Den dynamiske trekant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den dynamiske trekant"

Transkript

1 Den dynamiske trekant Sammenhænge mellem den læringsmæssige, personlige og sociale udvikling beskrives og den særlige dynamik i værdier begrundes. Uden værdier ingen motivation og livskvalitet, så her er virkelig en artikel med vægt. I denne artikel beskrives pædagogik som læren om opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i samfundsmæssige sammenhænge. Læs mere I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring kunne kan Socialisation skulle skal Personlighed ville vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelses-trekant. Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt og omfatter fra træning til problemløsning, fra konvergent læring (at nærme sig hinanden) til divergent læring (at have forskellig retning). Men begrebet indeholder også Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI) defineret som den sproglige, den visuelle, den logiske, den musikalske, den krops/kinæstetiske samt den personlige/sociale kompetence. Udviklingsbegrebet skal altså forstås dynamisk, således som det er repræsenteret hos den russiske psykolog Vygotsky, som betragter udvikling og læring som sammenhængende, og han pointerer derfor vigtigheden af at have øje for "zonen for nærmeste udvikling". Kunne er i kort form faglighed og tilegnelse af faglighed. Skulle har at gøre med socialisation. Primær/basal/socialisation som tillid, selvstændighed og initiativ og sekundær socialisation omhandler fravær af mindreværd, sikkerhed i egen identitet og at kunne klare intimitet. Psykologen Max-Neef har opdelt socialisation i følgende begreber: Primær socialisation: Bestandighed, eksistens Beskyttelse, sikkerhed Hengivenhed, kærlighed Forståelse Sekundær socialisation: Deltagelse, medbestemmelse Fritid Frembringelse, at skabe noget Identitet Frihed Kunne, Kunne, kan kan

2 Skulle, Skulle, Ville, vil, Ville, vilje vil, vilje Ville omfatter barnets personlige vilje og hænger sammen med begrebet motivation. Det er børn med emotionel sikkerhed, som er robuste og som kan gendanne deres egen verden i en foranderlig virkelighed i stand til at skabe en personlig teori om denne virkelighed. Dynamikken opstår ved spændinger inden for disse begreber, og ved de relationer der findes mellem kunne, skulle og ville. En dynamisk pædagogisk model skabes ved at tage et positivt udgangspunkt i de tre kernebegreber og ved at sammenligne teori og praksis. Kunne i forhold til "ville" og "skulle". Betyder en faglig opkvalificering af barnet ud fra dennes stærke kompetencer, hvilket kan betyde en ændring af barnets egen opfattelse af vilje og motivation. Det er en elev, som opfatter sig som faglig kompetent, kan sætte sig faglige mål, være metodisk kompetent og efterfølgende kan opleve at have fået en forbedret ; at føle sig kompetent på det sociale plan i hjemmet, på arbejdspladsen og til fester. En elev med en faglig kompetence har større og viljestyrke, og har samtidig en bedre social kommunikation, idet barnet har noget at ytre sig kvalificeret om. Der skal således sættes både undervisningsmål og læringsmål. Ville i forhold til "kunne" og "skulle" Udfolder sig inden for det socialpædagogiske område med fokus på barnets mulighed for udfoldelse af personlige mål. Barnet skal have så stort et råderum, at han både kan få øje på sine egne muligheder, samtidig med at han kan vurdere, hvor de kan udnyttes hensigtsmæssigt. Herved opnår barnet at styrke sine egne muligheder og samtidig forøge sin vilje og sin selvstændighed. Relationen mellem "ville" og "skulle" opnås ved, at barnet kan anvende samme vækstpædagogik over for andre, altså at give andre mulighed for at udtrykke sig og komme til orde mm. Relationen mellem "ville" og "kunne" opnås ved, at barnet føler sig som faglig kvalificeret, og i praksis ses det ved, at barnet kan vælge realistisk i forhold til egne faglige kompetencer. Nøgleordene i dette relationssystem er vækstpotentialer og den socialpædagogiske vækstpædagogik. Skulle i forhold til "kunne" og "ville" "Skulle" omhandler børnenes primære og sekundære socialisation. Problemer i den primære socialisationsperiode sætter sig alvorlige spor, som ikke bare kan negligeres. Børnne skal i behandling, så de får indarbejdet nye erfaringer til tackling af sociale situationer. De vil være personer, som altid vil have store problemer med at knytte sig til andre pga. de tidlige følelsesmæssige skader. Den mest anvendte pædagogik i forhold til disse tidligt skadede er: fysiske afgrænsninger

3 klare aftaler faste arbejdsrutiner træning af procedurer ingen skift af primær personer aftaler, som kun ændres, hvis det er forberedt over længere tid. Hvis en sådan pædagogik kan overholdes over længere tid, kan det lykkedes at få barnet til at føle en sikkerhed i forhold til sine omgivelser og vise vilje og begyndende personlig styrke. Udviklingsmæssigt foregår dette på et konkret plan. Sekundær socialisation Børn, der har problemer i den sekundære socialisation, deltager sjældent i sociale aktiviteter, og de har få kammerater. De har svært ved at overskue konsekvenserne af deres beslutninger, og deres jeg- opfattelse er lav. De kræver frihed, men de ved ikke, hvad den skal bruges til. Barnets primærpersoner skal være få, og alle informationer skal fremlægges for barnet som en overskuelig udfordring, ligesom de skal skæres ned til nøjagtig den enhed, barnet tidligere har haft positiv erfaring med. Det er børn, som spørger meget, og de vil bekræftes - hele tiden. Det er let at opleve dem som pågående og aggressive, men det er den måde, de afprøver deres egne sociale grænser på.. Succesen i det pædagogiske arbejde måles ved, at læreren kan trække sig, så tiden mellem hver social kontakt forlænges. Primærpersoner, sociale miljøer og indlæringstilrettelæggelse. De børn, som har problemer i primær og sekundær socialisationen, skal have et begrænset antal primærpersoner, og det sociale miljø skal tilrettelægges på barnets præmisser. Der skal være særlig opmærksomhed på kun at give få informationer ad gangen. Hvis dette lykkes vil relationen mellem "kunne", "skulle" og "ville" blive bedre. Det betyder, at barnet vil opleve sig selv som et ansvarligt socialt menneske med personlige og faglige kvaliteter, fordi der er skabt grobund for barnets relation mellem det sociale (skulle) og den personlige vilje, værdsættelse og motivation (ville). Sammenhængen mellem en elevs socialisation (skulle) og udvikling (kunne) kan tilrettelægges ved, at en elev skal arbejde sammen med en anden, og en af dem skal have lærerrollen. Lærerrollen medfører, at barnet skal formidle på sine egne og den andens præmisser samtidig. Det vil sige, at begge børn skal kende hinandens indlæringskompetence. Husk, indlæring skal gentages. En pædagogisk udviklingsmodel Udvikling foregår gennem tre vigtige trin: 1. megen hjælp til at genkende og forstå med sikkerhed 2. selvstændig anvendelse uden hjælp 3. at kunne analysere - finde de vigtige delelementer i en helhed - og kunne danne synteser (sammenhænge) ud fra egn Hvis vi bruger den model på børnenes sociale udvikling vil trin et betyde, at gentagelse og træning af sociale regler skal være grundlæggende over så lang tid, at der har fundet en overindlæring sted (det sidder i rygmarven). Trin to betyder, at barnet selvstændigt kan foretage sig sociale handlinger i den rigtige kontekst. Det kan f eks. være, at de ikke opfører sig som gale på et cafeteria, men forstår at afvikle de socialt acceptable regler, som gælder på det pågældende cafeteria. Man kan ikke på det trin forvente refleksioner over sine handlinger, og barnet kan også

4 reagere med selvretfærdighed. På trin tre forventes det, at barnet kan tænke sig om og finde den rigtige grimasse til netop den situation. Man siger ikke nødvendigvis alt, hvad man tænker. Men barnet ved, hvad der forventes og gør det rigtige uden at virke kunstig Den her anførte progression er vigtig at have for øje, da nogle børn kan have en særlig god udvikling - et potentiale- inden for et enkelt afgrænset område. Dette kan bruges til at løfte barnet på områder, hvor udviklingen måske går mindre godt. Der findes f eks. børn som er på trin tre i socialisation, men som samtidig har store indlæringsvanskeligheder og befinder sig på trin et vedrørende indlæring og udvikling af mere faglig karakter. Der kan være tale om velbegavede børn, som er svært ordblinde - har dysleksi - som netop ofte er kendetegnet ved at kunne se og fornemme mange sociale situationer meget hurtigt i "den virkelige verden". Men de kan ikke få noget ud af en læsetekst, fordi al deres energi går til at stave eller læse ordbilleder i en tekst. Disse svært ordblinde har erfaring og udviser handlinger på trin tre inden for socialisation, men det sprog/faglige "'kan" ligger kun på trin et. I et traditionel skolesystem vil sådanne børn ikke blive vurderet efter fortjeneste, men vil med stor sandsynlighed blive opfattet som en trin ét elev. Kernen i pædagogik er opdragelse. I al opdragelse skal formålet være acceptabelt og de anvendte midler og metoder til at nå målet skal være velegnede. Pædagogik er analyse og handlingerne set i relation til den enkeltes liv og livsforløb. Derfor er det vigtigt, at læreren er i stand til at finde de forhold, som gør det muligt at vurdere og handle både positivt og relevant. I relation til den beskrevne dannelsestrekant er der foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse med udvalgte brugergrupper. Der er udspurgt og diskuteret med lærere, som særligt har forholdt sig til kunne dvs. fagligheden i forhold til børn. Der er diskuteret med grupper af forældre, der har forholdt sig til ville dvs. børns personlighed, og der er gennemført diskussioner med pædagoger i forhold til anvendelse af begrebet skulle dvs. børns og unges socialisation. Undersøgelsesdesignet har været sortering af værdikort med holdningsudtryk og efterfølgende diskussion for at finde frem til det vigtigste værdi- og holdningsmættede begreb. Der har deltaget langt over 200 i disse sorteringer og diskussioner. Pædagogerne og fagligheden Pædagogerne er enige om, at det er meget vigtigt med en høj grad af faglighed, så børnne har noget på harddisken, der kan vise, at de har tilegnet sig viden. En viden der både er en paratviden og en metodisk viden. Paratviden er vigtig for at kunne klare sig indenfor IT, og de børn som har denne specifikke faglige viden har høj status blandt andre børn og pædagogerne. En metodisk viden om anvendelse af sprog, matematik og andre fag f.eks. tilegnelse af nye sprog er alle børn og pædagogerne enige om giver høj prioriteret. Børn, der magter at tilegne sig nye færdigheder hurtigt og præcist, har høj status blandt kammerater og lærere. heden er vigtig og den giver status. Pædagogerne, som har deltaget i undersøgelsen er enige i at barnets faglige er bærende for status og tilegnelse af nye faglige færdigheder.

5 Kunne, fagligt, lærergruppe Forældrene og personligheden Forældre er enige om, at det er meget vigtigt med en stærk personlighed, så børn og unge ikke oplever at de vælter ved modgang. Ingen kommer igennem livet uden modgang eller nederlag, men det er til for at overvindes. Assertion er en måde at hjælpe sine egne børn og unge til en god selvindsigt og samtidig give dem redskaber til at klare personlige problemer på. Forældre sætter fokus på barnets følelsesliv og en styrkelse af kunne støtter personlighedens udvikling. Det er vigtigt at have personlige metoder til selvudvikling og samtidig vide, at der er primære personer man altid kan stole på. Det giver status at kunne vise sin personlighed blandt kammeraterne. Forældre, som har deltaget i undersøgelsen er enige i, at barnets og den unges selvfølelse er bærende for status og vil være måden at klare sig gennem livet i medgang som modgang. Dette kan nu tilføjes på trekanten.

6 Personlig selv følelse Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig. Ville, personl forældr

7 Personlig selv følelse Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig. Ville, personl forældr Pædagogisk personale og socialisation Pædagogisk uddannet personale er enige i, at det er meget vigtigt med en veludviklet social forståelse af sine nære personer og omgivelser. Det giver børn og unge en indsigt i, at man skal agere forskelligt i forskellige situationer f.eks. er det tilladt at spise med hånden på McDonald, men ikke på en fem stjernet restaurant. Man skal kende dresskoden til fest og hverdag og kunne tilpasse sig mange roller og situationer i løbet af en almindelig dag. Socialisation drejer sig om tilpasning og forståelse af andre personer nære som fjerne ligesom man skal forstå omgivelserne krav og forventninger. Personer der har svært ved at handle socialt bliver meget ofte ensomme, fordi de ikke opleves at være givende i sociale sammenhænge. Rollespil og lege er en måde at hjælpe til at få en god social indsigt og samtidig angive måder at klare sociale problemer på. Der opbygges en social fleksibilitet. Når pædagoger sætter fokus på barnets sociale tilpasning sker der en styrkelse af den personlige og sociale fleksibilitet. Læringsmetoder som f.eks. rollemodeller, og rum for social træning til social udvikling er vigtige når barnet samtidig kan føles sig tryg ved det primære pædagogisk personale. At gå galt i sociale sammenhænge er meget kritisk i barnets fire til fem års alder og igen i pubertet. Det giver status at kunne vise sine sociale evner blandt børn, pædagoger og lærere. Pædagoger, som har deltaget i undersøgelsen er enige i at barnets og den unges personlige og sociale fleksibilitet er bærende for status og vil være måden at klare sig gennem livet i medgang som modgang. Dette kan nu tilføjes på trekanten.

8 Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social Personlig. Ville, personl forældr

9 Kunne, fagligt, lærergruppe Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social Personlig. Ville, personl forældr Pilene på trekanten angiver en dynamiske påvirkning, som kan medføre, at der i barnet eller den unge sker en erkendelse (assimilation) og en tilpasning (akkomodation). I centrum for de fælles anstrengelser er barnet/den unge, som sammen med forældrene kan opleve selvfølelse, af pædagogerne opbygge og i samarbejde med pædagogerne få mulighed for personlig/social fleksibilitet. Den dynamiske trekant viser en model, hvor der i samarbejde kan skabes et menneske med de dyder og værdier som efterspørges i et moderne demokrati. Den dynamiske trekant og personlighedens udvikling Personlighedens udvikling beskrives som en overbygning på den dynamiske trekant som en model, der beskriver opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i

10 samfundsmæssige sammenhænge. I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring. kunne - kan Socialisation skulle - skal Personlighed ville - vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelsestrekant. Kunne, kan Ville, vil, Skulle, vilje Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt indeholdende både Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI), ligesom det også rummer Vygotsky s "zonen for nærmeste udvikling". Kunne er i kort form faglighed og tilegnelse af faglighed. Skulle har at gøre med socialisation. Primær/basal/socialisation som tillid, selvstændighed og initiativ og sekundær socialisation omhandler fravær af mindreværd, sikkerhed i egen identitet og at kunne klare intimitet. Ville omfatter barnets personlige vilje og hænger sammen med begrebet motivation. Det er børn med emotionel sikkerhed, som er robuste og som kan gendanne deres egen verden i en foranderlig virkelighed i stand til at skabe en personlig teori om denne virkelighed. Dynamikken opstår ved spændinger inden for disse begreber, og ved de relationer der findes mellem kunne, skulle og ville. Med udgangspunkt i den dynamiske trekant gennemgås centrale begreber i personligheden som selvværd, og selvfølelse, og de kobles sammen med faglighed, social udvikling og motivation. hed og Barnet udvikler sit selvværd fra spædbarn til voksenalderen fra at være egocentrisk tænkende og handlende til at kunne overskue forhold, der er nære og præget af konkret tænkning. En udvikling som fører frem mod mere overordnede følelser af moralsk/etisk karakter i sammenhæng med de mange fagligt relaterede og aktuelle emner, der indgår i en dagligdag. Det er en ydre påvirkning, der i barnet skaber en følelsesmæssig erkendelse, som kan blive til væsentlige livsværdisæt gennem udviklingen fra barn til voksen. Når gennem barnets beherskelse af fagligheden mødes med den personlige selvfølelse, opstår et selvværd i barnet. Et selvværd, der er præget af nogle grundlæggende følelser om at kunne stole på sig selv og have en viden om, hvad man vil og ikke vil, at have en vilje. Selvværdet baserer sig

11 også på den viden, som man har tilegnet sig - en faglig viden, der gør, at man som person har en paratviden, der passer til mange forskellige situationer f.eks. at man ikke er kedelig at være sammen med, at man kan skabe lydhørhed ved at holde en samtale fast i en relevant faglighed, at man kan f.eks. konversere om havebrug og skifte til miljøforhold, at man kan holde tråden og politisere om globale forhold osv. Der er brug for afklaring og præcision af de anvendte begreber. Ole Varming forklarer begreberne selvopfattelse, selvfølelse og selvvurdering på følgende måde: Selvopfattelse: Barnets/den voksnes opfattelse af holdninger, viden og følelser over for sig selv, altså den subjektive opfattelse af sig selv, sin kunnen, sine handlinger og sine relationer til andre og til krav i sit miljø. Selvopfattelse læres ved barnets samspil med nærmiljøet. Den udvikles i kraft af barnets egne vurderinger af sig selv, af andres vurderinger af barnet, således som barnet opfatter dem, og på grundlag af barnets vurdering af sig selv i forhold til normer, værdier og livsmønstre i nærmiljøet, kulturen og samfundet. Selvopfattelse repræsenterer en hovedkilde til motivation. Derfor er det vigtigt at belyse, hvorledes barnets selvopfattelse stimuleres i hjemmet i forhold til børnehaven. (Varming, 1995, p. 12.) Selvfølelse: Følelsen af at eksistere og at være virkelig i modsætning til oplevelsen af uvirkelighed og indre tomhed og at have kontakt med sine egne følelser og behov, dvs. at kunne føle og opleve sig selv. Selvfølelse er forbundet med evne til at handle spontant, dvs. ud fra sine følelser og med ægthed og autencitet. (Varming, p. 12.) Selvvurdering: Barnets/den voksnes vurdering af sine egne egenskaber, færdigheder, præstationer og sociale fremtræden m.v. i relation til oplevede krav og forventninger fra omgivelserne; selvvurdering kan foregå som en bedømmelse af sig selv ved hjælp af en selvvurderingsskala. Selvvurderingen kan være positiv eller negativ. (Varming, 1995, p. 12.) Selvtillid på følgende måde: Barnets/den voksnes tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence, oplevelsen af at være god til noget, at kunne magte de opgaver, som man stiller sig og til at kunne magte de udfordringer, som man møder. Det er oplevelsen af at være et autonomt, og indre kontrolleret menneske i modsætning til oplevelsen af at være kontrolleret af ydre instanser. Selvtillid udvikles i barndommen gennem andres, især voksnes anerkendelse, bekræftelse og værdsætning af barnets initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og disciplinering hæmmer udviklingen af (Varming. l995,p.13.). Termen synes oftest anvendt i betydningen selvværd - i daglig sprogbrug. Hans Clausen giver en kortere forklaring på begrebet. idet han siger: at er et begreb vi anvender, når vi vil angive, at vi har tiltro til vores egne evner i mødet med krav og udfordringer. (Clausen, 1997.) Hans Clausen har imidlertid en tilføjelse til denne definition, der er væsentlig, når der skal skelnes mellem og selvværd: Selvtillid bør efter min opfattelse bruges om det overvejende situationsbestemte. (Clausen, 1997). Selvværd er altså en oplevelse af eget værd, som altid er til stede, uanset hvilken sammenhæng man befinder sig i og er derfor ikke situationsbestemt. Ole Varming forklarer selvværd som barnets/den voksnes følelse og oplevelse af at være værdsat, som den man er og at have ret til at være den, man er. Begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse

12 af personen, således som denne er - i modsætning til den betingede værdsættelse. (Varming, 1995, p. 13). Udvikling af empati I barnet skabes gennem ydre pædagogisk påvirkning en indsigt om mange forskellige situationer, opførsler og roller i differentierede situationer. Den følelsesmæssig erkendelse opstår ved påvirkning af de mange følelser, der gennem opdragelsen nuanceres og bliver til væsentlige livsværdier. Den personlige selvfølelse i kombination påvirkninger fra personlig og social fleksibilitet er forudsætningen for udvikling af empati. En empati, der er præget af grundlæggende følelser om selvindsigt i hvem jeg er, og hvad jeg står for. Hertil tilføjes den nødvendige fleksibilitet, så det gøres muligt, at børn kan se på anderledes tænkende og handlende kammerater og ikke blive provokeret af forskellene, men derimod kunne sige: jeg er som jeg er, og han er som han er. Vi er forskellige men jeg er ikke bange for anderledes tænkende og handlende personer. Ved at acceptere forskellighed opstår et af demokratiets værdimæssige grundpiller, nemlig at stole på at andres afgørelser godt kan accepteres, uden at det virker truende på min personlige integritet. Empati er ligeledes baseret på den rollefleksibilitet, som man har tilegnet sig - en personlig og social viden, der gør, at man som person har et parat handlesæt, der passer til mange forskellige situationer og roller og man kan tilpasse sig uden at være eftersnakkende. Man lægger vægt på at formidle væsentlighed gennem følelser og sætte dette samme med situationserfaring. Barnet udvikler sin empati fra spædbarn frem mod voksenalderen, fra at være egocentrisk tænkende og handlende til at kunne overskue nære forhold præget af konkret tænkning, frem mod de mere overordnede følelser af moralsk/etisk karakter. Udviklingen af empati indeholder generøsitet, hjælpsomhed, betænksomhed, samarbejdsevne og evnen til at kunne tilgive. Udvikling af anerkendelse Når kombineres med personlig og social fleksibilitet skabes værdien anerkendelse, forstået som at personen både skal kunne give anerkendelse til andre samt kunne modtage andres anerkendelse. Barnet udvikler sin evne til at modtage anerkendelse fra spædbarn frem mod voksenalderen. Det er en proces, der går fra at være ros i de rigtige situationer, til at barnet kan overskue ros/ris, bundet til en situationsnær konkret tænkning frem mod komplicerede forståelser for, hvilken faglighed der ønskes i sammenhæng med nuancerede situationsspil. Udviklingen af anerkendelse indeholder erkendelse baseret på elementer fra Levines beskrivelse af adfærd i forhold til regulering af handling og tænkning. Se skitse:

13 At kunne evaluere (G) At erkende egne grænser og skabe læreprocesse At sæ ressou rette At kunne styre arbejdet under en opgaveløsning At samordne forskellige funktioner (E) Udvikling en af anerkend -else At tilpasse hastighed og være vedholdende At kunn situatio At forud forbered

14 At kunne evaluere (G) At erkende egne grænser og skabe læreprocesse At sæ ressou rette At kunne styre arbejdet under en opgaveløsning At samordne forskellige funktioner Udvikling en af anerkend -else At tilpasse hastighed og være vedholdende At kunn situatio At forud forbered Dette kan kort beskrives som: selvværd opstår som en erkendelse mellem påvirkningen af og selvfølelse. Empati opstår som en erkendelse mellem påvirkningen af selvfølelsen og personlig/social fleksibilitet. Anerkendelse -personlig/social- er en erkendelse mellem personlig/social fleksibilitet og. Dette kan illustreres

15 Kunne, fagligt, lærergruppe PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV SELVVÆRD Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social EM- PAT I Personlig. Ville, personl forældr

16 Kunne, fagligt, lærergruppe PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet BAR- NET, ELEV SELVVÆRD Personlig selv følelse Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social EM- PAT I Personlig. Ville, personl forældr Med baggrund i værdier ud fra personlige, faglige og sociale elementer viser modellen, hvordan dannelse af værdisæt kan foregår hos børn og unge. Modellerne skal sandsynliggøre, hvordan barnet tilpasses og integrerer oplevelser som værdisæt. Det personlige grundlag for motivation Et barn, der her udviklet empati, vil opleve en stor glæde ved at være sammen med andre og se deres forskellighed, og det vil være aktiv i samværet med andre, ligesom det vil søge nye udfordringer i det sociale samspil. I barnet er motivet til at være sammen med andre en interesse for forskellighed. F.eks. er det almindeligt, at børn kommer hjem fra skole og fortæller om, hvad andre gjorde, som var anderledes end det, de selv ville gøre. Barnet fokuserer på det, som er anderledes. Motivationen til at udvikle empati ligger i lysten til at være sammen om fælles interesser og en fascination af forskellighed. En forskellighed som barnet sammenligner med dets egen personlighed og som kan besvare spørgsmål som: hvem er jeg i forhold til dig?. Et barn med et udviklet selvværd ønsker at kunne bidrage til det sociale fællesskab med et konstruktivt indhold. Barnet ønsker at deltage med sin viden om verden ud fra en personlig interesse i at være deltager i det kommunikative samspil. Hos en del børn opstår der faglige særinteresser i perioder af deres liv, og dette er en del af at skabe sig et omfattende og specifikt fagligt grundlag i forhold til at vise sin personlige og nære verden, at man kan bidrage med viden. Man er noget værd, og med sit selvværd kan verden få gavn af den viden, man har erhvervet sig. Motivet drejer sig om faglig præstation i samspil med andre. Motivationen er i samspil med andre at kunne præstere en relevant paratviden.

17 Hvis dette område ikke stimuleres og udvikles, udvikles en umotiveret personlighed, som dybest set ikke har interesse i andre end sig selv, og alle opgaver skal kunne relateres til noget, som der er umiddelbar udbytte af. Disse personer har et meget lavt selvværd og viser ingen empatisk interesse. Motivationen ses kun i glimt for at tilfredsstille egne behov. Det er i denne gruppe, at tidligt skadede børn og stærkt neurotiske personer kan findes Motivation kan anskues ud fra barnets selvværd og empati som et ønske om at tilegne sig en faglighed, en fakta viden og en personlighed viden om den nære verden. Det sociale grundlag Hos barnet kan en personlig/social empatisk indsigt og forståelse ses i sammenhæng med en personlig/social anerkendelse og viser sig som en udtalt interesse for andre mennesker, deres familie, arbejdssituation og deres livshistorie. En veludviklet empatisk følelse bevirker, at personen føler en social interesse for andre og deres situation. Personlig og social anerkendelse giver indsigt i ros og ris og giver anledning til at stille spørgsmål som: hvad er du specifikt god til? hvad er dine potentialer? hvor har du dine svagheder?. Det sociale grundlag opstår i et samspil mellem at prøve grænser af og at bidrage med løsninger af konflikter. Dette forhold kan iagttages, når mindre børn leger politimand i forhold til andre, men gerne selv må forbryde sig. Hvis det sociale grundlag ikke er velfungerende, får barnet en et asociale samvær med andre. Empatien for andre kan være meget lav og dermed mangler medfølelse og indsigt i andres tanker. Personer med lav social empati kan kun tænke egocentrisk. De har et meget stort behov for at fortælle, hvad de kan for at høste anerkendelse, ligesom de i samtaler beretter om alle de utrolige præstationer, andre har anerkendt dem for. Negativ anerkendelse medfører med det samme, at disse personer er utroværdige, og at man ikke ønsker at have noget med dem at gøre. Udelukkelsen gælder specielt nære personer, forældre eller søskende til personer med lav social status. Det er i denne gruppe, at karakterafvigere og enspænderne findes. Det social grundlag kan anskues som en social empati, et ønske om at finde og forstå sociale potentialer i et samspil med at forstå og anvende ros og ris (den personlige/sociale anerkendelse) som regulerende faktor på egoismen. Den faglige interesse I samspillet mellem barnets selvværd og den personlig og social anerkendelse findes den faglige interesse. interesse og motivation hænger sammen med barnets indre oplevelse af, at viden dels kan bruges som en glæde ved at være vidende, men det giver også anerkendelse og status at have viden i forskellige sociale situationer. Jo bedre man er i stand til at benytte sin relevante faktuelle viden i de rigtige situationer, jo mere vil man opleve at blive anerkendt for at være en person, der er givende og værdsat. Dette kan kort beskrives som: Den personlige motivation opstår i samspillet mellem empati og selvværd.

18 Det sociale grundlag opstår mellem empati og personlig og social anerkendelse Den faglige interesse opstår mellem selvværd og personlig og social anerkendelse Dette kan illustreres som følgende: Kunne, fagligt, lærergruppe FAGLIG IN- PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet DET SOCIALE GRUNDLAG Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social BAR- NET, ELEV EM- PAT I Personlig. SELVVÆRD Personlig selv følelse PERSON MOTIV Ville, personl forældr Kammeratskabets betydning Ud fra et individualistisk synspunkt er denne model færdigudviklet, men verden er mere end en model, og for mange børn børn som unge- er kammeratskabet måske det allervigtigste. Kammeratskabsgruppen kan give den enkelte en identitet af at være en god kammerat. Hvad sker der i barnet, når opfattelsen af selvværd, empati og den personlige og sociale anerkendelse udvikles i kammeratskabsgruppen? Hos mindre børn baserer selvværd sig på, hvad der er rigtigt og forkert udfra konkrete situationer. Hvis barnet kan finde ud af det, så vokser selvværdet. At have et godt selvværd forhindrer ofte, at der opstår konflikter i de mest kendte situationer f.eks. mellem søskende. Der er mange teorier om dannelse af personlighed ud fra det nummer, man har i søskenderækken, og der er ingen tvivl om, at barnets selvværd er meget bestemmende for, om søskenderelationerne klares med succes. Hvis den førstefødte har skabt sig et selvværd baseret på at have mestret en række situationer, vil det være meningsløst at afgive denne status. Derfor vil nummer to i søskenderækken blive nødt til at finde sin egen plads og danne sit eget selvværd ud fra andre situationer. Altså sker der en differentiering af succeser og dannelse af selvværd ud fra, hvordan barnet mestrer sine egne situationer. Det er sådanne forhold, som er baggrunden for udvikling af kammeratskaber. Selvværdet er

19 bundet til situationer, og hvis to børn kan opnå at supplere hinanden i nogle situationer, vil begge udvikle et højere selvværd. Selvværd bygges op fra simple genkendelses- og forståelsesprocesser til komplicerede anvendelser, analyser og synteser. Børns fastholdelse gennem dage af de samme lege er en situation, som kræver at forståelsen omformes til en konkret anvendelse. Gentagelserne giver den sikkerhed, der er basal for dannelsen af et fælles selvværd. Ved at gentage legemønstre skabes en synergi, et løft af situationen i dannelse af et fælles selvværd. Mange kan stadig som voksne gengive de lege, som varede over lang tid, ligesom de genkalder sig nye regler, og hvad der skete i samværet med kammeraterne. Et samvær der har givet et fælles løft og skabt selvværd. Empati er at kunne se sig selv som person og samtidig kunne acceptere en anden med de særtræk, som den person måtte have. Det vil sige, at den umiddelbare egocentri ophæves, og der skabes et fælles rum for udvikling, hvor begge personer stadig kan bevare deres integritet. Jo flere erfaringer barnet får af den karakter, desto mere accept og tolerance vil der udvikles. Dette betyder også, at et barn kan acceptere kammerater, der er meget anderledes, og at hjælpsomhed kan indeholde stor fleksibilitet. Når barnet hjælper en anden, føles der overensstemmelse ved at have de samme oplevelser. Derfor kan normale børn godt have en meget handicappet god kammerat, fordi det er opnåelsen af ligeværd i situationen, som er det fælles mål. I udviklingen af den personlige og sociale anerkendelse har det stor betydning, at barnet både kan give og tage, så der kan skabes accept af at være fleksibel i situationen og samtidig kunne bidrage med en faglig viden. Barnets oplevelse kan selvfølgelig ses isoleret, men det vil være mere naturligt at betragte anerkendelse som et socialt og kommunikativt fænomen, hvor barnet ønsker at skabe situationer og bidrage med sin viden og vise sin fleksibilitet med en relevant situationsfornemmelse, så der skabes gode vilkår for fælles kommunikation. Børns basale kammeratskabsdannelse foregår ved, at - børnenes selvværd skabes ud fra mestring af egne og fælles situationer - et barn kan hjælpe et andet og føle samhørighed ved at dele de samme oplevelser - der kan skabes gode vilkår for fælles oplevelser og kommunikation.

20 Kunne, fagligt, lærergruppe FAGLIG IN- PERSONLIG/SO C. Personlig og social fleksibilitet DET SOCIALE GRUNDLAG Skulle, socialisa-tion, pædagogisk personale Personlig og social BAR- NET, ELEV EM- PAT I Personlig. SELVVÆRD Personlig selv følelse PERSON MOTIV Ville, personl forældr Den dynamiske trekant i en kultur sammenhæng Personlighedens udvikling i en multikulturel sammenhæng bekrives som en tilføjelse til den dynamiske trekant. Det er en model, der beskriver opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i samfundsmæssige sammenhænge der hvor de bor, samtidig med at deres etniske baggrund inddrages. I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer: Udvikling/indlæring. kunne - kan Socialisation skulle - skal Personlighed ville - vil Disse begreber kan sættes ind i en dannelsestrekant. Kunne, kan Skulle, Ville, vil, vilje Kunne handler om barnets indlærings og udviklingsmuligheder - altså barnets potentialer - eller det personen med støtte kan lære sig. Indlæringsbegrebet forstås bredt indeholdende både Howard Gardners multiple intelligensbegreb (MI), ligesom det også rummer Vygotsky s

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 Udarbejdet juni 2016 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere