Afrapportering Forebyggelse af selvmord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering Forebyggelse af selvmord"

Transkript

1 Afrapportering Forebyggelse af selvmord Afrapportering til Center for Selvmordsforskning på udviklingsprojektet Forebyggelse af selvmord i social- og sundhedshjælper uddannelsen afviklet på Social- og Sundhedsskolen Viborg Amt i foråret Afrapporteringen er udarbejdet af: Projektleder og underviser: Susanne Thomsen Underviser: Lis Reslow Ledelses- og budgetansvarlig: Kursus- og afdelingsleder Lene Dahlgaard Social- og Sundhedsskolen Viborg Amt Skive Afdelingen, Nordbanevej Skive Maj 2003

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Baggrund for projektet 4 Forsøgs- og udviklingsprojektets formål og mål 4 Rammerne for undervisningen 4 Tilrettelæggelse af undervisningen 6 Gennemførelse af undervisningen 6 Indhold, metodeforslag og litteraturliste 6 Undervisningsplan 7 Litteraturliste 18 Evaluering 20 Erfaringsopsamling og forslag til justeringer 23 Plan for implementeringen 24 Sammenfatning i forhold til projektets formål og mål 24 Bilag 25 Side 2

3 Forord Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt har i foråret 2003 afviklet forsøgs- og udviklingsprojektet Forebyggelse af selvmord som et tema i social- og sundhedshjælper uddannelsen. Formålet med forsøgs- og udviklingsprojektet har været at udvikle undervisningsmateriale, som kan være med til at øge elevernes viden, færdigheder og holdninger i forhold til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Afrapporteringen beskriver følgende områder: Rammerne for undervisningen Tilrettelæggelse af undervisningen Gennemførelse af undervisningen Undervisningsmateriale/litteraturliste Evaluering (undervisere og elever) Erfaringsopsamling, herunder forslag til justeringer Plan for implementering i egen institution Social- og sundhedsskolen stiller sig gerne til rådighed for yderligere oplysninger eller uddybning i forhold til afrapporteringen, gennemførelsen og indholdet i udviklingsprojektet. Lene Dahlgaard Kursus- og Afdelingsleder Side 3

4 Baggrund for projektet Antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark er stort. Derfor har Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt anset det for relevant at søge nogle af de forsøgs- og udviklingsmidler som Center for Selvmordsforskning har afsat i forbindelse med Regeringens folkesundhedsprogram (mål 17). Social- og Sundhedsskolen ønsker at være med til at sikre, at der sker varig implementering af selvmordsforebyggende undervisning på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det er vores ønske, at vi med dette udviklingsarbejde kan være med til at inspirere og give ideer til planlægning og afvikling af undervisning omkring forebyggelse af selvmord. Projektet er tænkt til brug for lærere ved Social- og Sundhedsskoler som inspiration til undervisning af social- og sundhedshjælperelever. Social- og sundhedshjælperen vil i sin praksis dagligt være i kontakt med brugere, som på den ene eller anden måde kan være selvmordstruede. Eleverne kan i deres eget liv blive genstand for stress, sorg eller lignende. Undervisningen er derfor også en bevidstgørelse af egen indflydelse på sit liv. Forsøgs- og udviklingsprojektets formål og mål Projektets formål At udvikle undervisningsmateriale, som kan være med til at øge elevernes viden, færdigheder og holdninger i forhold til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Projektets mål At udvikle og beskrive undervisningsmateriale som kan virke som idebank for alle skolens undervisere At opkvalificere social- og sundhedselevernes viden, færdigheder og holdninger med henblik på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. At social- og sundhedshjælper eleverne bliver bevidst om deres rolle i forhold til at medvirke til nedbrydelse af myter og tabuer i samfundet indenfor dette faglige felt. (projektansøgning se bilag 1) Rammerne for undervisningen Med hensyn til rammerne for undervisningen i social- og sundhedshjælperuddannelsen beskrives følgende 1) Placeringen af undervisningsforløbet i social- og sundhedshjælperuddannelsen 2) Elevforudsætninger 3) Undervisningens varighed 4) Undervisnings- og læringssyn 5) Undervisningsmetoder 6) Lokaleforhold og Av-midler 7) Teoretiske forkundskaber fra skoleperiode 1 og delvis 2 8) Undervisningsplan Side 4

5 ad 1) Placeringen af undervisningsforløbet Social og sundhedshjælperuddannelsen bliver i Viborg Amt afviklet på følgende måde Skoleperiode 1 10 uger Praktik 1 ca. 16 uger Skoleperiode 2 10 uger Praktik 2 ca. 16 uger Skoleperiode 3 3 uger Undervisningen omkring forebyggelse af selvmord placeres i første halvdel af 2. skoleperiode og indgår som et tema sammen med temaer omkring sorg, krise og døden. Eleverne har på dette tidspunkt erfaringer fra praksis og derfor mulighed for at inddrage praksiserfaringer samt fordybe sig og inddrage relevant teori fra skoleperiode 1. ad 2) Elevforudsætninger Eleverne har aldersmæssigt en stor spredning på social og sundhedshjælperuddannelsen. Typisk fra 17 år til 50 år, hvilket betyder, at der vil være elever, som har mere livserfaring end andre, men ikke nødvendigvis indenfor emnet forebyggelse af selvmord. ad 3) Undervisningens varighed I projektbeskrivelsen foreslåes, at undervisningen har en varighed på lektioner. I den konkrete afvikling af forsøgsprojektet var forløbet på 24 lektioner samt samlet i et temaforløb. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en fordel at samle lektionerne omkring et tema, da det giver en større mulighed for fordybelse og engagement og mindre forvirring, for den enkelte elev. (se under pædagogiske overvejelser). ad 4) Undervisnings- og læringssyn Undervisningssyn Udgangspunktet er problembaseret undervisning, hvor eleven er aktiv i egen læreproces. Der lægges vægt på elevens udvikling af de personlige kompetencer samt evne til at handle på grundlag af etiske overvejelser. Desuden lægges der vægt på det tværfaglige samarbejde samt skole- og praktiksamarbejde. Læringssyn Skolens læringssyn tager udgangspunkt i det konstruktivistiske læringssyn, hvor eleven udfra egne erfaringer og forudsætninger tilegner sig viden, færdigheder og holdninger, samt er skabende udfra egne aktiviteter. (projektansøgning bilag 1) ad 5) Undervisningsmetoder I projektet har vi valgt den deduktive undervisningsmetode med oplæg fra underviserne, klassedialog, videofilm, rollespil udført af lærere, case-/projektarbejde og spillefilmsfremvisning i relation til emnet. Dette giver erfaringsmæssigt stor variation i undervisningen og appellerer til elevernes forskellige læringsstile. Side 5

6 ad 6) Lokaleforhold og AV-midler Undervisningen afholdes i et almindeligt klasselokale med tavle og videofremviser samt overheadprojekter. Det kan være en fordel, hvis der er grupperum til rådighed. Der skal være adgang til bibliotek og IT-lokale. ad 7) Teoretiske forkundskaber fra skoleperiode 1 og delvis 2 Undervisningen på social- og sundhedshjælperuddannelsen indeholder i forvejen enkelte emner på videns niveauet. F.eks. udviklingspsykologi, traumatisk kriseteori samt det normale sorg forløb. Dette inddrages i projekt-/caseundervisningen samt i dialogen/diskussionen på klassen. ad 8) Undervisningsplan (der henvises til bilag 2) Tilrettelæggelse af undervisningen Under temaet Forebyggelse af selvmord tilrettelægges undervisningen på følgende måde: Alle undervisere, der skal have timer på holdet, læser projektbeskrivelsen Sammen udarbejdes undervisningsplanen udfra - Hvad skal eleverne lære? - Hvorfor skal de lære det? - Hvordan skal de lære det? Både områdefag og grundfag integreres i temaet og undervisere med forskellig faglig baggrund fordeler emnerne hensigtsmæssigt (sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og dansk/engelsklærer var undervisere på projektholdet). Evalueringsskema til eleverne (bilag 2) Gennemførelse af undervisningen Forud for selve undervisningen introduceres eleverne til temaet via udlevering af undervisningsplanen, som også indeholder forslag til litteratur. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, dialog på klassen, case-/projektarbejde i grupper, video med efterfølgende debat og til sidst afvikles evaluering af temaet. I alt 24 lektioner. Indhold, metodeforslag og litteraturliste Introduktion til temaet Introduktion til emnerne, herunder formålet og baggrund for temaet. Udgangspunkt i elevernes egne oplevelser fra praksis om emnet. Statistik over unges selvmord. Statistik over ældres selvmord. Dogmer om selvmord og selvmordstrusler. Side 6

7 Emner/temaer i undervisningen Tab, sorg og krise. Normal udviklingspsykologi, udviklingstrappen. Traumatisk krise (Eriksson/ Cullberg). Det normale og det patologiske sorgforløb. Hvilken rolle spiller vores psyke på vores soma. Opskriften på et langt liv. Hvordan vi kommunikerer med den selvmordstruede? Kan selvmord smitte? Optimisten og pessimisten som personlighedskarakter. Hvad er en depression og hvordan kommer eller kan den komme til udtryk? Forebyggelse i handling og redskaber. Hvordan opfanges signalerne på selvmordstrusler af social og sundhedshjælperen? Er der særlige grupper der skal have bevågenhed? Hvad gøres i den konkrete situation? Hvad er vi selv herre over at kunne ændre og hvad har vi med i vores bagage Hvor hentes der akut hjælp? Hvilke forebyggende foranstaltninger kan sættes i værk? Det frivillige netværk i forhold til emnet. Det professionelle netværk i forhold til emnet Videofilm: Det tavse råb Bearbejdning af spørgsmål fra videofilmen. Er der barrierer der forhindrer os i at hjælpe den selvmordstruede? Undervisningsplan Introduktion til emnet, formål og baggrund for projektet. På trods af mange års forebyggende arbejde er selvmord og selvmordstrusler fortsat et stort sundhedsmæssigt problem i DK. De grupper, der er mest selvmordstruede, er de unge teenagere og den ældre generation. Der er en høj hyppighed af selvmord blandt ældre mænd over 80 år. Statistikker viser, at der er lige så mange mænd som kvinder, der vælger selvmord. Hvilke oplevelser har I som social- og sundhedshjælperelever fra jeres praksis eller jeres liv omkring dette emne? Kort diskussion om dette i grupper. Opsummering i plenum. Metodeforslag: Eleverne gruppesummer over emnet ved hjælp af ovenstående spørgsmål, derefter opsamling på klassen. Side 7

8 Generelt om selvmord Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa, hvad angår selvmord. I Danmark dør 1000 mennesker årligt af selvmord mennesker forsøger selvmord og 10% af disse vil før eller siden tage deres eget liv. I aldersgruppen 30 til 40 år er selvmord den hyppigste dødsårsag. Der er lige så mange, der mister livet ved selvmord, som ved trafikulykker herhjemme. Selvmord i tal (fakta om selvmord ) som overhead. Metodeforslag: Læreroplæg og klassedialog Statistik Unges selvmord. I løbet af de sidste 10 år er antallet af selvmordsforsøg hos unge (13-19 år) steget fra 1500 til 4700 på landsplan. Kønsfordelingen er ¾ piger i forhold til ¼ drenge. De fleste selvmord sker ofte efter flere selvmordsforsøg. Man taler om en længere proces, hvor den unge taler om selvmord særligt til sine kammerater. Udfra undersøgelser blandt de unge folkeskoleelever svarer 98%, at piger forsøger, hvor 76% af drenge skriver om det. Selvmordsmetoderne er tabletter, for pigernes vedkommende 4,5% - drengene 2,1%. Paracetamol (Pamol) er de mest foretrukne tabletter i denne forbindelse. Disse tabletter er nemme at købe og virker svært levertoxiske. Forgiftningsgrænse for Paracetamol er 12g for voksne (24 tabletter). Symptomerne på forgiftning udvikles med en latenstid på 1-3 døgn. Særlige forsigtighedsregler ved nedsat leverfunktion f.eks. alkohol påvirket lever. Ældres selvmord. Hvad kendetegner ældres selvmord? Mens omfanget af selvmord generelt viser en faldende tendens, er selvmordshyppigheden blandt mænd i aldersgruppen over 80 år tre gange så høj som i den øvrige befolkning. 55% af disse sker ved hængning, resten skud, drukning og udspring. Metodeforslag: Læreroplæg og dialog på klassen Dogmer om selvmord og selvmordstrusler. Mennesker der taler om at begå selvmord, gør det ikke. Mennesker der forsøger at begå selvmord, ønsker at dø. Hvis mennesker ønsker at dø, kan man ikke hjælpe dem. Kun professionelle kan forebygge selvmord. Kun psykisk syge og deprimerede begår selvmord. Selvmordstallet blandt unge stiger hele tiden. Der sker flest selvmord i storbyerne. Der sker flest selvmord i december. Børn begår ikke selvmord eller forsøger på det. Gråvejr er selvmordsvejr. Metodeforslag: Dialog - holdningsdiskussioner Side 8

9 Udviklings- og krisepsykologi Udviklingspsykologi i relation til selvmord. Livskriser - Hvornår er vi mest sårbare i vores liv? Udviklingstrappen og udfordringerne i faserne. Med udgangspunkt i Eriksons udviklingsfaser analyseres der på de forskellige naturlige overgangsfaser, og de krav de stiller til et menneske. Der er ikke i vort nuværende samfund nogen særlig status forbundet med pensionistrollen. Den normale aldring indebærer at man både samfundsmæssigt, biologisk, psykisk og socialt har forskellige mestringsstrategier, afhængige af : opvækstsvilkår og omgivelsernes påvirkning. F.eks. den hændelse det er at gå fra et arbejdsliv til pensionisttilværelse. Cullberg/Eriksons teorier om kriser og udvikling. Cullberg bygger i sin bog krise og udvikling på Eriksons teorier og lægger ligesom Erikson vægt på, hvorledes menneskets styrke og måde at forholde sig til krisesituationer og kriser på, afhænger af den måde, mennesket har gennemlevet udviklingsfaserne på. Cullberg inddeler voksenlivet i følgende perioder: Slutningen af ungdommen ( års alderen ) Tidlig midalder ( års alder ) Midalderen ( års alderen ) Den sene midalder ( 55 alder til døden ) Gail Sheehys teori. Journalisten Gail Sheehy beskriver i sin bog Overgange, at der er ligheder for henholdsvis mænd og kvinder i livets forskellige overgange. G.S. beskriver, at en overgang kan sammenlignes med et krebsdyr med en hård skal, en hummer, som vokser ved at afstøde en række hårde beskyttende pansere. Hver gang hummeren vokser indefra, må den snævre skal aflægges, og den står nøgen og sårbar igen, inden en ny skal efterhånden vokser ud igen. Gail Sheehy lægger vægt på at opdele voksenlivet i syvårsperioder. Som markante overgange har hun: 28 år, 35 år og 42 år. G.S. taler om de eksperimenterende 20 ere, 30 år som dilemmaet, som ofte fører til skilsmisse. Midt i 30 erne kommer vi til en korsvej samtidig med, at vi er nået halvvejs. Vi erkender, at tid ikke er evig og et tab af ungdom. I midten af 40 erne genvindes ligevægten, dog vil 50 års alderen også for nogen være en overgang, et svigt, som f.eks. at børn bliver fremmede, ægtefællen vokser fra en og karrieren bliver blot et job. Om at nå middagshøjde i sit liv. Den danske forfatter John Christian Jørgensen har i sin bog Hamskiftet gennemgået en række mandlige forfatterers beskrivelse af mænds kriser og kritiske overgange. Det er velkendt, at dyr under hamskifte er sårbare, og at dyr kun vokser umiddelbart efter hamskiftet (fra bogen Sorg og Krise). I bogen : Opskriften på et langt liv skriver Bobby Zachariae, at arbejdsløshed kan være selvmordstrussel. Arbejdsløse mænd har dobbelt så høj tilbøjelighed som arbejdsløse kvinder inden for de to første år af arbejdsløsheden. Efter fem og ti år er der ingen sammenhæng. Jo ældre mændene var, jo større er selvmordsrisikoen. På længere sigt er det økonomi, det at bo alene, det at Side 9

10 bo i en storby, som har betydning for risikoen. Dog har det vist sig, at selvmordsrisikoen øges hvis, de havde en lav indkomst, boede alene og var yngre. Metodeforslag: Oplæg og dialog Det normale og det patologiske sorgforløb. Da social- og sundhedshjælper eleverne ofte i deres praksis vil møde mennesket, som har mistet en ægtefælle, vil det være relevant at skitsere, hvordan det normale og det patologiske sorgforløb kunne give sig til udtryk. Et normalt sorgforløb deles op i : Fortid, nutid og fremtid for den, som har mistet. Det normale sorgforløb varer 1 til 2 år, hvor man gerne skulle have nået igennem alle faserne. Hvis sorgen ikke bearbejdes, kan det føre til sygelig sorg. Der kan være mange grunde til, at sorgen ikke bearbejdes. En borger med sygelig sorg vil som regel have brug for professionel hjælp. Hvis sorgen er af længere varighed kaldes den : Undgået sorg. Forsinket sorg. Kronisk sorg. Undgået sorg Ved undgået sorg viser den sørgende ikke tegn på sorg i forbindelse med dødsfaldet, men undgår følelserne. Ofte kan man høre udsagnet Hun tog det meget flot om en person, som holder sammen på sig selv og lever livet videre, næsten som om intet var hændt. Forsinket sorg Forsinket sorg er en sorgproces, som først begynder en tid efter dødsfaldet. Reaktionen og følelserne kommer først på et senere tidspunkt i livet. Måske helt uden anledning eller måske i forbindelse med et andet dødsfald, hvor den sørgende så reagerer meget. Kronisk sorg Ved kronisk sorg er sorgprocessen gået i stå. Den sørgende kan ikke komme videre i livet. Hans energi og tanker bliver ved at kredse om afdøde og fortiden. Han forholder sig ikke realistisk til nutiden og fremtiden. Hvilken rolle spiller vores psyke på vores soma? Vrede aktiverer immunforsvaret. Deprimerede personers immunforsvar er ofte svækket, hvis man sammenligner med ikke deprimeredes immunforsvar. Alderdom svækker immunforsvaret, så derfor er det ekstra vigtigt at observere den ældre borger både fysisk og psykisk, da der hos ældre kan være flere faktorer, som øger risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg. Metodeforslag: Case/projektarbejde Video: Når katastrofen rammer og derud fra arbejde med: Hvad er en social og sundhedshjælpers opgave? Side 10

11 Hvad har vi med i vores bagage, og hvad kan vi selv ændre på? I Opskriften på et langt liv gives følgende retningslinier for et langt liv : Hold en normal kropsvægt. Drik alkohol i begrænsede mængder. Drop tobakken. Spis morgenmad regelmæssigt. Lad være med at spise mellemmåltider. Dyrk motion i moderat omfang. Vær aktiv så længe som muligt. Skab positive relationer til andre mennesker. Undersøgelser har vist, at personer, der viser højere grad af negative holdninger og fjendtlighed overfor andre, har en højere dødelighed. Flyt på landet. Tag en længerevarende uddannelse. Lev sammen med en partner. Få et kæledyr. Få en religion. Kør med sikkerhedssele. Overhold hastighedsgrænserne. Stig forsigtig op og ned i badekarret. Brug kondom. Livsstil er som bekendt svær at ændre. Om vi trives og har et godt liv afhænger af mange ting. Nogle af dem er velvære og tilfredshed samt om vi føler, at livet for det meste arbejder med os og ikke imod os. Tilfredse mennesker er mindre selvmordstruede. Metodeforslag: Disse leveregler lægges ud til eleverne som en test (tipskupon) på eget liv. Diskussion i plenum. Samspillet og kommunikationen med andre, forældre/børn relationen. Kommunikation og samspil Hos yngre mennesker kan relationer til forældrene i teenageårene udgøre en risiko for den unge (præstationsangst og mindreværd). Elevernes egne erfaringer er her af stor betydning, vi foreslår derfor en klassedialog her. Respekt for hinanden har stor betydning i mellemmenneskelige relationer. Det har stor betydning at eleverne er bevidste om deres egen kommunikation. Derfor har vi tænkt at præsentere forskellige kommunikationsformer, så eleverne kan skabe sig et overblik over hvilke kommunikative redskaber, det er muligt at gøre brug af hos den selvmordstruede. Joharis vindue kan her analyseres for eleverne med henblik på øget bevidstgørelse, forståelse og frihed omkring egen person. Metodeforslag: Læreroplæg og personlighedsprofil øvelse. Side 11

12 Verbal og nonverbal kommunikation En vellykket verbal kommunikation forudsætter, at man er i stand til at opfatte borgerens nonverbale signaler. Hvordan det sagte bliver sagt, hvad der ikke bliver sagt og i hvilket tonefald, ordvalg og minespil. Der skal være et ligeværdigt forhold imellem samtaleparterne. Samtalen skal foregå i øjenhøjde. Sprogformer (ordvalg, at vælge i forhold til aktuel situation) Girafsprog/ assersionstræning.(klaus Bulov) Et sprog fra hjertet (assertivt) i modsætning til ulvesproget, som er fra hovedet (kognitivt) Ikke voldelig kommunikation udfra at vi foretager handlinger udfra vores egne værdier, ønsker og behov, så vores liv bliver beriget. Med respekt for hvad jeg og den anden observerer, føler, behøver, beder den anden om at gøre. Vi har det bedst når vi giver og modtager af egen fri vilje, ligesom vi er ansvarlig for den egen fri vilje. F.eks.: Jeg føler, fordi jeg. Du føler, fordi du.. Imødekommer aggression, kritik og dom med fokus på bagvedliggende følelser og behov. Når dine behov imødekommes, føler du dig f.eks.: Afklaret, ekstatisk, frejdig, fri, glad, håbefuld optimistisk og opmuntret. En forudsætning for at nå frem til at have en assertiv adfærd er at være sig sine rettigheder bevidst: Grundlæggende personlige rettigheder. Jeg har ret til: - at give udtryk for mine behov - at blive behandlet med respekt - at give udtryk for mine følelser - at give udtryk for mine synspunkter - at sige ja eller nej på egne vegne - at begå fejl - at ændre mening - at sige, når der er noget jeg ikke forstår - at bede om det jeg gerne vil have - at nægte at tage ansvaret for andres problemer Assertions- teknikker: - gør dig klart, hvad det er du vil og sig det uden omsvøb, kort, utvetydigt - hold fast i det du mener, gentag det roligt igen og igen - vær opmærksom på hvad modparten siger : jeg kan godt se, at du er vred, men - udtryk dine følelser: Det er svært for mig at spørge, men. - tag de pauser du har brug for. Sig evt. det vil jeg godt tænke over. Side 12

13 Hvad kan forstyrre kommunikationen? Følsomme områder, tabuemner, mangelfuld indføling, gensidig kemi, usikkerheden angående formål. Aktiv lytning At lytte aktivt = at reflektere på det vi har hørt, til gensidig forståelse og indsigt i hvad borgeren mener og føler. At lytte kognitivt = en lytteteknik, der sikrer, at vi forstår hvad borgeren mener (Facts). At lytte empatisk = at lytte på en måde der sikrer, at vi forstår, hvad borgeren føler. Spørgeteknikker. Åbne spørgsmål er udvidende. Hvad tror du selv, det kan være? Hvad tænker du på? Lukkede spørgsmål er afgrænsende. Har du det godt? Har du ondt? Er det maven? Ledende spørgsmål lægger op til et bestemt svar. Du kan vist ikke lide fisk, det kan jeg heller ikke? Jeg går ud fra, at du har taget medicinen? Kognitiv spørgsmål anvendes til at få informationer. Har du haft mange sygedage? Affektive spørgsmål, anvendes til at få informationer om følelsesmæssige aspekter. Er du bange for at miste dit arbejde? Metodeforslag: Eleverne forbereder sig hjemme udfra udleveret materiale, kort læreroplæg og øvelser i girafsprog med fokus på temaet selvmord Sociologi og psykologi Kan selvmord smitte? Antallet af unge, der forsøger at begå selvmord, er stigende. De nyeste tal viser, at det særligt er unge piger, der forsøger at tage livet af sig. Inden for de sidste år, er der næsten sket en fordobling af selvmordsforsøg blandt unge piger. Antallet af selvmord er ofte en gåde for forskerne. Hvorvidt bestemte grupper af samfundet føler sig mere eller mindre tilskyndet til at begå selvmord, afhænger af mange forhold, så stigninger kan ikke blot forklares med at folk har det dårligt materielt eller fysisk. Sociologiens Fader franskmanden Emile Dürkheim skrev i 1897 bogen Selvmordet, som er blevet et hovedværk i den sociologiske videnskabs historie. Udfra sin undersøgelse mente Dürkheim, at kunne skelne mellem forskellige typer af selvmord. 1. De egoistiske selvmord. 2. De anomiske selvmord. Side 13

14 Egoistiske selvmord er et symptom på, at vi som mennesker er for svagt integreret i samfundet. Anomiske selvmord skyldes derimod, at personen føler sig fremmedgjort, at han eller hun føler sig fremmed i samfundet, at samfundet opleves som noget, der er fremmed og forskelligt fra en selv, samt at man ikke føler sig i overensstemmelse med samfundets normer. Bobby Zachariae henviser i sin bog Opskriften på et langt liv til David Phillips, som er en amerikansk sociolog, og som i en årrække har studeret selvmord. Han begyndte sine studier ved at lave en liste over alle historier om selvmord i 1940 erne og 1960 erne. Formålet med undersøgelsen var at se, om der var en sammenhæng imellem avisoverskrifterne og selvmordsstatistikkerne. Det viste der sig at være. Således kunne man efter Marilyn Monroes død, se en stigning på 12% over hele USA. Phillips konkluderede, at selvmord kunne være smitsomt og inspirere til at gøre noget, man ellers ikke ville have gjort. På denne måde har David Phillips også set på trafikuheld som selvmordsmetode. Det viste sig, at efter en historie om et trafikuheld var bragt i landets store aviser, steg antallet efter fire dage 8%, efter ti dage er antallet tilbage på det normale. Det er formodentligt ikke en egentlig bevidst handling, og Phillips foreslår, at det ligner det, der sker ved en fodgængerovergang. Der er rødt lys, og man står og funderer, om man skal gå over eller ej. Pludselig er der en anden, der gør det, og så følger man efter. Mange af de mennesker, der er deprimerede og ulykkelige, og som har svært ved at beslutte sig for at begå selvmord læser eller hører pludselig om en, der har gjort det, og gør det så selv. Det kunne være nogle af de samme mekanismer, der er på spil, når unge udvikler spiseforstyrrelser eller andre former for uhensigtsmæssig eller helbredsfarlig adfærd. (Fra bogen: Opskriften på et langt liv) Optimisten og pessimisten som personlighedskarakterer Et positivt livssyn har indflydelse på helbredet. Personer med et pessimistisk livssyn har et dårligere fysisk helbred, viser undersøgelser foretaget indenfor de sidste 20 år. Psykologen Martin Seligman har beskrevet tre vigtige træk ved pessimisme. Når pessimisten kommer ud for problemer i tilværelsen, har han en tendens til at tænke, at det er hans egen skyld. Optimisten tænker derimod, at problemerne skyldes ting, der sker i omgivelserne. Pessimisten har en tendens til at opleve, at problemerne varer evigt, mens optimisten forestiller sig, at noget positivt snart vil dukke op. En undersøgelse på Mayo klinikken i Minnesota fra viste, at der er en overdødelighed på 19% højere ved højt pessimistscore, på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, end normalbefolkningen i samme aldersgruppe, samt at optimisterne havde en lavere dødelighed. Man ved ikke, hvad dette skyldes. Er det fordi optimister passer bedre på sig selv? Eller er det optimismen, der indvirker direkte på helbredet? Uanset hvad grunden er, kunne det være en ide at hjælpe pessimistiske borgere til et mere optimistisk syn på deres situation. Metodeforslag: Læreroplæg omkring sociologien. Dernæst udfører lærerne et rollespil med fokus på temaet Forebyggelse af selvmord (10 min.) for at understrege den optimistiske og den pessimistiske personlighedskarakter. Eleverne kommenterer, hvad der er kendetegnende på den ene og den anden karakter i rollespillet. Side 14

15 Depression og selvmord Depression Statistikken viser, at depressive mennesker er de mest selvmordstruede. Men i hvilke situationer er vi mest deprimerede? Depressionens oprindelse. Depression hænger sammen med biokemiske processer i hjernen. Man ved også at forskellige begivenheder, f.eks. at miste en nærtstående person eller sit job, kan udløse en depression. Hvad er forklaringen på, at vi som art har udviklet denne sindstilstand? Dette har evolutionspsykologerne (udgangspunkt i Darwins udviklingslære) beskæftiget sig med. Det menes, at mennesket har udviklet depressionen, fordi det på en eller anden måde var til gavn for os. Udfra dette har evnen til tristhed været en fordel i visse sammenhænge, da det har øget vores chance for overlevelse og for, at vort afkom overlevede tilstrækkeligt længe til, at de kunne forplante sig. Overordnet kan depressionen deles i to. Den første type er den, hvor vi mister et nærtstående familiemedlem. Helt overordnet ville vi desuden have været mindre tilbøjelige til at skabe de fællesskaber, som har været afgørende for vores overlevelse, hvis vi ikke kunne opleve triste følelser ved at blive adskilt fra andre. Dette betyder faktisk, at depressionen er den nødvendige pris for at have udviklet evnen til at elske andre. Den anden type depression hænger sammen med at miste status eller position. I en gruppe vil der altid være vindere og tabere om positionen og højest status i gruppen. De depressive tanker hjælper taberen med at tilpasse sig den lavere status i gruppen og signalere, at vinderen ikke længere har noget at frygte fra taberens side. Depression blandt mænd har ofte sammenhæng med at have mistet status, job eller formue, hos kvinder har det ofte været forbundet med tab af nære relationer. Jule og nytårsdepression. Højtider som jul og nytår kan hos nogle være en følelsesmæssig udfordring. I USA har man undersøgt selvmordsfrekvensen omkring denne højtid og fundet, at den faktisk falder i selve højtidsperioden for derefter at stige umiddelbart efter. Denne undersøgelses resultat gjaldt alle på nær hvide teenagere. Man mener, at det kan skyldes skuffede forventninger, at selvmordene steg efterfølgende, altså at perioden op til højtiden er forbundet med håb og positive forventninger, som skuffes og får den deprimerede til at reagere efter, at højtiden er overstået. Dette mønster for fald ved højtiden og en efterfølgende stigning er også gældende for andre højtider som påske og pinse. Vinterdepression. En af grundbetingelserne for vores planet er overgangen mellem lys og mørke og mellem dag og nat. De fleste levende organismer er særdeles afhængige og påvirkelige af lys. Lyset påvirker en række hormoner og hormonlignende stoffer, som har betydning for vores humør. Den mindre mængde lys i vinterhalvåret kan udløse en depression hos særlig udsatte personer. I USA lider ca. 6% af befolkningen af den såkaldte S.A.D.(sæsonbetinget følelsesmæssig forstyrrelse) Dog med 10% i nord og 2% i syd USA. Denne form for depression kan behandles med lys (op til to timer om dagen, derfor svært at få tid til) da lyset virker ved at påvirke serotonin i hjernen. Lykkepiller har den samme virkning som lys. Side 15

16 Metodeforslag: Test eleverne efter Norman Rosenthals spørgsmål om de tendenser, der er i forhold til vinterdepression. Videofilm om stress og dialog omkring Hvordan undgår jeg at få et stresset arbejdsliv? Signaler Hvordan opfanger vi signalerne på selvmordstrusler? Metodeforslag: De to cases udleveres til mini projektarbejde i grupper. Disse gennemarbejdes ved hjælp af problemløsningsmodellen (bilag 4). Del klassen op i 2 store grupper og lad alle eleverne forholde sig til begge cases, men kun arbejde i dybden med én problemstilling fra casene. Der afleveres et mindre skriftligt produkt gruppevis, som indeholder teoretisk begrundede svar. Fremlægges gruppevis. Case 1. Du er tildelt en ny borger i dag. Opgaverne hos hende lyder på både personlig og praktisk bistand. Det er mørkt og trist i vejret, og du må trække cyklen det sidste stykke på grund af is og sne. Du præsenterer dig, da du træder ind ad døren. Amalia Nielsen er 85 år. Hun fortæller dig, at hun igennem sit liv har haft mange sorger, som hun kun har kunnet klare med en del medicin. Hun har både mistet manden for et år siden og sin elskede datter for et halvt år siden. Du bemærker, at hun har svært ved at have øjenkontakt med dig. Hun siger, at hun ikke synes at livet er værd at leve. Hun fortæller dig, at hun har en del medicin i sit medicinskab, som kunne gøre en hurtig ende på det hele. Case 2. Ole Hansen har du kendt længe. Han er en lidt trist herre, som går sine egne veje, men du får som regel en snak med ham ved det ugentlige besøg, hvor han får praktisk bistand. Ole Hansen har gigt i begge knæ og er bitter over, at han ikke længere kan komme hen i sin kortklub, da ham, der plejede at hente ham, har solgt sin bil. Selv om du skønner, at Ole Hansen er pessimist af natur, så er han alligevel i dag mere trist end sædvanlig, og han har ikke sørget for at få de ting gjort, som I aftalte sidst, og som han for det meste plejer at have i orden. Ole Hansen siger lige pludselig Jeg gider ikke leve mere. Forebyggelse i handling og redskaber Det er vigtigt, at vi ved, hvad vi kan gøre i den aktuelle situation, hvis vi står over for en borger, der er selvmordstruet. Hvor hentes der hjælp? Frivilligt/ professionelt netværk. Hvilke forebyggende foranstaltninger kan sættes i værk? Metodeforslag: Video Det tavse råb dialog efterfølgende omkring Min rolle og mit ansvar Side 16

17 Overvejelser i forhold til metode og tværfaglighed I forebyggelses øjemed vil vi prioritere tværfagligheden højt, idet vi mener, at det er vigtigt at anskue selvmordsproblematikken bredt. Hvordan kan danskfaget bidrage til indsigt og forståelse, samt røre eleverne på følelserne? ( Steen Larsen : Følelsernes blitzlys.) Hvordan kan aktivitetsfaget bidrage til forebyggelse med forslag til kropslige aktiviteter? Barrierer i det at hjælpe en selvmordstruet. Ved hjælp af brainstorm, kan eleverne komme med deres forslag og erfaringer omkring forebyggelses arbejdet. Side 17

18 Litteraturliste Titel Selvmordet Tag dit liv Læring gennem oplevelse, forståelse o.s.v. Sorg og krise Om girafsprog Selvværd selvfølelse Den videnskabende skole Samtalen med patienten Social og sundhedshjælper Forfatter(ere)/forlag Durkheim, Emile Fremads samfundsvidenskabelige serie Gisiger, Charlotte Vadum Dahls Forlag. Hiim,Hilde/Hippe, Else Gyldendal 1997 Hillgaard, Lis/Keiser, Lis Ravn,Lise. Munksgaard 2000 Kaiser, Birte m. fl. CVU vest, Kjeldsen, Birgitte VPK opgave 1994 Larsen, Steen Steen Larsens forlag 1993 Mabeck, Carl Erik. Munksgaard 2000 Møller, Kirsten m. fl. 4. udgave Munksgaard 1995 Problembaseret Læring Petterson, Roar C. Dafolo 1999 Ikke voldelig kommunikation: Girafsprog Rosenberg,Marshall B. Borgen 2002 Fra tabu til myte/ Sørensen, Beri Fakta om selvmordsadfærd Faktaserie nr. 3, 2002 Ældre menneskers selvmord Opskriften på et langt liv Varming, Ole Faktaserie nr. 4, 2002 Zachariae, Bobby. Munksgaard 2002 Side 18

19 Titel Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg Unges selvmordsforsøg og Selvmordstanker Videofilm : Det tavse råb (19 min) Når katastrofen rammer Syg af stress (33min) Forfatter(ere)/forlag Zøllner, Lilian Faktaserien nr.1, 2002 Center for selvmordsforskning Zøllner, Lilian Faktaserien nr. 2, 2002 Center for selvmordsforskning Hansen, Rene`Bo Produceret af easy film A/S, Nordstjernen film TV+ sygekassernes helsefond Rasmussen, Crano Produceret af Nobe Film 2001 Spillefilm: Den kroniske uskyld Side 19

20 Evaluering Evalueringen er opdelt i to områder: Undervisernes evalueringer Elevernes evalueringer Undervisernes evalueringer Rammerne Undervisningen blev afviklet samlet over 4 dage med undtagelse af 2 timer, som måtte afvikles i ugen efter p.g.a. praktiske forhold. Det er absolut vigtigt, at temaet afvikles samlet for at skabe helhed og for integrering af fagene. Det er undervisernes oplevelse, at det er vigtigt, at der er to gennemgående undervisere, som kan samle op undervejs og sikre den røde tråd i forløbet. I dette projekt var det undervisere indenfor sundhedsfag og pædagogik med psykologi. Det kunne også have været en social- og sundhedsfagslærer, der havde været én af de gennemgående lærere. Eleverne forberedte sig hjemmefra f.eks. via udleveret artikel Flest forsøger selvmord i april og søgte selv informationer på Internet (Center for selvmordsforebyggelse s hjemmeside) Vi vurderer, at elevernes eget engagement og aktive deltagelse dialog på klassen, case/projektarbejde, fremlæggelse, søgning på nettet og hjemmearbejde (lektier) har været med til at give eleverne gode vilkår for læring. I forsøgsprojektet har vi haft mulighed for at være dobbeltlærer på i alt 18 af de 24 timer, hvilket har været utroligt positivt. Det har givet optimale vilkår i forhold til kontinuiteten i undervisningen, men også i den individuelle vejledning i grupperne i forbindelse med case arbejdet. I forbindelse med rollespillet var det også vigtigt, fordi vi samtidig kunne nå at opfange en del af elevernes reaktioner og bruge det i undervisningen efterfølgende. Det betød også, at vi kunne justere undervisningsplanerne undervejs, hvilket vi også gjorde. En hel del af undervisningen har været holdningsbearbejdende og foregået som dialog på klassen. Her var nogle elever særdeles aktive, mens andre var mere tilbageholdende i forhold til aktiv deltagelse i dialogen. Anvendelsen af videofilm gav anledning til megen debat. Vi kunne godt have brugt lidt mere tid til debat omkring de tre film. Dansklæreren viste spillefilmen Den kroniske uskyld. Eleverne oplevede det meget positivt, at dansk var integreret i temaet. Aktivitetsunderviserens vinkel på motions betydning i forhold til forebyggelse af depression og motionens betydning for psykisk velvære gav eleverne fin forståelse for sammenhængen mellem psyke og motion/fysisk velvære, hvilket mange af eleverne ikke tidligere havde været opmærksom på. Generelt har eleverne været aktive, lyttende og engagerede og temaet har givet mening i forhold til SOSU-hjælper uddannelsen. Eleverne er blevet mere bevidste om deres rolle i forhold til Side 20

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Må et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Må et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Må et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sted CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet social- og sundhedsuddannelsen 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 13 VUC Viborg Hf Psykologi C (Lene Rank Andersen,)

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere