Fejl anvendt som organisatorisk ressource - forskningsresultater fra Error Management

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fejl anvendt som organisatorisk ressource - forskningsresultater fra Error Management"

Transkript

1 Fejl anvendt som organisatorisk ressource - forskningsresultater fra Error Management ANDERS RAMIAN TRILLINGSGAARD, cand.psych På det seneste er det blevet populært at fundere udvikling af organisationer og medarbejdere på succeser. Særligt den anerkendende metode eller bevægelsen Appreciative Inquery har udviklet moderne metoder til at udnytte succeser og styrker til motivation for videreudvikling (Cooperrider & Srivastva 1987). Men hvad med succesernes modstykke, fejlene? Det er gammel visdom, at man skal lære af sine fejl. Men hvordan gør man det i nutidens komplekse organisationer? Denne artikel beskriver, hvordan organisationer i dag går glip af nyttig viden, fordi de har en forældet forståelse af, hvad fejl er, og af, hvordan man som organisation bør håndtere dem. Ved hjælp af eksempler fra erhvervsliv, luftfart og militær præsenteres den nyeste psykologiske viden om, hvordan man arbejder konstruktivt med fejl. Afslutningsvis skitseres en enkel model for, hvordan man kan fundere virksomheders og medarbejderes udvikling på den særlige viden, som fejl kan tilvejebringe. Uhensigtsmæssige indstillinger til fejl Det er svært at udnytte fejl konstruktivt. Hvis det gøres forkert, aktiverer det negative følelser, forsvars reaktioner og personlige konflikter. I stedet for at lære at udnytte fejlene, benytter mange organisationer sig af følgende uhensigtsmæssige måder at forsøge at holde fejl væk på (Reason 1997, Frese 1991). Måske vil læseren kunne genkende dem. 1. Organisationerne bygger deres fejlhåndtering på irettesættelser og disciplinarmidler. Den traditionelle måde at prøve at undgå fejl på er at true med straf. Straf er tilfredsstillende for den, der straffer, og genopretter følelsen af retfærdighed, men med mindre fejlen er sket med vilje, har straf sjældent nogen synderlig effekt på den straffede. Det er svært at tvinge folk til at lade være med at gøre noget, de i forvejen ikke havde tænkt sig at gøre. I stedet risikerer straf at betyde, at fremtidige fejl og deres konsekvenser forties af medarbejderne af frygt for sanktioner. Fejl rapporteres da mindre og mindre, eller de fordrejes og bagatelliseres så meget, at ledelsen ikke får den information, den skal bruge for at træffe de rigtige beslutninger. Uden at ledelsen kan gennemskue hvorfor, bliver virksomhedens resultater derfor dårligere end forventet. I samme åndedrag erstattes det kollegiale fællesskab af en kamp om at have alibi og fremstå fejlfri, når den næste fyringsrunde kommer. Dette forværrer løbende organisationens og medlemmernes mulighed for at lære af fejlene og træffe overordnede foranstaltninger for at undgå dem. 2. De forbyder den seneste fejl i stedet for at forudsige og forberede sig på den næste En anden typisk reaktion på fejl er at forbyde sine medarbejdere at begå den samme fejl igen. I sig selv har dette også begrænset effekt. De fleste alvorlige fejl optræder kun én gang i den samme form. Hvis man tror, man har gjort tilstrækkeligt ved at forebygge, at den konkrete fejl opstår igen, rammer den næste fejl igen organisationen uforberedt. Tilfældige fejl kan vi ikke forhindre, blot forberede os på at 1

2 håndtere. Men fejl, der opstår på systematiske måder, kan forhindres. Hvis ikke vi gør os umage med at forstå de faktorer, der ligger bag, er vi selv med til at vedligeholde dem. 3. De fokuserer på individuelle fejl i stedet for organisatoriske forhold En tredje uvane er, at man giver medarbejderes forkerte bevægelser, uopmærksomhed eller manglende forståelse ansvaret for fejl. I stedet bør man erkende, at mennesker laver forkerte bevægelser, er uopmærksomme i perioder og aldrig forstår deres område helt ud i detaljen. Man bør i stedet spørge sig selv, hvad det var der gjorde, at en forventelig menneskelig fejl fik så alvorlige konsekvenser. På den måde kan man i stedet for at uddele straf bruge energi på dels at tilpasse maskiner, arbejdsforhold og arbejdsopgaver, så konsekvenserne af disse menneskelige fejl ikke bliver så store, og dels at forandre medarbejdernes forhold til fejl, så de i højere grad bliver opmærksomme på at begrænse deres svagheder. Man kan ikke lære at være konstant opmærksom, men man kan indrette arbejdet, så det ikke er nødvendigt. I stedet bør organisationer sætte sig ind i den nyeste forskning vedrørende human factors omkring fejl og ulykker. Næste afsnit giver en introduktion til den forskning, der er foretaget indenfor Error Management. Forskning i fejl Et organisationspsykologisk forskningsfelt - Error Management - har udviklet sig i tre forskningsmiljøer i henholdsvis Tyskland, England og USA. I dette afsnit præsenteres denne forsknings fire vigtigste pointer: 1) Årsagerne til fejl er mere komplekse, end vi normalt antager, 2) Fejl er en naturlig del af læring, 3) For at lære af fejl må organisationer få dem rapporteret og 4) Medarbejdere har brug for samarbejds- og kommunikationstræning for at kunne udnytte og håndtere fejl. Årsagerne til fejl er langt mere komplekse, end vi normalt antager I modsætning til, hvad vi ofte antager, er fejl et subjektivt begreb. Det dækker over, at nogen ikke synes noget lever op til den standard, der forventes. I de fleste tilfælde vil nogen betragte noget som en fejl, der ikke vil blive opfattet som en fejl af andre. Selv når man er enige om, at noget er en fejl, er der et utal af mulige årsager og niveauer af årsager at forklare fejlen med. Følgende casestudy af, hvordan færgen mellem Zeebrugge og Dover sank i 1987, er en god illustration af vanskeligheden ved dette (Reason 1990). Hvad der ser ud til at være den simple fejl ikke at lukke bovporten før afgang, viser sig at indeholde et langt mere kompliceret mønster af adskillige fejl. Her er hændelsesforløbet opstillet sammen med nærværende forfatters vurdering af mulige årsager: The Herald tager passagerer og biler ombord i Zeebrugge den 6. marts 1987 ved 17-tiden. På grund af højvande kan rampen ikke nå bildækkene, og da rampen ikke kan indstilles, fylder man ballasttankene i forenden af skibet for at få bilerne om bord. Disse vanskeligheder, der får så alvorlige konsekvenser, er forårsaget af designet af rampen og færgen, - og den uheldige omstændighed - eller dårlige planlægning - at det er højvande. 2

3 Matrosen, hvis opgave det normalt er at lukke bovporten, sover ved afgang i sin kahyt. Dette skyldes, at han, mod sædvane, først netop har overstået vedligeholdelse og rengøring. Dette kan forklares med matrosens vane med blot at gå i seng efter rengøring, eller det kan skyldes, at han ikke formår at gennemskue konsekvensen af, at han ikke er til stede på dækket. Men det kan også skyldes hans overordnedes dårlige planlægning af vedligeholdelsen, så den sker for sent, eller det kan skyldes færgeselskabets træning/udvælgelse af matrosen. Matrosens overordnede er den sidste til at forlade dækket. Han ser, at porten er åben, men regner det ikke for sin opgave at lukke den. Dette kan begrundes med, at den overordnede ikke kan gennemskue konsekvensen af ikke at lukke porten. Det kan også skyldes, at han er doven og derfor blot tænker, at det plejer ikke at være mit ansvar. Men det kan også skyldes organisationens uklare ansvarsfordeling og dens mangel på sikkerheds- og kontrolrutiner. Kaptajnen, den øverst ansvarlige på skibet, skulle blive på broen det sidste kvarter før afgang. Samtidig krævede firmaet, at man forsøgte at sejle 15 minutter før planmæssig afgang, hvis det var muligt. Det er en uheldig procedure at kræve, at kaptajnen konstant er på broen, hvor han ikke kan se porten. Derudover skaber modstridende procedurer og modstridende interesser et farligt dilemma mellem sikkerheden og selskabets konkurrencedygtighed. På broen er der ingen lamper, der viser, om porten er åben eller ej. Officererne har ønsket dem sat op, men udgiften på har afholdt firmaet fra at installere dem. Her er designet af færgen igen medaktør i ulykken, ligesom organisationens sikkerhedsforanstaltninger mangler. Selskabets almindelige nærighed i forhold til at få ordnet ting, der er rapporteret at mangle, bliver også en medvirkende faktor. Der er på skibet en tradition for, at man kun rapporterer noget, der ikke er, som det skal være. Da kaptajnen ikke hører noget, antager han således, uden at spørge, at alt er i orden. Den kommunikation, der foregår på skibet, er således problematisk, og hele besætningens fælles indstilling til og opmærksomhed på fejl er med til at få ulykken til at ske. På vej ud af havnen sætter kaptajnen intetanende farten op. Dette får det tunge skib - med ekstra ballast foran - til at tage vand ind gennem den åbne bovport. Skibet har en tung konstruktion og har ikke en tilstrækkelig god pumpe til at slippe af med vandet på dækket. Her burde kaptajnen naturligvis have givet sig tid til at tømme ballasttankene inden afgang. Men derudover er det designet eller tilpasningen af færgen, der ikke har været gennemtænkt. Selve skibet er desuden for gammelt og slidt. Endelig er sikkerhedsforanstaltningerne utilstrækkelige. 3

4 Klokken kæntrer The Herald of Free Enterprise. Hvis skyld var det? Det er et usædvanlig svært spørgsmål. Men det understreger vanskelighederne ved at finde årsagerne til fejl, og særligt ved at placere ét entydigt ansvar og én årsag. Det interessante er dog, at uanset hvem man beslutter at gøre hovedansvarlig for ulykken, er der rigeligt stof til eftertanke for alle implicerede. At analysere fejl på denne måde er en stor og svær opgave, men en opgave, der giver mere viden om forholdene end blot om, hvad der gik galt. Fordi den læring, der er nødvendig for bedre at forebygge og håndtere fejl, ligger skjult i fejlene på denne måde, kan det godt betale sig som organisation at blive bedre til at indsamle den nødvendige viden og udføre denne analyse. Alternativt fyrer man blot matrosen for at have sovet på jobbet. Fejl er råmaterialet i double loop learning som vi kender det fra systemisk tænkning, den lærende organisation og organizational learning (Argyris & Schön 1978). Kun gennem konfrontation med vore fejl åbnes mulighed for at se begrænsningerne i vores forståelse af verden. Læring af succeser omstøder ikke gamle forståelser og kræver ikke nye mentale modeller. Det gør kun kendskab til og grundig analyse af de fejl, der er begået. Processen med en nuanceret tilskrivning af ansvar for fejl på mange niveauer er således en krævende og til tider ubehagelig proces, men også en proces, der bærer kimen til nyskabende læring. Fejl er en naturlig del af læring En gruppe af forskere i Tyskland og Holland har forsket specifikt i, hvilken rolle fejl spiller i forbindelse med træning af nye færdigheder. Et godt eksempel er et eksperiment, hvor 30 psykologistuderende skulle lære at anvende SPSS (et computerprogram til statistisk databehandling) (Dorman og Frese 1994). For at afprøve fejls betydning for indlæring delte man de studerende op i to grupper. Én gruppe skulle lære helt uden fejl (Error Avoidance), og én gruppe skulle lære ved at begå fejl og gøre sig umage med at lære af dem (Error Management). Gruppen, der skulle lære uden fejl byggede på Skinners principper om programmeret indlæring (1968). I denne forståelsesramme opleves fejl som straf og er dermed ødelæggende for individets motivation for læring. Derfor tilrettelægges undervisningen, så kun oplevelsen af mestring opstår. Vi kender det fra folkeskolens læsesystem Læs og Forstå. I praksis trænede man Error Avoidance gruppen ved at lave detaljerede beskrivelser af, hvad forsøgspersonerne skulle gøre for at løse en række opgaver. Disse procedurer havde de studerende derefter to timer til at indøve grundigt. For at sikre, at de ikke lavede fejl, blev forsøgspersonerne overvåget af en ekspert, der, hvis forsøgspersonerne skulle lave fejl, øjeblikkeligt bragte computeren tilbage til det sidste rigtige trin i proceduren. I den anden gruppe, der skulle lære at udnytte fejl, var der ingen eksperter og ingen procedurer. Deltagerne fik de samme opgaver som dem i Error Avoidance gruppen, men til hjælp fik de blot et hæfte med de kommandoer, der var nødvendige for at løse opgaverne. De var nødt til at eksperimentere og således begå og håndtere mange fejl for at mestre opgaverne. For at sikre, at fejlene blev udnyttet til 4

5 læring, hængte man plakater op med konstruktive måder at tænke om fejl på. I dette forsøg lød de: Fejl er en naturlig del af læring, de viser dig, hvad du stadig kan lære!, Der er altid en vej ud af fejlsituationen!, og Se på skærmen, så du kan se, hvad der er galt. Man forsøgte på denne måde at kompensere for den irritation og lyst til at give op, der naturligt ville komme ved at skulle igennem de mange fejl. Rationalet var, at hvis forsøgspersonerne i stedet for at lade fejlene gå sig på, kunne lære at tage fejlene alvorligt som læringsressource, ville de kunne lære mere. Da træningen var ovre, testede man de to gruppers udbytte. Først skulle de løse de samme opgaver, som de havde løst tidligere, og derefter skulle de løse to nye, gradvist sværere opgaver. Forskerne har lavet adskillige undersøgelser i stil med denne. Generelt viser de at: 1) Fejlkorrektion optager en stor del af forsøgspersonernes tid (9-45 %). Dette er temmelig meget. Tænk på effektivitetsforbedringen, hvis medarbejdere kan minimere eller optimere dette tidsforbrug. 2) Erfarne computerbrugere laver flere fejl end begyndere. Man kan således ikke forvente at fjerne fejl helt og aldeles. De vil altid ske. At eksperter laver flere og til tider værre fejl end begyndere, betyder også, at man ikke rutinemæssigt kan slutte fra antallet af fejl til kompetence. 3) Eksperterne er til gengæld langt hurtigere til at genoprette deres fejl. Dette skyldes sandsynligvis både, at de hurtigere opdager, når der er sket en fejl, og at de tit har begået de samme typer fejl før. De ved derfor selv, hvordan fejlene skal opdages, og hvad der skal gøres for at rette dem. 4) I indøvede opgaver gør det ingen forskel, om man træner med eller uden fejl. Hvis man skal lære noget bestemt præcist og hurtigt, er det således ikke nødvendigt at fejle i læreprocessen. 5) Grupper, der har trænet ved hjælp af fejl, klarer sig markant bedre på nye opgaver. Hvis man skal kunne improvisere eller udvikle sin viden, er det således en fordel at være fortrolig med fejl og fejlhåndtering. I takt med, at færre og færre medarbejdere blot forventes at udføre en bestemt opgave hurtigt og præcist, og i stedet forventes at kunne omstille sig og lære nyt, vil træning i at lære ved hjælp af fejl komme til at spille en større og større rolle. Senest er forskningen i Error Management blevet afprøvet i forhold til virksomheders økonomiske virkelighed. En undersøgelse har vist en nær sammenhæng mellem måden, som østtyske iværksættere tænker om fejl på, og deres virksomheders succes (Heinz & Frese 1995). At være indstillet på at acceptere og lære af sine fejl er således en økonomisk fordel. En anden undersøgelse har i større organisationer afprøvet sammenhængen mellem en god indstilling til fejl og organisationernes økonomiske succes. Det viser sig, at indstillingen til fejl er noget, man er fælles om inden for en organisation, og at en positiv indstilling i nogen grad er forbundet med virksomhedens succes (Van Dyck 2001). Der er således god basis for at konkludere, at både individer og organisationer har gavn af 5

6 at gå mindre dømmende til værks over for fejl. Ved at modvirke de negative konsekvenser af fejl i stedet for at forsøge at undgå fejl i det hele taget, trænes organisationen i at blive bedre til at opdage, analysere og lære af sine fejl. Én ekstra ting slår undersøgelserne endvidere fast: Vi har brug for at kunne håndtere fejl for effektivt at lære nyt. I situationer, hvor forsøgspersonerne berøves indsigt i deres fejl (Error Avoidance), klarer de sig i alle forsøgene markant dårligere på nye opgaver. Netop denne mangel på indsigt i fejl er, som vi har set, en risiko i mange organisationer. Der sker generelt få fejl, der er så alvorlige, at de analyseres, og dé, der sker, overses, skjules eller fordrejes på deres vej gennem organisationen. Derfor er der kraftigt brug for metoder til at bringe fejlene frem i lyset og åbne op for ny læring. For at lære af fejl må organisationen få dem rapporteret Hvis organisationer skal lære, er det ikke tilstrækkeligt, at de personer, der opdager fejlene, er de eneste der lærer af dem. Som vi har set, er årsagerne til fejl ofte komplekse, og der er brug for at lære af dem mange steder i organisationen. Men for at dette skal kunne lade sig gøre, må fejlene rapporteres. Problemet i forbindelse med rapportering er, at ifølge en traditionel tankegang (fx Taylor 1911) bør ledelsen, hvis den får kendskab til en fejl, straffe den pågældende, der har begået fejlen. Dette sker for at sikre, at det ikke er mangel på (ydre) motivation eller koncentration, der har forårsaget fejlen. Det er også en enkel måde at sikre på, at organisationens mål og medarbejderens mål er overensstemmende. Endelig bruges det til at signalere udadtil, at det er en enkeltperson - og ikke organisationen som sådan - der har fejlet. Desværre bliver resultatet af at straffe individer for fejl, at med mindre lederen konstant er til stede og overvåger arbejdsprocessen, så er der ingen, der informerer om, hvilke fejl der bliver begået. Fejl, og dermed læring, bliver således holdt hemmeligt af frygt for sanktioner. Det er ikke noget, der kun foregik på Taylors tid. Da man i midten af 1990 erne lavede rapporteringspligt for flyveledere i Danmark, anlagde man politisag mod en af de første, der rapporterede at have lavet en fejl. Det begrundedes med, at det ifølge dansk lovgivning er ulovligt for flyveledere at lave fejl. De øvrige flyveledere kunne derefter følge med i sagens forløb i deres fagblad gennem de to år, som processen varede (Jensen & Madsen 2001). Selvsagt var det derefter en langsommelig proces at få rapporteringen i gang. Hvis ledelsen ikke accepterer det naturlige og tilgivelige ved fejl, får den intet at vide. Hvis ikke ledelsen forfølger fejlene, kan det være, at pressen gør det. Efter at Jyllandsposten i 1996 kørte en artikelserie om Premiair, kunne det mærkes på rapporteringerne. Selvom driften øgedes, gik rapporteringerne ned fra 356 hændelser i 1996 til 191 hændelser i Dette er en alvorlig forringelse og en fare for sikkerheden (ibid). Der har været udviklet adskillige rapporteringprogrammer i forbindelse med luftfart både i England og i USA. Hvad man har lært er nødvendigt for at etablere et rapporteringssystem, kan summeres op i fem punkter (Reason 1997). Et velfungerende rapporteringssystem kræver: 6

7 1) Beskyttelse af rapportører mod disciplinærprocesser, så vidt muligt 1 2) Tavshedspligt eller anonymisering 3) Adskillelse mellem de personer, der samler og analyserer rapporterne, og dem med formel autoritet og sanktionsmidler 4) Hurtig, brugbar, tilgængelig og forståelig feedback til rapporteringsfællesskabet 5) Enkel rapportering. Med et rapporteringssystem med disse elementer skulle det være muligt at indsamle tilstrækkelig viden til at gå i gang med at lære af fejlene på organisatorisk niveau. Læringen vil typisk bestå enten i en forbedring af arbejdsprocedurer, maskiner og mærkning (ingeniørmodellen), eller af forbedret viden, opmærksomhed og kommunikation (psykologmodellen). En svensk undersøgelse 2 har vist, at et velfungerende rapporteringssystem ikke formindsker uheldsraten, men at den skade, som uheldene forvolder, til gengæld kan reduceres med op til 56 %. Fejl som sådan kan ikke undgås, men et godt rapporteringssystem kan påvirke, hvilke fejl man laver, og hvordan man håndterer dem. Samarbejds- og kommunikationstræning er nødvendig for at kunne for at udnytte og håndtere fejl For at udnytte fejl som drivkraft bag læring er det ikke tilstrækkeligt, at organisationen indsamler og lærer af fejl. Man må også støtte organisationens medlemmer i at lære mere af fejl og håndtere dem bedre. Crew Resource Management er det amerikanske koncept til træning af interpersonelle færdigheder hos flypersonale. Det blev iværksat ved en amerikansk konference om pilotfejl i Forskningen på dette tidspunkt viste, at 70% af alle flyulykker skyldtes menneskelige fejl og ikke tekniske fejl. Det var således blevet tid til at gøre menneskene lige så sikre, som maskinerne var blevet (Helmreich, Merritt & Wilhelm 1999). I kølvandet på denne undersøgelse fulgte endnu en undersøgelse. Den viste, at forskellen mellem piloter, der lavede mange nær-uheld, og piloter, der lavede få nær-uheld, ikke afhang af deres tekniske færdigheder. Det eneste, der havde en nær sammenhæng med den enkelte pilots uheldsstatistik, var hans sociale kompetencer. For at gøre menneskene mere sikre, var det derfor ikke tekniske færdigheder, der krævedes, men træning i mellemmenneskelig kommunikation, beslutningstagning og ledelse. Det var ny erkendelse i en branche, der havde været vant til tekniske krav og tekniske forbedringer. Og det er vel stadig et område mange brancher kæmper med at udvikle. Den seneste ulykke inden konferencen i 1979 understregede på dramatisk vis erkendelsen (United Airlines, flight 173, 1978). Her styrtede et fly ned og dræbte 10, fordi kaptajnen var optaget af et mindre problem med gearene. Selvom resten af besætningen vidste, at flyet var ved at løbe tør for brændstof, blev der aldrig taget hånd om det. Kaptajnens manglende accept af indvendinger og manglende assertiv adfærd hos flyets tekniker står anført som årsagen i den endelige rapport. På dette grundlag indkaldte flyselskaberne psykologiske konsulenter til at undervise flypersonalet i at udnytte 1 Man straffer naturligvis stadig lovbrud og grov forsømmelighed. 2 Guastello omtaler undersøgelsen i Safety Science, 16, 1993,

8 den samlede ekspertise og opmærksomhed i cockpittet bedre (deraf navnet Crew Resource Management). Inden for denne metode trænes mindre grupper i delt situationsbevidsthed, problemløsning i grupper, menneskelige begrænsninger, gensidig feedback og håndtering af følelser. De trænes både i klasselokalet og under øvelser, hvor det brænder på. Senere er man begyndt at anvende metoden verden over og har udvidet målgruppen fra piloter til blandt andet særlige projektgrupper, ledelsesteams og læger (Sexton et al. 2000). Model for implementering af læringsrum for fejl Hvis man kigger på samtlige de metoder, der er udviklet inden for Error Management, tegner der sig fire overordnede organisatoriske trin på vejen til at kunne basere medarbejdernes og organisationens udvikling på indsigt vundet ved fejl. De kan iværksættes hver for sig, på én gang eller i den nævnte rækkefølge. Første trin: Undervisning i viden om fejl og konstruktiv indstilling til fejl. Dette kan være undervisning i storgrupper ved ledelsen, forskere eller konsulenter. Det kan også være læsning af artikler som denne eller anden tilsvarende litteratur. Målet er at rette opmærksomhed imod, hvordan man håndterer fejl, og at åbne deltagernes øje for, at man ved at turde gå ind i fejlene får mulighed for at udnytte dem til udvikling. Andet trin: Rapportering og analyse af klassiske fejl, andres fejl og egne fejl i en kollegial atmosfære. Dette vil være mindre, lukkede grupper af kolleger, der uden deltagelse af ledelsen arbejder med forebyggelse og her-og-nu håndtering af konkrete og relevante fejl og fejlforløb. Disse grupper kan med fordel ledes af en psykologisk konsulent, der sikrer et konstruktivt læringsrum og eventuelt hjælper med at udarbejde checklister til overvågning af risikoområder eller lister over typiske fejl og typiske årsager til fejl. Konsulenten kan også udarbejde anonymiserede referater af møderne til ledelsen og resten af organisation. Målet er at skabe refleksion over virkelige fejl og skabe et fællesskab omkring fejl og ansvaret for fejl. Tredje trin: Praktisk træning i at håndtere fejl i fællesskab. Små arbejds- eller projektgrupper trænes ved hjælp af scenarier, rollespil og simulering af typiske eller opfundne fejl. Målet er at lære, hvordan man ved hjælp af beredskab, kommunikation og samarbejde dels kan undgå alvorlige fejl, dels kan bekæmpe fejls konsekvenser her og nu. Træningssessionerne efterfølges typisk af refleksioner over de udøvede strategiers effektivitet. Resultatet er opnåelse af en bred og dynamisk kompetence i at anerkende fejl og vende dem til organisationens fordel, uafhængigt af medarbejderes nye og skiftende opgaver. Fjerde trin: Indarbejde holdninger til fejl i organisationens procedurer og hverdagens praksis. Her foretages i hele organisationen en forplantning og rodfæstelse af de forståelser af fejl og praktiske erkendelser, man har fået. Dét at fejl altid vil ske, og at man bør være forberedt på at håndtere dem og uddrage læring fra dem, tænkes altid med i det daglige arbejde. Dette kan ikke undgå at have en fundamental effekt på kultur, procedurer og vaner i hele organisationen. 8

9 Konklusion Samlet viser forskningen fra Error Management, at for at få det optimale ud af fejl må man forstå: - at fejl altid vil ske - at årsagerne til fejl som regel er mere komplekse end blot et individ, der er dovent eller inkompetent - at konsekvenserne ikke følger af fejlen som sådan, men af, hvor gennemskuelige og gennemtænkte omgivelserne er, samt hvor opmærksomme og fleksible medarbejderne er. For at få det bedste ud af fejl må man: - udvikle en måde at være sammen på, hvor medarbejdere på alle niveauer både kan dele fejl med hinanden uden at tabe ansigt og tage individuelt og organisatorisk ansvar for, at fejlene ikke sker igen - løbende forberede sig på fejl og træne sig i en koordineret håndtering af dem - indrette arbejdspladsens maskiner og procedurer, så der er det bedst mulige beredskab til at begrænse konsekvenserne af de uundgåelige fejl. Dette kræver af medarbejdere på alle niveauer: - et brud med den forenklede måde, vi vanemæssigt tænker om fejl på - veludviklede interpersonelle færdigheder (fælles problemløsning, informationsudveksling, feedback og coping) - en konstruktiv håndtering af de følelser (ærgrelse, vrede, skyld, hævntørst), som fejl aktiverer - samt en konstruktiv håndtering af de gruppe- og organisationsprocesser (syndebukfænomener, tryghed, indlært hjælpeløshed samt kampe om magt og anerkendelse), som fejl også aktiverer. Dette vil det typisk være ledelsens og uddannelsesafdelingens ansvar at give medarbejderne mulighed for at udvikle. Eksterne ressourcepersoner med viden om fejl og læringsprocesser i grupper kan bidrage til at processen bliver effektiv og giver målbare resultater. Gevinsten er, at der opbygges en fleksibel kompetence i konstruktivt at håndtere problemer i fællesskab og både individuelt og organisatorisk at kunne udvikle specifik viden og konkrete færdigheder på baggrund af den feedback fra praksis, som fejl er. Det betyder ikke, at man skal ignorere succeser eller glemme at glæde sig over deres motiverende effekt, men hvis alvorlige fejl udgør en trussel for organisationens overlevelse, eller hvis konkurrencen om at udvikle sig er hård, kan man heller ikke tillade sig at ignorere organisatoriske fejl eller glemme at udvikle bedre fælles måder at håndtere dem på. Artiklen er en forkortet og bearbejdet udgave at forfatterens kandidatafhandling Når fejl bliver en ressource, -udviklingen af en Error Management strategi til bred organisationspsykologisk anvendelse og kapitlet Fejl som drivkraft for kompetenceudvikling i Henrik Holt Larsen og Connie Svabo (red.) : Fra kursus til kompetenceudvikling på jobbet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Anders Ramian Trillingsgaard er cand. psych. og medindehaver at det organisationspsykologiske konsulentfirma Psynergi. Interesserede i mere viden og kontaktinformation henvises til og 9

10 Referencer: Argyris C., Schön D. A.: Organizational Learning: a Theory of Action Perspective. Readings, Mass: Addison-Wesley, 1978 Cooperrider, D.L. & Srivastva, S.: Appreciative inquiry in organisational life I Simons & Billig (red.) Research in organizational Change and Development (vol. I). Greenwich, CT: JAI Press, s , 1987 Dorman, T. & Frese, M.: Error Training: Replication and the Function of Exploratory Behavior. International journal of Human-Computer Interaction 6(4): , 1994 Dyck, C.: Putting errors to good use: Error management culture in organisations. Amsterdam, Kurt Lewin Instituut, Frese, M: Error Management or Error prevention: Two Strategies to Deal with Errors in Software design. I H. J. Bullinger: Human Aspects in Computing: Design and Use of Interactive Systems and Work with Terminals, Elsevier Science Publishers: , 1991 Heinz, S. & Frese, M.: The relationship between personality factors and marketing strategies and entrepreneurial success in East-Germany. I G. E. Hills, D. F. Muzyka, G. S. Omura and G. A. Knight: Research at the Marketing/Entrepreneurship Interface, Chicago: University of Illinois Helmreich, Merritt & Wilhelm: The Evolution of Crew Resource management Training in Commercial Aviation. The International journal of Aviation Psychology 9(1): 19-32, 1999 Jensen, T. R. & M. D. Madsen Moralske aspekter ved rapportering og behandling af menneskelige fejl i sikkerhedskritiske organisationer. Institut for filosofi og psykologi, Roskilde Universitetscenter, 2001 Reason, J.: Human Error. Cambridge, Cambridge University press, 1990 Reason, J.: Managing the Risks of Organizational Accidents. Aldershot, UK, Ashgate, 1997 Rochlin, G. I.: Safe operation as a social construct, Ergonomics 42(11): Sexton, B., E. J. Thomas & R. L. Helmreich: Error, stress, and teamwork in medicine and aviation: cross sectional surveys. British Medical Journal 320: 745-9, 2000 Skinner, B.F.: The Technology of Teaching. New York: Appleton-Century-Crofts, 1968 Taylor, F.W.: The Principles of Scientific Management. New York: Harper,

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Brugervenligt webdesign

Brugervenligt webdesign Brugervenligt webdesign 2. udgave Af Rolf Molich 3 Brugervenligt webdesign 2. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 Ingeniøren bøger, Ingeniøren A/S Forlagsredaktion: Peter Bjerre Rosa og Peter Græbe Omslag:

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen?

trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Hvordan skaber man trygge events? Kan nationale og internationale retningslinjer vise os vejen? Læs om ConCom Safetys holdning. Den er baseret på viden indsamlet gennem internationalt samarbejde, akademisk

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering AM 2010 Arbejdsmiljøchef Anne Birgitte Bonde, Per Aarsleff Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, ALECTIA Lidt om mig selv Uddannet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere