Fra tab til trivsel. Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra tab til trivsel. Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer"

Transkript

1 Fra tab til trivsel Anden delrapport fra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløb for stofbrugende kvinder med tab og traumer

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 13 Resumé 15 Forløb 17 Fokuspunkter 19 Kvindernes respons 20 Anbefalinger 1 23 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel, baggrund og teori Resultater fra en fokusgruppeundersøgelse Forskelle på mænd og kvinder i stofbrug Indledende betragtninger om problemfeltet: Traumatisering, PTSD og PTSD-lignende symptomer Hvordan kan man forstå traumatisering? Hvad er PTSD: Post Traumatic Stress Disorder? Beskrivelse af teori og metode brugt i gruppeforløbene Kognitiv adfærdsterapi Om grundantagelser, leveregler, negative automatiske tanker Analyseredskabet Diamanten Den kognitive sagsformulering Acceptance and Commitment Therapy, ACT Gruppeudviklingsteorier 2 45 Forberedelse til gruppeforløbene Formål og behandlingsmål Rammer og struktur Gruppeforløbene Rammerne Gruppelederne Struktur på hver session Mål, dokumentation og evaluering

4

5 Rekruttering og individuel gruppeforberedelse Hvordan blev rekrutteringen grebet an? Hvad prægede særligt forsamtalerne? Hvad lagde kvinderne særligt vægt på, når de sagde ja til deltagelse? Opsummering af udfordringerne ved rekruttering og den individuelle gruppeforberedelse Oversigt over gruppeforløbene Beskrivelse af gruppedeltagerne Kvindernes alder Kvindernes misbrug Kvindernes behandlingserfaring Psykiatrisk udredning Børn Bolig Systemkendte tab og traumer 3 67 Beskrivelse af metode gennem caseeksempler Fokus på indsigt og samarbejde Caseeksempel Fokus på den sokratiske dialog Caseeksempel Fokus på identifikation og analyse i hverdagssituationer/tanker og følelsers indhold, form og funktion Caseeksempel Fokus på kreativ håbløshed og undgåelsesstrategier Caseeksempel Fokus på ressourcer og værdier Caseeksempel Caseeksempel Fokus på praktiske eksperimenter, arbejdet med hverdagssituationer Caseeksempel Caseekesempel Fokus på en samlet sagsformulering med henblik på opnåelse af en større psykologisk fleksibilitet Caseeksempel

6

7 Situation Situation Situation Nye leveregler/strategier Hjemmeopgaver Udvikling i forhold til problemliste og målsætning Afrunding og anbefalinger Refleksioner over fremmøde og kontakt mellem sessionerne. Hvor mange kvinder mødte op? Refleksioner over frafald og afbud Refleksioner over kontakt mellem sessionerne Hvad gik kvinderne videre til efter gruppeforløbene? Sammenfatning af gruppedeltagernes udbytte: kvindernes udsagn Kvindernes udsagn: Den relationelle sårbarhed At være i en kvindegruppe, adskilt fra mændene og resten af behandlingen Refleksioner over eget stofbrug og stofbehandling Betydningen af at se sig selv i et nyt lys Konklusioner og sammenfatning Den relationelle sårbarhed Metoden At blive taget alvorligt Ressourcer og værdier Kønsopdelt behandling Koblingen til tab og traumer/en anden vinkel på misbrugsbehandling Implementering og forankring Anbefalinger i forbindelse med implementering 153 LITTERATUR 157 Bilagsoversigt 158 BILAG

8

9 FORFATTERENS FORORD I denne rapport fremlægges resultaterne af et pilotprojekt Fra tab til trivsel, som primært har bestået af to gruppeforløb til stofbrugende kvinder med tab og traumer i KABS 1, i perioden marts 2008 til juni I alt ti kvinder deltog i pilotprojektet, og selvom dette er en forholdsvis lille gruppe, er kvindernes problemstillinger og rapportens pointer gældende for mange andre kvinder i KABS og i overensstemmelse med resultaterne fra andre undersøgelser. Gruppeforløbene Fra tab til trivsel og indeværende rapport er udarbejdet som et af elementerne i Projekt Kvindeedukation, som er et udviklingsprojekt finansieret af satspuljemidler. Det blev igangsat i sommeren 2007 og blev afsluttet i starten af Herefter er det intentionen, at hele eller dele af projektet skal implementeres i det samlede behandlingstilbud i KABS. Projekt Kvindeedukation KABS Fokusgruppeundersøgelse KABS, ) KABS er Glostrup kommunes misbrugscenter. Centret leverede i 2009 misbrugsbehandling til ca borgere fra 18 forskellige kommuner. Pilotprojekt Fra tab til trivsel Marts 2008 december 2009 Pilotprojekt Netværkstilbuddene Kvindeliv og Kvindeklub Oktober 2008 december 2009 National konference Kvinder i udsattesystemet November

10 10

11 Projekt Kvindeedukation blev indledt med en fokusgruppeundersøgelse blandt 23 kvindelige brugere i KABS i august/september Resultaterne fra fokusgruppeundersøgelsen er formidlet i midtvejsrapporten At blive taget alvorligt (Ludvigsen og Lydolph 2007) og er baggrund for dels gruppeforløbene Fra tab til trivsel og dels netværkstilbuddene Kvindeliv. Sidstnævnte er netværksskabende grupper oprettet for kvinderne i KABS regionale afdelinger og ledet af sygeplejersker (se bilag 2). Netværksgrupperne er blevet implementeret i behandlingen i Som led i Projekt Kvindeedukation blev endvidere afholdt en national konference, Kvinder i udsattesystemet, i november 2009, omhandlende udsatte kvinders skæbne i det sociale hjælpesystem. Gruppeforløbene Fra tab til trivsel blev varetaget af projektleder og kognitiv adfærdsterapeut Tine Lydolph og kognitiv adfærdsterapeut Liselotte Kaae Veistrup. Liselotte har været eksternt ansat i projektet og har bidraget med værdifulde erfaringer og nye vinkler fra sit arbejde som psykoterapeut ved Hillerød Hospital. En stor og særlig tak skal rettes til psykolog Erling Groth, behandlingsleder i Oasis, der var gruppeledernes supervisor. Erling har med baggrund i sit arbejde med traumatiserede flygtninge og misbrugsbehandling ydet kompetent og reflekterende støtte i processen. Endvidere en særlig tak til Kathrine Bro Ludvigsen, der har været en meget vigtig og inspirerende samarbejdspartner gennem hele projektet samt været hovedkoordinator for konferencen Kvinder i udsattesystemet. Endelig en varm tak til kvinderne, der deltog i Fra tab til trivsel, for deres deltagelse, engagement og værdifulde feedback. En stor tak til Michella Risbo Petersen for brug af hendes inspirerende billeder til rapporten. Michella deltager i en af projektets netværksgrupper. God læsning! Tine Lydolph projektleder 11

12 12

13 RESUMÉ I behandlingshverdagen er der mange udfordringer og dilemmaer for stofbrugende kvinder at håndtere: Frygten for systemets kontrol og sanktionsmuligheder som f.eks. at få frataget sine børn, miste samværsrettigheder, blive sat ned i medicin eller ikke at få bevilliget en ønsket behandling af en kommune etc. Endvidere kæmper kvinderne med angst for fordømmelse og stigmatisering og har ønsket om at værne om privatlivet og selv sætte grænser for, hvad der tales om i behandlingen. På den anden side har mange af kvinderne brug for netop behandlingssystemets hjælp til eksempelvis svære tab og traumatiske hændelser i deres liv. Sådanne dilemmaer kan have den konsekvens, at kvinderne isolerer sig og afholder sig fra at dele vigtige oplevelser og erfaringer med andre mennesker, netværk såvel som behandlere. I en række undersøgelser om livsomstændigheders betydning for graden af traumatisering konkluderes det, at traumatiseringsgraden øges med fraværet af støttende sociale forhold og mulighed for deltagelse i sociale fællesskaber. Sammenholdes dette med stofbrugernes hverdag, som for manges vedkommende består af eksklusion fra den sociale sammenhæng i samfundet, marginalisering, fattigdom og manglende netværk, giver det en meget stor sårbarhed for traumatiske begivenheder samt meget ringe betingelser for efterfølgende naturlig heling af disse. Denne viden understreger, hvor vigtigt det er, at kvinderne i Fra tab til trivsel hjælpes med at mestre, fastholde og vedligeholde sociale kontakter, der er meningsfulde for dem. På baggrund af forskning er der belæg for at sige, at stofbrugende kvinder i højere grad end mænd har været udsat for traumatiske begivenheder samt, at kvinder er mere medtagne end mænd, fysisk, psykisk og socialt, når de søger behandling. Ligeledes har kvinders vej ind i stofmisbrug generelt set været mere præget af selvmedicinering som mestringsstrategi og løsning på svære problemer. Således angiver kvinder, i højere grad end mænd, stoffrihed som skræmmende og uoverskueligt, når behandling søges. Samlet set fremstår et billede af en målgruppe stofbrugende kvinder der i høj grad har brug for bevågenhed og særlige tilbud i behandlings- 13

14 resumé systemet, der bredt kan adressere og hjælpe med konsekvenserne af et liv med svære tab og traumer i bagagen, snarere end et for ensidigt fokus på stofmisbruget. Vi har derfor været interesserede i at udvikle et terapeutisk gruppeforløb til traumatiserede stofbrugende kvinder, som de kan tilbydes i KABS. Et behandlingstilbud der ikke kræver, at kvinderne opgiver deres væsentligste mestringsstrategi (stofferne), før de har identificeret og afprøvet nye, der virker. Dette sker med afsæt i de problemer, kvinderne aktuelt oplever mest nærværende i deres hverdagsliv. Metoden i gruppeforløbene er kognitiv adfærdsterapi med inspiration fra ACT (Acceptance Commitment Therapy) og gruppeudviklingsteorier fra Ken Heap. I kognitiv adfærdsterapi er fokus på det specifikke indhold i hverdagssituationer, ligesom hovedvægten i terapien ligger i nutid og fremtid. Det er en vigtig pointe, at klienten selv definerer, hvad der er problematisk, og hvad der skal arbejdes med i de givne situationer. Afhængig af den psykiske lidelses karakter (angst, depression, personlighedsforstyrrelser m.v.) anvendes forskellige modeller og strategier for videre interventioner. I ACT vægtes at knytte handling og adfærd tæt til det enkelte menneskes livsværdier, hvorfor en del af terapien sigter mod at identificere disse livsværdier. Nogle nøgleord fra ACT er således: Personlige livsværdier, engageret handling på baggrund af specifikke adfærdsanalyser, accept og undgåelse. 14

15 Forløb Hypotesen i pilotprojektet er, at kvindernes stofbrug, der har rod i selvmedicinering, vil reduceres, hvis kvinderne hjælpes med deres problemer og plagsomme følelser i hverdagslivet (ofte grundet tab og traumer) og får hjælp til at identificere egne personlige livsværdier og ressourcer. Pilotprojektet Fra tab til trivsel har bestået af to gruppeforløb à 12 gange til i alt ti kvinder i KABS. Kvinderne var stort set ikke psykiatrisk udredt, og alle havde et aktivt stofbrug. Gruppeforløbene blev fulgt op af henholdsvis individuelle samtaler og opfølgninger i gruppe. Forløbene blev varetaget af Liselotte Kaae Veistrup og Tine Lydolph, som begge har en terapeutisk efteruddannelse i kognitiv terapi og ACT. Fra KABS s journaliseringssystem KLABS, er der trukket data om kvinderne, der deltog. Alle ti kvinder har et mangeårigt misbrug bag sig; fra 7 til 46 år (median på 33 år) sammenholdt med en noget kortere tid i behandlingssystemet (median på 12 år). Otte af de ti kvinder har børn. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at kvindernes tab og traumer er fraværende eller underbeskrevet i journalerne sammenlignet med de tab, vi fandt gennem gruppeforløbene. Dette kan på flere måder være problematisk i behandlingsarbejdet og den tværfaglige koordination. Hvis tendensen er, at kvindernes tab og traumer overses i behandlingen, risikerer denne i sig selv at blive et invaliderende miljø i og med, at kvindernes problemer ikke forstås, afvises eller bagatelliseres ligesom behandlingsmetoder simplificeres i forhold til graden eller arten af vanskeligheder. Denne diskrepans mellem kvindernes svære erfaringer og den manglende beskrivelse af disse i journalerne forekommer endvidere problematisk, hvis det forholder sig, som hypotesen i pilotprojektet siger, nemlig at en stor del af kvindernes stofmisbrug kan være en selvmedicinering og dermed mestring af tidligere tab og traumatiske oplevelser. Udfordringerne ved rekrutteringen og den individuelle gruppeforberedelse var mange og kan opsummeres som følgende: 15

16 resumé Kvinderne har et mere eller mindre aktivt stofbrug. Kvindernes ofte vanskelige livssituation og helbredssituation kan afstedkomme akutte problemstillinger, der forhindrer kvinden i at møde op til aftalte gruppetilbud. Kvinderne har mange dilemmaer og forbehold over for systemet samt en stor relationel sårbarhed over for behandlere og andre brugere, hvilket kan afstedkomme udeblivelse og fravær fra et påbegyndt tilbud. Erfaringerne fra pilotprojektet peger på, at rekrutteringen og kontinuiteten er mulig, dels ved en længere intensiv opvarmningsfase før start af behandlingstilbuddet, dels af intensiv og respektfuld opfølgning undervejs i forløbet. Indholdet af denne kontakt (personlige samtaler og telefonsamtaler) skal identificere forbehold og bekymringer ved deltagelse i behandlingen. At tage kvinderne alvorligt med deres tvivlrådighed og forsigtighed viste sig at være en meget vigtig prioritering i rekrutteringen og en måde at tage højde for både den relationelle sårbarhed og kvindernes mange konkrete dilemmaer. Dokumentation og evaluering af gruppeforløbene blev udført ved hjælp af fremmødedokumentation, en detaljeret logbog ført af gruppelederne og ved en kvalitativ evaluering med hver enkelt kvinde efter gruppernes afslutning. 16

17 Fokuspunkter I tredje del af rapporten gives en gennemgang af udvalgte fokusområder fra den kognitive adfærdsterapi og ACT, som har været særligt væsentlige for arbejdet med gruppeforløbene i Fra tab til trivsel. Disse illustreres med caseeksempler, der trækker på erfaringerne fra de to gruppeforløb, men understøttes også mere bredt af erfaringerne fra Projekt Kvindeedukation i sin helhed. I denne del af rapporten får man således et indblik i, hvordan vi arbejdede med metoden i gruppeforløbene. Caseeksemplerne giver endvidere indblik i kompleksiteten af de meget store vanskeligheder, kvinderne kæmper med i hverdagen. Overordnet er fokusområderne følgende: Analyse og indsigt i hverdagsproblemerne med udgangspunkt i typisk vanskelige situationer Kortlægning af personlige livsværdier og ressourcer Kortlægning af alternative tilgange til problemerne, nye mestringsstrategier og problemløsning Træning af nye mestringsstrategier Udarbejdelse af en samlet sagsformulering, der bygger på kvindernes egne sammenhængsforklaringer Gruppeforløbene med kvinderne i KABS har således haft et fokus på analyse, indsigt og forståelse af hverdagssituationer hvad angår problemer såvel som ressourcer samt identificering og træning af nye mestringsstrategier. Hen ad vejen er disse hverdagsproblemer blevet udvidet med en fælles undersøgelse af, hvilke hændelser og erfaringer der har været med til at skabe dem, herunder sammenhænge med tidligere tab og traumer. En fælles udarbejdet sagsformulering, en undersøgende tilgang og en villighed til, fra terapeutens side at justere sine indtryk eller justere på sagsformuleringen vil endvidere modvirke, at ansvaret for relationelle problemer mellem terapeut og klient automatisk placeres hos klienten. Det vil sige modvirke, at klientens adfærd automatisk fortolkes som en bekræftelse af klientens diagnose eller gives den lidet flatterende betegnelse modstand, der jo så henviser til klientens modstand. 17

18 resumé Da kvinderne næsten altid vender manglende succes i behandlingen indad, til selvbebrejdelser og negative konklusioner om sig selv, anser vi det for en væsentligt del af gruppeforløbet at identificere kvindernes personlige livsværdier. I en verden, der kan opleves broget og kaotisk, er personlige livsværdier konsistente, og når disse bliver styrende for retningen i behandlingen, optimeres relevans og mening i de mål, kvinderne sætter sig. Således var den konkrete formulering af værdier hvad hver enkelt kvinde egentlig ønskede at forfølge i sit liv et vigtigt styringsredskab for nye og alternative strategier; den værdibaserede handling. 18

19 Kvindernes respons I fjerde del af rapporten gives blandt andet et indblik i kvindernes udsagn fra de individuelle evalueringssamtaler. Disse samtaler tjente som arbejdsredskab i forhold til behandlingen, men bidrog tillige med vigtige oplysninger om, hvad kvinderne anså for vigtigt i behandlingen. Her var ikke mindst refleksioner over den relationelle sårbarhed et gennemgående fokus. Frygten for at blive irettesat, betvivlet eller bedraget i kontakten til de andre kvinder eller gruppelederne, var konstant på spil for kvinderne. Kvinderne udtrykte stort behov for tid til at vurdere disse oplevede risici uden at få leveret et færdigt bedste svar fra gruppelederne og uden at møde en forudindtaget holdning til årsagsforklaringer på denne oplevelse af fare. Selvom kvindernes udsagn bekræfter, at de relationelle trusler i høj grad er i spil for kvinderne, tænker vi ikke, at metodetilgangen alene skal rette sig mod at skabe den gode relation. Den gode relation er en grundlæggende forudsætning for det arbejde, den kontrakt, der skal etableres mellem gruppeledere og gruppedeltagere, men kan ikke isoleret set katalysere forandring. Hertil kræves specifikke værktøjer, og de kognitive metoder med udgangspunkt i det hverdagsrelaterede og situationsspecifikke har i dette pilotprojekt vist sig særdeles anvendelige. Endvidere reflekterer kvinderne i evalueringssamtalerne over deres stofbrug. Selvom formålet med gruppeforløbet ikke direkte har været stoffrihed, fortæller de fleste af kvinderne om, at de undervejs i gruppeforløbet har mindsket eller stoppet deres sidemisbrug. Ligesom de også fortæller, at der er brug for at fortsætte med arbejdet fremover, hvis forandring og udvikling i forhold til stofbrug skal holdes ved lige. Når kvinderne lykkes med at mestre det, de selv oplever som allermest vanskeligt i deres hverdag, er det ikke nødvendigt i samme grad at dulme sig med medicin eller stoffer. Og det har for flere af kvinderne vakt en lyst til og et håb om at kunne bedre deres liv. 19

20 resumé Anbefalinger Vigtige fremtidige fokuspunkter i forhold til implementering af Fra tab til trivsel deles i rapporten op i flere anbefalinger for henholdsvis gruppeledere, indholdet i gruppeforløbet, ledelsesstrategi og efterværn. I forhold til gruppelederne, anbefales det blandt andet: At to kvindelige gruppeledere kører gruppen, og at der afsættes 2 x 10 timer ugentligt til dette. Der er dels et stort arbejde i forhold til rekruttering og i forhold til kontakt mellem sessionerne. Dels vil stabiliteten sikres med to gruppeledere, da der vil være stor sårbarhed for kvinderne i forhold til aflysninger. Ud over dette er der forberedelse og opgaver i tværfaglige sammenhænge. At gruppelederne har en psykoterapeutisk uddannelse (psykoterapeut eller psykolog) med vægt på kognitive adfærdsterapeutiske kompetencer. Vi har prioriteret en individuel og fleksibel tilpasning af hvert enkelt gruppeforløb frem for en manualbaseret tilgang. Dette fordrer en psykoterapeutisk uddannelse, hvor man frit kan veksle mellem de terapeutiske redskaber. I forhold til gruppeforløbet, anbefales det blandt andet: At kvinderne kan starte i tilbuddet på trods af stofbrug og manglende psykiatrisk udredning. Hvis stoffrihed og rette psykiatriske vurderinger skal komme først, er det meget muligt, at disse kvinder aldrig får et relevant tilbud. At kvinderne støttes til at omsætte gruppearbejdet og de nye færdigheder til deres hverdag gennem et tilbud om åben telefonvagt mellem sessionerne. Dermed gives kvinderne mulighed for en akut vejledning i afprøvning af nye mestringsstrategier i de vanskelige hverdagssituationer. 20

21 I forhold til efterværn, anbefales det blandt andet: At der tages højde for planlægning af et efterværn for kvinderne, således at kontakten ikke brydes brat efter afslutning af enten gruppeforløb eller efterfølgende individuelt forløb. At der gives mulighed for individuelle samtaler og telefonkontakt i dette efterværn. 21

22

23 DEL 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel

24 24

25 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel 1Baggrund og teori I det følgende gennemgås baggrunden for udviklingen af det terapeutiske gruppetilbud Fra tab til trivsel til stofbrugende kvinder. Formålet er her at synliggøre de problemstillinger, vi anså som væsentlige at tage højde for, dels i rekrutteringen til gruppeforløbene, dels i selve gruppearbejdet. 1.1 Resultater fra en fokusgruppeundersøgelse I løbet af efteråret 2007 har Projekt Kvindeedukation lavet en fokusgruppeundersøgelse blandt kvinderne i KABS, med det formål at få brugerperspektivet inddraget i forhold til den videre planlægning af kvindetilbud i KABS. Hvad kvinderne her bidrog med, er formidlet i første delrapport fra projektet: At blive taget alvorligt, om stofbrugende kvinders syn på behandling og hjælp (Ludvigsen og Lydolph 2007). I gruppeinterviewene fra fokusgruppeundersøgelsen efterspurgte kvinderne hjælp til at få hverdagen til at fungere; at få konkret hjælp til konkrete hverdagsproblematikker. Flere af kvinderne efterspurgte også en gruppe for de kvinder, der har været udsat for traumatiske oplevelser, eksempelvis nogle af dem, der tidligere har arbejdet som eller stadig arbejder som prostituerede. Kvinderne ønskede (blandt andet) en gruppe, hvor man dels kunne dele sine oplevelser med andre kvinder, dels få nogle redskaber til mestring af symptomer, de oplevede at have i hverdagen (angst, flash back, mareridt, depression, mange kropslige symptomer). Flere kvinder ønskede også hjælp til fastlåste uforløste sorgreaktioner (tab etc.) med følgevirkninger som eksempelvis depression og isolation. I rapporten over fokusgruppeundersøgelsen peges endvidere på, hvordan kvindernes mange dilemmaer og vanskeligheder i deres møde med behandlingssystemet og deres udfordringer i hverdagslivet kan have den konsekvens, at de bliver isolerede fra at dele deres oplevelser, erfaringer og ikke taler med nogen om egne vigtige problemstillinger. Dette kan eksempelvis være specifikke problemstillinger relateret til prostitutions- 25

26 miljøet og omhandlende PTSD-lignende symptomer fra traumatiske hændelser som overgreb, vold etc. Det kan også være traumer opstået i mødet med behandlingssystemet. Flere kvinder har eksempelvis traumatiske oplevelser med sig fra døgnbehandling (ofte mange år tilbage) eller har erfaringer gennem opvæksten med svigt og overgreb (tidlige traumer) såvel i familiens varetægt som i systemets. Det kan også dreje sig om traumatiske oplevelser i forbindelse med fjernelse af egne børn, eller hvad man kan betegne som uforløste fastlåste sorgreaktioner (tab, dødsfald) med eksempelvis depression til følge. Del 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel - baggrund og teori Fælles for kvinderne uanset typen af traumatisering er ofte isolationen fra sociale aktiviteter og relationer samt ensomhed; belastningsreaktionerne bliver af kvinderne ofte lagt på egne skuldre jævnfør det er mig, der er forkert/noget galt med (igen) frem for det er normalt og alment menneskeligt at have sådanne reaktioner oven på de oplevelser, jeg har haft. Kvinderne i fokusgruppeundersøgelsen påpegede, at mange af disse problemstillinger forblev skjulte i behandlingen, når der i eksempelvis gruppetilbud var overvægt af mandlige deltagere. Dette var dog langt fra det eneste dilemma, kvinderne talte om; mange andre dilemmaer og vanskeligheder i deres møde med behandlingssystemet var nødvendige at undersøge og forsøge at forstå, ved planlægning af et nyt tiltag som eksempelvis Fra tab til trivsel. Nogle af disse erfaringer og dilemmaer, som vi gennem fokusgruppeundersøgelsen blev opmærksomme på, kan opsummeres på følgende måde: Kvinderne har mange erfaringer med at blive mødt med diffuse og uklare kriterier fra behandlingssystemets side. Eksempelvis ved vurdering af forældreevne, hvornår er man en god nok mor? Der er ofte meget på spil: Frygten for systemets kontrol og sanktions muligheder (angsten for at få frataget sine børn, miste samværsrettigheder, blive sat ned i medicin, at en kommune ikke længere vil betale for behandling m.v.). Angsten for og mange erfaringer med stigmatisering og fordømmelse; at føle sig ekskluderet fra resten af samfundet. 26

27 En del kvinder har tidligere dårlige erfaringer med terapi og behandling, der ikke tager udgangspunkt i en nutidig problemstilling. De protesterer mod den konstante sammenhængsforklaring mellem barndom og misbrug, jævnfør citat fra fokusgruppeundersøgelsen: Problemer kan altså godt starte senere i livet. Ønsket om at værne om privatlivet, at sætte nogle grænser for, hvad man taler om i behandlingen. Når mange ting er på spil, og erfaringer fra tidligere er farvet af dårlige/ traumatiske oplevelser, er der således mange udfordringer og dilemmaer, der skal håndteres i behandlingshverdagen for både kvinderne og behandlerne. Oplevelsen af eller frygten for i behandlingen at blive tjekket, kontrolleret og mistænkeliggjort er til stede i mange behandlingsmøder. Selvom disse oplevelser kan bunde i tidligere (dårlige) erfaringer, bringes de alligevel ofte ind i det nuværende behandlingsforløb. Der er også store udfordringer for kvinderne i det dobbeltliv, mange af dem lever for at undgå stigmatisering og fordømmelse i deres omgivelser. 1.2 Forskelle på mænd og kvinder i stofbrug Ved Projekt Kvindeedukations start blev det endvidere klart, at der er forskelle såvel som ligheder mellem mænd og kvinder i stofbrug på en række områder. Dels ved gennemgang af litteratur på området (eksempelvis udenlandske undersøgelser), dels gennem tidligere nævnte fokusgruppeundersøgelse. I 2008 kom en ny dansk undersøgelse fra Center For Rusmiddelforskning: Kvinder og køn: Stofbrug og behandling (Dahl og Pedersen 2008). Rapporten underbygger vores antagelser om forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder på områder som eksempelvis stofforbrug (- og vejen ind i stofmisbruget), det sociale liv (kønsroller, samliv og forsørgelsesforhold), begrundelser og motivation for at søge behandling samt psykiske og fysiske belastninger og traumer. Denne danske undersøgelse understreger og samler en viden, som hidtil primært har været belyst i udenlandske undersøgelser. Disse mulige forskelle på mænd og kvinder i stofbrug har også været vigtig baggrundsviden i forhold til tilrettelæggelsen af gruppeforløbene Fra tab til trivsel. Derfor opsummeres i de følgende punkter, der har været særligt interessante i tilrettelæggelsen af Fra tab til trivsel med afsæt i omtalte undersøgelse Kvinder og køn: Stofbrug og behandling. 27

28 I relation til vejen ind i stofmisbrug er der både forskelle på og ligheder mellem mænd og kvinder. Begge køn introduceres primært af mænd; af kammerater, mandlige familiemedlemmer og for kvindernes vedkommende kærester. Men for mænd gælder det, at deres fortælling om vejen ind i stofmisbrug, i højere grad end kvinders, er præget af nysgerrighed, spænding, sjov og ballade (Dahl og Pedersen 2008:68). Sammenholdt med dette stammer kvinders debut med psykoaktive stoffer ofte fra smertestillende/beroligende medicin, de har fået i barndom/ungdom fra eksempelvis mor/mormor/praktiserende læge som løsning på psykiske problemer/for at falde til ro/falde i søvn. Denne første oplevelse og effekt huskes af kvinderne og angives senere at hentes i de hårde stoffer (Dahl og Pedersen 2008:75-76). Del 1 Gruppeforløbene Fra tab til trivsel - baggrund og teori I forhold til begrundelser og motivation for at søge behandling, angiver mænd hyppigere ønsker om stof- og metadonfrihed, end kvinder gør. For kvinder angives stoffrihed i højere grad skræmmende og uoverskueligt, og er måske ikke lige det, der står øverst på listen, når behandling søges. Kvinders motivation er ofte båret af hensyn til børn, familie og samlever, og problemlisten, de ønsker hjælp til, er i højere grad mangefacetteret (Dahl og Pedersen 2008:11-12). Hvad angår psykiske og fysiske belastninger, kan følgende opsummeres: Kvinder er mere medtagne end mænd fysisk, psykisk og socialt, når de søger behandling. Alvorlige psykiske lidelser er særligt udbredt hos kvinder (f.eks. angstlidelser, depression, forstyrrelser i følelseslivet). Lavt selvværd knyttes signifikant til kvinder. Kvinder er mere tilbøjelige til at påtage sig skyld og selvbebrejdelser end mænd (Dahl og Pedersen 2008:10). Hvad tab og traumer angår, kan nævnes: PTSD forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som mænd (Pedersen 2005:161) % af kvinder i stofbrug har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb (Dahl og Pedersen 2008:10). Op til 62 % af stofbrugende gravide kvinder i døgnbehandling har PTSD (Pedersen 2005:162). 42,5 % af stofbrugere, der har søgt behandling har PTSD (Pedersen 2005:162). 28

29 Undersøgelser peger på, at % af rusmiddelafhængige har en personlighedsforstyrrelse (Pedersen 2005:139). Ovennævnte dilemmaer og viden om kvinder i stofbrug understregede for os behovet for et tilbud til aktivt stofbrugende kvinder i KABS med mulighed for at bearbejde konsekvenserne af mange tab og traumer. Når stofferne for mange kvinder angives som ren hjælp/overlevelse i forhold til svære problemstillinger, er det væsentligt også at kunne tilbyde intensive (terapeutiske) forløb til de kvinder, der ikke magter at blive stoffri, før en egentlig behandling starter. Sammenfattende så vi nødvendigheden af en bred og rummelig tilgang, der kunne tage højde for ovennævnte forskelle mellem mænd og kvinder; f.eks. forskelle i begrundelser og motivation for behandling. Med henblik på at imødekomme de dilemmaer og forbehold kvinder generelt kan have i behandlingen, så vi vigtigheden af, at rammerne og indholdet for gruppetilbuddet var tydelige, gennemskuelige, klart formidlet og med udgangspunkt i konkrete strategier for, hvad der fremmer trivsel i hverdagen. 1.3 Indledende betragtninger om problemfeltet: Traumatisering, PTSD og PTSD-lignende symptomer Hvordan kan man forstå traumatisering? Den overordnede diskussion inden for traumatologien har været ført akademisk i årtier, og et antal af teorier vedrørende posttraumatisk stressforstyrrelses årsag og udvikling er blevet foreslået på baggrund heraf. Aktuelt er kognitiv adfærdsteori en videnskabelig anerkendt interventionsform og en betydningsfuld tilgang i forhold til at behandle forstyrrelser som eksempelvis posttraumatisk stressforstyrrelse hos voksne (Nørgaard Jensen og Thompson 2006:2). PTSD er en psykiatrisk diagnose med definerede diagnostiske kriterier. Derudover eksisterer et stort grænseområde inden for traumatiske begivenheder med efterfølgende psykiske, fysiske og sociale reaktioner. Traume, traumatisk krise, psykisk traume, traumatisk stress, ekstrem stressforstyrrelse og fastlåste og uforløste sorgreaktioner er nogle af de begreber, der anvendes og benyttes 29

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere