Den dynamiske trekant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den dynamiske trekant"

Transkript

1 Den dynamiske trekant Sammenhænge mellem den læringsmæssige, personlige og sociale udvikling beskrives og den særlige dynamik i værdier begrundes. Uden værdier ingen motivation og livskvalitet, så her er virkelig en artikel med vægt. I denne artikel beskrives pædagogik som læren om opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i samfundsmæssige sammenhænge. Læs mere I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring kunne kan Socialisation skulle skal Personlighed ville vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelses-trekant. Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt og omfatter fra træning til problemløsning, fra konvergent læring (at nærme sig hinanden) til divergent læring (at have forskellig retning). Men begrebet indeholder også Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI) defineret som den sproglige, den visuelle, den logiske, den musikalske, den krops/kinæstetiske samt den personlige/sociale kompetence. Udviklingsbegrebet skal altså forstås dynamisk, således som det er repræsenteret hos den russiske psykolog Vygotsky, som betragter udvikling og læring som sammenhængende, og han pointerer derfor vigtigheden af at have øje for "zonen for nærmeste udvikling". Kunne er i kort form faglighed og tilegnelse af faglighed. Skulle har at gøre med socialisation. Primær/basal/socialisation som tillid, selvstændighed og initiativ og sekundær socialisation omhandler fravær af mindreværd, sikkerhed i egen identitet og at kunne klare intimitet. Psykologen Max-Neef har opdelt socialisation i følgende begreber: Primær socialisation: Bestandighed, eksistens Beskyttelse, sikkerhed Hengivenhed, kærlighed Forståelse Sekundær socialisation: Deltagelse, medbestemmelse Fritid Frembringelse, at skabe noget Identitet Frihed Kunne, Kunne, kan kan

2 Skulle, Skulle, Ville, vil, Ville, vilje vil, vilje Ville omfatter barnets personlige vilje og hænger sammen med begrebet motivation. Det er børn med emotionel sikkerhed, som er robuste og som kan gendanne deres egen verden i en foranderlig virkelighed i stand til at skabe en personlig teori om denne virkelighed. Dynamikken opstår ved spændinger inden for disse begreber, og ved de relationer der findes mellem kunne, skulle og ville. En dynamisk pædagogisk model skabes ved at tage et positivt udgangspunkt i de tre kernebegreber og ved at sammenligne teori og praksis. Kunne i forhold til "ville" og "skulle". Betyder en faglig opkvalificering af barnet ud fra dennes stærke kompetencer, hvilket kan betyde en ændring af barnets egen opfattelse af vilje og motivation. Det er en elev, som opfatter sig som faglig kompetent, kan sætte sig faglige mål, være metodisk kompetent og efterfølgende kan opleve at have fået en forbedret ; at føle sig kompetent på det sociale plan i hjemmet, på arbejdspladsen og til fester. En elev med en faglig kompetence har større og viljestyrke, og har samtidig en bedre social kommunikation, idet barnet har noget at ytre sig kvalificeret om. Der skal således sættes både undervisningsmål og læringsmål. Ville i forhold til "kunne" og "skulle" Udfolder sig inden for det socialpædagogiske område med fokus på barnets mulighed for udfoldelse af personlige mål. Barnet skal have så stort et råderum, at han både kan få øje på sine egne muligheder, samtidig med at han kan vurdere, hvor de kan udnyttes hensigtsmæssigt. Herved opnår barnet at styrke sine egne muligheder og samtidig forøge sin vilje og sin selvstændighed. Relationen mellem "ville" og "skulle" opnås ved, at barnet kan anvende samme vækstpædagogik over for andre, altså at give andre mulighed for at udtrykke sig og komme til orde mm. Relationen mellem "ville" og "kunne" opnås ved, at barnet føler sig som faglig kvalificeret, og i praksis ses det ved, at barnet kan vælge realistisk i forhold til egne faglige kompetencer. Nøgleordene i dette relationssystem er vækstpotentialer og den socialpædagogiske vækstpædagogik. Skulle i forhold til "kunne" og "ville" "Skulle" omhandler børnenes primære og sekundære socialisation. Problemer i den primære socialisationsperiode sætter sig alvorlige spor, som ikke bare kan negligeres. Børnne skal i behandling, så de får indarbejdet nye erfaringer til tackling af sociale situationer. De vil være personer, som altid vil have store problemer med at knytte sig til andre pga. de tidlige følelsesmæssige skader. Den mest anvendte pædagogik i forhold til disse tidligt skadede er: fysiske afgrænsninger

3 klare aftaler faste arbejdsrutiner træning af procedurer ingen skift af primær personer aftaler, som kun ændres, hvis det er forberedt over længere tid. Hvis en sådan pædagogik kan overholdes over længere tid, kan det lykkedes at få barnet til at føle en sikkerhed i forhold til sine omgivelser og vise vilje og begyndende personlig styrke. Udviklingsmæssigt foregår dette på et konkret plan. Sekundær socialisation Børn, der har problemer i den sekundære socialisation, deltager sjældent i sociale aktiviteter, og de har få kammerater. De har svært ved at overskue konsekvenserne af deres beslutninger, og deres jeg- opfattelse er lav. De kræver frihed, men de ved ikke, hvad den skal bruges til. Barnets primærpersoner skal være få, og alle informationer skal fremlægges for barnet som en overskuelig udfordring, ligesom de skal skæres ned til nøjagtig den enhed, barnet tidligere har haft positiv erfaring med. Det er børn, som spørger meget, og de vil bekræftes - hele tiden. Det er let at opleve dem som pågående og aggressive, men det er den måde, de afprøver deres egne sociale grænser på.. Succesen i det pædagogiske arbejde måles ved, at læreren kan trække sig, så tiden mellem hver social kontakt forlænges. Primærpersoner, sociale miljøer og indlæringstilrettelæggelse. De børn, som har problemer i primær og sekundær socialisationen, skal have et begrænset antal primærpersoner, og det sociale miljø skal tilrettelægges på barnets præmisser. Der skal være særlig opmærksomhed på kun at give få informationer ad gangen. Hvis dette lykkes vil relationen mellem "kunne", "skulle" og "ville" blive bedre. Det betyder, at barnet vil opleve sig selv som et ansvarligt socialt menneske med personlige og faglige kvaliteter, fordi der er skabt grobund for barnets relation mellem det sociale (skulle) og den personlige vilje, værdsættelse og motivation (ville). Sammenhængen mellem en elevs socialisation (skulle) og udvikling (kunne) kan tilrettelægges ved, at en elev skal arbejde sammen med en anden, og en af dem skal have lærerrollen. Lærerrollen medfører, at barnet skal formidle på sine egne og den andens præmisser samtidig. Det vil sige, at begge børn skal kende hinandens indlæringskompetence. Husk, indlæring skal gentages. En pædagogisk udviklingsmodel Udvikling foregår gennem tre vigtige trin: 1. megen hjælp til at genkende og forstå med sikkerhed 2. selvstændig anvendelse uden hjælp 3. at kunne analysere - finde de vigtige delelementer i en helhed - og kunne danne synteser (sammenhænge) ud fra egn Hvis vi bruger den model på børnenes sociale udvikling vil trin et betyde, at gentagelse og træning af sociale regler skal være grundlæggende over så lang tid, at der har fundet en overindlæring sted (det sidder i rygmarven). Trin to betyder, at barnet selvstændigt kan foretage sig sociale handlinger i den rigtige kontekst. Det kan f eks. være, at de ikke opfører sig som gale på et cafeteria, men forstår at afvikle de socialt acceptable regler, som gælder på det pågældende cafeteria. Man kan ikke på det trin forvente refleksioner over sine handlinger, og barnet kan også

4 reagere med selvretfærdighed. På trin tre forventes det, at barnet kan tænke sig om og finde den rigtige grimasse til netop den situation. Man siger ikke nødvendigvis alt, hvad man tænker. Men barnet ved, hvad der forventes og gør det rigtige uden at virke kunstig Den her anførte progression er vigtig at have for øje, da nogle børn kan have en særlig god udvikling - et potentiale- inden for et enkelt afgrænset område. Dette kan bruges til at løfte barnet på områder, hvor udviklingen måske går mindre godt. Der findes f eks. børn som er på trin tre i socialisation, men som samtidig har store indlæringsvanskeligheder og befinder sig på trin et vedrørende indlæring og udvikling af mere faglig karakter. Der kan være tale om velbegavede børn, som er svært ordblinde - har dysleksi - som netop ofte er kendetegnet ved at kunne se og fornemme mange sociale situationer meget hurtigt i "den virkelige verden". Men de kan ikke få noget ud af en læsetekst, fordi al deres energi går til at stave eller læse ordbilleder i en tekst. Disse svært ordblinde har erfaring og udviser handlinger på trin tre inden for socialisation, men det sprog/faglige "'kan" ligger kun på trin et. I et traditionel skolesystem vil sådanne børn ikke blive vurderet efter fortjeneste, men vil med stor sandsynlighed blive opfattet som en trin ét elev. Kernen i pædagogik er opdragelse. I al opdragelse skal formålet være acceptabelt og de anvendte midler og metoder til at nå målet skal være velegnede. Pædagogik er analyse og handlingerne set i relation til den enkeltes liv og livsforløb. Derfor er det vigtigt, at læreren er i stand til at finde de forhold, som gør det muligt at vurdere og handle både positivt og relevant. I relation til den beskrevne dannelsestrekant er der foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse med udvalgte brugergrupper. Der er udspurgt og diskuteret med lærere, som særligt har forholdt sig til kunne dvs. fagligheden i forhold til børn. Der er diskuteret med grupper af forældre, der har forholdt sig til ville dvs. børns personlighed, og der er gennemført diskussioner med pædagoger i forhold til anvendelse af begrebet skulle dvs. børns og unges socialisation. Undersøgelsesdesignet har været sortering af værdikort med holdningsudtryk og efterfølgende diskussion for at finde frem til det vigtigste værdi- og holdningsmættede begreb. Der har deltaget langt over 200 i disse sorteringer og diskussioner. Pædagogerne og fagligheden Pædagogerne er enige om, at det er meget vigtigt med en høj grad af faglighed, så børnne har noget på harddisken, der kan vise, at de har tilegnet sig viden. En viden der både er en paratviden og en metodisk viden. Paratviden er vigtig for at kunne klare sig indenfor IT, og de børn som har denne specifikke faglige viden har høj status blandt andre børn og pædagogerne. En metodisk viden om anvendelse af sprog, matematik og andre fag f.eks. tilegnelse af nye sprog er alle børn og pædagogerne enige om giver høj prioriteret. Børn, der magter at tilegne sig nye færdigheder hurtigt og præcist, har høj status blandt kammerater og lærere. heden er vigtig og den giver status. Pædagogerne, som har deltaget i undersøgelsen er enige i at barnets faglige er bærende for status og tilegnelse af nye faglige færdigheder.

5 Kunne, fagligt, lærergruppe Forældrene og personligheden Forældre er enige om, at det er meget vigtigt med en stærk personlighed, så børn og unge ikke oplever at de vælter ved modgang. Ingen kommer igennem livet uden modgang eller nederlag, men det er til for at overvindes. Assertion er en måde at hjælpe sine egne børn og unge til en god selvindsigt og samtidig give dem redskaber til at klare personlige problemer på. Forældre sætter fokus på barnets følelsesliv og en styrkelse af kunne støtter personlighedens udvikling. Det er vigtigt at have personlige metoder til selvudvikling og samtidig vide, at der er primære personer man altid kan stole på. Det giver status at kunne vise sin personlighed blandt kammeraterne. Forældre, som har deltaget i undersøgelsen er enige i, at barnets og den unges selvfølelse er bærende for status og vil være måden at klare sig gennem livet i medgang som modgang. Dette kan nu tilføjes på trekanten.

6 Personlig selv følelse Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig. Ville, personl forældr

7 Personlig selv følelse Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig. Ville, personl forældr Pædagogisk personale og socialisation Pædagogisk uddannet personale er enige i, at det er meget vigtigt med en veludviklet social forståelse af sine nære personer og omgivelser. Det giver børn og unge en indsigt i, at man skal agere forskelligt i forskellige situationer f.eks. er det tilladt at spise med hånden på McDonald, men ikke på en fem stjernet restaurant. Man skal kende dresskoden til fest og hverdag og kunne tilpasse sig mange roller og situationer i løbet af en almindelig dag. Socialisation drejer sig om tilpasning og forståelse af andre personer nære som fjerne ligesom man skal forstå omgivelserne krav og forventninger. Personer der har svært ved at handle socialt bliver meget ofte ensomme, fordi de ikke opleves at være givende i sociale sammenhænge. Rollespil og lege er en måde at hjælpe til at få en god social indsigt og samtidig angive måder at klare sociale problemer på. Der opbygges en social fleksibilitet. Når pædagoger sætter fokus på barnets sociale tilpasning sker der en styrkelse af den personlige og sociale fleksibilitet. Læringsmetoder som f.eks. rollemodeller, og rum for social træning til social udvikling er vigtige når barnet samtidig kan føles sig tryg ved det primære pædagogisk personale. At gå galt i sociale sammenhænge er meget kritisk i barnets fire til fem års alder og igen i pubertet. Det giver status at kunne vise sine sociale evner blandt børn, pædagoger og lærere. Pædagoger, som har deltaget i undersøgelsen er enige i at barnets og den unges personlige og sociale fleksibilitet er bærende for status og vil være måden at klare sig gennem livet i medgang som modgang. Dette kan nu tilføjes på trekanten.

8 Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social Personlig. Ville, personl forældr

9 Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social Personlig. Ville, personl forældr Pilene på trekanten angiver en dynamiske påvirkning, som kan medføre, at der i barnet eller den unge sker en erkendelse (assimilation) og en tilpasning (akkomodation). I centrum for de fælles anstrengelser er barnet/den unge, som sammen med forældrene kan opleve selvfølelse, af pædagogerne opbygge og i samarbejde med pædagogerne få mulighed for personlig/social fleksibilitet. Den dynamiske trekant viser en model, hvor der i samarbejde kan skabes et menneske med de dyder og værdier som efterspørges i et moderne demokrati. Den dynamiske trekant og personlighedens udvikling Personlighedens udvikling beskrives som en overbygning på den dynamiske trekant som en model, der beskriver opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i

10 samfundsmæssige sammenhænge. I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring. kunne - kan Socialisation skulle - skal Personlighed ville - vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelsestrekant. Kunne, kan Ville, vil, Skulle, vilje Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt indeholdende både Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI), ligesom det også rummer Vygotsky s "zonen for nærmeste udvikling". Kunne er i kort form faglighed og tilegnelse af faglighed. Skulle har at gøre med socialisation. Primær/basal/socialisation som tillid, selvstændighed og initiativ og sekundær socialisation omhandler fravær af mindreværd, sikkerhed i egen identitet og at kunne klare intimitet. Ville omfatter barnets personlige vilje og hænger sammen med begrebet motivation. Det er børn med emotionel sikkerhed, som er robuste og som kan gendanne deres egen verden i en foranderlig virkelighed i stand til at skabe en personlig teori om denne virkelighed. Dynamikken opstår ved spændinger inden for disse begreber, og ved de relationer der findes mellem kunne, skulle og ville. Med udgangspunkt i den dynamiske trekant gennemgås centrale begreber i personligheden som selvværd, og selvfølelse, og de kobles sammen med faglighed, social udvikling og motivation. hed og Barnet udvikler sit selvværd fra spædbarn til voksenalderen fra at være egocentrisk tænkende og handlende til at kunne overskue forhold, der er nære og præget af konkret tænkning. En udvikling som fører frem mod mere overordnede følelser af moralsk/etisk karakter i sammenhæng med de mange fagligt relaterede og aktuelle emner, der indgår i en dagligdag. Det er en ydre påvirkning, der i barnet skaber en følelsesmæssig erkendelse, som kan blive til væsentlige livsværdisæt gennem udviklingen fra barn til voksen. Når gennem barnets beherskelse af fagligheden mødes med den personlige selvfølelse, opstår et selvværd i barnet. Et selvværd, der er præget af nogle grundlæggende følelser om at kunne stole på sig selv og have en viden om, hvad man vil og ikke vil, at have en vilje. Selvværdet baserer sig

11 også på den viden, som man har tilegnet sig - en faglig viden, der gør, at man som person har en paratviden, der passer til mange forskellige situationer f.eks. at man ikke er kedelig at være sammen med, at man kan skabe lydhørhed ved at holde en samtale fast i en relevant faglighed, at man kan f.eks. konversere om havebrug og skifte til miljøforhold, at man kan holde tråden og politisere om globale forhold osv. Der er brug for afklaring og præcision af de anvendte begreber. Ole Varming forklarer begreberne selvopfattelse, selvfølelse og selvvurdering på følgende måde: Selvopfattelse: Barnets/den voksnes opfattelse af holdninger, viden og følelser over for sig selv, altså den subjektive opfattelse af sig selv, sin kunnen, sine handlinger og sine relationer til andre og til krav i sit miljø. Selvopfattelse læres ved barnets samspil med nærmiljøet. Den udvikles i kraft af barnets egne vurderinger af sig selv, af andres vurderinger af barnet, således som barnet opfatter dem, og på grundlag af barnets vurdering af sig selv i forhold til normer, værdier og livsmønstre i nærmiljøet, kulturen og samfundet. Selvopfattelse repræsenterer en hovedkilde til motivation. Derfor er det vigtigt at belyse, hvorledes barnets selvopfattelse stimuleres i hjemmet i forhold til børnehaven. (Varming, 1995, p. 12.) Selvfølelse: Følelsen af at eksistere og at være virkelig i modsætning til oplevelsen af uvirkelighed og indre tomhed og at have kontakt med sine egne følelser og behov, dvs. at kunne føle og opleve sig selv. Selvfølelse er forbundet med evne til at handle spontant, dvs. ud fra sine følelser og med ægthed og autencitet. (Varming, p. 12.) Selvvurdering: Barnets/den voksnes vurdering af sine egne egenskaber, færdigheder, præstationer og sociale fremtræden m.v. i relation til oplevede krav og forventninger fra omgivelserne; selvvurdering kan foregå som en bedømmelse af sig selv ved hjælp af en selvvurderingsskala. Selvvurderingen kan være positiv eller negativ. (Varming, 1995, p. 12.) Selvtillid på følgende måde: Barnets/den voksnes tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence, oplevelsen af at være god til noget, at kunne magte de opgaver, som man stiller sig og til at kunne magte de udfordringer, som man møder. Det er oplevelsen af at være et autonomt, og indre kontrolleret menneske i modsætning til oplevelsen af at være kontrolleret af ydre instanser. Selvtillid udvikles i barndommen gennem andres, især voksnes anerkendelse, bekræftelse og værdsætning af barnets initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og disciplinering hæmmer udviklingen af (Varming. l995,p.13.). Termen synes oftest anvendt i betydningen selvværd - i daglig sprogbrug. Hans Clausen giver en kortere forklaring på begrebet. idet han siger: at er et begreb vi anvender, når vi vil angive, at vi har tiltro til vores egne evner i mødet med krav og udfordringer. (Clausen, 1997.) Hans Clausen har imidlertid en tilføjelse til denne definition, der er væsentlig, når der skal skelnes mellem og selvværd: Selvtillid bør efter min opfattelse bruges om det overvejende situationsbestemte. (Clausen, 1997). Selvværd er altså en oplevelse af eget værd, som altid er til stede, uanset hvilken sammenhæng man befinder sig i og er derfor ikke situationsbestemt. Ole Varming forklarer selvværd som barnets/den voksnes følelse og oplevelse af at være værdsat, som den man er og at have ret til at være den, man er. Begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse

12 af personen, således som denne er - i modsætning til den betingede værdsættelse. (Varming, 1995, p. 13). Udvikling af empati I barnet skabes gennem ydre pædagogisk påvirkning en indsigt om mange forskellige situationer, opførsler og roller i differentierede situationer. Den følelsesmæssig erkendelse opstår ved påvirkning af de mange følelser, der gennem opdragelsen nuanceres og bliver til væsentlige livsværdier. Den personlige selvfølelse i kombination påvirkninger fra personlig og social fleksibilitet er forudsætningen for udvikling af empati. En empati, der er præget af grundlæggende følelser om selvindsigt i hvem jeg er, og hvad jeg står for. Hertil tilføjes den nødvendige fleksibilitet, så det gøres muligt, at børn kan se på anderledes tænkende og handlende kammerater og ikke blive provokeret af forskellene, men derimod kunne sige: jeg er som jeg er, og han er som han er. Vi er forskellige men jeg er ikke bange for anderledes tænkende og handlende personer. Ved at acceptere forskellighed opstår et af demokratiets værdimæssige grundpiller, nemlig at stole på at andres afgørelser godt kan accepteres, uden at det virker truende på min personlige integritet. Empati er ligeledes baseret på den rollefleksibilitet, som man har tilegnet sig - en personlig og social viden, der gør, at man som person har et parat handlesæt, der passer til mange forskellige situationer og roller og man kan tilpasse sig uden at være eftersnakkende. Man lægger vægt på at formidle væsentlighed gennem følelser og sætte dette samme med situationserfaring. Barnet udvikler sin empati fra spædbarn frem mod voksenalderen, fra at være egocentrisk tænkende og handlende til at kunne overskue nære forhold præget af konkret tænkning, frem mod de mere overordnede følelser af moralsk/etisk karakter. Udviklingen af empati indeholder generøsitet, hjælpsomhed, betænksomhed, samarbejdsevne og evnen til at kunne tilgive. Udvikling af anerkendelse Når kombineres med personlig og social fleksibilitet skabes værdien anerkendelse, forstået som at personen både skal kunne give anerkendelse til andre samt kunne modtage andres anerkendelse. Barnet udvikler sin evne til at modtage anerkendelse fra spædbarn frem mod voksenalderen. Det er en proces, der går fra at være ros i de rigtige situationer, til at barnet kan overskue ros/ris, bundet til en situationsnær konkret tænkning frem mod komplicerede forståelser for, hvilken faglighed der ønskes i sammenhæng med nuancerede situationsspil. Udviklingen af anerkendelse indeholder erkendelse baseret på elementer fra Levines beskrivelse af adfærd i forhold til regulering af handling og tænkning. Se skitse:

13 At kunne evaluere (G) At erkende egne grænser og skabe læreprocesse At sæ ressou rette At kunne styre arbejdet under en opgaveløsning At samordne forskellige funktioner (E) Udvikling en af anerkend -else At tilpasse hastighed og være vedholdende At kunn situatio At forud forbered

14 At kunne evaluere (G) At erkende egne grænser og skabe læreprocesse At sæ ressou rette At kunne styre arbejdet under en opgaveløsning At samordne forskellige funktioner Udvikling en af anerkend -else At tilpasse hastighed og være vedholdende At kunn situatio At forud forbered Dette kan kort beskrives som: selvværd opstår som en erkendelse mellem påvirkningen af og selvfølelse. Empati opstår som en erkendelse mellem påvirkningen af selvfølelsen og personlig/social fleksibilitet. Anerkendelse -personlig/social- er en erkendelse mellem personlig/social fleksibilitet og. Dette kan illustreres

15 Kunne, fagligt, lærergruppe PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV SELVVÆRD Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social EM- PAT I Personlig. Ville, personl forældr

16 Kunne, fagligt, lærergruppe PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV SELVVÆRD Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social EM- PAT I Personlig. Ville, personl forældr Med baggrund i værdier ud fra personlige, faglige og sociale elementer viser modellen, hvordan dannelse af værdisæt kan foregår hos børn og unge. Modellerne skal sandsynliggøre, hvordan barnet tilpasses og integrerer oplevelser som værdisæt. Det personlige grundlag for motivation Et barn, der her udviklet empati, vil opleve en stor glæde ved at være sammen med andre og se deres forskellighed, og det vil være aktiv i samværet med andre, ligesom det vil søge nye udfordringer i det sociale samspil. I barnet er motivet til at være sammen med andre en interesse for forskellighed. F.eks. er det almindeligt, at børn kommer hjem fra skole og fortæller om, hvad andre gjorde, som var anderledes end det, de selv ville gøre. Barnet fokuserer på det, som er anderledes. Motivationen til at udvikle empati ligger i lysten til at være sammen om fælles interesser og en fascination af forskellighed. En forskellighed som barnet sammenligner med dets egen personlighed og som kan besvare spørgsmål som: hvem er jeg i forhold til dig?. Et barn med et udviklet selvværd ønsker at kunne bidrage til det sociale fællesskab med et konstruktivt indhold. Barnet ønsker at deltage med sin viden om verden ud fra en personlig interesse i at være deltager i det kommunikative samspil. Hos en del børn opstår der faglige særinteresser i perioder af deres liv, og dette er en del af at skabe sig et omfattende og specifikt fagligt grundlag i forhold til at vise sin personlige og nære verden, at man kan bidrage med viden. Man er noget værd, og med sit selvværd kan verden få gavn af den viden, man har erhvervet sig. Motivet drejer sig om faglig præstation i samspil med andre. Motivationen er i samspil med andre at kunne præstere en relevant paratviden.

17 Hvis dette område ikke stimuleres og udvikles, udvikles en umotiveret personlighed, som dybest set ikke har interesse i andre end sig selv, og alle opgaver skal kunne relateres til noget, som der er umiddelbar udbytte af. Disse personer har et meget lavt selvværd og viser ingen empatisk interesse. Motivationen ses kun i glimt for at tilfredsstille egne behov. Det er i denne gruppe, at tidligt skadede børn og stærkt neurotiske personer kan findes Motivation kan anskues ud fra barnets selvværd og empati som et ønske om at tilegne sig en faglighed, en fakta viden og en personlighed viden om den nære verden. Det sociale grundlag Hos barnet kan en personlig/social empatisk indsigt og forståelse ses i sammenhæng med en personlig/social anerkendelse og viser sig som en udtalt interesse for andre mennesker, deres familie, arbejdssituation og deres livshistorie. En veludviklet empatisk følelse bevirker, at personen føler en social interesse for andre og deres situation. Personlig og social anerkendelse giver indsigt i ros og ris og giver anledning til at stille spørgsmål som: hvad er du specifikt god til? hvad er dine potentialer? hvor har du dine svagheder?. Det sociale grundlag opstår i et samspil mellem at prøve grænser af og at bidrage med løsninger af konflikter. Dette forhold kan iagttages, når mindre børn leger politimand i forhold til andre, men gerne selv må forbryde sig. Hvis det sociale grundlag ikke er velfungerende, får barnet en et asociale samvær med andre. Empatien for andre kan være meget lav og dermed mangler medfølelse og indsigt i andres tanker. Personer med lav social empati kan kun tænke egocentrisk. De har et meget stort behov for at fortælle, hvad de kan for at høste anerkendelse, ligesom de i samtaler beretter om alle de utrolige præstationer, andre har anerkendt dem for. Negativ anerkendelse medfører med det samme, at disse personer er utroværdige, og at man ikke ønsker at have noget med dem at gøre. Udelukkelsen gælder specielt nære personer, forældre eller søskende til personer med lav social status. Det er i denne gruppe, at karakterafvigere og enspænderne findes. Det social grundlag kan anskues som en social empati, et ønske om at finde og forstå sociale potentialer i et samspil med at forstå og anvende ros og ris (den personlige/sociale anerkendelse) som regulerende faktor på egoismen. Den faglige interesse I samspillet mellem barnets selvværd og den personlig og social anerkendelse findes den faglige interesse. interesse og motivation hænger sammen med barnets indre oplevelse af, at viden dels kan bruges som en glæde ved at være vidende, men det giver også anerkendelse og status at have viden i forskellige sociale situationer. Jo bedre man er i stand til at benytte sin relevante faktuelle viden i de rigtige situationer, jo mere vil man opleve at blive anerkendt for at være en person, der er givende og værdsat. Dette kan kort beskrives som: Den personlige motivation opstår i samspillet mellem empati og selvværd.

18 Det sociale grundlag opstår mellem empati og personlig og social anerkendelse Den faglige interesse opstår mellem selvværd og personlig og social anerkendelse Dette kan illustreres som følgende: Kunne, fagligt, lærergruppe FAGLIG IN- PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet DET SOCIALE GRUNDLAG Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social BAR- NET, ELEV EM- PAT I Personlig. SELVVÆRD Personlig selv følelse PERSON MOTIV Ville, personl forældr Kammeratskabets betydning Ud fra et individualistisk synspunkt er denne model færdigudviklet, men verden er mere end en model, og for mange børn børn som unge- er kammeratskabet måske det allervigtigste. Kammeratskabsgruppen kan give den enkelte en identitet af at være en god kammerat. Hvad sker der i barnet, når opfattelsen af selvværd, empati og den personlige og sociale anerkendelse udvikles i kammeratskabsgruppen? Hos mindre børn baserer selvværd sig på, hvad der er rigtigt og forkert udfra konkrete situationer. Hvis barnet kan finde ud af det, så vokser selvværdet. At have et godt selvværd forhindrer ofte, at der opstår konflikter i de mest kendte situationer f.eks. mellem søskende. Der er mange teorier om dannelse af personlighed ud fra det nummer, man har i søskenderækken, og der er ingen tvivl om, at barnets selvværd er meget bestemmende for, om søskenderelationerne klares med succes. Hvis den førstefødte har skabt sig et selvværd baseret på at have mestret en række situationer, vil det være meningsløst at afgive denne status. Derfor vil nummer to i søskenderækken blive nødt til at finde sin egen plads og danne sit eget selvværd ud fra andre situationer. Altså sker der en differentiering af succeser og dannelse af selvværd ud fra, hvordan barnet mestrer sine egne situationer. Det er sådanne forhold, som er baggrunden for udvikling af kammeratskaber. Selvværdet er

19 bundet til situationer, og hvis to børn kan opnå at supplere hinanden i nogle situationer, vil begge udvikle et højere selvværd. Selvværd bygges op fra simple genkendelses- og forståelsesprocesser til komplicerede anvendelser, analyser og synteser. Børns fastholdelse gennem dage af de samme lege er en situation, som kræver at forståelsen omformes til en konkret anvendelse. Gentagelserne giver den sikkerhed, der er basal for dannelsen af et fælles selvværd. Ved at gentage legemønstre skabes en synergi, et løft af situationen i dannelse af et fælles selvværd. Mange kan stadig som voksne gengive de lege, som varede over lang tid, ligesom de genkalder sig nye regler, og hvad der skete i samværet med kammeraterne. Et samvær der har givet et fælles løft og skabt selvværd. Empati er at kunne se sig selv som person og samtidig kunne acceptere en anden med de særtræk, som den person måtte have. Det vil sige, at den umiddelbare egocentri ophæves, og der skabes et fælles rum for udvikling, hvor begge personer stadig kan bevare deres integritet. Jo flere erfaringer barnet får af den karakter, desto mere accept og tolerance vil der udvikles. Dette betyder også, at et barn kan acceptere kammerater, der er meget anderledes, og at hjælpsomhed kan indeholde stor fleksibilitet. Når barnet hjælper en anden, føles der overensstemmelse ved at have de samme oplevelser. Derfor kan normale børn godt have en meget handicappet god kammerat, fordi det er opnåelsen af ligeværd i situationen, som er det fælles mål. I udviklingen af den personlige og sociale anerkendelse har det stor betydning, at barnet både kan give og tage, så der kan skabes accept af at være fleksibel i situationen og samtidig kunne bidrage med en faglig viden. Barnets oplevelse kan selvfølgelig ses isoleret, men det vil være mere naturligt at betragte anerkendelse som et socialt og kommunikativt fænomen, hvor barnet ønsker at skabe situationer og bidrage med sin viden og vise sin fleksibilitet med en relevant situationsfornemmelse, så der skabes gode vilkår for fælles kommunikation. Børns basale kammeratskabsdannelse foregår ved, at - børnenes selvværd skabes ud fra mestring af egne og fælles situationer - et barn kan hjælpe et andet og føle samhørighed ved at dele de samme oplevelser - der kan skabes gode vilkår for fælles oplevelser og kommunikation.

20 Kunne, fagligt, lærergruppe FAGLIG IN- PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet DET SOCIALE GRUNDLAG Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social BAR- NET, ELEV EM- PAT I Personlig. SELVVÆRD Personlig selv følelse PERSON MOTIV Ville, personl forældr Den dynamiske trekant i en kultur sammenhæng Personlighedens udvikling i en multikulturel sammenhæng bekrives som en tilføjelse til den dynamiske trekant. Det er en model, der beskriver opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i samfundsmæssige sammenhænge der hvor de bor, samtidig med at deres etniske baggrund inddrages. I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring. kunne - kan Socialisation skulle - skal Personlighed ville - vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelsestrekant. Kunne, kan Skulle, Ville, vil, vilje Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt indeholdende både Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI), ligesom det også rummer Vygotsky s

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Nye læringsformer for unge Munkholm

Nye læringsformer for unge Munkholm Nye læringsformer for unge Munkholm v. Steen Hilling Munkholm, Vongevej 5 7300 Jelling e-mail: sh@munkholm.cc www.munkholm.cc tlf. 75 87 33 11 1 Kort præsentation: Steen Hilling, aut. psykolog, specialistgodkendt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Danmarks Vejlederforening Landsmøde 8.-9. september 2011

Danmarks Vejlederforening Landsmøde 8.-9. september 2011 Danmarks Vejlederforening Landsmøde 8.-9. september 2011 Tænk før du vejleder! -om kommunikation og fornyelse Aut. Psykolog Bent Hougaard JEG EN VEJLEDER! JEG EN VEJLEDER Skal vejlede andre om deres muligheder/ønsker

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere