter med at udforske potentialerne i andre lægemidler, der bygger på samme stof (GLP-1) og har sat alle kræfter ind på at udvikle en trans formeret GLP-1-baseret tablet behandling. Også når det gælder svær over vægt (medicinsk fedme), er der behandlings muligheder i GLP-1, som Novo Nordisk håber i løbet af 214 at få godkendt til markeds føring i USA og Europa, så svært overvægtige mennesker kan få reduceret risikoen for diabetes, søvnapnø og andre komplikationer. Historien om, hvordan en videnskabelig opdagelse i løbet af et århundrede blev forvandlet til et effektivt lægemiddel, har mange af eventyrets kendetegn: En lang og farefuld færd. Svære prøvelser undervejs. Og en lykkelig slutning takket være mod, udholdenhed og samarbejde. Side 18 Konkurrence over Atlanten Forhistorien går helt tilbage til begyndelsen af 19-tallet, hvor forskere for første gang op dagede, at tarm hormoner (inkretiner) påvirker sukker stof skiftet. Især et af inkretinerne, GLP-1 (glucagonlignende peptid-1), tiltrak sig i 198 erne forskernes interesse som en mulig behandling af diabetes, og et langvarigt kapløb mellem især danske og amerikanske forskere var skudt i gang: Hvem kunne først isolere GLP-1 og udvikle det til et brugbart lægemiddel? I 9 erne startede Novo Nordisk for alvor et projekt med det ambitiøse mål at få et skrøbeligt hormon med få minutters virknings varighed til at virke i et helt døgn. I begyndelsen foregik konkurrencen på hver sin side af Atlanten. I Danmark havde professor på Københavns Universitet Jens Juul Holst overtaget et lovende grundforskningsprojekt fra Novoforskeren Lise Heding. Hun var på sporet af et mystisk tarm-stof med virkning på stofskiftet, men havde ikke haft mulighed for at fortsætte sin forskning. En af det fælles forskerteams hoved udfordringer var at udvikle et molekyle, der var tilstrækkelig både stabilt og virksomt til at kunne bruges til behandling én gang dagligt. Det tog flere år med masser af mislykkede forsøg, før et team med blandt andre Novo Nordisk-forsker Lotte Bjerre Knudsen i spidsen i 1997 kunne række armene i vejret. Det var lykkedes dem ved rationelt design at skabe verdens første humane GLP-1-analog, dvs. et stof med samme positive virkning som menneskekroppens egne tarm hormoner. Det fik siden navnet Victoza (liraglutid). Jens Juul Holsts laboratorium i Danmark isolerede GLP-1 og opbyggede en ene stående fysiologisk viden og metodik på området. Blandt andet kunne han ved at teste stoffet i forsøgsgrise konstatere, hvordan det påvirkede sukkerstofskiftet. I 1986 kunne de danske forskere præsentere deres resultater på et møde i Rom i European Association for the Study of Diabetes, mens det blev professor Joel Habener fra Harvard University i Boston, der i første omgang fik patent på hormonet. Lang vej fra biologi til lægemiddel Der blev hurtigt knyttet meget tætte bånd mellem forskerne på henholdsvis Novo Nordisk og Jens laboratorium på Københavns Universitet. Begge parters viden var nødvendig for at udvikle og teste kandidater til nye lægemidler mod diabetes baseret på GLP-1-hormonet. og fra kandidat til marked At have den perfekte lægemiddel kandidat er bare ikke nok. Produktet skal udvikles til en form, så brugerne kan anvende det let og sikkert hver dag, og så det kan fremstilles og distribueres effektivt i store mængder. En opgave, der blev lagt i hænderne på og løst af et team, som i en årrække arbejdede på at finde den rigtige recept for det, der skulle blive blockbusteren Victoza. Næste udfordring var at afprøve præparatets sikkerhed og virkning på dels raske frivillige, dels diabetes patienter. Afprøvningerne gav det vigtige resultat, at medicinen skulle øges langsomt i dosis, da den ellers gav mange af forsøgs personerne kvalme. Med den justering på plads kunne Novo Nordisk i 26 gå videre til den sidste og afgørende prøve: den såkaldte fase 3, hvor produktet afprøves klinisk i stor skala. Fase 3-programmet Liraglutide Effect and Action in Diabetes (LEAD ) omfattede over 4. personer og fem afprøvninger i mere end 4 lande, og i 29 blev Victoza godkendt i Europa og året efter i USA som ny, innovativ behandling af type 2-diabetes. Produktet anvendes i dag af ca. 1 million patienter i over 8 lande. Med 11,6 mia. kr. udgør salget af Victoza allerede mere end 1% af Novo Nordisks omsætning, og potentialet er langt fra udtømt Side 19

11 Historien om GLP-1 er mere end et forsknings- og forretningsmæssigt eventyr. Udgifter hos Novo Nordisk i udviklingen af Victoza (kr.) 5,5 mia. Det er først og fremmest rigtig gode nyheder for de mange mennesker med diabetes verden over. Adskillige metoder til forlængelse af GLP-1 s effekt forsøges Professor Jens Juul Holst på Københavns Universitet arbejder på at isolere GLP-1. Kliniker Michael Nauck (Diabeteszentrum Bad Lauterberg) påviser, at GLP-1 kan normalisere blodsukkeret hos type-2-diabetikere. jde arbe sam 22 Novo Nordisk bygger produktionsanlæg til GLP-1 i Kalundborg. Novo Nordisk starter GLP-1-projekt med bl.a. forsker Lotte Bjerre Knudsen Lise Heding, der er chef i Novo Nordisk Diabetesforskning, inspirerer Jens Juul Holst til at gå i gang med den forskning, der senere fører til GLP mio. Alistair Moody fra Novo Nordisk publicerer sammen med Jens Juel Holst. Lande, hvor Victoza er godkendt som lægemiddel Hvidøre Diabetiker Sanatorium Brdr. Petersen starter i 1925 egen insulinproduktion og danner virksomheden Novo. I foråret 1923 grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium. skal være stabilt ved svingende temperaturer og over tid og skal kunne produceres i store mængder. Et stort tværgående projekt arbejder i en årrække med at finde den rigtige recept for det, der bliver til Victoza. På vej mod den første diabetestablet Den første erkendelse førte til etableringen af testprogrammet SCALE, og Novo Nordisk har for nylig søgt om godkendelse til at bruge liraglutid til medicinsk fedme behandling i såvel Europa som USA. Perspektiverne i den anden opdagelse kan være endnu større. Novo Nordisk har indtil videre investeret et milliardbeløb i at opbygge sin egen kapacitet til forskning og udvikling af en proteintablet og har desuden styrket sine partnerskaber med andre biotekvirksomheder på området. Tabletbehandling med et så effektivt lægemiddel vil være et gennembrud, da Novo Nordisks internationale anseelse på både diabetes- og proteinområdet har gjort det muligt for virksomheden at tiltrække nogle af verdens dygtigste forskere i oral formulering til sit danske R&D-hovedkvarter. Det vil gøre det muligt at sætte turbo på udviklingen af de første diabetesproteiner i tabletform nogensinde. Novo Nordisk har i øjeblikket en håndfuld lovende kandidater indenfor oral GLP-1 og insulin i klinisk udvikling. Nogle af dem er helt fremme i fase 2, hvor deres virkning for første gang bliver testet på patienter. Historien om GLP-1 er mere end et forretnings- og forskningseventyr. Det er først og fremmest rigtig gode nyheder for mennesker med diabetes verden over. Novo Nordisk lancerer det GLP-1-baserede lægemiddel Victoza Fra nyt molekyle til stabilt lægemiddel: At proteinforskning eventuelt kan udvikles som en tablet baseret behandling, der er efterspurgt af mange patienter og måske bane vejen for en tablet baseret insulinbehandling. Det har forskere i hele verden forgæves forsøgt at udvikle, lige siden insulin blev opdaget for mere end 9 år siden. patienternes største barriere for at starte behandling er den daglige injektion. Jens Juul Holst og kolleger præsenterer opdagelsen af GLP-1 på European Association for the Study of Diabetes-mødet i Rom i Et levende og dynamisk forskningsmiljø indenfor biofarma vil også være afgørende for Novo Nordisks succes med den næste serie af innovationer, der bygger videre på GLP-1. Allerede i 1998 havde forskerne på Københavns Universitet fundet ud af, at GLP-1 reducerer appetitten. Med udviklingen af Victoza åbnede forskerne på Novo Nordisk to nye mulige veje til bedre behandlinger for fremtidens patienter med diabetes: At proteinet kan være med til at afhjælpe svær overvægt hos patienter, fordi det har en fysiologisk effekt på appetit og dermed kan give vægttab. Fra første dosis i mennesker til deltagelse af mere end 4. patienter fra 42 lande i det kliniske LEAD program Nature Publishing Group I 1922 lykkedes det for første gang de to forskere at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel, og i marts 1923 kunne de første patienter nyde godt af behandlingen. GLP-1 bliver forskningsområde for biofarmavirksomheder i Danmark, fx Zealand Pharma. Investering i nyt produktionsanlæg (kr.) erne Men innovationshistorien slutter ikke her. Den ekspertise indenfor GLP-1og stofskifteforskning, der nu er op bygget, fortsætter med at fostre nye biotek-virksomheder og trække både investeringer og talent til Danmark. I forsøgene med GLP-1, satser Novo Nordisk på den teknologiplatform, som er opbygget til insulin. Freddie Petersen gennemfører den første syntese af stoffet liraglutid (GLP-1) Novo Nordisk og Pfizer foretager et fælles amerikansk studie, som viser, at med en forlængelse af effekten af GLP-1 kan der være lægemiddelspotentiale. Novo Nordisks historie går over 9 år tilbage og tager sin begyndelse i 1922, da ægteparret August og Marie Krogh rejste til Amerika, hvorfra de hjemtog licens til at producere insulin i Danmark. Eventyret fortsætter At Victoza blev udviklet i Danmark er langt fra nogen tilfældighed. Udslags givende blev blandt andet kombinationen af et passioneret grund forskningsmiljø og en virksomhed med teknologi og kapacitet til at se, omsætte og skalere de videnskabelige erkendelser til forretningsmuligheder i stor og global skala. Novo Nordisk samarbejder med KU om at teste GLP-1 s effekt i dyr Første kliniske forsøg. Udfordringerne var mange i de første kliniske forsøg blandt andet fordi patienterne fik kvalme. En ændret dosering viste sig at mindske problemet Patienter i behandling med Victoza, til dato MANDAG 7. OKTOBER NR. 193 / 213 ÅRGANG 118 PRIS 28, KR. Landsmøde / Hvad kan vi danskere / Fagbevægelsen tager imod Lars Løkkes udstrakte hånd Rekordmange gazeller får jobfest bremset af modvillige banker Investor / 4-6 Topinvestor: Køb op i nye markeder nu Foto: Claus Fisker/Scanpix og Simone Astrid Pedersen Novo satser 2 mia kr på diabetestablet Oral Danmarks mest værdifulde koncern vil bruge op mod 2 mia. kr. på at udvikle tabletter mod diabetes. Satsningen er Novos hidtil største, siger koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen. Novo går tilbage til en fuser Kamp om et marked på 1 mia. kr. Ny fabrik skal bygges i Kalundborg Side 6-7 Samarbejde med biotekvirksomhederne Merrion og Emisphere om tabletteknologi (oral drug delivery). Den største internationale rekrutteringskampagne i Novo Nordisks historie sættes i gang. Novo Nordisk vurderer, at en oral GLP-1 og insulinbehandling kan 266 komme til at koste 2 mia. kr. alt i alt hvis det lykkedes! Foto: Thomas Nielsen Vokseværk Falck rykker ud efter milliarder i USA og Tyskland Side 8-9 Hakon Redder / Bagsiden Udviklingsstøtte skaber job til 5 mio stykket Budgetkrise Frihandel og topmøder ramt af budgetkrig i USA Side 2-21 Vækst / job har kinesiske investeringer sikret i Danmark Der findes ikke dårligt vejr Når det danske vejr viser sig fra sin lunefulde side, bliver vejgrebet ofte dårligere. Men sidder du i en Audi med det avancerede firehjulstræk quattro, spiller det ingen rolle. Oplev 24 timer * med optimalt vejgreb. Book tid på audi.dk/quattro Danmark. Land of quattro * Gælder ved underskrift af lejekontrakt, max 1 km og kun kørsel i Danmark. Medicinsk fedme Victoza samlede omsætning, (213, tusinde kr.) Novo Nordisk samarbejder med en dansk biotekvirksomhed om nærmere test af GLP-1 s effekt på svær overvægt ved brug af dyremodeller. Novo Nordisk gennemfører det kliniske SCALE program og indgiver europæisk og amerikansk ansøgning om behandling af svær overvægt med indholdsstoffet Liraglutid.

12 Hvis det lykkes Novo Nordisk at ansætte 6. nye medarbejdere i Danmark frem mod 222, vil det udløse 15. yderligere job i resten af samfundet. De sidste 1 år, hvor mange industri arbejdspladser er flyttet ud af landet, er Novo Nordisk gået mod strømmen. År for år har virksomheden ansat flere medarbejdere i Danmark både i R&Dorganisationen og i produktionen. Det er en udvikling, Novo Nordisk har mulighed for at fortsætte også i de kommende mange år. De forventede udvidelser af aktiviteterne i Danmark vil kræve betydeligt flere medarbejdere. Ifølge prognoserne skal der frem mod 222 opslås omkring 3. helt nye stillinger alene i R&D-organisationen. Hertil kommer et tilsvarende antal job på virksomhedens danske produktions anlæg, hvor produktionen er højteknologisk, så kravene til med arbejdernes kompetencer også her er høje. Der er tale om højproduktive job heraf hovedparten til medarbejdere med videregående uddannelser. Men på samme måde som biofarma-klyngen i dag skaber masser af afledte job i andre brancher, vil også Novo Nordisks forventede vækst trække en kølvandsstribe af positive effekter efter sig. Regnes beskæftigelsen i andre sektorer med, medfører de 6. nye Novo Nordisk-job således over 21. ekstra beskæftigede heraf hovedparten i den private sektor. Novo Nordisks vækst øger i sig selv bruttonationalproduktet med 1 mia. kr., og regnes de afledte effekter med, bliver BNP-væksten på 16 mia. kr. Hvor skal talenterne komme fra? De 3. ekstra ansatte i R&Dorganisationen svarer til en vækst i staben på 6% heraf mange kandidater og ph.d.er inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber. Da Novo Nordisk konkurrerer globalt på kvaliteten af sin forskning, skal også disse kommende medarbejdere være på højt internationalt niveau. Deres dygtighed er helt afgørende for Novo Nordisks evne til at begå sig i den hårde konkurrence med store internationale lægemiddelvirksomheder. Blandt de 3. nye medarbejdere i selve produktionen, som Novo Nordisk i de kommende år skal rekruttere til Kalundborg, Hillerød og Bagsværd, vil højtuddannede tekniske og natur videnskabelige medarbejdere skulle udgøre tæt på halvdelen. Jobfest i Danmark 18. Novo Nordisk er en af de store danske fremstillingsvirksomheder, der også har formået at øge antallet af produktionsjob i Danmark. Efterspørgslen efter flere dygtige medarbejdere vokser videre i de kommende år Novo Nordisk i Danmark Novo Nordisk R&D-organisation i Danmark Hvor skal alle disse talenter komme fra? Svaret er temmelig enkelt: Selv om en stadig voksende del skal være international talenter, skal Danmark uddanne og udvikle en stor del indenfor landets grænser. Det kan godt lade sig gøre. Men det kræver, at politikere, universiteter og industrien lægger sig i selen. Og at alle gør sig klart, at udfordringerne kræver mod til at tænke i nye baner indenfor uddannelse og forskning Den mulige vækst Kilde: Novo Nordisk og Damvad Job-effekt af Novo Nordisk forventede vækst Når væksten breder sig Hvis Novo Nordisk frem mod 222 kan ansætte i alt 6. ekstra medarbejdere i Danmark, vil der være store sidegevinster i resten af økonomien. Mange af de ca. 15. afledte job i andre brancher vil også komme faglærte og ufaglærte til gode. Novo Nordisks vækstforventninger Afledte jobeffekter af vækstforventninger Samlet jobeffekt (personer) Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 24 Side 25

13 6 Underskud på talentbalancen Nordisk, hvor mange, og ikke mindst hvor dygtige, kandidater og ph.d.er, der bliver uddannet på de tre videnskabelige hoved områder naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Uddannes der ikke endnu flere kandidater og ph.d.er af høj kvalitet indenfor især sundheds- og naturvidenskab, kommer klyngen til at mangle de nødvendige talenter til forskning og udvikling. Danmark skal være i stand til at uddanne langt flere og endnu dygtigere studerende på disse områder, hvis Novo Nordisk skal have mulighed for at ansætte tilstrækkeligt med med arbejdere med kompetencer, der er inter nationalt konkurrence dygtige. Sammensætningen af medarbejdere i Novo Nordisk R&D i dag giver et godt billede af, hvilke typer af medarbejdere der bliver brug for i fremtiden: Novo Nordisk R&D i Danmark beskæftiger allerede cirka 4 medarbejdere med international baggrund, og det vil fortsat være helt naturligt at forsøge at tiltrække langt flere dygtige forskere fra hele verden. Men konkurrencen om talenterne er hård, og selv med bedre vilkår og en stærkere indsats for at rekruttere inter nationale talenter vil den strategi meget langt fra kunne opfylde Novo Nordisks talentbehov. Godt 6% har en videregående uddannelse heraf 85% indenfor natur videnskab, teknisk videnskab eller sundhedsvidenskab. Næsten en tredjedel af medarbejderne med en videregående uddannelse har en ph.d.-grad. i Danmark: mangel på socialt netværk, sprog- og kulturbarrierer samt det danske skatteniveau. Tidligere undersøgelser på området har vist, at også problemer med at finde job til ægtefællen og (international) skoleplads til børnene kan opleves som forhindringer. Uddannelser til fremtiden? hvoraf mange traditionelt sigter mod beskæftigelse i den offentlige sektor. På få år er det dog lykkedes at øge søgningen til naturvidenskab markant. Universiteterne har de sidste fem år optaget langt flere studerende. To tredjedele af dem optages på de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, Men de højtuddannede internationale medarbejdere skaber stor værdi for Danmark. Eks. bidrager en højt uddannet inter national med arbejder, som med bringer sin familie og bliver i Danmark i 8 år bidrager med ca. 1,9 mio. kr. til de offentlige finanser (Dansk Industri). Dermed kommer Novo Nordisks inter nationale med arbejdere hurtigt op på den anden side af 4 mio. kr. i bidrag t il dansk økonomi Samfundsvidenskab 29 Humaniora Sundhedsvidenskab 211 Naturvidenskab Teknisk videnskab Kilde: UVMs Databank og Danmarks Statistik De internationale medarbejdere i Novo Nordisk R&D fremhæver i en intern undersøgelse især tre forhold, der kan gøre det svært for dem (og andre i tilsvarende situation) at slå sig fast ned De 3. ekstra medarbejdere i R&Dorganisationen forventes samlet set at skulle have nogenlunde samme profil. Derfor bliver det afgørende for Novo 5% Andre 222 5% Andre 2% Humaniora2% Humaniora 4% Landbrugs-4% og veterinærvidenskab Landbrugs- og veterinærvidenskab 222 5% Samfundsvidenskab 5% Samfundsvidenskab 214 Forskningens nøgle medarbejdere (R&D) % Andre % Andre 17% Internationale universiteter 17% Internationale universiteter Fire ud af fem ansatte i Novo Nordisk R&D i Danmark har en videregående uddannelse heraf knap 9 med en ph.d.grad. I løbet af de næste 8 år, skal Novo Nordisk R&D i Dan mark vokse med 3 nye job: 2 med en videregående uddannelse fra laboranter til cand.scient. er og ca. 5 med en ph.d.-grad Laboranter og teknikere Laboranter og teknikere administrative, faglærte og ufaglærte mv videregående uddannelse Ph.d Roskilde Universitet 1% Roskilde Universitet Aalborg Universitet 3% Aalborg Universitet Syddansk Universitet 4% Syddansk Universitet Aarhus Universitet 5% Aarhus Universitet Copenhagen Business 5% Copenhagen School Business School videregående uddannelse 19% Danmarks Teksniske 19% Universitet Danmarks Teksniske Universitet administrative, faglærte og ufaglærte mv % 3% 4% 5% 5% 893 Hvor kommer de højtuddannede fra? Cirka halvdelen af de højt uddannede i Novo Nordisk R&D har en naturvidenskabelig baggrund. Langt hovedparten af resten er uddannet indenfor enten sundhedsvidenskab eller de tekniske videnskaber. Ser man alene på de danske medarbejdere, leverer Køben havns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet tilsammen 7 ud af 1 af de danske med arbejdere i Novo Nordisk R&D i Danmark. 17% Sundhedsvidenskab 17% Sundhedsvidenskab 2% Teknisk videnskab 2% Teknisk videnskab Fordelingen er baseret på en survey blandt 2258 medar bejdere i Novo Nordisk R&D i Danmark. Ph.d. 41% Københavns Universitet 41% Københavns Universitet % Naturvidenskab 48% Naturvidenskab Kilde: Novo Nordisk og Damvad Side 26 Side 27

14 Fokus på sundhedsvidenskab Mangel på dygtige læger Indenfor sundhedsvidenskaberne er det særlig tydeligt, at der kommer til at mangle kandidater, hvis ikke optaget på universiteterne øges i forhold til i dag. Allerede om få år vil der være alvorlig mangel på medicinere i forhold til behovet. Kan kvaliteten følge med? Risikoen for at mangle dygtige unge forskere er kun en del af situationens alvor. Endnu vigtigere er kvaliteten af de færdige ph.d.er herunder at de allerdygtigste virkelig bliver udfordret og udviklet på både kandidat-, ph.d.- og postdoc-niveau. Det kræver erfarne og dygtige universitetsforskere, der kan tage de unge forskertalenter i mesterlære. Det er særligt bekymrende, hvis der samtidig bliver afsat færre ressourcer til disse uddannelser, og det er der meget, der tyder på. Dels er antallet af studerende per forsker (STUD/ VIP-ratioen) de sidste fem seks år øget fra 18 til 22. Dels er de offentlige investeringer i sundhedsvidenskabelig forskning sammenholdt med antallet af kandidatstuderende faldet med ca. 25% På forskningsbaserede uddannelser er begge dele klare faresignaler: risiko for faldende kvalitet. Tilsvarende problemer findes, når det gælder de sundhedsvidenskabelige ph.d.-uddannelser. Trods en kraftig vækst i antallet af ph.d.er, vil konkurrencen om de færdiguddannede blive hård. På fx det farmaceutiske område ventes alene Novo Nordisk at kunne aftage 4% af de nye ph.d.er. Beregningerne forudsætter endda, at det lykkes at fastholde en meget stor del af de mange ph.d.studerende med international baggrund i Danmark. En undersøgelse på området peger på, at de fleste gerne vil blive, men at de oplever betydelige barrierer herfor. Derfor er det stærkt bekymrende, at der i dag er ca. 4% flere ph.d.-studerende per videnskabelig medarbejder end i 27. De fysiske rammer om forskningen (laboratoriekapacitet mv.) er heller ikke blevet udvidet i samme takt som væksten i antallet af sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende. Der er behov for at vende denne udvikling i tide, hvis kvaliteten af såvel kandidat- som ph.d.-uddannelser indenfor sundhedsvidenskab ikke langsomt skal udhules. Et voksende gab Både Novo Nordisk og virksomhedens samarbejdspartnere på universiteter og hospitaler er afhængige af dygtige læger. Derfor er det stærkt bekymrende, at der i en ikke så fjern fremtid vil være betydelig mangel på medicin-uddannede. Udbud er baseret på antallet af relevante uddannelsesprofiler i den arbejdsdygtige alder, optaget på de relevante uddannelser samt befolkningsfremskrivningen. Efterspørgsel er baseret på væksten i beskæftigelse inden for klyngens brancher samt sund hedssystemet. Udbud m. 213-optag Efterspørgsel m. 213-optag Jørgen Søberg Petersen Jørgen Søberg Petersens karriere er et godt eksempel på, hvordan talent og ekspertise cirkulerer globalt mellem universiteter og private virksomheder. Københavns Universitet (adjungeret professor) Københavns Universitet Jørgen Søberg Petersen har suppleret sin forsknings kompetence fra universitetsverdenen med klinisk erfaring på danske hospitaler. Siden har han bevæget sig videre som iværksætter og leder i flere biofarmavirksomheder og undervejs bevaret en tæt til knytning til den akademiske verden. Zealand Pharma Merck Serono (Schweiz) Et usundt tegn Antallet af studerende per videnskabelig med arbejder er universiteternes gængse mål for klassekvotienten. At den siden 27 er vokset til 22, er et tegn på, at lærerkræfterne ikke er fulgt med studentertallet op. På det naturviden STUD/VIP-ratio skabelige og tekniske område er ratioen både lavere og svagt faldende. 25 STUD/VIP-ratio Stud/VIP ratio SUND TEK/NAT 2 25 Lundbeck University of Iowa 5 1 Herlev & Amager Hospital Novo Nordisk Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Farvel til mesterlæren? Indskrevne ph.d.er i forhold For den enkelte ph.d.-studerende på sundhedsvi til VIP-årsværk denskab er adgangen til professorer, lektorer og adjunkter blevet sværere siden 27. I hvert fald SUND går der nu mere end fem ph.d.-studerende på TEK/NAT en fuldtidsforsker. På naturvidenskab teknisk Indskrevne ph.d.er i forhold til og VIP-årsværk videnskab ligger niveauet nogenlunde konstant omkring to. 6 Indskrevne ph.d.er i forhold til VIP-årsværk Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab Side 28 Side 29

15 Det er derfor helt afgørende, både at det generelle faglige niveau på ph.d.uddannelserne er højt, og at der er særligt gode udviklingsmuligheder for Hvem skal inspirere talenterne? Lige som indenfor sundheds viden skaberne bliver der trods et øget udbud hård konkurrence om de ny uddannede ph.d.er især de dygtigste af dem. Den stærke vækst i antallet af post docs er ikke i sig selv noget problem. Den er blandt andet udtryk for en markant satsning på selve forskningen. Spørgsmålet er, om det bliver på under visningens bekostning. Det vil i så fald være en kortsigtet løsning. Der er brug for at værne om det princip, at dygtige forskere også skal give deres viden videre. Derfor bør det sikres, at undervisningen af såvel kandidater som ph.d.er ikke i for høj grad gøres til de yngste og mindst erfarne medarbejderes ansvar. Udbud m. 213-optag Efterspørgsel m. 213-optag For med et stort optag vokser også risikoen for, at en del af de nyoptagne På fx biologistudiet på Københavns Universitet er næsten halvdelen af det videnskabelige personale nu postdocs eller videnskabelige assistenter. Derfor er det et vigtigt spørgsmål, hvordan man får det bedste ud af de mange postdocs også i undervisningssammenhæng. Det er fx kritisk, hvis der bliver stadig ringere mulighed for den mesterlære, som der er bred enighed om er den mest effektive og inspirerende måde at uddanne nye generationer af forskere til det højeste niveau. Udbud er baseret på antallet af relevante uddannelsesprofiler i den arbejdsdygtige alder, optaget på de relevante uddannelser samt befolkningsfremskrivningen. Efterspørgsel er baseret på væksten i beskæftigelse inden for klyngens brancher Så selvom udbud og efterspørgsel umiddelbart synes at matche bedre end på sundhedsvidenskab, må vi ikke hvile på laurbærrene. Der kan nemlig sagtens opstå mangel på kvalificerede færdig uddannede kandidater alligevel. Dels fordi nogle falder ud af arbejdsstyrken, dels fordi den geografiske fordeling, den faglige specialisering eller kvalitets niveauet blandt kandidaterne kan være skæv i forhold til behovet. Det er derfor vigtigt dels at fastholde det nuværende optag, dels at styrke kvaliteten. Det bør fx vurderes, hvad det betyder for uddannelseskvaliteten, at produktionen af kandidater på naturvidenskab og teknik er øget med næsten 25% siden 28, mens de ekstra nyansættelser i samme periode især er sket som postdoc-stillinger. Det vil sige midlertidige ansættelser af typisk nyuddannede ph.d.er med hovedfokus på forskningen. Sund vækst i optaget på naturvidenskab? Fortsætter de relativt store optag på de naturvidenskabelige fag, vil der ikke umiddelbart mangle kandidater på længere sigt. Det er imidlertid afgørende at sikre, at det øgede antal ikke bidrager til at sænke uddannelsernes niveau Umiddelbart har uddannelsen af kandidater på det natur videnskabelige område lettere ved at følge med den forventede efter spørgsel. Men medarbejder sammen sætningen på de tekniske og natur videnskabelige fakulteter ændrer sig afgørende i disse år, og det kan få betydning for kvaliteten af undervisning og talent udvikling. de største talenter. Den opgave er ekstra krævende i en periode, hvor der optages flere ph.d.-studerende og dermed måske også rekrutteres fra grupper med lidt svagere forudsætninger end tidligere. Det er ved at være på tide at drøfte, hvor mange ph.d. er, der kan udklækkes, uden at der investeres ekstra i infrastrukturen omkring dem Flere studerende færre faste undervisere? har svagere faglige forudsætninger end tidligere. Det stiller endnu højere krav til underviserne, som både skal have bredden med og udfordre eliten. Der er brug for et skærpet fokus på både omfanget og kvaliteten af den undervisning, de mange studerende modtager Fokus på teknik- og naturvidenskab Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Erica Nishimura Erica Nishimura er et godt eksempel på et inter national forskningstalent, som har fundet vej til Danmark og Novo Nordisk. Erica er diabetesforsker uddannet i Canada, har forsket i Californien og med et stort internationalt netværk. Ericas netværk går verden rundt den nye viden, de gode ideer og sparring følger med er som vigtig for Novo Nordisk University of British Columbia Novo Nordisk Salk Insitute Hagedorn Research 5 Institute Side Japan Incretin Study Group, Kyoto European Congress of Endocrinology, Wroclaw Japan Diabetes Society, Osaka National Congress of the Association of Medical Diabetology, Rom For få erfarne undervisere? De naturvidenskabelige og tekniske fag på landets universiteter har ikke sat tempoet op, når det gælder udnævnelsen af adjunkter og lektorer selv om de nu udklækker 25% flere kandidater end i 28. Til gen gæld boomer nyansættelser af postdocs i midlertidige stillinger. Ansættelser i stillinger på adjunktniveau og lektorniveau fra og, opgjort efter stillingsbetegnelse og videnskabeligt hovedom råde, alle universiteter Adjunkt Lektor Postdoc Boom i midlertidige stillinger De naturvidenskabelige fag skiller sig markant ud, når det gælder balancen mellem fast ansatte adjunkter og postdocs, der ikke er en fast del af underviser korpset. For hver adjunkt på natur videnskab er der seks postdocs. På flere af de andre hoved områder er der omtrent lige mange. Ansættelser i stillinger på adjunktniveau i, opgjort efter stillings betegnelse og videnskabeligt hoved område, alle universiteter Postdoc Adjunkt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af indberetninger fra universiteterne HUM HUM SAM SAM NAT NAT TEK TEK SUND SUND HUM SAM NAT TEK SUND Side 31

16 7 Mere og bedre grundforskning Det er essensen af forskningsbaseret uddannelse, at de studerende og ph.d.studerende skal møde undervisere, der som aktive forskere er ajour med den nyeste og bedste viden på deres felt. God grundforskning er en forudsætning for at tiltrække og uddanne nye talentfulde forskere. Det er alvorligt, hvis investeringerne i og kvaliteten af den offentlige forskning ikke holder niveau. Investeringer og kvalitet stagnerer Danmark har igennem mange år investeret i grund forskning indenfor en række af de felter, der er relevante for virksomheder i biofarma-klyngen. Men på især to punkter vækker udviklingen bekymring. Det er i den offentlige grundforskning, at de første frø til fremtidens medicinske landvindinger sås og spirer. Her skabes de videnskabelige nybrud, som industrien måske senere kan tage videre og forsøge at omsætte til nye og bedre medicinske præparater. Investeringerne i den offentlige lægemiddelforskning er stagneret de sidste fem år, hvor Novo Nordisks forskningsinvesteringer er vokset støt. Internationale erfaringer viser ellers, at hver dollar brugt på offentlig grund forskning i løbet af otte år øger investeringerne i biofarma-industrien med 8,3 dollars (Samfundsøkonomen ). Den videnskabelige produktion er grænse løs, og virksomheder henter deres ideer til nye produkter overalt i verden. Når Novo Nordisk alligevel er stærkt afhængig af den grund forskning, der foregår i Danmark, skyldes det især to forhold: Grundforskning: lad de gode ideer flyve Et af formålene med god offentlig grundforskning er at skabe den nye viden, fremti dens innovationer kan bygge på. Det er typisk viden, som nutidens virksomheder end ikke ved, at de får brug for i fremtiden. Grundforskning er i den forstand helt afgørende for mulige kommende gennem brud i biofarmaklyngens egen forskning og udvikling, men med uafhængighed og det lange perspektiv i højsædet. Er der tegn på vigende kvalitet i grund forskningen? Mens de publikationer, som Novo Nordisk og danske universiteter skriver i fællesskab, bliver stadig hyppigere citeret, gælder det ikke de publikationer, danske universiteter publicerer alene. De fælles publikationer er i høj grad klinisk forskning, mens universiteternes egne publikationer er grundforskning. For det første har danske universiteter meget stærke positioner indenfor protein forskning og beslægtede områder, som er relevante for Novo Nordisk. Muligheden for tæt interaktion med disse miljøer er et stort aktiv for Novo Nordisk, hvilket de mange forskningssamarbejder med danske universiteter også viser. For det andet bygger uddannelsen af nye talenter på grundforskning af høj kvalitet. Den offentlige grundforskning Scientific impact for Novo Nordisk relativt til OECD+ Scientific impact for DK minus NN relativt til OECD+ Novo Nordisk Denmark Faldende kvalitet i dansk grundforskning? Gennem erne var universiteternes egen (grund-) forskning i diabetes jævnbyrdig med den mere anvendte forskning, som Novo Nordisk og universiteterne publicerede sammen. Forskellen er øget markant de senere år målt på antallet af citationer i forhold til gennemsnittet i OECDlandene. Offentlige investeringer følger ikke med Videnskabelig gennemslagskraft i forhold til OECD-gennemsnittet: Fælles publikationer fra Novo Nordisk og et dansk universitet. Publikationer fra et dansk universitet alene. 3,5 Mens Novo Nordisks investeringer i forskning og udvikling stiger støt, står de offentlige investeringer i lægemiddel forskning i stampe. Knap en fjerdedel af den offentlige sundhedsforskning finansieres tilmed af bidrag fra Novo Nordisk Fonden. Rundt regnet halvdelen af Novo Nordisks udgifter til forskning og udvikling bruges i Danmark. Den anden store post i forsknings- og udviklingsbudgettet hos Novo Nordisk er de globale kliniske forsøg. 3 2,5 2 1,5 1,5 23 Kilde: Novo Nordisk, Damvad Side Novo Nordisk udgifter til forskning og udvikling 14 Offentlige udgifter til sundheds videnskabelig forskning 13 Offentlige udgifter til læge middelrelevant forskning 28 = Indeks Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 33

17 8 De klogeste løsninger Politikere, universiteter og erhvervs liv har fælles interesse i lang sigtede løsninger. Forslag til syv veje at følge. Novo Nordisks udvikling og situation er et godt eksempel på, hvad der skal til for at fastholde Danmark som en nation, hvor erhvervslivet kan klare sig i den globale konkurrence, og hvor videnintensiv produktion skaber gode job til både højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Selvom Danmark fortsater et godt land at drive virksomhed i, er det helt udelukket at hvile på laurbærrene. Dertil er nationernes konkurrence om at skabe gode rammebetingelser for avanceret produktion alt for hård. Vi skal i stedet aktivt udnytte vores gode udgangspunkt Side 34 til at fremtidssikre Danmark som et sted, som fostrer og fastholder de virksomheder, der skaber grundlaget for vores velfærd. Fra Novo Nordisk er budskabet kort og klart: Langsigtet konkurrenceevne handler i høj grad om adgangen til talent. Om at kunne uddanne dygtige og ambitiøse mennesker hele vejen op til det højeste videnskabelige niveau. Og om at have forskningsmiljøer, der er så stærke, at både udenlandske og hjemlige talenter flokkes om dem. Derfor opfordrer Novo Nordisk politikere, erhvervsliv og universitetsmiljøer til at finde fælles, langtidsholdbare løsninger på en række af de udfordringer, der angår fremtidens talenter. Vi kan ikke bare fortsætte som hidtil, men vi kan sagtens løfte opgaven, hvis vi gør det klogt, sammen og snart. Side 35

18 Her er Novo Nordisks syv forslag til, hvor vi kan starte dialogen om den fælles indsats. 1 Vi skal løfte uddannelsernes kvalitet 2 Vi skal i højere grad uddanne til job 3 4 På universiteterne bør kvaliteten af selve undervisningen styrkes blandt andet ved at sikre et højt både fagligt og pædagogisk niveau og engagement hos underviserne. Det skal primært være forskere, der underviser de studerende, og undervisningsformerne skal udvikles formativt i retning af mere interaktion og feedback på de studerendes arbejde. De dygtigste kandidatstuderende på udvalgte uddannelser skal udvælges, udfordres mere og fx have mulighed for at følge særlige talentforløb. De skal også bruges aktivt til at løfte niveauet hos andre studerende. Det er nødvendigt at tilpasse optaget på de videregående uddannelser bedre til fremtidens arbejdsmarked, hvis virksomheder som Novo Nordisk ikke skal stækkes af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi skal styrke indsatsen for at udvikle flere talenter på de områder, som de jobskabende klynger efterspørger. Uddannelsen af ph.d.er er et fundament for både forskningstunge virksomheder og for fremtidens forskningsbaserede undervisning. Vi må derfor ikke gå på kompromis med kvaliteten i den danske forskeruddannelse herunder at den har et stærkt element af mesterlære hos mere erfarne forskere. Danmark skal arbejde aktivt på at tiltrække og fastholde internationale talenter. Det kræver gode ramme betingelser i form af blandt andet forsker skatteordning, tilstrækkeligt udbud af pladser på internationale skoler samt et minimum af bureaukrati. Der bør ikke optages flere på de lange videregående uddannelser, end at de kan uddanne kandidater af høj faglig kvalitet. Det bør blandt andet sikres ved, at de studerende skal opfylde visse mindstekrav for at blive optaget på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen hvilke krav kan variere fra uddannelse til uddannelse. Der bør være fokus på at styrke kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. Det skal samtidig sikres, at væksten i antallet af ph.d.studerende ikke udhuler kvaliteten af den enkeltes forskeruddannelse. Og det er nødvendigt, at vi løbende sikrer os, at både ph.d.erne og de mange nye postdocs bringes i spil på bedst mulig vis for eksempel i forhold til at undervise de talentfulde studerende. 5 6 Vi skal styrke samarbejdet om innovation 7 Vi skal gøre uddannelsernes kvalitet synlig Grundforskning af højeste kvalitet skal være et dansk varemærke. Det indebærer blandt andet, at Danmark profilerer sig på at generere nyskabende forskningsresultater fra universiteterne. Indsatsen bør især fokuseres på de videnskabelige områder, hvor danske virksomheder har styrkepositioner: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Danmark har et tæt og tillidsbaseret samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter. Dette skal udbygges og udnyttes til at understøtte innovation. Det kan blandt andet ske ved at skabe bedre incitamenter til samarbejde, forenkle mulighederne for finansiering, styrke Danmarks Innovationsfond og sikre fornuftige rammer for de intellektuelle patentrettigheder (IPR) i samarbejdet. Universiteterne bør arbejde systematisk med at styrke og dokumentere uddannelsernes kvalitet, blandt andet ved at styrke den formative didaktik i undervisningen. De enkelte institutter bør forpligtes til offentligt at fremlægge relevante indikatorer for kvaliteten eksempelvis antallet af undervisnings timer, antal studerende per forsker (stud/vip-ratio) samt resultater af under visnings evalueringer mv. Det vil gøre det muligt for politikere, virksomheder, studiesøgende og universiteterne selv at få overblik over vigtige kvalitets indikatorer. En tilsvarende åbenhed bør omfatte den måde, universiteterne anvender deres basismidler på. Vi skal profilere Danmark på god grundforskning Samtidig bør de stærkeste forsknings miljøer i Danmark inkludere særlige talent forløb, hvor de dygtigste kandidat studerende kommer tæt på forskningen, og hvor de fremmeste ph.d.-studerende får ekstra gode muligheder for at udfolde deres talent, gerne også internationalt. Side 36 Vi skal værne om forskeruddannelsen Vi skal være mere attraktive for internationale talenter Samtidig er der brug for konkrete initiativer til dels at tiltrække og fastholde inter nationale talenter til et lille land som Danmark, dels at styrke de danske studerendes globale kompetencer igennem studier i udlandet. Side 37

19 Juni 214 Udgivet af Novo Nordisk A/S Novo Allé 1, 288 Bagsværd Data Damvad Tekst Klartekst, Ola Jørgensen Kontakt Novo Nordisk R&D Policies and Trends Layout e-types Daily Oplæg 5 eksemplarer Tryk Coolgray

20