Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole."

Transkript

1 Hvad er boghistorie også? Af Poul Steen Larsen. Fagleder ved Institut for Kultur og Medier. Danmarks Biblioteksskole. På Danmarks Biblioteksskole har der været undervist i boghistorie siden 1967, da faget blev oprettet som kernen i et fagområde, der dengang hed Bogvæsen. Det omfattede tillige fagene bogproduktion og bogdistribution. Foranlediget af den teknologisk udvikling skiftede fagområdet i 1982 navn til informationsbærende materialer og i dag indgår hele fagområdet i biblioteksskolens Institur for Kultur og Medier, hvor boghistorien fortsat har en markant plads i instituttets undervisning.. Biblioteksskolens udgave af faget har fra starten været præget af to forhold: 1) for det første bibliotekarers professionelle behov for viden om bøger og bogligt udstyr fra alle tidsaldre, og 2) for det andet det særkende ved biblioteksskoler her på kontinentet, at de som regel har haft andre, rendyrkede litterater ansat til undervisningen i litteraturhistorie. Fra gammel tid har undervisningen i boghistorie på Danmarks Biblioteksskole derfor haft en særligt tæt tilknytning til professionsfag som katalogisering og deskriptiv bibliografi, hvad der har knyttet boghistorien tættere til de grafiske fags historie end til litteraturhistorien; og tættere til bibliotekernes og bogsamlingernes historie. På den måde adskiller biblioteksskolens version sig fra faget ved engelske og amerikanske universiteter, hvor faget bibliography fra gammel tid har været et rent støttefag i litteraturvidenskabens tjeneste, i Storbritannien og USA oftest varetaget af litteraturforskere med særlig viden om bøgers materielle og grafiske historie. En boghistorisk detaljviden viste sig 1

2 tidligt som tvingende nødvendig, hvis man drømte om at dyrke Shakespeare-forskning eller andre studier i engelsk 1600-tallets litteratur. Sigtet er at forstå litteraturen. Der eksisterer derfor stadig på markedet to forskellige versioner af boghistorien. En overvejende deskriptiv og en overvejende fortolkende. I disse tider med fusion af stadigt flere mindre virksomheder er det måske værd at se, om ikke de to versioner kan forenes i en overordnet teori om boghistorie. En teori, der er forankret i fagets genstand, bogen, og ikke alene er en lineær beskrivelse af litteraturens begivenhedsrige vej fra forfatterens tanker til læsernes oplevelse eller blot en teori om de samfundsændringer bøger har initieret eller været underlagt gennem århundreder. Eller alene er en bogteknisk karakteristik af bøgers grafiske udstyr gennem tiderne. En teori, der har den samme letforståelige forankring i et specifikt genstandsområde som fx lægevidenskaben, der nok har det hele menneske som sin genstandsområde men anskuer sit genstandsområde under mangfoldige synsvinkler som både et fysisk og et psykisk væsen. Jeg har vovet pelsen med denne model for fagets beskrivelse. Begrebet bog betragtes her under fire forskellige synsvinkler. Øverst i modellen betragtes bogen som genstand, nederst som åndsprodukt. På tværs fra venstre mod højre ligger Shannon-Weavers velkendte kommunikationsmodel. Figuren kunne også vendes på hovedet, så åndsproduktet kom op i æteren. Det er uden betydning. Ved budskab forstår jeg bogens emne, dets litterære form, sprog, stil og tekst (= hvad forfatteren har tænkt sig!). Ved genstand forstår jeg bogen som grafisk materiale, papir, typografi, illustration og indbinding men også dens forekomst i antal eksemplarer. Ved påvirkning forstår jeg læseroplevelsen som privat emotionel eller intellektuel erfaring (d.v.s. den partikulære vurdering af episoder, temaer og andre elementer i bogen). Og ved værk 2

3 forstår jeg bogen som en bedrift med betydning, væsentlighed og konskekvenser udover det private (d.v.s. den generelle og intellektuelle vurdering af værket i dets helhed). Den teoretiske model udfolder sig så praktisk i forhold til to overordnede formål: beskrivelse og fortolkning. Beskrivelse sker med to slags sigte: 1) med henblik på den mest detaljerede viden man kan skaffe sig om bogen som historisk-fysisk og grafisk medie, eller 2) med henblik på den mest præcise og umisforståelige katalogbeskrivelse af bogen, så bogen kan genfindes i en bogsamling. Fortolkning sker med henblik på forståelse af det kunstneriske og intellektuelle indhold i bogen som værk, i nyere tid ofte med støtte i bogens grafiske udstyrelse, dens historiske kontekst og dens samfundsmæssige indplacering. Reception skal her forstås som bogens konsekvenser for den kollektive bevidsthed modsat påvirkning ( impact ) ovenfor, som er bogens effekt på den enkelte læser. 3

4 Inden for dette store landskab studeres bogens historie på kryds og tværs men i forskningen med forskellige fokuspunkter. Uden for den specifikke boghistorie ligger naturligvis en socioøkonomisk kontekst, hvori alle humanvidenskaber kan indskrive deres forskningsemne. Indtil 1930erne var boghistorien sjældent optaget af dette, og først i de allerseneste år er det blevet forstået, at også den tilsyneladende værdifri bekrivelse af bøger i kataloger og bibliografier med udbytte kan studeres under en socio-økonomisk og politisk synsvinkel. Min tidligere kollega ved Biblioteksskolen, Svend Bruhns nylige afhandling om Bibliografiens historie i Danmark i 1700-tallet er et eksempel herpå. Med modellen som grundlag kan man kortlægge forskellige fokuspunkter inden for en række af boghistoriens mange discipliner. De eksempler på forfatterskaber og værker, som her nævnes, vil fortrinsvist være danske eller engelske. Mange andre, bl.a. tyske og franske, kunne være fremhævet. 4

5 Litteraturkritikken har i sin ældste form vel rod i antikken, eksemplificeret med fx Aristoteles Poetik og har blomstret lige siden. I fokus er fortolkningen af værker eller genrer i lyset af forfatterens intentioner. Den historiske tilgang til literære værker tilskrives af mange italieneren Giambattista Vico s Scienza Nuova fra 1740erne. Begge discipliner har betydningsdannelsen som fokuspunkt. Mindre vigtigt er budskabets vej til fremvisning og udbredelse og dets målte effekt i offentligheden. Forskningens omfang er umådeligt og vil være velkendt af jer alle, så eksempler er vel overflødige. 5

6 Da trykte bøger i midten af 1500-tallet blev standard på bogmarkedet og mange værker udkom i forskellige udgaver, hver ofte i mange lidt forskellige oplag, opstod den enumerative bibliografi som bibliotekernes og bogsamlernes værktøj til identifikation og differentiering af deres eksemplarer i de støt voksende bogsamlinger. Gesners Biblioteca Universalis fra 1545 indledte en udvikling henimod stadigt mere detaljerede bogkataloger og førte til deskriptive bibliografier af typen Ludwig Hains Repertorium Bibliographicum fra 1820-erne og i vor tid det tilsyneladende evighedsprojekt Gesamtkatalog der Wiegendrucke, som blev påbegyndt i 1925 og som der endnu arbejdes på ved Humboldt Universitet i Berlin. Den enumerative bibliografi interesserer sig for bogen beskrevet uden indholdskommentarer som fysisk genstand til katalogbrug. Forfatternes budskab, fortolkningen og bogens videre skæbne i litteraturens kredsløb belyses ikke. 6

7 Bogtrykkets historie er umulig at adskille fra den grafiske teknologis og typografiens almene historie. I fokus er beskrivelsen og karakteristikken af de grafiske særegenheder ved bøger og andre tryksager fra forskellige tidsaldre, bl.a. udfra de forskellige grafiske teknikker, man har haft til rådighed og i lyset af det distributionssystem de trykte medier har været underlagt i hver tidsalder. Velopdyrkede områder inden for bogtrykkets historie er typografiens, den grafiske æstetiks og illustrationskunstens historie, hvad der bringer faget tæt på stil- og kunsthistorie. Bogtrykkets historie ses i forskningen ofte som tids- og stedsbundet med sigte på klarlæggelse af en enkelt nations eller et kulturområdes boghistorie. Disciplinen opstod i 1890erne da mesterlæren i bogtrykkerierne blev udvidet med skolegang for typograferne på de mange fagskoler, som i de år blev oprettet overalt i Europa og USA. I 1920erne markerede først England sig med egentlig forskning på området, udført af akademikere med et hands-on - kendskab til typografi, som fx Stanley Morison og Beatrice Warde. Herhjemme er Erik Dals Dansk Provinstryk gennem 500 år fra 1982 et karakteristisk eksempel. I vore dage undervises der i faget ved mange universiteter, og britiske og amerikanske forskere, som fx Michael Twyman, James Mosley, Robert Bringhurst og Terry Belanger, sætter stadigt standarden for forskning i bogtrykkets historie. Det er bl.a. med baggrund i sådan forskning, at fx Elizabeth Eisenstein i 1979 kunne udgive sit store værk om The Printing Press as an Agent of Change. 7

8 Tekstbibliografi, som vi ikke har et bedre ord for på dansk, kom særligt frem i 1920erne. Også her var Storbritannien og USA foregangslandene med grundlæggende værktøjer som Robert McKerrows Introduction to Bibliography for Literary Students fra 1927 og senere Fredson Bowers Principles of Bibliographical Description fra 1947, som grundlagde principperne for bibliografisk beskrivelse af bøger fra før ca Siden har Philip Gaskells New Introduction to Bibliography fra 1974 udvidet principperne til også post-industrielt trykte bøger. Alle senere udviklede tekstbibliografiske metoder inklusive den mekaniske Hinman Collator fra 1941 og den nyere skotsk-franske Fingerprint -teknik til bestemmelse af forskelle mellem oplag og udgaver - har i virkeligheden forudsat McKerrows og Fredson Bowers bogtekniske metode til identifikation af typografiske og andre bogtekniske varianter i forskellige tekstudgaver af det samme litterære værk gennem en forfatters levetid. På dansk grund skrev KBs overbibliotekar Christian Bruun boghistorie allerede omkring år 1900, men den første danske disputats af tekstbibliografisk art var Lauritz Nielsens fra Meningen med dette ofte møjsommelige arbejde med en forfatters tekst og hans bøgers typografi er at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for standardudgaver af forfatterskaber. Men også rent detektiviske studier inden for fx typografisk analyse hører til denne kategori. Berømt blev i 1934 englænderne James Carter og Graham Pollards Enquiry into the Nature of Certain 19th Century Pamphlets, som efter en undersøgelse af det benyttede papir og skriftmateriel i en påstået førsteudgave af Elizabeth Barret Brownings digte fra 1847 kunne afsløre den stenrige bogsamler Thomas J.Wise som historiens mest udspekulerede bogforfalsker. I Wilhelm Munthes bog Litterære Falsknerier fra 1942 er denne tour-de-force inden for den tekstbibliografien underholdende beskrevet. Et nyere skud på stammen er begrebet paratext studies fra begyndelsen af 1990erne, som dog stort set er det samme som tekstbibliografi, men som mere tjener litteraturforståelse end værkudgivelse. 8

9 Interessen for forlagshistorie og bogspredningens historie voksede frem af 1930ernes optagethed af samfundsspørgsmål, men udspringer af boghandels-historie. Tidlige danske standardværker som Camillus Nyrops digre Bidrag til den danske boghandels historie fra 1870 og i England Frank Mumby s Publishing and Bookselling fra 1930erne får i 1950erne følge af bredere og analyserende skildringer som fx Lucien LeFebvre og Jean-Martins L apparition du livre (The Coming of the Book ), som har inspireret talrige lærdomshistoriske skildringer af litteraturens betydning og rolle på bogmarkedet i forskellige lande og til forskellige tider. Forskningen er stærkt specialiseret og repræsenteres på højt plan af fx historikeren Martin Lowrys arbejder om Aldus Manutius og Nicolas Jensons virksomhed i tallets Venedig. Bogspredningens historie studeres i dag helt frem til læserne og deres læsning. Hertillands er Charlotte Appels og Henrik Horstbølsl disputatser fra hhv 1999 og 2001 fremragende eksempler på denne boghistoriske genre. 9

10 Historisk bibliografi er den disciplin, der kommer tættest på gennemsnitslæserens definition af ordet boghistorie. Den beskæftiger sig med bogen som fysisk genstand, med udviklingen af sats- og trykketeknikker, med typografisk tradition og æstetik gennem tiderne, med illustrationskunstens og bogbindets historie. Genren har aner tilbage fra slutningen af 1800tallet og var dengang oftest forfattet af folk med grafisk uddannelse. Brede skildringer af denne type tjener den almene kulturelle dannelse samt forskellige bogfag som fx bibliotekaruddannelsen og de grafiske fag. Mange ældre fremstillinger knytter boghistorien tæt til bibliotekernes og bibliofiliens historie. Et kendt dansk eksempel er Svend Dahls Bogens Historie, hvis 2. udgave kom i Andre værker af denne art trækker mere på de grafiske fags historie, som fx Lauritz Nielsens Den danske Bog fra 1941 og Saul Steinbergs udmærkede 500 Years of Printing, oprindeligt fra 1955, men med ny udgave i En dansk oversættelse af førsteudgaven kom i 1968 med titlen Det trykte ord gennem 500 år. 10

11 Medens de bibliografiske discipliner af boghistorien ser samfundet fra bogens side, så ser litteratursociologien bogen fra samfundets side. Bogen er her én blandt mange aktører i kulturens historie omend af afgørende betydning. Grænsen til forlagshistorie og læsningens historie er svær at drage, men modsat dem dyrkes litteratursociologien ofte udfra en bestemt videnskabsteori, et bagvedliggende kultursyn eller en ideologi, som forsøges afprøvet med bøgernes hjælp. Litteratursociologien spænder videre end til at kunne afgrænses som fortrinsvis optaget af værkerne eller fortrinsvis af bøger som fysiske enheder. Nationale traditioner lægger fokus forskelligt. Fælles for de forskellige skoler synes det dog at være, at formidlingsveje (på tværs gennem figuren fra forfatter til læser) og fortolkning i samfundsperspektiv er fokuspunkterne - medens den deskriptive side af boghistorien er uden for fokus. Fra Mme de Staël (omkring 1800), over Hippolyte Taine (1864), og i Norden Georg Brandes (1870) og Harald Rue (1937) knyttes genren i 1920erne til den franske Annales Skole med Lucien Le Febvre, og siden til marxistisk ideologi som hos Georg Lukacs (1954) og i 1960erne og 70erne på en breder teoretisk basis til den franske sociologi med Henri-Jean Martin, Escarpit og Bourdieu i spidsen. I Danmark er litteratursociologien siden Svend Møller Kristensens dage blevet et fag man med rette kan kalde boghistorisk. Fagets mange discipliner er beskrevet forbilledligt og efter tur af Robert Darnton i hans berømte essay What is the History of Books? fra

12 Boghistorie har mange betydninger. Andre afgrænsninger end mine kan opstilles, og den boghistoriske forskning kan sågar spænde på tværs af modellen i lige linier. En enkel og generel teoridannelse for faget i dets helhed savnes som overbygning på forskningens praksis for lineære beskrivelser af bøgers og værkers vej fra forfatternes tanker til læsernes oplevelse. Er boghistorie en fortælling om bøger eller er det et egenligt fag med særlige metoder og et teoretisk udgangspunkt? Kan boghistorie defineres udfra en teori? Og hvis ikke hvad er det så vi beskæftiger os med? Poul Steen Larsen, 28 september

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Venezia - New York - Herning

Venezia - New York - Herning Tale ved præsentationen af den første trykte bog med skriften Abrams Venetian, 12. oktober 1989 i Kunstakademiets afdeling for Grafisk Design: Venezia - New York - Herning af administrator, dr.phil. Erik

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG

SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG Kulturministeriets Bog- og litteratur panelet/ Århus Universitet & Statens Kunstfond og Center for Litteratur mellem medier på Aarhus Universitet. Velkomst

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

I velfærdsstatens frontlinje

I velfærdsstatens frontlinje I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-maj, 2013 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Dansk A-niveau Martin

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Rusintroduktionen 2009 - Tyske Studier, Syddansk Universitet 1. Velkommen til tyskstudiet. på Syddansk Universitet i Odense

Rusintroduktionen 2009 - Tyske Studier, Syddansk Universitet 1. Velkommen til tyskstudiet. på Syddansk Universitet i Odense Rusintroduktionen 2009 - Tyske Studier, Syddansk Universitet 1 Velkommen til tyskstudiet på Syddansk Universitet i Odense Årgang 2009 Rusintroduktionen 2009 - Tyske Studier, Syddansk Universitet 2 Velkommen

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

P.S. Krøyer - sikken fest!

P.S. Krøyer - sikken fest! Pædagogisk vejledning P.S. Krøyer - sikken fest! Tema: billedkunst, kulturhistorie, kunsthistorie, biografi Fag: Dansk, billedkunst som valgfag Målgruppe: 8-10. Klasse Hip, hip, hurra, billedet er fra

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland Land: England Periode: Fra: nuar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G JOYCE og DANMARK Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen AARHUS UNIVERSITET SFORL A G Joyce og Danmark Joyce og Danmark Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

aktiviteter Litteraturlæsning Tværfagligt projektsamarbejde med kultur/samfund Gruppearbejde Gruppefremlæggelser Skrivning af moderne ællingetekst.

aktiviteter Litteraturlæsning Tværfagligt projektsamarbejde med kultur/samfund Gruppearbejde Gruppefremlæggelser Skrivning af moderne ællingetekst. Fag:Dansk Hold:15 Lærer:Torben H. Kristensen Overordnede betragtninger, som vil gælde såvel den enkelte time som året som helhed: En stor målsætning for hele undervisningen er, at eleverne med baggrund

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2013 Institution HTX Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kom-IT A Lasse Pallesen

Læs mere