LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE. PTU skal være Danmarks bedste handicaporganisation

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 2 APRIL 2009 De nye interessegrupper PTU skal være Danmarks bedste handicaporganisation Svæveflyklub for kørestolsbrugere og andre handicappede

2 Rene og Friske Tæpper, Møbler og Gardiner Renser alle tæpper og møbler på stedet Forbløffende renseresultater Intet besvær med møbel ytning Gardiner skal ikke pilles ned Anbefales af bl.a. ege tæpper Sæt Dem tilbage og nyd det Tæpperens/vask Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. Funklende rene og tørre på 1-2 timer. Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). ph-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. 20% RABAT* til alle private + 40% Stats-Tilskud Hvis De er fyldt 65 eller er førtidspensionist *Gælder i april og maj 09 Tilskuddet ydes af Statens Hjemme-Serviceordning til alle private boliger, hvor mindst én person er fyldt 65 år eller er førtidspensionist - uanset indkomst og formue. Tilskuddet, som er på 40 %, ydes i forbindelse med køb af særlige serviceydelser fra virksomheder der er tilmeldt ordningen under Loven om HjemmeService. Der skal ikke ansøges om tilskuddet. Specialopgaver Møbelrens/vask Gardinrens Behandling af Lædermøbler Alle møbelstoffer kan renses. ph-neutral, skånsom og samtidig ekstremt effektivt. Klar til brug efter få timer. Beskyttende imprægnering. Renses mens de hænger på gardinstangen. Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. Garanti mod krymp og krøl. Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. Forhindrer udtørring og krakelering. Gør læderet mindre modtageligt for snavs Urinlugtfjerning, desin cering. Astma- og allergirens. Specialister i svære pletter: Kaffe, rødvin, urtepotteskjolder, blod mv. Chem-Dry s lokale afdelinger servicerer geogra ske områder iht. de tidligere amter: København Frederiksborg (N. Sjæl.) Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjylland Vejle (trekantsomr.) Ringkøbing (Midtjyll.) Århus Viborg Nordjylland 2 Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Storstrøms Chem-Dry** Brinks Chem-Dry* GP Chem-Dry* GP Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Frederikshavn Chem-Dry * Tilbyder p t u:ny ikke t gardinrens n r ** Tilbyder ikke gardinrens og behandling af læder Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Bor De på Bornholm eller i det tidligere Ribe Amt så Ring på Tlf Ring Nu! og aftal et gratis og uforpligtende tilbud med Deres lokal-afdeling Chem-Dry har mere end 30 års erfaring og er verdens største specialvirksomhed indenfor rensning, behandling, pletfjerning, imprægnering mv. af alle typer monteret tekstil som feks. tæpper, møbler, gardiner, læder mv. Vi er anerkendt i mere end 50 lande og anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over. Alle Chem-Dry s afdelinger er selvstændigt ejede og drevne.

3 5 Leder PTU siger mange tak for hjælpen 29 7 Plads til forskelligheder De nye interessegrupper sætter ekstra fokus på det enkelte medlems særlige ønsker og behov. 10 Psykologiske og sociale aspekter ved senfølger 13 Luft under vingerne Humlebierne er Danmarks første svæveflyklub for kørestolsbrugere og andre handicappede 18 PTU skal være Danmarks bedste PTU skal ganske enkelt være den bedste handicaporganisation, når det gælder rådgivning, træning, behandling og fællesskab for ulykkes- og sygdomsramte danskere med bevægelseshandicap 22 På camping i kørestol Sådan bliver du en bedre chef for dine hjælpere 26 Sommerkursus på Egmont Højskolen 29 Smerterne forsvinder i det varme vand 33 Kort Nyt 38 PTU Kryds Kreds Nyt 46 Medlemstilbud PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: og Risskov, tlf: PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff Re dak tør: Vivian Olesen Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Erling Fisker, Vivian Olesen Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: , fax: , -adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf , fax epost@dgmedia.dk Lay out: Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer Deadline: Redaktion: , Annoncer: F o r s i d e: H u m l e b i e r n e 3

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf mail@ dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. ELMER A d v o k A t A k t i e s e l s k A b stor e kongen sgade 23 bagh u set kb h k & A D V O K A T E R PARTNERE t e l e f o n telef A x w w w. e l m e r - A d v. d k 31 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk 4

5 Tak for hjælpen siger mange tak for hjælpen. Tak fordi du tog så PTU pænt imod vor henvendelse om eventuelt frivilligt at forhøje dit medlemsbidrag til PTU. Næsten alle gjorde det uden at blive sure. Vi har aldrig gjort det før, så det var unægtelig noget af et eksperiment, Vi foretog en forundersøgelse for at teste vore medlemmers reaktioner, og da den forløb positivt, satte vi landsindsamlingen i gang. Alle medlemmer er blevet ringet op. Alle har fået chancen for at bidrage og rigtig mange har imødekommet vor begæring om at betale lidt mere for at være med, og det er vi meget taknemmelige for. Skulle der nu alligevel være enkelte, der ligesom jeg ikke er blevet ringet op, kan vi jo på eget initiativ forhøje vort medlemsbidrag med et passende beløb. Der er ikke nogen plan om at gentage en telefonindsamling foreløbig. ønsker ikke at skjule, at der også har været medlemmer, som har sagt fra. Nogle fordi de ikke har PTU råd, nogle fordi de syntes, at de allerede betalte nok, og andre fordi de blev fornærmede over at blive ringet op. De følte at de blev forstyrret på upassende måde, at de nok selv skulle bestemme, hvornår de ville give en gave til PTU, hvornår foreningen fortjente en belønning og måske også, at der var tale om tiggeri, og det brød de sig ikke om. Kun ganske få har reageret negativt ved at melde sig ud, heldigvis. Det er vi meget glade for. Formålet har naturligvis ikke været at genere vore medlemmer, men at appellere til deres offervilje og forståelse for, at hjælp til selvhjælp også kan bestå i at give et ekstra bidrag til deres egen forening. er jo jeres egen forening, jeres paraply, som skal PTU være der for jer som en skærm mod dårligt vejr og dårlige tider, jeres handicap- og interesseorganisation. Den er så godt som alle medlemmer villige til at støtte, og det er jo et godt tegn. Det er både en særdeles stor praktisk støtte i form af flere midler til fællesskabet og en opmuntring og tilskyndelse til fortsat at gøre foreningen bedre for medlemmerne. Til syvende og sidst handler det også i denne forbindelse altid om hin enkelte, som Søren Kierkegaard har sagt. Det er dig, det drejer sig om, dit liv med handicap, dine problemer, som PTU skal være med til at løse. Hver gang det lykkes, har PTU bevist sin eksistensberettigelse. Om det drejer sig om behandling, motion, smerter, hjælpemidler, H. Kallehauge kørekort, handicapbil, socialrådgivning, intensivt formand behandlingsophold, psykologbistand, advokat eller anden rådgivning er mindre væsentligt. Det ene er ikke vigtigere end det andet. Det afgørende er, om foreningen yder dig den bistand, du har brug for her og nu. Det bestræber alle medarbejdere i PTU sig for hver dag, når de går på arbejde. Det har skiftende meget engagerede og kompetente folk gjort i nu snart 70 år. Og det bliver de ved med at gøre også i fremtiden. Læs artiklen om foreningens nye langtidsstrategi længere inde i bladet.. er overordentlig glad for dit bidrag. Sammen med PTU alle de andres bidrag blev det til godt kr. Det er rigtig mange penge. De skal bruges både til løn til en deltidsansat jurist, til det arbejde, interessegrupperne nu går i gang med og også gerne til en mere intensiv socialrådgiverbistand. Som du kan se, handler det om dig. Det kommer igen, som konen sagde, da hun gav soen flæsk, og det gør dit bidrag også. Pengene går ikke til administration, men til foreningsarbejde, der gavner dig. s nye strategi er ambitiøs. Vi sætter os store mål. PTU Det skal man for at have noget at stræbe efter. PTU s strategi er en investering i fortsat at arbejde med og for rehabilitering af mennesker med funktionsnedsættelse. Det er hovedmålsætningen. Det er fremtiden, det drejer sig om, og det er derfor også vigtigt, at den frivillige forhøjelse af dit medlemsbidrag, som du har lovet PTU, bliver fastholdt, så vi kan budgettere med forhøjelsen i de kommende år. Tak for dit værdifulde bidrag. Det er en meget kærkommen gave til hjælp til selvhjælp. 5

6 Plads til forskelligheder Med de nye interessegrupper har PTU ikke alene fået ekstra fokus på det enkelte medlems særlige ønsker og behov. Gruppernes arbejde vil også styrke den fælles kamp for at skabe lige vilkår for alle uanset handicap Af Dorte Schmidt Jeg vil gerne gøre en indsats, så mine egne dyrekøbte erfaringer kommer andre til gode. Det kan måske være med til at gøre en forskel og hjælpe andre med at komme ordentligt igennem den svære tid, der følger efter, når ulykken rammer. Sådan lyder den typiske begrundelse for at gå aktivt ind i arbejdet i en af PTU s nye interessegrupper, der holdt deres første konstituerende møder i januar. Det betyder, at du nu har en særlig interessegruppe under PTU, som arbejder med de særlige problemer og udfordringer, som lige netop du og dine ligestillede har. Uanset om du er ulykkesskadet, rygmarvsskadet, har whiplashskader, er ramt af polio eller er en af de unge med funktionsnedsættelse PTU Whiplash PTU Whiplash vil arbejde målrettet for at fordomme om whiplash bliver erstattet af dokumenteret viden og fakta. Udvalget har i første omgang foreslået at arbejde for følgende: Anerkendelse af whiplash diagnosen. Oprettelse af en vidensbank med anerkendt og dokumenteret viden. Udarbejdelse af guide for nyskadede. Fokus på diagnosticering og behandling. Fokus på følgeskader af whiplash for eksempel lænde- og bækkenskader. Arbejde for ret til behandling på tværs af EU s grænser. Arbejde for vederlagsfri behandling. Synliggørelse af whiplash under PTU. Oprette et nordisk samarbejde med de øvrige whiplashforeninger. Udvalget består af: Karin Russel (formand) Michael Bo Munck Susanne Stentebjerg Susan Stick (Whiplashforeningen) Anne-Lise Rossau (hovedbestyrelsen) Bente Elton Rasmussen (rehabiliteringscentret) Lone Risegaard (rehabiliteringscentret) PTU Polio PTU Polio vil følge med i ny viden om polio og samtidig trække på den viden, der allerede er i PTU. Udvalget har en række forslag til emner, som der foreløbig kan arbejdes videre med: Gøre noget ved de praktiserende læger og fysioterapeuters uvidenhed om polio, postpolio og senfølger. For eksempel ved hjælp af målrettet information på PTU s hjemmeside. Oprette flere selvhjælps- og erfaringsgrupper. Oprette grupper for indvandrere og sørge for en bedre kommunikation med og mellem indvandrere. Få fokus på årsager til og konsekvenser af postpolio. Have større opmærksomhed på pårørende til polioramte og på de polioramte, der hidtil har klaret sig fint, men nu rammes af senfølger. Følge med i ny viden og på andre hjemmesider. Få oversat internationale artikler til dansk. Se på problemer med kropsbårne hjælpemidler og valg af leverandør. Få samlet polioramtes livshistorier. Udvalget består af: Ruth Antosz (formand) Inger Bang Arne Thoft Harald R. Lie Bruno Nielsen Gurli B Nielsen (hovedbestyrelsen) Merete Bertelsen (rehabiliteringscentret) 6

7 Interessegrupperne mødes for første gang PTU s gymnastiksal. I forgrunden er Jan Elvang fra PTU Ryg. Lone Risegaard og Susanne Stentebjerg fra PTU Whiplash hygger sig i en af pauserne. Samtidig har du naturligvis stadig glæde af PTU s overordnede indsats for fællesskabet. Nemlig kampen for at få skabt reel ligebehandling i samfundet. Mærkesager som lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og et fritidsliv som alle andre er stadig fælles for alle medlemmer af PTU. Stor interesse At interessen for etableringen af interessegrupperne PTU Ung, PTU Whiplash, PTU Ulykke, PTU Ryg og PTU Polio er stor, er der ingen tvivl om. Rigtig mange både kvalificerede og engagerede medlemmer har meldt sig som interesserede i at hjælpe med at etablere grupperne. Derfor har det heller ikke været en nem PTU Ung PTU Ung er for unge under 40 år, så målgruppen spænder lige fra teenagere til unge familier med børn. Udvalget ser det som et problem, at mange nytilskadekomne og deres familier ikke kender PTU. Derfor er det vigtigt at gøre PTU mere synlig ikke mindst overfor unge. Udvalget har planer om at arbejde videre med følgende ideer: En hjemmeside for unge på med nyheder og et debatforum. Arrangementer, der kan være med til at skabe et socialt netværk for unge med handicap. Både i PTU og i samarbejde med andre handicapforeninger. En folder, som skal gøre nytilskadekomne opmærksomme på de muligheder, PTU har at byde på. Udvalget består af: Maja Klamer Løhr (formand) Bjørn Pedersen Peder Mondrup Valentina Albæk Janus Tarp (hovedbestyrelsen) Erling Fisker (PTU s medlems- og kommunikationsafd.) PTU Ryg Flere af udvalgsmedlemmerne er blevet forhindret i at deltage i det første møde, så der er endnu ikke valgt en formand. Men det betyder ikke, at udvalget ikke allerede nu har en masse ideer at arbejde videre med. Blandt andet: Formidling af både positive og negative erfaringer til nytilskadekomne. Mere fokus på de følgeskader, der følger med en rygmarvsskade. Ikke mindst når det gælder smerter, slid, inkontinens og sex. Bedre kontakt til genoptræningscentrene i Hornbæk og Viborg. Følge med i, hvad der sker inden for forskningen i rygmarvsskader, også når det gælder nye hjælpemidler. Følge udviklingen af BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). Sætte fokus på betydningen af kost og motion for rygmarvsskadede. Indsamle viden og erfaringer fra alle dele af verden og få det videreformidlet. I øvrigt er udvalget enige om, at gruppen skal have et nyt navn, så der ikke sker forvekslinger mellem RYG og RYK. Udvalget består af: Niels Balle Helena Rosenberg Johannesson Jan Elvang Tina Brandt Jensen Jens Bo Sørensen (RYK) Inga Bredgaard (hovedbestyrelsen) Ellen Madsen (EM) udvalgt medarbejderrepræsentant 7

8 opgave for PTU at udvælge de medlemmer, der nu er i fuld gang med at gøre grupperne fuldt funktionsdygtige. Til at stå i spidsen for hver sin interessegruppe har PTU nedsat et udvalg med 4-5 medlemmer, der sammen med en repræsentant fra henholdsvis hovedbestyrelsen og rehabiliteringscentret skal koordinere og tilrettelægge indsatsen. Når det gælder grupperne PTU Whiplash og PTU Ryg tæller udvalgene også repræsentanter udefra. Nemlig fra henholdsvis Whiplashforeningen og RYK. Formålet er at samle kræfterne indenfor de enkelte områder, så ikke alle sidder og opfinder den samme dybe tallerken. Ghita Tougaard fra PTU Ulykke fortæller om, hvad gruppen vil arbejde videre med. Visioner og ideer - Meningen er, at I skal fungere som selvstændige grupper, der skal varetage de enkelte medlemmers særlige interesser. Formålet er at få indsamlet og formidlet viden om de enkelte gruppers ønsker og behov og finde PTU Ulykke PTU Ulykke er især optaget af, hvordan man bedst muligt hjælper nytilskadekomne igennem den store omvæltning som følger efter en ulykke. Ikke mindst når det gælder om at forebygge eller få behandlet den depression, som mange rammes af. Men også når det gælder om at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ulykkesramte er ikke nogen homogen gruppe. Nogle har usynlige skader. Andre har skader som måske ikke forekommer så store, men som alligevel har store konsekvenser. Et dårligt ben kan for eksempel medføre så mange smerter og krav til koncentrationen, at det er en bedre ide at få en kørestol i stedet for bare at bide tænderne sammen. Derfor vil udvalget i første omgang indhente mere viden om medlemsgruppen ved blandt andet at: Gennemlæse PTU s informationsmateriale til og om ulykkesramte. Både pjecer og hjemmeside. Undersøge muligheden for at få et spørgeskema til ulykkesramte ud på PTU s hjemmeside, så udvalget på den måde kan få nogle statistiske oplysninger. Undersøge hvor mange, der er visiteret til et fleksjob, der går ledige. Udarbejde en pjece til nytilskadekomne og deres pårørende om de psykiske problemer, der ofte følger i kølvandet på en ulykke. Undersøge kommunernes sagsbehandling. Mange bliver sendt i unødvendige arbejdsprøvninger eller bliver visiteret til et fleksjob, de ikke magter. Udvalget består af: Eggert Olesen (formand) Claus Petersen Janne Krogh Duckworth Maja Petersen Ghita Tougaard (hovedbestyrelsen) Susse Broberg (rehabiliteringscentret) Maja Klamer Løhr fra PTU Ung i fuld gang med arbejdet. Skriv til din interessegruppe Du kan sende en mail til en af interessegrupperne på følgende adresser:. PTU Ung: ung@ptu.dk PTU Whiplash: whiplash@ptu.dk PTU Ulykke: ulykke@ptu.dk PTU Ryg: ryg@ptu.dk PTU Polio: polio@ptu.dk 8

9 frem til relevante initiativer, sagde PTU s direktør Philip Rendtorff til udvalgsmedlemmerne, da de var samlet for første gang hos PTU i Rødovre. Udvalgene lukkede sig derefter inde i hvert deres lokale for at blive enige om en arbejdsform og samtidig få fordelt de første arbejdsopgaver. Og fra første sekund er der fuld gang i udviklingen af ideer og visioner i samtlige grupper. Dagen er præget af et enestående engagement fra alle deltagere og et brændende ønske om at være med til at gøre en forskel. Meld dig ind Fælles for alle udvalg er, at de i høj grad ønsker at involvere alle medlemmer i udviklingen af interessegrupperne. Ikke mindst når det gælder om at få indkredset præcis hvilke emner den enkelte gruppe især skal koncentrere sine kræfter om. Så selv om grupperne allerede nu har en ide om, hvilke arbejdsopgaver de vil kaste sig over, vil alle målsætninger løbende blive justeret i takt med de ønsker og forslag, der kommer fra medlemmerne. Alle grupperne vil løbende udsende elektroniske nyhedsbreve til sine medlemmer. De første grupper har allerede sendt nyhedsbreve ud. Hvis du ikke allerede har meldt dig ind i din interessegruppe, så kan du gøre det på i afdelingen for medlemmer. Ruth Antosz og Arne Thoft fra PTU Polio lytter koncentreret til de mange ideer, der bliver kastet på bordet. Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Langhøj konsulentteam Hos os er professionalisme en selvfølge! Hasselager Centervej Viby J Tlf Fax

10 De psykologiske og sociale aspekter ved senfølger Derimod var det overraskende, at de psykosociale senfølgevirkninger kun var meget sparsomt beskrevet inden for forskningen. Fremtidig rehabilitering og rådgivning Efter at have gennemgået den eksisterende litteratur og på baggrund heraf skrevet et speciale, som ud fra et teoretisk perspektiv belyser de mest almindelige psykosociale konsekvenser af udtrætning og smerter, der er særligt karakteristiske senfølgevirkninger, er tiden nu inde til at følge op med et empirisk forskningsprojekt, som kan være til gavn for den fremtidige rehabilitering og rådgivning af patienter med senfølger efter polio og ulykkesskader. Derfor søgte jeg i efteråret optagelse som ph.d.- stipendiat ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Takket være donationer fra Sahva- og Vanførefonden samt Elsassfonden er økonomien nu på plads, og projektet kan begynde. Besvar spørgeskema I samarbejde med PTU vil jeg om kort tid udsende spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte medlemmer, som har enten polio eller en ulykkesskade. Undersøgelsens fokus er at afdække livskvaliteten blandt medlemmerne med andre ord, hvordan har medlemmerne det overordnet set. Herunder søges det belyst, hvilken betydning netop senfølger eller postsyndrom har for det psykosociale velvære. Dette gøres bl.a. ved at se på, om medlemmer med senfølger har flere symptomer på f.eks. angst og depression end medlemmer uden senfølger. Endelig vil en del af undersøgelsen være koncentreret om at få afdækket, hvilke faktorer hos hhv. personen selv og det omgivende miljø, som synes at have betydning for, at en positiv livskvalitet kan bevares trods senfølger. Det kan bl.a. dreje sig om betydningen af tanke- og handlemønstre, men også om den sociale støtte, man modtager fra pårørende og behandlere. Hensigten er først og fremmest at skabe større forståelse for senfølgevirkningernes psykosociale aspekter. På denne baggrund vil det være muligt at udvikle retningslinjer, som sikrer den enkelte patient en optimal rehabilitering. Derudover vil det også være muligt at udpege områder, som bør udforskes yderligere i fremtidige forskningsprojekter. Hvis du er én af dem, som har modtaget et spørgeskema, opfordres du derfor til at besvare det og hjælpe os med at blive klogere på, hvordan det opleves at leve med senfølger. F oto:em i l F r e j H a n s e n Mette Nyrups forskningsprojekt skal være til gavn for den fremtidige rehabilitering og rådgivning af patienter med senfølger efter polio og ulykkesskader. Nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet skal sætte fokus på de psykologiske og sociale konsekvenser af at udvikle senfølger Af Mette Nyrup Som næsten færdiguddannet psykolog havde jeg fornøjelsen af at være praktikant i PTUs RehabiliteringsCenter tilbage i efteråret Her beskæftigede jeg mig først og fremmest med de problematikker, der knytter sig til at udvikle senfølger eller postsyndrom, når man som poliopatient eller ulykkesskadet har levet en årrække med sit handicap. I betragtning af at senfølger ofte er ensbetydende med smerter og udtrætning, som kan betyde reduceret gangfunktion samt besvær med at udføre almindelige daglige opgaver som indkøb, madlavning eller personlig hygiejne, kom det ikke som den store overraskelse, at senfølger ikke kun er et fysisk problem, men tillige medfører en række psykologiske og sociale udfordringer, som det er vigtigt at inddrage i rehabiliteringen. Specialet, der henvises til hedder: At leve et liv eller vinde en krig et udviklingspsykologisk perspektiv på senfølger af polio, rygmarvsskade og cerebral parese. 10

11 Frihed Nyt produkt på det danske marked IQ-CATH er et overfladebehandlet engangskateter til mænd, som er udviklet og produceret af Sauer Continence GmbH i Tyskland. Intelligent Kateter IQ-CATH er anderledes end andre engangskatetere. Det er 43 cm langt, hvilket gør håndtering lettere. Den specialdesignet bløde kuglespids gør at kateteret ved indføring passerer ubesværet gennem urinrøret samt forbi lukkemusklen - en stor fordel for folk med f.eks over spastisk lukkemuskel samt forstørret prostata. IQ-CATH har afrundede og overfladebehandlede kateterøjne hvilket reducerer risikoen for at beskadige urinrøret. Egenskaber ved IQ-CATH Selve kateteret er lidt stivere mens spidsen er meget fleksibel Coatingen sidder fast på kateteret og ender således ikke i underbukserne Nem at styre og krøller ikke Multi-funktionsemballage der kan åbnes flere steder samt anvendes som forlænger ved tømning Kateteret leveres i størrelserne CH12, CH14 og CH16. Kontakt MBH International s kundeservice på for mere info. Kontakt distributør: Danpleje - OneMed Denmark A/S P.O. Pedersensvej Århus Tel Fax info@danpleje.dk 11 Agent: MBH-International A/S Hejrevang 21E DK-3450 Allerød Tel Fax info@mbh-international.com

12 Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. Feriehusene er m m2 overdækket terrasse. Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. Husene i Vig er 170 m2 med sovepladser. Godkendt af Dansk Handicap Forbund Priser fra kr /uge Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf Mobil

13 Luft under vingerne Når du hænger i en svæveflyver, er du fri som fuglen. Det er en fantastisk fornemmelse, siger Lars W. Andersen. Han er medlem af Humlebierne, som er Danmarks første svæveflyklub for kørestolsbrugere og andre handicappede Leck Lo-Eriksen sidder i flyet og gør klar til at lette. Alle medlemmer af Humlebierne er udstyret med blå hatte. Af Dorte Schmidt Foto: Humlebierne Leck Lo-Eriksen sidder klar i cockpittet på Midtsjællands Svæveflyveklubs ASK-21 skolesvævefly. Bagved sidder en instruktør. For selv om Leck som den første danske kørestolsbruger nogensinde har fløjet solo i Norge, er det endnu ikke tilladt for handicappede at flyve alene i Danmark. Og Leck er kørestolsbruger efter et styrt på en mountainbike. Lugerne til flyet bliver lukket og den slappe wire mellem flyet og motorspillet i den anden ende af flyvepladsen strammes langsomt op. Leck signalerer til dagens flyveleder i startbussen, at han er klar til at gå i luften. Flyvelederen melder videre til ham, der passer motorspillet, og i løbet af et øjeblik er flyet trukket op i 400 meters højde. Wiren droppes og Leck er i luften. Og i fuld gang med at finde opvinde. - Han skal finde noget at flyve på. Ellers er han nødt til bare at tage en rundtur og lande igen, forklarer Humlebiernes formand Henrik Torp, der følger med i dagens første flyvninger fra sin kørestol ved startbussen. I fugleperspektiv - Det er fantastisk at flyve. Når vi er deroppe er det fuldstændig ligegyldigt, at man er kørestolsbruger. Vi flyver og konkurrerer på lige vilkår med alle andre. Det 13

14 Henrik har endnu ikke fløjet solo. Men efter flyvetimerne i Norge er han klar til det. er en helt speciel fornemmelse, siger han og peger op i luften. - Se! Nu har de fundet et godt sted. Og ganske rigtigt. Højt oppe i himlen anes en 3-4 fly, der lige som fuglene svæver stille rundt på opvinde. Henrik er delvis lam efter en ulykke, hvor han faldt ned fra et otte meter højt træ og brækkede ryggen. Siden har han været kørestolsbruger, men er stadig erhvervsaktiv som medejer af firmaet Glarmester Snoer og sønner. - Da jeg for et par år siden opdagede, at svæveflyklubberne var i gang med at gøre det muligt for handicappede at flyve, blev jeg straks fyr og flamme. Det var jeg bare nødt til at prøve. Også selv om jeg oprindeligt lider af flyskræk, fortæller han. Følelse af frihed Når det i dag kan lade sig gøre at dyrke svæveflyvning, også selv om du er kørestolsbruger, er det takket være Claus Nedergaard Jacobsen fra Dansk Svæveflyver Union, der selv har været svæveflyver, siden han var 17 år. - Som svæveflyver får man helt fantastiske oplevel- ser. Og de oplevelser vil jeg gerne give videre. Også til mennesker med handicaps. For når man til daglig er bundet til en kørestol, må svæveflyvning give en ekstra stor følelse af frihed, siger han. Ideen fik han, da han for nogle år siden opdagede, at der i både Norge, Sverige og Storbritannien er handicappede, der dyrker svæveflyvning. Og så gik han ellers i gang med at få kontakt til handicappede, der gerne ville lære at flyve. Resultatet er Humlebierne, der blev stiftet i Lige vilkår Siden har både Vejle Svæveflyveklub i Jylland og Midtsjællands Svæveflyveklub ved Sorø på Sjælland sagt ja til at lade Humlebierne flyve på lige vilkår med andre medlemmer af klubberne. Samtidig har de fået lov til at ombygge klubbernes skolefly, så de kan flyves alene ved brug af hænderne. På længere sigt er det planen, at også klubhusene skal bygges om, så ikke mindst bad og toilet bliver tilgængeligt for kørestolsbrugere. For som humlebiernes formand Henrik Torp siger det: 14

15 Vil du med ud at flyve? Du sidder i femtenhundrede meters højde over Sjælland. Under dig er der byer, søer og marker. Mod øst har du Storebæltsbroen og i vest kan du skimte broen over til Sverige. Over dig hænger en hvid sky, som får svæveflyet til at stige. Din fart er 100 km i timen, mens du nyder det fantastiske panorama og du lytter med på radiokommunikation mellem kontroltårnet og de andre fly. Du er langt hjemmefra og ved, at du snart må finde en ny sky med de rigtige opvinde. For hvis ikke du ikke kommer lidt højere op, kan du ikke nå hjem til flyvepladsen og skal i stedet finde en god mark at lande på. Så ser du en rovfugl, der cirkler ude til højre. Den flyver på varm luft, så der styrer du også hen og mærker opvinden. Instrumenterne i cockpittet viser, at flyet igen stiger med et par meter. Du er nu så højt oppe, at du kan nå at svæve hjem. Du sætter kursen mod flyvepladsen og har en fin højde, da du kommer hjem. Landingen er perfekt. En tur i et svævefly er en oplevelse for livet for de fleste mennesker. Flyv videre her: Humlebierne Midtsjællands Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub Leck er landet efter sin soloflyvning i Norge. Senere fløj også Martin Christensen solo. Han har rygmarvsbrok og har derfor brugt kørestol det meste af sit liv. I baggrunden ses Claus Nedergaard Jacobsen, der er initiativtageren til Humlebierne, samt den norske instruktør. - Som forholdene er nu, kan vi ikke overnatte her, som de andre medlemmer kan. Jeg bor 90 km væk, så det ville da være skønt, hvis vi kan forbedre forholdene, så jeg også kan tilbringe hele weekenden her. Socialt netværk Det forstår formanden for Midtsjællands Svæveflyveklub, Tom Jørgensen, godt. - Vi er mange, der bor her i weekender og helligdage. Enten i en af vores 22 hytter eller i egen campingvogn. Svæveflyvning er også et stort socialt netværk, hvor alle er lige. Uanset om man kommer i kørestol eller ej, siger han. Foreløbig har Humlebierne skaffet penge nok til ombygningen af skolesvæveflyet på Midtsjælland. Næste mål er ombygningen af skolesvæveflyet i Vejle Svæveflyveklub. Og dernæst skal der skaffes midler til ombygning af toiletter. Det vil alt i alt koste godt en halv million kroner, så jagten på sponsorer er i fuld gang. På længere sigt har Humlebierne planer om at anskaffe sig et fly med hjælpemotor. Årsagen er, at det jævnligt sker for svæveflyvere, at der ikke er opvinde nok at nå hjem på. Og alt andet lige er det mere surt for en kørestolsbruger at sidde midt på en mark og vente på hjemtransport, end det er for gående. Et fly med hjælpemotor koster op mod 1,5 millioner kroner. Solo i Norge For at lære svæveflyvning tog Humlebierne til Norge i august sidste år. For her har der nemlig i modsætning til i Danmark længe været fly, der kan styres alene ved hjælp af hænderne. - Så i stedet for at vente på, at det første danske fly blev bygget om, var det i Norge, vi lærte at flyve. Og det var også her, at blandt andre Leck fløj solo, fortæller Humlebiernes formand, der endnu ikke selv har prøvet at flyve alene. - Men der står i mine papirer, at jeg er klar til det, siger han og oplyser, at Humlebierne meget gerne vil have mange flere medlemmer. - Jeg kan kun opfordre alle, som har lyst til at prøve, til at kontakte os og komme og se, hvad vi har at byde på, siger Henrik. 15

16 Efter en tur blandt fuglene lægger Leck igen an til landing. Skreg som en tøs I modsætning til de andre, har Lars W. Andersen kun været svæveflyver siden maj. Han er selvstændig IT-konsulent og hørte om Humlebierne fra en af sine kunder, der havde læst en artikel om det i Dansk Svæveflyver Unions blad. - Jeg har altid interesseret mig for flyvning, så jeg blev ellevild og kontaktede straks klubben, fortæller han, der som ganske ung gled, da han ville springe på et tog. Han faldt ind under det og mistede venstre ben og højre fod. Siden har han gået ved hjælp af benproteser. Han var i luften allerede under sit første besøg på flyvepladsen på Midtsjælland. Og det gik ikke stille af. - Det første, der sker, er, at du får faldskærm på. Og så går det for alvor op for dig, at du er på vej op i et fly, der ingen motor har. Adrenalinet kører og hjertet pumper, mens du sætter dig ind. Samtidig var jeg den første, der skulle i luften den dag. Derfor kom det som et chok, at man i løbet af bare få sekunder går fra at sidde helt stille til at være i luften med en fart på 100 km i timen. Jeg skreg som en tøs, da vi blev trukket op, griner han og understreger, at det ikke er farligt at svæveflyve. - Det farligste er rent faktisk overstået, når man har taget turen i bil hjemmefra og herud, siger han. Du mærker alt For Lars har svæveflyvningen åbnet en helt ny verden. - Det er fedt. Rigtig fedt. At flyve giver en fantastisk oplevelse af frihed. Flyet bliver en del af dig. Du mærker alt, hvad der sker. Både når de varme vinde rammer dig og du ryger opad, som var du i en elevator, og når du rammer et hul og falder. Og når du så efterhånden også har lært at styre flyet selv, bliver det endnu bedre. Du holder øje med skyerne og fuglene for at finde bobler af varm luft. Du er dybt koncentreret om at planlægge, så du kommer rigtigt tilbage til landingspladsen. Og oven i alt det er der de helt enestående naturoplevelser, siger Lars, der tilbringer så godt som hver eneste weekend med at flyve. - Jeg er her så tit, det kan lade sig gøre, når man nu også har en familie at tage hensyn til, siger han. Humlebierne arbejder på, at de danske regler bliver ændret, så det bliver tilladt for handicappede at flyve alene også i Danmark. Indtil det sker, har de altid en instruktør med på bagsædet, når de går i luften. Du kan dyrke svæveflyvning fra april til og med oktober. Først og fremmest i weekender og helligdage. Humlebiernes formand Henrik Torp følger med fra sin kørestol sammen med klubbens næstformand Erik Kjærgaard. 16

17 Transit fra kr. ekskl. moms. Levering kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. Ogilvy & Mather Det perfekte match Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på eller kontakt din lokale Ford forhandler. FordTransit Feel the difference 17

18 PTU skal være Danmarks bedste Udvikling og udbygning af de enestående kompetencer, som PTU har at byde på. Det skal give flere medlemmer og bedre økonomi. Sådan lyder opskriften på et PTU, som også er med til at gøre en forskel på længere sigt Af Dorte Schmidt Foto: Emil Frej Hansen Hvad mener du? Alle i PTU skal være med til at udvikle den strategi, der skal bære organisationen ind i fremtiden. Det gælder også dig. Kontakt din kreds eller PTU, hvis du har gode ideer eller forslag til, hvordan PTU bliver Danmarks førende organisation for bevægelseshandicappede og whiplashramte. Du kan læse det første udkast til strategiplan på Når tiderne skifter, har PTU altid været parat til omstilling og fornyelse. For eksempel fejrede organisationen sit 40 års jubilæum i 1985 ved at byde trafik- og ulykkesskadede velkomne. Og 10 år senere begyndte PTU også at varetage whiplashramtes interesser. - Det er med andre ord ikke noget nyt, når vi i øjeblikket er i gang med en ny proces, der skal sikre, at PTU også eksisterer i fremtiden. Sammen med medlemmerne, skal vi udarbejde og virkeliggøre en nyskabende strategi og vision, der kan bære os langt ind i fremtiden, siger landsformand Holger Kallehauge og direktør Philip Rendtorff supplerer: - PTU skal ganske enkelt være den bedste handicaporganisation, når det gælder rådgivning, træning, behandling og fællesskab for ulykkes- og sygdomsramte danskere, siger han. Alle har indflydelse Det siger sig selv, at det er landsformanden og direktøren i PTU, der står i spidsen for den nye udvikling. Men det betyder bestemt ikke, at det er PTU s ledelse alene, der viser vejen frem. - Både medlemmer og medarbejdere er allerede inddraget i processen. For hvis strategien skal lykkes, er det afgørende, at alle er med til at udvikle den og dermed også vil bakke op om den. Alle skal føle sig som del af den nye udvikling. Og alle skal være klar over, hvordan de hver især er med til at skubbe i den rigtige retning, lyder opfordringen. Både kredsene og de nye interessegrupper er allerede trukket i arbejdstøjet. Og almindelige medlemmer skal også have indflydelse. Blandt andet vil der i løbet af året blive gennemført en større undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af medlemsskaren. Afhængig af det offentlige Udviklingen af PTU sker ikke bare for forandringernes skyld. Det er simpelthen en nødvendighed, hvis PTU skal overleve på længere sigt. - Vi står overfor en række udfordringer, som skal tages alvorligt. Vi er nødt til at få styrket vores økonomi. Samtidig skal vi have flere medlemmer og blive dygtigere til at levere den service, som medlemmerne efterspørger, forklarer Philip Rendtorff. Når det gælder økonomien, er PTU i alt for høj grad afhængig af midler fra det offentlige. Både når det gælder behandlingen i PTU s RehabiliteringsCenter, som bygger på en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Og når det gælder foreningen, der blandt andet er afhængig af tilskud fra tipsmidlerne og diverse fonde. - Det gør os alt for sårbare. Kunsten er at finde en måde, så vi kan satse på indtjening på både gynger og karruseller. For eksempel ved at sælge vores ydelser til andre interesserede. Det skal være med til at styrke os også til gavn for eksisterende medlemmer og patienter, siger direktøren. PTU er guld værd Hvordan PTU helt præcist skal udvikle sig, er ikke lagt i faste rammer endnu. Men der er allerede mange ideer og visioner i støbeskeen. En af dem er at udvikle og sælge nye tilbud om behandlinger i rehabiliteringscentret. - I dag lader vi os begrænse af den driftsoverenskomst, vi har med det offentlige. Men måske er det på 18

19 PTU skal være mere synlig PTU skal være kendt af mange flere end det er tilfældet i dag. Først og fremmest er det vigtigt at læger, hospitaler og andre behandlingssteder kender PTU og vil fortælle om de mange tilbud og muligheder, PTU har at byde på. Men organisationen skal også være mere kendt i den brede offentlighed. Alle skal vide, at PTU er der, hvis uheldet er ude og man bliver skadet af en ulykke eller sygdom. Det kræver, at PTU i fremtiden arbejder mere målrettet på at få medierne overbevist om, at PTU s arbejde og resultater er værd at fortælle videre om. Det siger sig selv, at det er landsformanden og direktøren i PTU, der står i spidsen for den nye udvikling. Men både medlemmer og medarbejdere er inddraget i processen. For hvis strategien skal lykkes, er det afgørende, at alle er med til at udvikle den og dermed også vil bakke op om den. tide at tænke i andre baner, siger Philip Rendtorff, der ikke er i tvivl om, at PTU har en unik ekspertise og viden om behandling, genoptræning, vedligeholdelse og motion. En viden, der vel at mærke kan komme mange flere mennesker til gode. - Jeg er sikker på, at den tværfaglige behandling, vi har så mange års erfaring i at levere, er guld værd. Og samfundsøkonomisk er det da kun en fordel, hvis flere får gavn af vores viden. Han forestiller sig, at for eksempel kommunernes sundhedscentre ville være interesserede i at købe ydelser hos PTU. Det samme gælder forsikringsselskaber, der udbyder sundhedsforsikringer. Og på længere sigt vil patienter fra udlandet måske også gerne kunne købe behandlinger hos PTU. Krav fra medlemmerne Også når det gælder medlemmerne er der sket meget, siden PTU blev etableret i De nye generationer har helt andre krav til, at PTU skal levere varen. Og hvis PTU ikke lever op til forventningerne, forsvinder de igen. Samtidig er der flere og flere, der melder sig ud, når de først har fået den hjælp og støtte til at komme videre med deres liv, som de umiddelbart havde brug for. - Det er en skam. For de fleste vil helt sikkert få brug for PTU igen. PTU er der jo ikke kun, når ulykken eller sygdommen rammer. Vi hjælper også med alt muligt andet, som følger med, når man skal have et liv som handicappet til at fungere, pointerer Holger Kallehauge. Som eksempel nævner han, at PTU også er der, når man skal have en ny bolig, når man skal tilbage til arbejdsmarkedet, når man skal have kørekort og bil, når man flytter til en anden kommune og skal have sine hjælpemidler med, når man bliver ramt af senfølger af sit handicap og i en hel masse andre situationer. - For ikke at tale om det givende og inspirerende fællesskab, som man også bliver en del af som medlem af PTU, siger han. Landsdækkende En anden ide er at lade PTU s RehabiliteringsCenter udvikle sig til at blive landsdækkende med satellitter i alle regioner. Det vil betyde, at uanset hvor i landet du bor, vil du kunne få den kompetente behandling, som PTU s RehabiliteringsCenter er garant for. - Det kan vi for eksempel gøre ved at indgå forpligtende samarbejdsaftaler med lokale behandlere, der samtidig bliver videreuddannet til at kunne levere de samme ydelser, som rehabiliteringscentret kan, forklarer Holger Kallehauge og gør opmærksom på, at PTU allerede er i gang med at udbrede kendskabet til PTU s behandlingsmetoder. - Blandt andet får alle, som har været på intensivt ophold i PTU, et udførligt vejledningsskema med sig hjem, så de lokale fysioterapeuter kan fortætte behandlingen, forklarer han. Samarbejde I det hele taget vil PTU gerne udbygge sit samarbejde med andre, der på den ene eller anden måde, arbejder med bevægelseshandicappede. - Vi skal have opbygget et netværk af praktiserende fysioterapeuter, speciallæger, psykologer og andre behandlere, som vi kan henvise vores medlemmer til. På samme måde som vi i dag har et samarbejde med PTU kan og vil PTU er i sig selv en succeshistorie om rehabilitering. Det er ikke mindst takket være PTU, at 80 procent af alle polioramte kom ud på det almindelige arbejdsmarked. Den succes skal gentages for så mange ulykkes- og sygdomsramte som muligt Når det gælder polioramte, er PTU i dag det bedste behandlingssted i Danmark. Visionen er at blive det bedste i Europa. Når det gælder rehabiliteringen af rygmarvsskadede, hører PTU til et af de førende behandlingssteder i Danmark. Visionen er at blive Danmarks bedste og også gerne Nordens bedste. 19

20 En ny langtidsstrategi for PTU Vi har beregnet, at processen må tage et år. Ikke mere, for så bliver vi alle trætte af at tale om den, og heller ikke mindre, for så bliver processen forceret og ikke alle når at bidrage. Fra midtvejsmøde 2008 til midtvejsmøde 2009: Nov Åbningsdebat på midtvejsmødet. Jan Arbejdsudvalg under HB sættes i gang. Feb. 1 udkast blev færdiggjort og samarbejdet med udkast fra direktør og ledergruppen. Marts HB møde og møde med kredsformændene samt høring af medarbejderne. Udkastet lægges ud på hjemmesiden. April/Maj Høring af kredsforeningerne. Maj Repræsentantskabsmøde d maj. Tema for HB s møde med medarbejderne den 28. maj. Sept./Okt. Høring af kredsforeningerne bl.a. på deres generalforsamlinger. Nov En-dags møde lørdag den 7. november, udvidet midtvejsmøde, hvor alle kredsforeningernes bestyrelsesmedlemmer sammen med HB holder afslutningsdebat og vedtager den nye langtidsplan. - Vi står overfor en række udfordringer, som skal tages alvorligt. Vi er nødt til at få styrket vores økonomi. Samtidig skal vi have flere medlemmer og blive dygtigere til at levere den service, som medlemmerne efterspørger, forklarer direktør Philip Rendtorff. advokater, der kan hjælpe medlemmer med at føre deres erstatningssager, foreslår Holger Kallehauge. Ønsket om samarbejde gælder også organisationer, som PTU ellers har været i konkurrence med. I dag samarbejder PTU med både Whiplashforeningen og RYK. - Vi ser det som en fordel at samle kræfterne, med respekt for hinandens selvstændighed, i stedet for at slås med hinanden om medlemmerne. For grundlæggende vil vi jo det samme. Nemlig sikre bedst mulige vilkår for mennesker med handicap, forklarer landsformanden og oplyser, at PTU og RYK allerede har aftalt at - Vi er i øjeblikket i gang med en ny proces, der skal sikre, at PTU også eksisterer i fremtiden. Sammen med medlemmerne, skal vi udarbejde og virkeliggøre en nyskabende strategi og vision, der kan bære os langt ind i fremtiden, siger landsformand Holger Kallehauge. slå sig sammen om den årlige sundhedsdag den 24. september. Dagen vil sætte fokus på rygmarvsskader. Nyeste forskning PTU samarbejder naturligvis også med både forskere, institutioner og organisationer i resten af verden, ligesom PTU deltager i stort set alt, hvad der er af konferencer i udlandet om både polio og postpolio, rygmarvsskader og whiplash. - PTU s arbejde bygger altid på den nyeste faglige viden, ligesom medarbejderne løbende bliver efteruddannet. Det er vigtigt både for patienterne, men også nødvendigt for at sikre, at vi til hver en tid kan tiltrække og fastholde de dygtigste behandlere inden for vores område, siger Philip Rendtorff. Aktive medlemmer er krumtappen Uden en hær af aktive og engagerede medlemmer, ville PTU slet ikke kunne fungere Aktive PTU ere gør en kæmpeindsats for organisationen rundt omkring i hele landet ikke mindst i kredsbestyrelserne. De sørger ikke alene for at etablere selvhjælpsgrupper og arrangere aktiviteter til fælles gavn. Det er også de aktive PTU ere i kredsene, der har den direkte kontakt til medlemmerne, og som derfor også kender medlemmernes behov og ønsker. - Derfor satser PTU nu på at opruste det frivillige arbejde. Blandt andet ved at give de frivillige mere opbakning og flere redskaber til at også at kunne arbejde effektivt. For der er ingen tvivl om, at medlemmerne kan og gerne vil drive en masse aktiviteter både lokalt og på landsplan, siger PTU s direktør Philip Rendtorff. Stort potentiale I øjeblikket er der rigtig mange dygtige medlemmer, der går på pension, og som gerne vil gå aktivt ind i arbejdet med at styrke PTU. - Det er et stort potentiale, som det bare gælder om at udbytte. For ofte er der tale om veluddannede mennesker med kompetencer, der kan gøre stor gavn i PTU, siger han. PTU s nye interessegrupper er et eksempel på, hvordan PTU nu inddrager flere medlemmer i det frivillige arbejde. - Interessen for at deltage aktivt i grupperne var stor. Så medlemmerne vil gerne være med til at gøre en forskel. De skal bare inviteres og serviceres på den rigtige måde, siger han. PTU bakker også op om den igangværende udvikling med et tættere samarbejde mellem kredsene om større arrangementer. - Der er råd til mere og arrangementerne bliver mere spændende, når man er flere om dem, siger Philip Rendtorff. 20

21 - Et stort problem... som kommer bag på mange Qufora ke-art.dk Et stort problem, der kommer bag på mange Mange ved ikke, at op til hver 3. dansker har svært ved at komme af med afføringen - og oplever dermed tømningsproblemer i deres dagligdag. Afføringsproblemer kræver både tid og energi, da toiletrutiner ofte bliver langvarige, komplicerede og styrende for dagligdagens aktiviteter. Dette kan betyde en væsentlig reduktion i livskvaliteten. Nyt, let og enkelt produkt til analirrigation Heldigvis kan problemet nu afhjælpes på en simpel og let anvendelig måde med Qufora Analirrigationssystem. Systemet er en enkel og innovativ løsning til effektiv skylning af tarmen for personer med tømningsproblemer. Qufora Analirrigationssystem sparer både tid og penge, og sikrer ikke mindst et betydeligt øget velvære og overskud både personligt og socialt. Let anvendeligt system Qufora Irrigationssystem bruger vand som medie og fungerer uden brug af medikamenter. Det er simpelt og kan anvendes af både plejepersonale og slutbrugere - og giver som noget nyt muligheden for at foretage anal irrigation på toilettet både ude og hjemme. Qufora Irrigationssystem fås i flere varianter til både sengeliggende og toiletbrug for mobile brugere. Ved regelmæssig brug af Qufora Irrigationssystem opnås: Effektiv afhjælpning af forstoppelse Sikring af kontinens mellem 24 og 48 timer Reduktion i brugen af afføringsmedicin Yderligere oplysninger: Danpleje Kundeservice på Kontakt distributør: Danpleje - OneMed Denmark A/S P.O. Pedersens Vej Århus N Tel Fax danpleje@onemed.com Producent: MBH-International A/S Hejrevang 21E DK-3450 Allerød Tel Fax info@mbh-international.com

22 På camping i kørestol Aase Viberg Hansen har rejst Europa tyndt for at besøge handicapegnede campingpladser i sin ombyggede kassevogn. Og når jeg kan, så kan de fleste andre også, siger hun Aase Viberg Hansen har besøgt og testet talrige campingpladser i både Danmark og resten af Europa for at se på adgangsforholdene for kørestolsbrugere. Find camping pladserne På klikker du på Artikler. Rul ned og find Campingpladser. Her finder du bedømmelserne af en lang række både danske og udenlandske campingpladser, ligesom du også finder bedømmelser af egnede autocampere. God tur Af Dorte Schmidt Det kan du da ikke! Sådan lyder den typiske reaktion, når Aase Viberg Hansen fortæller, at hun er på vej på campingferie i Østrig eller et andet sted i Europa. - Jeg ville sådan ønske, at folk i stedet ville reagere med et: Hvordan gør du det? Det er som om, at bare fordi man er i kørestol og bruger respirator, så kan man intet andet foretage sig end at sidde derhjemme og glo ud i luften, siger hun. Hvis du vil vide, hvordan Aase og hendes hjælpere bærer sig ad med at rejse fra den ene campingplads til den anden, skal du bare klikke ind på Her har Aase samlet stort set alt, hvad der er værd at vide om campinglivets glæder og genvordigheder som handicappet. - Og når jeg med min store el-kørestol og min respirator kan rejse på den måde, så kan de fleste andre med handicap også sagtens tage af sted. Hvis de ellers vil, siger hun, der selv er handicappet som følge af muskelsvind og derfor har hjælpere døgnet rundt. Vil gerne have besøg Aase Viberg Hansen har besøgt og testet talrige campingpladser i både Danmark og resten af Europa for at se på adgangsforholdene for kørestolsbrugere. Giver hun en plads fem kørestole i sin bedømmelse, er de fuldt tilgængelige. Pladser, som får mindre end tre kørestole, skriver hun ikke om. Turene foregår i en ombygget kassebil fra Så den er købt og betalt for længst, siger Aase, der rejser hele året rundt, og naturligvis også deltager i campingmesser. - Det betyder, at ejerne af campingpladserne nu nærmest står i kø for at få besøg af mig. Ikke bare for at få en bedømmelse af pladsen. Mange vil også gerne have ideer og hjælp til, hvordan de forbedrer forholdene, siger hun og gør opmærksom på, at det tit ikke er ret meget, der skal til. Det kan være, der bare mangler et bræt, så man kan komme ind i bygningerne. Eller at et par knager og et spejl skal sænkes, så kørestolsbrugere også kan nå dem. Ring først Hun råder andre til altid at kontakte en campingplads for at høre om tilgængeligheden, før man tager på ferie. Og minder om, at selv om lejrchefen bedyrer, at pladsen skam er egnet for handicappede, er det ikke sikkert, det er rigtigt. - Jeg har oplevet, at det udelukkende betød, at der var et handicaptoilet. Men helt ærligt. Jeg har ikke tænkt mig at sidde på et toilet i 14 dage. Jeg vil også ind i butik, reception, køkken og baderum, siger hun. Ud over at passe sin egen hjemmeside fungerer Aase Viberg Hansen som handicapredaktør for www. campingdanmark.dk, og www. campingsverige.se 22

23 Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole, der ikke er større end manuelle kørestole REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol. Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55 cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg. Se vores hjemmeside eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark. Wolturnus A/S Halkærvej 24B DK-9240 Nibe Tel: Fax:

24 Sådan bliver du en bedre chef for dine hjælpere F oto:jyskevest ky st e n Sønderborg Kommune har afholdt arbejdsgiverkurser for borgere og deres hjælpere. Bente Rey har deltaget, og hun roser kurserne og mener, at det burde være et tilbud, som alle kommuner i landet skulle tilbyde de borgere, som har ansat hjælpere Af Torben Svane Christensen Når du har haft en eller flere hjælpere tilknyttet i en årrække, er det let at glemme, at du faktisk er arbejdsgiver. Til det hører, at du skal kende de regler, der gælder på området, sørge for, at din hjælper har de mest optimale arbejdsbetingelser og i det hele taget være dit ansvar som arbejdsgiver bevidst. Din hjælper har måske udviklet sig til at blive en tæt ven eller veninde, men derfor skal du stadig optræde som arbejdsgiver i et professionelt forhold. I Sønderborg Kommune mente man, at der var behov for et kursus for de borgere, som har ansat hjælpere. Det skulle være et kursus, der rettede sig mod både borger og hjælper. Kommunen tog kontakt til handelsskolen Business College Syd og bad dem om at lave et kursus. Kommunen kontaktede Bente Rey, der bor på Als, og som sidder i forretningsudvalget i Dansk Handicapforbund. Hun er medlem af Ryk og kom til skade i 1998 ved et trafikuheld, hvor hun blev delvist lammet. Hun har haft hjælpere siden De ville gerne have en person, der havde erfaringer med hjælpere, og som kunne være med til at komme med ideer til kurset. Jeg har været meget aktiv i handicap politiske sammenhænge, og jeg synes, at det lød som et spændende tiltag, siger Bente Rey. Det første kursus blev holdt i september sidste år. Der har været holdt to kurser med i alt 15 borgere og deres hjælpere. Det er cirka halvdelen af de borgere i Sønderborg Kommune, der har hjælpere. Husk personalemøder Bente Rey har været med på begge kurser, og der var stor forskel på de to forløb, på grund af kursisternes baggrund. På det første hold, var det erfarne borgere, som havde styr på regler og rettigheder, men som kunne få noget andet med sig hjem. - De syntes, at det var godt at høre noget om personalemøder, for de fleste havde nok den indstilling, at det bliver klaret over en kop kaffe, men der er jo meget mere i det, når man er arbejdsgiver for sine hjælpere. Det er vigtigt, at hjælperen trives i sit arbejde og borgerens behov bliver opfyldt, siger hun og fortsætter: - De havde også glæde af at høre om målrettet assertiv kommunikation i bruger hjælper samarbejdet, siger hun. Assertion er et værktøj til at få større gennemslagskraft og til at blive bedre til at få sagt det, du mener. Bente Rey har selv fire hjælpere ansat, og der var kamp om at komme med på kurserne. - Mine hjælpere sagde, at det var meget givende at høre om, hvordan andre hjælpere arbejdede og udveksle erfaringer På det andet kursus, var det nybegyndere, så her var opmærksomheden rettet mod de helt basale regler og rettigheder, som gælder for arbejdsgivere med hjælpere ansat. - Men det er mit indtryk, at alle kursister har været meget glade for at deltage, og for mit eget vedkommende, har det betydet, at jeg er kommet ind i et nyt netværk, hvor jeg har mødt andre på tværs af handicap, og vi har oprettet en bruger/hjælper klub her i kommunen, som er ved at designe en hjemmeside, der blandt andet skal indeholde oplysninger om lovgrundlaget og være forum for en kontaktgruppe, siger Bente Rey. Ønsker til kurser Kurserne i Sønderborg Kommune har været gratis, og rammerne for kurserne stod handelsskolen Business College Syd for. Det har fungeret rigtig godt. Der er store roser fra Bente Rey til uddannelseskonsulent Jytte 24

25 Fakta: Formålet med kurset er, at borgere, der gør brug af Servicelovens 96, og 95.3 brugen af personlige hjælpere - får viden om og indsigt i deres rolle og opgave som arbejdsgiver for hjælperne med henblik på at kunne lede og fordele arbejdet på en selvstændig og, for såvel bruger som hjælper, hensigtsmæssig måde og i en professionel relation. Platz fra Business College Syd, som har været kursusleder. - Min første tanke, da jeg hørte, at det skulle holdes på en handelsskole, var, at det ikke var det rigtige sted for noget så personfølsomt, men jeg fik mine fordomme aflivet. Det fungerede rigtigt godt. Lige fra frugt skåret i små stykker til p-pladser, som var afsat til kursisterne, siger hun. Men der er også plads til forbedringer, og dem har Bente Rey snakket med Jytte Platz og den ansvarlige i forvaltningen om. - Jeg er sikker på, at der bliver lyttet til vores ønsker. Der er flere kursister, som har peget på, at det var for koncentreret med kun tre dage, og at man ville have glæde af, at det blev spredt ud over flere dage. Dagene var også for lange med seks timers undervisning hver dag, og der var ikke indlagt nok pauser til hvile eller til, at man lige kunne komme ud og få lidt frisk luft. Bente Rey kunne også godt tænke sig, hvis en bruger kom ind og turde fortælle om de fejl, som vedkommende har gjort i forbindelse med sine hjælpere, så andre kunne lære af det. Hun ser gerne, at der bliver lavet et opfølgende kursus, og hun mener også, at det ikke burde være forbeholdt sønderjyder at komme på kursus. - Det burde være et krav til alle kommuner at holde sådanne kurser, siger Bente Rey. Jytte Platz fra Business College Syd, oplyser, at kurset bliver udbudt til flere kommuner i hele landet, og der er interesse for det, men der er ikke sat dato på flere kurser lige nu. Bente Rey ser gerne, at der bliver lavet et opfølgende kursus, og hun mener også, at det ikke burde være forbeholdt sønderjyder at komme på kursus. 25

26 En plads i solen 27. juli 2. august»smilet er den korteste afstand mellem to mennesker«og Egmont Højskolen glæder sig til at byde dig vel- PTU kommen til en spændende og oplevelsesrig uge. Vi håber, du vil synes, at vi har sammensat et interessant og fornøjeligt program til gavn for både sjæl og legeme, som det hedder. Victor Borge citatet kunne stå som overskrift over alle højskolekurser. En meget væ sentlig del af ethvert kursus er samværet med alle mulige forskellige mennesker med hver deres historie og livsopfattelse. De uformelle samtaler og diskussioner, som opstår spontant og giver lejlighed til udveksling af livsanskuelser og -erfaringer er mindst lige så betydningsfulde som den formelle undervisning, og vi håber med kur susprogrammet at have skabt gode rammer for også denne side af sommerkurset. Dagen begynder med flag hejsning og morgensamling. Om formiddagen er der forskellige foredrag med aktuelt politisk, litte rært og underholdende indhold. Alle foredrag efterfølges af en debatrunde og så er der frokost. Eftermiddagene byder på valgfag med sportsligt, kreativt, historisk indhold. I år kan du vælge mellem: kirkebussen, vandreture, bevægelse, sejlads, glas, smykker, maling, re-design, rytmisk sammenspil og meningen med måltidet. For en ordens skyld gør vi opmærksom på, at man vælger et valgfag for hele ugen. Det er ikke mu ligt at flytte frem og tilbage mellem holdene. Aftenerne byder på bl.a. opera med Morten Frank Larsen og Lone Rasmussen (må ske så du Morten ved åbningen af DRs nye koncertsal), bål, fællessang og sportslig udfoldelse. Lørdag aften har vi planlagt en Cafe Talentløs, så du må gerne forbere de et indslag til fælles fornøjelse. Vi glæder os til at se dig på kurset. Egmont Højskolen Eva Carlslund Tlf.: Villavej 25, Hou Fax: Odder Giro: mail@egmont-hs.dk Praktiske oplysninger Ankomst Mandag den 27. juli mellem kl. 15:00 og 17:30. Afrejse Søndag den 2. august kl. 12:00. Værel set forlades senest kl. 10:00. Betaling Når vi har modtaget din tilmelding, fremsendes girokort på deltagerbe taling + evt. tillæg for enkeltværelse, elseng eller loftlift. Hele beløbet beta les på én gang. Ved afbud pga. sygdom får du alle pen ge retur, hvis du fremsender lægeer klæring. Kursuspris Voksne over år: kr. Hjælperpris: kr. Tillæg for enkeltværelse: 300 kr. Tilskud fra PTU For PTU-medlemmer med aktivt medlemskab tegnet før den 1. oktober 2008, ydes der tilskud til personlige hjælpere, hvis der er bevilling hertil efter Servicelovens 96 eller 97, såfremt egen kommune er søgt, og der er givet afslag. Kopi af af slag sendes til Egmont Højskolen eller medbringes. Tilskuddet betyder, at deltagerprisen for hjælpere bliver kr. pr. hjælper. PTU yder endvidere tilskud til dokumenteret udgift til broafgift. Tilmelding Til Eg mont Højskolen senest den 1. juni. Tilmelding kan også ske via vores hjemme side: 26

27 Overenskomst for handicaphjælpere Du kan nu sikre dine hjælpere ordnede forhold. 3F har indgået overenskomst med DI Overenskomsten er med til at sikre en bedre relation mellem borgeren og hjælperne, da der nu er klare regler for, hvordan hjælperne er ansat. Du kan blive omfattet af overenskomsten ved at overdrage dit arbejdsgiveransvar til en borgerstyret forening eller en virksomhed, der er medlem af DI. Dermed slipper du også for en masse administrativt bøvl. Det gælder eksempelvis i forhold til løn, barsel og opsigelse. Hjælp dig selv! Få en hjælper fra HandiHelp Med den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance, kan du selv vælge, hvem der skal levere hjælpere til dig. Rådgivning Logistik Distribution Prepress Tryk Bogbind Reklamebureau Til dig som er bruger, tilbyder vi: Rekruttering i samarbejde med dig, finder vi det bedste hjælperteam Administration vi varetager hjælperløn, kontrakter, forsikring, kurser Supervision og akuttelefon så ordningen kører stabilt Sygdomsdækning vores akutteam sikrer dækning af alle vagter Egen profil på handihelp.dk hvor du også selv kan finde hjælpere - eller lade dem finde dig Det er din BPA - du bestemmer Til dig som er hjælper, tilbyder vi: Kurser - så du altid er velforberedt til dit arbejde hos en bruger Løn med alle gældende tillæg Fleksibilitet - Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud fra dine egne ønsker og kvalifikationer En database hvor du selv aktivt kan søge brugere at arbejde for Rasmus Færchs Vej Holstebro Ring og få en snak med os på Sjælland på tlf I Jylland på tlf REKLAMEBUREAU ROUNBORG 27

28 HANDICAPBILER Vort team af specialuddannede teknikere skræddersyr og udfører specialløsninger til stor hjælp og daglig glæde for brugeren. Allerede når du sætter dig ind i din nye specialopbyggede handicapbil fornemmer du, at det er din bil. Den er skræddersyet til lige netop dig og dine behov. Indretningen, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Vi sørger for, at der er taget hensyn til det hele! Vi indretter og opbygger samtlige bilmærker der er på markedet. Vi leverer overalt i Danmark. Vi er specialister i opbygning og indretning af handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. Christian Rosendahl Per Zoëga Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf Villy Veirup as. Industrivej Ribe Fuld Fart - Sahva auto Smart... Sahva Auto er stedet, hvor du får alle typer køretøjer tilpasset og ændret, så det ikke længere er en begrænsning at være bevægelses-handicappet i trafikken. Vi giver dig køreglæden tilbage, uanset om du blot har brug for en mindre tilpasning af køretøjet, eller der skal en fuld ombygning til. Der er mange løsninger og vi kender de fleste resten udvikler vi. Auto En rigtig Smart nyhed! Overvejer du en ny bil? Måske en både billig og nem model, der er praktisk, sikker og dejlig at køre i? Vi har udviklet et helt nyt koncept for dig, der har brug for en ombygget bil. Hvad enten du kan opnå en bevilling fra din kommune eller ej, kan vi tilbyde dig den billigste og smarteste bil på markedet! Se hvor Smart e vi er på sahva-auto.dk B r ø n d B y : F r e d e r i c i a : a a l B o r g :

29 Smerterne forsvinder i det varme vand Et kurophold på den tyske rehabiliteringsklinik Thermalbad Wiesenbad har gjort en verden til forskel for Renate Borgen, der lider af postpolio. Det varme mineralholdige vand kombineret med lægeordineret træning kan holde smerterne nede Af Dorte Schmidt For mig har det været fantastisk at blive behandlet for min postpolio på den tyske rehabiliteringsklinik ved Thermalbad Wiesenbad. Ikke alene har det lindret mine smerter og andre symptomer som følge af sygdommen. Bortset fra hos PTU er det også første gang, jeg har mødt læger og andre behandlere, der rent faktisk ved noget om polio og postpolio. Sådan siger Renate Borgen, der ikke er i tvivl om, at det tyske centrum for behandling af polio er det helt rigtige sted for hende at få intensiv behandling. Hun blev ramt af polio som 6-årige i 1953, men har altid arbejdet og klaret sig selv senest som selvstændig billedkunstner. Men i de sidste 5-6 år er postpolioen dukket op, så hun i dag har konstante smerter i hele kroppen. Smerter, som det er svært at slippe af med, fordi hun ikke tåler nogen form for smertestillende medicin. Samtidig oplever hun andre symptomer som voldsom udmattelse og svækkelse af musklerne. Det er så invaliderende, at Renate i perioder er afskåret fra at se venner og familie. Hun magter ingenting og isolerer sig socialt. - Postpolioen begyndte for alvor efter et fald for nogle år siden. Jeg brækkede ikke noget, men det var som om, jeg nærmest forstuvede hele kroppen. Og det er aldrig gået over igen, fortæller Renate, der i dag er kørestolsbruger og får førtidspension. Værd at vide om postpolio Man regner med, at omkring danskere er ramt af postpolio. Det vil sige senfølger af polio, der er karakteriseret ved symptomer som: Usædvanlig træthed i musklerne eller i hele kroppen. Svaghed i musklerne. Både dem, der tidligere er blevet svækket af polio og dem, som tilsyneladende ellers er normale. Smerter i muskler og led. Ingen bivirkninger Thermalbad Wiesenbad hørte hun første gang om sidste vinter, hvor hun kontaktede den tyske polioorganisation. På det tidspunkt levede hun i et sandt smertehelvede døgnet rundt. - Jeg havde så mange smerter, at jeg ikke havde nop t u:ny t n r

30 Thermalbad Wiesenbad har behandlet poliopatienter siden Det ligger i Sachsen, som var en del af det gamle Østtyskland, i fantastisk smukke omgivelser. get at miste. Jeg var parat til at prøve hvad som helst, siger hun. Hun har tidligere med jævne mellemrum taget på kurophold i tyske thermalbade som et supplement til behandlingerne på PTU s RehabiliteringsCenter. - At opholde sig i det varme og mineralholdige vand, der pumpes op fra undergrunden, har i sig selv en smertelindrende virkning for mig. Og der er ingen bivirkninger, som der er ved medicin. Og nu har jeg så også oplevet, at et kurophold har endnu større virkning, hvis det kombineres med den rigtige behandling, forklarer hun. Stor lettelse Renate havde ellers ikke de store forventninger, da hun ankom til klinikken første gang i april sidste år. Men hun blev positivt overrasket lige fra den første dag. - Jeg blev mødt af behandlere fra rehabiliteringsklinikken, der virkelig ved noget om både polio og postpolio. Ikke mindst når det gælder om at behandle de smerter, som mange af os poliooverlevere har. Det var en stor lettelse at blive modtaget med så megen forståelse og indsigt, siger hun. Renate blev undersøgt af en læge og fik foretaget Thermalbad Wiesenbad Thermalbad Wiesenbad i Sachsen har eksisteret som kurbad siden 1500-tallet. I 1955 kom de første polioramte børn til genoptræning på stedet, som siden har fungeret som Østtysklands centrum for behandling af polioramte. Siden murens fald har også resten af verden kunnet benytte sig af den viden, der er samlet på stedet. I dag er rehabiliteringsklinikken en af Tysklands førende, når det gælder behandling af polioramte og forebyggelse af postpolio. Det naturlige varme kildevand er en vigtig del af behandlingen. Vandet er blødt og kulsyreholdigt og har en afspændende, betændelseshæmmende og smertelindrende effekt. Desuden virker det stimulerende på immunsystem og kredsløb. Virkningen er anerkendt også af de tyske sundhedsmyndigheder. En poliokur koster knap kr. (1.232 EUR) for to uger. Prisen er inklusive overnatning, halvdagspension, behandlinger og adgang til badene. Middagsmad kan købes i spisesalen eller på cafeer og restauranter i nærheden. Man bor i enkelt- eller dobbeltværelser og alle bygninger og bade er fuldt tilgængelige også i kørestol. Vær opmærksom på, at personalet stort set kun taler tysk. Kontakt Renata Borgen på renateborgen@gmail.com, hvis du vil have tips til for eksempel transport. Læs mere på Et godt supplement Ifølge PTU s fysioterapeuter er et ophold på Thermalbad Wiesenbad et udmærket supplement til den behandling, PTU s RehabiliteringsCenter tilbyder. Efter at have hørt Renate Borgen fortælle om behandlingen på rehabiliteringsklinikken Thermalbad Wiesenbad, har fysioterapeuterne Lone Larsen og Merete Bertelsen fra PTU besøgt stedet for at få ny viden og inspiration. Her er deres vurdering: Thermalbadet er en stor rehabiliteringsklinik, hvor der blandt andet tilbydes særlige kurophold for poliopatienter. Kuren varer 14 dage og kan forlænges efter ønske. Thermalbadet benytter sig af en naturlig kilde med højt indhold af forskellige mineraler som flour og kulsyre. Vandet kan drikkes og bruges også i forskellige varmtvandsbassiner, hvor man kan træne, slappe af eller få forskellige typer undervandsmassage. Lægeundersøgelse Kuren starter med en undersøgelse hos lægen, der 30

31 Postpolio i Tyskland I Tyskland bruges thermalbadene som egentlig lægeordineret behandling for mange sygdomme. Opfylder man bestemte kriterier bliver kuropholdet med andre ord betalt af den offentlige sygesikring. Det gælder blandt andet for tyskere med postpolio. I Tyskland diagnosticeres sygdommen som en neurologisk lidelse, som skal behandles af fagfolk med indsigt i neurologi. Man regner med, at i alt tyskere er ramt af postpolio. Der findes flere kursteder i Tyskland, som behandler postpolio og andre senfølger af sygdommen. Du kan finde dem på den tyske polioorganisations hjemmeside. Læs mere på en muskeltest før behandlingen blev tilrettelagt. I de næste to uger stod den derefter på fysioterapi, massage, gymnastik, øvelser, afspænding og behandling med varmepakninger. Kombineret med masser af varme i både thermalbade, lysbade og sauna. Hertil kommer ro og hvile, som også er en vigtig del af behandlingen. Det hjælper - Da jeg kom, sagde de til mig, at jeg nok skulle få det bedre. Men jeg havde stadig mine tvivl. Ja, ja, tænkte jeg, det vil jeg se, før jeg tror det, fortæller Renate. Men igen blev hun overrasket. Efter fem-seks dage begyndte hun langsomt at få det bedre. - Jeg fik mere energi. Smerterne blev mindre. Svimmelheden og den evindelige ringen for ørerne forsvandt. Jeg følte, at jeg fik livet tilbage, siger hun og understreger, at hun godt er klar over, at hun ikke kan gøre sig forhåbninger om at forbedre sin funktionsevne ved behandling. - Men hvis jeg bare kan vedligeholde den funktionsevne, jeg har nu, er jeg også tilfreds med det, siger hun. Søger om tilskud Da Renate Borgen igen var hjemme i Danmark efter næsten tre ugers behandling, var smerterne helt væk. - Jeg havde det rigtig godt og havde igen overskud til at se andre mennesker. Og virkningen holdt sig i flere måneder efter, fortæller hun. I dag er smerterne tilbage og Renate vil meget gerne af sted endnu engang. - Jeg er sikker på, at en ny behandling kan hjælpe mig til at blive smertefri igen, siger hun. Af hensyn til sin økonomi har hun nu søgt Sundhedsstyrelsen om at få refunderet udgifterne til behandlingen efter reglerne om ret til behandling i et andet EU land. Læs Renate Borgens egen beretning om opholdet på - Efter fem-seks dages behandling begyndte jeg at få det bedre. Og efterhånden kunne jeg også tage ud på ture i området, fortæller Renate Borgen. blandt andet tager en blodprøve for at få indtryk af musklernes belastningsgrad. Lægen kan også give akupunktur og blokader, hvis det er nødvendigt. En del af kuren er individuel fysioterapi to-tre gange om ugen. Fysioterapien består af muskeltest, massage, varme pakninger og øvelser. Derudover deltager man i gruppetræning, vandgymnastik, afspænding og undervisning i polio. Man kan også få forskellige elektriske behandlinger til smertelindring. Klinikken rummer også en lille ergoterapi, der kan træne håndfunktion, ligesom der er en psykolog, som tilbyder særlige afspændingsteknikker. Lægen ordinerer Det er lægen, der ordinerer, hvilke typer behandlinger, den enkelte patient skal have. Patienten udstyres med en slags vandrejournal, som behandlerne noterer i, hver gang en behandling er udført. Efter en uges ophold taler lægen, sygeplejersken og fysioterapeuten sammen om, hvordan det går, og om noget skal justeres. Til forskel fra behandlingen hos PTU i Danmark lægger den tyske læge vægt på en blodprøve, som ikke tages rutinemæssigt herhjemme. Samtidig har lægen ligesom herhjemme fokus på, at nogle poliopatienter ikke kan tåle specielle typer af medicin. Gode muligheder Nu kan man selvfølgelig ikke få kendskab til alle enkeltheder på en enkelt dag, men når det gælder fysioterapien er det vores umiddelbare vurdering, at den er noget standardiseret i stedet for at være individuelt tilrettelagt. Det var vores indtryk, at der ikke i fysioterapien udføres grundige undersøgelser af den enkelte patients særlige problemstillinger forud for behandlingen. Alt i alt synes vi, thermalbadet er et udmærket supplement til den behandling, vi kan tilbyde i PTU. Især vil vi fremhæve de gode muligheder for varmtvandsbassin og undervandsmassage. 31

32 LIVE LIFE TO THE FULL CARESSE ALERT Ny tryghedstelefon med mange funktioner og høj sikkerhed Caresse Alert giver mange ældre borgere, bevægelseshæmmede eller handicappede den tryghed og sikkerhed, som gør, at de i højere udstrækning stadig kan bo i deres eget hjem. Men selvfølgelig kan også ældreboliger, plejehjem og lignende institutioner have stor glæde af telefonen. Caresse Alert passer ind overalt, fylder ikke meget og er nem at installere enten på væggen eller blot placeret på en reol, hylde eller bord. Højttaleren har en god volumen og en meget fin lydkvalitet, som giver en klar og tydelig tovejs-kommunikation, og programmering og indstilling foregår nemt og enkelt på selve telefonen. Automatiske sikkerhedskontroller gennemføres jævnligt for at sikre 100% fejlfri funktionering. Den bærbare alarmknap gør det nemt at aktivere telefonen, som automatisk ringer op til en tryghedscentral, plejepersonale eller en pårørende, og der findes endvidere et stort udvalg af trygheds-tilbehør, som kobles trådløst til telefonen, og som er til hjælp for såvel bruger som pårørende og personale. Læs mere om Caresse Alert på eller ring til os. Smedeland Glostrup. Tlf

33 Danmark vært for EM i kørestolsrugby Keep Living-prisen blev uddelt i Musikhuset i Århus den 27. januar. Her blev det også afsløret, at Danmark skal være vært for EM i kørestolsrugby i Europamesterskaberne finder sted i Frederiksborg Centret i Hillerød og afvikles oktober Europamesterskaberne i kørestolsrugby bliver en kæmpe begivenhed. 110 spillere fra 12 nationer vil gøre deres til, at Hillerød bliver fuld af sport og action. Det forventes, at dette europamesterskab vil tiltrække et stort publikum, dels fordi sporten i sig selv er spændende og underholdende, og dels fordi mesterskabet afvikles i skolernes efterårsferie. F oto: P r e b e n S ø b o r g/sport s f oto. Direktør Dan Boyter fra Pressalit og sidste års prisvinder Annika Lykke Dalskov overrakte Keep Living-prisen til bordtennisspilleren Peter Rosenmeier. KORT NYT Peter Rosenmeier er vinder af Keep Living-prisen 2008 Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier har vundet Keep Livingprisen og er kåret til årets handicapidrætsudøver 2008 af Dansk Handicap Idræts-Forbund og Pressalit Care. Peter Rosenmeier tog i 2008 et afgørende skridt mod den absolutte verdenselite inden for handicapbordtennis. Ved de Paralympiske Lege besejrede han i finalen den forsvarende paralympiske mester og nummer ét på verdensranglisten, tyskeren David Arnold. Peter Rosenmeier indtager nu førstepladsen på verdensranglisten. Som kronen på værket er Peter Rosenmeier i dag kåret til årets handicapidrætsudøver 2008 af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og Pressalit Care og har modtaget Keep Living-prisen på kroner. Rollemodel for børn - Det er en stor anerkendelse for mig at vinde Keep Living-prisen, som er vores største sportspris. Det betyder meget for mig at være rollemodel. Det er ekstremt vigtigt at dyrke idræt, især for handicappede børn, som ofte ikke rører sig så meget. Idrætten er desuden vigtig for at udvikle sociale kompetencer, - mener Peter Rosenmeier, hvis handicap er arm- og bendefekter. Nedbryder begrænsninger Årets handicapidrætsudøver 2008 er udvalgt af DHIF s Eliteudvalg, og Keep Living-prisen er sponseret af Pressalit Care. Virksomheden har gennem mange år engageret sig i handicapidræt og har blandt andet i 2008 gjort en stor indsats for at sikre tv-dækning af de Paralympiske Lege (PL). Med sin utrolige udvikling er Peter Rosenmeier en meget konkret illustration af, hvad Keep Living-filosofien handler om: at nedbryde begrænsninger og skabe muligheder. Sverige tiltræder FN s handicapkonvention Som det første land i Nordeuropa har Sverige ratificeret FNkonventionen om rettigheder for personer med handicap. Den 15. december 2008 afleverede Sveriges FN-ambassadør ratifikationsdokumenterne til FN. Herefter går der 30 dage før konventionen vil have fuld juridisk gyldighed i Sverige. Sverige har valgt, at den frivillige tillægsprotokol også skal gælde på svensk grund. Tillægsprotokollen gør det muligt for svenskere at klage over overtrædelser af konventionen til FN s internationale overvågningskomite. Den danske regering vil ikke tiltræde denne protokol. FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Den skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. Parkeringskortet Der er nogle af vores medlemmer, der har fået en bøde for at anvende et forkert parkeringskort. Det gamle blå skilt med teksten Invalidevogn er stadig fuldt gyldigt i Danmark. Men siden 1. januar 2001 har ansøgere fået et parkeringskort i plast med foto og underskrift på kortets bagside. Det nye kort har gyldighed i hele EU og du kan parkere med kortet i ruden på handicap-pladserne overalt i Europa. Det kan man ikke med det blå skilt. Det nye kort er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil. Det gamle blå skilt blev udstedt til en bestemt bil og det må stadig ikke anvendes i andre biler. Du kan få byttet dit blå skilt til et parkeringskort hos Danske Handicaporganisationer. Send en mail til service@handicap.dk og oplys navn, adresse og bevillingsskrivelsens journalnummer eller cpr-nummer. Du får derefter tilsendt en formular, der skal påsættes foto og underskrift. Ombytningen koster 250 kr. 33

34 Press release KORT NYT Nyt navn til PTU Anerkendelse til PTU Fysioteraputer fra PTU s RehabiliteringsCenter har netop fået offentliggjort en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift, Journal of Rehabilitation Medicine. Artiklen beskriver fysioterapeuterne Ellen Madsen, Susse Broberg og Merete Bertelsens resultater gennem 15 måneder med i alt 50 poliopatienter. Undersøgelsen dokumenterer, at patienterne ikke alene kan forbedre deres funktionsniveau gennem behandling og træning. Forbedringerne kan stort set også holde sig i op til 15 måneder. Resultaterne blev præsenteret i PTU-Nyt nr. 6, Nu får forskere i resten af verden også glæde af dem. Lis Hartel er død En af danmarks mest beundrede idrætsudøvere er gået bort. Lis Hartel blev som 23-årig ramt af polio. Hun blev lam fra knæene og ned, og hænder og underarme var stærkt svækkede. Lægens dom blev hård: Lis Hartel ville aldrig komme til at ride igen. Lis Hartel nægtede dog at underkaste sig lægernes dom, og trænede indædt for at få sin førlighed igen og komme i sadlen igen. Efter to et halv år lykkedes det hende, og i 1952 vandt hun som den første kvindelige rytter OL-sølv i Helsingfors midt under den store polioepidemi, der hærgede Danmark. Under polioepidemien blev Lis Hartel et lys i mørket. Hun blev et levende eksempel på, at man kunne overvinde sygdommen og oven i købet komme helt til tops i sportens verden. I 1956 gentog hun succesen og vandt endnu en sølvmedalje til OL. Lis Hartels sejre og hendes livs- og sygdomshistorie trak overskrifter i verdenspressen og var med til at øge ridesportens popularitet. Hun gav opvisninger over hele verden, og gennem opvisningerne samlede hun store beløb ind til Poliofonden. I Holland er et poliocenter og en rideskole opkaldt efter hende og Lis Hartel blev den første skandinav, der blev optaget i The International Women s Sports Hall of Fame i New York i I 2005 nedsatte kulturministeren et udvalg der skulle udvælge de markante og betydningsfulde idrætsfolk i Danmark igennem de sidste 100 år. Her blev Lis Hartel én ud af de ti idrætsudøvere, som blev udpeget til Eliteidrættens Kanon. Lis Hartel blev ved med at undervise og inspirere unge mennesker i ridesporten fra sit landsted i Nordsjælland. Lis Hartel blev født 14. marts 1921 og hun døde 12. februar Da vi for øjeblikket har meget travlt med arbejdet med strategien, er fristen for indsendelse af forslag til nyt navn til PTU udsat til den 15. september. Følg med på hjemmesiden, hvor du kan se de indkomne navneforslag. HEALTH & REHAB 2009 Årets Rehabmesse bliver afholdt den maj i Fredericia Messecenter. Åbningstider: Tirsdag den 12. maj fra kl Onsdag den 13. maj fra kl Torsdag den 14. maj fra kl Årets messe vil byde på fornyelser i forhold til tidligere år. Rammerne er udvidet og der fokuseres nu også på hospitalssektoren og sundhed i al almindelighed. Nyt om polio HEALTH & REHAB making life easier Bekæmpelse af smitte mod polio (epidemisk polio) har stadig høj prioritet, ikke mindst inden for Rotary. Ved et møde afholdt for nylig i San Diego i USA blev der doneret store midler til poliovaccinationer. Der er nu kun fire lande i verden, hvor der forekommer polioepidemier: Nigeria, Afghanistan, Indien og Pakistan. Man regner nu med total udryddelse af polio i Det er en termin, der har flyttet sig flere gange inden for de seneste ti år, men det er også vanskeligt at nå ud med vaccinationer i lande med nomader, uvejsomt terræn, uroligheder og fordomme med vaccinationer. Der er god grund til at glæde sig over de fremskridt, der er sket og stadig sker, og over den offervilje, som udvises fra både private fonde, Rotary og statslig side. Hjælp til poliopatienter med synkebesvær På Sjælland har poliopatienter med synkebesvær hidtil haft svært ved at få kvalificeret undersøgelse og hjælp. PTU har nu lavet en aftale med Gastroenheden på Hvidovre hospital om, at de gerne vil fungere som special center for poliopatienter med synkebesvær. Rent praktisk skal det foregå ved at din praktiserende læge (eller en anden læge, som du har konsulteret om sagen) skal sende en henvisning til Gastroenheden på Hvidovre Hospital og samtidig på henvisningen anføre. at det drejer en patient med polio, som skal ses af overlæge Inger Bak Andersen. Der er normalt nogle måneders ventetid på at komme til afdelingen. PTU s overlæge Lise Kay vil gerne høre om erfaringer fra de som bliver henvist dertil. Dansk Handicap Årbog 2009 Årbogen indeholder oplysninger, som handicappede kan have brug for i hverdagen eller i forbindelse med f.eks. anskaffelse af hjælpemidler, en tur på museum eller en teatertur. Alt er samlet i en opslagsbog, som også indeholder en årskalender, Bogen sendes gratis til alle handicappede mod et forsendelsesgebyr på 29,50 kr. Du kan bestille bogen på tlf eller vardal@postkasse.net Oktobe The venue to visit to make life easier is the Bella Centre when on Tuesday 6 Ma Rehab kicks off Scandinavia s largest exhibition of assistive technology, services and hospital equipment. For three inspiring days visitors will have opportunities t latest and the best in these product categories. New name, wider range The 2008 exhibition will present two new areas relative to previous years. We ar range, now focusing on the hospital sector and general healthcare as well. To m 34

35 Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores samarbejde med 65-Ferie og Albert Olsens Rejsefond har vi nu mulighed for at uddele legater til funktionshæmmede ved bestilling af en rejse. Lige tilbyder vi luksus kurrejse til det smukke Slovenien Oplev et topmoderne, velindrettet kurhotel i Strunjan ved Adriaterhavet med gode behandlingsmuligheder og muskelstimulerende træning i varmtvandsbassiner med saltholdigt havvand uden klor. Lækre varierede buffet'er i restauranten, gode behagelige værelser med alle bekvemmeligheder og et klima, som man kun kan sukke efter. Er man til havbad, bringer en kun 5 minutters gåtur én til en skøn og dejlig strand. 14-dages kurrejse med Gigtforeningen Tilmeld dig Gigtforeningens 14-dages kurrejse til det smukke Slovenien med start d. 11. august. Deltagerprisen er kr ,- og heri er medregnet lufthavnsskatter, garantifondsbidrag, flyrejse, slovensk transfer, ophold i dobbeltværelse, halvpension og en guidet rundvisning i hovedstaden Ljubljanas smukke bymidte. Kontakt os idag Kontakt os på tlf elller info@handitours.dk og hør mere om denne spændende kurrejse. Du kan også læse mere på og tilmelde dig vores nyhedsbrev med aktuelle rejsetilbud. H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K V A N L Ø S E D E N M A R K 35 T LF: FAX: INFO@HANDITOURS.DK

36 Folk strømmer til Sundhedsdagen KORT NYT Sundhedsdagen 2009 PTU s Sundhedsdag bliver i år afholdt på Hotel Scandic, Kolding, den 24. september for deltagere. Der vil være fokus på de rygmarvsskadede og dagen bliver tilrettelagt i samarbejde med RYK. Så reserver datoen til en spændende dag med PTU. Nærmere oplysninger om tid, sted og tilmelding i næste nummer af PTU-NYT. Se også hjemmesiden F oto: E m i l F r e j H a n s e n 10 år med Fodpleje på Fjeldhammervej I april måned har fodterapeut Fine Larsen haft sin klinik hos PTU i 10 år.. Klinikken behandler alle og er specielt indrettet til handicappede. Også patienter med sukkersyge, der får tilskud til behandlingen, er meget velkomne i klinikken. Patienter på intensivt ophold kan også have glæde af, at der er mulighed for at få lidt ekstra pleje lige i nærheden, når man bor på patienthotellet. Der er 10% rabat for PTU s medlemmer. Klinikken er åben efter aftale. Der kan bestilles tid på telefon

37 Forskerne ved for lidt om postpolio Der er brug for mere forskning i postpolio. Det blev endnu engang slået fast på den nordiske konference om postpolio i november. PTU s RehabiliteringsCenter deltog i konferencen i Stockholm med fire fysioterapeuter Vi har specialiseret os i opbygning og indretning af lift- og handicapbusser I dag bor der omkring en halv million poliooverlevere i Europa. Af dem regner man med, at har udviklet postpolio. Men ifølge den hollandske professor Frans Nollet, findes der stadig ikke en test, der kan påvise sygdommen, ligesom der heller ikke findes nogen medicinsk behandling. Muligvis har behandling med immunoglobulin en effekt. Og forsøg med træning har vist, at det kan forebygge yderligere nedgang i muskelstyrke. Men før begge dele er afprøvet i større forsøg, kan man ikke sige noget sikkert. Unikt for polioramte Professor Kristian Borg og dr. med Henrik Gonzalez fra Karolinska Instituttet, der er kendt for sine behandlinger med immunoglobulin, er i gang med et nyt forskningsprojekt. Det afslører, at der er særlige forandringer i proteinerne hos polioramte. Umiddelbart ser det ud til, at mindst tre og muligvis fem proteiner har forandringer, der er unikke for polioramte. Som de øvrige forskere på konferencen anbefaler de videre forskning både når det gælder om at stille en diagnose og finde mulige behandlingsmetoder. Samarbejde i Europa Frans Nollet fra Holland står også bag en spørgeskemaundersøgelse blandt polioorganisationer i 12 europæiske lande. Af dem fortæller syv, at sundhedspersonalets viden om postpolio er mangelfuld og i specielt Spanien og Italien er mulighederne for behandling meget dårlige. Han opfordrer til, at samarbejdet mellem polioforeningerne og rehabiliteringscentrene i Europa bliver styrket. Det er vejen frem, hvis der også skal skaffes flere forskningsmidler. Konferencen var arrangeret af Danderyd Sykehus og Karolinska Institutet i Stockholm sammen med den svenske forening for polio- og ulykkesskadede, RTP. PTU s fysioterapeuter har udarbejdet et større referat fra konferencen. Du finder det på HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved, hvad vi taler om. For bag firmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre. Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer - og det er bl.a. mærker som Citroën, VW, Ford, Mercedes og Renault. Poul Erik Illemann Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur - eller ring og vi kommer gerne forbi! Oliver Svanholm Jesper Skov Vejlbjergvej Risskov Tlf info@handicapbusser.dk - specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser 37

38 PTU KRYDS Løs nin gen på sid ste num mers kryds ord var: S n e m a n d Vin der ne blev: 1. præ mie: Anne Nordstrøm 2. præ mie: J. Klausen 3. præ mie: Hanne Lindaa Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om: 1. præ mie PTU taske og T-shirt 2. præ mie grå PTU po lo-shirt 3. præ mie PTU taske An giv stør rel sen på po lo-/t-shirt ved at un der stre ge: S M L XL XXL Løs nings ord Navn: Ga de: Postnr.: By: Te le fon: 38 Løs nin gen ind sen des se nest den 11. maj 2009 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re

39 Opskriften pa en uforglemmelig ferie! Ferie i det danske land på Skagen Strand, sommerstemninger, egen feriebolig, frihed og højt til himlen, børnevenlige strande, aktiviteter, kultur, oplevelser og dejlig sommermad. Alt det og meget mere, kan vi godt love dig her på Skagen Strand. Opgiver I koden PTU inden 1. maj giver vi rabat kr ,- på ugeophold. Ugeophold i feriebolig m/plads op til 5 personer Priseksempel. Ankomst fredag 26/6 fra Kr RABAT kr.1000 Ønsker I en beskrivelse over vores tilgængelighed, så kan I læse om os på Ring og bestil din ferie på telefon Priseksempel er ekskl. energi + miljøafgift. Rabat er fratrukket. 39 tranevej 108 hulsig dk skagen telefon skagenstrand.dk

40 PTU s installatør Industrihegnet 8 A 4030 Tune Tlf Fax Web: PTU s snedker/tømrer DØRE OG VINDUER EFTER MÅL OM OG TILBYGNING INDIVIDUELLE HUSE RENOVERINGS ARBEJDE FORSIKRINGSSKADER MASKINSNEDKERI INVENTAR Teamet er parat til udfordringer Med venlig hilsen Bandagist Jan Nielsen A/S Frederiksborggade København K Tlf Fax jannielsen@inet.uni2.dk 40