Fra tab til trivsel. Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra tab til trivsel. Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer"

Transkript

1 Fra tab til trivsel Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 13 Resumé 15 Forløb 17 Fokuspunkter 19 Kvindernes respons 20 Anbefalinger 1 23 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel, baggrund og teori Resultater fra en fokusgruppeundersøgelse Forskelle på mænd og kvinder i stofbrug Indledende betragtninger om problemfeltet: Traumatisering, PTSD og PTSD-lignende symptomer Hvordan kan man forstå traumatisering? Hvad er PTSD: Post Traumatic Stress Disorder? Beskrivelse af teori og metode brugt i gruppeforløbene Kognitiv adfærdsterapi Om grundantagelser, leveregler, negative automatiske tanker Analyseredskabet Diamanten Den kognitive sagsformulering Acceptance and Commitment Therapy, ACT Gruppeudviklingsteorier 2 45 Forberedelse til gruppeforløbene Formål og behandlingsmål Rammer og struktur Gruppeforløbene Rammerne Gruppelederne Struktur på hver session Mål, dokumentation og evaluering

4

5 Rekruttering og individuel gruppeforberedelse Hvordan blev rekrutteringen grebet an? Hvad prægede særligt forsamtalerne? Hvad lagde kvinderne særligt vægt på, når de sagde ja til deltagelse? Opsummering af udfordringerne ved rekruttering og den individuelle gruppeforberedelse Oversigt over gruppeforløbene Beskrivelse af gruppedeltagerne Kvindernes alder Kvindernes misbrug Kvindernes behandlingserfaring Psykiatrisk udredning Børn Bolig Systemkendte tab og traumer 3 67 Beskrivelse af metode gennem caseeksempler Fokus på indsigt og samarbejde Caseeksempel Fokus på den sokratiske dialog Caseeksempel Fokus på identifikation og analyse i hverdagssituationer/tanker og følelsers indhold, form og funktion Caseeksempel Fokus på kreativ håbløshed og undgåelsesstrategier Caseeksempel Fokus på ressourcer og værdier Caseeksempel Caseeksempel Fokus på praktiske eksperimenter, arbejdet med hverdagssituationer Caseeksempel Caseekesempel Fokus på en samlet sagsformulering med henblik på opnåelse af en større psykologisk fleksibilitet Caseeksempel

6

7 Situation Situation Situation Nye leveregler/strategier Hjemmeopgaver Udvikling i forhold til problemliste og målsætning Afrunding og anbefalinger Refleksioner over fremmøde og kontakt mellem sessionerne. Hvor mange kvinder mødte op? Refleksioner over frafald og afbud Refleksioner over kontakt mellem sessionerne Hvad gik kvinderne videre til efter gruppeforløbene? Sammenfatning af gruppedeltagernes udbytte: kvindernes udsagn Kvindernes udsagn: Den relationelle sårbarhed At være i en kvindegruppe, adskilt fra mændene og resten af behandlingen Refleksioner over eget stofbrug og stofbehandling Betydningen af at se sig selv i et nyt lys Konklusioner og sammenfatning Den relationelle sårbarhed Metoden At blive taget alvorligt Ressourcer og værdier Kønsopdelt behandling Koblingen til tab og traumer/en anden vinkel på misbrugsbehandling Implementering og forankring Anbefalinger i forbindelse med implementering 153 LITTERATUR 157 Bilagsoversigt 158 BILAG

8

9 FORFATTERENS FORORD I denne rapport fremlægges resultaterne af et pilotprojekt Fra tab til trivsel, som primært har bestået af to gruppeforløb til stofbrugende kvinder med tab og traumer i KABS 1, i perioden marts 2008 til juni I alt ti kvinder deltog i pilotprojektet, og selvom dette er en forholdsvis lille gruppe, er kvindernes problemstillinger og rapportens pointer gældende for mange andre kvinder i KABS og i overensstemmelse med resultaterne fra andre undersøgelser. Gruppeforløbene Fra tab til trivsel og indeværende rapport er udarbejdet som et af elementerne i Projekt Kvindeedukation, som er et udviklingsprojekt finansieret af satspuljemidler. Det blev igangsat i sommeren 2007 og blev afsluttet i starten af Herefter er det intentionen, at hele eller dele af projektet skal implementeres i det samlede behandlingstilbud i KABS. Projekt Kvindeedukation KABS Fokusgruppeundersøgelse KABS, ) KABS er Glostrup kommunes misbrugscenter. Centret leverede i 2009 misbrugsbehandling til ca borgere fra 18 forskellige kommuner. Pilotprojekt Fra tab til trivsel Marts 2008 december 2009 Pilotprojekt Netværkstilbuddene Kvindeliv og Kvindeklub Oktober 2008 december 2009 National konference Kvinder i udsattesystemet November

10 10

11 Projekt Kvindeedukation blev indledt med en fokusgruppeundersøgelse blandt 23 kvindelige brugere i KABS i august/september Resultaterne fra fokusgruppeundersøgelsen er formidlet i midtvejsrapporten At blive taget alvorligt (Ludvigsen og Lydolph 2007) og er baggrund for dels gruppeforløbene Fra tab til trivsel og dels netværkstilbuddene Kvindeliv. Sidstnævnte er netværksskabende grupper oprettet for kvinderne i KABS regionale afdelinger og ledet af sygeplejersker (se bilag 2). Netværksgrupperne er blevet implementeret i behandlingen i Som led i Projekt Kvindeedukation blev endvidere afholdt en national konference, Kvinder i udsattesystemet, i november 2009, omhandlende udsatte kvinders skæbne i det sociale hjælpesystem. Gruppeforløbene Fra tab til trivsel blev varetaget af projektleder og kognitiv adfærdsterapeut Tine Lydolph og kognitiv adfærdsterapeut Liselotte Kaae Veistrup. Liselotte har været eksternt ansat i projektet og har bidraget med værdifulde erfaringer og nye vinkler fra sit arbejde som psykoterapeut ved Hillerød Hospital. En stor og særlig tak skal rettes til psykolog Erling Groth, behandlingsleder i Oasis, der var gruppeledernes supervisor. Erling har med baggrund i sit arbejde med traumatiserede flygtninge og misbrugsbehandling ydet kompetent og reflekterende støtte i processen. Endvidere en særlig tak til Kathrine Bro Ludvigsen, der har været en meget vigtig og inspirerende samarbejdspartner gennem hele projektet samt været hovedkoordinator for konferencen Kvinder i udsattesystemet. Endelig en varm tak til kvinderne, der deltog i Fra tab til trivsel, for deres deltagelse, engagement og værdifulde feedback. En stor tak til Michella Risbo Petersen for brug af hendes inspirerende billeder til rapporten. Michella deltager i en af projektets netværksgrupper. God læsning! Tine Lydolph projektleder 11

12 12

13 RESUMÉ I behandlingshverdagen er der mange udfordringer og dilemmaer for stofbrugende kvinder at håndtere: Frygten for systemets kontrol og sanktionsmuligheder som f.eks. at få frataget sine børn, miste samværsrettigheder, blive sat ned i medicin eller ikke at få bevilliget en ønsket behandling af en kommune etc. Endvidere kæmper kvinderne med angst for fordømmelse og stigmatisering og har ønsket om at værne om privatlivet og selv sætte grænser for, hvad der tales om i behandlingen. På den anden side har mange af kvinderne brug for netop behandlingssystemets hjælp til eksempelvis svære tab og traumatiske hændelser i deres liv. Sådanne dilemmaer kan have den konsekvens, at kvinderne isolerer sig og afholder sig fra at dele vigtige oplevelser og erfaringer med andre mennesker, netværk såvel som behandlere. I en række undersøgelser om livsomstændigheders betydning for graden af traumatisering konkluderes det, at traumatiseringsgraden øges med fraværet af støttende sociale forhold og mulighed for deltagelse i sociale fællesskaber. Sammenholdes dette med stofbrugernes hverdag, som for manges vedkommende består af eksklusion fra den sociale sammenhæng i samfundet, marginalisering, fattigdom og manglende netværk, giver det en meget stor sårbarhed for traumatiske begivenheder samt meget ringe betingelser for efterfølgende naturlig heling af disse. Denne viden understreger, hvor vigtigt det er, at kvinderne i Fra tab til trivsel hjælpes med at mestre, fastholde og vedligeholde sociale kontakter, der er meningsfulde for dem. På baggrund af forskning er der belæg for at sige, at stofbrugende kvinder i højere grad end mænd har været udsat for traumatiske begivenheder samt, at kvinder er mere medtagne end mænd, fysisk, psykisk og socialt, når de søger behandling. Ligeledes har kvinders vej ind i stofmisbrug generelt set været mere præget af selvmedicinering som mestringsstrategi og løsning på svære problemer. Således angiver kvinder, i højere grad end mænd, stoffrihed som skræmmende og uoverskueligt, når behandling søges. Samlet set fremstår et billede af en målgruppe stofbrugende kvinder der i høj grad har brug for bevågenhed og særlige tilbud i behandlings- 13

14 resumé systemet, der bredt kan adressere og hjælpe med konsekvenserne af et liv med svære tab og traumer i bagagen, snarere end et for ensidigt fokus på stofmisbruget. Vi har derfor været interesserede i at udvikle et terapeutisk gruppeforløb til traumatiserede stofbrugende kvinder, som de kan tilbydes i KABS. Et behandlingstilbud der ikke kræver, at kvinderne opgiver deres væsentligste mestringsstrategi (stofferne), før de har identificeret og afprøvet nye, der virker. Dette sker med afsæt i de problemer, kvinderne aktuelt oplever mest nærværende i deres hverdagsliv. Metoden i gruppeforløbene er kognitiv adfærdsterapi med inspiration fra ACT (Acceptance Commitment Therapy) og gruppeudviklingsteorier fra Ken Heap. I kognitiv adfærdsterapi er fokus på det specifikke indhold i hverdagssituationer, ligesom hovedvægten i terapien ligger i nutid og fremtid. Det er en vigtig pointe, at klienten selv definerer, hvad der er problematisk, og hvad der skal arbejdes med i de givne situationer. Afhængig af den psykiske lidelses karakter (angst, depression, personlighedsforstyrrelser m.v.) anvendes forskellige modeller og strategier for videre interventioner. I ACT vægtes at knytte handling og adfærd tæt til det enkelte menneskes livsværdier, hvorfor en del af terapien sigter mod at identificere disse livsværdier. Nogle nøgleord fra ACT er således: Personlige livsværdier, engageret handling på baggrund af specifikke adfærdsanalyser, accept og undgåelse. 14

15 Forløb Hypotesen i pilotprojektet er, at kvindernes stofbrug, der har rod i selvmedicinering, vil reduceres, hvis kvinderne hjælpes med deres problemer og plagsomme følelser i hverdagslivet (ofte grundet tab og traumer) og får hjælp til at identificere egne personlige livsværdier og ressourcer. Pilotprojektet Fra tab til trivsel har bestået af to gruppeforløb à 12 gange til i alt ti kvinder i KABS. Kvinderne var stort set ikke psykiatrisk udredt, og alle havde et aktivt stofbrug. Gruppeforløbene blev fulgt op af henholdsvis individuelle samtaler og opfølgninger i gruppe. Forløbene blev varetaget af Liselotte Kaae Veistrup og Tine Lydolph, som begge har en terapeutisk efteruddannelse i kognitiv terapi og ACT. Fra KABS s journaliseringssystem KLABS, er der trukket data om kvinderne, der deltog. Alle ti kvinder har et mangeårigt misbrug bag sig; fra 7 til 46 år (median på 33 år) sammenholdt med en noget kortere tid i behandlingssystemet (median på 12 år). Otte af de ti kvinder har børn. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at kvindernes tab og traumer er fraværende eller underbeskrevet i journalerne sammenlignet med de tab, vi fandt gennem gruppeforløbene. Dette kan på flere måder være problematisk i behandlingsarbejdet og den tværfaglige koordination. Hvis tendensen er, at kvindernes tab og traumer overses i behandlingen, risikerer denne i sig selv at blive et invaliderende miljø i og med, at kvindernes problemer ikke forstås, afvises eller bagatelliseres ligesom behandlingsmetoder simplificeres i forhold til graden eller arten af vanskeligheder. Denne diskrepans mellem kvindernes svære erfaringer og den manglende beskrivelse af disse i journalerne forekommer endvidere problematisk, hvis det forholder sig, som hypotesen i pilotprojektet siger, nemlig at en stor del af kvindernes stofmisbrug kan være en selvmedicinering og dermed mestring af tidligere tab og traumatiske oplevelser. Udfordringerne ved rekrutteringen og den individuelle gruppeforberedelse var mange og kan opsummeres som følgende: 15

16 resumé Kvinderne har et mere eller mindre aktivt stofbrug. Kvindernes ofte vanskelige livssituation og helbredssituation kan afstedkomme akutte problemstillinger, der forhindrer kvinden i at møde op til aftalte gruppetilbud. Kvinderne har mange dilemmaer og forbehold over for systemet samt en stor relationel sårbarhed over for behandlere og andre brugere, hvilket kan afstedkomme udeblivelse og fravær fra et påbegyndt tilbud. Erfaringerne fra pilotprojektet peger på, at rekrutteringen og kontinuiteten er mulig, dels ved en længere intensiv opvarmningsfase før start af behandlingstilbuddet, dels af intensiv og respektfuld opfølgning undervejs i forløbet. Indholdet af denne kontakt (personlige samtaler og telefonsamtaler) skal identificere forbehold og bekymringer ved deltagelse i behandlingen. At tage kvinderne alvorligt med deres tvivlrådighed og forsigtighed viste sig at være en meget vigtig prioritering i rekrutteringen og en måde at tage højde for både den relationelle sårbarhed og kvindernes mange konkrete dilemmaer. Dokumentation og evaluering af gruppeforløbene blev udført ved hjælp af fremmødedokumentation, en detaljeret logbog ført af gruppelederne og ved en kvalitativ evaluering med hver enkelt kvinde efter gruppernes afslutning. 16

17 Fokuspunkter I tredje del af rapporten gives en gennemgang af udvalgte fokusområder fra den kognitive adfærdsterapi og ACT, som har været særligt væsentlige for arbejdet med gruppeforløbene i Fra tab til trivsel. Disse illustreres med caseeksempler, der trækker på erfaringerne fra de to gruppeforløb, men understøttes også mere bredt af erfaringerne fra Projekt Kvindeedukation i sin helhed. I denne del af rapporten får man således et indblik i, hvordan vi arbejdede med metoden i gruppeforløbene. Caseeksemplerne giver endvidere indblik i kompleksiteten af de meget store vanskeligheder, kvinderne kæmper med i hverdagen. Overordnet er fokusområderne følgende: Analyse og indsigt i hverdagsproblemerne med udgangspunkt i typisk vanskelige situationer Kortlægning af personlige livsværdier og ressourcer Kortlægning af alternative tilgange til problemerne, nye mestringsstrategier og problemløsning Træning af nye mestringsstrategier Udarbejdelse af en samlet sagsformulering, der bygger på kvindernes egne sammenhængsforklaringer Gruppeforløbene med kvinderne i KABS har således haft et fokus på analyse, indsigt og forståelse af hverdagssituationer hvad angår problemer såvel som ressourcer samt identificering og træning af nye mestringsstrategier. Hen ad vejen er disse hverdagsproblemer blevet udvidet med en fælles undersøgelse af, hvilke hændelser og erfaringer der har været med til at skabe dem, herunder sammenhænge med tidligere tab og traumer. En fælles udarbejdet sagsformulering, en undersøgende tilgang og en villighed til, fra terapeutens side at justere sine indtryk eller justere på sagsformuleringen vil endvidere modvirke, at ansvaret for relationelle problemer mellem terapeut og klient automatisk placeres hos klienten. Det vil sige modvirke, at klientens adfærd automatisk fortolkes som en bekræftelse af klientens diagnose eller gives den lidet flatterende betegnelse modstand, der jo så henviser til klientens modstand. 17

18 resumé Da kvinderne næsten altid vender manglende succes i behandlingen indad, til selvbebrejdelser og negative konklusioner om sig selv, anser vi det for en væsentligt del af gruppeforløbet at identificere kvindernes personlige livsværdier. I en verden, der kan opleves broget og kaotisk, er personlige livsværdier konsistente, og når disse bliver styrende for retningen i behandlingen, optimeres relevans og mening i de mål, kvinderne sætter sig. Således var den konkrete formulering af værdier hvad hver enkelt kvinde egentlig ønskede at forfølge i sit liv et vigtigt styringsredskab for nye og alternative strategier; den værdibaserede handling. 18

19 Kvindernes respons I fjerde del af rapporten gives blandt andet et indblik i kvindernes udsagn fra de individuelle evalueringssamtaler. Disse samtaler tjente som arbejdsredskab i forhold til behandlingen, men bidrog tillige med vigtige oplysninger om, hvad kvinderne anså for vigtigt i behandlingen. Her var ikke mindst refleksioner over den relationelle sårbarhed et gennemgående fokus. Frygten for at blive irettesat, betvivlet eller bedraget i kontakten til de andre kvinder eller gruppelederne, var konstant på spil for kvinderne. Kvinderne udtrykte stort behov for tid til at vurdere disse oplevede risici uden at få leveret et færdigt bedste svar fra gruppelederne og uden at møde en forudindtaget holdning til årsagsforklaringer på denne oplevelse af fare. Selvom kvindernes udsagn bekræfter, at de relationelle trusler i høj grad er i spil for kvinderne, tænker vi ikke, at metodetilgangen alene skal rette sig mod at skabe den gode relation. Den gode relation er en grundlæggende forudsætning for det arbejde, den kontrakt, der skal etableres mellem gruppeledere og gruppedeltagere, men kan ikke isoleret set katalysere forandring. Hertil kræves specifikke værktøjer, og de kognitive metoder med udgangspunkt i det hverdagsrelaterede og situationsspecifikke har i dette pilotprojekt vist sig særdeles anvendelige. Endvidere reflekterer kvinderne i evalueringssamtalerne over deres stofbrug. Selvom formålet med gruppeforløbet ikke direkte har været stoffrihed, fortæller de fleste af kvinderne om, at de undervejs i gruppeforløbet har mindsket eller stoppet deres sidemisbrug. Ligesom de også fortæller, at der er brug for at fortsætte med arbejdet fremover, hvis forandring og udvikling i forhold til stofbrug skal holdes ved lige. Når kvinderne lykkes med at mestre det, de selv oplever som allermest vanskeligt i deres hverdag, er det ikke nødvendigt i samme grad at dulme sig med medicin eller stoffer. Og det har for flere af kvinderne vakt en lyst til og et håb om at kunne bedre deres liv. 19

20 resumé Anbefalinger Vigtige fremtidige fokuspunkter i forhold til implementering af Fra tab til trivsel deles i rapporten op i flere anbefalinger for henholdsvis gruppeledere, indholdet i gruppeforløbet, ledelsesstrategi og efterværn. I forhold til gruppelederne, anbefales det blandt andet: At to kvindelige gruppeledere kører gruppen, og at der afsættes 2 x 10 timer ugentligt til dette. Der er dels et stort arbejde i forhold til rekruttering og i forhold til kontakt mellem sessionerne. Dels vil stabiliteten sikres med to gruppeledere, da der vil være stor sårbarhed for kvinderne i forhold til aflysninger. Ud over dette er der forberedelse og opgaver i tværfaglige sammenhænge. At gruppelederne har en psykoterapeutisk uddannelse (psykoterapeut eller psykolog) med vægt på kognitive adfærdsterapeutiske kompetencer. Vi har prioriteret en individuel og fleksibel tilpasning af hvert enkelt gruppeforløb frem for en manualbaseret tilgang. Dette fordrer en psykoterapeutisk uddannelse, hvor man frit kan veksle mellem de terapeutiske redskaber. I forhold til gruppeforløbet, anbefales det blandt andet: At kvinderne kan starte i tilbuddet på trods af stofbrug og manglende psykiatrisk udredning. Hvis stoffrihed og rette psykiatriske vurderinger skal komme først, er det meget muligt, at disse kvinder aldrig får et relevant tilbud. At kvinderne støttes til at omsætte gruppearbejdet og de nye færdigheder til deres hverdag gennem et tilbud om åben telefonvagt mellem sessionerne. Dermed gives kvinderne mulighed for en akut vejledning i afprøvning af nye mestringsstrategier i de vanskelige hverdagssituationer. 20

21 I forhold til efterværn, anbefales det blandt andet: At der tages højde for planlægning af et efterværn for kvinderne, således at kontakten ikke brydes brat efter afslutning af enten gruppeforløb eller efterfølgende individuelt forløb. At der gives mulighed for individuelle samtaler og telefonkontakt i dette efterværn. 21

22

23 DEL 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel

24 24

25 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel 1Baggrund og teori I det følgende gennemgås baggrunden for udviklingen af det terapeutiske gruppetilbud Fra tab til trivsel til stofbrugende kvinder. Formålet er her at synliggøre de problemstillinger, vi anså som væsentlige at tage højde for, dels i rekrutteringen til gruppeforløbene, dels i selve gruppearbejdet. 1.1 Resultater fra en fokusgruppeundersøgelse I løbet af efteråret 2007 har Projekt Kvindeedukation lavet en fokusgruppeundersøgelse blandt kvinderne i KABS, med det formål at få brugerperspektivet inddraget i forhold til den videre planlægning af kvindetilbud i KABS. Hvad kvinderne her bidrog med, er formidlet i første delrapport fra projektet: At blive taget alvorligt, om stofbrugende kvinders syn på behandling og hjælp (Ludvigsen og Lydolph 2007). I gruppeinterviewene fra fokusgruppeundersøgelsen efterspurgte kvinderne hjælp til at få hverdagen til at fungere; at få konkret hjælp til konkrete hverdagsproblematikker. Flere af kvinderne efterspurgte også en gruppe for de kvinder, der har været udsat for traumatiske oplevelser, eksempelvis nogle af dem, der tidligere har arbejdet som eller stadig arbejder som prostituerede. Kvinderne ønskede (blandt andet) en gruppe, hvor man dels kunne dele sine oplevelser med andre kvinder, dels få nogle redskaber til mestring af symptomer, de oplevede at have i hverdagen (angst, flash back, mareridt, depression, mange kropslige symptomer). Flere kvinder ønskede også hjælp til fastlåste uforløste sorgreaktioner (tab etc.) med følgevirkninger som eksempelvis depression og isolation. I rapporten over fokusgruppeundersøgelsen peges endvidere på, hvordan kvindernes mange dilemmaer og vanskeligheder i deres møde med behandlingssystemet og deres udfordringer i hverdagslivet kan have den konsekvens, at de bliver isolerede fra at dele deres oplevelser, erfaringer og ikke taler med nogen om egne vigtige problemstillinger. Dette kan eksempelvis være specifikke problemstillinger relateret til prostitutions- 25

26 miljøet og omhandlende PTSD-lignende symptomer fra traumatiske hændelser som overgreb, vold etc. Det kan også være traumer opstået i mødet med behandlingssystemet. Flere kvinder har eksempelvis traumatiske oplevelser med sig fra døgnbehandling (ofte mange år tilbage) eller har erfaringer gennem opvæksten med svigt og overgreb (tidlige traumer) såvel i familiens varetægt som i systemets. Det kan også dreje sig om traumatiske oplevelser i forbindelse med fjernelse af egne børn, eller hvad man kan betegne som uforløste fastlåste sorgreaktioner (tab, dødsfald) med eksempelvis depression til følge. Del 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel - baggrund og teori Fælles for kvinderne uanset typen af traumatisering er ofte isolationen fra sociale aktiviteter og relationer samt ensomhed; belastningsreaktionerne bliver af kvinderne ofte lagt på egne skuldre jævnfør det er mig, der er forkert/noget galt med (igen) frem for det er normalt og alment menneskeligt at have sådanne reaktioner oven på de oplevelser, jeg har haft. Kvinderne i fokusgruppeundersøgelsen påpegede, at mange af disse problemstillinger forblev skjulte i behandlingen, når der i eksempelvis gruppetilbud var overvægt af mandlige deltagere. Dette var dog langt fra det eneste dilemma, kvinderne talte om; mange andre dilemmaer og vanskeligheder i deres møde med behandlingssystemet var nødvendige at undersøge og forsøge at forstå, ved planlægning af et nyt tiltag som eksempelvis Fra tab til trivsel. Nogle af disse erfaringer og dilemmaer, som vi gennem fokusgruppeundersøgelsen blev opmærksomme på, kan opsummeres på følgende måde: Kvinderne har mange erfaringer med at blive mødt med diffuse og uklare kriterier fra behandlingssystemets side. Eksempelvis ved vurdering af forældreevne, hvornår er man en god nok mor? Der er ofte meget på spil: Frygten for systemets kontrol og sanktions muligheder (angsten for at få frataget sine børn, miste samværsrettigheder, blive sat ned i medicin, at en kommune ikke længere vil betale for behandling m.v.). Angsten for og mange erfaringer med stigmatisering og fordømmelse; at føle sig ekskluderet fra resten af samfundet. 26

27 En del kvinder har tidligere dårlige erfaringer med terapi og behandling, der ikke tager udgangspunkt i en nutidig problemstilling. De protesterer mod den konstante sammenhængsforklaring mellem barndom og misbrug, jævnfør citat fra fokusgruppeundersøgelsen: Problemer kan altså godt starte senere i livet. Ønsket om at værne om privatlivet, at sætte nogle grænser for, hvad man taler om i behandlingen. Når mange ting er på spil, og erfaringer fra tidligere er farvet af dårlige/ traumatiske oplevelser, er der således mange udfordringer og dilemmaer, der skal håndteres i behandlingshverdagen for både kvinderne og behandlerne. Oplevelsen af eller frygten for i behandlingen at blive tjekket, kontrolleret og mistænkeliggjort er til stede i mange behandlingsmøder. Selvom disse oplevelser kan bunde i tidligere (dårlige) erfaringer, bringes de alligevel ofte ind i det nuværende behandlingsforløb. Der er også store udfordringer for kvinderne i det dobbeltliv, mange af dem lever for at undgå stigmatisering og fordømmelse i deres omgivelser. 1.2 Forskelle på mænd og kvinder i stofbrug Ved Projekt Kvindeedukations start blev det endvidere klart, at der er forskelle såvel som ligheder mellem mænd og kvinder i stofbrug på en række områder. Dels ved gennemgang af litteratur på området (eksempelvis udenlandske undersøgelser), dels gennem tidligere nævnte fokusgruppeundersøgelse. I 2008 kom en ny dansk undersøgelse fra Center For Rusmiddelforskning: Kvinder og køn: Stofbrug og behandling (Dahl og Pedersen 2008). Rapporten underbygger vores antagelser om forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder på områder som eksempelvis stofforbrug (- og vejen ind i stofmisbruget), det sociale liv (kønsroller, samliv og forsørgelsesforhold), begrundelser og motivation for at søge behandling samt psykiske og fysiske belastninger og traumer. Denne danske undersøgelse understreger og samler en viden, som hidtil primært har været belyst i udenlandske undersøgelser. Disse mulige forskelle på mænd og kvinder i stofbrug har også været vigtig baggrundsviden i forhold til tilrettelæggelsen af gruppeforløbene Fra tab til trivsel. Derfor opsummeres i de følgende punkter, der har været særligt interessante i tilrettelæggelsen af Fra tab til trivsel med afsæt i omtalte undersøgelse Kvinder og køn: Stofbrug og behandling. 27

28 I relation til vejen ind i stofmisbrug er der både forskelle på og ligheder mellem mænd og kvinder. Begge køn introduceres primært af mænd; af kammerater, mandlige familiemedlemmer og for kvindernes vedkommende kærester. Men for mænd gælder det, at deres fortælling om vejen ind i stofmisbrug, i højere grad end kvinders, er præget af nysgerrighed, spænding, sjov og ballade (Dahl og Pedersen 2008:68). Sammenholdt med dette stammer kvinders debut med psykoaktive stoffer ofte fra smertestillende/beroligende medicin, de har fået i barndom/ungdom fra eksempelvis mor/mormor/praktiserende læge som løsning på psykiske problemer/for at falde til ro/falde i søvn. Denne første oplevelse og effekt huskes af kvinderne og angives senere at hentes i de hårde stoffer (Dahl og Pedersen 2008:75-76). Del 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel - baggrund og teori I forhold til begrundelser og motivation for at søge behandling, angiver mænd hyppigere ønsker om stof- og metadonfrihed, end kvinder gør. For kvinder angives stoffrihed i højere grad skræmmende og uoverskueligt, og er måske ikke lige det, der står øverst på listen, når behandling søges. Kvinders motivation er ofte båret af hensyn til børn, familie og samlever, og problemlisten, de ønsker hjælp til, er i højere grad mangefacetteret (Dahl og Pedersen 2008:11-12). Hvad angår psykiske og fysiske belastninger, kan følgende opsummeres: Kvinder er mere medtagne end mænd fysisk, psykisk og socialt, når de søger behandling. Alvorlige psykiske lidelser er særligt udbredt hos kvinder (f.eks. angstlidelser, depression, forstyrrelser i følelseslivet). Lavt selvværd knyttes signifikant til kvinder. Kvinder er mere tilbøjelige til at påtage sig skyld og selvbebrejdelser end mænd (Dahl og Pedersen 2008:10). Hvad tab og traumer angår, kan nævnes: PTSD forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som mænd (Pedersen 2005:161) % af kvinder i stofbrug har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb (Dahl og Pedersen 2008:10). Op til 62 % af stofbrugende gravide kvinder i døgnbehandling har PTSD (Pedersen 2005:162). 42,5 % af stofbrugere, der har søgt behandling har PTSD (Pedersen 2005:162). 28

29 Undersøgelser peger på, at % af rusmiddelafhængige har en personlighedsforstyrrelse (Pedersen 2005:139). Ovennævnte dilemmaer og viden om kvinder i stofbrug understregede for os behovet for et tilbud til aktivt stofbrugende kvinder i KABS med mulighed for at bearbejde konsekvenserne af mange tab og traumer. Når stofferne for mange kvinder angives som ren hjælp/overlevelse i forhold til svære problemstillinger, er det væsentligt også at kunne tilbyde intensive (terapeutiske) forløb til de kvinder, der ikke magter at blive stoffri, før en egentlig behandling starter. Sammenfattende så vi nødvendigheden af en bred og rummelig tilgang, der kunne tage højde for ovennævnte forskelle mellem mænd og kvinder; f.eks. forskelle i begrundelser og motivation for behandling. Med henblik på at imødekomme de dilemmaer og forbehold kvinder generelt kan have i behandlingen, så vi vigtigheden af, at rammerne og indholdet for gruppetilbuddet var tydelige, gennemskuelige, klart formidlet og med udgangspunkt i konkrete strategier for, hvad der fremmer trivsel i hverdagen. 1.3 Indledende betragtninger om problemfeltet: Traumatisering, PTSD og PTSD-lignende symptomer Hvordan kan man forstå traumatisering? Den overordnede diskussion inden for traumatologien har været ført akademisk i årtier, og et antal af teorier vedrørende posttraumatisk stressforstyrrelses årsag og udvikling er blevet foreslået på baggrund heraf. Aktuelt er kognitiv adfærdsteori en videnskabelig anerkendt interventionsform og en betydningsfuld tilgang i forhold til at behandle forstyrrelser som eksempelvis posttraumatisk stressforstyrrelse hos voksne (Nørgaard Jensen og Thompson 2006:2). PTSD er en psykiatrisk diagnose med definerede diagnostiske kriterier. Derudover eksisterer et stort grænseområde inden for traumatiske begivenheder med efterfølgende psykiske, fysiske og sociale reaktioner. Traume, traumatisk krise, psykisk traume, traumatisk stress, ekstrem stressforstyrrelse og fastlåste og uforløste sorgreaktioner er nogle af de begreber, der anvendes og benyttes 29

Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer fra pilotprojektet Fra tab til trivsel

Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer fra pilotprojektet Fra tab til trivsel STOF nr. 15, 2010 Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer fra pilotprojektet Fra tab til trivsel Hverdagssituationer har vist sig velegnede som indgang til terapeutiske forløb for kvinder: Forlader man

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer

Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer udsat m/k Kvinder, traumer og stofbrug erfaringer Fra tab til trivsel Hverdagssituationer har vist sig velegnede som indgang til terapeutiske forløb for kvinder: Forlader man det ensidige fokus på stofbrug,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Stressbehandlingskonferencen, KU, 8. januar, 2016 Greta Lassen Lund, psykolog Hanne Knudsen, psykolog Dansk Ramazzini

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere