Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole."

Transkript

1 Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole. På Danmarks Biblioteksskole har der været undervist i boghistorie siden 1967, da faget blev oprettet som kernen i et fagområde, der dengang hed Bogvæsen. Det omfattede tillige fagene bogproduktion og bogdistribution. Foranlediget af den teknologisk udvikling skiftede fagområdet i 1982 navn til informationsbærende materialer og i dag indgår hele fagområdet i biblioteksskolens Institur for Kultur og Medier, hvor boghistorien fortsat har en markant plads i instituttets undervisning.. Biblioteksskolens udgave af faget har fra starten været præget af to forhold: 1) for det første bibliotekarers professionelle behov for viden om bøger og bogligt udstyr fra alle tidsaldre, og 2) for det andet det særkende ved biblioteksskoler her på kontinentet, at de som regel har haft andre, rendyrkede litterater ansat til undervisningen i litteraturhistorie. Fra gammel tid har undervisningen i boghistorie på Danmarks Biblioteksskole derfor haft en særligt tæt tilknytning til professionsfag som katalogisering og deskriptiv bibliografi, hvad der har knyttet boghistorien tættere til de grafiske fags historie end til litteraturhistorien; og tættere til bibliotekernes og bogsamlingernes historie. På den måde adskiller biblioteksskolens version sig fra faget ved engelske og amerikanske universiteter, hvor faget bibliography fra gammel tid har været et rent støttefag i litteraturvidenskabens tjeneste, i Storbritannien og USA oftest varetaget af litteraturforskere med særlig viden om bøgers materielle og grafiske historie. En boghistorisk detaljviden viste sig 1

2 tidligt som tvingende nødvendig, hvis man drømte om at dyrke Shakespeare-forskning eller andre studier i engelsk 1600-tallets litteratur. Sigtet er at forstå litteraturen. Der eksisterer derfor stadig på markedet to forskellige versioner af boghistorien. En overvejende deskriptiv og en overvejende fortolkende. I disse tider med fusion af stadigt flere mindre virksomheder er det måske værd at se, om ikke de to versioner kan forenes i en overordnet teori om boghistorie. En teori, der er forankret i fagets genstand, bogen, og ikke alene er en lineær beskrivelse af litteraturens begivenhedsrige vej fra forfatterens tanker til læsernes oplevelse eller blot en teori om de samfundsændringer bøger har initieret eller været underlagt gennem århundreder. Eller alene er en bogteknisk karakteristik af bøgers grafiske udstyr gennem tiderne. En teori, der har den samme letforståelige forankring i et specifikt genstandsområde som fx lægevidenskaben, der nok har det hele menneske som sin genstandsområde men anskuer sit genstandsområde under mangfoldige synsvinkler som både et fysisk og et psykisk væsen. Jeg har vovet pelsen med denne model for fagets beskrivelse. Begrebet bog betragtes her under fire forskellige synsvinkler. Øverst i modellen betragtes bogen som genstand, nederst som åndsprodukt. På tværs fra venstre mod højre ligger Shannon-Weavers velkendte kommunikationsmodel. Figuren kunne også vendes på hovedet, så åndsproduktet kom op i æteren. Det er uden betydning. Ved budskab forstår jeg bogens emne, dets litterære form, sprog, stil og tekst (= hvad forfatteren har tænkt sig!). Ved genstand forstår jeg bogen som grafisk materiale, papir, typografi, illustration og indbinding men også dens forekomst i antal eksemplarer. Ved påvirkning forstår jeg læseroplevelsen som privat emotionel eller intellektuel erfaring (d.v.s. den partikulære vurdering af episoder, temaer og andre elementer i bogen). Og ved værk 2

3 forstår jeg bogen som en bedrift med betydning, væsentlighed og konskekvenser udover det private (d.v.s. den generelle og intellektuelle vurdering af værket i dets helhed). Den teoretiske model udfolder sig så praktisk i forhold til to overordnede formål: beskrivelse og fortolkning. Beskrivelse sker med to slags sigte: 1) med henblik på den mest detaljerede viden man kan skaffe sig om bogen som historisk-fysisk og grafisk medie, eller 2) med henblik på den mest præcise og umisforståelige katalogbeskrivelse af bogen, så bogen kan genfindes i en bogsamling. Fortolkning sker med henblik på forståelse af det kunstneriske og intellektuelle indhold i bogen som værk, i nyere tid ofte med støtte i bogens grafiske udstyrelse, dens historiske kontekst og dens samfundsmæssige indplacering. Reception skal her forstås som bogens konsekvenser for den kollektive bevidsthed modsat påvirkning ( impact ) ovenfor, som er bogens effekt på den enkelte læser. 3

4 Inden for dette store landskab studeres bogens historie på kryds og tværs men i forskningen med forskellige fokuspunkter. Uden for den specifikke boghistorie ligger naturligvis en socioøkonomisk kontekst, hvori alle humanvidenskaber kan indskrive deres forskningsemne. Indtil 1930erne var boghistorien sjældent optaget af dette, og først i de allerseneste år er det blevet forstået, at også den tilsyneladende værdifri bekrivelse af bøger i kataloger og bibliografier med udbytte kan studeres under en socio-økonomisk og politisk synsvinkel. Min tidligere kollega ved Biblioteksskolen, Svend Bruhns nylige afhandling om Bibliografiens historie i Danmark i 1700-tallet er et eksempel herpå. Med modellen som grundlag kan man kortlægge forskellige fokuspunkter inden for en række af boghistoriens mange discipliner. De eksempler på forfatterskaber og værker, som her nævnes, vil fortrinsvist være danske eller engelske. Mange andre, bl.a. tyske og franske, kunne være fremhævet. 4

5 Litteraturkritikken har i sin ældste form vel rod i antikken, eksemplificeret med fx Aristoteles Poetik og har blomstret lige siden. I fokus er fortolkningen af værker eller genrer i lyset af forfatterens intentioner. Den historiske tilgang til literære værker tilskrives af mange italieneren Giambattista Vico s Scienza Nuova fra 1740erne. Begge discipliner har betydningsdannelsen som fokuspunkt. Mindre vigtigt er budskabets vej til fremvisning og udbredelse og dets målte effekt i offentligheden. Forskningens omfang er umådeligt og vil være velkendt af jer alle, så eksempler er vel overflødige. 5

6 Da trykte bøger i midten af 1500-tallet blev standard på bogmarkedet og mange værker udkom i forskellige udgaver, hver ofte i mange lidt forskellige oplag, opstod den enumerative bibliografi som bibliotekernes og bogsamlernes værktøj til identifikation og differentiering af deres eksemplarer i de støt voksende bogsamlinger. Gesners Biblioteca Universalis fra 1545 indledte en udvikling henimod stadigt mere detaljerede bogkataloger og førte til deskriptive bibliografier af typen Ludwig Hains Repertorium Bibliographicum fra 1820-erne og i vor tid det tilsyneladende evighedsprojekt Gesamtkatalog der Wiegendrucke, som blev påbegyndt i 1925 og som der endnu arbejdes på ved Humboldt Universitet i Berlin. Den enumerative bibliografi interesserer sig for bogen beskrevet uden indholdskommentarer som fysisk genstand til katalogbrug. Forfatternes budskab, fortolkningen og bogens videre skæbne i litteraturens kredsløb belyses ikke. 6

7 Bogtrykkets historie er umulig at adskille fra den grafiske teknologis og typografiens almene historie. I fokus er beskrivelsen og karakteristikken af de grafiske særegenheder ved bøger og andre tryksager fra forskellige tidsaldre, bl.a. udfra de forskellige grafiske teknikker, man har haft til rådighed og i lyset af det distributionssystem de trykte medier har været underlagt i hver tidsalder. Velopdyrkede områder inden for bogtrykkets historie er typografiens, den grafiske æstetiks og illustrationskunstens historie, hvad der bringer faget tæt på stil- og kunsthistorie. Bogtrykkets historie ses i forskningen ofte som tids- og stedsbundet med sigte på klarlæggelse af en enkelt nations eller et kulturområdes boghistorie. Disciplinen opstod i 1890erne da mesterlæren i bogtrykkerierne blev udvidet med skolegang for typograferne på de mange fagskoler, som i de år blev oprettet overalt i Europa og USA. I 1920erne markerede først England sig med egentlig forskning på området, udført af akademikere med et hands-on - kendskab til typografi, som fx Stanley Morison og Beatrice Warde. Herhjemme er Erik Dals Dansk Provinstryk gennem 500 år fra 1982 et karakteristisk eksempel. I vore dage undervises der i faget ved mange universiteter, og britiske og amerikanske forskere, som fx Michael Twyman, James Mosley, Robert Bringhurst og Terry Belanger, sætter stadigt standarden for forskning i bogtrykkets historie. Det er bl.a. med baggrund i sådan forskning, at fx Elizabeth Eisenstein i 1979 kunne udgive sit store værk om The Printing Press as an Agent of Change. 7

8 Tekstbibliografi, som vi ikke har et bedre ord for på dansk, kom særligt frem i 1920erne. Også her var Storbritannien og USA foregangslandene med grundlæggende værktøjer som Robert McKerrows Introduction to Bibliography for Literary Students fra 1927 og senere Fredson Bowers Principles of Bibliographical Description fra 1947, som grundlagde principperne for bibliografisk beskrivelse af bøger fra før ca Siden har Philip Gaskells New Introduction to Bibliography fra 1974 udvidet principperne til også post-industrielt trykte bøger. Alle senere udviklede tekstbibliografiske metoder inklusive den mekaniske Hinman Collator fra 1941 og den nyere skotsk-franske Fingerprint -teknik til bestemmelse af forskelle mellem oplag og udgaver - har i virkeligheden forudsat McKerrows og Fredson Bowers bogtekniske metode til identifikation af typografiske og andre bogtekniske varianter i forskellige tekstudgaver af det samme litterære værk gennem en forfatters levetid. På dansk grund skrev KBs overbibliotekar Christian Bruun boghistorie allerede omkring år 1900, men den første danske disputats af tekstbibliografisk art var Lauritz Nielsens fra Meningen med dette ofte møjsommelige arbejde med en forfatters tekst og hans bøgers typografi er at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for standardudgaver af forfatterskaber. Men også rent detektiviske studier inden for fx typografisk analyse hører til denne kategori. Berømt blev i 1934 englænderne James Carter og Graham Pollards Enquiry into the Nature of Certain 19th Century Pamphlets, som efter en undersøgelse af det benyttede papir og skriftmateriel i en påstået førsteudgave af Elizabeth Barret Brownings digte fra 1847 kunne afsløre den stenrige bogsamler Thomas J.Wise som historiens mest udspekulerede bogforfalsker. I Wilhelm Munthes bog Litterære Falsknerier fra 1942 er denne tour-de-force inden for den tekstbibliografien underholdende beskrevet. Et nyere skud på stammen er begrebet paratext studies fra begyndelsen af 1990erne, som dog stort set er det samme som tekstbibliografi, men som mere tjener litteraturforståelse end værkudgivelse. 8

9 Interessen for forlagshistorie og bogspredningens historie voksede frem af 1930ernes optagethed af samfundsspørgsmål, men udspringer af boghandels-historie. Tidlige danske standardværker som Camillus Nyrops digre Bidrag til den danske boghandels historie fra 1870 og i England Frank Mumby s Publishing and Bookselling fra 1930erne får i 1950erne følge af bredere og analyserende skildringer som fx Lucien LeFebvre og Jean-Martins L apparition du livre (The Coming of the Book ), som har inspireret talrige lærdomshistoriske skildringer af litteraturens betydning og rolle på bogmarkedet i forskellige lande og til forskellige tider. Forskningen er stærkt specialiseret og repræsenteres på højt plan af fx historikeren Martin Lowrys arbejder om Aldus Manutius og Nicolas Jensons virksomhed i tallets Venedig. Bogspredningens historie studeres i dag helt frem til læserne og deres læsning. Hertillands er Charlotte Appels og Henrik Horstbølsl disputatser fra hhv 1999 og 2001 fremragende eksempler på denne boghistoriske genre. 9

10 Historisk bibliografi er den disciplin, der kommer tættest på gennemsnitslæserens definition af ordet boghistorie. Den beskæftiger sig med bogen som fysisk genstand, med udviklingen af sats- og trykketeknikker, med typografisk tradition og æstetik gennem tiderne, med illustrationskunstens og bogbindets historie. Genren har aner tilbage fra slutningen af 1800tallet og var dengang oftest forfattet af folk med grafisk uddannelse. Brede skildringer af denne type tjener den almene kulturelle dannelse samt forskellige bogfag som fx bibliotekaruddannelsen og de grafiske fag. Mange ældre fremstillinger knytter boghistorien tæt til bibliotekernes og bibliofiliens historie. Et kendt dansk eksempel er Svend Dahls Bogens Historie, hvis 2. udgave kom i Andre værker af denne art trækker mere på de grafiske fags historie, som fx Lauritz Nielsens Den danske Bog fra 1941 og Saul Steinbergs udmærkede 500 Years of Printing, oprindeligt fra 1955, men med ny udgave i En dansk oversættelse af førsteudgaven kom i 1968 med titlen Det trykte ord gennem 500 år. 10

11 Medens de bibliografiske discipliner af boghistorien ser samfundet fra bogens side, så ser litteratursociologien bogen fra samfundets side. Bogen er her én blandt mange aktører i kulturens historie omend af afgørende betydning. Grænsen til forlagshistorie og læsningens historie er svær at drage, men modsat dem dyrkes litteratursociologien ofte udfra en bestemt videnskabsteori, et bagvedliggende kultursyn eller en ideologi, som forsøges afprøvet med bøgernes hjælp. Litteratursociologien spænder videre end til at kunne afgrænses som fortrinsvis optaget af værkerne eller fortrinsvis af bøger som fysiske enheder. Nationale traditioner lægger fokus forskelligt. Fælles for de forskellige skoler synes det dog at være, at formidlingsveje (på tværs gennem figuren fra forfatter til læser) og fortolkning i samfundsperspektiv er fokuspunkterne - medens den deskriptive side af boghistorien er uden for fokus. Fra Mme de Staël (omkring 1800), over Hippolyte Taine (1864), og i Norden Georg Brandes (1870) og Harald Rue (1937) knyttes genren i 1920erne til den franske Annales Skole med Lucien Le Febvre, og siden til marxistisk ideologi som hos Georg Lukacs (1954) og i 1960erne og 70erne på en breder teoretisk basis til den franske sociologi med Henri-Jean Martin, Escarpit og Bourdieu i spidsen. I Danmark er litteratursociologien siden Svend Møller Kristensens dage blevet et fag man med rette kan kalde boghistorisk. Fagets mange discipliner er beskrevet forbilledligt og efter tur af Robert Darnton i hans berømte essay What is the History of Books? fra

12 Boghistorie har mange betydninger. Andre afgrænsninger end mine kan opstilles, og den boghistoriske forskning kan sågar spænde på tværs af modellen i lige linier. En enkel og generel teoridannelse for faget i dets helhed savnes som overbygning på forskningens praksis for lineære beskrivelser af bøgers og værkers vej fra forfatternes tanker til læsernes oplevelse. Er boghistorie en fortælling om bøger eller er det et egenligt fag med særlige metoder og et teoretisk udgangspunkt? Kan boghistorie defineres udfra en teori? Og hvis ikke hvad er det så vi beskæftiger os med? Poul Steen Larsen, 28 september

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider« P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

How to do it on screen - 5

How to do it on screen - 5 TEGNINGER OG CLIPART Illustrationer kan bruges til at skabe grafisk brud i en tekst, men det er sjældent nødvendigt ved præsentationer, da tekstmængden på det enkelte dias børe være lille. Desuden kan

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 11. december 2014 efter mundtlig tilkendegivelse meddelt tirsdag den 2. december 2014

TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 11. december 2014 efter mundtlig tilkendegivelse meddelt tirsdag den 2. december 2014 TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 11. december 2014 efter mundtlig tilkendegivelse meddelt tirsdag den 2. december 2014 i faglig voldgiftssag, 2012.0158 HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

RHODOS PRESSEMEDDELELSE

RHODOS PRESSEMEDDELELSE PRESSEMEDDELELSE På en smuk 5.maj eftermiddag 2011 i Designmuseum Danmarks festsal modtog grafisk designer og forlægger Ruben Blædel den ene af Albertsen Fondens to nystiftede priser for fremragende formidling

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING DESIGNSKOLEN KOLDING VISUEL IDENTITET FRA LOGO TIL WEBSITE Logoet kommunikerer, at skolen er et solidt fundament: en rå ramme med plads til alt hvad skolen indeholder, håndværket, designprocessen, de kreative

Læs mere

Medie- og kommunikationsteorier

Medie- og kommunikationsteorier Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Nedenstående er de indledende overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med bogprojektet 'Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet'.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere