VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I SFO OG SKOLE 7-12 ÅR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I SFO OG SKOLE 7-12 ÅR"

Transkript

1 VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I SFO OG SKOLE 7-12 ÅR 7-12 ÅR RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

2 2 INDHOLD HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? 3 HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET SEKSUELT OVERGREB? 4 HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL DU SOM ANSAT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? 5 BARNLIG SEKSUALITET 6 DET DIGITALE UNIVERS 7 MOBNING 8 SÅDAN FOREBYGGES OVERGREB 9 SOM ANSAT SKAL DU 10 SAMTALER MED FORÆLDRE OM BØRNS SEKSUELLE ADFÆRD 10 DIALOG MED SÆRLIGE FORÆLDREGRUPPER 12 HVIS MISTANKEN OM OVERGREB OPSTÅR 13 Medarbejderens rolle 13 Lederens rolle 14 Områdechefens rolle 14 SPECIALGRUPPEN OG TASK FORCENS ROLLER 15 HVIS DU SOM MEDARBEJDER BLIVER MISTÆNKT 17 SÅDAN AFSLUTTES SAGEN 18 TIDEN EFTER 19 SAMARBEJDSPARTNERE I SAGER OM OVERGREB 22 AFRUNDNING 23

3 3 HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket. Det betyder, at samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år er forbudt. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet er betroet dig til undervisning eller opdragelse. Det er også forbudt at krænke et barns blufærdighed, f.eks. ved at blotte sig, ved at besidde og / eller distribuere børnepornografi. I Børn og Unge har vi valgt C. H. Kempes definition: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. Situationer hvor en voksen krænker, bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer børn og unge til at medvirke i seksuelle aktiviteter betegnes med det engelske udtryk grooming.

4 4 HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET SEKSUELT OVERGREB? En groomingproces begynder allerede første gang, at en krænker får kontakt med sit potentielle offer. En krænker vil typisk have kontakt med flere børn og unge på én gang for på den måde at udvælge de svageste, der er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på børnene seksuelt. Børn har forskellige måder at reagere på ved svær stress, og de reagerer derfor også forskelligt, hvis de er udsat for overgreb. Nogle børn viser f.eks. en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Andre børn reagerer, som om de er udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Omsorgssvigtede børn kan blive indadvendte, stille og isolere sig. Men de kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. De kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Det kan være, at de virker angste eller skræmte, at de er ukoncentrerede, holder sig for sig selv, klæber til de voksne eller omvendt tager afstand fra dem. Det kan også være, at børnene har fysiske tegn på omsorgssvigt i form af manglende renlighed eller blå mærker. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd er anderledes, end hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, er der grund til at skærpe opmærksomheden med barnet. Desuden er det et faresignal, hvis et barn pludselig ændrer adfærd i negativ retning, holder op med at lege eller isolerer sig fra kammerater.

5 5 HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL DU SOM ANSAT I BØRN OG UNGE VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? Udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for overgreb. Krænkere går efter børn med svag kontakt til voksne eller kammerater. Børn er særligt udsatte, når de f.eks. vokser op under ustabile familieforhold. Når de oplever vold i hjemmet eller er anbragt uden for hjemmet. Det samme gælder børn, der har dårlig kontakt til deres forældre; børn, der bliver mobbet, og børn, der føler sig ensomme. Også børn, der oplever et eller flere skoleskift, kan være særligt udsatte, fordi de måske har svært ved at skaffe sig nye venner og skabe gode relationer til nye voksne. Endelig kan børn, der oplever sygdom eller død i familien, have en større risiko for at blive udsat for overgreb, fordi deres behov for omsorg ikke dækkes. Også børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De har ofte brug for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og grænserne for det, som de fleste vil opleve som intimsfæren, kan let blive overskredet. Hvis du har en fornemmelse af, at et barn på din skole eller i din SFO har ændret adfærd, men ikke har en konkret viden, skal din bekymring føre til, at du holder barnet under observation i en fastsat periode. Skriv dine observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og forældrene.

6 6 BARNLIG SEKSUALITET Som medarbejder på en skole eller i en SFO er det vigtigt at have viden om børns seksualitet, fordi den viden er en forudsætning for at kunne identificere et overgreb. Børn er seksuelle væsener, og børns naturlige seksualitet bør understøttes, så de vokser op som hele mennesker. Alligevel er barnlig seksualitet blevet et tabu i en tid, da fokus på børn både som ofre og som potentielle ofre for seksuelle overgreb overskygger betydningen af børns seksuelle udvikling. Ifølge udviklingspsykologien er en naturlig seksuel udvikling et vigtigt fundament for et menneskes psykiske sundhed. Omkring skolealderen bliver børn ofte meget blufærdige. De begynder at forlange privathed, når de skal på toilettet eller i bad. De bryder sig ikke om, at forældrene er nøgne; de synes generelt, at sex er ulækkert og vil hverken høre eller tale om det. Alligevel er de stadig levende optaget af forplantning, de elsker frække ord, og nogle børn synes, at det er sjovt eller sejt at blotte sig i leg. Mange børn i denne alder vil begynde at onanere, enten alene eller sammen med en eller flere kammerater. Men det er ikke normalt, at børn i skolealderen onanerer offentligt eller åbenlyst piller ved deres køn, så andre bliver forlegne. Foretager seksuelle handlinger, der gør ondt på andre eller forsøger at finde nemme ofre blandt kammeraterne og tvinger dem til seksuelle aktiviteter, som de ikke bryder sig om. Det er heller ikke inden for normal adfærd, hvis børn leger seksuelle lege med meget yngre eller meget ældre kammerater, taler meget om sex eller har et detaljeret kendskab til f.eks. samlejestillinger. Jo ældre børnene bliver, jo mere opmærksomme bliver de på at holde deres seksuelle lege hemmelige. I begyndelsen af skolealderen foretrækker mange børn at udleve deres lege med en kammerat af samme køn. (Kilde: Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb på børn (Katrine Zeuthen, 2005, antologien Seksuelle overgreb mod børn og unge, ), Børn og Seksualitet om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb (Anna Louise Stevnhøj, 2005, Børns Vilkår), Børns seksuelle lege (Dorthe Lippert, 1999, Psyke og Logos)

7 7 DET DIGITALE UNIVERS Medierne har en stor indflydelse på børn og unge og deres seksualitet. Populærkulturen, de digitale medier, reklamer, moden osv. fungerer som formidlere af et erotisk univers, hvor kroppen er til evig beskuelse. Mange børn og unge har en profil på et af de nye digitale medier som diverse chatfora, Facebook o. l. Ifølge en undersøgelse af børn og unges vaner på nettet, fortæller 8 ud af 10 børn og unge, at de chatter med vennerne dagligt. De opfatter chatforummet som et sted, hvor de ikke er så generte som ellers, hvor de tør spørge om ting, som de ikke ville turde i et møde ansigt til ansigt, og hvor de kan lege med og afprøve deres kønslige identitet og udtryksformer. En del profilbilleder i diverse chatfora indeholder seksuelle signaler som f.eks. dyb kavalergang, nøgne overkroppe eller trutmund eller iscenesatte attituder og positioner, der af andre kan opfattes som en invitation til sex. Nogle børn og unge benytter sig også af frække ord og hentydninger om seksuelle oplevelser i beskrivelsen af dem selv. Derfor havner nogle i situationer, som de ikke magter eller forstår konsekvensen af, fordi de får kontakt med en voksen, der kan have en ganske anden dagsorden end dem selv. Som ansat på en skole eller i en SFO kan du og dine kolleger forebygge ved at: Forklare børnene, at ikke alle de møder på nettet eller i mobilnetværk, er dem, de udgiver sig for at være. Krænkere vil ofte fremstå som flinke kammerater eller rare voksne f.eks. i et chatrum. Styre/overvåge børnenes brug af internettet. Der findes styresystemer i Windows, hvormed man kan forhindre adgang til sider med krænkende indhold. Indprente børnene, at de skal holde øje med, om nogen på nettet forsøger at få dem til at have hemmeligheder med sig. Dette er typisk krænkeradfærd, og barnet skal vide, at det skal gå direkte til en voksen i sådanne tilfælde. Fortælle barnet, at det ikke er en dårlig kammerat, hvis det kontakter en voksen for at få hjælp, hvis andre udviser en adfærd, hvor barnet føler sig udsat for overgreb (mobning, seksuelt eller voldeligt overgreb). Ved sammen med forældrene at tale med børnene om at færdes i f.eks. chatrooms. (Kilde: Chat, chikane og mobning blandt børn og unge (Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen, 2005,

8 8 MOBNING Chatten kan sammenlignes med toiletdøren i skolegården. Børnene og de unge kan skrive, hvad de har lyst til, og kan måske også til deres egen overraskelse - lynhurtigt piske en stemning op. Det kan også være en god idé at indføre god chat-etik i skolens eller SFO ens antimobbeplan. Flere end 4 ud af 10 børn og unge har oplevet grove chikanerier på chatten - ofte i form af seksuelle skældsord. Nogle børn og unge har desuden oplevet, at deres profil er blevet ændret uden deres vidende eller samtykke, enten fordi den er blevet hacket, eller fordi de er kommet til at udlevere adgangskoden. Det kan betyde, at de er blevet hængt ud i chatforummet med seksuelle skældsord, med opdigtede seksuelle historier eller invitationer eller med beskyldninger om særlige seksuelle sym- eller antipatier. Som lærer eller SFO - medarbejder risikerer du også selv at blive hængt ud i et chatforum eller på Facebook. Tal med din leder og/ eller kolleger om, hvordan I skal forholde jer i sådanne tilfælde. Det kan være en god idé at undersøge og tale med børnene om, hvordan de bruger mobil og chat i deres dagligdag. Diskuter med dem, hvad der er god og dårlig chat-etik, og forklar dem, at udfordrende profilbilleder og beretninger kan misbruges og komme til at optræde i sammenhænge, som de ikke kan lide. (Kilde: Chat, chikane og mobning blandt børn og unge (Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen, 2005,

9 9 SÅDAN FOREBYGGES OVERGREB Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn er en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på. Er der indbyrdes tillid og åbenhed i personalegruppen, opstår der ligeledes åbenhed og tillid i forholdet til børnene og forældrene. Tillid er forudsætningen for, at et barn eller forældre hurtigt søger hjælp, eller tør tale om svære emner. Børn behøver omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan leve sig ind i barnets følelses- og udviklingsbehov. Børn har bl.a. brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Men udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksne er altid barnets behov. I Børn og Unge forebygger vi desuden seksuelle overgreb ved at: Sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så både medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker om, at de naturlige og sunde grænser ikke overholdes. Vi har fokus på særlige risikofaktorer, når vi ansætter nyt personale og via et godt beredskab, som altid er klar til brug og opdateret. Vi arbejder bevidst med temaet Respekt for grænser i både personale- og forældregrupper. Vi yder særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det. Se vejledningen Respekt for grænser på dk/respekt Som voksen skal du kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen.

10 10 SOM ANSAT SKAL DU Som ansat på en skole eller i en SFO skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for samvær. Husk du er fagperson - og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropslige udtryk og handling. Relationen mellem voksen og barn er asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som voksen, der har ansvaret - også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive professionel i relationen. Du skal gå i dialog med børn og forældre om indbyrdes grænser og grænser mellem børn og voksne, når situationen indbyder til det f.eks. ved konflikter eller voldsomme lege. Du skal blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn. Du skal også blande dig, hvis en kollega taler nedladende til et barn, virker truende eller voldsom eller - modsat - er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn. SAMTALER MED FORÆLDRE OM BØRNS SEKSUELLE ADFÆRD Det er vigtigt at opretholde tilliden og dialogen mellem forældre og skolen/ SFO en. Dette gælder ikke mindst i situationer der handler om seksuel adfærd. Børn fortæller deres forældre om hverdagens store og små oplevelser i skolen eller SFO en. Fortællingerne bliver ofte et sammendrag af, hvad der er sket i løbet af dagen. Det kan betyde, at forældrene måske undrer sig over noget og spørger mere indgående til en episode eller en situation, som de synes virker underlig eller anderledes, end det barnet normalt fortæller om. Det er derfor vigtigt for de ansatte at tale med forældrene om, at de bør bevare roen og lytte til barnet, hvis det fortæller om hemmeligheder, kysselege, kildelege eller andre lege, hvor det kropslige og seksuelle kommer i spil. Når du som ansat på en skole eller i en SFO taler med forældrene til hverdag eller ved forældremøder, er det derfor en opgave at forberede forældrene på situationer, hvor seksuel adfærd kan komme i spil, så de ikke bliver chokerede over noget, barnet fortæller. Det er vigtigt at opfordre forældre til at komme og tale om det med det samme, hvis de oplever, at deres barn har deltaget i eksperimenterende lege/episoder eller fortæller om noget, der skaber bekymring om et alt for intimt samvær med en voksen.

11 11 Som ansat på en skole eller i en SFO bør du råde forældrene til at Gå til lederen eller en medarbejder, som de har tillid til, hvis en fortælling skaber bekymring hos dem. Også selv om de er i tvivl om, hvad der er foregået. Få en professionel vurdering af, hvad der er foregået. Især mindre børn har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, og de kan derfor have tendens til at blande begivenheder, de har oplevet sammen med elementer fra fantasiens verden. Lytte så roligt som muligt til barnet, hvis det fortæller noget, der er unormalt eller anderledes. Børn kan blive lige så rystede over en voldsom reaktion hos forældrene som af selve begivenheden, og de kommer let til at føle skyld eller opleve at de har gjort noget forkert. Skrive ned, hvad barnet har sagt så nøjagtigt som muligt og tage dette referat med til samtalen på skolen eller i SFO en.

12 12 DIALOG MED SÆRLIGE FORÆLDREGRUPPER Det kan være svært at få gang i en daglig dialog med familier fra andre kulturer, der ikke har tradition for en daglig dialog med skole/sfo, og med svagt fungerende familier, der kan blive meget oprevne, blot man kommer ind på emnet seksualitet og børn. Når familier med anden kulturel baggrund end dansk møder det danske skole - og institutionssystem, skal I fortælle så meget som muligt om, hvordan I passer deres barn, at det er den vigtigste opgave for jer at passe rigtig godt på deres barn, og om hverdagens små og store oplevelser med barnet. kan betyde, at forældre bliver mistroiske og selv har svært ved at adskille angstfyldte fantasier fra virkelighedens begivenheder. I forhold til sådanne forældre er det vigtigt at møde mistro med tillid og ro og fastholde en klar og enkel information. Det kan være, at én bestemt medarbejder har en særlig god kontakt til forældrene og derfor vil være den rette til at tale med dem. Det kan også være, at samtaler af den type skal klares af lederen. Det er vigtigt at bruge den daglige kontakt til at skabe tillid til institutionen, så forældrene kan komme til dig og tale om selv små bekymringer, der vedrører ansatte eller andre børn. Når du taler med familier fra andre kulturer om børns seksuelle udvikling og adfærd, skal du passe på ikke at dramatisere. Nogle familier konkluderer nemlig, at tales der om det, må der være sket noget. Når det drejer sig om svagt fungerende familier som f.eks. familier med psykisk sygdom, bør personalegruppen sammen med ledelsen overveje evt. i samarbejde med et medlem fra task force gruppen, på områdets netværksmøde, eller med personale fra psykiatrien - hvordan emnet skal håndteres og formidles. En psykisk sygdom eller et krisefyldt liv med mange tab og svigt

13 13 HVIS MISTANKEN OM OVERGREB OPSTÅR Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder. Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Medarbejderens rolle Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder hurtigst muligt. Ofte vil det være forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt om en hændelse i skolen eller SFO en eller forældrene har overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene. Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring, evt. sammen med forældrene. Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din leder. Sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af, at noget er galt. Skal du: Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og gå til den nærmeste leder. Ved mistanke:eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Som medarbejder har du underretningspligt. Det indebærer, at du skal underrette de sociale myndigheder når du får kendskab til forhold der giver formodning om at et barn eller en ung har behov for støtte. Hvis der er en mistanke om at barnet er udsat for seksuelle overgreb i familien må familien IKKE inddrages i underretningen af hensyn til evt. politiefterforskning af sagen, se underretningspjecen. Underretningsblanket hentes på: www. aarhuskommune.dk/underretning. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker. Skal du: Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette områdechefen med det samme.

14 14 Lederens rolle Lederen skal sikre, at medarbejderne indbyrdes kan tale åbent og trygt om de iagttagelser, de gør. Hvis lederen modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager lederen en vurdering af oplysningerne. Lederen kan bl.a. søge supplerende hjælp hos sit netværk af lederkolleger, eller en konsulent fra specialgruppen 1 i Børn og Unge. Det er altid lederen, der har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om et overgreb mod et barn. Lederen bør altid tage sig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, hun eller han har fået. Hvis lederen vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, orienterer han eller hun den mistænkte medarbejder om henvendelsen og giver sin vurdering af denne. Lederen udarbejder et notat om henvendelsen samt sin vurdering, medarbejderen får udleveret en kopi. Notatet arkiveres i medarbejderens personalemappe i institutionen. Lederen orienterer områdechefen. Hvis lederen ikke kan afvise sagen som åbenbar grundløs, kontaktes områdechefen for nærmere udredning af sagen. Områdechefens rolle Når en områdechef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en konsulent fra specialgruppen den lokale institution og stiller spørgsmål om hændelsen. Områdechef, konsulent og stedets leder orienterer den medarbejder, der er under mistanke, og vurderer, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Områdechefen og konsulenten vurderer i samarbejde med den lokale leder samt evt. bestyrelsesformand, om forældre og bestyrelse skal orienteres. Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Områdechefen orienterer en Børn og Unge-chef. Hvis mistanken med sikkerhed er uberettiget, orienterer områdechefen stedets leder og andre implicerede i sagen. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises, indkalder områdechefen og en Børn og Unge-chef Børn og Unges specialgruppe. 1) Specialgruppen er en tværfaglig gruppe, som har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesitiuationer i Børn og Unge

15 15 SPECIALGRUPPEN OG TASK FORCENS ROLLER Specialgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge. Den består af en række ledere og medarbejdere fra Børn og Unge. En Børn og Unge-chef er formand og ansvarlig for gruppens arbejde. Gruppen aftaler på et møde, hvilke opgaver der skal udføres og af hvem; hvem har ansvaret for kommunikationen, samt hvorvidt der skal en henvendelse til politiet for vejledning. Specialgruppen nedsætter en task force, der skal arbejde konkret med sagen. Task forcen har til opgave at vurdere og udrede bekymringen/mistanken. Task forcen består af skolelederen, SFO lederen, områdechefen og en konsulent fra specialgruppen. Herudover kan task forcen få ekspertbistand fra Børn og Unges samarbejdspartnere (se side 22). Task forcen etablerer altid et møde med forældrene til det barn eller de børn, der er involveret i sagen. På mødet belyses hændelsen, og forældrene orienteres om det videre forløb. Når sagen er udredt, orienteres forældrene om denne. Forældrene informeres om Børn og Unges handleplan i sagen.

16 16 Forældre har altid mulighed for at indgive politianmeldelse, hvis de ikke er enige i den trufne afgørelse. Forældrene vejledes om mulighederne for at få krisehjælp hos Børn og Unges samarbejdspartnere. Når specialgruppen og politiet ikke kan afvise mistanken som åbenbar grundløs, skal alle berørte parter i institutionen have en orientering om, at der er en hændelse, en mistanke eller en viden, der gør, at Børn og Unge har foretaget en politianmeldelse. Personalet orienteres af områdechefen og konsulenten fra specialgruppen om, hvordan Børn og Unge vil håndtere sagen. vil også være til stede og give råd og vejledning og tilbyde akut krisehjælp. Forældrene bliver desuden orienteret om tavshedspligten, og hvad den betyder i den pågældende sag. Erfaringer fra lignende sager skitseres, og forældres evt. utryghed ved at sende deres børn i skole eller SFO samt bekymringer for børnenes reaktioner diskuteres. Institutionen orienterer efter vejledning og rådgivning fra specialgruppen børnene om Sagen. Personalet får tilbudt krisehjælp af psykologer fra Rådgivningscentret Langenæs. Personalet bliver indskærpet, at de har tavshedspligt og ikke må diskutere sagen med nogen udenfor personalegruppen. I tilfælde af en politianmeldelse vil alle forældrene blive orienteret på et forældremøde, hvor områdechefen deltager. Forældrene får på mødet en orientering om den konkrete sag, om politianmeldelsen, og politiet fortæller om deres arbejde med politianmeldelsen. Psykologer fra Rådgivningscentret Langenæs

17 17 HVIS DU SOM MEDARBEJDER BLIVER MISTÆNKT Hvis mistanken viser sig at være uberettiget Din leder indkalder dig til et møde og orienterer dig om mistanken og vurderingen af denne. Det afgøres i den enkelte sag, om områdechefen skal deltage. Du må tage en bisidder med til mødet, som kan være den lokale tillidsrepræsentant. Derefter sættes en proces i gang, med henblik på at få dig tilbage til arbejdspladsen. Under hele forløbet får du tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Kontakter jeres områdechef, den Børn og Unge chef som er formand for specialgruppen (se side 15). Specialgruppen indkaldes for en vurdering af om der skal foretages følgende: En politianmeldelse af dig som medarbejder En udredning af sagen, da der ikke er grundlag for politianmeldelse. Når Børn og Unge vælger at politianmelde Er der et grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til politiet. Hvis sagen ikke bortfalder, vil der blive rejst tiltale mod dig med efterfølgende frifindelse eller domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser. Uanset om der bliver rejst tiltale eller ej, vil der altid blive fulgt grundig op på forløbet af sagen. Når der ikke er grundlag for mistanke mod dig som medarbejder Som mistænkt i en sag, hvor der ikke er grundlag for en politianmeldelse vil du blive indkaldt til en samtale med task forcen. Du må tage en bisidder med til mødet, som kan være din lokale tillidsrepræsentant. Du vil blive informeret om den mistanke der er rettet imod dig, samtidig med at du får mulighed for at komme med din version af sagen. På baggrund af samtalen vurderer task forcen det videre forløb i sagen. Er der tale om behov for en yderligere udredning, vil du blive fritaget for tjeneste, indtil sagen er belyst. Der må maksimalt gå tre dage fra din samtale med task forcen og til, at der er en endelig vurdering af bekymringen/ mistanken mod dig. Vurderes det, at der ikke er grund til nogen mistanke sættes der en proces i gang, med henblik på at få dig tilbage til arbejdspladsen. Under hele forløbet får du tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret Langenæs. Generelt gælder det for alle typer af sager, at der uanset en sags udfald lægges et notat med oplysninger om problemstilling og konklusion på din personalesag.

18 18 SÅDAN AFSLUTTES SAGEN Når en mistanke er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt, at der følges op i forhold til de involverede børn, forældre, den mistænkte medarbejder og det øvrige personale. Det er derfor vigtigt, at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den mistænkte og institutionen. Sager af denne karakter kan få vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker, og de skal derfor håndteres med respekt og stor opmærksomhed, både i forhold til den konkrete sag og de involverede børn og voksne. Desuden bør områdechefen arrangere et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på fremtidigt samarbejde. Børn og Unge vurderer i samarbejde med forældrene og Rådgivningscentret Langenæs, om der er behov for særlig bistand til forældrene og/eller barnet. Er der det, udfærdiges der en underretning. Det overordnede ansvar for, at en sag følges op, og at der foretages en individuel vurdering af, hvilken indsats der er behov for, ligger hos områdechefen. Den daglige ledelse skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes, og at fokus rettes fremad. Det er en stor udfordring, der kan være krævende for alle involverede En sag om overgreb kan afsluttes ved, at anklagemyndigheden med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Der kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger. Forældrene kan også efter undersøgelse af sagen frafalde politianmeldelsen. Hvis sagen bortfalder, inviterer områdechefen den tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det understreges, at vedkommende ikke mere er mistænkt, og at sagen er afsluttet.

19 19 TIDEN EFTER Den implicerede medarbejder Børn og Unge ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn. Som mistænkt i en sag har du ret til krisehjælp fra Rådgivningscentret. Du har også mulighed for at få assistance fra din fagforening, både undervejs i forløbet og efter at sagen er afsluttet. Det er både fagligt og personligt rystende at blive mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Du vil opleve, at tilliden til dig bliver gjort til genstand for vurdering, spørgsmål og tvivl. Og selv om mistanken mod dig bliver afvist som grundløs, skal du forvente, at du bagefter kan reagere følelsesmæssigt på forløbet. Citater: Man bliver ramt på sjælen. Det er meget uhyggeligt, fordi man som pædagog bruger så meget af sig selv i sit arbejde. (Citat: Tidligere mistænkt - Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) Det er vigtigt, at der er åbenhed om en sag. At medarbejderen ikke skal føle det som et tabu, eller at nu er den her sag lukket. Vedkommende skal mærke, at der er opbakning fra resten af personalegruppen. (Citat: Kollega til en tidligere mistænkt Erfaringsopsamling vedr. Aarhus Kommunes beredskab Respekt for grænser af Videnscentret SISO) Hvis du ønsker at vende tilbage til dit arbejde i den pågældende institution, vil du have brug for, at både ledelse og kolleger bakker op og udtrykker tillid til dig. Det kan også være vigtigt at møde de involverede forældre, hvis tilliden mellem jer skal genoprettes, og I skal kunne samarbejde fremover. I nogle sager vil det ikke være optimalt eller muligt for dig at vende tilbage til dit arbejde. Er det tilfældet, har du ret til hjælp og støtte fra Børn og Unge-forvaltningen til at finde et andet job i Aarhus Kommune. Det gælder både, hvis det er dit eget personlige ønske og en beslutning truffet på baggrund af en fælles vurdering.

20 20 Den daglige ledelses ansvar Ledelsen i den berørte institution skal på et evalueringsmøde med områdechefen og konsulenten fra specialgruppen udarbejde en handleplan for opfølgningen. Handleplanen skal sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes. Når en sag bliver afvist som grundløs, er det vigtigt, at der er opbakning og støtte til den tidligere mistænkte medarbejder både fra ledelse og kolleger. Ledelsen skal være opmærksom på at tilpasse opbakningen og støtten til den konkrete medarbejder. I samarbejde med områdechefen indkalder ledelsen til et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og de involverede forældre. Formålet er at genoprette tilliden og afslutte sagen. Den øvrige personalegruppe kan også have brug for støtte til at komme videre efter en sag om mistanke om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Ledelsen skal være opmærksom på, at nogle ansatte føler sig usikre og behøver hjælp til at håndtere risikoen for selv at blive udsat for mistanke. Herudover kan der være behov for særlig pædagogisk støtte og vejledning med det formål at skabe intern tillid og orden, og for at pege på nye mål for udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Behovet for genoprettelsen af tillid, åbenhed og opbakning kræver, at den daglige ledelse påtager sig ansvar og initiativer, som kan virke fremmende på den proces. Ledelsen har derfor ansvar for at indkalde institutionens personale til et møde, hvor konsulenten fra specialgruppen og områdechefen også deltager. På mødet evalueres og nedskrives de erfaringer fra forløbet, der kan bruges til at drage læring af sagen. Det er herudover vigtigt, at ledelsen, også efter sagen er afsluttet, har særligt fokus på at informere og tale ikke mindst med de involverede forældre, men også med den øvrige forældregruppe, der har været involveret i forløbet. Tilliden skal genoprettes, så alle forældre i institutionen er trygge ved at aflevere deres børn og føler, at de kan drøfte bekymringer omkring deres børn og deres trivsel med personalet. Tre måneder efter en sag er afsluttet, indkalder ledelsen til et opfølgningsmøde. Her drøfter man, hvordan personalet i den berørte institution har arbejdet med erfaringerne, og hvilken læring de har uddraget i forhold til sagen. På mødet deltager konsulenten fra specialgruppen og områdechefen. I sager, som involverer hele forældregruppen i institutionen eller dagtilbuddet, bør ledelsen - evt. i samarbejde med Børn og Ungeforvaltningen - tilbyde forældrearrangementer fx i form af dialogmøder og temaaftener. Møderne skal styrke dialogen og det fremadrettede samarbejde med forældrene, der her både kan få generel information og en lejlighed til at drøfte eventuelle bekymringer.

21 21 I forhold til børnene er det vigtigt, at den daglige ledelse i forbindelse med sager, hvor der er rejst mistanke mod en medarbejder, samarbejder med Aarhus Kommunes socialforvaltning for at vurdere, om det pågældende barn og dets familie har brug for særlig støtte fremover (se i øvrigt kap. 3 om underretningspligten i hovedvejledningen Respekt for Grænser ). Afslutningsvis sørger specialgruppen for, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres, og at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet. Udover at fungere som afslutning på den enkelte sag, skal evalueringen ligeledes bidrage til erfaringsopsamling og løbende vurdering og justering af procedurerne i forbindelse håndtering af sager med mistanke om overgreb. Børn og Unge-forvaltningens ansvar Det er meget vigtigt at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet, familien, den tidligere mistænkte og institutionen. Det er forvaltningens ansvar at vurdere, hvilken indsats der skal til, for at en tidligere mistænkt medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen, eller om vedkommende skal have tilbudt job et andet sted i kommunen. Hvis det sidste bliver tilfældet, er det forvaltningens opgave at samarbejde med de øvrige forvaltninger om at finde et job til medarbejderen. Desuden skal forvaltningen sikre, at både den tidligere mistænkte medarbejder og resten af personalegruppen får mulighed for individuelt og i fællesskab at bearbejde forløbet fx med psykologbistand eller anden form for personaleudvikling.

22 22 SAMARBEJDSPARTNERE I SAGER OM OVERGREB Rådgivningscentret Langenæs udfører både generel og akut hjælp i en krisesituation i forhold til forældre og personale. Centret har erfaring med både børns og forældres reaktioner i sådanne sager. Center for Børn udsat for Overgreb Falck A/S Østjyllands Politi Socialforvaltningen SISO Faglige organisationer der er et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut og Aarhus Universitetshospital, modtager børn med kliniske symptomer på overgreb (fysisk eller seksuelt) til lægeundersøgelse ved børnelæge. Børnene henvises via egen læge, skadestuen eller kommunal børn og unge læge. Der kan desuden ydes akut psykologhjælp til disse familier. og Aarhus Kommune har en aftale om psykologisk krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig og professionel hjælp. har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat en gruppe med tre medarbejdere og en leder, der har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn. de fire familiekontorer og Børn og Unge samarbejder om sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb. Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO), Servicestyrelsen (Velfærdsministeriet). orienteres/indrages når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

23 23 AFRUNDNING Denne vejledning er en forkortet og forenklet udgave af vejledningen Respekt for grænser Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Børn og Unge vil gerne medvirke til, at alle kommunens institutioner har medarbejdere af begge køn. Derfor lægger vi vægt på at forebygge enhver form for seksuelle overgreb mod børn og unge. Det gør vi gennem information, en synlig praksis og ved et åbent samarbejde i medarbejdergruppen og med forældrene. Som ansat i Børn og Unge skal du betragte det som en erhvervs risiko, at du kan blive mistænkt for seksuelle overgreb. Meningen med vejledningen er at give dig som medarbejder i en daginstitution/dagpleje, på en skole, i en SFO eller en klub en hurtig og enkel indgang til emnet samt at præsentere generel viden om børn og unge og deres seksualitet. har fokus på børns seksuelle udvikling og grænsesætning. Den anden er mest for dig, der arbejder med børn i alderen 7-12 år, og her er fokus foruden den seksuelle udvikling også på præpubertet, mobning og nye medier. Endelig er den tredje skrevet til dig, der har med de store børn i alderen år at gøre. I den kan du læse om lærer / pædagogrollen, når børn bliver til unge, og hvordan deres seksualitet bl.a. kommer til udtryk i et mediesamfund. Vil du vide mere, kan du på læse hele vejledningen. Har du brug for hjælp, råd eller vejledning kan du altid kontakte en konsulent i Børn og Unges specialgruppe på mail: Har du mistanke om, eller får du en henvendelse fra forældre, der er bekymret for, at noget ikke er, som det burde være, kan du her læse, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du skal gøre. Generelt gælder det dog altid, at du skal gå til din nærmeste leder og drøfte sagen med vedkommende, evt. sammen med forældrene. Denne vejledning findes i tre aldersopdelte udgaver. Den første henvender sig til dig, der arbejder med børn i alderen 0-6 år og

24 UDGIVET AF: Aarhus kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling 2.udgave - 1.oplag marts 2011 COPYRIGHT : Aarhus kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling LAYOUT: Aarhus kommune, Børn og Unge BILLEDER: Istockphoto TRYK: Aarhus kommunes kopicenter

RESPEKT FOR GRÆNSER 13-18 ÅR. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

RESPEKT FOR GRÆNSER 13-18 ÅR. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I SKOLE OG PÅ FU - OMRÅDET 13-18 ÅR 13-18 ÅR RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung 2 INDHOLD HVAD ER ET SEKSUELT

Læs mere

7-12 år RESPEKT FOR GRÆNSER. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

7-12 år RESPEKT FOR GRÆNSER. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung vejledning for medarbejdere i SFO og skole 7-12 år 7-12 år RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung Århus Kommune Børn og Unge 2 Indhold Hvad er

Læs mere

VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I DAGTILBUD 0-6 ÅR

VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I DAGTILBUD 0-6 ÅR VEJLEDNING FOR MEDARBEJDERE I DAGTILBUD 0-6 ÅR 0-6 ÅR RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung 2 INDHOLD HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? 3 HVORDAN

Læs mere

13-18 år. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

13-18 år. Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung vejledning for medarbejdere i skole og på fu - området 13-18 år 13-18 år RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung Århus Kommune Børn og Unge 2

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung Aarhus Kommune Børn og Unge 2 FORORD Vejledningen Respekt for grænser Når en medarbejder mistænkes

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

VEJLEDNING. RESPEKT FOR GRÆNSER Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung 2 FORORD Vejledningen Respekt for grænser Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom. Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra voksen til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER NÅR EN MEDAREBEJDER MISTÆNKES FOR ET SEKSUELT OVERGREB MOD ET BARN ELLER EN UNG

VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER NÅR EN MEDAREBEJDER MISTÆNKES FOR ET SEKSUELT OVERGREB MOD ET BARN ELLER EN UNG VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER NÅR EN MEDAREBEJDER MISTÆNKES FOR ET SEKSUELT OVERGREB MOD ET BARN ELLER EN UNG Århus Kommune Børn og Unge 2 FORORD For at følge op på og tage ved lære af en alvorlig pædofilisag

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Retningslinier for medarbejderes samvær med børn samt forholdsregler og procedure såfremt en medarbejder mistænkes for et seksuelt

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE:

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse:...3 1. Indledning / forord...5 2. Hvad kan et overgreb være?...7 Seksuelle overgreb begået af Voksne...7 Børns seksuelle overgreb på børn...7 En underretning

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med & Vold seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn APRIL 2017 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning 5 Bekymring,

Læs mere

Børn krænker børn, version maj Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn

Børn krænker børn, version maj Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

UDKAST TIL VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER - OM SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

UDKAST TIL VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER - OM SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE - OM SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Århus Kommune, Børn og Unge Juni 2008 1. INDLEDNING...3 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB?...5 3. BØRNS REAKTIONSMØNSTRE VED OVERGREB...6 4. SÆRLIGE RISIKOFAKTORER

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Case 2. Line og Mette

Case 2. Line og Mette Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve.

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve. Mariehønens politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. 1. Værdigrundlag 2. Formål med politikken 3. Målgruppe 4. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere