Håndbog i trivsel og stresshåndtering for medarbejdere og ledere. Bobby Zachariae

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i trivsel og stresshåndtering for medarbejdere og ledere. Bobby Zachariae"

Transkript

1 Håndbog i trivsel og stresshåndtering for medarbejdere og ledere Bobby Zachariae

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 DEL 1: STRESS, STRESS-SYMPTOMER OG HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER... 7 HVAD ER STRESS?... 8 ÅRSAGER TIL STRESS... 9 KONSEKVENSER AF STRESS STRESS-PROCESSEN UDBRÆNDTHED POSTTRAUMATISK STRESS DEL 2: HVAD FREMMER STRESS? HVAD BESKYTTER MOD STRESS?. 32 HVAD FREMMER OG BESKYTTER MOD STRESS? KONTROL OG INDFLYDELSE INDSATS OG BELØNNING TYPE A ADFÆRD SOCIALE RELATIONER STRESS OG HÅNDTERING AF FØLELSER ARBEJDSGLÆDE OG MENINGSFULDHED ROBUSTHED PERSONLIGE VÆRDIER DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ DEL 3: STRESSHÅNDTERING - STRATEGIER OG REDSKABER MESTRING AF STRESS (COPING) AFSPÆNDING ÆNDRING AF UHENSIGTSMÆSSIGE TANKEMØNSTRE KOMMUNIKATIONSFÆRDIGHEDER SAMMENFATNING: 10 GODE RÅD TIL MEDARBEJDEREN SAMMENFATNING: 10 OPGAVER I ORGANISATIONEN APPENDIKS APPENDIKS 1. LITTERATUR APPENDIKS 2: FORSLAG TIL GRUPPEARBEJDE Kontrol og indflydelse Indsats og belønning Type A adfærd Sociale relationer Robusthed Personlige værdier Dit psykiske arbejdsmiljø APPENDIKS 3: SPILLEREGLER VED GRUPPEPROCESSER

3 FORORD Stress er et ord vi i dag bruger i flæng, når vi har travlt. Men stress er noget andet end blot at være fortravlet. Danske undersøgelser viser, at % af danskerne kan betegnes som kronisk stressede, hvilket betyder, at de stort set er stressede hver eneste dag. De kronisk stressede har stor risiko for at blive regulært syge. Alvorlige sygdomme som blodpropper, hjerte karsygdomme, depression og udbrændthed følger ofte i kølvandet på stress. Stress er årsag til helt op imod 25 % af al sygefravær i Danmark. Stress betyder manglende livskvalitet og trivsel for den enkelte, og for arbejdspladsen betyder det øget sygefravær og større personaleomsætning med konsekvenser for opgaveløsningen. I FPT er vi opmærksomme på disse forhold. Vi er tillige klar over, at arbejdsvilkårene i Forsvaret i disse år grundlæggende forandres, og vi forventer, at små og store forandringer vil være en del af den fortsatte udvikling. Forandringer giver på den ene side ny energi og nye muligheder på den anden side indebærer forandringer en risiko for udmattelse og stress. Derfor er det vigtigt at vi på alle niveauer er opmærksomme på og stræber efter at skabe tilfredshed med arbejdet og trivsel på arbejdspladsen. Det gælder den enkelte ansatte og det gælder organisationen. Jeg ønsker med denne håndbog at give alle Forsvarets ansatte, ledere og pårørende et tilbud om en basal viden om stress samt en række redskaber som kan bruges på individniveau, gruppeniveau og organisationsniveau til forebyggelse og håndtering af stress i hverdagslivet. Håndtering af stress og trivsel skal ikke stå isoleret men tænkes ind i den måde, som arbejdet planlægges og udføres på, udviklingsmulighederne i arbejdet og i kulturen på arbejdspladsen. Tilbudet står ikke alene. Andre initiativer som AKM (arbejdsklimamåling), Sundhedstriade og FOKUS peger i samme retning. Jeg tror på, at vi med en fælles opmærksomhed på stresshåndtering og trivsel kan løse opgaverne endnu bedre i et stadigt mere moderne Forsvar. Jens Frandsen Chef FPT 3

4 INDLEDNING Stress er en overordnet betegnelse for de belastninger, som negative og uhensigtsmæssige tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på udfordringer i vores livssituation kan medføre. Et stadigt voksende antal forskningsresultater peger på, at stress - og her først og fremmest længerevarende eller kronisk stress - kan have en negativ indvirkning på vores trivsel og på vores psykiske og fysiske helbred. Der foreligger i dag god dokumentation for, at stress kan påvirke kroppen direkte ved at indvirke på immunforsvaret, hormonsystemet, hjerte-karsystemet og andre biologiske processer af betydning for vores helbred. Stress kan ligeledes påvirke vores trivsel og helbredstilstand mere indirekte ved at påvirke vores sundhedsadfærd, f.eks. kost, motion, rygning og alkoholforbrug. Der er ligeledes enighed om, at sådanne indvirkninger af stress kan øge vores risiko for og forværre tilstanden i forbindelse med en række fysiske og psykiske sygdomme, f.eks. hjerte-karsygdomme, infektionssygdomme, allergier, angsttilstande og depression. Stress er ikke et nyt fænomen. Livet har altid været udfordrende. Der synes imidlertid at være tale om, at antallet af danskere, som oplever sig selv som stressede, er voksende. Væksten i forekomsten af stress kan dels skyldes, at vi er blevet mere opmærksomme på fænomenet, men kan også hænge sammen med en række samfundsmæssige ændringer indenfor de senere årtier. Med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund stiller vi stadig større krav til hinanden på arbejdspladserne og i privatlivet om at være effektive, succesfulde og omstillingsparate. Ny teknologi, fleksible arbejdstider og ændrede organisationsstrukturer og ledelsesformer giver både fordele og nye udfordringer. Statens Institut for Folkesundhed vurderer stress til at koste det danske samfund ca. 14 milliarder om året i sundhedsudgifter og produktionstab, og verdenssundheds-organisationen WHO vurderer, at stress-relaterede problemer vil høre blandt fremtidens vigtigste helbredsproblemer. Der er således mange gode grunde til at forholde sig til fænomenet stress. Heldigvis peger nyere forskning også på, at en række forhold kan virke beskyttende mod stress og mod de negative konsekvenser af stress. Det gælder både individuelle forhold, f.eks. vores måde at mestre eller håndtere stress på, og forhold i organisationen og arbejdsmiljøet. Formålet med denne håndbog er at præsentere og sammenfatte den foreliggende viden om stress og stresshåndtering på en konkret og anvendelsesorienteret måde: Hvad er stress? Hvad kan forårsage stress? Hvilke psykiske og fysiske konsekvenser kan stress medføre? Hvilke forhold fremmer risiko for stress? Hvilke forhold beskytter mod stress? Hvad kan den enkelte gøre for at fremme sin trivsel og beskytte sig bedst muligt mod stress? Hvilke forhold i arbejdsmiljøet fremmer stress og hvad karakteriserer det gode psykiske arbejdsmiljø? Håndbogen er skrevet til såvel medarbejdere som ledere og præsenterer viden og konkrete øvelser til at undersøge relevante aspekter ved stress og redskaber som støtte til at gennemføre positive ændringer i såvel arbejdsmiljøet som i egne måder at håndtere stress på. 4

5 LÆSEVEJLEDNING Håndbogen består af 4 dele: 1. STRESS, STRESSYMPTOMER OG PSYKISKE OG FYSISKE KONSEKVENSER, som definerer og afklarer stress, beskriver årsager til stress og mulige psykiske og fysiske konsekvenser af stress. Endvidere behandles nogle særlige problemstillinger: Udbrændthed og post-traumatisk stress. 2. STRESSHÅNDTERING HVAD FREMMER og HVAD BESKYTTER MOD STRESS? omhandler forskellige forhold, som har betydning for vores stressrisiko. Det drejer sig både om forhold, som kan øge vores risiko, og forhold der beskytter mod stress. Det drejer sig såvel om aspekter ved vores omgivelser som træk ved vores måde at tænke, føle og handle på. Til sidst i afsnittet behandles faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. 3. STRESSHÅNDTERING - STRATEGIER OG REDSKABER. Dette afsnit præsenterer eksempler på psykiske forhold og redskaber, der har betydning for vores evne til at håndtere stress. 4. APPENDIKS. Bogen indeholder desuden et appendiks med litteraturliste, forslag til gruppearbejde og spilleregler for gruppeprocesser. Hvert del består af flere temaafsnit, som hver omhandler en afgrænset problemstilling. Hvert temaafsnit er skrevet, så det kan læses uafhængigt af de øvrige temaafsnit. Man behøver altså ikke læse bogen fra ende til anden på én gang. Temaafsnittene indeholder et eller flere af de følgende 4 elementer: 1. Temabeskrivelse: En beskrivelse af det pågældende tema og den viden, der foreligger på området. Beskrivelsen er kortfattet, forklarer de anvendte begreber og sammenfatter den foreliggende viden. 2. Check dig selv: De fleste temaafsnit indeholder et check dig selv afsnit, som giver dig mulighed for at undersøge dine egne tanker og oplevelser i forbindelse med den pågældende problemstilling. Check dig selv-afsnittet består som regel af forholdsvis korte spørgeskemaer eller øvelser, efterfulgt af en kort beskrivelse af, hvordan resultaterne skal fortolkes, og spørgsmål til yderligere overvejelse. Selvom de anvendte spørgeskemaer trækker på videnskabelig forskning indenfor området, er de som hovedregel forenklet for at gøre dem mere brugervenlige og overskuelige. De præsenterede øvelser og skemaer siger ikke den endelige sandhed om din person eller din adfærd men er først og fremmest tænkt som redskaber til indsigt og inspiration. Deres brugbarhed afhænger af det arbejde du selv lægger i øvelserne, ligesom en af forudsætningerne for at få udbytte af øvelserne er, at du svarer så oprigtigt og ærligt, som det er muligt for dig. 5

6 3. Gode råd til medarbejderen er et kort skema, som sammenfatter de vigtigste pointer og giver forslag til overvejelser og handlinger udfra et medarbejderperspektiv. 4. Opgaver i organisationen sammenfatter ligeledes de vigtigste pointer, men her udfra et ledelses- og arbejdspladsperspektiv. Der gives anbefalinger og forslag til overvejelser og handlinger i organisationen. Såvel medarbejdere som ledelse vil have gavn af at læse begge skemaer/sammenfatninger. Appendiks indeholder: 1. Appendiks 1: Litteraturliste 2. Appendiks 2: Forslag til gruppearbejde. Såfremt det er relevant og hensigtsmæssigt, er der for flere af bogens temaer udarbejdet et eller to forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet på arbejdspladsen. Forslagene indeholder konkrete instruktioner og spørgsmål til gruppearbejde. 3. Appendiks 3: Spilleregler for gruppeprocesser. For at gruppeprocesserne kan fungere bedst muligt efter hensigten, anbefales det at overholde en række grundlæggende spilleregler for gruppeprocesser. 6

7 DEL 1: STRESS, STRESS-SYMPTOMER OG HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER 7

8 HVAD ER STRESS? Stress er et kompliceret fænomen, og ikke overraskende kan betydningen af ordet stress, som det anvendes i medierne og daglig tale, ofte opleves som uklart og upræcist. Selvom vi hver især kan have en klar personlig oplevelse af, hvad det vil sige at være stresset, er det ikke sikkert, at alle mener det samme, når de taler om stress. En af forudsætningerne for at kunne håndtere og modvirke stress i arbejds- og privatlivet er, at vi er klar over og har en fælles forståelse af, hvad stress er. Stress kan forstås udfra flere synsvinkler: en psykologisk, en biologisk og en social. Psykologisk: Psykisk stress opstår, når vi udsættes for påvirkninger fra vores omgivelser, som vi oplever os tvungne til at forholde os til. Det kan være krav, trusler eller udfordringer i arbejdslivet, privatlivet eller vores generelle livssituation. På den måde kan man sige, at stress kan opstå i alle situationer, som kræver en fysisk, tankemæssig eller følelsesmæssig anstrengelse af os. I denne forstand er stress et neutralt begreb, og man kan principielt tænke sig både positiv og negativ stress. Almindeligvis betragtes stress dog som et negativt fænomen. I denne sammenhæng kan stress defineres som 1) resultatet af ydre påvirkninger, 2) som vi føler os tvungne til at forholde os til, og hvor vi 3) oplever, at der en ubalance mellem 3a) de krav, vi oplever, situationen stiller til os, og 3b) de evner og ressourcer vi umiddelbart har til rådighed til at håndtere situationen. Ordet oplever er centralt. Vi reagerer med psykisk stress, når vi fortolker og oplever en situation som farlig, truende eller krævende, også selvom den måske objektivt eller set med andres øjne ikke burde være det. Set fra vores hjernes synspunkt, er virkeligheden resultatet af vores opfattelse (perception) og fortolkning af verden, også selvom vi af forskellige grunde kan have foretaget en fejlagtig fortolkning. Biologisk: Når vi oplever begivenheder, der kan opfattes som potentielt truende mod vores psykiske og fysiske velbefindende, er vores psykologiske og biologiske systemer programmeret til at reagere med det formål at gøre os kamp-beredte til at håndtere disse farer. Sådanne stress-reaktioner er først og fremmest resultatet af organismens forsøg på at håndtere og tilpasse sig ydre farer, krav og udfordringer. Stress i biologisk forstand er ikke en sygdom men en fysisk tilstand i organismen, der bl.a. er karakteriseret ved øget energiforbrug, aktivering af det såkaldte autonome nervesystem og øget udskillelse af forskellige stress-hormoner (f.eks. adrenalin og kortisol) som påvirker vores hjerne, muskler, stofskifte, hjerte-karsystem og immunsystem. I alarmtilstanden omdirigeres blodet til de vigtigste organer, musklerne spændes, pulsen stiger, blodet størkner lettere og immunforsvaret aktiveres. Stress-tilstanden er altså et naturligt alarmberedskab, som har til hensigt at maksimere vores chancer for at håndtere den oplevede fare. Siden vore forfædre vandrede omkring på den afrikanske savanne for mange tusind år siden, har dette stress-beredskab hjulpet os med at overleve trusler og farer, f.eks. i form af fjender og vilde dyr. Socialt: Mennesket er et socialt væsen, og de fleste belastninger, vi oplever i det moderne samfund, udspringer af vores relationer til hinanden på arbejde, i privatlivet og i samfundet 8

9 som helhed. Udfra en social synsvinkel, kan stress defineres som udfordringer i form af krav, vi stiller til hinanden, belastende relationer og forandringer i vores livsbetingelser. I stressforskningen betegner man ofte disse forhold som stressfaktorer, stresspåvirkninger eller stressorer for at skelne de ydre stressende forhold fra selve stressreaktionen, dvs. vores psykiske og fysiske reaktioner på disse forhold. De sociale relationer er også relevante, da det ikke mindst er i vores relationer til andre, f.eks. kollegaer, familie og venner, at vi henter ressourcer og støtte til at håndtere stress. Akut og kronisk stress: I stressforskningen skelnes der mellem to former for stress: akut stress og kronisk stress. Akut stress er betegnelsen for kortvarig stress, hvor vi udsættes for ændringer, trusler eller krav fra omgivelserne, som vi oplever som udfordrende, men hvor vi er i stand til at håndtere situationen - enten ved at fjerne den pågældende trussel ( kamp ) eller selv at fjerne os fra truslen ( flugt ). I sådanne situationer vil vi reagere med psykisk og fysisk stress, men når den truende situation er håndteret eller overstået, vil vores organisme vende tilbage til sin oprindelige indre balance. Kronisk stress er resultatet af livsbetingelser, hvor vi udsættes for ændringer, trusler og krav fra omgivelserne, men hvor vi i modsætning til i akutte stress-situationer ikke føler os i stand til at håndtere udfordringen i tilstrækkeligt omfang. Udfra et helbredsmæssigt perspektiv er det først og fremmest kronisk stress, vi bør fokusere på. Længerevarende eller kronisk stress kan få negative konsekvenser for vores psykiske trivsel og vores fysiske helbred. ÅRSAGER TIL STRESS Mange forskellige påvirkninger og situationer kan forårsage stress. Mennesker er forskellige, har forskellige erfaringer og har forskellige personlige og ydre ressourcer, og derfor opleves de samme påvirkninger forskelligt af hver enkelt person. Det er således ikke sikkert, at det, jeg oplever som stressende, også vil opleves som stressende af min kollega. Ikke desto mindre kan man pege på nogle generelle situationer og forhold, som mange vil opleve som stressende. Akutte stress-påvirkninger kan være at gå til eksamen, en jobsamtale, løse mange og vanskelige opgaver, nå deadlines, at skulle holde et foredrag, have et skænderi med kæresten, en konflikt med en kollega, at komme for sent til et vigtigt møde, osv. Sådanne stress-påvirkninger forekommer i alle menneskers liv fra tid til anden og kan være irriterende og belastende i selve situationen, men er ikke i sig selv særligt problematiske. Kroniske stresspåvirkninger er længerevarende og fysisk, mentalt og følelsesmæssigt udfordrende livsbetingelser, som vi ikke oplever at have tilstrækkelige personlige eller ydre ressourcer til at løse, eller som i sig selv er vanskelige eller umulige at påvirke. Det kan være situationer, vi selv har bragt os i, f.eks. opgaver vi selv har påtaget os, eller belastende forhold, som er blevet os påtvunget. Eksempler på længerevarende eller kroniske situationer, som vil opleves som belastende af de fleste, kunne være at tage sig af en pårørende med alvorlig sygdom, at være udsat for vedvarende chikane og mobning på ar- 9

10 bejdspladsen, at være under konstant tidspres på arbejdet, at have økonomiske vanskeligheder, at leve i et utrygt parforhold eller have et barn med psykiske og sociale vanskeligheder. Hvis situationen fortsætter tilstrækkeligt længe, vil det tære på vores psykiske og fysiske ressourcer, og resultatet kan blive fysisk og psykisk udmattelse og udbrændthed. Risikoen for kronisk stress hænger først og fremmest sammen med oplevelsen af ikke at kunne handle. Arbejdsmiljøforskningen, som tidligere fokuserede på de fysiske betingelser på arbejdspladsen, eksempelvis støj, arbejdsstillinger, lysforhold, indeklima osv., er nu også begyndt at fokusere på faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, herunder de arbejdsmæssige, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på arbejdspladsen. Livsforandringer: En tradition indenfor stressforskningen har fokuseret på betydningen af større livsforandringer og disses betydning for vores psykiske og fysiske helbred. I en efterhånden lang række af undersøgelser har man fundet sammenhænge mellem omfanget af større livsbegivenheder og vores risiko for at udvikle sygdomme i den efterfølgende periode. Udfra denne synsvinkel kan såvel negative som positive forandringer f.eks. skilsmisse og indgåelse af ægteskab - være stressende, da begge typer af livsforandringer stiller krav til personen om at tilpasse sig nye krav og livsomstændigheder. Samfundsmæssige forhold: Også de mere generelle økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold i samfundet kan tænkes at have betydning. Politiske begivenheder, f.eks. terror, kan true vores oplevelse af livet som trygt og meningsfuldt, og økonomiske kriser påvirker vore generelle arbejds- og livsbetingelser. Vores samfundskultur forandrer sig, og vi lever i en stadigt mere individualiseret kultur, hvor det enkelte menneske er mere i fokus end nogensinde tidligere. Mens tidligere generationer i højere grad underlagde sig og støttede sig til samfundets generelle normer, til familien og til autoriteter og institutioner, betragter den enkelte i dag sig selv som verdens centrum. Det enkelte individ bliver derfor mere følsomt overfor modgang med følgende større risiko for at blive skuffet. I en globaliseret verden stiller vi stadigt større krav til os selv, som skal opfyldes for, at vi kan opleve os selv som succesfulde. Nogle forskere mener, at den stigende hyppighed af depression blandt unge bl.a. skyldes, at de daglig konfronteres med billeder af succesfulde filmstjerner og musikidoler og reality-shows, der skaber illusionen om, at man kan, hvad man vil. Budskabet synes at være: Hvis du ikke er succesfuld, er det fordi du ikke har tilstrækkelig viljestyrke. De traditionelle samfund har været præget af afsavn og undertrykkelse, og det moderne samfund har fungeret som frigørende på en lang række områder. Pointen er her, at også positive forandringer kan være forbundet med omkostninger, og at udviklingen ikke er gratis. KONSEKVENSER AF STRESS Stresssymptomer: Det er ikke den belastende situation i sig selv, som giver stress, men derimod vores organismes eget forsøg på at håndtere belastningen. Vores kropslige processer tilstræber en indre relativ balance (såkaldt homøostase). Centralnervesystemet, hjerte-karsystemet, hormonsystemet og immunsystemet er eksempler på såkaldte allosta- 10

11 tiske systemer, som gør os i stand til at håndtere indre og ydre udfordringer, f.eks. en infektion, arbejdspres, en idrætspræstation eller en eksamenssituation. Systemernes funktion er dels at udløse reaktioner, som gør det muligt for organismen at tilpasse sig udfordringer, og dels at nedregulere disse reaktioner, når udfordringen er overstået. Den hyppigste reaktion involverer det såkaldte sympatiske nervesystem og udskillelse af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Under kortvarige udfordringer har disse reaktioner hensigtsmæssige effekter, som forbedrer individets evne til at tilpasse sig situationen. Hvis den nødvendige efterfølgende nedregulering er ineffektiv eller forhindres, f.eks. under længerevarende psykiske eller fysiske belastninger, vil den forlængede aktivering af de samme biologiske processer kunne få negative konsekvenser for vores krop. Vedvarende udskillelse af stresshormoner som kortisol vil eksempelvis hæmme immunforsvaret med øget risiko for infektioner til følge. Skemaet nedenfor beskriver en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som kan være tegn på stress. Disse symptomer, ikke mindst de fysiske, kan naturligvis også skyldes andre forhold end stress. Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hovedpine Depression Bider negle Muskelsmerter Lavt selvværd Bider tænder Rygsmerter Hjælpeløshed Rastløshed Træthed Håbløshed Rynker panden Forstoppelse eller diarre Aggressivitet Ryger mere end ellers Smerter i brystet Vrede Drikker mere alkohol Forhøjet blodtryk Nervøsitet Spiser mere eller mindre Søvnløshed Irritabilitet Tager mere medicin Sover meget Bitterhed Sløv/langsom Svedeture Angst (bestemte sit.) Ligeglad med udseende Hyppig vandladning Angst (generelt) Undgår andre Appetitløshed Uønskede tanker Banker med fingrene Svimmelhed Humørsvingninger Banker med fødderne Ondt i skuldre/nakke Mareridt Ubeslutsomhed Kvalme Manglende lyst til sex Kolde hænder/fødder Impulsiv adfærd Sure opstød Tab af kontrol Hjertebanken Forvirring Åndedrætsbesvær Koncentrationsbesvær Muskelspændinger Hukommelsesbesvær Modsat, hvad man måske skulle tro, vil man ikke altid kunne mærke eller måle konsekvenserne af kronisk stress. Vores organisme er ofte i stand til at kompensere for belastninger, selv over længere tid. Hvis kroppen er i stand til at opretholde balancen, vil man f.eks. ikke kunne måle forskelle mellem stressede og ikke-stressede personers immunfor- 11

12 svar. Konsekvensen af den kronisk stressede tilstand kan imidlertid vise sig i akutte stresssituationer, hvor personen udsættes for en ekstraordinær belastning. Eksperimenter har f.eks. vist, at mens kronisk stressede personers blodtryk og immunrespons tal ikke nødvendigvis adskiller sig fra ikke-stressede personers i hviletilstanden, vil de i det øjeblik, de udsættes for stress, udvise kraftigere fysiske reaktioner end ikke-kronisk stressede. Helbredsmæssige konsekvenser: Stress har vist sig at kunne være både en udløsende og en forværrende faktor ved en lang række sygdomme. Bedst dokumenteret er sammenhænge mellem stress og hjerte-karsygdomme. Kronisk stress påvirker blodtrykket, kolesterolproduktion og andre biologiske processer, der øger risikoen for hjerte-karsygdomme, og for personer med en hjerte-karsygdom er stress forbundet med øget risiko for at dø af sygdommen. Hos generelt ikke-stressede personer vil kortvarig akut stress sædvanligvis øge immunaktiviteten og således kortvarigt øge beskyttelsen mod bakterier og virus. Kronisk stress har derimod tendens til at svække immunforsvaret, og undersøgelser har bl.a. vist, at stress øger modtageligheden overfor infektioner, f.eks. almindelig forkølelse. Hos personer med allergier kan stress forværre deres symptomer, og personer med hudsygdomme som psoriasis vil kunne opleve, at deres sygdom forværres i perioder med stress. Man har længe vidst, at stress kan øge risiko for mavesår. Man ved i dag, at nogle tilfælde af mavesår skyldes et bestemt bakterie (heliobaktor), og at disse tilfælde af mavesår heldigvis kan behandles med penicillin. Det ændrer imidlertid ikke ved, at stress kan være en medvirkende årsag til udvikling af mavesåret. Smertetilstande er også påvirkelige af stress. Stress kan give spændingshovedpine, og personer med tendens til migræne vil ofte opleve at stress øger hyppigheden af deres migræneanfald. Stress ser også ud til at have betydning for smerter i bevægeapparatet. Personer med dårlig ryg oplever ofte en forværring i forbindelse med stress, hvilket formentlig skyldes, at stress øger muskelspændingen. Patienter med insulinkrævende sukkersyge har brug for mere insulin i belastende situationer, hvilket skyldes at stresstilstanden øger blodsukkerkoncentrationen. En række undersøgelser kunne endvidere tyde på, at mænds sædkvalitet og kvinders evne til at blive gravid måske svækkes i perioder med stress. Endelig øges risiko for sportsskader og arbejds- og trafikulykker i forbindelse med stress, hvilket bl.a. kan skyldes træthed og nedsat koncentrationsevne. Der foreligger altså efterhånden god dokumentation for, at stress øger vores risiko for at udvikle sygdom og for at få forværrede symptomer ved allerede eksisterende sygdom. Det er sjældent stress alene, der er årsagen, men stress kombineret med andre forhold, som disponerer os for en given sygdom, f.eks. arvelige forhold og forringet sundhedsadfærd som dårlig kost, utilstrækkelig motion, rygning og alkohol. Stress kan øge vores sygdomsrisiko, både direkte, f.eks. ved øget udskillelse af stresshormoner, og indirekte, f.eks. gennem stress-forårsaget forringet sundhedsadfærd som dårlig kost, mindre motion og øget forbrug af alkohol og tobak. Statens Institut for Folkesundhed vurderer stress til at koste det danske samfund omkring 14 milliarder i sundhedsudgifter og produktionstab, og WHO vurderer, at stress-relaterede problemer vil høre til blandt de vigtigste helbredsproblemer i

13 STRESS-PROCESSEN Som det fremgår af figuren nedenfor, er stress resultatet af en kompleks proces med flere led: 1) For det første skal der være tale om livsbetingelser eller situationer som indebærer ydre krav og udfordringer, som vil kunne opleves som stressende. 2) Hvorvidt vi reagerer med stress, afhænger imidlertid af, i hvor høj grad vi oplever og fortolker disse stresspåvirkninger som belastende og truende, samt i hvor høj grad vi oplever at have indre og ydre ressourcer til at håndtere situationen. 3) Såfremt vi oplever stress, vil vi kunne opleve forskellige følelsesmæssige reaktioner som angst, vrede, hjælpeløshed og depression. 4) Vores følelsesmæssige reaktioner har indflydelse på vores biologi, f.eks. hormonsystemet, immunsystemet og hjerte-karsystemet. De har også betydning for vores adfærdsmæssige reaktioner. Det kan være ændringer i vores sundhedsadfærd som rygning, alkoholforbrug, kost og motion. 5) Omfanget (varigheden og intensiteten) af disse reaktioner har betydning for vores risiko for at udvikle eller forværre stress-relaterede fysiske sygdomme. Reaktionerne har også betydning for vores trivsel og risiko for at udvikle psykiske problemer som depression og angstlidelser. Risikoen for at udvikle stress-relaterede sygdomme afhænger derudover af en række andre faktorer, som kan gøre os mere eller mindre sårbare i forbindelse med stress, f.eks. vores alder, køn og arvelige forhold. Stress-processen Ydre (stress-) påvirkninger: ydre krav, tab, forandringer, udfordringer m.v. Min fortolkning af: 1) kravene til mig i situationen, 2) mine egne ressourcer og 3) ressourcer i omgivelserne STRESS Ingen stress Mestring: følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner Fysiske reaktioner: stress-hormoner, hjerte-karsystemet, immunforsvaret, etc. Indvirkning på fysisk og psykisk helbred 13

14 Check dig selv Livsforandringer: Tænk tilbage på de sidste 12 måneder. Hvilke større positive og negative ændringer og begivenheder har du og dine nærmeste været ude for. Noter stikord ned i skemaet. Angiv for hver begivenhed, hvor stor positiv og/eller negativ indflydelse den evt. har haft på din livskvalitet ved at skrive et tal fra Nogle begivenheder kan tænkes at have både positiv og negativ indflydelse. Hvis du mangler plads, brug J-rubrikken eller et ekstra stykke papir. Hvilken indflydelse har begivenheden haft på din livskvalitet? Skriv et tal fra 1-10: A: Sygdom, skade eller ulykke som involverer dig eller din familie? Positiv (1-10) Negativ (1-10) A1 A2 B. Tab Har du eller nogen i din familie mistet en nærtstående person? B1 B2 C: Har du eller din partner oplevet graviditet, fødsel, familieforøgelse? C1 C2 D: Ændringer i dine relationer (ægteskabet, venner, konflikter, seksuelt, problemer med børnene etc.) D1 D2 E: Adskillelse (Skilsmisse, længerevarende adskillelse, børn flytter hjemmefra, etc.) E1 E2 F: Ændringer i boligforhold (større ombygninger, du flyttede, andre flyttede ind, etc.) F1 F2 G: Uddannelse/skole (Studieskift, påbegyndt ny uddannelse, efteruddannelse etc.) G1 G2 H: Arbejdssituation (jobskifte, omorganisering, nye opgaver, overarbejde, konflikt, nedskæringer etc.) H1 H2 I: Større ændringer i økonomiske forhold (lån, gæld, arv, etc.) I1 I2 J: Andet (skuffelser, problemer, ændringer, positive begivenheder) J1 J2 J3 J4 14

15 Tæl din samlede positive score og din samlede negative score sammen. Overvej følgende: Hvordan ser balancen ud? Er den positiv eller negativ? Når du betragter din samlede score: kan du selv fornemme en sammenhæng mellem denne score og din egen oplevelse af dit stressniveau og dit psykiske og fysiske velbefindende? Er der mange forandringer eller måske for få? Nogle livsbegivenheder hænger sammen med vores alder, og hvor vi befinder os i vores liv. Kan du i din besvarelse se nogen sammenhæng mellem de livsbegivenheder, du har været ude for og dér, hvor du befinder sig i din livscyklus? Livsbegivenheder kan både opleves som positive og negative. Når du ser på de livsbegivenheder, du har været ude for: hvilke har været med til at tappe dig for energi, og hvilke har bidraget til at give dig energi? Psykiske og fysiske stress-symptomer. Tænk på de sidste 4 uger og vurder hvor ofte du har haft det som beskrevet i sætningerne i skemaet. Tegn en cirkel om det tal, der passer bedst til din oplevelse. 0 = aldrig; 1 = en enkelt gang eller to; 2 = en gang om ugen; 3 = flere gange ugentlig; 4 = hele tiden/hver dag 1A F Har følt mig udkørt A F Har haft svært ved at slappe af B F Har følt mig afslappet og veltilpas A F Har haft svært ved at falde i søvn B F Har følt mig udhvilet A F Har følt mig fysisk udmattet A F Har sovet dårligt og uroligt B F Har følt mig energisk A F Har haft hovedpine A F Har haft ondt i maven A F Haft muskelspændinger A F Har været træt A P Følt mig stresset B P Følt jeg havde check på tingene A P Har haft svært ved at koncentrere mig A P Haft humørsvingninger A P Været bekymret over ting, jeg ikke havde indflydelse på A P Har haft svært ved at træffe beslutninger B P Følt at tingene udviklede sig, som jeg ønskede det A P Har været irritabel eller opfarende

16 0 = aldrig; 1 = en enkelt gang eller to; 2 = en gang om ugen; 3 = flere gange ugentlig; 4 = hele tiden/hver dag 21A P Har følt mig nedtrykt og trist A P Har manglet selvtillid B P Har følt mig fuld af energi A P Har haft svært ved at huske A P Følt mig anspændt B P Følt mig interesseret og engageret i mine aktiviteter A P Har haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse A P Følt mig rastløs B P Følt mig rolig A P Følt at vanskelighederne hobede sig sådan op, at jeg ikke kunne klare dem A P Følt vrede over ting, jeg ikke havde indflydelse på Tæl først din score sammen for A- og B-spørgsmålene markeret med et F og indfør dem i de relevante rubrikker nedenfor. Beregn derefter Total Fysisk score ved at trække B- scoren fra A-scoren. Gentag proceduren for A- og B-spørgsmålene markeret med P, hvilket resulterer i din Total Psykisk score. A-spørgsmål (F) B-spørgsmål (F) (0 48) Total Fysisk Fysisk minus = A-spørgsmål (P) B-spørgsmål (P) (0 76) Total Psykisk Psykisk minus = Total (0 124) Betragt din samlede fysiske og psykiske symptom-score. Overvej først din psykiske score. Hvis din score er over 15, er der formodentlig tale om nedsat trivsel i et vist omfang. Hvis din score er over 30, er din trivsel formodentlig en del ringere, end den kunne og burde være. Er din score over 40, er din trivsel betydeligt nedsat, og du bør seriøst overveje, hvad du kan gøre ved situationen. Uanset resultatet: Hvad kan dine psykiske stresssymptomer skyldes? Kan du se nogen sammenhæng med evt. aktuelle forandringer og udfordringer i dit liv? Hvis din fysiske score er over 10, overvej, hvad dine symptomer kan skyldes. Skyldes de din arbejds- eller livssituation, er de midlertidige, eller kan de skyldes andre forhold? Skyldes din score et par symptomer, eller scorer du jævnt på flere symptomer? Hvis din fysiske score er omkring de 20 eller derover, bør du tænke over dit helbred. Hvis din score er over 25, bør du få en helbredsundersøgelse. Selvom din score er lavere, bør du også overveje en helbredsundersøgelse, hvis der er et eller flere negative symptomer, hvor du har scoret 3 eller 4. Brug under alle omstændigheder din sunde fornuft. 16

17 Hvordan ser sammenhængen mellem din fysiske og din psykiske score ud? Har du høje scores på flere af de fysiske spørgsmål og lave scores på de fleste psykiske spørgsmål, kan det være et tegn på, at dine fysiske symptomer skyldes noget andet end stress. Hvis du har høje scores på psykiske spørgsmål og relativt høje scores på fysiske spørgsmål, kan det være tegn på stress og begyndende udbrændthed (se afsnit om udbrændthed). 17

18 Gode råd til medarbejderen Begrebet stress omtales ofte i medierne og daglig tale, men er ofte vagt og upræcist. En person mener måske travlhed mens en anden mener depression eller udbrændthed. En forudsætning for at kunne håndtere stress er, at vi har tilstrækkelig viden og præcise definitioner af stress. Stressbegrebet Akut og kronisk stress Årsager Stress og helbred Kend symptomerne Tag dem alvorligt Stress skyldes ikke travlhed i sig selv, men kan defineres som resultatet af situationer, som vi føler os tvungne til at forholde os til, og hvor vi oplever, at vores ressourcer ikke slår til i fht de krav, situationen indebærer. Akut stress er resultat af kortvarige belastninger, hvor vi er i stand til at håndtere stresspåvirkningen. Kronisk stress er resultat af længerevarende krav og udfordringer, som vi oplever belastende, og som vi ikke har kunnet påvirke i tilstrækkelig grad. Stress kan være forbundet med flere og større livsforandringer og med belastende livs- og arbejdsvilkår. Den generelle samfundsudvikling kan også tænkes at stille nye krav til os, som øger risikoen for stress. Kronisk stress er forbundet med nedsat psykisk og fysisk trivsel og øget risiko for helbredsproblemer. Stress hører til blandt de hyppigst forekommende årsager til forringet helbred. Kend til de mulige psykiske og fysiske symptomer på stress. Undersøg omfanget af dine egne symptomer og overvej, om de har sammenhæng med dine aktuelle arbejds- og livsvilkår. Hvis du har symptomer over længere tid, bør du tage dem alvorligt. Søg læge ved vedvarende fysiske symptomer. Hvis du har mange psykiske symptomer over længere tid, tal med dine nærmeste og søg professionel rådgivning. 18

19 Opgaver i organisationen Der tales og skrives meget om stress, men begrebet anvendes ofte vagt og upræcist. At ville forholde sig til stress på arbejdspladsen forudsætter at medarbejdere og ledelse har tilstrækkelig viden og fælles definitioner af stress. Stressbegrebet Forskellighed Stress på arbejdspladsen Arbejdsrelateret stress er resultatet af situationer og krav, som medarbejderen føler sig tvunget til at forholde sig til, men hvor medarbejderen oplever, at hans eller hendes evner og ressourcer ikke slår til. Medarbejdere er forskellige, og hvad der opleves som stressende af en medarbejder vil ikke nødvendigvis opleves som stressende af en anden. Stress betyder nedsat trivsel og forringet helbred for medarbejderne og nedsat effektivitet og produktionstab for organisationen. Det anbefales, at organisationen løbende monitorerer stressniveauet på arbejdspladsen og medarbejdernes trivsel med henblik på at minimere omfanget af stress (se bl.a. afsnit om det psykiske arbejdsmiljø) 19

20 UDBRÆNDTHED Udbrændthed er en tilstand af følelsesmæssig og fysisk udmattelse, som kan opstå efter længere tids vedvarende arbejdsbetinget stress. Udbrændthed kan opstå, når man igennem længere tid oplever, at man ikke kan leve op til de krav, man føler, man skal indfri. Udbrændthed betyder, at man føler sig drænet for energi og mister sin motivation og interesse for de opgaver, man har påtaget sig. Den udbrændte føler sig træt og følelsesmæssigt udmattet, mister gradvist indfølelsesevne og interesse i andre mennesker og bliver gradvist mere deprimeret, irritabel, negativ og kritisk. Den udbrændte føler sig fanget i en fælde og oplever en grundstemning af hjælpeløshed og håbløshed. Den udbrændte oplever sig værdiløs og bliver stadig mindre produktiv. Selvom udbrændthed kan skyldes stress, er udbrændthed andet og mere end stress. Mens stress handler om at give for meget af sig selv i arbejdet, har den udbrændte ikke noget tilbage at give. Mens den stressede stadig kan have en tro på, at han eller hun vil få det bedre, hvis der bliver gjort noget ved situationen, er den alvorligt udbrændte så langt ude, at han eller hun føler sig tom, deprimeret, opgivende og ligeglad med det hele. Symptomerne på udbrændthed kan minde om symptomerne på depression, men mens udbrændthed er et resultat af stress, kan man kan godt blive deprimeret uden at være stresset. Hvis der ikke gøres noget, kan alvorlig udbrændthed true personens helbred, arbejde og relationer til andre. Udbrændthed er heldigvis ikke hyppigt forekommende, men hvis en person er alvorligt udbrændt, har han eller hun meget svært ved selv at gøre noget ved det og har brug for professionel hjælp. Selvom man ikke er udbrændt, er det vigtigt at være opmærksom på signaler på udbrændthed. Jo tidligere, man opdager problemerne, jo lettere er det at forebygge dem. Risikofaktorer: Undersøgelser tyder på, at følgende aspekter ved din arbejdssituation og dine reaktioner kan være med til at øge risikoen for udbrændthed. Du har alt andet lige større risiko for udbrændthed Hvis du arbejder med mennesker, specielt hvis du varetager en hjælperrolle. Hvis der er særlige krav om at være indfølende og omsorgsfuld. Når der er stor risiko for fiasko, dvs. at det, du vil opnå, ikke lykkes. Når du har få muligheder for indflydelse og kontrol over din arbejdssituation. Når du har svært ved at forudsige resultaterne af din indsats. Når der er stor risiko for at møde negative og urimelige reaktioner fra dine kunder, kollegaer eller medarbejdere. Hvis du arbejder med opgaver, der er i modstrid med dine personlige værdier. 20

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Er du ramt af stress?

Er du ramt af stress? Camila Pearl Er du ramt af stress? Sådan bliver du stressfri Langt flere, end vi kan se, er ramt af stress eller på vej til at blive det. Kun få personer har den fine kombination af ekspertise, dyb menneskeforståelse

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Stress: Forebyggelse & håndte- ring

Stress: Forebyggelse & håndte- ring Stress: Forebyggelse og håndtering Stress: Forebyggelse & håndte- ring Peter har altid været firmaets mand - altid først på arbejde - altid sidst hjem og altid positiv over for arbejde og kolleger Peter

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Psykiskarbejdsmiljø og trivsel VINSA

Psykiskarbejdsmiljø og trivsel VINSA Psykiskarbejdsmiljø og trivsel VINSA den 11. oktober 2012 v/ Maja Frahm Oue, socialrådgiver/psykoterapeut Psykisk arbejdsmiljø er forholdet mellem: Organisatorisketeknologiskeog sociale forhold på arbejdspladsen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

DEN MODERNE FAMILIE og STRESS. Gideon Zlotnik Børnepsykiater

DEN MODERNE FAMILIE og STRESS. Gideon Zlotnik Børnepsykiater DEN MODERNE FAMILIE og STRESS Gideon Zlotnik Børnepsykiater Stress: Definition ANGST ELLER FRYGT FANTASI ELLER VIRKELIGHED På grund af SANSNING AF EN TRUSSEL UDLØSER INDRE ALARM STRESSHORMONER FYSISKE

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere