Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq."

Transkript

1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfresen. naqiterisoq: Pilersuiffik Amerlassusai: Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. Imai Aallaqqaassiut Meeqqat ulluat 1. juni Pitsaassusermik inerisaanermut tunngasoq imm Atuarfitsialaap tungaanut atuarfik eqaatsoq Atuarfik Samuel Kleinschmidtimi upernarnerani niuffanneq Sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat Siunertaqarluni attaveqaqatigiinneq aamma aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq ut Parisimut paasisassarsiorlutik angalanerat Paasisassarsiorluni angalanissamut katersineq Qorsussuarmi 9.ut paasisassarsiorlutik angalanerannut naatsorsuutit Indhold Forord Børnedagen 1. juni Noget om at udvikle kvalitet 1. del På vej mod Atuarfitsialak Forårsbasar på Atuarfik Samuel Kleinschmidt Lokale valg Konstruktiv kommunikation og konfliktløsning u s studierejse til Paris Indsamling til studietur Regnskab for studietur PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.). Grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfresen. Tryk: Pilersuiffik Oplag: 1800 eksemplarer. Gengivelse er tilladt. Assit/Fotos: Lone Frank (1, 4, 40 ), Kirsten Olsen (11, 12 ), m.fl. 2

2 Aallaqqaassiut Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartippoq - atuarfeqarnermut peqqussut nutaanngitsoq atorlugu atuarneq kingullerpaaq. Piffinni amerlasuuni atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq atorneqalereerpoq, aallatiaartut ilagivaat Nuummi ASK-mi minnerni atuartut. Tassa allaaserisat uani PI normumi atuarsinnaasavit ilaat. Atuarsinnaavatittaaq atuarfinni aaqqissuussinerit assigiinngitsut. Paasissutissaqarportaaq atuartitsissummut nutaamut sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat -mut tunngasumik allaaserisaqarportaaq isumaqatigiikkunnaarnermik qaangiiniarnermik pikkorissartitsinermut tunngasumik ilanngussaqarpoq, pikkorissartitsineq illoqarfinni arlalinni ingerlanneqarnikuuvoq. Naggataatigut atuarfimmik inerisaasutut pikkorissartup misigisaanik immikkoortumik siullermik i- lanngussaqartoqarpoq. Quppernerni qiterlerni quppersakkat qaammatikkaartumik saqqummersartut saqqummiivik/ atorniartarfimmi atorneqarsinnaasut takuneqarsinnaapput. Saqqaani assiliartaasoq 1. juni 2002-mi meeqqat ulluanneersuuvoq. Allaaserisat sammisaqarnernut, atuartitsimut aaqqissuussaqarnermullu tunngasut nunatsinni atuarfiit isumassarsiorfigisinnaasaat ilanngukkusuttaqaagut. PI-mut ilanngukkusutat nassiunneqarsinnaapput Inerisaavik/Pilersuiffik-mut, att. Kirsten Olsen, e- mail: Forord Et nyt skoleår er startet - det sidste efter den gamle skoleforordning. Mange steder er folk tyvstartet med dele af den nye forordning, bl.a.hos de mindste elever på ASK i Nuuk. Det handler en af artiklerne i dette nummer af PI om. Du kan endvidere læse om forskellige arrangemeneter og aktiviteter på skolerne. Der er oplysninger om det nye fag Lokale valg samt en længere artikel om et vellykket kursus i konfliktløsning, der har været afholdt i adskillige byer. Endelig bringes første del af en skoleudviklerkursists oplevelser: Noget om at udvikle kvalitet. Midt i bladet findes en fortegnelse over tidsskrifter, der kan lånes fra Informationsafdelingen. Forsidebilledet er fra børnedagen i Nuuk den 1. juni Vi bringer meget gerne artikler om forskellige aktiviteter, pædagogiske tiltag, arrangementer m.v. til glæde og inspiration for skolerne i Grønland. Indlæg til kommende numre af PI kan sendes til Inerisaavik/Pilersuiffik, att. Kirsten Olsen, 3

3 Meeqqat ulluat 1. juni 2002 Uullat Geisler-miit, ASK-mi ilinniartitsisoqatigiit ASK-mi Ilinniartitsisoqatigiit atuarfiusussamut 2002-mut pilersaarusiornermi siunnerfigalugu aaliangiuppaat, juullimut qiortaatitsinissap ullua siuarteriarlugu meeqqat ulluat arfininngornermi pisussaq atuartut peqatigalugit suliffigineqassasoq. Qulequtaq Meeqqat pisinnaatitaaffiat nunani allani aammalu Kalaallit Nunaanni aallaavigineqarpoq. Atuartut ilinniartitsisutik suleqatigalugit ullut arlallit piareersaatinik suliaqarput. Soorlu makku taasinnaavavut: Erinarsoqatigiit (The Human Rights), atuartut soqutiginninnertik aallaavigalugu peqataaffigaat, atisat alutornartut kusanartuliat allannertallit, allagartarsuit, oqaaseqaatissat il.il. Ulloq arfininngornerugaluartoq atuartorpassuit aammalu angajoqqaarpassuit aanaakkut aataakkut peqataalluarput. Ingerlaaqatigiinnermi Namminersornerullutik Oqartussaniit aammalu Kommunimiit oqaaseqartoqarpoq siunnerfiusunik aammalu pilersaarutinik suliniutaajumaartussanik. Atuarfiup ittuata atuartut taama kusanartigisumik takutitsimmata qujaffigalugit o- qaaseqarpoq. Naggataatigullu atuartut sinnerlugit atuartunik o- qaaseqartoqarpoq. Naliliinermi ilinniartitsisoqatigiit aaliangerput sammisaqarneq iluatsilluarmat siunissami ulloq taanna malunnartinniarlugu ingerlanneqartalissasoq. Børnedagen 1. juni 2002 Af: Uullat Geisler, pæd. råd ASK På pædagogisk rådsmøde i skolen ASK blev det besluttet at flytte juleklippedagen til et tidligere tidspunkt, for at lærere og elever sammen kunne holde børnedagen i skolen. at arrangementet var vellykket, og samtidig blev det besluttet, at børnedagen vil blive arrangeret årligt fremover. Emnet var børnenes rettigheder i udlandet og i Grønland. Elever samt lærere brugte flere dage før børnedagen til forberedelse af selve børnedagen, som f.eks: Sanggruppe (The Human Rights) hvor interesserede til meldte sig, modetøjsshow, maling af skilte til børnedagen, talergruppe m.m. Selvom børnedagen foregik på en lørdag, deltog mange elever og forældre, ligesom bedsteforældrene mødte talrigt op. Repræsentanter for Kommunen og Hjemmestyret holdt taler om mål og planer for fremtidigt arbejde vedrørende børn. Skoleinspektøren sagde, i sin tale til børnene, mange tak for det fine arrangement Afslutningsvis holdt eleverne tale. Lærerne evaluerede børnedagen og blev enige om, 4

4 Pitsaassusermik inerisaanermut tunngasoq - imm. 1 Allattoq: Marianne Post, skoleudviklerkursist Atuarfik ineriartortoq atuartunut ilinniartitsisunullu misileragassalik qiviariartigu. Ilinniartitsisut 9-t soqutiginnilluartut siuuttuujumasullu pissarsiarineqassapput. Ilinniartitsisut atuarfimminnik inerisaaqataarusuttut akisussaaffimmillu tiguserusuttut pissarsiarineqassapput. Ilinniartitsisumik tunniusimasumik tiguartinnartumillu Canadamit tikisinneqassaaq. Ilinniartitsisoq isumassarsianik ulikkaartoq aallarnisaasutullu atorneqarsinnaasoq pikkorissartunillu ilinniakkamik naammasserlaatut isumassarsialerujussuartullu pimoorusserusuttutullu misigisitsisinnaasoq tikisinneqassaaq. Nunamut alianaatsumut toqqissisimanartumut qaqqat immap ilulissat qilaallu tarnip ilorrisimaarfigisaani katersuuttoqassaaq. Taava pitsaassusermik inerisaasartut inerisarneqalissapput. Inerisaaneq Vancouverimi, Qeqertarsuarmi, atuarfinni angerlarsimaffigisani Vancouverimilu immikkoortuni sisamani ingerlanneqassapput. Immikkoortoq 1 Qeqertarsuarmi ingerlanneqassaaq. Qulequttat attuuasassat, eqaarsaatigisassat misileragassallu amerlaqaat, amerlaqisut akornanni taaneqarsinnaapput: Namminersuutigalugu ilinniarneq, suleqateqarneq, ilinniarnermi periaatsit, Canadamiut kulturiat, suliassat nalilersueriaatsillu, peqataasup nammineq portfolioliaa atuartitsinissamilu atortussanik Vancouverimi atugassanik piareersaaneq. Immikkoortoq 2 Vancouverimi pivoq. Simon Fraser univesitymi atuartitsineq malinnaavigineqarpoq. Vancouverimiinneq immersoqatigiiffiussaaq, atuartitsiviussaaq, toqqaasoqassaaq itisileriffiullunilu. Immikkoortoq 3 peqataasut angerlarsimaffigisaanni ingerlanneqassaaq, ingerlatitseqqiisoqassaaq, misileraasoqasaaq, atuartitsisoqassaaq, pilersaarusiortoqarlunilu inerisaasoqassaaq. immikkoortoq 4 Simon Fraser univesitymi pissaaq. Pikkorissarneq naggaserneqassaaq atuartitsinermik, atuartitsinerillu SFU-mi atuarfinnilu assiginngitsuni Vancouverimiittuni ingerlanneqassapput. Pikkorissaqataasut qulingiluaasut pikkorissarnernut arlalinnut peqataassapput suleqatigisanillu aqutseqateqarneq akuuffigineqassaaq. Naggasiutigalugu qulequttamik nammineq toqqakkamik itisileraluni suliaqartoqassaaq. Pissanganartumik inerisarnissamik pisoqarfiusumillu pikkorissartoqarnissaa aqqutissiuunneqarpoq. Pikkorissarnermi immikkoortut normuni tulliuttuni malinnaaffigikkit. Noget om at udvikle kvalitet del 1 Af: Marianne Post, skoleudviklerkursist Man tager en skole i udvikling, der står over for nye udfordringer både for elever og lærere. Man tager 9 engagerede lærere. Lærere der gerne vil gå foran. Lærere der har lyst til at være med til at udvikle denne skole. Lærere der tør tage et ansvar for at være med til at få udviklingen i gang på deres skole. Man tager en engageret og medrivende lærer fra Canada. En lærer der kan virke som inspirator og katalysator. En lærer der kan få de 9 til at føle sig som nyuddannede igen, fulde af gode ideer, entusiastiske og sprudlende. Man tager et smukt sted i landet, hvor fred og ro er et kendetegn. Fjeld, vand, isfjelde og himmel sætter sjælen på: Velvære. Også går man i gang med at udvikle kvalitetsudviklere Udviklingen sker i Qeqertarsuaq, i Vancouver, på hjem-skolerne og i Vancouver og den har 4 faser; 5

5 Fase 1 er her i Qeqertarsuaq. Der er mange temaer, der skal berøres/prøves/tænkes over Blandt meget andet kan nævnes: aktiv indlæring, samarbejde, indlæringsstrategier, canadisk kultur, opgaver og evalueringsteknikker, deltagernes egen portfolio og forberedelse af undervisningsmateriale til brug i Vancouver. Fase 2 er i Vancouver, hvor der skal ses og opleves undervisning på Simon Frasers University. Der skal udveksles, undervises, udvælges og fordybes. Fase 3 er på de 9 deltageres hjem-skoler, hvor der skal videregives, afprøves, undervises, planlægges og udvikles. Fase 4 er igen på Simon Frasers University, hvor kurset slutter med praksis både på SFU og på forskellige skoler i Vancouver. De 9 vil deltage i flere kurser og være en del af teamsamarbejde med kolleger fra SFU, og endelig vil de fordybe sig i individuelt udvalgte temaer. Der er lagt op til et spændende, udviklende og begivenhedsrigt kursus! Læs om faserne i de følgende numre af PI. 6

6 Atuarfitsialaap tungaanukarneq atuarfik eqaatsoq Allattoq: Rikke Harboe Jensen, lærer og klyngeleder på ASK i Nuuk Atuartitsinerup imarisaa skemap aqussanerpaa imaluunniit atuartitsinerup imarisaata skema aqussavaa? Allaaserisaq Nuummi ASK-mi aallaaveqarpoq, eqimattat 1-p atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq misilerarlugu ingerlatsineranik imaqartoq. Atuartitseriaatsimik nutaamik skemalersornerup pituttuineranit avissaartumik taarsiullugulu ukiumut pilersaarutit aquutitut atorneranik takutitsisoq. Kisimiikkusussuserujussuarmit avissaarniarneq Sooq pissutsit sungiusimasat qimanneqassappat? Ilinniartitsisoq ataaseq klassimi ataatsimi atuartitsisoq inimilu ataatsimi atuartitsissummi ataatsimi atuartitsinermi ataatsimi, taavami sooq atuarfimmut eqaatsumut imarisamit aqunneqartumut nuuttoqassava? Apeqqut naatsumik akissutissaqarpoq, ileqqutoqaq eqarpallaarpoq killiliivallaarlunilu, suna tamaat annikitsunnguakkuutaarlugu ingerlanneqarmat atuartullu atuartitsissutit ullormut 5-t imal. 6-t aqqusaartagaat amerlangaarmata itisilerinissaq a- ngumerineqarsinnaanani. Sammisat ataqatigiinneri paasinngitsoorneqartarput, atuartullu siusissukkut atuarnermik soqutiginnikkunnaarnerat inernerisarpaa. Eqimattat 1 ASK Ukiut kingulliit 4-t aaqqissuussineq nutaaq pilersinniarlugu sulissutigaarput, aaqqissuussallu nutaap siunertaraa ilinniartitsisut suleqatigiinni minnerusuni suleqatigiinnirulernissaat. Atuartitsinerup ingerlarnga atuartitsinerup imarisaanit aqunneqarluni ingerlanissaa aaqqissuussami nutaami anguneqarnissaa siunertaavoq mi atuarfipput eqimattanut 5-nut agguluneqarpoq. Eqimattat 1-kkut klassit 6-t klassit atuartuutigaat ilinniartitsisullu 10-t eqimattat 1-mi atuartitsisuupput, iliniartitsisullu eqimattat 1- miittut taamaallaat eqimattaminni atuartitsisarput. Ukioq manna eqimattat 1-kkut aaqqissuussinermut nutaamut ikaarsaarput, tassa skemat qimanneqarput atorneqalerporlu ukiumoortumik piffissaq ilinniartitsiffissamik imarisaq aallaavigalugu pilersaarusiortarneq. Siunertaavoq soqutiginnittunik atuartuuteqalernissaq ima iliornikkut: Atuartoq imminut misilerarnissaanut periarfissinneqassaaq, atuartullu taamaaliornikkut tamakkerlutik pisinnaasatik misilerassavaat Atuartut piffissamik itisileriffiusinnaasumik tunineqassapput Atuartitsinerup ataqatigiissusia erseqqissarneqassaaq Atuartitsinermi periutsit allanngorarsinnaanissaat periafissaqartinneqassaaq Atuartut atuartitsinerup imarisaanik ilusaanillu aaliangeeqataasinnaanerannik periarfissinneqassapput Kisianniuna skemat qimanniarnerat oqitsuinnaanngitsoq, malugaarpummi suleqatigiinniarnitsinni a- quutaasinnaasumik pisariaqartitsilluta. Ukiumut pilersaarutit Ukiumut pilersaarutit ataatsimoorussat sap.ak. 10- kkaartut 4-nut avitat aaqqissuussinermi nutaami aquutitut atorneqarput. Ilinniartitsisut eqimattaqatigiit sap.ak. 10-t pilersaarusioqatigiiffigisarpaat. Maannali suna samminerlugu equmaffigisassatuaajunnaarpoq aammali sooq sammisaq suna aaliangiunnerlugu eqqumaffigisassaalerpoq. Atuartitsissutit nutaat ilikkagassanullu pilersaarutit nutaat pilersaarusiornermi ilanngunneqassapput, atuartitsissutini anguniakkat pingaartuussapput, atuartullu atuartitsissutit akimorlugit sulisassapput, atuartut atuagarsornermi inunnillu attaveqatiginnissinnaanermik piginnaasaat piorsarneqassapput, atuaqatigiit ineriartortinneqassapput atuarfiullu angerlarsimaffimmik suleqatiginninnera ilinniartitsisullu suleqatigiinnerat ineriartornerallu ukiup atuarfiusup qajannaatsumik anigornissaanut pisariaqartinneqarput. Eqimattat ataatsimiittarneri Ataatsimiiffiit nalinginnaasumik ingerlatsiffiusut ataavartumik nassuiarluaqqissaakkamik pilersaarusiorfiusarput, sap.ak. 10-nut pilersaarutit piareersarneqartarput. Sapaatip akunneranut pilersaarutit piffissami tulliuttumi atuuttussat pisariaqartitaq naapertorlugu sap.ak. 5-t marloriarlugit pilersaarusiorneqartarput. Pilersaarusiornermi atuarneq allanngorartinneqartarpoq atuartitsinermi piriutsinik sungiusaanernik pilersitaqarniarnermilu sakkunik pikkorissaanerit ingerlanneqartarlutik, sammisaqaqatigiinnerillu atuartitsissutit arlariit peqataaffigisaannik qulequttamik ataatsimoorussamik qulaajaasoqartarpoq. Pilersaarusiornermi atuartut avinnissaata allanngorartinneqarsinnaanera periarfissaavoq. Klassi holdimik taarserneqarluni, ilaatigut pisinnaasat aallaavigineqartarput allatigullu suiaassuseq aaliangiisuu- 7

7 sarluni imaluunniit atuartup soqutigisaa avinnermi aaliangiisuusarpoq. Pilersaarusiornerni taakkartorneqartuni atuartitsinermi periutsit suut atorneqassanersut eqqartorneqartartut pingaarnersaraat. Oqaloqatigiittarnerit atuartitsissutit imarisaannik atuartunut angajoqqaanut allanulluunniit tunngassutillit eqqartornerisigut paasinneqatigiinnerulerneq pilersarpoq, pilersaarutillu suleqatigiissutiginerisigut suleqatigisap pilersaarutaanik ingerlatsisinnaaneq periarfissaalersarpoq. Ilinniartitsisunit angajoqqaaniillu apeqqutigineqartartut nalinginnaanerpaat Pilersaarusiornerit piffissamik tigusivallaartannginnerpat? Piffissamik atuiffiusaqaat, pingaartumik aallaqqaammut, kisiannili suleqatigiinnerup nukittorsaatigiinnartarpaa. Sulineq paaseqatigiiffiusumik ataqatigiinnerusumik ingerlatsileraanni suliaq nuannernerulerluni oqilisarpoq. Ilinniartitsisut, eqimattat, atuaqatigiit inillu atuartitsiviit ataqatigiissaarnissaat suliassangaatsiaavoq. Atuartitsissutit ilaat kiggiguttoortarnerpat? Naamik, akerlianilli atuartitsissutit naligiipput, asuliinnaq nakuuniunneq pineq ajorpoq. Ukiumut pilersaarutit piffissamulluunniit aaliangersimasumut pilersaarutit suliarinerini aaliangerneqartarpoq atuartitsissutit sammisaqartitsinerilluunniit sorliit ingerlanneqassanersut. Atuartitsinerup imarisaata pitsaanerpaamik ataqatigiissaarneqarnissaa eqqarsaatigilluagassat ilagaat. Pilersaarutit allanngorarnerat atuartunut, pingaartumik sanngiinnerusunut, paatsiveerunnanngila? Tamanna naluarput, neriuppugulli atuartut pilersaarutinik allanngorartunik atuinissamik sungiussipallakkumaartut. Sinaakkutit ukioq kaajallallugu aaliangersimasuupput, ullaakkut atuariartortarnerit pisassapput p iluani. Tamanna makkuninnga pitsaaquteqarpoq: Atuartut ilinniakkerinermi ilinniartitsisumit ikiorneqarnissaminik periarfissaqassapput Meeqqat nalinginnaasumik imal atuariartortussat nakkutigineqassapput Angajoqqaat oqaloqatiginninnissamik pisariaqartitsisut oqaloqatigineqarsinnaapput. Atuartut ukiutik apeqqutaatinngikkaluarlugit pinnguaqatigiissinnaapput. Angajoqqaat ullaartik pitsaanerusumik aaqqissuussinnaavaat. Atuartut tamarmik atuartassapput anitsiartarlutillu nal mit p tungaanut. Ajornakusuunngila atuartitsissutit ukiumi ataatsimi piffissarititaasoq naapertorlugu ingerlanneqarsinnaanerat? Pilersarusiorneq qulangersimaniarlugu atortoqarnissaq pisariaqavippoq, tamanna pillugu sakkussamik ilinniartitsisut atuartitaminnik nalunaarsuillutik immersugassaannik sanavugut, taakkulu regnearkimik maanna sananeqartumit taarserneqassapput. Ilinniagassaasut katagarneqassannginnerpat? Isumaqarpugut atuartitsissutit imarisassaasa ersarissareernerisigut pilersaarusiornermi piffissaq aaqqissuulluarneqarnerusinnaasoq, periarfissaammat ullup affaa ullorluunniit ilivitsoq atuartitsissummut ataatsimut atugassanngorlugu, ullullu allat atuartitsinerit siammarnerullugit imarisamut atuartumullu pitsaanerpaaq aquutigalugu ingerlatsisoqarsinnaavoq. Qanoq atuarfik/eqimattat eqaatsumik pilersaaruteqarnerat ulluinnarni ingerlava? Suli inerisagassaqaqaagut. Maannakkorpiaq periarfissat tamakkiisumik atorneqanngillat. Atuartitsinermi periutsit, pingaartitat, atuartitsissutit imarisaat ineriartornerlu ataatsimut maleruagassanik aallarniissagaanni oqallisigineqartariaqarput. Amigaateqarpugut suli, amerlanerilli nukissaq atuartitsinivimmut atornerunikuunera amigaateqarnermut peqqutaaneruvoq. Tungaanukarneq Ileqqutoqqamiit nutaamut ikaarsaarneq ullormiit ullormut pinngilaq. Eqimattat 1-kkut maanna atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq ilikkagassatullu pilersaarutit aallaavigalugit aaqqissuussamik nutaamik pilersitsilerput. Atuartitseriaatsip allanngorartup qiimanartullu tungaanukarpugut, tamanna atuartunut iluaqutaassaqaaq. Nutaanngorneq sinaakkutit allanngornerisigut takkunnavianngilaq, allannguerusukkaannili piumassuseq allannguerusussuserlu nassaarisariaqarput, taamaaligaannimi atuartitsinerup imarisaatalu pitsaassusia qaffatsingaatsiarneqassaaq. 8

8 På vej mod Atuarfitsialak en fleksibel skole Af: Rikke Harboe Jensen, lærer og klyngeleder på ASK i Nuuk Skal skemaet bestemme indholdet, eller skal indholdet bestemme skemaet? Artiklen tager udgangspunkt i Nuuk, hvor ASK forsøger sig med den nye skoleforordning i klynge 1. Et eksempel på en ny struktur, som bryder med den skemamæssige spændetrøje og i stedet anvender årsplaner som styringsredskab. Opgør med 1-talspædagogikken. Hvorfor forlade den gamle struktur, hvor 1 lærer underviser 1 klasse i 1 lokale i 1 fag i 1 lektion og starte op på en fleksibel skole, hvor indholdet styrer hverdagen? Det korte svar er, at den gamle struktur giver en alt for stram ramme med stærke begrænsninger, fordi alt bliver delt op i små bidder. Når elever præsenteres for fem seks forskellige fag om dagen, når de sjældent at fange helheden og står af undervejs. Resultatet er, at de tidligt bliver uengagerede i deres egen skolehverdag. Klynge 1 ASK. På ASK har vi igennem de sidste 4 år arbejdet målrettet på at få gennemført en ny struktur, der dels skulle få lærerne til at arbejde mere sammen i mindre enheder og på sigt få lavet en struktur, hvor det er indholdet, der bestemmer skemaet. Vi begyndte som klyngeopdelt skole i 1999 og består af 5 klynger, hvor klynge 1 omfatter klasse. I år er der 6 klasser i klynge 1, hvortil der er knyttet 10 lærere, der har alle deres timer i klyngen. I år har klynge 1 taget springet smidt skemaet væk og planlægger nu med udgangspunkt i indhold og årsnorm. Målet er at få engagerede elever ved: at give den enkelte elev flere muligheder for udfordringer, så alle får udnyttet deres potentiale at skaffe tid og ro til fordybelse og grundighed at tydeliggøre sammenhæng i undervisningen at give mulighed for endnu flere variationer i undervisningsmetoder at give eleverne mere indflydelse på form og indhold Men det er ikke let at smide skemaet vi erkendte hurtigt, at vi havde brug for andre styrings- og samarbejdsinstrumenter. Årsplaner Fælles årsplaner opdelt i 4 x 10 uger er blevet det nye styringsredskab. Hele teamet arbejder sammen om at planlægge 10 ugers perioder. Men nu er det ekstra vigtigt at have for øje, at man ikke kun tænker, hvad der skal laves, men i særdeleshed hvorfor man vælger at lave det man gør. Nye fag og nye læreplaner skal tænkes ind vigtige mål inden for fagene, det tværfaglige, projekter, elevernes faglige og sociale kompetenceudvikling, klassens udvikling, skole-hjem-samarbejde og teamets samarbejde og udvikling alt sammen en nødvendighed for at kunne navigere sikkert gennem skoleåret. Klyngemøder På regelmæssige klyngemøder laver lærerne løbende detailplanlægning af igangværende periode samt planlægger næste 10 ugers periode. Der udarbejdes ugeskemaer for perioden, der efter behov kan deles op i 2 x 5 uger. Her veksles mellem kursusperioder, hvor kerneområderne fra fagene og træning/håndtering af metoder og teknikker bliver dyrket og projektperioder, hvor et par eller mange fag bidrager til at belyse et fælles tema. Der er ligeledes mulighed for at veksle i opdelingen af elevgruppen. Klassen afløses af hold. Nogle gange er det det faglige niveau, der styrer delingen. Andre gange er det kønnet, elevernes interesser eller elevernes eget valg. I disse planlægningssituationer er det især de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der bliver vigtige. Samtalerne giver dog også gode muligheder for, at alle er godt informeret om alle fags indhold, om elever og forældre mm. Herved får man nemmere ved at supplere hinanden eller tage over i hverdagen. De oftest stillede spørgsmål af forældre og lærere: Bruges der ikke uforholdsmæssig meget tid på planlægningen? Der bruges en del tid især her i opstarten men til gengæld styrkes teamet, alle er velinformerede, og der skabes en sammenhæng, som giver en nemmere hverdag. Der ligger et stykke arbejde i at få koordineret lærere, hold, klasser og lokaler. Er der ikke fag, der kommer i klemme? Nej, tværtimod, for her er alle fag ligestillet der er netop ikke tilfældig kamp mellem fagene. Under 9

9 udarbejdelse af årsplan og/eller 10 ugers periode aftales fag og projekter. Men man er nødt til grundigt at overveje indholdet for at få den optimale sammenhæng i undervisningen. Er det ikke meget forvirrende med skiftende skemaer for eleverne, især de svage elever? Det ved vi endnu ikke, men vi håber og tror, at eleverne hurtigt fanger den nye struktur med varierende indhold i skemaerne. Rammerne ligger fast hele året: er der fleksibel mødetid. Her er nævnt nogle af de fordele, dette indebærer: Det giver eleverne mulighed for lektielæsning med lærerhjælp opsyn med børn, der ellers normalt først møder senere forældre har hver dag mulighed for at snakke med en lærer, når der er behov for det eleverne kan hygge sig, læse og lege sammen på tværs af alder forældrene kan bedre tilpasse morgenen efter deres eget arbejde fra kl til har alle elever undervisning med indlagte pauser og spisepauser. Er det ikke svært at sikre en fordeling af undervisningslektioner i løbet af hele året? Det er nødvendigt at udvikle et redskab for at kunne overskue timeforbruget. Til dette har vi konstrueret nogle ark, hvor lærerne selv udfylder, hvilke fag de forskellige hold har fået dette skal afløses af regneark, der er under opbygning. Kommer det ikke til at gå ud over fagligheden? Vi tror at den øgede præcision i fagene i forhold til nye lærerplaner og planlægningsperioderne, giver en bedre udnyttelse af tiden, fordi man nogle gange med fordel kan samle lektioner til halve eller hele dage, og andre gange kan man sprede lektionerne alt efter emnets/temaets indhold, og hvad eleverne får mest ud af. Hvordan fungerer det, når en klynge/afdeling/skole organiserer dagligdagen fleksibelt? Der er meget at arbejde videre med endnu. På nuværende tidspunkt udnyttes kun en lille del af de muligheder, der er. Der er brug for mange debatter om undervisningsmetoder, værdigrundlag, børnesyn, fagenes indhold og progression mm. for at få et sæt fælles grundregler. Her mangler vi en del endnu, mest fordi de fleste har brugt kræfterne på den praktiske del. På vej Omlægningen fra gammel struktur til en ny er ikke sket fra den ene dag til den anden. Men klynge 1 er godt på vej til at få etableret et system, der tager udgangspunkt i den nye folkeskoleforordning samt dennes læreplaner. Vi er på vej mod en varieret og engagerende undervisning til glæde og gavn for eleverne. Ændringer af rammerne giver ikke i sig selv fornyelse. Motivation og drivkraft skal findes i ønsket om at ændre indholdet og kvaliteten i undervisningen og dermed højne elevernes udbytte. Aqqutissaq takeqaaq! Pingaarporli tamatta aqqutissiueqataanissarput, ikorfartoqatigiillutalu ingerlaqatigiinnissarput eqqaamagisigu! Den vej, vi skal gå, er lang! Men det er vigtigt, at alle er med til at bygge vejen, mens man går, og at man går i samlet flok. 10

10 Atuarfik Samuel Kleinscmidtimi upernarnerani niuffanneq. Allattoq: Birthe Nielsen, ASK ASK-imi nalinginnaanngitsumik pisoqarpoq, tassa ulluni pingasuni atuartut atuarnerat unitseriarlugu upernarnerani niuffannissaq piareersarneqarmat aaqqissuunneqarlunilu. Siunertaq: ASK-i paasisassarsiorluni angalanissamut nunaliarnissamulluunniit aningaasanik qinnuteqarfiusinnaasumik aningaasaateqarfeqarpoq. Ukiut tamaasa upernarnerani niuffatsitsineq ingerlanneqartarpoq niuffannermilu iluanaarutaasut aningaasaateqarfimmut nakkartinneqartarput. Atuartut ulluni pingasuni atuagarsorani atuaqatigiit akuleriaallugit nuannersumik sulinissamik kusanartunillu nammineq sanaanik tuniniaanissamik misigisaqaqatigiinnissamik periarfissinneqassapput. Aaqqissuussaanera: Atuarfimmi ilinniartitsisut tamarmik sannavimmik atuartut sanaartorfigisinnaasaannik pilersitsipput. Atuartut 1.kl-9.klassit sannavinnik 3-nik toqqaatinneqarput ullut tamaasa sannavimmut nutaamut nuutinneqartarlutik. Ullut niuffaffiusussat sioqqullugit ilinniartitsisut aulamut plakatinik nivinngaassuipput. Plakatini ilinniartitsisumit sannavimmi suna sananeqassanersoq nassuiarneqarpoq. Plakatimi i- nissalerneqarput atinut allattuiffissat sannavimmi sammisassamut soqutiginnittut nalunaarfigisinnaasaat. Klasselæreriusup atuartuutini aulamut nalunaariartoqatigai, atuartut amerlanerit suna sammissanerlugu aaliangereermata nalornisoqarani nalunaarneq ingerlavoq. 10. klassimi atuartut ilinniartitsisunut ikiortitut atorneqarput kissaatigisaallu naapertorlugu inississorneqarput. 11.klassimi atuartut misilitsinnerat peqqutaalluni peqataanngillat. Niuffanneq: Ullormi tuniniaaviusumi kingullermi festisaalimi sannaviit tamarmik tuniniakkanut saqqummiivimmik pilersitsipput. Festisaali niuffaffippalaartunngorlugu pinnersarneqarpoq. Nalunaaqutaq illoqarfimmiunut tuniniaaneq ingerlavoq. Inuit isaasut amerlaqaat, atuartullu pilerisaarillaqqinnertik iluaqutsiullugu tunisaqarluarput. Misileeqqikkusunneq: Ulluni pingasuni aaqqissuussineq ingerlalluaqaaq. Ilikkakkat annertoqaat naak atuagarsornermik i- ngerlatsisoqanngikkaluartoq, isiginiaakkammi pingaarnersaraat ilikkagaqarneq. Atuartut nalilersuinerminni aaqqissuussineq nuannersutut ilikkagaqarfiusutullu nalilerpaat. Atuartunit nuannarineqarpoq atuartunik allanik naapitaqarneq, pilersitaqarneq akisussaaffilerneqarnerlu, imminnut ikiortarnertik allamillu suliaqarnertik nuannarilluarpaat. Ilinniartitsisut nutaaliorneq nuannersutut nalilerpaat, atuartut ulluinnarpaalaanngitsumik misiginerat ilinniartitsisunit iluarineqarpoq. Ilinniartitsisut misileeqqinnissamut isumassarsilluarput. Isumassarsiat ilagaat sannaviit atuartunit nuannarineqarnerit amerlineqassasut, soorlu: sukkuaqqat skumfidusillu sannavii amerlineqassasut. Sannaviit suliassaqarnerat atuartumut susassaaleqinarunnaarlugu annertusineqassasoq aaliangiussat ilagaat. ASK-mi upernarnerani niuffanneq iluatsilluarpoq. Peqataasut kingusinnerusukkut atorsinnaasaminnik ilikkagaqarput. ASK-mi misilittagarilikkat 2003-mi upernarpat atoqqinneqassapput, aaqqissuussarmi iluatsittoq nangeqqissallugu nuannersuuvoq. Sannaviit: Sannavinni makku sanaartorneqarput: postkortit, sukkuaqqat, skumfidusit, appelsinmarmeladi, karseeqqat, sapannganik orpiliat, uuruut, kaageeqqat, kaagit, qisuk kikialik, puiseeqqat amernik mersukkat, ikitsisaasiveeqqat, issingiassanik ammalorsiat, servietsit kusassaatissiat, qisummik umiarsualiaaqqat, magnetit pakkalukkallu pappilissanik sanaat. Ullormi tuniniaaviusumi neriniartarfimmik pilersitsisoqarpoq. Tuniniarneqarput: kaagit, pølsit, tii, kaffi saftilu pisiniat pulaartullu pisiarisinnaasaat. 11

11 Forårsbasar på Atuarfik Samuel Kleinschmidt. Af: Birthe Nielsen, ASK Tre dage i maj måned blev ASK sat på den anden ende, idet samtlige skemaer i alle klasser og klynger blev brudt op for at forberede og afholde forårsbasar. Mål: ASK har en skolefond, hvor alle klasser kan søge om økonomisk støtte til f. eks. studie- og fjeldtur. For at tilføre fonden penge afholdes der hvert år en form for basar, idet overskuddet går til skolefonden. De tre dage skulle give eleverne en fælles oplevelse, give dem mulighed for at arbejde på tværs af klassetrin, arbejde kreativt med ikke bogligt materiale samt glæden og oplevelsen ved at fremstille og sælge et selvlavet produkt. Organisering: Alle lærere på skolen oprettede forskellige værksteder, hvor eleverne kunne fremstille et produkt. Hver enkelt elev fra klasse skulle vælge tre værksteder, så de kom til et nyt hver dag. Dagene før opstarten på de tre dage, hængte hver enkelt lærer en stor plakat ud i aulaen. På plakaten forklarede læreren kort hvad værkstedet gik ud på, og hvad produktet var. Desuden var der plads til at eleverne kunne skrive sig på og dermed melde sig til værkstedet. Klasselæreren tog sin klasse med ned i aulaen for at få alle elever skrevet på et værksted. Næsten samtlige elever havde på forhånd læst plakaterne, så de vidste allerede hvilke tre værksteder, de ville vælge. 10. klasse eleverne blev efter ønske fordelt som hjælpelærere ved forskellige værksteder. 11. klasse deltog ikke, for de var til prøve. Klokken var boderne åbne for salg til alle i byen. Der kom mange besøgende, og eleverne var gode til at reklamere for deres boder, så salget gik rigtig godt. På den igen: Det var tre rigtig gode dage, hvor læringen var i højsæde, blot var det ikke fagligheden gennem bøgerne, der denne gang blev fokuseret på. Evalueringen fra eleverne lyder på, at det var sjovt at være sammen med andre elever og lære dem at kende, at det var sjovt at fremstille forskellige produkter, dejligt at få ansvar for områder, dejligt at hjælpe hinanden, skønt at lave noget andet end det boglige. Lærerne gav udtryk for, at det var dejligt at arbejde med noget kreativt, rart at opleve eleverne fra en anden side, afveksling fra hverdagen. Evalueringen har givet lærerne nogle gode ideer til næste gang. Bl. a. er det en god ide at lave flere værksteder med de værksteder der er mest populære hos eleverne f.eks. bolcher og skumfiduser. Et værksted skal have et indhold til en hel skoledag, ellers bliver det for kedeligt og ensformigt for eleverne. Forårsbasaren på ASK var en succes. Alle fik nogle erfaringer, der kan bruge en anden gang. På ASK skal erfaringerne bruges til foråret 2003, for det at rart at bygge videre på en succes. Værksteder Af værksteder var der bl.a.: postkort, bolcher, skumfiduser, appelsinmarmelade, æsker, perletræer, uroer, småkager, kager, sømbræt, små sæler syet af sælskind, tændstikæsker, havregrynskugler, dækkeservietter, små skibe af træ, magneter og sommerfugle af papir. På selve dagen, hvor basaren blev afholdt, var der cafe med kage, pølser, te, kaffe og saft, som de besøgende kunne købe. Basaren: Den sidste dag oprettede hvert værksted en salgsbod til deres produkter i festsalen. Der blev pyntet og rettet til, så salen lignede en markedsplads. 12

12 Sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat Allattoq: Lone Hindbymit Atuarfimmut peqqussutissami nutaami fagit atuartitsissutigineqartussat ilaat taaguuteqarput sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutigineqartussat. Ilikkagassatut pilersaarutinik suliaqartoqassaaq, taakkualu atuartitsinermut sammisassanullu allanut isumassarsisitsissapput, taamaalilluni ilinniagassatut anguniagassat anguneqarsinnaaniassammata. Fagit atuartitsissutigineqartussat naatsumik allaaserinissaat siunertaralugu matumuuna sumiiffinni assigiinngitsuni faginut toqqagassanut ilikkagassatut pilersaarutitut maleruagassat aallarniutaat tigulaariffigineqarput. Fagit atuartitsissutigineqartussat sumiiffinni assigiinngitsuni fagit atuartuuneq tamaat atuartunut tamanut pinngitsoorani atuartitsissutigineqassapput. Tassa atuartuunermi alloriarfissani pingasuusuni tamani sammisanik assigiinngitsunik fagini ukunani sisamaasuni atuartitsisoqassaaq: Assassorneq ilusilersuinerlu, eqqumiitsulioriaaseq sanaartornermilu ilusilersuisarneq, timersorneq silamiinnerlu, kiisalu nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneq isiginnaartitsinerlu. Fagit assigiinngitsut sisamat suut imarissaneraat sumiiffinni ataasiakkaani kissaatigisat, pisariaqartitat periarfissallu naapertorlugit aalajangersarneqartassapput, immikkoortunilu pingasuni aqqusaarneqartussani sammisassat assigeeqqissaarnissaat pisariaqanngilaq, taamattaarlu sammineqartussat ilinniagassatut pilersaarutitut maleruagassatut siunnersuutigineqartutut iluseqaqqissaartariaqanngillat. Taamaalilluni assersuutigalugu atuartuni nukarlerni soorlu assassornermi ilusilersuinermilu atituumik fagillu akimorlugit atuartitsisoqarsinnaavoq, akullerni sammisassat ataasiakkaat immikkut sammineqarsinnaallutik kiisalu angajullerni sammisassat i- laat imaluunniit arlallit itisilerlugit sammineqarsinnaallutik, imaluunniit immikkoortortani pingasuni tamani sammisassanik assigiinngitsunik neqerooruteqartoqarsinnaavoq. Tamatumani taamaallaat pingaartinneqarpoq, atuartut sammineqartussani pingaarnerni sisamani periarfissaqartilluarlugit neqeroorfigineqarnissaat, taamaalilluni atuartut piginnaasassat periaatsillu tunngaviusut assigiinngitsutigut ilisimasaqarfigilerniassammatigit, sammisassallu ataasiakkaat atuartup soqutigisani imaluunniit piginnaasaqarfigisani itisileriffigisinnaaniassammagit. Sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutigineqartus- sat, taama taaneqarpoq pissutigalugu kissaatigineqarmat sumiiffinni ataasiakkaani pigineqartut kissaatigisallu atuarfimmut eqqunneqarnissaat. Taamaalilluni sumiiffinni ataasiakkaani ilinniagassanik pilersaarusiornermi pingaaruteqartutut immikkut i- sigisariallit ilaatinneqarsinnaapput, sumiiffimmi pineqartumi siulinit kingornussarsiaappata imaluunniit atuartitsissutiginissaannut immikkut periarfissaqarpat. Matumani periarfissarpassuaqarpoq, soorlu assersuutigalugu taaneqarsinnaapput meqqulerineq, avittat, erinarsoqatigiit, tivaneq, noqartilimmut pattanneq imaluunniit nipilersoqatigiinneq, sisoraatinik sangusaarneq, qaqqasiorneq, tassa periarfissat ilamininngui taaneqarput. Aamma eqqarsaatigineqarpoq atuarfiup inuit sumiiffinni ataasiakkaaneersut piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit atuartitsisutut atorsinnaassagai, atuarfimmi ilinniartitsisut piareersaqatigalugit. Taakkua sumiiffinni ataasiakkaani ilisimasat, periaatsit il.il. ingerlateqqissinnaavaat, atuarfimmilu atuartitsisunut tapertaasinnaassallutik. Aamma pisariaqarsinnaavoq atuarfinnit allanit imaluunniit kommuunimit allamit immikkut ilisimasalinnik pissarsiniarnissaq, tamanna atuarfiup sumiiffinnilu ataasiakkaani inuiaqatigiit ilikkagassat imaluunniit ilisimasassat aalajangersimasut pisariaqartippatigit. Ilinniagassanut isiginneriaatsit Sumiiffinni assigiinngitsuni ataasiakkaani atuartitsinermi assassorluni sulineq aallaaviuvoq. Assassorluni sulinikkut kiisalu ilinniartitsisut, atuartut allat, angajoqqaat, eqqumiitsuliortut, nipilersortartut, timersortartut allallu fagimut attuumassuteqartut oqaloqatiginerisigut, atuartup periaatsit assigiinngitsut ilikkassavai peqatigitillugulu fagini tamani piginnaasassat assigiinngitsut ineriartortillugit. Assigiinngitsunik ersersitsiniarluni suliaqarnermi takussaasunik suliaqarneq pingaartinneqassaaq, tassa atuartut pilersitaqarluni suliaqarnermut ineriartortitsinermi eqqarsassapput suliaqarlutillu. Atuartut tamarmik fagit immikkoortut sisamat tamakkerlugit sammissavaat, pineqartullu tamaasa piginnaasaqarfigilissallugit. Ilikkagassatut anguniakkanik aaqqissuussinermi atuartut periarfissinneqassapput periaatsinik pitsaasunik ilikkagaqarnissaannut suleriaatsinilu assigiinngitsuni piginnaasaqarlualernissaannut. Assit, nipilersorneq, assak imaluunniit timi atorlugit 13

13 ersersitsisinnaaneq kulturit tamarmik tunngavigaat. Fagitut kulturimut tunngasutut sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutit kingornuttakkanik ingerlatsiutigalutik nutaamik ineriartornissamut ammaassisuussapput. Fagit taamatut marloqiusamik inissisimanerat nukittorsarneqassaaq eqqaamaneqassallunilu. Kulturi, kingornussarsiat nutaaliornerlu sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutini periarfissiisuussapput. Fagini ataasiakkaani pikkorissarnerni periaatsit tunngaviusut ilinniarneqassapput sungiusarneqarlutillu. Fagit akimorlugit atuartitsinermi faginut allanut paasissutissat suliassartaallu ersersinneqarsinnaapput, taamaalilluni atuartut nutaamik ilisimasaqalerlutillu paasisaqarsinnaaniassammata. Atuarfimmi nipilersornermik atuartitsinikkut qulakkeerneqassaaq atuartut malugissusaat, eqqarsarsinnaaneri, ilinniarnerminnilu periaasii qiimmassarneqassapput akuerineqarlutillu, taamaalillutik silarsuarmut inuuffigisaminnut igalaanik nutaanik ammaasinnaaniassammata. Atuartitsinerup pilersaarusiornerani taamaattumik qulakkeerneqartariaqarpoq fagip atituumik itisiliisumillu ingerlanneqarnissaa taamaalilluni atuartut assigiinngitsunik eqqarsariaaseqarlutillu, ilinniariaaseqarnerat suleriaaseqarnerallu isiginiarneqarlutik. Assassorneq ilusilersuinerlu Assassornermi ilusilersuinermilu fagit ukua ilaasinnaapput: mersorneq, sananeq, iganeq ilusilersuinerlu. Mersornermi aallaaviussaaq atortussat taakkualu ulluinnarni sunut atorneqartarnerat pillugit paasisaqarnissaq. Inerititaqarluni sulineq, atortussanik qalipaatinillu toqqaaneq kiisalu kalaallit nunanilu allamiut assassoriaasiinik paasisaqarnissaq pingaartinneqassapput. Ilusilersuinermi sammineqassapput isumassarsinermiit piviusunngortitsinermut pilersaarusiorneq, allanngorartitsinerit nutaaliornerlu pingaartillugit. Atuartitsinerup atuartut kulturikkut ataatsimoorussanut ataqatigiittunullu inuuffigisaminnut paasisaqarnerutissavai. ilusilersuinermilu qitiupput, matumanilu pisariaqarpoq atuartut paasisaqarfigissagaat pinngortitap tunniussinnaasai, taakkualu inuiaqatigiinnut pingaarutaat. Assassorneq ilusilersuinerlu pillugit ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit ingerlatsisimanermit assersuut pitsaasoq kiisalu sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutit allat: mersorneq, isiginnaartitsineq nipilersornerlu: Aalisakkat siuleriiaat Takorluukkat misigisallu aallaavigalugit annoraamineq atorlugu pilersitaqarluni suliaqarneq (mersorneq) Ilusilersuilluni allalersuinermi periaatsit ajornanngitsut, soorlu annoraaminermut qalipaaneq allapalaarinerlu (mersorneq) Ilutsinik timimut tunngasunik ilutsinillu inimiittunik suliaqarneq (isiginnaartitsineq) Rytme, aallartigit/unigit, tillernerlu ilisimassallugit malugisinnaassallugillu (nipilersorneq) Nammineq allallu suliaannik oqallisiginnissinnaanermut ineriartortitsineq (mersorneq) Immikkut sammisaqartitsinermi pineqarput pinngortitaq, rytme kusassaanerlu Atuartut aalisakkanik assigiinngitsunik assinik, assilissanik, titartakkanillu ujaasitinneqassapput isiginnaassallutillu. Atuartut aalisakkat assinginik isiginnaareerpata aalisakkat suussusaat isikkuilu oqaloqatigiissutigineqassapput. Aalisagaq sumut sammiveqarpa: ingerlagaangami sammivigisartagaa, niaqua siulliulluni paperualu kingulliulluni. Paperuata a- Iggavimmi imaluunniit sullivimmi allami sulinermi maskiinat, sannatit atortullu allat isumannaatsumik akisussaassuseqatumillu atorneqartarput. Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq atuartut teknikkikkut isumannaallisaanikullu piginnaasaat qulakkiissallugit, taamaalillutik ileqqut malillugit aamma assassornermi periaatsinik assigiinngitsunik allanik misileraasinnaaniassammata. Atortussanik assigiinngitsunik suliaqarneq suleriaatsinillu assigiinngitsunik sulineq assassornermi 14

14 ngissusaa ilusaalu oqaloqatigiissutigisigit. Aalisakkap angissusaa, sulussugutai, isai, il.il. oqaluuserisigit, aalisagaq qanoq ingerlasarnersoq, timitani qanoq aalatittarneraa il.il. Atuartut aalisakkamik toqqaassapput, toqqagartillu malillugu aalisagaasuusaassallutik. Atuartut marlukkaarlutik iliuuseqartassapput, aalisakkap aappaata aapparminit anginerunini takutissavaa, imaluunniit aalisakkap aappaata aappani ersigigaa, sunaaffali ikinngutinnersuusoq. Oqaluuserisigit qanoq aalasoqartarnersoq angigaani, ersigaani, nuannaaraani il.il. Atuartut una takusariaqarpaat: Andy Warhol og popkunsten, Flowers Siilikimik pappilissamut naqitsineq: Atuartut qalipaasiutit silittut amitsullu atorlugit annoraamernit takisuut arfinillit (30 cm x 2 m) qalipassavaat, qalipaatinik pingaarnerusumik pingaannginnerusumillu qalipallugit annoraamineq takisooq ataatsimik qalipaateqassaaq. Atuartut sapinngisartik naapertorlugu qalipaatit qaamasut taartullu allanngorartumik akulerutissavaat. Annoraamernit panerserneqassapput. Atuartut ilisserutiliussapput aalisakkanik sapinngisaq naapertorlugu piviusorpalaartunik. Pappilissat A4-t atorlugit titartaassapput, aalisagarlu pappiara tamakkerlugu angissuseqassalluni. Titartagaq plastikkimut pappilissanik ikisiffiusartumut ninngusuumut tape-mik nipitinneqassaaq. (Plastikki pappilissanik ikisiffiusartoq saneraasigut qiorukku A4-t marlunngussapput). Aalisagaq plastikkimut nipitinneqarsimasoq qiortarneqassaaq. Atuartut naqitsineq rytmelu malugisinnaaniassammassuk ilisserut pappilissanut takisuunut misilerassavaat. Naqitsissapput sukkasuumik aamma kigaatsumik ingerlasunik (allalersuutit imminnut qanittut ungasissullu) kiisalu qitittut (qaleriissitsinerit, sangoriarnerit). Oqaloqatigiissutigisiuk rymet sorliit, ingerlaartut imaluunniit qitittut naqitsissagaanni pitsaanerunersut, suullu pappilissamut pitsaanerunersut. Annoraamernit takisuut nerrivinnut tape-mik qajannaarneqassapput, aalisagarlu rytmeqartutut ingerlaartutut naqinneqassaaq ilisserut qalipaammut misuttarlugu. Naggataatigut qalipaasiutinik qalipanneqassapput, aalisakkallu killingi ersarissarneqarlutik. Annoraamernit takisuut qisunnut takisuunut ikkunneqassapput pinnersaatitullu imaluunniit inip avinneranut assiaqutitut nivinngarneqassallutik. Nivinngarneqareerpata inimut maanna nivingaffigisaminnut tulluarnersut nalilerneqassaaq, qalipaatillu atorneqartut qanoq sunniunnersut nalilerneqarluni. Eqqumiitsulioriaaseq sanaartornermilu ilusilersuisarneq Fagini eqqumiitsulioriaatsimi sanaartornermilu ilusilersuisarnermi sulinermi aallaaviupput atuartut assilissanik, ininik, atortullu ilusiisa assigiinngitsut sunniutaannik qanorlu pingaaruteqartiginerinik paasisimasaqalernissaat. Ilikkagassatut anguniakkani pineqarput fagitigut periaatsinilu piginnaasaqalernissaq, piginnaasat suleriaatsini assigiinngitsuni piareersarnermit kiisalu piviusunngortitsinermit anguneqarsinnaasut. Assilissat atorlugit ersersitsiniarnermi pisariaqarpoq atuartitsinermi piviusut assilissallu allat isumassarsiorfittut atornissaat. Atuartut nammineerlutik kiisalu eqimattani sulisarnissaat pingaaruteqarpoq, periarfissat amerlasuut oqaluuserinerisigut aalajangiussat pitsaanerusarmata. Periaatsit ilikkagassallu nammineerlutik atorsinnaalerpatigit atuartut nammineertinneqarnerusinnaapput isumassarsiortittarlugit. Kulturimik, kingornussarsianik atortunillu sammisaqarnermi atuartut ilisimariikkatik takornakkatillu sammissavaat taamaalilluni atuartut nutaanik isumassarsiornissaminnut eqqarsarnissaminnullu sapiissuseqalernissaannut sungiusarneqassapput. Timersorneq silamiinnerlu Pinnguarneq timimik atuinerni tamani qitiuvoq. Pinnguartummi aamma paasiniagassaqartaqigamik, pissusissamisoortumillu sammisaqartoqartarluni timi qitiutillugu. Fagini timersornermi silamiinnermilu aallaavigineqarpoq timip piumassusaata kiisalu asimiinnermi 15

15 periaatsit sammisassallu assigiinngitsut ilinniarnissaat. Illup iluani silamilu timi atorlugu sammisaqartitsinerit atuartut ilisimasaqartilerlugillu piumassuseqalersissavaat timimik nukittorsarnissaanut, kiisalu sunngiffimmi sulinermilu timip iluamik atornissaanut. Fagini timersornermi silamiinnermilu aammattaaq atuartut paasissavaat pinngortitaq misigisassanik periarfissanillu ulikkaarmat, taamaattorli aammattaaq issittumi pinngortitaq qajannartuusoq innarlernaveersaartariaqartorlu. Atuartitsineq tamarmi pilersaarusiorneqassaaq timikkut piginnaasassat assigiinngitsut kiisalu misigisat sammisallu isumannaatsut akisussaassuseqarluni ingerlanneqartussat pingaartillugit. Akuttoqatigiissaarineq rytmelu sorpassuarni timersornermut sammisuinnaanngitsuni atorneqassapput, timersornermut silamiinnermullu ilaatillugit nukittorsarneqassapput sungiusarneqarlutillu, tassami eqqarsaqqissaarneq, isumaliutiginneqqissaarneq itisilerinerlu pisuni allarpassuarni atorfissaqartittaratsigit. Pinnguarneq suli pingaaruteqarpoq, pinnguartunut pinnguarnerullu a- taatsimoorfiusinnaaneranut. Pinnguarnermi pinnguarnikkullu ataatsimoornerit pilersartut, atuartunut inooqatigiinnikkut misigissutsikkullu ineriartornissamut ammaassisarput. Nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneq isiginnaartitsinerlu Nipilersorneq, erinarsorneq aalanerlu nipilersornermik sammisaqarnermi ataatsimoortuupput, tassami nipilersorneq tassaannaanngilaq nipilersuutinik sungiusarneq. Nipilersornermik sammisaqarnermi timi tamakkerlugu atornissaa pingaaruteqarpoq. Erinarsorneq nipip atornissaanut sungiusarnerinnaanani nipilersornermik paasinninnissamut i- luaqutaavoq, soorluttaaq aalaneq iluaqutaasoq rytmep, tillernerup il.il. nukittorsarnissaannut pingaartinneqarnissaannullu. Isiginnaartitsineq saqqummernissamut periarfissat ilagaat, matumani timi atorlugu sakkortuumik ersersitsisinnaaneq aallaaviulluni. Isiginnaartitsineq aallarniutaasinnaavoq isiginnaartitsinermut kiinnarpalerlunilu qitinnermut ilinniarnissamut, soorluttaaq inuppassuarni katersuussimasuni nikuilluni oqaaseqarsinnaanermut sungiusarnissamut aallarniutaasinnaasoq. Pineqartunut tamanut tunngatillugu eqqarsaqqissaarneq, qimerluuineq, issuaaneq isumassarsiornerlu pingaaruteqarluinnarput nipilersornermi isiginnaartitsinermilu periaatsit eqqortut nassaariniassagaanni. Atuartitsinerup aaqqissuunnerani atuartut periaatsitigut isumassarsiorlunilu piginnaasatigut siuariartornissaat qulakkeerneqassaaq. Qimerluuinermi, issuaanermi isumassarsiornermilu atuartut assigiinngitsunik sungiusarneqassapput, anguniagaq sammivinnit assigiinngitsunit takuneqarsinnaasunngorlugu, tamannalu isumannaatsumi ingerlanneqassaaq. Nipilersornermi, erinarsornermi, aalanermi isiginnaartitsinermilu atuartut namminneq allallu suliaannik nuannaarutiginninneq misigissavaat. 16

16 Lokale valg Af: Lone Hindby I den nye forordning optræder et fagområde under betegnelsen lokale valg. Der bliver udarbejdet en læreplan, som giver inspiration til undervisning og aktiviteter, der gør det muligt at opfylde læringsmålene. Med henblik på at give en kortere beskrivelse af fagområdet, bringes heruder et uddrag af introduktionen til den vejledende læreplan for lokale valg. Fagområdet lokale valg er obligatorisk for alle elever gennem hele skoleforløbet. Dvs. at der på alle tre trin i folkeskoleforløbet skal undervises i emner inden for følgende 4 fagområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang, bevægelse og drama. Indholdet i de nævnte 4 fagområder fastsættes lokalt ud fra de lokale ønsker, behov og muligheder og behøver ikke nødvendigvis bestå af de samme deldiscipliner på alle tre trin, ligesom de enkelte deldiscipliner ikke nødvendigvis er identiske med de i den vejledende læreplan foreslåede. Der kan således eksempelvis undervises bredt og tværfagligt i f.eks. håndværk og design på yngstetrinnet, specifikt i enkelte deldiscipliner på mellemtrinnet og specialiseret i én eller flere underdiscipliner på ældstetrinnet, eller der kan tilbydes forskellige deldiscipliner på de tre trin. Vigtigt er blot, at eleverne tilbydes en bred vifte af muligheder inden for de 4 hovedområder, således at der både gives eleverne mulighed for at erhverve sig kendskab til grundlæggende færdigheder og teknikker på flere felter og for fordybelse i enkelte discipliner, hvor eleven har udvist særlig interesse eller færdigheder. Lokale Valg har fået sit navn fordi man ønsker at styrke dialogen mellem de lokale resurser og ønsker og skolen. Der er således mulighed for i de lokale læreplaner at medtage discipliner, man lokalt finder særligt vigtige, som der lokalt er traditioner for eller som man har særlige muligheder for at undervise i lokalt. Mulighederne er meget vide her og kan eksempelvis være uldbehandling, avittat, korsang, trommedans, klaver- eller orkesterspil, slalom, klatring for blot at nævne nogle muligheder. Der er også lagt op til at skolen bruger mennesker fra lokalområdet som undervisere i kortere eller længere perioder i forløb, der tilrettelægges i samarbejde med skolens faste lærere. Disse kan videregive særlig lokal viden, teknikker osv. og fungere som et supplement til skolens undervisere. Det kan også være hensigtsmæssigt at hente fagfolk fra andre skoler eller kommuner til varetagelse af fag eller fagområder, hvor både skole og lokalsamfund har brug for specifikke færdigheder eller viden. Læringssyn Undervisningen i lokale valg tager udgangspunkt i praktiske opgaver. Gennem det praktiske arbejde og i dialog med lærere, elever, forældre, kunstnere, musikere, idrætsudøvere og andre personer med relation til fagområdet, vil eleven tilegne sig en lang række faglige teknikker samtidig med at han/hun udvikler mangeartede kompetencer inden for alle fag. I arbejdet med forskellige former for udtryk sikres den kreative vinkel, ved at eleverne skal tænke og arbejde i kreative processer. Alle elever skal arbejde med alle områdets 4 fagområder og på den måde opnå færdigheder indenfor alle discipliner. Arbejdets organisering omkring læringsmål skal give eleverne mulighed for at få gode tekniske færdigheder og solide kompetencer i forskelligartede arbejdsprocesser. Evnen til at kunne udtrykke sig ved hjælp af billeder, musik, hånd eller krop er enhver kulturs fundament. Som kulturfag skal lokale valg på samme tid være bærere af traditionen og kimen til nyudvikling. Denne dobbelthed i fagenes natur skal styrkes og huskes. I skæringspunktet kultur, tradition og nytænkning, ligger lokale valgs faglige muligheder. Det er vigtigt at arbejde både fagspecifikt og i tværfaglige forløb. I fagspecifikke kursusforløb kan grundteknikker indlæres og øves. I tværfaglige forløb kan andre fagområder belyse teoretiske og praktiske sider af det faglige kerneområde, så der opstår helt ny viden og indsigt for eleverne. Den praktisk musiske dimension i skolen skal sikre, at elevernes sanser, intelligenser og læringsstile aktiveres og imødekommes for på den måde at åbne nye vinduer ud mod den verden de lever i. Undervisningens tilrettelæggelse bør således sikre en faglig bredde og dybde, der støtter elevernes forskellige måder at tænke, lære og arbejde på. Håndværk og design I håndværk og design kan indgå fagene: håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og design. Udgangspunktet for arbejdet med håndarbejde er at give forståelse for materialer og deres brug i hverda- 17

17 gen. Der fokuseres på konstruktive arbejdsmetoder, materiale- og farvevalg samt på indsigt i bl.a. grønlandske og andre landes håndværksstraditioner. Design er især planlægning af ideprocesser med fokus på forandring og nytænkning. Undervisningen skal give eleverne bevidsthed om egen og andres muligheder i de særlige kulturelle fællesskaber og sammenhænge man lever i. Arbejde i køkken eller værksted kræver en hverdagspraksis, hvor omgang med maskiner, værktøj og redskaber foregår sikkert og ansvarligt. Det er derfor vigtigt at sikre elevernes tekniske- og sikkerhedsmæssige færdigheder, så de får mulighed for at arbejde både traditionelt og eksperimenterende med de forskellige håndværk og de hertil hørende faglige metoder. Omgang med mange forskellige typer af materialer i forskellige typer af arbejdsprocesser er omdrejningspunktet i Håndværk og Design og kræver, at eleverne opnår forståelse og indsigt i naturens resurser og deres betydning i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Eksempel på eksemplarisk forløb ud fra læringsmål i håndværk og design samt andre discipliner fra lokale valg: håndarbejde, drama og musik: Fisk i lange baner Kan bruge fantasi og oplevelser som udgangspunkt for skabende arbejde med tekstiler (håndarbejde) Behersker enkle dekorationsteknikker, f.eks. stofmaling og broderi (håndarbejde) Har arbejdet med kropslige figurer og figurer i rummet (drama) Kender og fornemmer rytme, start/stop og puls. (musik) Udvikler evnen til at samtale om egne og andres arbejder (håndarbejde) anden, der gerne vil være venner. Snak om hvordan man bevæger sig, når man er stor, bange, glad osv. Lad eleverne se Andy Warhol og popkunsten, Flowers, Silketryk på papir: Eleverne maler med brede og smalle pensler 6 lange stofbaner (30cmx2m) i primær og sekundær farver - en farve til hver bane. Eleverne blander så mange nuancer de kan mellem pastel og mørk. Lad banerne tørre. Eleverne fremstiller skabeloner ved at lave en tegninger af en fisk i så naturalistisk stil som muligt. Der arbejdes på A4 papir, og fisken skal fylde hele papiret. Sæt tegningen fast med tape på en plastiklomme af kraftig kvalitet. (Klip plastiklommen op i siderne så der bliver to stykker i A4 format.) Fisken klippes/skæres ud af plastet. For at eleverne skal få en fornemmelse af tryk og rytme afprøver de skabelonen på lange baner af papir. Lad dem trykke i hurtige og langsomme forløb (mønstret tæt på og langt fra hinanden) og i dans (overlapninger, drejninger). Snak om hvilke rytmer, forløb eller danse, der virkede bedst, når der skulle trykkes, og hvilke der virkede bedst på papiret. På de lange stof baner, der tapes fast på bordet, trykkes fisken i et rytmisk forløb ved at dubbe farve igennem skabelonen. Mal til sidst med pensler, og stram konturen på fisken op. Tema for forløbet er natur, rytme og dekoration Lad eleverne finde og se fotos, billeder og tegninger af forskellige fisk. Når eleverne har set på billederne af fiskene snakkes om fiskens egenart og udseende. Hvilken retning har fisken: svømmeretning med hoved forrest, halen bagerst. Snak om halens størrelse og facon. Størrelse på fisk, finner, øjne osv. Snak om fiskens svømmestil, kropsbevægelse osv. Eleverne vælger sig en fisk, som de prøver at være. To og to går eleverne sammen og prøver at lave små forløb, hvor den ene fisk skal vise, at den er større end den anden, eller den ene fisk er bange for den 18

18 De færdige bannere stiftes fast på trælister og hænges op som udsmykning eller rumdeler. Efter ophængning vurderes banerne i forhold til rummet, hvor de hænger, og det vurderes hvordan de anvendte farver virker. Kunst og arkitektur Udgangspunktet for arbejdet med fagene kunst og arkitektur er at skabe bevidsthed om billeder, rum og materialers forskellige udtryk og betydning. Læringsmålene har afsæt i faglige og tekniske færdigheder såvel som i de kompetancer, der fremkommer via planlægning og gennemførelse af forskellige arbejdsprocesser. Arbejdet med billedlige udtryk, kræver, at undervisningen bruger inspirationskilder både fra virkeligheden og andet billedmateriale. Det er vigtigt, at eleverne arbejder både selvstændigt og i grupper, da mange beslutninger kvalificeres i en diskussion af flere muligheder. Når teknikker og færdigheder kan bruges selvstændigt, er det tid til at inspirere eleverne til at arbejde med friere udtryk. I arbejdet med kultur, tradition og materialer skal eleverne møde det kendte såvel som det overraskende - på den måde trænes eleverne i at turde udtrykke nye ideer og tanker. Idræt og udeliv Legen er det naturlige omdrejningspunkt i alle kropslige aktiviteter. Det legende er også udforskende og et naturligt afsæt i aktiviteter og forløb med kroppen i centrum. Idræt og udeliv tager udgangspunkt i kroppens udtryk, og tilegnelsen af forskellige teknikker og aktiviteter i det fri. Oplevelser med kropsaktiviteter inde og ude skal give eleverne viden om og lyst til at styrke deres fysik ved at bruge kroppen rigtigt i fritiden såvel som i arbejdssituationer. Idræt og udeliv skal samtidig give eleverne indsigt i og forståelse af, at naturen både er fuld af oplevelser og muligheder, men ligeledes at den særlige arktiske natur er sårbar og kræver ansvarlig optræden. Al undervisning tilrettelægges med vægt på forskelligartede krops- og koordinationsfærdigheder og på oplevelser og aktiviteter i en sikker og ansvarlig form. Koordination og rytme bruges i mange sammenhænge ud over idrætsaktiviteter og skal styrkes og trænes som en del af idræt og udelivs mål, men også fordi koncentration, fordybelse og fokusering er redskaber, der er brug for i mange andre sammenhænge. Vigtig er stadig legen, det legende og legens fællesskabsmuligheder. I og gennem leg og de fællesskaber, der opstår i legen, opstår et naturligt socialt- og følelsesmæssigt udviklingsrum for eleverne. Musik, sang, bevægelse og drama Musik, sang og bevægelse udgør en helhed i arbejdet med musik, da musik er meget mere end træning med instrumenter. I arbejdet med musik er det vigtigt at bruge hele kroppen. Sang er foruden stemmetræning støtte for musikindlæringen, ligesom bevægelse støtter, styrker og holder fokus og koncentration på rytme, puls osv. Drama er en måde at udtrykke sig på, der tager udgangspunkt i et stærkt kropssprog. Drama er både begyndelsen til teater og maskedans, ligesom det er begyndelsen til at opøve evnen til at kunne stå frem og holde fokus i store forsamlinger. For hele området gælder det at koncentration, iagttagelse, imitation og improvisation er en vigtig del af arbejdet med at finde og vise de rigtige musiske og dramatiske udtryk. Organiseringen af undervisningen skal sikre eleverne fremskridt med tekniske såvel som eksperimenterende færdigheder. I arbejdet med iagttagelse, imitation og improvisation skal eleverne opleve forskelligartede øvelser, der anskueliggør målet fra mange vinkler, og det skal foregå i trygge rammer. Musik, sang, bevægelse og drama skal give eleverne glæde og oplevelser ved egne og andres præstationer. 19

19 Siunertaqarluni attaveqaqatigiinneq aamma aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq Allattoq: Annie Egede Aaqqiagiinnginnernut siunertaqarlunilu attaveqaqatigiinnermut soqutiginninnera qangalingaat-siarli aallartippoq. Ilaqutariinni tamatigut imminnut inussiarnersuunissamik pingaartitalinni alliartorpunga uagut angerlarsimaffitsinni isumaqatigiinngissuteqarluta oqqanneq ajorpugut, taamaalilluni ajornartorsiutit toqqorterneqartarput annukuluutinngorlutik imaluunniit aqajaruluutinngorlutik. Inoqatinnik inooqateqarniarninni tamanna ajornartorsiutigisarpara, inersimasutullu inuuninni piffissaq annerpaaq pitsaasumik takkorliunnissamut sungiusarnermut atorsimavara. Københavnimi alliartorpunga, 1974-imi ilinniartitsisunngorniarnera naammassivara, assigiinngitsunilu aalajangersimanngitsunik suliffeqareerlunga 1976-imi Kalaallit Nunaaliarpunga meeraallunga atuartuugallaramali nuna taanna soqutigisarinikuugakku. Taamanikkut Danmarkimi ilinniartitsisut amerlavallaarnerat patsisaalluni pitsaasumik atorfittaarneq ajornakusooqaaq. Taamaaqataanillu Kalaallit Nunaanni atorfittaarnissaq ajornanngitsuararsuulluni ukiualunnguit Kalaallit Nunaanniinnissara siunertaagaluarpoq, ukiorpaalunnili najorpara ukiut 15-it assigiinngitsunik atorfeqarlunga, annerusumik Nuummi. Tamatuma kingorna akuttunngitsumik Kalaallit Nunaaliartarpunga sulinngiffeqarlunga, amerlanertigulli suliartorlunga. Ukiut pingajuata affaata matuma siornagut konsulentitut namminersortutut aallartippunga, Siunertaqarluni Attaveqaqatigiinneq aamma Aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq suliffeqarfinnilu pisortat sulisullu ineriartortinneqarnerat immikkut ilisimasaqarfigalugit, Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu sulisarlunga. Massakkut Århusip qiterpiaani najugaqarpunga illoqarfik nuannersoq cykelerluni sissaliartoqarsinnaalluni orpippassualiartoqarsinnaallunilu, - panikkalu Stine Rosalu aamma maanga nuunnikuupput. Suliffeqarfinni aaqqissueriaaseq sulisunillu piukkunnarsaaneq soqutigigakkit tamakkuninngalu suliaqalernissara kissaatigigakku Nuummi Niuernermik Ilinniarfimmi merkonomimut atuarpunga. Taamanikkut 80-ikkut qiteqqunneranni Pilersuiffimmi immikkoortortami pisortatut sulivunga. Kingusinnerusukkut Nukissiorfinni sulisunut pisortanngorpu- nga, piffissami qullersaqarfiup Københavnimiit Nuummut nuunneqarnissaata nalaani. Sulisutoqqat ikittuinnaat nooqqataajumapput, tamatumalu kinguneranik piffissami sivikitsumi inuppassuit assigiinngitsunik tunuliaqutallit piginnaasamikkut, inuttut kultoorikkullu atorfinitsinneqartariaqarlutik. Tamannalu aaqqiagiinnginnerpassuarnik kinguneqarpoq suleqatigiinnermi ajornartorsiutit soraarsitsinerit, suliassarisarpakka. Pisinnaasannguara naapertorlugu suliarisarpakka imminut misilittarlunga, oqaloqatigiinnerit ilungersunartut pillugit pikkorissartuni peqataallunga il.il. taamaattorli akuttunngitsumik nuanniilliortarpunga uivertarlungalu, nuannarineqarunnaartarnera a- kerlilersorneqarneralu patsisigalugit. Paasineqarsinnaalluarpormi sakkortuumik pisoqartillugu sulisup oqariartortitaasoq oqariartuummut paarlaassinnaasarmagu misigissutsit amerlasuut qaffakaalersarmata kingumullu qiviarlunga kissaatigigaluarpara piareersimanerusariaqaraluarlunga tamatigut torrallaaniatut qalliinnarsiornanga. Peqatigitillugu ilikkagaqartorujussuuvunga, ullumikkullu taakkua konsulentitut sulininni atorpakka. Nukissiorfiit arlalippassuartigut suliffeqarfiuvoq nuannersoq soqutiginartorlu ingammik angalagaangama nunalu tamakkerlugu suliffeqarfinni pisortat sulisullu naapikkaangakkit imi Nuummiit nuukkama misigisimavunga inunnut tunngasunik ilikkagaqarnissamut assut pisariaqartitsillunga kinguninngualu Gestaltterapi pillugu aallarniutaasumik pikkorissartunut aallartillunga, periarfissaq taanna misilinniarlugu. Soqutiginninnera alligaluttuinnarmat ingerlatiinnarpara, upernaarlu ukiut tallimat ilinniareerlunga inunnut ataasiakkaanut kiisalu ilaqutariinnut / eqimattanut katsorsaaneq pillugit Bjødstrupimi Institut for Gestalanalyse-mi naammassillunga. Matumani ineriartornitsinni ilaqutariit qanoq pingaaruteqartiginerat itisileriffigaavut angajoqqaata tunniussinnaasaat taamaallaat ilikkarsinnaagivut amigaativullu nammineerluta pissarsiariniartariaqarivut allaminngaanniit. Tamanna aaqqiagiinngissuteqartarneq pillugu isiginneriaaseq allaavoq ineriartornermik pilersitsisoq. Paasilerpara aaqqia- 20

20 giinnginnerit qaangerniarnerinut sooq taama ilungersunartorsiortigisarnerlunga suullu ilinniarnissaat pisariaqartinnerlugit. Peqatigitillugu Århus Kommunep napparsimavissuani sulisut aaqqissuussaanerannut ilinniartitaanermullu konsulentitut atorfeqarpunga napparsimaviup inunnik sullissivittaani eqimattat namminersorlutik ingerlatsisut pilersinniarneqarput suliniut sulisut akornanni akerlerineqaqisoq kamaatigineqaqisorlu. Taamaattumik Mediationimut (akerleriinnik isumaqatigiissitsiniarnermut) Susse Humle-mut pikkorissarpunga, pineqartoq pillugu ilinniartitsisutut ilisimaneqartumut, Danmarkimilu pineqartoq pillugu atuakkiat amerlanersaannik atuakkiorsimasumut. Pissarsiaqarnaqaaq eqqarsaatigilerlugit inuit pitsaasumik iliorniarsarisut akerleriit ajornartorsiummut amerlanertigut isiginninnerisa assigiinngittaqisut ataqqineqarnissaat isumaqatigiissitsiniartoq arlaannaannulluunniit illersuissanngilaq, ikiuutissallunili tusarnaarnikkut apeqquteqartarnermigullu, namminerlu isummernini akuliunnagu imaluunniit dommeriussanngilaq. Tamanna sulininni iluaqutigeqaara peqatigiiffillu Dansk Mediation ilaasortanngorfigaara. Taamanikkut Danmarkimi ilisimaneqarpianngilaq kisiannili massakkut ukiut arlallit qaangiunnerisigut pineqartoq soqutigineqaleraluttuinnarpoq. (www.dansk-mediation.dk aamma Center for konfliktløsning Københavnimiittoq inunnut aaqqiagiinnginnernut, isumaqatigiissitsiniarnernut il.il. soqutigisalinnut suliaqartunullu katersuuffiuvoq alla. Tassani 2001-imi ukiakkut aaqqiagiinnginnernut siunnersortimut pikkorissarpunga, tamatumalu kingorna centeri tassanilu pikkorissaasartut arlallit qanittumik attavigilerpakka. (www.konfliktloesning.dk) Aaqqiagiinnginneq aamma aaqqiagiinnginnermik aaqqiiniarneq suuppat taamaassorinninnerit piviusullu Oqaaseq isumaqatigiissitsiniarneq taaguutaavoq tulluanngitsoq. Matumani pineqarneruvoq aaqqiagiinngissutit pileraangata qanoq periuseqarfiginissaannut ilinniarneq, alligaluttuinnannginniassammata aseruutaalerlutik. Eqqarsaatit misigissutsillu pigisatta oqaasertalersornissaat, qamunga toqquinnarnagit. Aamma pingaaruteqarpoq misissussallugu ilumut aaqqiagiinngissuteqartoqarnersoq. Paatsuuinnarsimanerpakkit? Ilimaginngisannik allamik oqaluuserisaqarpisi? Aaqqiagiinnginnerup aamma nassatarisarpaa ineriartornissamut periarfissaqalerneq imminut akerlerisallu pitsaanerusumik ilikkagaqarfiginerat pitsaanerusumillu naapissinnaalerneq. Tamatuma nassatarisaanik isummamik ersersitsisinnaaneq sapiiffigineqarnerulersarpoq oqarluni: Uanga tamatumunnga isumaqataanngilanga! Imaluunniit: Taamatut oqaluffigigamma nuannarinngilara... Imaluunniit: Kissaatigaara illit allatut periaaseqarlutit... Tamatumuuna pitsaanerusumik attaveqartoqarsinnaavoq nutaamik paaseqatigiinnikkut. Tamanna sapiissuseqarnissamik piumasaqaateqarpoq sapiissusikinnerusunullu periaatsit ilinniarneqartariaqarput isummap ersarissumik oqaatiginissaa angusinnaajumallugu. Aaqqiagiinnginneq aamma taaneqarsinnaavoq akerleriinnertut isumaqatigiinngissut tamakkualu ulluinnarni inuunitsinni naapittuartarpavut, naak ilaatigut ajornartorsiutinik pilersitsisanngikkaluartut. Kaagit annersaat perusulluinnagara tiguat. Naatsorsuutigisannit kingusinaarnerullutit takkupputit tamanna quianaagiummerpara puigorluguli. Taamatut aaqqiagiinnginneq tamatigungajak qamuuna pisarpoq inuup nammineq iluani (en intrapersonel konflikt) ingerlaqqinnerlu ajorluni. Tigummiinnartarpavut naammagittarluta ilaannikkut qamuuna kamassatsinnik katersisarluta taakkualu sakkortuumik annissinnaasarpavut. Naammaginninnginnera oqaasertalerukku nipituumik oqarlunga suleqatiga uumigalugu silami anitsiartarfimmi nakkutilliinissani puigortuaannarmagu immaqa taamaalilluni ajornartorsiut qaangerneqarsinnaavoq. Aammattaaq pineqartut marluk akornanni aaqqiagiinnginneq pilersinnaavoq (en interpersonel konflikt). Aaqqiagiinngissut annerulersinnaavoq eqimattat marluk akornanni isumaqatigiinngissutinngorsinnaalluni; eqimattat nakkutilliiffissaminnik paarsilluartut kiisalu eqimattat allat nakkutilliinissamut soqutigisaqannginnerusut akornanni. Taamatut aaqqiagiinngissuteqarneq sakkortunerpaaleraangami nunarsuami pisuni assigiinngitsunisut ilisarpoq; Serberit Kroatiamiullu akornanni, Palæstinamiut Israelimiullu akornanni, Kalaallit Nunaannilu taama atsiginngikkaluamik soorlu piniartut uumasunillu ilisimatuut akornanni, imaluunniit kalaallisut oqaasillit kalaallisullu oqalussinnaanngitsut akornanni imaluunniit Taagorneqarsinnaasut amerlaqaat. Tamatta assigiinngitsunik soqutigisaqarlutalu pingaartitaqarpugut tunngavilersuutit pineqartumut tunngasut inuttarsiuinermik misigissutsinullu tunngasunik akoortarpavut, pigaluttuinnalersarpugullu. Aaqqiagiinnginnerit iliuuseqarfiginissaat ilinniassa- 21

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Imai Aallaqqaassiut... 3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut?...... 4 Angusakka 1.-7. klassimi naliliinissamut neqeroorut... 12 Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq...

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan:

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Samtlige kultur-og undervisningsfor- Ulloq/dato: All./brev nr.: valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Under henvisning til tidligere fremsendte undervisningsplaner,

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven Ilinniartitsisoq nr. 4 2007 - Juni Foto: Johan Reimer Naleqqiiffik - tassa torrak! Apriilip 11-anniit 13-annut Naleqqiiffik inunnit 200-t sinnerlugit peqataaffigineqartumik ingerlanneqarpoq. Qup. 3 Naleqqiiffik

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Alloriarfik 1 / Trin 1

Alloriarfik 1 / Trin 1 Alloriarfik 1 / Trin 1 1.a / 1.b / 2.a / 2.b / 3.a Alloriarfimmi suleqatigiit: Uno Geisler (UG) Pia Hermann (PH) Sarah Rødgaard (SR) Inger Olsen (IO) Apollonie Kreutzmann (AK) Nivikkannguaq Reimer (NR)

Læs mere

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Inerisaavik 2010 2 SIULEQUT Meeqqat atuarfiat pillugu ukiumoortumik

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq.

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. ut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. Meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarnissaa anguniagaavoq. Atuarfitsialammik aaqqissuusineq siunertaqarluarluni suliaavoq, tamannalu

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut allamik qinigassaqarpat? 7 Atuarfik qanoq ililluni maligassiuisinnaava?

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer 2 2010 Allaffeqarfinni aqutsisut aamma atuarfinni aqutsisut Ilulissani ataatsimiinnerannit 25.-28. november 2009 PI-mi

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9 Ilinniartitsisoq nr. 5 2006 - september Foto: Ulrik Bang SU aamma atualeqqinneq Aasami atuanngiffeqarneq qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfinni init atuartitsiviit atuartunit qilanaartunit ulikkaarsimaqqilerput.

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2006 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Hotel Storebælt-imi Nyborgimiittumik ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut nutaat atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING UKIUMUT NALUNAARUSIAQ 2004 ÅRSBERETNING 1 Imai Organisationsplan 3 Siulequt 4 Siulersuisut 6 Aningaasaqarneq 10 Takorluukkat anguniakkallu 14 Siunnersortit 20 Naliliineq 28 Nunanik allanik suleqateqarneq

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio!

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! ! Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA Ilinniartitsisoq IMAK Grønlands Lærerforening DECEMBER 08 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ Ilinniartitsisoq December 08 3 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit 4 Atorsinnaannginnami! 6 Hun duede ikke. 8 Sullivimmi

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atorfininniarluni qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1.

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1. 1. Atuartoq / Elev CPR nr: Ateq kinguliaqullu / Navn & Efternavn: 2. Angajoqqaat / Forældre Akisussaasut / Værge Meerarsiaq / Plejebarn Aap/Ja Naamik/Nej Anaana / Mor Ataata / Far CPR nr: CPR nr: Najugaq

Læs mere