KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE"

Transkript

1 Det endelige valg Måske er det vanskeligste aspekt ved beslutning om form og indhold i fjernundervisning, at så meget skal være planlagt og udviklet, inden et kursus kan starte. Det gælder på mange niveauer i implementeringsfasen, fra den øverste ledelses visioner - helst udmøntet i en strategiplan - til læreren, der ikke længere kan forberede sig ved at notere et par nøgleord på en papirserviet. Når beslutningen først er taget, så må alle hænge i og holde ud til den bitre ende. Efterfølgende kan man se tilbage og beslutte en række ændringer til næste gang, men man skal aldrig forsøge sig med større ændringer, når først forløbet er sat i gang. Husk at succes i fjernundervisning måles i læring ikke i kr. og øre. De studerende, deres læringserfaringer og udbytte skal være det ultimative succeskriterium, når man vurderer form og indhold i fjernundervisning. KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE Af Alda Pereira og Kerttu Lõhmus Husk også, at ekspertise i at udbyde fjernundervisning er til rådighed på markedet. Lige som det ikke er nødvendigt at være en god kok for at kunne sætte sig til et veldækket bord, det er nok at vide, hvad man ønsker at få serveret, på samme måde er det muligt at stille krav til et fjernundervisningsprodukt, og så at få andre til at levere varen. Så kan du gøre det, du er bedst til: at uddanne og undervise. Her er et bud på de nødvendige skridt på vejen til fjernundervisning: Overvej hvorfor fjernundervisning er et behov hos jer. Tænk over kravene til de kommende studerendes læringserfaringer. Beslut dig for form og indhold og invester det, der er nødvendigt for at udvikle tilpassede læringsobjekter eller få nogen til at gøre det for dig. Informer de studerende og start med et mindre forløb. Evaluer forløbet. Lær af evalueringen før du udbyder kurser i stor skala. Analyseværktøjet der introduceres i kapitel 9 er designet som et hjælpeværktøj, så man får gennemtænkt alle de elementer, der må overvejes. Implementering af fjernundervisning er en krævende øvelse, men det er almindeligvis anstrengelserne værd, hvis man er velforberedt, og hvis man har de nødvendige ressourcer (medarbejdere, ekspertise og penge), der skal til for at støtte op om planerne. 1. INTRODUKTION Fjernundervisning er et sæt af læringssystemer, hvis forudsætning er, at den lærende er adskilt fra læreren i rum, og - for det meste - også i tid. Mere end at være et spørgsmål om geografi - handler det om en transaktionel distance, der skal håndteres af både lærer og studerende. Den distance, der skal overvindes i forbindelse med vidensoverførsel eller videnskonstruktion, er pædagogisk - den vedrører dialogen, følelserne og de psykologiske aspekter ved læringen. I dag håndteres den pædagogiske distance ved brug af informations- og kommunikationsteknologi. For at overvinde distancen må den lærende være i besiddelse af særlige færdigheder, instruktionsmaterialet må være omhyggeligt designet og afprøvet, og læreren må instruere og støtte den lærende. Dette kapitel vil fokusere på de pædagogiske emner, læreren må forstå, for at kunne håndtere den transaktionelle distance. Den første del af kapitlet handler om de fjernstuderendes situation, om problemer knyttet til voksnes læring og om de studerendes autonomi og motivation. Den efterfølgende del handler om pædagogiske miljøer og læringsmodeller og om de store problemer, der er knyttet til lærerens rolle i fjernundervisning. 2. DE FJERNSTUDERENDES SITUATION I fjernundervisning er den studerende face to face med læringsmaterialet - ikke med læreren, som i det traditionelle klasserum. Deres udgangspunkt er, at de skal interagere med materialet, løse opgaver og svare på lærerens spørgsmål uden hjælp. Dette forudsætter stor selvstændighed, og det betyder, at fjernundervisning i sit udgangspunkt bedst egner sig til en voksen målgruppe. Mange fjernstuderende har job og familie. De skal koordinere forskellige områder og interesser og kombinere dette med deres studier. Det er store fordringer for de fleste, og det forudsætter, at de er gode til at organisere og udnytte deres tid. Samtidig er de fjernstuderende isolerede i deres studie. De mangler den visuelle kontakt med læreren, de mangler den umiddelbare støtte, man kan få af en lærer, der er nærværende og kan møde deres behov og vanskeligheder. De mangler læreren, der kan tilbyde alternative forklaringer og motivere dem. Fjernstuderende mangler også den kontakt og konkurrence, der følger med andre studerende og bidrager til motivationen. Derfor er de nødt til at være selv-motiverede, vedholdende og ihærdige. Alle disse vanskeligheder kan betyde, at opgaven bliver så vanskelig, at den studerende dropper ud på grund af manglende motivation og vedholdenhed. Det forholder sig således, at manglende motivation er den væsentligste årsag til frafald i fjernundervisning. 42 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 43

2 Voksnes læring Læring ophører ikke, fordi man bliver voksen. Ud over den læring, der følger med arbejdsfamilie- og fritidsliv, må voksne se i øjnene, at livslang læring er et krav i både formelle og uformelle sammenhænge. På det formelle plan er der behov for at tilegne sig nye kvalifikationer eller at få færdiggjort uddannelse, man ikke fik fuldført tidligere; uformelt tilegnes nye kvalifikationer i arbejds- eller sociale sammenhænge. Selv om det benægtes af nogen 25, så synes voksenlæring at have andre karakteristika end læring i barndommen og ungdommen 26. Ifølge denne teori kendetegnes voksne ved: At have en moden selvforståelse, som tillader den voksne at være mindre afhængig af andre og mere selvstyrende. Almindeligvis at være en person, der genererer livserfaringer som en potentiel kilde til læring. At være prædisponeret for at lære, hvis indholdet har social relevans, til gengæld responderer voksne ikke nær så godt som børn og unge, hvis formålet med læring er udvikling. At foretrække problemløsende koncepter frem for pensum-centrerede koncepter; de er mest motiveret af konkrete og umiddelbart anvendelige tilgange. Og endeligt, deres motivation skal helst komme indefra, de er mindre tilbøjelige til at reagere på udefra kommende stimuli end børn og unge 27. Hvis man tager udgangspunkt i disse antagelser, så er voksne i al almindelighed styret af egne personlige mål, de værdsætter deres autonomi, og de foretrækker hurtig omsættelig viden. De arbejder bedre med konkrete problemstillinger end med teoretiske, og de foretrækker projekter, de selv definerer i overensstemmelse med deres interesser. Ud fra denne tænkning må man antage, at vokse er autonome i den måde, de guider og kontrollerer deres egen læreproces; de er i stand til at finde de nødvendige ressourcer og til at benytte de metoder, de finder mest relevante. Disse antagelser kan imidlertid godt være kontroversielle. Først er det ikke givet, at voksne lærer så forskelligt fra børn, især ikke når det vedrører det aspekt, at man lærer bedst i sociale sammenhænge. Dette problem får en særlig betydning, når vi taler om læring i formale og nonformale (uddannelses)sammenhænge; altså når læringen løsrives fra en naturlig sammenhæng. For det andet er det kendetegnende, at studierne bag disse idéer er blevet gennemført blandt voksne fra vestlige samfund, og der er ingen evident viden om, at disse resultater kan overføres til andre kulturer, eller om det også afhænger af aspekter knyttet til voksnes kulturelle værdier (personlighed). For det tredje, så ved vi ikke, i hvilket omfang voksne, der tilsyneladende er autonome og engagerede i deres fjernstudier, henter følelsesmæssig støtte og måske endda vejledning i deres personlige miljø. For det fjerde, skal voksnes tidligere erfaringer vurderes med forsigtighed, hvis de skal anskues som et læringspotentiale. Det forholder sig sådan, at den måde, personer opfatter og vurderer tidligere erfaringer, er afhængig af deres egne perceptuelle og kulturelle filtre. Derfor behøver mange tidligere erfaringer ikke at have spillet nogen særlig rolle i den personlige udvikling, fordi de alle er blevet set på gennem det samme filter. Endelig må det understreges at på trods af denne kritik, har disse teoretiske antagelser betydning for to hovedspor, der må følges, hvis fjernundervisning skal lykkes: For det første står det klart, at fjernundervisning som pædagogisk udgangspunkt må orientere sig mod deltageren. For det andet står det klart, at en af fjernundervisningens funktioner er at hjælpe deltagerne med at blive uafhængige og autonome. Autonomi Den lærendes autonomi kommer i fjernundervisning til udtryk i den forstand, at det er den lærende, der fastlægger målene, udvælger læringserfaringer og afsætter den nødvendige tid til at løse opgaverne. Således forstået er den ideelle fjernstuderende en person, der er følelsesmæssigt uafhængig af en instruktør, og som kan gå til sagen direkte uden at have en anden voksens vedvarende intervention i form af forklaringer, formaninger eller i andre roller. Ifølge det forudgående burde det være en naturlig situation for voksne, men sådan forholder det sig ikke i praksis. Vi formidler her en idealiseret beskrivelse af en voksen, men i virkelighedens verden er der mange voksne, der ikke er autonome, og som mangler selvtillid og evnen til selv at guide sin egen læreproces. Selv om Knowles (1984) anser autonomi for at være en typisk voksenadfærd, så anerkender selv han, at det ikke altid er tilfældet. Det forholder sig sådan, at i kraft af, at al læring i uddannelsessystemet frem til voksenundervisningen er baseret på relationen til en lærer, så er ganske få voksne autonome som lærende. Så læreren er nødt til at støtte den lærende i at udvikle sin autonomi. Derudover er der i dag mange lærende, der endnu ikke er voksne men alligevel engageret i fjernundervisning. Vi er derfor nødt til at forudsætte, at der er mange grader af uafhængighed blandt de fjernstuderende i relation til et fjernundervisningsforløb. De lærendes manglende autonomi kan der kompenseres for gennem instruerende dialoger, og frafald kan forebygges gennem strukturering af læringsmaterialet. Instruerende dialoger udvikles mellem læreren og de studerende rundt om indholdet i arbejdsforløbet, og de opstår når læreren giver instruktioner til de studerende. I fjernundervisning kan det gøres direkte eller indirekte, dette afhænger af det valgte medium for instruktion og kommunikation. Betegnelsen dialog skal i denne sammenhæng forstås som en konstruktiv interaktion mellem deltagerne, med det formål at fremme læring. Dialogen er indirekte, hvis den studerende alene skal interagere med undervisningsmaterialet, fx. en tekstbog, en video, en web-side eller lign. Det er en form for virtuel dialog baseret på en envejs kommunikation, hvor den studerende sidder alene med sin tekst, sit billede eller sin grafik. Men de studerende ved ikke, om materialet fortolkes korrekt. Derfor kan de blive forvirrede og tvivlrådige, hvis de ikke allerede har masser af selvtillid. For at modvirke misforståelser kan den virtuelle dialog understøttes med vel-designede spørgsmål, der tvinger den lærende til refleksion, og med aktiviteter, der udfordrer til selvvurderinger gennem muligheder for at teste det ønskede læringsudbytte. I en direkte dialog, som det kendes fra tilstedeværelsesundervisning, kan den lærende formulere spørgsmål om deres tvivl og bede om instruktioner eller feedback fra læreren. Den direkte dialog kan formidles gennem tovejs kommunikationssystemer som telefon, , elektroniske forum, virtuelle klasserum og tovejs video eller audio-konferencer. Ud over dialogen mellem lærer og studerende, er det i dag teknologisk muligt via computere at understøtte kommunikation mellem de studerende. Disse interaktioner har 2 formål: Det første er at understøtte en social dimension. Muligheden for interaktion mellem de studerende forebygger ensomhed og kan bidrage til at udvikle en mekanisme, hvor man understøtter hinandens læring. Det andet er at understøtte de kognitive processer. Diskussioner og debatter blandt de studerende, fx i virtuelle debatfora, tillader udvikling af lærende samfund, hvor mening udvikles gennem 44 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 45

3 synergier, der etableres mellem de studerende omkring det emne, der er til diskussion 28. Ligeledes, hvis den lærende ikke er autonom, er det - som tidligere nævnt - muligt at understøtte læringen gennem strukturerede materialer. Betegnelsen struktureret refererer her til en variabel, der udtrykker graden af fleksibilitet i et kursus eller program 29. I et struktureret kursus er målene defineret på forhånd, læsning og andre læringsopgaver er planlagt og kommunikeret til den studerende i forvejen, ligeledes er former og muligheder for selv-evaluering og feedback fra læreren planlagte med deadlines. Det vil sige, at et struktureret program er et program, der strukturerer læringen, og der er ikke mange muligheder for den studerende udover at følge det i forvejen planlagte forløb. Den type strukturerede kurser forudsætter ikke dialogiske komponenter, da der ikke er mulighed for at en reorganisering af aktiviteten eller andre typer af modifikationer tilpasset den studerendes forudsætninger eller spørgsmål. Det er den studerende, der må beslutte, hvilken studiestrategi det er nødvendigt at udvikle og bruge, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at løse opgaverne. I et ustruktureret kursus modtager den studerende instruktion og vejledning i en dialogisk form. I dette tilfælde kan den studerendes særlige forudsætninger og behov føre til ændringer i kursusforløbet. Det er muligt fx at tilbyde den studerende supplerende materiale, når der er behov for det. Den teknologi, der er til rådighed, er bestemmende for dialogen såvel som strukturen. Fx. er et tv-program i høj grad struktureret, fordi indhold og tilgang er foruddefineret. Der er ingen mulighed for den studerende for at gribe ind med henblik på at ændre programmet. Tovejs videokonferencer derimod, giver mulighed for mindre strukturerede og mere dialogiske tilgange, men i praksis anvendes de for nuværende typisk til forelæsninger. Andre web-baserede undervisningsprogrammer medieret via computer, som web-site eller LMS, kan anvendes både i strukturerede former og til mindre strukturerede og mere dialogbaserede former. Det er de lærendes forudsætninger - deres personlighed, deres grad af autonomi, deres erfaringer og deres uddannelsesniveau - der er afgørende for, hvilke behov der er for dialog i programmerne. Så identifikation af de lærendes tidligere erfaringer kan være helt afgørende, når man udvikler og designer fjernundervisning. Motivation Motivation er psykologisk konstrueret beskrivelse af en indre tilstand, der tjener det formål at aktivere og give energi til adfærd og at give den retning. De fleste psykologer antager, at der er to former for motivation, en indre og en ydre. Den indre vedrører en aktivitet, der udføres af en person for dennes egen skyld. Begrundelsen for aktiviteten findes i personlige mål, nydelse, eller nødvendighed - der kan være drevet af enten fornuft eller følelse. Ydre motivation kan ligge i anerkendelse, belønning eller opmuntring (forstærkning). Som tidligere nævnt er en moden voksen mere drevet af indre motivation end et barn, men der er flere forklaringer på, at mange voksne mangler motivation. Her skal nævnes nogle få: De har måske ikke en indre liste af prioriteringer over, hvad der er det vigtigste for personlig succes. De har negative følelser baseret i tidligere erfaringer. De tror ikke, de har evner til at udføre nogle aktiviteter. De har ikke tillid til deres personlige færdigheder. De har ikke tillid til, at de kan nå fremtidige mål. Den ydre motivation er lav af sociale eller familiære årsager. I alle disse tilfælde vil der være mangel på vedholdenhed, tillid og ihærdighed, der kan være alvorlige vanskeligheder med læreprocessen og en reduktion i den personlige autonomi. For læreren er dette et vigtigt aspekt, og man må være opmærksom på at forebygge nederlag på grund af manglende motivation. Selv-evaluering Selvtillid synes at være den vigtigste parameter for succes i fjernundervisning. Det er altid vigtigt at føre den studerende hen imod en fremadskridende autonom læreproces og mod kontinuerlig selvmotivation. For at det kan ske, må den studerende udvikle metakognitiv viden og færdigheder og vaner i selvevaluering. Metakognitiv viden involverer strategisk viden, viden om kognition og selvindsigt. Lærerne må vejlede og støtte de studerende i, selv at tage ansvar for deres læreproces og udvikling af deres metakognitive færdigheder. Strategisk viden er generel viden om læring og tænkning. Det inkluderer viden om, hvordan vi husker, hvordan vi uddrager meningen af en tekst, hvordan vi forstår, det vi hører eller læser i kursusmaterialet, og hvordan vi løser problemer. Når det angår læringsmateriale, kan strategier inddeles i 3 almene kategorier: indøvelse, bearbejdning og organisering. Indøvelse - refererer til strategier for repetition af ord og begreber der skal huskes. Bearbejdning - vedrører huskeregler (mnemonics), opsummeringer, parafrasering, og udtræk af hovedpunkter fra tekster og forelæsninger, den type bearbejdningsstrategier medfører en dybere forståelse end indøvelse. Organisering - refererer til konstruktion af oversigter, mind-maps og stikord. Det er strategier til at skabe sammenhæng mellem delelementer. Derudover skal man tænke på, at den studerende har viden om forskellige metoder, der er hensigtsmæssige i planlægning, monitorering og regulering af læring og tænkning; for eksempel at opsætte delmål for en opgave, at stille sig selv spørgsmål, mens man læser en tekst, at kontrollere svaret på en problemstilling (monitorering) eller at genlæse noget, man ikke helt forstod. Endelig er det vigtigt at forstå generelle principper (heuristik), som kan anvendes ved problemløsning: induktiv og deduktiv tænkning, afprøvning af logiske følgeslutninger, hypoteser og argumenter, og at kunne udlede logiske følgeslutninger fra forskellige datakilder. Viden om kognition vedrører evnen til at kunne taksere forskellige niveauer af vanskeligheder i en opgave. Det vedrører bevidstheden om, at nogle opgaver er vanskeligere end andre, og at de derfor stiller krav om brug af andre kognitive strategier. Det er også vigtigt at udvikle forståelse for, hvordan og hvornår hvilke strategier anvendes mest effektivt. Selvindsigt refererer til forståelsen af ens egne styrker og svagheder. Det er for eksempel metakognitiv selvindsigt at vide, at man er bedre til multiple-choice end til at skrive essays. Det er også vigtigt for den lærende at kende til sine egne motivationsmønstre; herunder at kunne vurdere sin egen evne til at kunne gennemføre en opgave og at vurdere, hvilken interesse og værdi netop den opgave har for en. Disse aspekter er meget ofte en udfordring for de lærende, fordi de må skifte fra en passiv rolle til en aktiv ved at begynde at tænke over deres egen tænkning, identificerer deres svagheder og synliggøre deres tvivl og misforståelser. Det er også et spørgsmål om aktivt at undersøge sine læringsstrategier og ressourcer og at klargøre sin parathed for specielle aktiviteter, tests og udførelse af opgaver. 46 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 47

4 3. INSTRUKTIVISTISKE OG KONSTRUKTIVISTISKE TILGANGE Undervisning er altid baseret på idéer om læring. Der er mange teorier om læring, men fra en analytisk vinkel kan de fleste teorier placeres i et spektrum mellem to yderpositioner: instruktivisme og konstruktivisme. Instruktivisme har rødder i behavioristiske teorier med en grundantagelse om, at læring formes af omgivelserne (miljøet), og at læring handler om at arrangere de optimale opgivelser, det vil føre til de ønskede forbedringer af den lærendes adfærd (reaktioner). Så for læreren er det mest afgørende at kunne planlægge sådanne forandringer. Læring ses som tilegnelse af viden i en lineær progression; hver ny bid af viden føjes til den foregående, alt sammen i små velplanlagte skridt. Indholdet opdeles i små bidder, og målsætninger defineres omhyggeligt omkring simple fakta, større koncepter eller færdigheder. Forklarende og metodisk viden præsenteres af læreren ved brug af regler og eksempler, og den studerende forventes at mestre teoretisk information og at tilegne sig metoder gennem praksis. Læringsaktiviteterne planlægges med henblik på at ændre interaktionen gennem strukturerede informationsressourcer (som en instruktør, andre eksperter, bøger, medier eller computerprogrammer). Læreren er eksperten og rollemodellen for den lærende, stikord anvendes til at guide den lærende frem mod det ønskede resultat, og den lærende skal have positiv forstærkning hver gang, der gives et rigtigt svar eller korrigeres ved fejlagtige gengivelser. Det vigtigste anliggende i instruktivisme er information, så den studerende undervises bedst, når fokus er direkte på det indhold, der skal undervises i. Instruktivisme antager, at det er muligt at anlægge et objektivt syn, og at det er muligt at tage stof ud af den sammenhæng, i hvilken det senere vil blive brugt. Forelæsninger, undervisningstimer, øvelser, demonstrationer og andre former for lærerstyret undervisning foretrækkes, og interaktion direkte mellem lærer og elever dominerer læringsmiljøet. De lærende vurderes gennem individuelle tests, der skal demonstrere, at de bemestrer viden og færdigheder. Konstruktivisme er en bred tilgang til læring, der både omfatter kognitive læringsteorier og socialpsykologiske virksomhedsteorier. Fra et konstruktivistisk perspektiv er læring ændring af mening, der konstrueres ud fra den lærendes erfaringer, i den forståelse at læring er en proces, hvor individer konstruerer nye idéer, baseret på forudgående viden. Undervisningsmålene fremsættes i eksperimenterende formuleringer med fokus på, hvilke type af problemer der skal løse, hvilken type af kontrol de lærende udøver over omgivelserne, hvilke typer af aktiviteter, de skal engagere sig i for at løse problemet, og endeligt på hvilken måde, de skal reflektere og vurdere resultatet af deres aktivitet. Det vigtigste anliggende i konstruktivismen er læring om og konstruktion af videnprocesser; denne proces anskues som et subjektivt anliggende knyttet til den lærendes situation. De bedst egnede metoder er diskussion og samarbejde mellem de studerende med fokus på case studies eller projektarbejde, åbne opgavetyper med flere svarmuligheder knyttet til skiftende læringsmål, eller opgaver konstrueret til at reflektere over den virkelig verden. Læringsmiljøet kan være elevcentreret eller virksomhedscentreret. Det er organiseret i en social kontekst, der muliggør samvær med andre lærende, og det antages, at alle de lærende er motiveret af en fælles interesse i nogle emner eller problemer. Læreren er facilitator og arkitekt bag læreprocessen. I undervisningen er de vigtigste opgaver at udtænke gode problemer, at stimulere til udforskning, at udvikle gruppekulturer og at modellere og facilitere videnskabelsesprocessen. Løbende vurderinger af processen med fokus på aktive og autentiske erfaringsprocesser foretrækkes frem for at rette fokus mod det endelige produkt. 4. PÆDAGOGISKE MILJØER Forskellige mål med uddannelse og undervisning kalder på forskellige læringsmiljøer. Her vil blive udforsket tre vigtige kategorier af læringsmiljøer: videncentrerede, elevcentrerede og virksomhedcentrerede (kollaborative). Videncentrerede miljøer Videncentrerede miljøer er uddannelsesmæssige rammer, der er designet til at hjælpe de studerende med at forøge deres viden. Det betyder, at et sådant miljø fokuserer på den type af informationer og aktiviteter, der hjælper studerende til at udvikle en forståelse af fag og emner på dette specifikke område. I den type miljøer er det vigtigste mål at overføre viden og at gøre de studerende fortrolige med de metoder og rutiner, som en ekspert inden for det felt bør være i besiddelse af. I dette tilfælde er det vigtigste formodentlig at finde ud af og at eksplicitere de informationer, der passer til den studerendes eksisterende viden. Den vigtigste udfordring i designet af et videncentreret miljø er at finde balancen mellem de aktiviteter, der fremmer forståelse og dem, der udvikler automatiserede færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage en specifik opgave eller et arbejde. Et instruktivistisk uddannelsesparadigme er muligvis bedst til det formål. I den forståelse, at et instruktivistisk paradigme søger at udvikle intellektuelle og adfærdsmæssige færdigheder, hvor læreren er en model for de studerende. Den opgave løses nemmest, når informationer kan opdeles i små enheder, og når læreren hele tiden kan give feedback. Alternativt, i fjernundervisning, at materialet er designet til at fremme selvkorrektion. Vi må antage, at i dette tilfælde er evaluering af opgaveløsning det allervigtigste. Elevcentrerede miljøer Elevcentrerede miljøer refererer til de miljøer, der fokuserer på den studerendes eksisterende viden, tro, færdigheder og attituder, som deltageren bringer med ind i den uddannelsesmæssige ramme. Derfor lægger disse læringsmiljøer vægt på at tilpasse uddannelseskulturen til den lærendes kultur eller subkultur, og på at tilpasse den viden, der formidles, så den har kulturel relevans, passer til deltagernes forudsætninger og deres kulturelle idiosynkrasier. Ligeledes respekterer de elev-centrerede miljøer deltagernes sproglige praksis som en basis for fremtidig forståelse og forandring. Elevcentrerede miljøer passer godt til en diagnostisk undervisning, hvor underviseren tilstræber at undersøge, hvad deltagerne tænker om problemer og emner. Man diskuterer og udfordrer deres misforståelser ved at tilbyder erfaringer og aktiviteter, der gør det muligt for den lærende at justere deres antagelser. Diagnostisk undervisning forudsætter kompetencer til at designe en læringsstruktur med basis i aktiviteter og erfaringer, der udfordrer den lærende. Lærere, der foretrækker elevcentrerede læringsmiljøer, er bevidste om at deltagerne konstruerer deres egen mening, og at de som lærere fungerer som en bro mellem deltageren og det fag eller emne, undervisningen vedrører. Samtidig er deres opgave at skabe en forbindelse mellem elevernes tidligere viden og erfaringer og deres nuværende uddannelsesmål. Virksomhedcentrerede miljøer Nye teknologiske muligheder understøtter de teoretiske strømninger, der antager, at virksomhedcentrerede læringsmiljøer er relevante i fjernundervisning. Den slags miljøer er kendetegnet ved, at følelsen af at være gensidigt afhængig forstærkes af social interaktion og normer, der værdsætter bestræbelser for faglig udvikling og forståelse. I et sådan miljø er det tilladt at lave fejl, mens man lærer, fordi de medstuderende er samarbejdspartnere snarere end konkurrenter, og fordi læringsformen er kollaborativ. 48 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 49

5 Virksomhedscentrerede miljøer bygger på en praksisforståelse, der inkluderer en følelsesmæssig opbakning mellem de studerende og en opfordring til værdidiskussioner mellem deltagerne, problemløsning, projekter i små grupper eller med hele hold. Den type læringsmiljø er moduleret over rigtige virksomhedsformer, hvor der er fælles mål, og hvor alle forsøger at samarbejde med henblik på at nå disse mål. I fjernundervisning kan asynkrone kommunikationsværktøjer som diskussionsfora muligvis bidrage til at etablere virksomhedcentrerede læringsmiljøer. Disse værktøjer tilbyder miljøer, hvor studerende kan arbejde med undervisningsmaterialet og bidrage til et diskussionsforum med deres perspektiver og idéer. Ligeledes tillader asynkrone læringsrum, at den studerende giver sig tid til at tænke og reflektere over både læringsmaterialet og bidrag fra deres medstuderende og lærer. 5. PÆDAGOGISKE MODELLER Den fysiske adskillelse mellem studerende og lærer i fjernundervisning centrerer - i et pædagogisk perspektiv - læringen hos den studerende. Det vil sige, at de studerende tillægges det fulde ansvar for deres studieproces, for at vælge den rytme, der passer bedst til deres situation, for at vælge de strategier, der passer til deres personligheder og for at tilrettelægge arbejdet. Med det udgangspunkt kan metoder og teknikker i fjernundervisning rette sig mod to hovedperspektiver eller pædagogiske modeller: Den uafhængige læringsmodel og den kollaborative læringsmodel. Den uafhængige læringsmodel Den uafhængige læringsmodel baserer sig på selv-styret læring kontrolleret af den lærende. Dens forudsætning er forventningen om, at de studerende er i stand til at vejlede sig selv, at definere egne mål - med støtte i materiale og opgaver, der anbefales af læreren. For at understøtte dette, er det ønskeligt, at materiale og opgaver har mål og klart definerede formål, og at faget eller emnet er organiseret i relativt selvstændige sektioner, for at gøre studieprocessen mere overskuelig for den studerende. Følges denne model, er den mest almindelige organisationsform for et kursus at inddele emnet i små enheder, der inkluderer en serie af opgaver efterfulgt af selv-evalueringsaktiviteter. For at tilføre denne model succes, kan man tage hensyn til de forskellige typer af læringsstile, der må forventes hos de mulige deltagere i udvælgelsen af opgavetyper og i valg af teknologiske ressourcer. En variation af denne model involverer rammer, der understøtter individuelle projekter. I sådan en tilgang er det den studerende, der identificerer deres læringsbehov, og som arbejder med at definere et læringsprojekt, der kan opfylde deres behov. Det er den studerende, der definerer målene, og som forsøger at identificere de nødvendige ressourcer. I denne sammenhæng fungerer læreren som en træner: vejleder i læreprocessen, stiller ressourcer til rådighed og tilbyder støtte og direkte instruktion, når det er nødvendigt. Det må understreges, at denne tilgang forudsætter meget modne studerende, og individuel opmærksomhed fra læreren, især hvis projektet har en høj grad af kompleksitet. Sådan en tilgang vil - kort sagt - give mulighed for just in time, lige hvad jeg behøver og her hvor jeg står - læring. Den kollaborative læringsmodel Det andet pædagogiske perspektiv er baseret på læring gennem personlig og social interaction mellem studerende. En kollaborativ læreproces kan hjælpe de studerende til at dele mål, udforske læringsmateriale og at nå til en dybere forståelse og viden opbygget gennem en social konstruktion af mening og viden. De studerende arbejder kollaborativt i teams. Forskellige aktiviteter kan inddrages: gruppediskussioner omkring et bestemt emne, hvor det forventes, at de studerende har gavn af udveksling af perspektiver og kritiske antagelser, samarbejde om problemløsning og fælles projektarbejder. Fjernundervisningsindhold kan leveres gennem tekster, opgaver, cases og simulationer sammen med retningslinier for, hvordan de studerende skal samarbejde. Disse aktiviteter skal designes, så de ansporer til kritisk tænkning med adresse til det materiale, der læses og diskuteres. Udover det kognitive udbytte, er kollaborativ læring også velegnet til udvikling af sociale færdigheder som respekt for andre, tolerance og teamwork. I de kollaborative læringsmiljøer må hver studerende også tage stilling til forskellige perspektiver på et emne, på den måde understøttes en mere fleksibel tænkning. Disse to pædagogiske modeller er ikke uforenelige, de kan endog vise sig at komplementerer hinanden. Den individuelle model tilgodeser de autonome og selvstyrede studerende. En studerende med disse kendetegn kan tilrettelægge tid, kan kombinere læringsopgaver med professionelle og personlige forpligtelser og arrangere arbejdet, så det tilpasses deres behov og interesser. Den anden model kan hjælpe til at neddæmpe den følelse af isolation, der er karakteristisk for fjernundervisning, den åbner for mange former for støtte mellem de studerende - både følelsesmæssigt og kognitivt - og giver de studerende mulighed for at løfte sig fra blot interaktion til konstruktion af fælles viden. En nøgleforudsætning i begge modeller er, at de studerende udstyres med klare, entydige og praktiske instruktioner om kurset. Dette indbefatter vejledende principper om det/de emne(r) eller fag, der skal studeres, hvilke metoder der vil blive anvendt i arbejdet med dem, hvordan den enkelte studerende forventes at deltage i hver eneste aktivitet, en estimering af det forventede tidsforbrug for hvert element, den vurderingsmetode, der vil blive anvendt, karaktergivning og akkreditering og deadlines for afleveringsfrister. 6. LÆRERENS ROLLE Instruktør og vejleder I fjernundervisningen er de studerende til stede face-to-face med materialet - ikke med læreren, som i den traditionelle undervisning. Man læser tekster, løser opgaver og man svarer på egen hånd på lærerens spørgsmål. I et kollaborativt miljø interagerer man med andre studerende og man konstruerer viden ved at dele perspektiver, meninger og værdier. Den type arbejde kræver en anden lærerolle. Læreren er mindre instruktør og mere facilitator. Det er forudsætningen for den uafhængige læringsmodel, at den studerende arbejder selvstændigt, definerer målsætninger, planlægger deres tid og styrer deres egen læreproces. Men i praksis forholder det sig ikke altid sådan, uanset hvor velstruktureret læringsmaterialet er. Det er der flere grunde til. Den første årsag er, at vi almindeligvis ikke har modne voksne studerende, der er vant til have kontrol over deres arbejdsprocesser. For det andet at de studerende er isolerede, og at de er nødt til at forblive disciplinerede på nogle vilkår, som ikke er lette, især hvis de ikke meget klart har defineret deres prioriteringer og målsætninger. For det tredje er det ret almindeligt, at de mangler tillid til egne evner, at de ikke er i stand til at identificere de bedste arbejdsmetoder, dette gælder især, når deltageren er en person med et lavt uddannelsesniveau, eller hvis vedkommende har været 50 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 51

6 væk fra uddannelsessystemet i længere tid. For det fjerde kan den studerende mangle hensigtsmæssige færdigheder i tilgangen til et bestemt område eller fag på grund af manglende strukturerede forkundskaber. Siden de studerende mangler autonomi, har de behov for permanent vejledning fra læreren. En central opgave for fjernundervisningslæreren er at hjælpe de studerende med at udvikle sig til studerende, der er i stand til at håndtere deres egen læreproces. I den uafhængige læringsmodel er læreren den vigtigste samtalepartner, og læreren er forpligtet til at løse opgaver som at instruere, træne og understøtte. Det gælder opgaver vedrørende indholdet, at redegøre for specifikke punkter for den studerende, at yde individuel støtte til de studerende, så de kan genkalde deres evner, opbygge selvtillid, identificere de bedste studiemetoder og så de kan selv-evaluere den opnåede læring. En lærer, der virker som instruktør i et specifikt emne eller fag, må motivere den studerende til at gennemføre planlagte opgaver og øvelser. For at gøre dette, er det utrolig vigtigt, at læringsprogrammet er tilrettelagt i forvejen, at målsætningen er eksplicit, og hvis det er muligt at tilbyde nogle indikatorer for, hvordan man kan nå målet. Hvis læringen indgår i en blandet model (blended learning) kan dette præciseres i tilstedeværelseundervisningen. Blandede forløb giver også de studerende mulighed for at mødes og lære hinanden at kende som mulige team-partnere i gruppearbejde, på samme måde som i tilstedeværelsesundervisning. Efter at de studerende har fået præsenteret deres arbejdsforløb, vil næste fase være en interaktiv periode, hvor læreren kan anvende kommunikationsværktøj som telefon og . Ret ofte vil de studerende undgå at tage initiativ til at kontakte læreren med deres tvivl eller anmode om vejledning. Så det er læreren, der skal henvende sig til de studerende, for at hjælpe dem med at nedbryde de naturlige barrierer og hæmninger. Læreren må se i øjnene, at en usikker studerende er tilbøjelig til at synes, det er ubehageligt at kontakte læreren i et fjernundervisningsforløb. Når det handler om instruktion og støtte er der to tilgange: den kognitive og den organisatoriske 31. Den kognitive vedrører støtte til forståelse af faget eller emnet, udvikling af kognitive færdigheder, læringsstrategier og motivation. Den organisatoriske refererer til den studerendes tidsmæssige planlægning og anden rådgivning. Når man diskuterer fjernundervisning, så er det den første funktion, der skal have særlig opmærksomhed, for at et forløb bliver succesfyldt for den studerende. Den kognitive tilgang stiller særlige krav til læreren eller tutoren: At kunne forklare og redegøre for indholdsrelaterede aspekter, som den studerende udpeger som problematiske. At indsamle og analysere den studerendes løbende arbejde og evaluere deres fremskridt ved at give respons (feedback), enten formelt (ved hjælp af on-line evalueringsprogrammer) eller uformelt. Analyserne kan foretages på basis af reel og praktisk problemløsning, der tager udgangspunkt i den viden, den studerende allerede forventes at have opnået. At hjælpe de studerende med at identificere egnede læringsstrategier. Dette er et kritisk punkt, fordi læringsstrategier er personafhængige (idiosyncratic). En lærer, hvis studerende har specifikke problemer, skal forsøge at forstå, hvilke strategier, der allerede anvendes og foreslå nogle (fx at tage noter kan være vigtigt for en studerende, mens det for en anden er bedre at understrege i teksten og at notere i margen). Læreren kan også hjælpe den studerende til at identificere deres læringsstil, så de kan forstærke deres arbejde ved at vælge den (for dem) bedste tilgang til et givet stof. Ved at opmuntre de studerende til at gå i dybden med stoffet i stedet for at være overfladiske. I starten, og uden øjeblikkelig hjælp fra en lærer eller medstuderende, vil mange fjernstuderende, der ikke er fortrolige med læringsværktøjer, når de læser materialet have en tendens til at koncentrere sig om at huske fakta og detaljer. Derfor vil de have en ringe forståelse for kursusmaterialet. Det er det, der kan betegnes som en overfladisk tilgang. Den kan karakteriseres således: Der fokuseres på adskilte elementer og sproget i sig selv. Informationer og procedurer læres udenad med henblik på tests. Der er ureflekterede associationer til fakta og hovedlinier. Der er en manglende evne til at kunne skille hovedlinier fra detaljer og nye informationer fra gamle. Der er en manglende evne til at søge efter begrundelser. Der fokuseres ensidigt på krav, opgaver og tests, således at viden fremstår blottet for personlige erfaringer. En lærer må være opmærksom på dette, og hjælpe den studerende til at være mere selektiv og mere fokuseret i deres læring med henblik på at udvikle en dyb tilgang: Finde argumenterne i teksten. Udskille og relaterer nye ideer til tidligere viden. Relatere informationer til hverdagserfaringer. Udskille og relaterer argumenter og begrundelser. Organisere og strukturere stoffet i sammenhænge. Fokuserer på, hvordan undervisningsmaterialet har betydning for deres arbejde, personlige liv og i det hele taget til hverdagsliv. En organisatorisk opgave er at støtte den studerende i at overvinde forsinkelser og rådgive om, hvordan man kan komme ovenpå igen med henblik på at undgå frafald. Når studerende mangler selvtillid og hensigtsmæssige læringsredskaber til at åbne et stofområde, må læreren hjælpe mere direkte. I sådanne tilfælde er det vigtigt at tilbyde personlig eller faglig opbakning. Nogle gange kan støtte til en studerende være så enkelt som at vise en personlig interesse i deres arbejde og udvikling og at have positive forventninger til deres fremskridt. En enkelt bemærkning skal gøres vedrørende brug af synkrone sessioner medieret gennem en computer (fx. chat) til forelæsninger. I fjernundervisning, med mindre tilstedeværelsesundervisning indgår som blended learning, har forelæsninger ikke den betydning, som de har i traditionel undervisning. Det forholder sig sådan, at i fjernundervisning er mundtlige præsentationer afløst af tekster og indholdsanalyser. Hvis en lærer benyttet chat til stofformidling, så er det, den studerende modtager et alenlangt stykke tekst, som ikke er i stand til at fastholde deres interesse eller opmærksomhed. Facilitator og moderator I en kollaborativ læringsmodel er lærerens rolle at være facilitator og moderator af diskussioner og at lede kollaborative læreprocesser. Læringen understøttes af to typer af interaktion: interaktion mellem den studerende og indholdet og den interpersonelle interaktion. I den uafhængige (selvstyrede) læringsmodel er den første type af interaktion den dominerende. Den kollaborative models særkende er, at der er mulighed for interaktion mellem deltagerne om undervisningens indhold. I denne model må læreren tillægges rollen som facilitator af interaktive processer mellem de studerende, og læreren må forsøge at styre disse processer hen imod høje læringsstandarder. Læringsmiljøer centreret om de studerendes samarbejde kan implementeres i tilstedeværelses-sessioner i blended learring, men IKT tilbyder et stærkt asynkront værktøj til udvikling af disse miljøer i form af diskussionsfora. Chat, som er et synkront værktøj, har visse pædagogiske potentialer i forhold til kollaborativ læring. Men det har også begrænsninger på grund at kravet om samtidighed. Rent faktisk beg- 52 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 53

7 rænses muligheden for refleksion af den hastighed, det kræver at svare synkront. Chat kan bedst anvendes til at muliggøre teamwork. For at udnytte chat bedst muligt skal grupperne ikke være for store. Små grupper skaber et miljø, hvor alle stemmer er tilbøjelige til at blive hørt. Ellers er det nemt for deltagerne at sprede sig og at afvige fra det emne, der er til diskussion. I de asynkrone miljøer kan studerende fordybe sig i det materiale, der er stillet til rådighed af læreren, når det passer dem. De kan analysere de andres indlæg, de kan foretage en selvstændig undersøgelse af komplementerende materialer, de kan dele disse iagttagelser med deres medstuderende, overveje og udvide diskussionen og uddybe læringen. Resultatet er en udviklet evne til at skabe mening ud af materialet og at engagere sig i det 32. Lærerens rolle som facilitator og moderator i kollaborative og team-centrerede miljøer dækker 3 hovedområder: det pædagogiske, det sociale og det organisatoriske. Hertil bør tilføres et teknisk område af relevans for computer-midierede miljøer 33. Det pædagogiske omfatter rollen som lærer, der organiserer og faciliterer læring. Det omfatter opgaver som: at formulere fælles mål for gruppen, at foreslå emner og problemstillinger, foreslå litteratur og research, at udspørge de studerende på en kreativ og stimulerende måde, opmuntre de studerende til deltagelse, stimulere refleksion, argumentation og diskussion. Det sociale omfatter etablering af et ligeværdigt miljø, der fremmer en positiv interaktion mellem gruppemedlemmer, sammenhængskraft og udvikling. I starten er det vigtigt, at læreren tager initiativ til møder i grupperne og hjælper medlemmerne til at lære hinanden at kende og at etablere tætte bånd. Det organisatoriske omfatter forhandlinger med grupper om deadlines, procedurer og ansvarlighed. Den tekniske komponent et vigtig, hvis det kollaborative fællesskab etableres gennem IKT. Det vedrører især rollen som facilitator af studiemiljøet, hvor der skal etableres rutiner omkring brug af soft-ware, på en måde der ikke skaber yderligere problemer for de studerende. Hvor der indgår blended learning kan introduktionen til teknologien med fordel gøres mere effektiv i praktiske tilstedeværelses-sessioner. 7. PÆDAGOGISKE TIPS FOR SUCCESFULDE FJERNUNDERVISNINGSFORLØB Dette kapitel viser, at der er mange substantielle pædagogiske aspekter, der skal tages i betragtning, når man udvikler og udbyder fjernundervisningskurser og forløb. Fra et praktisk perspektiv er der adskillige spørgsmål lærere må stille til sig selv, før de går i gang med at planlægge et passende forløb. Man kan fx. tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål 34 : Hvem er mine studerende? Er de voksne? Hvad er deres kvalifikationer? Er de vant til selvstyrede læreprocesser? Er det første gang, de deltager i et fjernundervisningsforløb? Behersker de teknologien? Har de adgang til den teknologi, som kurset forudsætter? Hvad er hovedformålet med mit forløb? Hvad er passende for mine studerende - et fuldt struktureret eller et mere løst struktureret program? Hvilke ressourcer har jeg til rådig i forhold til at levere indhold og aktiviteter? (tekst, video, audio, web-sites etc.). Hvilke kommunikationsværktøjer kan jeg anvende? Skal jeg tilbyde teknisk træning før selve forløbet starter? Hvem vil levere teknisk support i forbindelse med kurset - og hvordan? I forhold til kursets formål og sammenholdt med mine studerende, hvad vil så være det bedste pædagogiske miljø? Skal det være en videncentreret, et elevcentreret eller et kollaborativt miljø? Skal jeg kombinerer disse over tid, for at få de bedste aspekter af hvert af dem? Hvilken fjernundervisningsmodel er mulig for dette forløb? Hvis det er blended learning, hvad er så bedst at planlægge i tilstedeværelses-sessionerne, og hvad egner sig bedst til fjernundervisning? Hvad er den bedste model for mit kursus? Eller hvilke dele af mit forløb egner sig til en uafhængig læringsmodel og hvilke til en kollaborativ model? Hvad forventes der af mig i hver af modellerne. Hvordan kan jeg administrere min egen tid, når jeg vælger disse modeller? Efter at have svaret på disse spørgsmål, kan man begynde at tegne en projektplan, der beskriver de valgte modeller, teknikker og teknologier så vel som de opgaver, der skal løses og estimerer den tid, der skal bruges af lærere/tutorer/trænere. 8. BIBLIOGRAFI OG REFERENCER Berge, Z.L. (1995), The role of the Online Instructor/Facilitator, Brookfield, S. (1995), Adult Learning: An Overview, in A. Tuinjman (ed.), International Encyclopedia of Education, Oxford, Pergamon Press. Burge, L. (1988), Beyond Andragogy: Some Explorations for Distance Learning Design, Journal of Distance Education, vol Joanneum, T. (2001), 3rd Generation Learning Platforms Requirements and Motivation for Collaborative Learning, Keegan, D. (Ed.) (1993), Theoretical Principles of Distance Education, N.Y, Routledge. Knowles, M.S. et al (1984), Andragogy in Action, San Francisco, Jossey-Bass Publishers. Lumsden, L.S. (1994), Student Motivation To Learn, Eric Digest, Number 92. Moore, M. (1986), Self-Directed Learning and Distance Education, Journal of Distance Education, vol. 1. Moore, M.G. (1993), Theory of transactional distance, in D. Keegan (Ed.), Theoretical Principles of Distance Education, N.Y, Routledge. Palloff, R. M. & Pratt, K. (2001), Lessons from the Cyberspace Classroom, San Francisco, Jossey-Bass. Palloff, R. M. & Pratt, K. (1999), Building Learning Communities in Cyberspace, San Francisco, Jossey-Bass Publishers. Peters, O. (2001), Learning & teaching in distance education, London, Kogan Page. 54 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 55

8 Simpson, O. (2000), Supporting Students in Open and Distance Learning, London, Kogan Page. Trindade, A.R. (1992), Distance Education for Europe, Lisbon, Universidade Aberta. Weinstein, C.E., & Mayer, R. (1986), The teaching of learning strategies, in M.C. Wittrock (ed.), Handbook of research on teaching, New York, Macmillan. KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING Af Pia Melchior Petersen & Lone Guldbrandt Tønnesen og Kerttu Lõhmus 1. INTRODUKTION Gennem tiderne har der været forskellige opfattelser af, hvad god undervisning er. Med den megen fokus på læring bliver det endnu mere centralt at beskæftige sig med planlægning og organiseringen af undervisning, således at underviseren kan sætte rammerne for den lærendes læringsproces. Vi vil i dette kapitel fokusere på de didaktiske overvejelser, der følger med i forhold til implementering af fjernundervisning. Det er værd at bemærke i den forbindelse at planlægning af fjernundervisning kræver en anderledes planlægning end en traditionel undervisning, idet planlægning af fjernundervisning skal tage højde for det elektroniske medie som læringsplatform. Især i det virtuelle rum er det ikke muligt at fornemme stemningen på holdet fx. gennem ansigtsudtryk eller kropssprog, og både undervisere og studerende oplever, at det er sværere at opnå samme tætte kontakt som i traditionel undervisning. Det er karakteristisk at deltagerne på et fjernstudie er spredt over store afstande samt at de studerer på forskellige tidspunkter. Dette betyder, at ud over det elektroniske medie, skal der også tages højde for, at klasserummet er på nettet, for forskellige studietidspunkter og for afstandens konsekvenser for det sociale liv på holdet. I forbindelse med de ændrede vilkår er der behov for, at underviserens kompetencer udvides til at omfatte planlægning og tilrettelæggelse af læreprocesser på nettet både for enkelte studerende og for grupper, som skal studere sammen på nettet. Vi vil i dette kapitel præsentere en række af de overvejelser, der knytter sig til fjernundervisningens særlige form med udgangspunkt i Hiim og Hippes 35 didaktiske relationsmodel. Heri indgår seks kategorier: mål, indhold, rammefaktorer, læringsforudsætninger, metode og evaluering. Disse seks kategorier bliver eksplicit præsenteret i hvert sit afsnit, hvori der også vil indgå forslag til, hvordan man kan indtænke de forskellige kategorier i sin planlægning i relation til fjernundervisning. Den didaktiske relationsmodel bygger på en konstruktivistisk læringsforståelse, som er velegnet til fjernundervisning. 56 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 57

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING

KAPITEL 5 UNDERVISNING: DIDAKTISKE ASPEKTER I FJERNUNDERVISNING Simpson, O. (2000), Supporting Students in Open and Distance Learning, London, Kogan Page. Trindade, A.R. (1992), Distance Education for Europe, Lisbon, Universidade Aberta. Weinstein, C.E., & Mayer, R.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere