Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2011
|
|
- Simon Møller
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tlf BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2011 DANMARKS STATISTIK
2
3 Befolkningens udvikling 2011 Vital statistics 2011 Rettet i forhold til oprindelig version (24. oktober 2012). Rettelse af figurerne 1, 3 og 5 på siderne 14, 18 og 22.
4 2 Befolkningens udvikling 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag: 160 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papir-udgave Pris: 170 kr. Kan købes på ISBN: ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Symbols 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available - Nil Danmarks Statistik 2012 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
5 3 Forord Befolkningens udvikling er en fortsættelse af de årlige publikationer vedrørende befolkningsudviklingen, som blev påbegyndt med publikationen for årene (jf. fortegnelsen bagerst i bogen). Titlen, der for årgangene til og med 2004 har været Befolkningens bevægelser, er fra 2005-udgaven ændret til Befolkningens udvikling. Publikationen giver ligesom tidligere år oplysning om alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer og aborter. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, herunder beskrivelse af den del af befolkningen, som har udenlandsk oprindelse. Dertil kommer et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. En indledende artikel omhandler nedgangen i vielser i perioden 2006 til Artiklens formål er at belyse, hvilke faktorer som kan forklare det markante fald i antal vielser. Vielseshyppigheder i kombination med forskellige baggrundsvariable, som familiestatus, beskæftigelse, indkomstforhold, boligforhold og første barns fødsel bliver brugt til at belyse udviklingen. Bilag 1 og 2 indeholder ordforklaringer på dansk og engelsk. Bilag 3 og 4 giver et overblik over, hvad der findes af publiceret statistik vedrørende emnet. Da denne årlige publikation fra og med 2005-udgaven skiftede navn fra Befolkningens bevægelser til Befolkningens udvikling og samtidig blev mindre af format, udgik nogle af tekstafsnittene og nogle meget store tabeller. Ægteskabsopløsningstavler og befolkningsregnskaber kan nu findes på hjemmesiden. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik i kontoret for befolkningsstatistik af fuldmægtig Annemette Lindhardt Olsen i samarbejde med kontorfuldmægtig Connie Østberg. En følgegruppe med professor P. C. Matthiessen har været tilknyttet bogen under udarbejdelsen. Danmarks Statistik, oktober 2012 Jan Plovsing / Anita Lange
6 Preface Befolkningens udvikling (Vital statistics) is a continuation of the annual publications on population trends, which appeared for the first time with data for the period (a list of earlier editions is shown in the back of the book). With the 2005 edition, the title of all earlier editions, which was Befolkningens bevægelser, (Vital statistics) has been changed to Befolkningens udvikling (Vital statistics). Similar to previous years, the publication presents information on all demographic components of importance to population trends, including births, deaths, marriages, divorces, registered partnerships, migrations, and abortions, as well as information about the size and composition of the Danish population at person, family and household levels, including a description of people with foreign background living in Denmark. Tables on population projections are also included in this publication. An introductory article describes the fall in the number of marriages over the period 2006 to The purpose of the article is to analyse which factors can explain the considerable fall in the number of marriages. Marriage rates in combination with various background variables, e.g. family status, employment, income and birth of the first child, are used in analysing the trend. Annexes 1 and 2 give concise definitions of words in Danish and in English. Annexes 3 and 4 provide an overview of available published statistics relating to the subject. When the title of the present annual publication Befolkningens bevægelser (Vital Statistics) was changed to Befolkningens udvikling (Population trends) and the format of the publication was made smaller as from the 2005 edition, some text sections and some very comprehensive tables were omitted. The tables concerned are dissolution of marriages and population accounts are now available from our website. The publication has been prepared at Statistics Denmark s Division for Population Statistics, by Ms. Annemette Lindhardt Olsen, Head of Section, in collaboration with Connie Østberg, Head Clerk. In connection with preparation of the publication, a follow-up group was set up comprising P.C. Matthiessen, Professor. Statistics Denmark, October 2012 Jan Plovsing / Anita Lange
7 5 Indholdsfortegnelse Vielser Marriges Tekstafsnit Samlet oversigt General survey Tekstafsnit Tabel 1.1 Befolkningsregnskab Indgåede og opløste ægteskaber Fødsler Births Tekstafsnit Tabel 2.1 Fødte Levendefødte - fordelt efter fødselsmåned Fertilitets- og reproduktionstallene Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne til Kumulerede aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne til Kvinder i generationerne med mindst ét levendefødt barn, pr kvinder Aldersbetingede fertilitetskvotienter - fordelt efter moderens statsborgerskab. Gnsn. for Aldersbetingede fertilitetskvotienter - fordelt efter moderens oprindelsesland. Gnsn. for Gennemsnitsalder for fødende kvinder Levendefødte - fordelt efter moderens alder Levendefødte - fordelt efter moderens civilstand og alder Levendefødte - fordelt efter levendefødtnummer Levende- og dødfødte - fordelt efter enkelt- eller flerfødte Aldersbetingede fertilitetskvotienter for mænd Enkeltfødsler og flerfødsler Flerfødsler - fordelt efter moderens alder
8 6 Legale aborter Legal abortions Tekstafsnit Tabel 3.1 Legale aborter og den generelle abortkvotient Legale aborter - fordelt efter kvindens alder Aldersbetingede legale abortkvotienter Dødsfald Deaths Tekstafsnit Tabel 4.1 Døde Døde - fordelt efter dødsmåned Døde pr personer Døde pr personer i aldersklasser Døde under 1 år Middelrestlevetider for mænd og kvinder Dødelighedstavle. 2009/ Døde - fordelt efter køn og dødsårsag og Vielser Marriages Tekstafsnit Tabel 5.1 Vielser - fordelt efter vielsesmyndighed Vielser - fordelt efter vielsesmåned Vielser - fordelt efter parternes tidligere civilstand Vielser - fordelt efter de viedes indbyrdes alder Aldersforskel for de viede Gennemsnitsalder for viede - fordelt efter parternes tidligere civilstand Vielser - fordelt efter parternes herkomst og statsborgerskab Vielser - fordelt efter parternes oprindelsesland Vielser mellem danske og udenlandske statsborgere Vielsestavler for hidtil ugifte personer. 1990, 2000 og Kvinder af generationerne til , der har indgået ægteskab inden en given alder, pr Opløste ægteskaber Dissolution of marriages Tekstafsnit Tabel 6.1 Skilsmisser - fordelt efter ægtefællernes alder Skilsmisser - fordelt efter ægteskabets varighed Ægteskaber, der er endt i skilsmisse, pr indgåede Tilbageværende ægteskaber, pr indgåede... 84
9 7 6.5 Ægteskaber opløst ved den ene ægtefælles død - fordelt efter ægtefællernes alder ved dødsfaldet Skilsmisser - fordelt efter ægtefællernes oprindelsesland Skilsmisser mellem danske og udenlandske statsborgere Registrerede partnerskaber Registered partnerships Tekstafsnit Tabel 7.1 Personer i registreret partnerskab. 1. januar Personer i registreret partnerskab - fordelt efter alder. 1. januar Indgåede registrerede partnerskaber Indenlandske flytninger Internal migration Tekstafsnit Tabel 8.1 Indenlandske flytninger - fordelt efter køn, alder og flyttetype Flyttede personer - fordelt efter antal flytninger og flyttetype Flyttede og flyttede pr personer - fordelt efter køn og alder Udenlandske vandringer External migration Tekstafsnit Tabel 9.1 Indvandringer - fordelt efter fraflytningsland og statsborgerskab Udvandringer - fordelt efter tilflytningsland og statsborgerskab Indvandringer - fordelt efter statsborgerskab Udvandringer - fordelt efter statsborgerskab Ind- og udvandringer - fordelt efter køn og statsborgerskab Varige vandringer - fordelt efter køn og statsborgerskab Genudvandringer af personer, der er indvandret i fordelt efter indvandringsår og opholdets varighed Genindvandringer af personer, der er udvandret i fordelt efter udvandringsår og opholdets varighed Hele befolkningen Total population Tekstafsnit Tabel 10.1 Befolkningen - fordelt efter køn og alder. 1. januar Befolkningen - fordelt efter køn og civilstand. 1. januar Befolkningen - fordelt efter køn og fødeland. 1. januar 2001 og
10 8 Husstande og familier Households and families Tekstafsnit Tabel 11.1 Husstande - fordelt efter antal personer i husstanden. 1. januar Familier - fordelt efter antal personer i familien. 1. januar Voksne personer - fordelt efter alder og familietype. 1. januar Enlige voksne - fordelt efter om de bor alene eller ej. 1. januar årige - fordelt efter om de bor hjemme eller ej. 1. januar Hjemmeboende børn - fordelt efter familietype og antal børn i familien. 1. januar årige fordelt efter hvilke af forældrene de bor sammen med. 1. januar Udlændinge Foreigners Tekstafsnit Tabel 12.1 Udenlandske statsborgere. 1. januar Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Skift til dansk statsborgerskab Indvandrere og efterkommere. 1. januar Befolkningsfremskrivning Population projection Tekstafsnit Tabel 13.1 Oversigt over befolkningens bevægelser ifølge befolkningsfremskrivningen Befolkningen - fordelt efter herkomst og oprindelsesland ifølge befolkningsfremskrivningen. 1. januar Bilag Annexes 1. Ordforklaringer Concepts Tidligere udgivelser inden for emnet Supplerende statistik
11 9 Emneartikler i tidligere udgaver af denne serie: 1975 Papirløse samlivsforhold Udviklingen i antal legale aborter 1976 Nedgangen i fødselstallet Dødeligheden i Familiedannelse og -opløsning efter Vandringerne mellem Danmark og udlandet Udenlandske statsborgere i Danmark Udenlandske statsborgere og personer født i udlandet 1980 Indenlandske vandringer Familie- og husstandsstatistik 1981 Nedgangen i fødselstallet 1983 Genvandringer 1984 Skilsmisser og børn i skilsmisser Børn født uden for ægteskab 1986 Ændringer i befolkningens køns- og alderssammensætning i perioden Fertilitetsudviklingen i Danmark Indenlandske flytninger Familiedannelse og opløsning siden Genvandringer Førstegangsvielser blandt kvindegenerationer født efter Mænds og kvinders fertilitet belyst ud fra Fertilitetsdatabasen 1993 Familiemønstre belyst ved statusopgørelser af befolkningen 1994 Tilflyttede husstande 1995 Statistik på udlændingeområdet 1996 Opløsning af parforhold 1997 Indgåelse af parforhold 1998 Udviklingen i dødeligheden 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet Befolkningsfremskrivninger 2001 Børn i befolkningen 2002 Kohortedødelighed 2003 Opholdsgrundlag 2004 Skilsmisser i børnefamilier i Forskelle i fertilitet 2009 Stigningen i middellevetid 1981/82 til 2008/09
12
13 Vielser Vielser Indledning Antallet af personer der bliver viet er faldet med 28 pct. fra 2008 til Det er første gang, vi har set så kraftige fald i vielserne i de seneste hundrede år, som vi har vielsesopgørelser for. Man kunne tillægge den ændrede demografiske sammensætning en del af forklaringen, men det er ikke tilfældet. De små fødselsårgange fra starten af 1980 erne er kommet i slutningen af 20 erne, og indgår dermed i de alderskohorter, hvor vielseshyppigheden er størst. Men hvis vielseshyppigheden for alle aldersgrupper havde været den samme i 2011 som i 2008, ville der faktisk have været 400 flere viede personer i 2011 end i 2008, og den ændrede aldersstruktur er derfor ikke en forklaring. Samtidig kan vi se, at der har været et kraftigt fald i vielser i alle aldersgrupper, når vi ser på, hvor mange der indgår ægteskab pr ikke-gifte i befolkningen. Ægteskabets betydning har ændret sig gennem tiden. Den juridiske, økonomiske og sociale sikring af kvinder og børn, som følger med ægteskabet har ikke samme betydning i dag som tidligere, da kvinder lovmæssigt er ligestillet med mænd, og ikke på samme måde som tidligere er økonomisk afhængige af en mandlig forsørger. Børns retsstilling er heller ikke afhængig af forældrenes ægteskab, og der er ikke længere en skelnen, hverken socialt eller økonomisk mellem børn født indenfor og udenfor ægteskabet. Ægteskabet er stadig en økonomisk sikring af parterne i forhold til arveretten, og ægtefæller er (i de fleste tilfælde) bedre stillet skattemæssigt, end par der ikke er gift. I denne artikel er formålet at undersøge, hvilke faktorer der kan forklare det markante fald i antal vielser. Vi tager udgangspunkt i alle personer på 20 år og derover, der i starten af vielsesåret ikke var gift eller i registreret partnerskab, og undersøger forskellene på de personer, der bliver viet i løbet af året og dem, der ikke gør. I undersøgelsen ser vi på forskellige baggrundsoplysninger som familietype, socioøkonomisk status, indkomst, første barns fødsel og eventuelt køb af bolig. For dem der bliver viet, ser vi endvidere på, om valget af kirkelig eller borgerlig vielse, har en sammenhæng med de livsomstændigheder, som baggrundsoplysningerne fortæller os om.
14 12 - Vielser Sammendrag Der kan ikke peges på en enkelt faktor, som forklarer nedgangen i antallet af vielser. Vi har i denne analyse set på familietype inden vielsen, socioøkonomisk status, indkomst, første barns fødsel og køb af bolig. Analyserne viser tydeligt at der er meget større sandsynlighed for at blive gift, hvis man er i varig beskæftigelse, har købt bolig eller fået barn i vielsesåret. Der er meget få personer uden varig beskæftigelse, som kan købe ny bolig, og det er også oftere personer i varig beskæftigelse, der har fået barn. I perioden fra 2008 til 2011 har der været et fald i antallet af ikke-gifte personer, der var i varig beskæftigelse, var nye boligejere og som fik deres første barn i vielsesåret. Der er derfor en klar sammenhæng mellem stigende arbejdsløshed, træghed på boligmarkedet samt fald i fertiliteten og faldet i antallet af vielser. Der er en generel tendens til fald i antallet af viede pr ikke-gifte i alle grupper, uanset køn, alder og baggrundsoplysninger. Der er dog nogle få undtagelser. Personer, der er blevet nye boligejere, har samlet set faktisk haft stigende vielseshyppigheder siden En nærmere analyse viser dog, at det kun gælder nye boligejere, der har fået børn i vielsesåret eller året før eller slet ikke har børn. Nye boligejere med børn, der er født mindst et år før vielsesåret har haft faldende vielseshyppigheder som alle andre grupper. Når vi ser på andelen af kirkeligt viede, er det bemærkelsesværdigt, at blandt de personer, der har fået deres første barn samt ny ejerbolig i vielsesåret, og dermed har den højeste vielseshyppighed, er det kun godt en femtedel, der bliver kirkeligt viet, mens det er 40 pct. af alle viede. I denne gruppe er vielsen måske især en økonomisk og juridisk sikring.
15 Vielser Vielser Vielser efter køn og alder I denne analyse tager vi udgangspunkt i de personer der blev viet i løbet af kalenderårene 2006 til 2011, som også var i Danmark i starten af vielsesåret. Det betyder, at de personer, der både indvandrede og blev gift i løbet af året, ikke indgår i analysen. For mændenes vedkommende vedrører opgørelserne pct. af samtlige viede, mens det gælder pct. af kvinderne. Tabel 1. Antal viede i alt og viede i befolkningen primo vielsesåret Viede i alt Viede som var i befolkningen primo vielsesåret Pct. i ny population Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder antal pct Anm.: Tabellen indeholder befolkningen 20 år og derover. De årige udgør to tredjedele af de viede, og to tredjedele af faldet i antal vielser skyldes også nedgangen af vielser i aldersgruppen. I 2011 blev mænd og kvinder i denne aldersgruppe gift mod henholdsvis og i Samlet set har der været en nedgang fra 2008 til 2011 på henholdsvis og antal viede mænd og kvinder, hvilket svarer til et fald på 28 pct. Population: Kun personer der havde bopæl i Danmark primo vielsesåret. Når vi ser på om personer har haft en ændring indenfor det seneste år, medtager vi kun personer, som var i befolkningen begge år. Med mindre vi skriver noget andet, omhandler analysen kun populationen af ikke-gifte.
16 14 - Vielser Tabel 2. Antal viede efter køn og alder Alder I alt åriges andel af viede antal pct. Mænd Kvinder I det følgende vil vi se på antallet af vielser pr ikke-gifte i de udvalgte grupper. Når vi fx ser på udviklingen i antal vielser efter alder, ses det, at tendensen til fald i vielseshyppigheden fra 2008 til 2011 er ensartet for samtlige aldersgrupper. Nedgangen i antal vielser forklares altså ikke af, at der er færre personer i de aldre, hvor flest bliver viet. Figur 1. Viede pr ikke-gifte efter alder 100 Pr Mænd 100 Pr Kvinder år år år år år år år år 70 år+ Rettet i forhold til oprindelig version.
17 Vielser Både for mænd og kvinder er den største andel vielser blandt de årige. Der er meget få blandt de årige der bliver gift, dog flere blandt kvinder end mænd. Fra 40-års alderen falder vielseshyppigheden med stigende alder. 3. Viede årige Vi har tidligere set, at to tredjedele af samtlige viede er mellem 25 og 39 år. Når vi i det følgende undersøger forskellige baggrundsoplysningers betydning for udviklingen i antal vielser, ser vi udelukkende på personer i denne aldersgruppe Familiestatus Når vi ser på årige personer i forhold til deres familietype, er der et relativt lige stort fald i antal viede pr ikke-gifte fra 2008 til 2011 for alle familietyper og aldre. Ikke overraskende er det personer, der er i par, som oftest bliver viet. Blandt mænd og kvinder der bor i et par med mindst ét fælles barn blev henholdsvis 110 og 105 viet i 2011, mens det for mænd og kvinder i par uden fælles barn, var henholdsvis 83 og 93. Blandt enlige var det kun henholdsvis 13 og 15 der blev viet. Samlevende par har mindst ét fælles barn, mens samboende par ikke har fælles børn, men evt. særbørn. Tabel 3. Viede årige efter familiestatus 1. januar antal vielser Mænd Samlevende par Samboende par Enlig Kvinder Samlevende par Samboende par Enlig andel viede pr ikke-gifte Mænd Samlevende par Samboende par Enlig Kvinder Samlevende par Samboende par Enlig
18 16 - Vielser For både mænd og kvinder er der størst sandsynlighed for at blive gift, hvis de er samlevende og mellem 25 og 29 år. Sandsynligheden falder med alderen, og årige kvinder i samlevende par bliver kun viet halvt så ofte som de årige. Omvendt er sandsynligheden for personer i samboende par mindst i alderen år. Figur 2. Viede pr ikke-gifte efter partype og alder 210 Pr Mænd 210 Pr Kvinder Samlevende år Samlevende år Samlevende år Samboende år Samboende år Samboende år 3.2. Beskæftigelse Det er nærliggende at se på, hvor vidt beskæftigelsessituationen og særligt ændringer i denne, har en betydning i forhold til tendensen til at blive gift. I det følgende har vi fordelt de årige ikke-gifte efter deres beskæftigelsesstatus de seneste to år før vielsesåret. Beskæftigelsesstatus: 1. Varig beskæftigelse - i beskæftigelse begge år 2. Beskæftigelse seneste år - i beskæftigelse seneste år, men ikke året før 3. Uden beskæftigelse begge år - ikke i beskæftigelse, seneste år/året før 4. Uden beskæftigelse seneste år - ikke i beskæftigelse seneste år, men i beskæftigelse året før Fald i antal vielser blandt varigt beskæftigede Det er værd at bemærke, at personer i varig beskæftigelse udgør den største gruppe af de fire beskæftigelsestyper blandt de ikke-gifte årige, og at antallet af personer i varig beskæftigelse er faldet med 16 pct. fra 2008 til Det forklarer en del af det fald i antal vielser blandt varigt beskæftigede mænd og kvinder på henholdsvis og
19 Vielser Der har stort set ingen ændring været i antal vielser i de øvrige beskæftigelsesgrupper, selv om der har været en stigning i antallet af ikke-gifte. Tabel 4. Antal vielser blandt årige efter beskæftigelse de seneste to år antal vielser Mænd i alt Varig beskæftigelse I beskæftigelse seneste år Uden beskæft. begge år Uden beskæft. seneste år Ikke i befolkningen året før Kvinder i alt Varig beskæftigelse I beskæftigelse seneste år Uden beskæft. begge år Uden beskæft. seneste år Ikke i befolkningen året før Tabel 5. Antal ikke-gifte årige i varig beskæftigelse Varig beskæftigelse antal pct. af ikke-gifte Mænd i alt år år år Kvinder i alt år år år Flest i varig beskæftigelse bliver viet Når vi ser på personernes beskæftigelsessituation i de to seneste år før vielsesåret, har der relativt set været et lige stort fald i antal viede pr ikke-gifte i samtlige af de viste beskæftigelsessituationer. For både mænd og kvinder er der en langt større sandsynlighed for at blive gift, hvis de er i varig beskæftigelse, end hvis de ikke var i beskæftigelse de seneste to år før vielsesåret. Forskellen er størst blandt mænd, hvor personer i varig beskæftigelse har fire gange så stor sandsynlighed for at blive gift end dem, der ikke var i beskæftigelse begge år. For kvinder er sandsynligheden godt dobbelt så stor. I 2011 blev henholdsvis 60 og 63 pr ikke-gifte mænd og kvinder i varig beskæftigelse viet. I 2008 gjaldt det for henholdsvis 76 og 87. Kvinder i vekslende beskæftigelsessituation har næsten lige så stor sandsynlighed for at blive gift som kvinder i varig beskæftigelse, mens det blandt mænd kun er ca. halvt så mange, der bliver gift.
20 18 - Vielser Som figurerne viser, har der relativt set været et lige stort fald i antal viede pr ikke-gifte i de fire forskellige beskæftigelsesgrupper. Men da der er langt højere sandsynlighed for at blive gift, hvis man er i varig beskæftigelse, påvirkes antallet af vielser kraftigt, når der er færre personer i varig beskæftigelse. Det forklarer til gengæld ikke det relative fald i samtlige beskæftigelsesgrupper. Figur 3. Viede pr ikke-gifte årige efter beskæftigelsesstatus de to seneste år før vielsesåret 90 Pr Mænd 90 Pr Kvinder Varig beskæftigelse Uden beskæftigelse begge år Rettet i forhold til oprindelig version. I beskæftigelse seneste år Uden beskæftigelse seneste år 3.3. Boligejere Køb af fælles ejerbolig kan have en betydning i forhold til beslutningen om at blive gift. I dette afsnit undersøger vi derfor udviklingen i antal viede blandt de ikke-gifte årige efter deres boligsituation. Oplysning om personernes boligsituation er dannet på baggrund af den oplysning, om værdi af egen bolig, som stammer fra indkomstregistret. Hvis en person har en oplysning om værdi af egen bolig i et år, men ikke året før, bliver personen betragtet som ny boligejer. Da indkomstregistret på udgivelsestidspunktet ikke har oplysninger om indkomståret 2011, har det ikke været muligt at danne alle boligværdierne for vielsesåret Det er kun personer der er fuldt skattepligtige i det seneste år og året før der er taget med i opgørelsen over boligstatus, og de kategoriseres på følgende måde: 1. Boligejer, ingen ændring året før el. vielsesåret 2. Ny boligejer året før vielsesåret 3. Ny boligejer i vielsesåret 4. Ikke boligejer i vielsesåret eller året før 5. Øvrige, inkl. ikke fuldt skattepligtige
21 Vielser Størstedelen af vielserne sker blandt mænd og kvinder, der ikke har haft en ændring i deres boligstatus i vielsesåret eller året før. I 2010 var det henholdsvis 83 pct. og 81 pct. blandt de viede mænd og kvinder, som ikke havde ændret deres status som enten lejer eller ejer de seneste to år. Denne andel er dog steget fra 78 og 76 pct. i Nye boligejere i vielsesåret udgør 8 pct. af de viede både i 2008 og 2010, og ændringer i antallet af nye boligejere har derfor ikke så stor en effekt på antallet af vielser som f.eks. ændringer i antallet af beskæftigede. Tabel 6. Antal viede årige efter boligsituationen antal Mænd i alt Boligejer, ingen ændring Ny boligejer året før vielsesåret i vielsesåret Ikke boligejer Øvrige Kvinder i alt Boligejer, ingen ændring Ny boligejer året før vielsesåret i vielsesåret Ikke boligejer Øvrige Anm.: Det er ikke muligt at opgøre nye boligejere i vielsesåret for 2011 før december I vielsesåret eller året før. Tabel 7. Antal nye boligejere i vielsesåret antal Mænd i alt år år år Kvinder i alt år år år Anm.: Det er ikke muligt at opgøre nye boligejere i vielsesåret for 2011 før december Det er tydeligt, at det oftest er personer med ejerbolig som bliver viet. For mænd og kvinder uden ejerbolig var det henholdsvis 33 og 42 pr ikke-gifte, som blev viet i Vielseshyppighederne blandt de nye boligejere var tre-fire gange så høj, og højest for dem, der blev nye boligejere i vielsesåret.
22 20 - Vielser Det er værd at bemærke, at andelen af vielser blandt personer, der er blevet nye boligejere i vielsesåret, ikke er faldet. Andelen af vielser blandt personer i øvrige boligsituationer, viser samme tendens til fald, som vi har set for andre befolkningsgrupper. Figur 4. Viede pr ikke-gifte årige efter boligsituationen 200 Andel Mænd 200 Andel Kvinder Ny boligejer i vielsesåret Ny boligejer året før vielsesåret Boligejer, ingen ændring året før el. vielsesåret Ikke boligejer i vielsesåret eller året før 3.4. Indkomster I dette afsnit ser vi på, hvorvidt der er forskel i udviklingen i andel vielser efter indkomstniveau. Indkomster er disponibel indkomst indekseret efter forbrugerprisindekset, hvor 2010 er sat til 100. Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. Disponibel indkomst gør det muligt at sammenligne ejere og lejere, da lejeværdi af egen bolig er lagt til boligejeres indkomst. Bemærk at det er indkomsten før vielsesåret. De fleste vielser sker blandt både mænd og kvinder, der har en disponibel indkomst på under kr. For mændenes vedkommende er der flest med en disponibel indkomst på kr., mens der er flest kvinder, der har en disponibel indkomst under kr.
23 Vielser Tabel 8. Antal viede efter disponibel indkomst antal Mænd i alt Under kr kr kr. og dero Uoplyst Kvinder i alt Under kr kr kr. og dero Uoplyst Tabel 9 viser antallet af ikke-gifte personer i de forskellige indkomstgrupper efter alder. Andelen af de ikke-gifte i forhold til alle i indkomstgruppen er her taget med for at illustrere, hvor stor forskel der er på civilstanden i de forskellige indkomstgrupper, og at forskellen bliver større med alderen, hvor der er flest gifte blandt dem med højeste indkomster. Den højeste andel ikke-gifte blandt de årige er blandt mænd med de laveste indkomster. Indkomstniveauet stiger som hovedregel i alderen fra og der vil derfor være flere med højere indkomster i den ældste ende af aldersskalaen. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der er flere med højere indkomster, der bliver gift i alle aldre. Indkomstfordelingen i gruppen af ikke-gifte afspejler derfor ikke indkomstfordelingen for hele befolkningen. Tabel 9. Antal ikke-gifte personer efter alder pr. 1. januar 2011 År antal pct. ikke-gifte Mænd Under kr kr kr. og dero Uoplyst Kvinder Under kr kr kr. og dero Uoplyst Det er tydeligt, at der er en stor spredning i sandsynligheden for at blive gift blandt mænd i forhold til indkomstniveauet. Blandt mænd med disponible indkomster på kr. og derover er der i 2011 næsten tre gange så stor sandsynlighed for at blive gift som blandt dem, der har
24 22 - Vielser disponible indkomster på under kr. Blandt kvinder er forskellen ikke helt så stor, men der er den samme tendens til at jo højere indkomst jo større er sandsynligheden for at blive gift. Både blandt mænd og kvinder er tendensen til fald i andel vielser ensartet uanset indkomstgruppe. Det er kun kvinder med de højeste disponible indkomster på kr. og derover, der som gruppe ikke har haft et fald fra 2009 i andel vielser. Denne gruppe er dog ret lille. Figur 5. Viede pr ikke-gifte årige efter disponibel indkomst 110 Pr Mænd kr. og dero. Kvinder kr. og dero. Mænd kr. Kvinder kr. Mænd under kr. Kvinder under kr. Rettet i forhold til oprindelig version Efter ældste barns fødselstidspunkt De følgende analyser omhandler vielseshyppigheden set i forhold til hvor lang tid der er gået fra ældste barns fødsel og til vielsesåret, samt vielseshyppigheden for dem, der endnu ikke har fået børn ved udgangen af vielsesåret. Godt halvdelen af de viede havde børn, som var født før vielsesåret, mens ca. hver syvende fik sit første barn i vielsesåret. Den sidste tredjedel havde ikke fået børn inden udgangen af vielsesåret.
25 Vielser Tabel 10. Antal viede årige efter ældste barns fødselstidspunkt antal Mænd i alt Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år el. mere før vielsesåret Ikke fået barn Kvinder i alt Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn Ved udgangen af vielsesåret. Der har været et betydeligt fald i andelen af viede fra 2008 til 2011 blandt personer med børn uanset tidspunkt for første barns fødsel. Vielseshyppigheden for mænd og kvinder, der fik deres første barn i vielsesåret, faldt fra henholdsvis 204 og 210 pr ikke-gifte til 164 og 165. Det relative fald er størst blandt dem, der har fået deres første barn mere end et år før vielsesåret. For både mænd og kvinder er der størst sandsynlighed for at blive viet samme år eller året efter at de har fået deres første barn. Personer hvis ældste barn er fire år eller derover, har mindst sandsynlighed for at blive viet, blandt de personer der har fået børn før vielsesåret. Personer der ikke har fået børn ved udgangen af vielsesåret, har den mindste sandsynlighed for at blive viet, og mindre end 40 ud af ikke-gifte bliver viet.
26 24 - Vielser Figur 6. Viede pr ikke-gifte årige efter ældste barns fødselstidspunkt 250 Andel Mænd 250 Andel Kvinder Barn i vielsesåret Barn året før vielsesåret Barn et til fire år før vielsesåret Barn 4 år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn ved udgangen af vielsesåret Personer der har fået det ældste barn i vielsesåret eller året før og er i parforhold inden vielsen, vil i de fleste tilfælde danne par med den anden forælder til barnet. Personer, der har fået det ældste barn mere end et år før vielsesåret, har større sandsynlighed for at danne par med en person der ikke er forælder til barnet. Groft sagt, kan det siges, at jo længere tid der er gået fra ældste barns fødselstidspunkt til vielsesåret, jo større sandsynlighed er der også for, at ældste barn er fra et tidligere forhold, og personen enten er enlig eller i nyt forhold. Begge dele vil spille ind på tendensen til at blive viet i året. Personer, der ikke har fået barn ved udgangen af vielsesåret, kan danne par med en person, der har børn fra tidligere forhold, og dette vil også kunne spille ind på tendensen til at blive viet i året.
27 Vielser Ældste barns fødsel og ny bolig Det er allerede vist, at personer med ny bolig i vielsesåret ikke har haft faldende vielseshyppigheder. Opdeler man denne gruppe på tidspunktet for deres ældste barns fødsel, finder man, at der faktisk er sket en stigning i vielseshyppighederne for dem, der har fået barn i vielsesåret eller året før. Også gruppen af personer uden børn og ny bolig i vielsesåret har haft stigende vielseshyppigheder, men niveauerne er meget lave for denne gruppe. For personer med ny bolig og et ældste barn, der er født mere end et år før vielsesåret, har der været tale om faldende vielseshyppigheder. Både i 2008 og i 2010 var det 8 pct. af de viede som var nye boligejere, så ændringer i antallet af personer som er nye boligejere, har ikke haft en afgørende betydning for nedgangen i antallet af vielser. Men opgørelsen kan bruges til at støtte de tidligere konklusioner, om at der har været en nedgang i vielseshyppigheden i alle grupper, uanset indkomst, arbejdsmarkedsstatus og boligforhold, med disse undtagelser. Figur 7. Viede pr ikke-gifte årige i par, med ny bolig i vielsesåret efter ældste barns fødsel 300 Antal Mænd 300 Antal Kvinder Barn i vielsesåret Barn året før vielseåret Barn et til fire år før vielsesåret Barn 4 år eller mere før statusdato Ikke fået barn ved udgangen af vielsesåret 4. Kirkelige vielser Der er størst andele kirkelige vielser blandt de viede under 40 år. I 2011 var der blandt de årige henholdsvis 46 pct. af mændenes og 47 pct. af kvindernes vielser, der foregik i kirken, mens det kun gjaldt for henholdsvis 22 og 23 pct. af vielserne blandt dem på 60 år og derover.
28 26 - Vielser Det er samtidig også i de yngste aldersgrupper, der har været de største fald i andel kirkelige vielser fra 2008 til 2011, mens der ikke har været et fald blandt kvinder på 40 år og derover. Fra 2008 til 2011 faldt andelen af kirkelige vielser fra 41 til 40 pct. blandt alle viede på 20 år og derover. Figur 8. Andel kirkelige vielser efter alder 60 Pct. Mænd 60 Pct. Kvinder år år år år år år 60 år+ Når vi ser på andel kirkelige vielser efter ældste barns fødsel, kan vi se, at der er færrest kirkelige vielser blandt personer, der både har fået barn og ny bolig i vielsesåret. I 2010 gjaldt det kun for henholdsvis 17 pct. og 20 pct. af de viede mænd og kvinder i denne situation. Blandt viede der ikke havde fået barn ved udgangen af vielsesåret, men havde fået ny bolig, var det næsten halvdelen der blev gift i kirken. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at andelen af kirkeligt viede er faldet kraftigt fra 2008 til 2010 blandt de viede, som ikke havde fået en ny bolig i vielsesåret, mens det ikke gælder for dem med ny bolig.
29 Vielser Tabel 11A. Andel kirkeligt viede blandt årige i par, med ny bolig i vielsesåret efter ældste barns fødselstidspunkt andel Mænd Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn Kvinder Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn Ved udgangen af vielsesåret. Tabel 11B. Andel kirkeligt viede blandt årige i par, uden ny bolig i vielsesåret, efter ældste barns fødselstidspunkt andel Mænd Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn Kvinder Barn i vielsesåret året før vielsesåret et til fire år før vielsesåret år eller mere før vielsesåret Ikke fået barn Ved udgangen af vielsesåret.
30
31 Samlet oversigt Samlet oversigt Befolkningstilvæksten Fødte Døde Naturlig befolkningstilvækst Figur 1.1 Befolkningen var 1. januar 2012 på personer. Væksten i befolkningen var i 2011 på personer, svarende til 5,2 promille (tabel 1.1). Nettoindvandringen svarer til 78 pct. af befolkningstilvæksten, mens resten skyldes den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde). Der blev i 2011 født børn. Det ligger syv pct. lavere end sidste års antal fødte, og syv pct. under gennemsnittet for de seneste 10 år. Antallet af døde i 2011 var på personer. Det er lavere end i 2010, og (5 pct.) under gennemsnittet for de seneste 10 år. Tilsammen resulterede de fødte og de døde i et fødselsoverskud eller en naturlig befolkningstilvækst på 6.482, svarende til 1,2 promille. Levendefødte, døde og fødselsoverskud Live births, deaths and natural increase Antal personer Levendefødte Døde Fødselsoverskud TRANSLATION - levendefødte: live births; døde: deaths; fødselsoverskud: natural increase; antal personer: number of persons. Indvandring Udvandring Indvandringen til Danmark i 2011 var på personer. Det er en stigning på 1 pct. i forholds til 2010, og er 15 pct. højere end gennemsnittet for de seneste 10 år. Udvandringen var på personer. Det var 4 pct. over gennemsnittet for de seneste 10 år. Udvandringen er undervurderet pga. forsinket indberetning. Se varedeklaration på
32 30 - Samlet oversigt Nettoindvandring Figur 1.2 Nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede) var i 2011 på , svarende til 4,1 promille af befolkningen, hvilket er højere end gennemsnittet for de seneste 10 år. Indvandring, udvandring og nettoindvandring Immigration, emigration and net immigration Antal personer Indvandring Udvandring Nettoindvandring TRANSLATION - indvandring: immigration; udvandring: emigration; nettoindvandring: net immigration; antal personer: number of persons. Figur 1.3 Fødselsoverskud, nettoindvandring og befolkningstilvækst Natural increase, net immigration and population increase Antal personer Befolkningstilvækst Nettoindvandring Fødselsoverskud TRANSLATION - fødselsoverskud: national increase; nettoindvandring: net immigration; befolkningstilvækst: population increase; antal personer: number of persons.
33 Samlet oversigt - 31 Vielser og skilsmisser Figur 1.4 Der blev i 2011 indgået ægteskaber og opløst (tabel 1.2) af ægteskabsopløsningerne skyldtes skilsmisse, det svarer til 44 pct. Resten, ægteskaber, blev opløst ved død. For ægteskaber opløst ved død skete det i kun 32 pct. af tilfældene ved kvindens død, for de resterende ved mandens død. Der var således et fald for tredje år i træk i antallet af vielser, mens skilsmisserne var på niveau med året før. Vielser og skilsmisser Marriages and divorces Antal vielser/skilsmisser Vielser Skilsmisser TRANSLATION - vielser: marriages; skilsmisser: divorces; antal personer: number of persons.
34 32 - Samlet oversigt Tabel 1.1 Befolkningsregnskab Population accounts Folketal 1. jan. Døde Levendefødte Fødselsoverskud Indvandring Udvandring Nettoindvandring Befolkningstilvækst År Der korrigeres ikke i tabellen for hændelser, der indberettes til CPR med forsinkelse. En beregnet slutbefolkning vil derfor ikke være i overensstemmelse med en efterfølgende startbefolkning. Mere information: og bev107 TRANSLATION - Columns, 1-8: absolute figures; 10-16: per 1,000 population; 1: population 1. January; 2 and 10: live births; 3 and 11: deaths; 4 and 12: natural increase; 5 and 13: immigration; 6 and 14: emigration; 7 and 15: net immigration; 8 and 16: population increase.
Befolkningens udvikling 2012
Befolkningens udvikling 2012 Befolkningens udvikling 2012 Vital statistics 2012 Befolkningens udvikling 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2013 Oplag: 160 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox
Læs mereBefolkningens udvikling Vital statistics 2006
1 Befolkningens udvikling 2006 Vital statistics 2006 2 Befolkningens udvikling 2006 Udgivet af Danmarks Statistik November 2007 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Pris: Trykt udgave: Pris: 125,00 kr.
Læs mereBefolkningens udvikling 2007
1 Befolkningens udvikling 2007 Vital statistics 2007 Rettelse - 2. dec. 2009 Afsnit 13 Adoptioner side 109-111 er slettet fra denne udgave, idet der har været fejl i datagrundlaget. I stedet henvises til
Læs mereBefolkningens udvikling 2013
Befolkningens udvikling 2013 Befolkningens udvikling 2013 Vital statistics 2013 Befolkningens udvikling 2013 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2014 Oplag: 150 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox
Læs mereBefolkningens udvikling Vital statistics 2009
BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2009 Befolkningens udvikling 2009 Vital statistics 2009 2 Befolkningens udvikling 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag: 150 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave
Læs mereBefolkningens udvikling 2016
Befolkningens udvikling 2016 Befolkningens udvikling 2016 Vital statistics 2016 Rettet den 24. oktober 2017 i forhold til oprindelig version. Præcisering af tekst i sammenfatningens 8. afsnit (dansk og
Læs mereBefolkningens udvikling Vital statistics 2005
1 Befolkningens udvikling 2005 Vital statistics 2005 2 Befolkningens udvikling 2005 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2006 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 183,00 kr. inkl.
Læs mereBefolkningens udvikling 2018
Befolkningens udvikling 2018 Befolkningens udvikling 2018 Vital statistics 2018 Befolkningens udvikling 2018 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2019 Foto: Colourbox Pdf-udgave: Kan hentes gratis på
Læs mereBEFOLKNINGENS UDVIKLING 2008 BEFOLKNINGENS UDVIKLING DANMARKS STATISTIK. Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf.
Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk BEFOLKNINGENS UDVIKLING 200 8 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2008 DANMARKS STATISTIK Befolkningens udvikling 2008 Vital
Læs mereBefolkningens udvikling 2015
Befolkningens udvikling 2015 Befolkningens udvikling 2015 Vital statistics 2015 Befolkningens udvikling 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto: Polfoto Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/befudvikling
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereBefolkningens udvikling 2010. Vital statistics 2010
BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2010 Befolkningens udvikling 2010 Vital statistics 2010 2 Befolkningens udvikling 2010 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2011 Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalGrafik Papir-udgave
Læs mereSamlet oversigt. General survey
Samlet oversigt General survey 48 - Samlet oversigt Tabel 1. Oversigt over befolkningens bevægelser 1931-1999 Summary vital statistics 1931-1999 i alt under 1 år Vielser Skilsmisser Middelfolketallet (1.000)
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 56.370 personer i Grønland (pr 1. januar 2013), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/ 1000 personer igennem
Læs mereBefolkningens bevægelser 2002
Befolkningens bevægelser 2002 Vital statistics 2002 Befolkningens bevægelser 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2003 68. årgang Oplag: 475 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1251-1
Læs mere/ Lars Borchsenius. Forord
Forord Dette hæfte danner en fortsættelse af de årlige publikationer vedrørende befolkningens bevægelser, som blev påbegyndt med hæftet for årene 1931-1933 (jf. fortegnelse på side 245). Hæftet giver oplysning
Læs mere54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month
Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab
Læs mereBefolkningsudviklingen siden 1960
Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet
Læs mereBefolkningens bevægelser Vital statistics 2004
1 Befolkningens bevægelser 2004 Vital statistics 2004 2 Befolkningens bevægelser 2004 Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 70. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1501-4
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mere/ Lars Borchsenius. Forord
Forord Dette hæfte danner en fortsættelse af de årlige publikationer vedrørende befolkningens bevægelser, som blev påbegyndt med hæftet for årene 1931-1933 (jf. fortegnelse på side 244). Hæftet giver oplysning
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger
Læs mere/ Lars Borchsenius. Forord
Forord Dette hæfte danner en fortsættelse af de årlige publikationer vedrørende befolkningens bevægelser, som blev påbegyndt med hæftet for årene 1931-1933 (jf. fortegnelse på side 245). Hæftet giver oplysning
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBefolkning. Regionale fremskrivninger (40)
Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2015
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereTemaPubl 2008:2 Børns familier
1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen. Landsfremskrivningen foretages særskilt for fem befolkningsgrupper:
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2009:10 26. maj 2009 Befolkningsfremskrivninger 2009 Se på www.dst.dk/se100 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2014
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2009
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet
Læs mereBrugerudvalg for befolkning. 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008
Brugerudvalg for befolkning 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008 Udvikling i antallet af levendefødte fra 1960-2012 2 Nuværende fødselstal de laveste i 25 år I 2012 kom der 57.916 levendefødte børn til
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2013
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereVielser og skilsmisser
Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2000
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2000 Nr. 4. 23. februar 2000 Befolkning 1. januar 2000 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2014
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2005-2014 Pr. 1. januar 2015 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 326.246 personer. Befolkningen er steget med 2.353 personer i
Læs mereBefolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber
Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige
Læs mereBefolkningens bevægelser 2006
Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereDemografiske hændelser og befolkningsudviklingg
Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection
Læs mere3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder
33 3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder Den befolkning, hvis størrelse, sammensætning og bevægelser søges belyst i dette hæfte, består (bortset fra de tabeller, der vedrører asylansøgninger)
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2013
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereBefolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereStatistiske informationer
Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2003-2012 Pr. 1. januar 2013 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 319.094 personer. Befolkningen er steget med 4.549 personer
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2012
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereBefolkningsbevægelser 2000
Befolkningsbevægelser 2000 Forord Ansvaret for og produktion af al officiel befolkningsstatistik blev fra og med statistikåret 1993 overtaget af Grønlands Statistik. Samtidig er datagrundlaget for Grønlands
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereStatistisk Årbog Statistical Yearbook
Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen
Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mere1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.
Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på
Læs mereBEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,
Nr. 1.1 April 1995 BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, -1995 x Pr. 1. januar 1995 var indbyggertallet i Århus Kommune på 277.477. x I Århus er befolkningen i løbet af 1 år steget med 1,1 %, svarende
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereStatistisk Årbog Statistical Yearbook
Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015
20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereBefolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune
Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten
Læs mereSTATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN 2019 I STEVNS KOMMUNE 2019 PR. 1. JAN. 2019 Status på indbyggertallet i Stevns Kommune pr. 1. januar 2019, samt redegørelse for befolkningsbevægelser
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereBefolkningsprognose Ishøj Kommune
Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereBefolkningsprognose 2017
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mere