29. august Sagsnr.: Dok.nr.: Ramme for rehabiliteringsforløb for kræftpatienter i Sundhedscenter for Kræftramte. 1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29. august 2006. Sagsnr.: 306662 Dok.nr.: 1924027. Ramme for rehabiliteringsforløb for kræftpatienter i Sundhedscenter for Kræftramte. 1."

Transkript

1 NOTAT Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben 29. august 2006 Sagsnr.: Dok.nr.: Ramme for rehabiliteringsforløb for kræftpatienter i Sundhedscenter for Kræftramte 1. Baggrund Københavns Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til etablering og udvikling af sundhedscentre modtaget 4,39 mio. kr. til etablering og et års drift af et sundhedscenter for kræftramte. Københavns Kommune har suppleret bevillingen med et tilsvarende beløb. Den kommunale del af sundhedscentrets kerneopgave bliver at tilbyde rehabiliteringsforløb for patienter med bopæl i Københavns Kommune. De tilbudte aktiviteter vil være ressourcemobiliserende og give kræftramte værktøjer, der gør, at de hurtigere kan få en hverdag og et aktivt liv igen. Sundhedscentret skal endvidere bidrage til at give sammenhæng og koordination af patientforløb, fx ved etablering af forløbskoordinatorfunktioner. Det samlede tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte drives i et integreret samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse, og dette samarbejde understreges af, at de to aktører har til huse i de samme lokaler. Det samlede tilbud omfatter: 1. Rehabiliteringsdel: Tilbud om rehabiliteringsprogram foreløbigt for udvalgte grupper af kræftpatienter. Denne del drives primært af Købehavns Kommune 2. Rådgivningsdel: Tilbud fra Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, der er åben for alle kræftpatienter, pårørende og efterladte. Det drejer sig om følgende: Personlig samtale, enten direkte eller pr. telefon Deltagelse i selvhjælpsgrupper/samtalegrupper Mødested og tilbud om forskellige aktiviteter Foredrag og kurser På baggrund af samlokalisationen er det aftalt, at Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse deles om driftsudgifterne (husleje, el, kontorhold etc.). Der er således på nuværende tidspunkt midler til etablering og drift af sundhedscentret indtil udgangen af Det er endvidere en forudsætning, at der etableres et formelt samarbejde med hospitalerne i H:S omkring sundhedscentrets rehabiliteringstilbud. Da der er tale om en udviklingsopgave vil fordelingen af opgaverne mellem Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse og hospitalerne i H:S kunne ændre sig. I det følgende beskrives primært Københavns Kommunes andel af rehabiliteringstilbuddet, idet synergien ved samlokalisation med Kræftens Bekæmpelse tænkes ind i tilbuddet. Ramme for rehabilitering JVP 12. februar 2007

2 Rehabiliteringstilbuddet vil som udgangspunkt kunne tilbydes til borgere med alle typer kræft, da et rehabiliteringsforløb i hovedtrækkene er det samme uanset den specifikke kræftdiagnose. Da der imidlertid er tale om en udviklingsopgave, der gennemføres i et begrænset tidsrum, vil sundhedscentret i første omgang fokusere på udvikling af rehabiliteringstilbud til tre af de største kræftgrupper, nemlig borgere med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft. I dette notat beskrives hyppigheden af nye kræfttilfælde på landsplan og i Københavns Kommune, patientforløbet for patienter med henholdsvis lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft i H:S og baggrunden for rehabilitering af kræftpatienter. Derefter skitseres rehabiliteringsforløbet i Sundhedscentret for kræftramte for de tre nævnte kræftformer under hensyntagen til generelle og diagnosespecifikke tilbud og sluttelig beskrives opgavefordelingen mellem de forskellige aktører samt behovet for kvalitetssikring. 1.1 Kræft i København I Københavns Kommune konstaterede man i år 2000 i alt og i år 2003 i alt nye tilfælde af kræft fraregnet de godartede hudkræftformer. Kræftsygdomme udgør over 15 % af sygdomsbyrden i kommunen, og kræftsygdom foranledigede ca indlæggelser, svarende til knapt 6 % af det samlede antal sygdomsindlæggelser i Kræft i lunge, tyktarm og bryst er de kræftformer, der medfører den største sygdomsbyrde i København. De hyppigste 10 kræftformer i Danmark i 2000 og i Københavns Kommune 2000 fremgår af tabel 1 og 2 (Kræftens Bekæmpelse). Tabel 1: Antallet af nye kræfttilfælde i Danmark i år 2000 Mænd Kvinder I alt Alm. Hudkræft Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Urinblærekræft Modermærkekræft Livmoderkræft Hjerne/nervesystem Lymfeknudekræft Øvrige I alt minus alm. hudkræft

3 Tabel 2 Antallet af nye kræfttilfælde i Københavns Kommune i år 2000 Mænd Kvinder I alt Alm. Hudkræft Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Urinblærekræft Livmoderkræft Modermærkekræft Lymfeknudekræft Hjerne/nervesystem Øvrige I alt minus alm. hudkræft Fakta om lungekræft I år 2000 var der 3653 nye tilfælde af lungekræft i Danmark og i Københavns Kommune 355 tilfælde. Dette indebærer, at lungekræft er den næsthyppigste kræftsygdom i kommunen, og den hyppigste af de alvorlige kræftformer. Lige mange mænd og kvinder rammes af sygdommen, men i 2010 forventes flere kvinder end mænd at få sygdommen. Samtidigt bliver patienterne stadigt yngre, hvilket stiller krav til et differentieret tilbud fra det samlede sundhedsvæsen. Lungekræft opdeles i to typer: Den ikke-småcellede, der udgør ca. 85 % af tilfældene og den småcellede, der udgør de resterende 15 % af tilfældene. Den samlede 5-års overlevelse for patienter med lungekræft har været stigende gennem årene og er nu ca. 10 %. Tobaksrygning er årsag til 90 % af tilfældene af lungekræft. Andelen af tidligere rygere blandt patienter med lungekræft i Danmark er ca. 30 % Fakta om brystkræft I år 2000 fik 15 danske mænd og 3898 danske kvinder brystkræft. I Københavns Kommune drejede det sig om 328 kvinder. Risikoen for at kvinder får brystkræft, inden de bliver 75 år, er 9,5 %. Den samlede 5-års overlevelse hos kvinder er 68 % og 10-årsoverlevelsen 47 %. (Relative 5-års overlevelse 77 % og relative 10-års overlevelse 62 %). Der kendes flere risikofaktorer for brystkræft: Tidlig menstruationsdebut, sen overgangsalder, høj alder ved første fødsel, hormonbehandling, overvægt, fysisk inaktivitet, genfejl, alkohol og stigende alder Fakta om tyk- og endetarmskræft I år 2000 fik 1098 danske mænd og 1221 danske kvinder kræft i tyktarmen og 672 mænd og 455 kvinder kræft i endetarmen. I Københavns Kommune drejede det sig i alt om 381 personer. Den samlede 5 års overlevelse er for tyktarmskræft 45 % for mænd og 49 % for kvinder og for endetarmskræft henholdsvis 33 % og 39 %. Der kendes flere risikofaktorer for tyk- og endetarmskræft: Overvægt, polypper i tarmen, alkohol og rygning. 3

4 1.5. Behandlingsforløb ved lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft og vigtige aktører Det typiske behandlingsforløb for kræftpatienter indeholder en række faser med deltagelse af forskellige aktører i den primære og sekundære sundhedssektor. Faserne er beskrevet i bilag til Sundhedsstyrelsens Kræftplan II. Behandlingsforløbets faser er vist i figur 1. I tabel 3 beskrives det typiske behandlingsforløb i H:S for hver af de tre kræftformer. Den praktiserende læge bør være den gennemgående person i hele forløbet fra de første symptomer optræder til helbredelse er opnået eller livet afsluttes. Det vil derfor være naturligt, at den praktiserende læges rolle i det samlede behandlingstilbud styrkes. 4

5 Figur 1: Behandlingsforløb for kræftpatient (Bilag til Kræftplan II, 10.2 Rehabilitering) 5

6 Tabel 3: Typisk patientforløb i H:S Diagnosefasen Lungekræft Brystkræft Kræft i tyk- og endetarm Vigtige aktører Diagnosen stilles hos 95 % Alle patienter med mistanke Alle patienter med mistanke Praktiserende læge efter henvisning fra om brystkræft henvises til om kræft i tyk- og endetarm Praktiserende praktiserende læge. Hos resten undersøgelse på henvises til undersøgelse på speciallæge opdages sygdommen tilfældigt Rigshospitalets mamma- og kirurgiske og medicinske Udredende i forbindelse med undersøgelse endokrinkirurgisk afdeling. gastroenterologiske afdelinger hospitalsafdeling for andre sygdomme. Udredningen omfatter i H:S eller på Kræftens Bekæmpelses Udredning foregår på billeddiagnostisk udredning speciallægeklinik. rådgivning lungemedicinsk klinik på og biopsi. Udredningen omfatter primært Bispebjerg Hospital. kikkertundersøgelse af Fra henvisningen modtages til Fra henvisningen modtages tyktarmen, evt. suppleret med udredningen påbegyndes går til udredningen påbegyndes røntgenundersøgelse af der op til 1 uge. går der op til 2 uger. lungerne og scanning af lever. Udredningstid: 2-4 uger. Udredningstid: 1-3 uger. Fra henvisningen modtages til Hvis der også udføres udredningen påbegyndes går mediastinoskopi, kan tiden der max. 2 uger. komme op på 6 uger. Udredningstid: Forberedelsesfasen (tiden fra diagnose stilles til behandlingen er igangsat) Fra diagnosen stilles til behandlingen er igangsat går der op til 2 uger Fra diagnosen stilles til behandlingen er igangsat går der op til 2 uger Fra diagnosen stilles til behandlingen er igangsat går der for patienter med tyktarmskræft 2-3 uger, og for patienter med endetarmskræft 3 uger. Praktiserende læge Udredende hospitalsafdeling Kræftens Bekæmpelses rådgivning Hjemmeplejen 6

7 Behandlingsfasen Rehabiliteringsfasen Lungekræft Brystkræft Kræft i tyk- og endetarm Vigtige aktører I alt 70 % af patienterne kan Brystkræft behandles med Patienter med tyktarmskræft ikke opereres og tilbydes i operation. Findes der ved opereres, hvis det er muligt. stedet kemoterapi evt. i operationen spredning til Hvis der ved operationen kombination med lymfeknuder, eller kan findes lokal spedning til strålebehandling. Patienter, der patienten ikke opereres lymfeknuder tilbydes er blevet opereret, får næsten radikalt tilbydes patienten supplerende kemoterapi på alle kemoterapi, eventuelt supplerende strålebehandling onkologisk afdeling, kombineret med og/eller kemoterapi. Rigshospitalet. Hvis patienten strålebehandling. ikke kan opereres, eller hvis Rigshospitalet har igangsat et Indlæggelsestiden er 2-6 operationen ikke var projekt på thoraxkirurgisk dage helbredende, tilbydes afdeling for at optimere kemoterapi. patientforløbet for patienter, opereret for lungekræft. Her tilknyttes patienten bl.a. en forløbsvejleder. Der findes aktuelt ingen rehabiliteringstilbud i H:S for patienter med lungekræft.. Der findes flere rehabiliteringstilbud på Rigshospitalet: gymnastik postoperativt, undervisningsforløb over 5 x 2 timer og samtalegrupper for yngre patienter Patienter med endetarmskræft gennemgår 5 dages stråleterapi efterfulgt af operation. Operationen kan suppleres af kemoterapi. Indlæggelsen varer 7-10 dage. Der findes aktuelt få rehabiliteringstilbud i H:S for patienter med tyk- og endetarmskræft. Stomi-enhederne har velfungerende tilbud. Kirurgisk/onkologisk afd. Praktiserende læge Rigshospitalets kræftprogram Rigshospitalets projekt Krop og Kræft Kræftens Bekæmpelses rådgivning Hjemmeplejen Praktiserende læge Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud og netværksgrupper Kræftprogrammet RehabiliteringsCenter Dallund Bandagist Hjemmeplejen 7

8 Fase med regelmæssig kontrol Lungekræft Brystkræft Kræft i tyk- og endetarm Vigtige aktører Efter afsluttet behandling indkaldes patienten til kontrol på hospitalsafdeling med varierende intervaller eller afsluttes til egen læge. Efter afsluttet behandling kontrolleres patienten i 10 år i henhold til DBCG s retningslinier. I de første 5 år efter operationen kontrolleres patienten hver måned, derefter en gang årligt. Hvis der ikke blev foretaget kikkertundersøgelse af tyktarmen inden oprationen tilbydes dette 3 måneder efter operationen. Efterfølgende tilbydes patienterne kikkertundersøgelse hvert 3-5 år. Praktiserende læge Kirurgisk/onkologisk afd. Hjemmeplejen Kræftens Bekæmpelses rådgivning Hjemmeplejen Fase med evt. tilbagefald Palliationsfase Fase fra den aktive behandling afsluttes til livets afslutning Ved tilbagefald tages beslutning om evt. nyt behandlingstilbud. Tilbagefald ofte inden for måneder. Når der ikke kan tilbydes aktiv behandling længere vil der ofte i de seneste stadier af livet være behov for intensiv smertebehandling og praktisk hjælp og pleje. Familien kan have brug for støtte. Ved tilbagefald tages beslutning om evt. nyt behandlingstilbud Tilbagefald kan komme efter mange år. Når der ikke kan tilbydes aktiv behandling længere vil der ofte i de seneste stadier af livet være behov for intensiv smertebehandling og praktisk hjælp og pleje. Familien kan have brug for støtte. Ved tilbagefald tages beslutning om evt. nyt behandlingstilbud Tilbagefald inden for måneder/få år Når der ikke kan tilbydes aktiv behandling længere vil der ofte i de seneste stadier af livet være behov for intensiv smertebehandling og praktisk hjælp og pleje. Familien kan have brug for støtte. Praktiserende læge Hjemmeplejen Hospitalsafdeling Palliativt team Hospice Kræftens Bekæmpelses rådgivning Praktiserende læge Hjemmeplejen Hospitalsafdeling Palliativt udgående team Hospice/palliativ medicinsk afd., BBH Kræftens Bekæmpelses rådgivning 8

9 2. Rehabilitering ved kræftsygdom Mange patienter får fysiske og psykiske senfølger af kræftsygdommen og behandlingen i form af træthed, vægttab, smerter, nedsat livsmod mv. Disse senfølger kan adresseres i et rehabiliteringsforløb, som dog er væsentligt mere kompliceret end ved andre kroniske sygdomme. Kompleksiteten skal ses på baggrund af kræftsygdommens karakter, de ofte langvarige og meget indgribende behandlingsforløb, usikkerhed vedrørende behandlingsresultat, angsten for recidiv samt de mangeartede og ofte kroniske senfølger Definition I Hvidbog om rehabilitering i Danmark defineres begrebet kræftrehabilitering: Kræftrehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en kræftpatient, pårørende og fagfolk. Formålet er at kræftpatienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabilitering i Danmark). I Kræftplan II anbefales det, at behandlerne vurderer hver enkelt kræftpatients behov for rehabilitering med henblik på en målrettet rehabiliteringsindsats tidligt i sygdomsforløbet. Denne bør tage sit afsæt i patientens livsstil forud for kræftsygdommen. Det vurderes, at der for mange patienter skal relativt enkle rehabiliteringstiltag til, hvis man sætter ind så tidligt som muligt, mens det for andre kan være nødvendigt at modtage rehabiliteringstilbud på forskellige tidspunkter igennem hele forløbet, - enten indtil det ikke længere er muligt at tilbyde kurativ behandling eller indtil patienten er blevet rask Temaer for rehabilitering Dele af rehabiliteringsbehovet er fælles for alle kræftpatienter uanset diagnose. Disse temaer handler om at kunne mestre livet med en kræftsygdom 1 : At leve med de fysiske gener under behandling, samt senfølger i form af smerter, amputation og andre former for handicap Chok og krise, angst for tilbagefald, besvær med at give slip på sygdomsrollen, ændret livskvalitet m.m. De pårørendes angst og sorg, normalisering af familie og netværk, genoprettelse af fremtidstro, accept af at være (tidligere) kræftpatient, omgivelsernes reaktion på senfølger o.a. Bekymring for at miste sit job, svækkelse af erhvervsevne, måske skift af arbejdsområde, mulig afskedigelse, evt. accept af førtidspensionering m.m. Reduktion af indkomst, udgifter til hjælpemidler, besværligheder med pensionsforhold, ringere boligforhold, evt. realisering af formue osv. Andre rehabiliteringsbehov er sygdomspecifikke og handler om at lære at leve med bivirkninger og senfølger til behandlingen, f.eks. stråleskader, lymfødem, kvalme, appetitløshed, føleforstyrrelser, smerter, åndenød, hoste og angst. 1 Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rehabilitering af kræftpatienter. Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af kræftpatienter. April

10 2.3. Vidensgrundlaget for rehabilitering ved kræft Vidensgrundlaget for rehabilitering og forebyggelse af yderligere udvikling af kræftsygdommen er sparsom, både når det drejer sig om effekten af livsstilsændringer og om virksomme interventionsmetoder og behandlingsprogrammer. Effekten af interventionerne er i de enkelte studier målt med et stort udvalg af forskellige indikatorer, eksempelvis effekten på overlevelse, recidiv af kræftsygdommen, udvikling af andre tilstande som følge af sygdommen eller behandlingen såsom strålepneumonitis ved lungekræft eller lymfødem ved brystkræft, og forekomst af subjektive symptomer som kvalme og træthed. På trods af mangelfuld viden giver undersøgelserne dog samlet set et godt fingerpeg om, hvilke delelementer rehabiliteringsforløbene bør indeholde. Dallund er det første rehabiliteringscenter i Danmark, hvor færdigbehandlede kræftpatienter bliver tilbudt et aktivt kursusforløb af seks dages varighed. Vidensgrundlaget for rehabilitering fra Dallund er vigtig for planlægningen af arbejdet i sundhedscentret, men skal tages med det forbehold, at der er tale om en selekteret patientgruppe. Det drejer sig dels om en skæv kønsratio, idet 85 % af patienterne i 2004 var kvinder, og dels om en overvægt af kvinder med brystkræft (57 % af alle patienter). Desuden tilhører patienterne på Dallund for hovedpartens vedkommende den socioøkonomisk bedre stillede del af befolkningen. Nedenstående beskrivelse af evidensen for rehabilitering målrettet patienter med lungekræft, brystkræft og tyk-og endetarmskræft stammer overvejende fra Dallunds hjemmeside (www.dallund.dk). Lungekræft Kost: I forberedelsesfasen er det hensigtsmæssigt, at patienten indtager en protein- og energirig kost for at forebygge vægttab under behandlingen. For patienter i aktiv behandling er det vigtigt, at de ikke taber sig under behandlingsforløbet. Hvis appetitten er nedsat, kan patienten have glæde af at spise små, hyppige måltider. Efter afsluttet behandling anbefales en almindelig sund kost med højt indhold af frugt og grønt. Rygestop: Der er tiltagende evidens for, at rygestop, der igangsættes efter at diagnosen lungekræft er stillet, har en gavnlig effekt på overlevelse, ligesom rygestop nedsætter risikoen for at få bivirkninger i form af strålepneumonitis under strålebehandling. Fysisk aktivitet: Der er kun få studier, der har undersøgt effekten af fysisk aktivitet hos patienter med lungekræft, og evidensen er således sparsom. Et studie fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning har vist, at patienter med kræft (heraf en enkelt med lungekræft), der deltog i et seks ugers interventionsprogram bestående af konditions- og styrketræning, afslapningsøvelser, massage og kropsbevidsthedstræning opnåede øget fysisk kapacitet og muskelstyrke. Der fandtes en ikke-signifikant forbedring af livskvalitet og lindring af både fysiske og psykiske symptomer. Patienterne følte sig mere energiske og fik øget fysisk velvære. Psykosocial intervention: Flere undersøgelser har vist, at patienter med lungekræft har nedsat livskvalitet, har et øget psykisk stress-niveau og har en øget risiko for depression. Disse tendenser er forstærket hos patienter med en dårlig prognose og hos patienter, der har fysiske symptomer på lungekræft (særligt åndenød og smerter). Undersøgelser har vist, at en psykosocial behandlingsindsats i form af samtale, hjemmebesøg, vejledning om mulighed for symptomlindring eller fast kontaktsygeplejerske/ kontaktlæge, reducerede de fysiske symptomer, herunder åndenød, øgede livskvaliteten og nedsatte risikoen for at udvikle depression. 10

11 Brystkræft Kost: Kostrådgivning givet til kvinder med brystkræft medførte, at kvinder i interventionsgruppen fik bedre kostvaner end kvinder i kontrolgruppen, ligesom vægtøgning som følge af behandlingen blev reduceret. Fysisk aktivitet: Man har i flere randomiserede studier fundet, at fysisk aktivitet under og efter behandling hos kvinder med brystkræft medførte øget kondition, muskelstyrke og vægt mindre kvalme og træthed og større selvtillid og tilfredshed. Flere studier tyder endvidere på, at fysisk aktivitet kan reducere risikoen for recidiv af sygdommen (efter endt behandling) og for død. Rygestop: Tobaksrygning medfører muligvis øget risiko for brystkræft, hvis man er begyndt at ryge som ganske ung. Man har i flere undersøgelser vist, at interventioner er effektive i forhold til at få patienter med brystkræft til at holde op med at ryge. Psykosocial intervention: Psykosocial behandling synes at kunne forbedre overlevelse efter brystcancer ligesom der i flere studier er fundet positiv effekt i forhold til forekomst af angstsymptomer, depression, livskvalitet og stemningsleje. Tyk- og endetarmskræft Vidensgrundlaget for rehabilitering efter behandling for tyk- og endetarmskræft er meget sparsom. Nye undersøgelser har vist, at patienter behandlet for tarmkræft kan fordoble deres chance for at overleve, hvis de er fysisk aktive. De patienter, som efter diagnosetidspunktet var moderat fysisk aktive, havde dobbelt så stor chance for at være i live og sygdomsfri efter 4 år. Viden om undervisningsmetoder Der findes en del viden om interventionsmetoder og pædagogiske overvejelser om vidensformidling til kræftpatienter generelt. I det følgende oplistes et udvalg af disse: RehabiliteringsCenter Dallund har indsamlet tilgængelig erfaring med vidensformidling og undervisning til kræftpatienter. Opgørelser af effekten af indsatsen har indtil videre vist, at der opnås livskvalitetsforbedringer i op til seks måneder efter opholdet på Dallund indenfor såvel det psykologiske som det fysiske område. Rehabiliteringscenter Dallund har udviklet pædagogiske retningslinier for den vidensformidling, der sker på centret, både i forbindelse med fællesundervisning, gruppearbejde og individuelle samtaler. Kræftens Bekæmpelse har udgivet en rapport med titlen Den eksistentielle samtale som gennemgår principper og metoder til samtale med patienter med kræft. EPI, der er en forskningsenhed under Kræftens Bekæmpelse, har gennemført flere kvantitative forskningsprojekter omhandlende interventionsmetoder i forhold til patienter med kræft, og har gennemgået den internationale forskningslitteratur på området. Kræftens Bekæmpelse har stået bag et treårigt projekt om patientundervisning: Kræftskole. I forbindelse med projektet er der udarbejdet materiale til, hvorledes man kan arbejde med patientundervisning til kræftpatienter. Stanford konceptet er udviklet på Stanford Universitetet i USA og retter sig mod kronisk syge uanset sygdom. Det bygger på kognitiv indlæringspsykologi og det grundlæggende princip i programmet er, at patienter med kronisk sygdom underviser andre i håndtering af deres sygdom. Er endnu ikke afprøvet på cancerpatienter, men det er oplagt at prøve. 11

12 Herudover findes der materiale om mødet med kræftpatienten og andre bøger om de overordnede rammer for undervisningsmetoder. 3. Sundhedscenter for Kræftramte Rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter i Københavns Kommune drejer sig både om at afhjælpe fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med behandling for kræftsygdom og om at bidrage til at forebygge tilbagefald. Sundhedscentret har intet behandlingsansvar, hvorfor medicinske spørgsmål varetages af egen læge/hospital Formål Formålet med rehabilitering af patienter med kræft i sundhedscentret er: At bevare eller fremme livskvaliteten samt at genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne ved hjælp af individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb. Disse udarbejdes i tæt dialog med patienten, således at der arbejdes med den enkeltes ressourcer og en styrkelse heraf At forebygge følgevirkninger til behandlingen At forebygge tilbagefald eller yderligere reduktion i funktionsevnen At kunne leve med varige funktionsnedsættelser og at fremme sundhed ved at kunne mestre sygdommen og dens følger At bidrage til et sammenhængende patientforløb 3.2. Målgruppe Målgruppen for rehabiliteringstilbuddet i Sundhedscenter for Kræftramte vil i første omgang være personer med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft, der vurderes at have behov for - og kunne profitere af rehabilitering. Tilbuddene gælder i såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen, og der vil være tale om to forskelligt tilrettelagte tilbud. Sekundær målgruppe er pårørende til kræftpatienter, som vil blive involveret i varierende grad. Københavns Kommune har som indsatsområde i sin sundhedspolitik at reducere den sociale ulighed i sundhed. Det bliver derfor en særlig udfordring at differentiere rehabiliteringsforløbene, så alle patienter tilgodeses med det formål at få flere leveår med et godt helbred Visitation Sundhedscenter for Kræftramte vil til de tre udvalgte patientgrupper tilbyde forløb i såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen, og der vil som tidligere nævnt være tale om to forskelligt tilrettelagte tilbud. Patienterne vil i forberedelsesfasen hovedsageligt blive henvist fra de udredende afdelinger i H:S. Desuden kan de praktiserende læger i København Kommune henvise kræftramte til rehabiliteringsforløb i sundhedscentret i denne periode. I rehabiliteringsfasen efter afsluttet behandling (operation alene, operation plus adjuverende kemoterapi/strålebehandling eller kemoterapi/strålebehandling alene) vil patienterne typisk blive henvist fra kirurgisk eller onkologisk afdeling, men kan naturligvis også henvises af den praktiserende læge. I princippet kan alle patienter med i første omgang lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft henvises. Undtaget er dog patienter, som ikke er selvhjulpne (skal selv kunne klare toiletbesøg og at bevæge sig rundt i sundhedscentret) og patienter som skønnes at dø inden for forholdsvis kort tid (skal drøftes med samarbejdspartnerne). 12

13 I såvel forberedelses- som rehabiliteringsfasen sendes henvisningen til sundhedscentret, som herefter indkalder patienten til en visitationssamtale. Der vil blive fastlagt klare kriterier for henvisning til Kræftens Bekæmpelses rådgivningsgruppe Rehabiliteringstilbuddets indhold Sundhedscentrets kommunale rehabiliteringstilbud for patienter med lungekræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft sammensættes under hensyntagen til den aktuelle viden om risikofaktorer og interventionsmetoder. Centralt for rehabiliteringsprogrammet er begrebet mestring med udgangspunkt i deltagerens egne ressourcer. Det konkrete indhold af de enkelte interventioner i rehabiliteringstilbuddet tilrettelægges i næste fase af planlægningen. Forberedelsesfasen 1. Patientens første møde med Sundhedscentret: Indledende visitationssamtale Alle henviste patienter indkaldes til en indledende samtale, som har det formål at afklare, hvilke tilbud patienten har behov for og ønsker at modtage. Man kan formentlig drage nytte af en særlig visitationsskala (Dallundskalaen) udviklet på Rehabilieringscenter Dallund under Kræftens Bekæmpelse. Skalaen er aktuelt under afprøvning via Kræftprogrammet på Rigshospitalet. 2. Rehabiliteringstilbud i forberedelsesfasen: I denne fase vil det være begrænset, hvad patienterne har overskud til at modtage af informationer, og de forskellige tilbud vil derfor hver især afspilles over ca. 1 time. Forberedelsesfasen varer typisk 2-3 uger, og i denne periode vil sundhedscentret tilbyde følgende til patient og pårørende: Gruppeundervisning generelt om sygdomslære og følgevirkninger til behandlingen Undervisning om psykiske reaktioner hos patient og pårørende ved psykolog og efterfølgende samtale i grupper med sygeplejersker som facilitatorer. Anvisning på handlemuligheder: Hvad kan man gøre selv hvorledes kan man ruste sig.? Undervisning om gevinsten ved motion ingen egentlig træning. Der tages afsæt i patienternes bestående motionsvaner, den nyeste forskning på området og Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger Inden behandling bør patienterne på gruppebasis instrueres i værdien af sund kost under behandlingsforløbet. Hos den normal- eller undervægtige patient bør man forebyggende instruere i en energi- og proteintæt kost for at modvirke vægttab under behandling. Hos den overvægtige patient bør man instruere i sund kost, så vægten opretholdes. Et evt. vægttab skal først finde sted efter afsluttet behandling. Gruppebaseret rygestop-instruktion Gruppebaseret undervisning ved socialrådgiver: Hvad er min ret og hvad er min pligt Tilskyndelse til at patienter og pårørende taler sammen indbyrdes og udveksler erfaring. 13

14 Rehabiliteringsfasen 1. Visitationssamtale mhp. rehabilitering. Alle henviste patienter indkaldes igen til en visitationssamtale, hvor tilbud og behov afklares. Dallundskalaen tænkes atter anvendt som visitationsredskab. 2. Tilbud i rehabiliteringsfasen: I denne fase vil vi tilbyde et individuelt forløb af max.12 ugers varighed. Pårørende vil blive inddraget i varierende omfang. Tilbuddene omfatter følgende: Udarbejdelse af individuelle handleplaner for alle patienter. Dette bør være en opfølgning af den fra hospitalet udleverede genoptræningsplan. Handleplanen justeres løbende og er et gennemgående omdrejningspunkt i rehabiliteringen. Gruppeundervisning generelt om sygdomslære og senfølger: træthed, problemer med hukommelse/koncentration, nedsat muskelkraft, muskel- og ledsmerter, vægttab eller vægtøgning, hedeture og nedsat sexuel lyst. På visse områder vil det være en gentagelse af informationen i forberedelsesfasen, men diskussionen vil være en anden, da den nu er erfaringsbaseret. Evt. igen undervisning om psykiske reaktioner hos patient og pårørende ved psykolog og efterfølgende erfaringsbaseret samtale i grupper med sygeplejersker som facilitatorer. Gruppebaseret fysisk aktivitet og afspænding suppleret med individuelle instruktioner, hvor dette findes indiceret. Der vil blive tilbudt varierende grader af fysisk aktivitet 2 gange om ugen de første 4 uger og derefter 1 gang om ugen i 8 uger, i alt 16 gange. Der skal tilrettelægges forskellige tilbud afhængigt af alder, tidligere fysisk aktivitet, specifikke diagnoser og senfølger til behandlingen. Fysioterapeuterne har desuden til opgave at hjælpe og motivere patienterne til at fortsætte med den fysiske aktivitet, når de er færdige med et forløb i sundhedscentret. Vejrtrækningsøvelser og afspænding gennem sang (sangterapeut) Instruktion på gruppebasis i sund kost og madlavningsteknikker, men der kan for nogle patienter desuden være behov for individuelle samtaler. Rygestop-instruktion vil blive prioriteret højt. Gruppebaseret og i dette tilfælde diagnosespecifik undervisning (1-2 gange) om seksualitet til såvel kræftpatient som partner og i sjældne tilfælde tilbydes individuelle samtaler (sexolog). Hjælp til at kontakte socialrådgiver, hvis personalet i sundhedscentret ikke kan rådgive. Samtale med præst, hvis patienten ønsker dette Rehabiliteringstilbuddet kan suppleres med åbne tilbud i regi af Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, fx individuel rådgivning, deltagelse i selvhjælpsgrupper eller samtalegrupper og tilbud til pårørende. Det kommunale rehabiliteringstilbud omfatter ikke tilbud om psykosocial støtte til pårørende, da Kræftens Bekæmpelse varetager dette felt. Afsluttende samtale Rehabiliteringsforløbet i sundhedscentret afsluttes, når det sidste modul i det individuelle rehabiliteringsprogram er færdigt. Patienterne opfordres evt. til at etablere netværksgrupper med medkursisterne på holdet. 4. Arbejdsfordelingen mellem Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse, hospitalerne i H:S og de praktiserende læger Sundhedscentret drives af Københavns Kommune i et tæt og integreret samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og hospitalerne i H:S. Der etableres endvidere et tæt samarbejde med praksissektoren. 14

15 Kræftens Bekæmpelse har godt 25 års erfaring med samtaler med kræftramte og deres familier i Kræftrådgivningerne og på Kræftlinien. Der har løbende været fokus på rådgivningssamtalernes indhold, form og metode. Kræftens Bekæmpelse tilrettelægger skræddersyede tilbud til den enkelte patient og dennes familie. Kræftens Bekæmpelse har 15 rådgivninger rundt om i landet og tilbuddene varierer far rådgivning til rådgivning. Det kan dreje sig om en personlig samtale med en rådgiver, samtalegrupper, foredrag med spørgsmål og debat, besøgstjeneste, grupper der laver fælles udflugter og meget mere. Tilbuddene er åbne for alle. Det drejes sig konkret om: 1. Personlig støtte til kræftpatienter og pårørende hver for sig eller sammen. I Kræftrådgivningen er der mulighed for afklarende samtale, krisehjælp, rådgivning og individuelle samtaler med psykolog eller socialrådgiver, og akutte samtaler med patient og pårørende. 2. Foredrag med debat om specifikke emner fx visualisering og særlige arrangementer for specifikke patientgrupper ledet af frivillige 3. Samværsgrupper for unge 4. Information om Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Endvidere er der aftalt supervision af sundhedscentrets personale og gruppebaserede patientoplæg om psykiske reaktioner. Rigshospitalet tilbyder aktuelt sygdomsspecifik patientundervisning til udvalgte kvinder, der er behandlet for henholdsvis underlivskræft og brystkræft. Undervisningen omfatter viden om sygdommen, bivirkninger, mestring af sygdom og psykiske reaktioner, fysisk træning og information om efterbehandling og kontrol af sygdommen. For yngre brystkræftpatienter er der endvidere mulighed for at indgå i en samtalegruppe og alle opererede brystkræftpatienter får tilbudt efterfølgende gymnastik/genoptræning. Rigshospitalet har pr. 1. maj 2006 ansat en kræftrehabiliteringssygeplejerske i regi a Rigshospitalets Kræftprogram, og der er etableret et samarbejde til denne instans. Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet er et forskningssamarbejde, hvor patienter mellem 18 og 65 år tilbydes fysisk træning under kemoterapi. Træningsforløbet strækker sig over seks uger i hold med syv til ti patienter, og hver uge træner holdet sammen i 9 timer. Den praktiserende læge henviser patienten til den udredende afdeling, som herefter har behandlingsansvaret for den evt. kræftsygdom. Det er meget variabelt, hvor ofte den praktiserende læge ser patienten, mens denne har et forløb i onkologisk klinik. Der foreligger i PH:S INFO patientforløb for brystkræft og for tyk- og endetarmskræft, hvor også den praktiserende læges rolle er skitseret. Samarbejdet med den praktiserende læge i forhold til sundhedscentrene er ikke præciseret. Udspillet fra sundhedscentrets side vil være, at den praktiserende læge er en vigtig aktør i forhold til rehabiliteringsdelen., så det sikres, at egen læge hele tiden er opdateret og involveret i rehabiliteringsforløbet. Der vil fremadrettet blive udarbejdet sammenhængende patientforløbsbeskrivelser, således at opgavefordelingen mellem de forskellige aktører præciseres. 15

16 5. Kvalitetssikring af rehabiliteringstilbuddet Den sparsomme evidens er en udfordring ved tilrettelæggelse af tilbuddene i sundhedscentret. Det forventes, at Sundhedscentrets behandlingstilbud løbende udvikles i takt med, at der indhøstes lokale erfaringer i Sundhedscentret og i takt med, at vidensgrundlaget for effekten af rehabilitering af kræftpatienter øges. Det vil være lederen af Sundhedscenters ansvar at holde sig ajour med den nyeste viden og løbende at kvalitetsudvikle tilbuddet på denne baggrund i samarbejde med medarbejderne. Den sparsomme viden på området medfører endvidere en forpligtelse til grundig monitorering og evaluering af indsatsen i sundhedscentret, idet det herigennem er muligt at opnå viden om effekter og metoder til rehabilitering af patienter foreløbigt med lungekræft, brystkræft samt tyk- og endetarmskræft.. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) vil gennemføre en samlet evaluering af de sundhedscentre, der har fået driftsmidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne evaluering fokuserer på processen omkring etableringen af centeret og på analyse af patientindtaget. Det vil være hensigtsmæssigt at supplere med en anerkendt evaluering til afklaring af deltagernes vurdering af rehabiliteringstilbuddet med henblik på en løbende justering og desuden en evaluering af det samlede patientforløb mellem H:S, Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse. 6. Samlet personalebehov i rehabiliteringsdelen af Sundhedscenter for Kræftramte Hvis man direkte anvender tallene fra år 2000 vil der årligt blive diagnosticeret ca. 950 patienter med lungekræft, brystkræft samt tyk- og endetarmskræft. Hvis vi laver et estimat på, at ca. 70 % af patienterne vil få et forløb i sundhedscentret, vil det således dreje sig om 665 patienter/år. De detaljerede patientforløb skal udarbejdes i et tæt samarbejde med det personale, der ansættes, men personalebehovet skønnes at være 1 centerleder 2 sygeplejersker evt. på deltid (ca. 30 timer/uge) 2 fysioterapeuter evt. på deltid (ca. 30 timer/uge) ½ diætist 1 sekretær Sexolog, socialrådgiver, sangterapeut, onkolog (onkologisk sygeplejerske) til at undervise om senfølger. Ansættes på konsulentbasis. 16

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1.

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007. Bilag 2. Sagsnr. 1101-325456. Notat om sundhedscenter for kræftramte. Dokumentnr. 2007-62396. 1. NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 01-03-2007 Bilag 2 Notat om sundhedscenter for kræftramte Sagsnr. 1101-325456 Dokumentnr. 2007-62396 1. Baggrund Københavns Kommune har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere