DISCUS A/S EVALUERING. af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S EVALUERING. af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler"

Transkript

1 EVALUERING af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler Maj 2001

2 Indhold 1. Forord Baggrund for projektet Evalueringen... 6 Interviewede personer Organiseringen af Formel 2001 aktører og roller... 9 AOF s rolle i Formel Målet med Formel Målgrupper og visitation til Formel Målgrupper Visitation og deltagere Visitation af virksomheder Afklaringskurset Afklaringsbegrebet Deltagerne, deltagervurderinger og de konkrete resultater i Formel Samarbejde mellem systemerne Samarbejdet om kurset Samarbejde om opfølgning og udslusning Det overordnede projektsamarbejde Centrale erfaringer og problemstillinger Appendix: Rundbordssamtaler BILAG - 2 -

3 1. Forord I december 2000 påbegyndte Projekt Fælles Ansvar i Fredericia et afklarings-, vejlednings- og udslusningsforløb under overskriften Formel I flere projektpapirer omtales projektet alene som et afklaringsprojekt. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at der er tale om en kombination af afklaring, vejledning og udslusning, og at der er en snæver sammenhæng både indholdsmæssigt og tidsmæssigt mellem afklaring og udslusning. På de følgende sider vil der derfor uanset om der alene tales om afklaring være fokus på sammenhængen mellem afklaring og udslusning til arbejdsmarkedet. Formel 2001 er en del af et større treårigt samarbejds-eksperiment i Fredericia Kommune, der går under betegnelsen Fælles Ansvar. Fælles Ansvar er støttet økonomisk af henholdsvis Arbejdsmarkedsstyrelsen og af Socialministeriet (via Fælles Ansvars deltagelse i KL og LOs firekommuneprojekt om samarbejde mellem kommune, a-kasser/faglige organisationer og AF om personer i gråzonen mellem det arbejdsmarkedspolitiske og det socialpolitiske system. De øvrige kommuner er Roskilde, Nakskov og Ikast). Det helt overordnede tema for Fælles Ansvar som vil blive udfoldet nærmere i det næste afsnit - er udviklingen af forbedrede samarbejdsformer mellem dé aktører, der må formodes at være centrale i forsøget på at arbejdsmarkedsfastholde personer, der af forskellige grunde er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Formålet med Fælles Ansvar er at udvikle, afprøve, implementere og forankre en række forskellige metoder til samarbejde omkring målgruppen eksempelvis rundbordssamtaler, fælles risikoprofiler, metoder til systematisk fælles sagssamarbejde, fælles afklaringsforløb etc. og ikke mindst udviklingen af et samarbejdsklima, der kan fremme interaktionen mellem de medvirkende systemer, til fordel for borgeren og til fordel for det lokale arbejdsmarked. Formel 2001 er at betragte som et delprojekt i Fælles Ansvar, hvor fokus er på afklaring og udslusning. En væsentlig del af projektet varetages af en aktør uden for kredsen af samarbejdsaktører i Fælles Ansvar nemlig AOF Fredericia Daghøjskole. Men det betyder ikke, at projektet er udliciteret, eller at nærværende evalueringsrapport alene skal fokusere på AOFs løsning af opgaven. Tværtimod har intentionen med Formel 2001 været konkret at teste, hvorvidt samarbejdet mellem kommune, a-kasser/faglige organisationer og AF samt AOF som ekstern aktør kan bidrage med en form for synergieffekt i afklaringen og udslusningen af sygemeldte ledige og svage ledige i aktivperioden. Discus A/S er af Fælles Ansvars styregruppe blevet bedt om for det første at evaluere Formel 2001-forløbet. for det andet at give en kort statusanalyse af rundbordssamtale-modellens afprøvning i Projekt Fælles Ansvar. Således er det ikke i nærværende rapport opgaven at lave en samlet evaluering eller status på den mangfoldighed af aktiviteter, der i øvrigt foregår i og omkring Projekt Fælles Ansvar

4 Evalueringsrapporten består af en blanding af beskrivelse, analyse, evaluators vurderinger og anbefalinger. Det fremgår af sammenhængen, når der er tale om vurderinger. Anbefalingerne skal ses i lyset af, at man i styregruppen for Fælles Ansvar og i Fredericia Kommune bl.a. overvejer, om fælles afklarings- og afprøvningsforløb som Formel 2001 evt. skal forankres som et mere fast tilbud til personer fra de relevante målgrupper. Derfor er der også flere steder i rapporten en række bemærkninger, som bevæger sig lidt ud over en snæver evaluering af Formel 2001, og som inddrager mere organisatoriske overvejelser om samspillet mellem en ekstern kursusaktør, a-kasserne og Fredericia Kommune dog kun i den udstrækning sammenhængen i forhold til Formel 2001 skønnes at være relevant. Der er vedlagt en række bilag til denne evaluering, der giver mulighed for at gå lidt mere i detaljer m.h.t. baggrunden for Projekt Fælles Ansvar, indholdet i Formel 2001, rammerne for evalueringen m.v. Det drejer sig om følgende bilag: Projekt Fælles Ansvar et samarbejde om arbejdsreformens tredje fase i Fredericia og Børkop (projektbeskrivelsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen). Projektbeskrivelse for samarbejdsprojekt i Fredericia mellem Fredericia Kommune, FOA, HK, KAD, Metal, SID Industri og AF (projektbeskrivelsen for deltagelse i KL og LOs samarbejdsprojekt finansieret af Socialministeriet). Afklaringsforløb for sygemeldte ledige og andre med samme problemkompleks (AOFs ansøgning til Fælles Ansvars styregruppe om varetagelse af Formel 2001-forløbet). Kontrakt mellem Fredericia Kommune og (beskrivelse af rammerne for evalueringen). AOFs kursusprogram for Formel Manual til brug ved afvikling af rundbordssamtaler. Rammeaftale til samarbejde om opfølgning jf. lov om dagpenge ved sygdom m.v. samt de ikke umiddelbart formidlingsbare ledige mellem LO-organisationer, Arbejdsmarkedsafdelingen og AF (partnerskabsaftale mellem Fredericia Kommune, faglige organisationer og AF). Desuden er der vedlagt en separat tre siders opsummering af denne rapport. Opsummeringen fokuserer alene på centrale erfaringer og problemstillinger i projektet. 2. Baggrund for projektet I ansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen fra november 1999 siges der blandt om baggrunden for Projekt Fælles Ansvar (her i en redigeret version): Danmark har i de senere år oplevet et fald i den almindelige arbejdsløshed; samtidig er det blevet mere synligt, at der er risikogrupper blandt ledige og ordinært ansatte. Opgaven er derfor at udøve en forstærket indsats for de ledige, der ud over ledighed har andre problemer samt at arbejde forebyggende for marginaliseringstruede ordinært ansatte

5 Det problemkompleks, der kendetegner de svagere ledige og udstødningstruede, behandles traditionelt i flere forskellige systemer. Samtidig ses der ofte en sammenhæng mellem marginalisering, manglende kvalifikationer, dårligt helbred og manglende motivation. Det er derfor nødvendigt med en behovsorienteret indsats, som ser den lediges situation bredt og sætter ind med en præcis indsats for den enkelte med det bedste fra de forskellige systemer. Projekt Fælles Ansvar er et udtryk for et ønske om at afprøve metoder, der både kan optimere den tidlige behovsorienterede indsats over for den enkelte ledige eller udstødningstruede, samt få erfaring i anvendelse af hinandens redskaber og værktøjer i fællesskab. Projektet skal derfor gerne resultere i et varigt netværk mellem aktørerne, således at erfaringerne kan bruges i det daglige samarbejde. I projektbeskrivelsen for Fælles Ansvars deltagelse i KL og LOs firekommuneprojekt hedder det endvidere: Formålet med det lokale projekt er at finde nye veje for samarbejdet mellem virksomheder, AF, kommune, fagforeninger/a-kasser, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen m.fl. vedrørende indsatsen for de svagere ledige, for her igennem: at sikre især de svagt stillede ledige, som risikerer at falde imellem systemerne, relevante tilbud, herunder revalidering, som på kortere eller længere sigt kan understøtte, at de atter bliver integreret på arbejdsmarkedet Projektet bygger således på en bevidsthed om og mange erfaringer med - at der i dag er en række målgrupper i det social- og det arbejdsmarkedspolitiske system, hvis problemer ikke håndteres særligt hensigtsmæssigt, hvis systemerne opererer hver for sig, og hvis overleveringerne mellem systemerne ikke er koordinerede. Det er i dag ganske iøjnespringende, at det ofte er svært at lave en absolut grænsedragning mellem, hvad kommunen tager sig af, og hvad arbejdsformidlingssystemet tager sig af. Også selv om den formelle grænsedragning måske ikke er til at tage fejl af. Mange af de forsikrede ledige, som formelt er til rådighed for formidlingen af ordinære jobs eller ordinær aktivering, har andre problemer end ledighed. Eksempelvis dokumenterer en række undersøgelser, at et ganske stort mindretal af AFs brugere ikke umiddelbart står til rådighed for ordinær beskæftigelse. Og for en dels vedkommende sker der en vandring frem og tilbage mellem AF og kommunen mellem eksempelvis sygedagpenge og aktivering. Samtidig er det erfaringen fra systemerne, at nogle personer oplever, at de er spændt ud mellem på den ene side a-kassernes lovmæssige krav om at være til rådighed for at kunne modtage dagpenge og på den anden side kommunernes vurderinger af, hvornår en person ikke længere er berettiget til sygedagpenge, og/eller hvornår en eventuel revalidering kan komme på tale. Endelig er der naturligvis også en gruppe af personer, som helt falder ud af forsikringssystemet, og som så evt. skal starte et nyt aktivt forløb i det kommunale system på kontanthjælp. Kort sagt er der en række målgrupper, der potentielt kan have stor gavn af, at de tre omtalte systemer koordinerer deres indsats bedre end hidtil, og at indsat

6 sen i højere grad tilrettelægges efter personens behov end efter det systemiske tilhørsforhold. Dette overordnede synspunkt er imidlertid langt fra let at omsætte til konkret handling. Der er en række forskellige barrierer traditionsbundne, kulturelle, juridiske, praktiske etc. der vanskeliggør et smidigt samarbejde mellem aktørerne. Øvelsen i Fredericia har været og er fortsat at tage livtag med disse barrierer og udvikle et samarbejde, som kan forebygge, at borgerne falder ned i kløfterne mellem de respektive systemer eksempelvis kløften mellem revalidering og rådighed, kløften mellem at blive raskmeldt fra kommunen uden at blive anerkendt som fuldt til rådighed hos a-kassen, kløften mellem at være formelt arbejdssøgende i AF-systemet, men samtidig have massive sociale/sygdomsmæssige problemer osv. osv. Formel 2001 og rundbordssamtale-modellen, som behandles i denne evaluering, er nogle - men langt fra alle - af ingredienserne i denne øvelse. 3. Evalueringen I den oprindelige ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen gøres der ikke særligt specifikt rede for, hvilken evaluering der ønskes gennemført. Der står alene, at der vil blive sat fokus på resultaterne for de involverede ledige og for praktikerne, og at erfaringerne fra samarbejdet mellem systemerne skal vurderes. Siden denne ansøgning blev lavet, har Fredericia Kommune/Styregruppen for Fælles Ansvar udarbejdet en meget mere specifik evalueringsaftale med Discus. Aftalen er opsummeret i følgende punkter, som evalueringen skal omhandle: Samarbejdskonstruktionen i Projekt Fælles Ansvar med særligt fokus på samarbejdet og motiverne bag etableringen af Formel Visitationsproceduren til Formel Eventuelle synergieffekter i samarbejdet mellem kommunen, a- kasserne/de faglige organisationer og AF m.h.t. at bringe målgrupperne for Formel 2001 tættere på arbejdsmarkedet. AOFs løsning af de samlede afklarings-, vejlednings- og udslusningsaktiviteter for deltagerne i Formel 2001 herunder et eventuelt samarbejde mellem AOF og aktørerne i styregruppen om udslusningen. Udviklingen af samarbejdet med virksomheder i løbet af projektet herunder AOFs arbejde med at skabe virksomhedskontakter, etablere praktik- og andre indslusningsforløb i virksomhederne samt lave den nødvendige opfølgning. Alle aktørers vurderinger herunder deltagerne i Formel 2001 af, om forløbet har bidraget til at bringe deltagerne tættere på et aktivt arbejdsliv. De konkrete resultater pr. 30/ for deltagerne i Formel 2001 herunder evaluators vurdering af, om hele projektkonstruktionen (styregruppesammensætningen; AOFs opgaveløsning; den tætte sammenhæng mel

7 lem afklaring, vejledning og udslusning; m.v.) har bidraget til en forbedret arbejdsmarkedsindsats over for målgruppen. Rundbordssamtalen som model i forbindelse med koordineringen af kommunens, a-kassernes og AFs indsats over for Projekt Fælles Ansvars målgrupper herunder en status på de afholdte rundbordssamtaler i projektets regi og en sammenfatning af spørgeskemaundersøgelser gennemført af styregruppen. Evalueringen skal således ikke som nævnt ovenfor omhandle det samlede antal aktiviteter, der foregår i Fælles Ansvar herunder fælles kurser og uddannelsesforløb mellem systemerne, løbende fælles sagsarbejde, udviklingen af fælles arbejdsgangsbeskrivelser, brug af risikoprofiler m.v. Den sidste del af evalueringen brugen af rundbordssamtaler er kun behandlet meget kort. Hovedvægten har været på samarbejdsprocesserne (og herunder også rundbordssamtaler) i Formel 2001 og ikke på det samlede projekt Fælles Ansvar. Evalueringen er i al væsentlighed baseret på kvalitative interviews med udvalgte projektaktører ud over læsning af det ganske omfattende og meget systematiske skriftlige materiale, der er udarbejdet i tilknytning til projektet. Interviewene er udført i to omgange. Men det betyder ikke, at der er tale om en procesevaluering, hvor evaluator har fulgt projektet tæt og fortløbende. Derfor er evaluator også overladt til de interviewedes beskrivelser og vurderinger af aktiviteterne i projektet. I løbet af interviewene blev det tydeligt, at aktørerne naturligt nok har forskellige opfattelser og vurderinger af, hvordan Formel 2001 er forløbet, og ikke mindst hvilken vægt man skal tillægge forskellige hændelser, prioriteringer etc. i projektet. Eftersom evaluator ikke har nogen detailviden om disse forskellige hændelser, er der ikke nogen bestræbelse her i rapporten på at give en fuldstændig tilbundsgående beskrivelse af hændelsesforløbet. Ambitionen er snarere at tage fat i dé konkrete hændelser og handlinger, som har mere almen og principiel interesse, og som derfor kan gøres til genstand for en vurdering af nogle af de problemstillinger, der har været centrale i projektet. Øvelsen har således ikke været at udpege projektets good guys og bad guys, men alene at fokusere på samspillet mellem aktørerne og på resultaterne af dette samspil. Men derudover har evaluator naturligvis foretaget sine egne vurderinger af, hvilke forhold der har bidraget til henholdsvis succes og problemer/barrierer i projektet. Interviewede personer I februar er følgende personer interviewet: Skolelederen for AOF Fredericia Daghøjskole. AOFs projektleder for Formel Projektlederen for Projekt Fælles Ansvar

8 I april-maj er følgende personer interviewet: AOFs projektleder for Formel Projektlederen for Projekt Fælles Ansvar. To repræsentanter for a-kasser/faglige organisationer i Projekt Fælles Ansvar. Lederen af Fredericia Kommunes Virksomhedsservice, som endvidere er med i styregruppen for Fælles Ansvar. Afsnitslederen for sygedagpengeafsnittet i Fredericia Kommune, som endvidere er med i styregruppen for Fælles Ansvar. En af virksomhedskonsulenterne i Fredericia Kommunes Virksomhedsservice praktisk ansvarlig for en del af virksomhedskontakterne og for udslusningen i forbindelse med Formel Fire deltagere i Formel 2001 enkeltinterviews. En konsulent fra Arbejdsformidlingen i Fredericia, der endvidere indgår i samarbejdet omkring Fælles Ansvar. Derudover er der gennemført et meget kort, opklarende telefoninterview med en af sygedagpengeopfølgerne i Fredericia Kommune. Evaluator er ved siden af evalueringen til Arbejdsmarkedsstyrelsen af Formel også ansvarlig for den samlede procesevaluering af KL og LOs projekt om samarbejde mellem kommune, a-kasser/faglige organisationer og AF. I den egenskab har evaluator tidligere gennemført interviews med de øvrige a-kasser og flere andre aktører i Fælles Ansvar i Fredericia. I nærværende evaluering trækkes der derfor også på viden fra disse interviews. Der er ikke som oprindeligt planlagt gennemført interviews med de deltagende virksomheder i Formel Det er der flere årsager til: For det første har man for nylig i Fredericia Kommune gennemført en omorganisering af virksomhedskontakten, som betyder, at den nye Virksomhedsservice (VS) står for en enstrenget kontakt til de lokale, private virksomheder. Det gælder også i forbindelse med virksomhedskontakten i Formel 2001 (mere herom senere). En central del af det enstrengede koncept går ud på, at virksomhederne gerne vil tage et socialt ansvar, men de vil have så lidt bøvl/bureaukrati/papirarbejde som muligt. VS vurderede i forbindelse med evalueringen af Formel 2001, at besøg af en evaluator tilhørte kategorien bøvl. Derfor var VS ikke så begejstret for at give evaluator frikort til interviews med de medvirkende private virksomheder. For det andet vurderede evaluator selv, at virksomhedsinterviewene ikke kunne bidrage med meget ny viden ud over den viden om virksomhedskontakterne, som evaluator allerede havde fået fra virksomhedskonsulenten i VS og fra AOFs projektleder. Desuden blev det klart for evaluator, at de medvirkende virksomheder ikke havde nogen som helst bevidsthed om, at de var med i et projekt. De havde alene stillet deres virksomhed til rådighed for en kortvarig arbejdsprøvning/praktik m.v., og derfor kan man ikke sige, at virksomhederne i den forstand var en del af projektet. Så selv om muligheden for at lave et par korte virksomhedsinterviews alligevel opstod på trods af VSs reservationer, undlod evaluator at gøre brug af den. Derfor bygger informationerne om virksomhederne alene på interviewene med AOFs projektleder, VSs virksomhedskonsulent og fire af projektdeltagerne

9 4. Organiseringen af Formel 2001 aktører og roller Formel 2001 er som tidligere nævnt et delprojekt under Fælles Ansvar. Derfor er organiseringen af Formel 2001 også en integreret del af Fælles Ansvars organisering, som vil blive kort beskrevet i det følgende. Fælles Ansvar er bygget op omkring en styregruppe med repræsentanter for kommune, a-kasser/faglige organisationer og AF. Konkret sidder følgende i styregruppen: Afdelingslederen for Arbejdsmarkedsafdelingen i Fredericia Kommune Lederen af kommunens Virksomhedsservice Afsnitslederen for kommunens revalideringsafsnit Afsnitslederen for kommunens sygedagpengeafsnit Fem repræsentanter for henholdsvis HK, FOA, Dansk Metal, SID Industri og KAD (det er forskelligt, om repræsentanten er placeret i det faglige system eller i a-kassesystemet og det er i øvrigt også forskelligt, hvordan de fem medvirkende a-kasser/faglige organisationer internt organiserer denne grænsedragning) Chefen for Arbejdsformidlingen i Fredericia Desuden medvirker en repræsentant for Børkop Kommune som observatør. Oprindeligt var Børkop Kommune tiltænkt en mere aktiv rolle i projektet. Således var det bl.a. den oprindelige aftale, at Børkop Kommune også skulle visitere tre personer til deltagelse i Formel Imidlertid meddelte Børkop Kommune ret kort tid før Formel 2001s start, at man ikke ville gøre brug af disse tre pladser. Endelig er der ansat en projektleder på halv tid. Hun deltager i alle styregruppemøder og fungerer i øvrigt som den samlende figur i projektet og som praktisk ansvarlig for alle de udviklingsinitiativer, som styregruppen igangsætter. Projektlederen er formelt ansat af kommunen. Hun er desuden halvtids ansat af Koordinationsudvalget i Fredericia Kommune. Der er ikke nogen formel forbindelse mellem Koordinationsudvalget og styregruppen for Fælles Ansvar. Men der er en uformel dialog mellem de to fora. Fælles Ansvar er deltager i KL og LOs samarbejdsprojekt mellem kommune, a- kasser/faglige organisationer og AF. Dette projekt ledes af en overordnet styregruppe og et projektsekretariat, som er etableret af KL og LO. I den oprindelige ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen forudså man, at projektet også ville omfatte et samarbejde med bl.a. sundhedsvæsen, lokale virksomheder og BST. Det er kun sket i et begrænset omfang. Projektet samarbejder i konkrete sager med praktiserende læger; og i regi af Formel 2001 har der også været et begrænset virksomhedssamarbejde. Men i al væsentlighed må man sige, at kernegruppen i projektsamarbejdet er Fredericia Kommune, A-kasserne/de faglige organisationer og AF

10 I praksis fungerer styregruppen i Fælles Ansvar også som en arbejdsgruppe eller nærmest som en udviklingsgruppe, der definerer temaer og udviklingsfelter, som projektet skal fokusere på. Det er således styregruppen, der meget konkret har medvirket til at udvikle en manual for rundbordssamtaler, gennemføre rundbordssamtaler som eksperimentarium, lave risikoprofiler for målgrupperne, lave arbejdsgangsbeskrivelser, afholde kurser m.v., hvor de tre systemers lovgivning og metoder bliver diskuteret på tværs, etc. etc. Ambitionen i Fælles Ansvar er således, at erfaringerne fra projektet med styregruppen som motor skal implementeres og indarbejdes i de tre medvirkende systemers daglige praksis. Det skal ske på en sådan måde, at henholdsvis a- kasserne, kommunen og AF fremover får en fælles måde at reagere på og håndtere sager, hvor man tidligt kan se, at sagen nødvendigvis vil implicere et samarbejde på tværs af systemerne. I organiseringen af projektet arbejdes der bevidst både på det meget formelle niveau og på det uformelle niveau. Det skal forstås sådan, at der både er opmærksomhed på nødvendigheden af formelle spilleregler for samarbejdet omkring omfattende problemstillinger som rådighed, arbejdsprøvninger, revalideringer, ophør af sygedagpenge, glidning fra ledighed til sygedagpengesystemet, glidning fra a-kassesystemet/af til kontanthjælp osv. Og samtidig er der en bevidsthed om, at samarbejdsfladerne kun kan videreudvikles, hvis man ved siden af de formelle spilleregler, samtykkeerklæringerne osv., bruger hinanden på en uformel måde den hurtige telefonopringning eller mail, muligheden af at kontakte hinanden for at drøfte en sag uformelt, før der træffes beslutninger osv. osv. I praksis er Fælles Ansvar forankret i kommunen. Det er her projektlederen har kontor, og det er også kommunen, der på mange måder er den udfarende kraft i projektet. Det er eksempelvis kommunen, der står for den statistiske monitorering eller forsøg herpå, eftersom det ikke er en let øvelse af, hvordan det går med indsatsen i forhold til de sygemeldte ledige fra de fem a-kasser. Og det er også kommunen, der er den udfarende kraft i de fleste af de rundbordssamtaler, der gennemføres i projekt-regi. Nogle af a-kasserne/de faglige organisationer er imidlertid også meget aktive deltagere i projektet. Og de medvirker i alle de udviklingsinitiativer, som igangsættes i Fælles Ansvar. Således er der et tæt samspil mellem disse a-kasser og kommunen i forbindelse med rundbordssamtaler og i forbindelse med gensidig orientering og råd i konkrete sager. Arbejdsformidlingen er som den tredje aktør ikke en hel så aktiv part i projektet som de to øvrige. Og det er evaluators vurdering, at det tilsyneladende er sværere for AF end for de to andre aktører at indarbejde erfaringerne fra projektet i AFs almindelige arbejdsgange. Det hænger sammen med og det vil blive omtalt senere i afsnittet om rundbordssamtaler -, at hovedmålgruppen for Fælles Ansvar er sygemeldte ledige og forsikrede ledige med risiko for at blive sygemeldt. Derimod er svage ledige i aktivering i mindre grad en målgruppe for projektet. AF giver udtryk for, at det er svært for dem at være den aktive part i forhold til personer i AF-systemet, der formelt er fuldt til rådighed, men som p.g.a. af sygemeldinger eller andre forhold alligevel ikke er det. Hvis AF i en sådan situation f.eks. indkalder til en rundbordssamtale med a-kassen og kommunen for at drøfte, om vedkommende evt. i virkeligheden hører hjemme på sy

11 gedagpenge i det kommunale system, stiller man jo samtidig spørgsmålstegn ved den pågældendes rådighed. Og AF er bange for at bevæge sig ind i denne gråzone. Det er spørgsmål af denne type, som har både organisatorisk og indholdsmæssig betydning for, hvordan de forskellige aktører hver især kan udfylde deres roller i projektet i Fredericia. AOFs rolle i Formel 2001 AOF Fredericia Daghøjskole er ikke en gennemgående samarbejdspartner i Fælles Ansvar. De blev valgt som én blandt flere tilbudsgivere, da projektets styregruppe i efteråret gik i gang med den praktiske tilrettelæggelse af Formel AOF var tiltænkt følgende roller og opgaver: AOF skulle gennemføre et seks-ugers afklaringsforløb for en gruppe af sygedagpengemodtagere/ svage ledige, som blev visiteret til projektet af henholdsvis kommunen, a-kasserne og AF. AOF skulle endvidere i et samspil med Fælles Ansvars styregruppe og med sagsbehandlere og konsulenter fra de tre medvirkende systemer etablere virksomhedskontakter, arbejdsprøvninger og efterfølgende egentlig udslusning af deltagerne i projektet. Den organisatoriske ambition var således på én gang at benytte sig af AOFs ekspertise til at flytte folk at afklare, at opkvalificere, at kompetenceudvikle, at styrke selvværd osv. og koble denne ekspertise med a-kassernes/de faglige organisationers, kommunens og AFs viden om de pågældende personer, om det lokale arbejdsmarked og om sociale regler, tilskudsmuligheder, opfølgning osv. Kort sagt, var det forhåbningen, at der med samarbejdet med AOF samtidig blev etableret et organisatorisk netværk, der skulle sikre en tæt sammenhæng mellem et afklaringsforløb og en efterfølgende udslusning til arbejdsmarkedet for de sygemeldte ledige. Det bør her nævnes, at da aftalen med AOF blev indgået, var det intentionen, at AOF skulle være entreprenør og hovedansvarlig i alle faser af projektet d.v.s., at AOFs projektleder både skulle stå for selve afklaringsforløbet (de seks ugers kursus), for etableringen af afprøvningspladser (praktik, arbejdsprøvning m.v.) i lokale virksomheder, for opfølgning og for videre udslusning. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, fordi kommunen i samme periode var i gang med en omfattende omorganisering, der betød, at VS blev etableret og dermed også konceptet om den enstrengede adgang til serviceringen af de lokale virksomheder. Det fik konsekvenser for projektforløbet, og vil blive beskrevet og diskuteret senere i rapporten. 5. Målet med Formel 2001 Der er to typer af mål og succeskriterier for Formel Det første er på det organisatoriske/strukturelle plan. Det andet vedrører målene for de enkelte deltagere i projektet

12 1. Mål på det organisatoriske/strukturelle plan Det formelle succeskriterium er af styregruppen beskrevet således: At systemerne (AOF, Fredericia Kommune, AF, faglig organisation/a-kasse og virksomhed) arbejder sammen om en løsning af den lediges problemer i afklaringsforløbet.og at afklaringen og arbejdsmarkedsfastholdelsen er målbart bedre i kraft af samarbejdet. Projektet er således en succes, hvis der kan dokumenteres en synergieffekt i kraft af samarbejdet mellem de nævnte aktører. Projektet bygger på den tanke, at svage ledige i AF-systemet og sygemeldte i det kommunale system med behov for afklaring i virkeligheden har en række fælles problemstillinger, og at systemerne derfor med fordel kan udvikle fælles afklaringsforløb. Samtidig bygger det på en formodning om, at a-kasserne med deres personkendskab og med deres forpligtelser m.h.t. rådighedsvurdering med fordel kan drages langt ind i samarbejdet med kommunen og AF om disse afklaringsforløb. Endelig bygger det på en forhåbning om, at alle tre parter og AOF i samarbejde kan lave en bedre udslusning til arbejdsmarkedet, end hvis der ikke var et samarbejde. 2. Mål for den enkelte deltager Styregruppen og de enkelte aktører lavede på forhånd en generel prioriteringsliste over forskellige typer af udslusning/udplacering således at den foretrukne udplacering er nævnt først.osv. For AFs vedkommende er prioriteringen: ordinært arbejde privat jobtræning individuel privat jobtræning arbejdspraktik. For kommunens vedkommende er prioriteringen: ordinært arbejde revalidering (optræning, praktik, arbejdsprøvning) fleksjob. Disse prioriteringslister er meget generelle, og de er først anvendelige, hvis de omsættes til en række succeskriterier og mål for den enkelte deltager. Således står der også i nogle af styregruppens projektpapirer, at de kvantitative succeskriterier fastlægges, når deltagerne på afklaringsforløbet er visiterede. Eller sagt på en anden måde: Når først deltagerne, deres ressourcer, problemstillinger, tidligere arbejdserfaringer, sygdomsforløb osv. er kendte, giver det nogen mening at sige, hvad der er succes, og hvad der er fiasko. Evaluator er imidlertid ikke vidende om, at der siden er blevet lavet sådanne kvantitative succeskriterier. Derimod er der for hver enkelt deltager opstillet konkrete mål. Disse mål er f.eks. beskrevet som: arbejdsprøvning ; arbejdsprøvning..fleksjob? ; arbejdsprøvning.raskmelding og ordinært job ; eller slet og ret ordinært arbejde. Disse mål er blevet til i en dialog mellem AOFs projektleder og den enkelte deltager i afklaringsforløbet. Men AOFs projektleder har selvfølgelig ikke den formelle kompetence til at afgøre, hvilke mål der skal stilles for den enkelte deltager. Denne kompetence ligger hos henholdsvis kommunen og AF, hvortil kommer en kompetence hos de medvirkende a-kasser vedr. krav om afprøvning med henblik på rådighedsvurdering. I praksis er den målformulering, som AOFs pro

13 jektleder og deltageren har lavet, derfor også blevet samstemt med kommunens/aofs/afs formelle mål og krav til forløbet. For en af deltagerne var det således et krav, at vedkommende blev arbejdsprøvet i butik for at vurdere, om hun havde en arbejdsmæssig fremtid inden for det fag, hvor hun oprindeligt var blevet udlært. Før det var sket, ville kommunen ikke gå ind i overvejelser om eventuel revalidering. For flere andre deltagere var der også et kommunalt krav om arbejdsprøvninger og i flere tilfælde blev dette krav understøttet af a-kassen, som forlangte en arbejdsprøvning for efterfølgende at ville/kunne vurdere deres medlem til rådighed. Således kan man sige, at der for hver enkelt deltager er forskellige formelle system-mål, som hver for sig kan være nødvendige trin på vejen i afklaringen af en persons videre færd i retning af selvforsørgelse. Der behøver naturligvis ikke være nogen sammenhæng mellem disse system-mål og den enkelte persons egen vurdering af, hvad målet med deltagelsen i projektet er. Eftersom alle deltagerne formelt blev visiteret til Formel 2001, fordi der var behov for en afklaring, er det ikke underligt, at arbejdsprøvning eller praktik optræder som det første mål for otte ud af ni deltagere. Og i den udstrækning arbejdsprøvningen samtidig er et formelt krav fra a-kassens side for at vurdere et medlem til rådighed, bliver en succesfuld gennemførelse af arbejdsprøvningen i sagens natur også et mål for den pågældende deltager om end ikke nødvendigvis et mål i egentlig forstand (i betydningen opnåelsen af en ny arbejdsidentitet, selvforsørgelse, et nyt fodfæste i livet osv. osv.) Således kan man sige, at de personlige mål i projektet uvægerligt er spændt ud mellem myndighedernes krav om en afklaring i systemisk forstand og deltagernes ønske om denne eller hin arbejdsmæssige fremtid. Vi skal senere vende tilbage til diskussionen om, hvad afklaring i virkeligheden vil sige, og hvordan denne afklaring konkret har fundet sted for den enkelte deltager. 6. Målgrupper og visitation til Formel 2001 Målgrupper De overordnede målgrupper for Projekt Fælles Ansvar beskrives lidt forskelligt i henholdsvis projektbeskrivelsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen og til KL og LOs projekt. Målgrupperne omtales bl.a. som: sygemeldte ledige, svagere ledige i a- kasserne, forsikrede ledige med risiko for sygemeldinger, forsikrede ledige/aktiverede, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, udstødningstruede ansatte, potentielle virksomhedsrevalidender fra nye målgrupper. I forbindelse med visitationen til Formel 2001 præciserede styregruppen målgruppen således, at den kom til at bestå af en blanding af henholdsvis langtidssygemeldte, nysygemeldte samt ledige i aktivperioden med andre problemer end ledighed

14 Samtidig arbejder man i projekt Fælles Ansvar for øjeblikket med udviklingen af en række forskellige risikoprofil-parametre, der skal medvirke til at synliggøre, hvilke personer inden for projektets målgrupper, som man skal vie særlig opmærksomhed i samarbejdet mellem kommune, a-kasser og AF. Det gælder p.t. f.eks. personer med meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrugere og eks-misbrugere, personer med arbejdsskader, personer med psykiske lidelser m.fl. Visitation af deltagere Helt overordnet er det særlige ved visitationen til Formel 2001, at flere myndighedsaktører er gået sammen om at visitere til det samme afklarings- og afprøvningsforløb. Desuden har a-kasserne spillet en aktiv rolle i visitationen. Det er jo ikke a-kasserne, der i formelt forstand kan visitere henholdsvis sygedagpengemodtagere og ledige i aktivperioden til et afklaringsforløb. Men ideen i projektet var, at man gerne ville have et meget tæt samspil med a-kasserne om denne visitation, så kommunen og AF kunne trække på a-kassernes personkendskab og dermed på deres muligheder for at kunne identificere potentielle deltagere, som kommunen eller AF måske ikke ville få øje på. I forbindelse med visitationen af deltagere til Formel 2001 blev der opstillet følgende formelle visitationskriterier: 5-6 deltagere, som er langtidssygemeldte fra ledighed og kontanthjælpstruede. 5-6 nysygemeldte fra ledighed. 5 ledige i aktivperioden med andre problemer end ledighed. For alles vedkommende gjaldt det, at der skulle være behov for en personlig og arbejdsmæssig afklaring. Samtidig blev der reserveret tre pladser til Børkop Kommune, som de kunne benytte sig af inden for ovennævnte ramme. Alt i alt regnede man med ca. 16 deltagere på kurset og den efterfølgende udslusning. Sådan kom det ikke til at gå, og visitationsproceduren blev også noget anderledes end forventet: Meget tidligt i visitationsforløbet (november 2000) meddelte AF, at man ville få problemer med at finde de fem ledige i aktivperioden, som AF havde fået reserveret til projektet. AF gav udtryk for, at det var et problem, at der ikke var et løbende optag på kurset i modsætning til nogle af AFs egne vejledningsforløb for ledige -, og at det jo var sværere at finde deltagere, når personkredsen begrænsede sig til medlemmer fra de fem a-kasser, der var med i projektet. Samtidig har AF over for evaluator også givet udtryk for, at AFs brugere jo formelt er fuldt til rådighed, og at det derfor kan være svært at visitere dem til et sådant projekt sammen med kommunale sygedagpengemodtagere. Det er ikke muligt for evaluator at vurdere, om der rent faktisk ikke er flere af AFs brugere f.eks. de personer, som sygemelder sig i forbindelse med aktivering, eller som har meget svært ved at klare almindelige jobtræningsforløb -, der kan have gavn af et afklarings- og udslusningsforløb som Formel 2001, eller om

15 det er svært for AF at håndtere den konkrete identifikation af de personer, for hvem forløbet kunne have været relevant. Men under alle omstændigheder blev der kun visiteret to personer fra AFsystemet til projektet, og kun en af dem begyndte rent faktisk på kurset. I øvrigt blev den pågældende person ikke identificeret af AF, men af sin a- kasse, som anbefalede hende kurset, og som vurderede, at hun i høj grad var en del af målgruppen for projektet. Den vurdering var AF efterfølgende enig i, og derfor visiterede AF hende til projektet. Børkop Kommune meddelte kort før Formel 2001s etablering i begyndelsen af januar 2001, at man ikke ville/kunne benytte sig af sine tre reserverede pladser. Derfor blev det Fredericia Kommunes og A-kassernes opgave at stå for den øvrige visitation til projektet. HK stod for identifikationen af yderligere to deltagere til projektet og tog derefter kontakt til kommunen, hvorefter man blev enige om, at de begge to ville være velegnede til at deltage. De øvrige deltagere blev identificeret og visiteret af kommunen i alle tilfælde efter kontakter til og samarbejde med a-kassen. Det er svært at generalisere visitationsproceduren, fordi den foregik ret forskelligt. I nogle tilfælde var de pågældende personer glade for at blive visiteret til projektet og opfattede det som et tilbud. I andre tilfælde blev visitationen opfattet som en mild tvang, hvor deltagerne havde helt andre forestillinger om, hvad de ville med deres arbejdsliv f.eks. tilkendelse af en langvarig revalidering, hvor de kunne tage en ny, mellemlang uddannelse m.v. Som et eksempel på et af de mere uheldige visitationsforløb kan nævnes et sygemeldt medlem af Metal: I juni 2000 var han til en samtale hos sin a-kasse. Kommunen medvirkede også i denne samtale. Metal krævede på mødet, at medlemmet skulle gennemføre en arbejdsprøvning, for at Metal efterfølgende kunne vurdere ham som til rådighed efter en raskmelding. Medlemmet var ikke enig i vurderingen. Men han tog den til efterretning, og aftalen på mødet blev, at kommunen skulle finde en 4-8 ugers arbejdsprøvning til ham umiddelbart efter sommerferien. Imidlertid gik tiden, og der skete ingenting. Den pågældende person fik fortsat sine sygedagpenge, men der kom ingen henvendelse fra kommunen om arbejdsprøvningen. I december efter fem måneders ventetid gik han selv ned til kommunen og slog i bordet. Hans sygedagpengesagsbehandler var ikke til stede, men en anden medarbejder fortalte ham, at forsinkelsen skyldtes omstruktureringer. Kort tid efter i begyndelsen af januar 2001 blev han derefter i huj og hast visiteret til Formel 2001, som var begyndt få dage forinden. Personens sagsbehandler har efterfølgende forklaret for evaluator, at problemet i det konkrete tilfælde var, at der på grund af organisationsforandringerne i Arbejdsmarkedsafdelingen var ganske lange ventetider på arbejdsprøvninger op til 30 uger på daværende tidspunkt. Derfor skete der intet i den pågældende

16 persons sag. En lignende ventetid opstod for en anden af deltagerne i Formel Således har visitationsproceduren ikke været lige glat i alle tilfælde. Men det samlede billede viser, at kommunens sagsbehandlere har haft et godt og tæt samarbejde med a-kasserne om visitationen. Desuden er det evaluators indtryk ikke mindst på grundlag af interviews med AOFs projektleder og fire af deltagerne - at de ni deltagere, som rent faktisk startede på kurset, var korrekt visiterede. Der var ikke tale om en visitation-for-projektets-skyld, men om et reelt behov for en afklaring af en temmelig uafklaret arbejdsmæssig og forsørgelsesmæssig fremtid for næsten alles vedkommende. I december måned holdt AOF et introduktionsmøde for potentielle deltagere til kurset. Langt fra alle var visiteret på dette tidspunkt. Og i tiden lige omkring projektets etablering den 2. januar 2001 skete der fortsat en drypvis visitation. AOF havde egentlig tænkt sig at holde individuelle samtaler med hver enkelt af deltagerne inden kursusstarten. Det lykkedes slet ikke. Der blev kun afholdt sådanne samtaler med fire af deltagerne i to tilfælde medvirkede deltagernes sagsbehandlere. På første kursusdag var bænkene langt fra besat. I alt var der visiteret 12 personer, men tre faldt fra den ene fordi hun raskmeldte sig og fik ordinært halvdagsarbejde. Et stykke henne i anden kursusuge nåede man de ni deltagere, som blev de gennemgående figurer i resten af selve afklaringsforløbet. Således kan man opsummerende sige, at tidshorisonten for visitationsforløbet var lidt presset, og samtidig meldte flere visitationsleverandører pas i forhold til deres kvote. Det er svært at vurdere, om dette dækker over, at afklaringskurset og udslusningsforløbet i virkeligheden ikke er udtryk for et reelt behov i de tre medvirkende systemer. Umiddelbart virker en sådan konklusion forkert. Alle i og omkring projektet og den generelle udvikling m.h.t. målgrupper i det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske system peger på, at der netop er behov for at etablere blødere overgange mellem f.eks. et langstrakt ledigheds- eller sygdomsforløb og det ordinære arbejdsmarked. Samtidig forekommer sammenkoblingen mellem afklaring og afprøvning/udslusning fornuftig frem for at gennemføre et isoleret afklarings- eller vejledningsforløb, som ikke umiddelbart følges op af et tilbud om at afprøve arbejdsevnen i praksis. Derfor er det evaluators opfattelse, at modellen er velegnet, og at de konkrete visitationsproblemer derfor må bunde i andre forhold end i fravær af potentielle deltagere, der kan profitere af et sådant forløb. Visitation af virksomheder En af AOFs opgaver i aftalen med styregruppen var så hurtigt som muligt i januar måned (altså efter at kursusforløbet var startet, og efter, at AOF således havde dannet sig et indtryk af deltagernes konkrete eller almene eller i nogle tilfælde diffuse ønsker til arbejdsprøvningssteder og arbejdsmæssig fremtid) skulle udarbejde en bruttoliste over mulige private og offentlige virksomheder, hvor delta

17 gerne kunne komme i arbejdsprøvning og måske ligefrem efterfølgende ordinær eller støttet beskæftigelse. Efter et par uger havde AOF lavet en bruttoliste over mulige samarbejdsvirksomheder. Listen var ikke lige konkret i alle tilfælde. Og sådan måtte det nødvendigvis være, fordi deltagerne heller ikke var lige konkrete i deres ønsker. Listen bestod af en blanding af navngivne virksomheder og brancheangivelser. For næsten alle deltagere var der dog nævnt en eller flere konkrete virksomheder. Denne bruttoliste blev sendt videre til Fælles Ansvars styregruppe, som herefter skulle kommentere listen, give anbefalinger til inddragelsen af andre virksomheder og evt. anmode om, at virksomheder blev strøget fra listen. Ideen med denne høringsrunde i styregruppen var at trække på alle aktørers viden om det lokale arbejdsmarked og på den måde bidrage til en mere kvalificeret søgning efter arbejdsprøvningspladser. Samtidig kunne styregruppens arbejdsmarkedsekspertise eventuelt også medvirke til at frasortere arbejdspladser, hvor man på forhånd var klar over, at der ikke var store chancer for fremtidig ordinær beskæftigelse, fleksjob eller noget andet. De fleste medlemmer af styregruppen meldte hurtigt tilbage, og i flere tilfælde kunne styregruppemedlemmerne rent faktisk bidrage til at kvalificere listen. Kun VSs medlem i styregruppen havde svært ved at overholde tidsfristen for tilbagemelding. Det hang sammen med, at VS just i denne periode var i gang med en intensiv etableringsfase herunder udviklingen af hele konceptet for VSs samarbejde med det private arbejdsmarked i Fredericia. Dette koncept bygger på, som det tidligere kort er blevet omtalt, at VS skal stå for al formidling af kommunal kontakt til det private arbejdsmarked i Fredericia Kommune inklusiv formidling af arbejdsprøvninger, støttet beskæftigelse m.v. Man kan sige, at dette koncept kolliderer med tankerne og intentionerne i Formel 2001, der netop pointerer, at afklaringsforløbet, formidlingen af arbejdsprøvningerne, opfølgningen og den efterfølgende udslusning skal samles på én person nemlig projektlederen hos AOF. Løsningen på dette dilemma blev, at der blev holdt et møde mellem AOF, VS og projektlederen for Fælles Ansvar, hvor det blev besluttet, at VS skulle stå for etableringen af virksomhedskontakter og oprettelsen af arbejdsprøvningspladser på private virksomheder på grundlag af den virksomhedsliste, som AOF havde udarbejdet i samarbejde med styregruppen. Samtidig fik AOF carte blanche til at kontakte offentlige arbejdspladser i den udstrækning, der skulle samarbejdes med disse. Derimod blev der ikke på dette tidspunkt lavet ganske klare aftaler om, hvordan ansvaret for opfølgningen i forhold til deltagere og virksomheder skulle fordeles. I øvrigt skal det bemærkes, at AOF i sin kontrakt med styregruppen fik 120 timer til at stå for opfølgning og løbende kontakt til deltagerne og koordineringen med kommune, a-kasse og AF i forbindelse med afprøvningen og udslusningen. Således var der fra projektets start afsat tid til, at AOF selv skulle stå for dette arbejde

18 7. Afklaringskurset Selve afklaringskurset hos AOF er tilrettelagt på grundlag af et meget klart koncept og på en præcist beskrevet opfattelse af læring og kompetenceudvikling. AOF opererer i kurset med en kompetencemodel, hvor der fokuseres på deltagernes og menneskers i al almindelighed fire fundamentale kompetencer: fysiske, sociale, personlige og faglige kompetencer. For hver af de fire kompetencer beskæftiger kurset sig bl.a. med følgende fokuspunkter: Fysisk: kropsbevidsthed; fysisk træning; afspænding; afklaring/vejledning; hvile- og arbejdsstillinger; krop og ernæring. Social: samarbejde; fleksibilitet; netværk; gruppepsykologi; assertion. Personlig: motivation; livskvalitet; selvværd/selvtillid; kommunikation; stress; intention og adfærd; konfliktløsning. Faglig: EDB; erhvervsafklaring; virksomhedsbesøg; jobsøgning; min ret og min pligt. Den firedelte kompetence-opfattelse er naturligvis udtryk for en analytisk abstraktion i den forstand, at kompetencerne i virkelighedens verden flyder ind over hinanden, og således at der eksempelvis er en snæver sammenhæng mellem den sociale kompetences assertion og den personlige kompetences selvværd/selvtillid osv. osv. Således bygger kurset da også på den opfattelse, at de fire kompetencer ikke kan puttes i afgrænsede, veldefinerede og af hinanden uafhængige kursusmoduler. Snarere betjener kurset sig af en spirallerende bevægelse mellem de respektive kompetencer, hvor de enkelte kompetenceområder hvirvles ind i hinanden, og hvor kursuslederen løbende samarbejder med den enkelte deltager om at tegne en kompetenceprofil hvad skal der arbejdes med? Hvor halter det? etc. Lidt mere prosaisk bygger afklaringskurset på den opfattelse, at det er meningsløst at lave et snævert teknisk-fagligt kursus for denne målgruppe. Deres væsentligste problemstillinger er ikke afgrænselige i den forstand, at de mangler konkret og specifik viden om den nyeste version af Concorde regnskabsføring eller om nye løfteteknikker på hjemmehjælpsområdet. Deres udfordring er snarere at få et nyt perspektiv på arbejdslivet..og derefter måske få hevet et nødvendigt Concorde-kursus i land, hvilket rent faktisk er, hvad der sker for en af kursusdeltagerne lige nu. Endelig kan man på det generelle plan sige, at kurset er tilrettelagt ud fra den fundamentale indsigt, at store dele af arbejdsmarkedet ikke længere? efterspørger en snæver faglighed. Derfor er der behov for at ruste personer, der har været ledige og/eller sygemeldte i en længere periode, og som måske har fået revet deres selvtillid helt væk under sig, i langt bredere forstand end en snæver faglig opjustering vil gøre. I en del kommuner har man som bekendt arbejdet meget på at omlægge aktiveringsindsatsen og gøre den langt mere arbejdsmarkedsrettet. Filosofien bag denne omlægning er bl.a., at hele arbejdet med at opkvalificere en person at gøre en person employable ikke nødvendigvis skal foregå i kommunale aktive

19 ringsprojekter eller i form af dette eller hint kursus. Således er pointen i denne tilgang, at den manglende deltagelse i det rigtige arbejdsliv så at sige er med til at generere og forstærke de selv samme problemer, som aktiveringsprojekterne sætter sig for at løse. Hvis dette meget generelle synspunkt står til troende, gælder det i alle tilfælde om at lave en så hurtig og så tidlig aktivering på det private arbejdsmarked som muligt og derefter trække de kommunale følehorn til sig og lade virksomhederne/kollegerne tage sig af den videre arbejdsmæssige socialisering ud fra den opfattelse, at rigtigt arbejde i et autentisk arbejdsmiljø i sig selv kan medvirke til at løse nogle af de problemstillinger, som den ledige ellers tumler med. Og hvis denne hit- and-run tilgang ikke kan gennemføres i sin rene form, kan den eksempelvis modificeres i form af mentorordninger i virksomhederne, følstillinger, virksomhed-i-virksomheden -modeller osv. Denne grundholdning til aktivering/jobskabelse er givetvis vældig fornuftig og produktiv i en lang række tilfælde. Men den kommer også nogle gange til kort. Og først og fremmest bør den tilpasses de målgrupper, der skal gøres til genstand for aktiveringen. AOFs projektmodel er udtryk for en slags mellemposition mellem på den ene side den hurtige, private aktivering og på den anden side den overbeskyttende aktivering i offentlige projekter eller i bløde, afklarende sygedagpengeforløb. Den bygger på, at arbejdsmarkedsorienteringen skal fastholdes. Men samtidig har den ingen illusion om, at arbejdsmarkedet kan absorbere og tage sig af mennesker med mange forskellige fysiske, psykiske og sociale problemstillinger fra dag 1. Nogle ledige/sygedagpengemodtagere har brug for et forløb, der består af flere trin. Og de har brug for den nødvendige ro til at afklare, hvilken kurs der nu skal udstikkes. Selv om evaluator ikke har lavet deltagerobservation i projektet (og således ikke har førstehåndsviden om, hvordan det seks ugers kursusforløb er gået), er det på grundlag af deltagerinterviews og samtaler med projektlederen og skolelederen i AOF indtrykket, at kursusdelen har været en vigtig ingrediens i deltagernes individuelle afklaring (se nærmere herom i det følgende afsnit). Det ser ud til, at AOF har formået at skabe en struktureret kursussammenhæng mellem afklaring, udvikling, afprøvning og udslusning. Også selv om der efterfølgende opstod en række forskellige problemer omkring netop afprøvningen og udslusningen, hvilket vi skal komme ind på i de følgende afsnit. De seks ugers kursus har været AOFs suveræne domæne, og det har været AOFs professionelle opgave at vurdere, hvordan erfaringerne og kompetenceudviklingen på kurset kunne omsættes og kædes sammen med arbejdsprøvningerne og den videre udslusning. Det har således ikke været intentionen, at styregruppen eller de øvrige aktører skulle have nogen rolle at spille i det egentlige kursusforløb. Styregruppen har alene vurderet kursusindholdet og sammenhængen med den videre udslusning i forbindelse med tilbudsgivningen fra AOF. Derfor har der heller ikke været nogen synderlig sparring mellem AOF og de andre aktører m.h.t., hvordan indholdet af kurset som sådan har bidraget til at flytte eller afklare deltagerne. Derimod har AOF løbende inviteret de øvrige ak

20 tører til en sparring om, hvad der konkret skulle ske i forbindelse med udviklingen i den enkelte deltagers arbejdsprøvning m.v. Afklaringsbegrebet Eftersom Formel 2001 beskrives som et afklaringsprojekt, kan der være grund til at opholde sig ved selve begrebet afklaring og de forskellige aktørers opfattelse af, hvad afklaring er. Der er mange betydninger af begrebet på spil i et afklaringsprojekt som Formel Her kommer et par af dem: Afklaring kan være et snævert teknisk ord, der betyder, at en a-kasse ønsker at få vurderet i form af en arbejdsprøvning hvorvidt dets medlem fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet. En sådan form for afklaring kan have store økonomiske konsekvenser for medlemmet/deltageren, og derfor er det naturligvis en vigtig ingrediens i Formel På samme vis kan kommunen have brug for at få afklaret, om en person fortsat bør være på sygedagpenge, eller om vedkommende skal raskmeldes eller om der eventuelt er basis for en revalidering eller et fleksjob. Her er der også tale om en faktuel afklaring af, hvad borgeren kan og ikke kan. Afklaringen opfylder et myndighedsbehov for at kunne vurdere, hvilken kasse en person retmæssigt hører hjemme i, og dermed også hvilke foranstaltninger der skal ske. Imidlertid hænger denne afklaring jo snævert sammen med en bredere personlig opfattelse af, hvad afklaring er. Afklaring er jo også svaret på spørgsmålet Hvad skal der nu ske med mit liv? Dermed kan afklaring forstås i betydningen afklaret=fredfyldt, rolig. Pointen i denne definition er, at svaret på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med mit liv, bliver meningsløst, hvis det bliver løsrevet fra enhver social og økonomisk kontekst. Hvis svaret er utopisk, forvandler afklaretheden sig lynhurtigt til en ny uafklarethed. Og når man er på sygedagpenge eller er langtidsledig, hænger den personlige afklaring derfor uløseligt sammen med systemets krav til afklaring. Det vil sige, at den personlige bevidsthed om afklaring er snævert forbundet med den systemiske accept af, hvorvidt denne personlige afklaring også fører i retning af selvforsørgelse, delvis selvforsørgelse eller i det mindste økonomisk afklaring i sagsbehandlings-forstand. Eksempelvis kan det ikke hjælpe noget, at en person gennemgår et langt afklaringsforløb, der bestyrker hende i troen på, at hun skal tilkendes revalidering, så hun kan uddanne sig til socialrådgiver, hvis denne afklaring i systemisk forstand anses for utopisk. Det er ikke afklaring, det er snarere ønsketænkning, som slår om i frustration. Dermed er vi fremme ved en afgørende pointe i Formel 2001: for at et afklaringsforløb hos en ekstern kursusaktør skal blive produktivt må der være en tæt dialog med rekvirenterne (kommunen, a-kasserne og AF) om, hvordan afklaring skal forstås. Dermed ikke være sagt, at kurset så at sige på forhånd skal skære deltagernes ønsker, håb og visioner for et fremtidigt arbejdsliv ned til realismens rødder. Der skal naturligvis være plads til at udforske fremtidige arbejdsmuligheder. Men denne udforskning skal ske inden for de økonomiske og andre rammer, som kommunen/a-kassen og AF har sat

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt.

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt. 1 SERVICESTRATEGI. Indsatsområde: Det rummelige arbejdsmarked: Indledning: Egebjerg Kommunalbestyrelse har valgt det rummelige arbejdsmarked som et af sine indsatsområder i 2003 bl.a. fordi der er et stærk

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om ledige sygemeldte Mariagerfjord og Jammerbugt. Netværksmøde den 21. juni 2012 Sygedagpenge

Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om ledige sygemeldte Mariagerfjord og Jammerbugt. Netværksmøde den 21. juni 2012 Sygedagpenge Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om ledige sygemeldte Mariagerfjord og Jammerbugt Netværksmøde den 21. juni 2012 Sygedagpenge Disposition Udfordringer, relevans og målet Hvad viser data Anbefalinger

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Videre efter sygemelding (foreløbig titel) Projektperiode : 2. februar

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Opdateret 3. juli 2009

Opdateret 3. juli 2009 Opdateret 3. juli 2009 Jobcenter: Ikast Brande Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Bettina Fonnesbæk, befon@ikast-brande.dk 99 60 39 01 1. Overordnet prioritering Sæt x På hvilke områder igangsat udvikling:

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 20 Evaluering af arbejdsprøvning i eget regi 443867 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af arbejdsprøvningsprojektet til efterretning,

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade 56. 2321 9152 fremtid_og_arbejde@foa.dk. Mette Mortensen.

PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade 56. 2321 9152 fremtid_og_arbejde@foa.dk. Mette Mortensen. PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGEN SENDES TIL Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Kommune Jobcenter Svendborg Ramsherred 5 5700 Svendborg PROJEKTETS TITEL ANSØGER NAVN VIRKSOMHED/ORGANISATION

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats mellem Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Formål A-kasserne og Jobcenter Haderslev indgår denne partnerskabsaftale for at styrke den samlede beskæftigelsesindsats

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF AFSLUTNINGSRAPPORT KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF KL og LO Februar 2003 Indhold 1. Indledning... 3 2. En kort sammenfatning... 6 3.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag.

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag. Pkt.nr. 3 Sygedagpenge lovgivning og handleplaner 466701 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne 1426 og 2739 uger tages

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere