Bilag til afslutningsrapport for Sund Hele Livet

Transkript

1 Bilag til afslutningsrapport for Sund Hele Livet Bilagene er delt ind i 7 hovedgrupper: Det generelle fra side 3 De hjertelige hjemmebesøg fra side 24 Caféerne fra side 33 Daghøjskolen fra side 40 Nye projekter i Sund Hele Livet fra side 64 Kvalitative interview i Sund hele livet fra side 78 Sent indkommet og overset materiale fra side Det generelle Indholdsfortegnelse Kommunikationsplan Side 3 Brev til foreninger og organisationer Side 5 Procedurer omkring SFI Side 6 Procedurer ved henvendelse fra Sund Hele Livet Side 8 Generel folder for projektet Side 9 Cost benefit analysen den danske oversættelse. Side 10 Netværksdag: Livet som førtidspensionist Side 12 Fyraftensmøde: Inklusion i foreningslivet. Side 14 Netværksmøder. Side 15 Opgørelse Førtidspensionister i job med løntilskud. Side 18 Nyhedsbrev Side 19 1eksempel på en artikel i avisen Side 23 1 eksempel på annonce for et orienteringsmøde Side De hjertelige hjemmebesøg Projektbeskrivelse Side 24 Guide ved hjemmebesøg Side 26 Spørge Guide 2 ved hjemmebesøg Side 28 Tilbud/informationsmateriale, Som der formidles ved de hjertelige hjemmebesøg. Side 29 Procedure når der meldes afbud til et hjerteligt hjemmebesøg Side 30 Telefontid Side 30 Samtykke og aftaler indgået under besøget Side 31 Meddelelse til borgere der ikke var hjemme Side 31 Folder til borgeren om et hjerteligt hjemmebesøg Side Caféerne Projektbeskrivelse Side 33 Eksempel på program for cafeen i Ejby Side 34 Eksempel på program for cafeen i Middelfart Side 35 Folder om Cafeen i Bakkehuset Side 36 Folder om Cafeen i Ejby Side 37 Cafeundersøgelsen Side 38 Bilagene side 1

2 4. Daghøjskolen Projektbeskrivelse Side 40 Metode til interview af interesserede til daghøjskolen Vilsund. Side 44 Brev til Elever og undervisere til hold 3 Side 45 Skemaet til hold 1 Side 45 Skemaet til hold 3 Side 49 Indhold i undervisningen Side 53 Daghøjskolen elevbaggrund Side 55 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 1. Side 56 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 2. Side 58 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 3. Side 59 Den fælles evaluering fra hold 3 Side 61 Kursusbevis Side Nye projekter i Sund Hele Livet Projekt Balance i livets ansøgning til Tryg fonden Side 64 Brugerlæreruddannelsen baggrund Side 68 Brugerlæreruddannelsen program Side 69 Brugerlæreruddannelsen folder Side 70 Evaluering af brugerlærer uddannelsen maj mdr. Side 71 Brev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Side 73 Følgebrev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Side 74 Kursusbevis. Side 75 Projekter udviklet i samarbejde med Selvhjælp Fredericia Middelfart Den svære samtale Side 76 Styrk dine indre ressourcer og få en god livskvalitet med din sygdom. Side Kvalitative interview i Sund hele livet Projektbeskrivelse Side 78 Interview med borgere der sagde nej tak til et hjemmebesøg. Side Sent indkommet og overset materiale Status over Sundhedsafdelingens kursusforløb Side 83 Folder daghøjskolen Side 84 Artikel om daghøjskolen Besøg hos Kring og lave chokolade Side 85 Bilagene side 2

3 Kommunikationsplan 1. Det generelle Kommunikationsplan Side 2 Brev til foreninger og organisationer Side 4 Procedurer omkring SFI Side 5 Procedurer ved henvendelse fra Sund Hele Live Side 7 Generel folder for projektet Side 8 Cost benefit analysen den danske oversættelse. Side 9 Netværksdag: Livet som førtidspensionist Side 11 Fyraftensmøde: Inklusion i foreningslivet. Side 13 Referat fra 2 netværksmøder. Side 14 Opgørelse Førtidspensionister i job med løntilskud. Side 17 1 Nyhedsbrev Side 18 1 eksempel på en artikel i avisen Side 22 1 eksempel på annonce for et orienteringsmøde Side 22 Generelt Informationsindsatsen skal ske løbende gennem forskellige informationsinitiativer, da de fleste modtagere af informationen er mest modtagelige for budskabet, på det tidspunkt hvor informationen er relevant for dem. Eks. vis ved opstart af cafeerne / de hjertelige hjemmesamtaler. Strategien skal derfor være at anvende en række forskellige kommunikations initiativer i projektperioden. Informationerne skal rettes til førtidspensionisten og men også indirekte til nøglepersoner, der er i kontakt med førtidspensionister og kan give informationen, når det vurderes relevant. Kommunikationen fokuserer på: a) Breve og informationsfoldere udsendt direkte til førtidspensionisterne b) Informationsmøder for førtidspensionister begyndende i Ejby før hjertelige hjemmebesøg. c) Annoncering og omtale af projektet i gratis, husstandsomdelte ugeaviser d) Personbåret information via nøglepersoner, der er tæt på førtidspensionister. Det kan være sagsbehandlere, Skpère, bostøtter, hjemmevejledere, DPC, medarbejdere i være- og aktivitetssteder og den kommunale administration. e) Informationsfoldere omdelt til foreninger, praktiserende læger, væresteder, kommunens ydelseskontor m.fl. f) Hjemmeside for projektet og en Facebook side Hvad er specielt for projekt Sund Hele Livet? a. Det er første gang at målet i et projekt er at kontakte alle førtidspensionisterne i en hel kommune I middelfart er det omkring 2000 borgere. b. Målet er at øge sundheden for alle førtidspensionister i Middelfart kommune, og der beskrives hvad vi i Middelfart mener med et liv med mental og fysisk sundhed og med sociale aktiviteter. c. Projektets både intensive og almene forløb. i. Hjertelige hjemmebesøg af projektmedarbejder ii. Motivationsgrupper i Sundhedsafdelingen, jobcentret, Multihuset, Selvværd Middelfart. iii. 2 Cafeer iv. Afklarende daghøjskole v. Kontakt til foreningslivet Bilagene side 3

4 d. Om og hvordan det er muligt at øge kontakten til arbejdsmarkedet eller til det frivillige sociale arbejde for førtidspensionistgruppen. Hvem skal der kommunikeres til og målet med henvendelsen? a. Alle førtidspensionister, så de bliver opmærksomme på projektet og i det omfang de kan have glæde af det ønsker at deltage. b. Pressen, med en generel orientering om projektet. Opfølgning med den gode historie. c. Praktiserende læger, så de anbefaler og henviser deres patienter (gennem VisInfoSyd). Folderen om projektet kan ligge i venteværelset. d. Kommunens virksomheder der har kontakt til målgruppen eks. bosteder og aktivitetstilbud, så de anbefaler kontakt til projektet. e. Den kommunale forvaltning / ansatte, så de bliver opmærksomme på projektet. f. Virksomheder der vil / kan tilbyde virksomhedspraktik. g. Foreningslivet, så de bliver opmærksomme på projektet og om de evt. har brug for støtte omkring målgruppens deltagelse i foreningens tilbud. h. Region Syddanmark sygehuset i. Praktiserende Psykologer Hvordan kommunikeres der til målgruppen? a. I brev b. informationsfolder c. Gennem pressen med skrevne indlæg. i. Lokalpressen Vestfyn, Melfarposten inviter en journalist til at følge en hjertelig samtale/ Dorte på arbejde ii. Fyns tidende iii. Lokalt tv iv. TV2Fyn med et indslag med Dorte i aktion. d. I møder i. Evt. orientering på offentlige møder i Nr. Aaby, Ejby, Brenderup og Middelfart. ii. For afgrænsede grupper. 1. Patientforeninger 2. Frivilligområdet e. Gennem kommunens intranet f. På projektets hjemmeside og facebook side. g. Kontakt gennem personalet i kommunens dagtilbud til førtidspensionisterne. h. Hjemmehjælpsgrupperne. i. De ansatte i kommunens forvaltning, skpère, bostøtterne og personalet i DPC j. Hjertelige hjemmesamtaler med de førtidspensionister der ønsker det, ikke melder afbud på vores henvendelse. k. Artikel i Sund i Syd med en succesfuld Hjertelig samtale Opfølgning på kommunikationen gennem hele projektets levetid. a) Huske de gode historier sæt dem på som et fast punkt på dagsordnen på møder b) Huske tilbagemeldinger med resultater til alle der har været kontaktet. c) Lav kommunikationsreferater fra projektmøder, så vi husker at kommunikere om beslutninger og status og lave en aktionsplan for kommunikationen, som følger den overordnede projektplan, så når vi gennemfører en milepæl, så husk kommunikationen omkring resultatet. Bilagene side 4

5 Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Teglgårdsparken Middelfart Dato: 21. februar 2012 Telefon Direkte Fax Til Alle har ret til muligheden for at være Sund Hele Livet også førtidspensionister! Undersøgelser viser at en gruppe af førtidspensionister mistrives af både økonomiske, sociale og helbredsmæssige årsager. Dem vil vi gerne hjælpe. Derfor har vi i Middelfart Kommune søsat projektet Sund Hele Livet, som har til formål at støtte kommunens førtidspensionister i at øge deres livskvalitet. Hvad er projekt Sund Hele Livet? Projektet hedder Sund Hele Livet og har til hensigt at øge livskvaliteten blandt førtidspensionister. Baggrunden for projektet er undersøgelsen Lokal integration af førtidspensionister, udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her udtrykker en gruppe af førtidspensionisterne, at de mistrives. Det gør de af økonomiske, sociale eller helbredsmæssige årsager. Vi kontakter derfor samtlige førtidspensionister i kommunen for at tilbyde et hjemmebesøg. Projektmedarbejder og ergoterapeut, Dorthe Hallen, vil her sammen med den enkelte afklare, om Middelfart Kommune har tilbud, som ville kunne støtte vedkommende i at realisere sine ønsker. Vi har mange forskellige tilbud i projektet. Læs gerne om dem i folderen, som vi sender med her eller kig på hjemmesiden Hvilken rolle har I som organisation? Vi forestiller os, at denne orientering kunne sætte nogle tanker i gang hos jer i forhold til den gruppe af førtidspensionister, som I møder i jeres hverdag. Det kan være, at der er noget I gerne vil gøre os opmærksom på eller at I har noget at byde ind med. Vi er åbne over for et samarbejde og et eventuelt møde. Kontakt os derfor, hvis I ser muligheden for at vi sammen kan gøre en forskel for denne gruppe af borgere. Venlig hilsen Allan Bentzen Projektleder for Sund Hele Livet Bilagene side 5

6 Procedure mellem projekt Sund Hele Livet og Sundhedstilbud i Sundhedsafdelingen Projekt Sund Hele Livet har til formål at øge sundhed og livskvalitet for borgere med en førtidspensions i Middelfart kommune. I projekt perioden tilbydes alle førtidspensionister en hjertelig hjemme samtale, hvor borgeren og projektmedarbejderen drøfter emner som interesserer og påvirker borgerens livssituation. Samtalens indfaldsvinkel er spørgsmål med udgangs punkt i KRAM faktorerne, borgernes sociale relationer og interesser. Hvis der i samtalen sker et match i forhold til borgernes ønsker og de udbudte sundhedstilbud vil projekt medarbejderen kontakte kontaktpersonen for det pågældende sundhedstilbud. Hvis borgere med en førtidspension selv henvender sig om deltagelse i et sundhedstilbud. Se procedure 2. Procedure 1 1. Projektmedarbejderen kontakter kontaktpersonen pr mail. 2. I mailen beskrives kort borgernes situation samt borgeren navn og telefon nr. 3. Kontaktpersonen for sundhedstilbud har derefter ansvaret for at henvende sig til borgeren for nærmere aftale. 4. Når borgeren optages på et sundhedstilbud kontaktes Sund Hele Livet med oplysning om Navn på motivationshold, navn og adresse på deltageren. 5. Så udsender Sund Hele Livet et spørgeskema fra SFI statens forsknings institut, et lille følgebrev om undersøgelsen der vil fortælle hvorfor det er vigtigt at besvare skemaet og en kuvert til at lægge skemaet i. 6. Spørgeskemaet i en lukket kuvert skal afleveres af deltageren under det første møde i sundhedstilbuddet til underviserne. 7. Underviserne afleverer / sender spørgeskemaerne til Sund Hele Livet i Teglgårdsparken 17. Som varetager videre foranstaltning. 8. Ved afslutning på et sundhedstilbuddet udleveres endnu et spørgeskema fra SFI som kursisten kan tilbagesende til Sund Hele Livet i en frankeret svarkuvert. Eller der afsættes 15 min. afslutningsvis på sundhedstilbuddet til udfyldelse af spørgeskemaet. Dette lægges i en kuvert som indsamles af underviseren som afleverer / sender spørgeskemaerne til Sund Hele Livet i Teglgårdsparken 17. Som varetager videre foranstaltning. Procedure 2 1. Når en borger med en førtidspension efter en direkte henvendelse til kontaktpersonen for et sundhedstilbud bliver optaget på et sundhedstilbud så kontaktes Sund Hele Livet med oplysning om: Navn på sundhedstilbud, navn og adresse deltageren. 2. Efterfølgende procedure 1 punkt 5, 6 og 7. Bilagene side 6

7 Bilagene side 7

8 Bilagene side 8

9 Bilagene side 9

10 Cost benefit analysen den danske oversættelse. Hovedomkostningen i projekt Sund hele livet er administrationsomkostningerne, hvilket samlet udgør kr. Administrationsomkostningerne i Daghøjskolen udgør kr., hvilket dækker 40 arbejdstimer til skemalægning og udarbejdelse af aftaler med museer, oplægsholdere, undervisere og ansættelse af lærer. Derudover dækker administrationsomkostningerne 50 timers arbejde i forbindelse med interesserede, annoncering, udarbejdelse af artikler og indkaldelse til samtaler m.m. samt 5 timer til indkaldelse af elever. De ugentlige administrationsopgaver omfatter at ringe og besøge udeblevne, erstatte lærer ved sygdom, introducere enkeltoplægsholdere og andre ad hoc opgaver, hvilket kræver 20 timer ugentligt de første 4 uger, 14 timer ugentligt i de efterfølgende uger og 10 timer ugentligt i de sidste 5 uger i forløbet. Administrationsomkostningerne for Caféen og Hjertelig Hjemmebesøg udgør henholdsvis kr. og kr. De administrative opgaver i forbindelse med Hjertelig Hjemmebesøg omfatter, at kontakte førtidspensionisterne i kommunen og tilbyde dem et Hjerteligt Hjemmebesøg. Derudover bruger projektleder og projektmedarbejderen samlet 67 timer ugentligt på administration og besøg hos førtidspensionisterne. 33 procent af førtidspensionisterne tager imod kommunens sundhedstilbud efter et hjemmebesøg og bliver derefter overført til Caféen, Daghøjskolen eller andre sundhedstilbud. Der anvendes kr. på undervisning og undervisningsmateriale i Daghøjskolen. Der er ingen andre omkostninger forbundet med Sund hele livet. Der er allerede gode resultater i Daghøjskolen, hvor 11 ud af 12 deltagere gennemførte første forløb. Seks af dem arbejder i dag i løntilskud og en af dem er i jobtræning, hvilket fører til et løntilskudsjob. En af deltagerne er nu i arbejde og modtager en lavere pensionsydelse, hvilket er en årlig besparelse på cirka kr. En anden deltager har aftale om at starte i job til sommeren Tre af deltagerne er startet som frivillige i en frivillig café, hvoraf en af dem efterfølgende er kommet i løntilskudsjob. To af deltagerne er reduceret med 0,8 i visiterede ydelser, hvilket er en årlig besparelse på kr. pr. mand. De er begge i begyndelsen af fyrrerne og har derfor omkring 25 forventede arbejdsår foran sig. Da de fortsat klare sig på deres nedsatte ydelse, kan det blive en markant besparelse på langt sigt. Middelfart Kommune har igennem Hjertelige Hjemmebesøg fundet 5 ordblinde som nu modtager professionel hjælp således at de kan blive klar til arbejde eller uddannelse. Dette vil blive en årlig indtjening på minimum kr. for hver person, når de får et job frem for førtidspensionen. En anden fortjeneste ved den gode praksis er, at deltagerne er mindre syge efterfølgende og samtidig bruger sundhedssystemet mindre og mere korrekt sammenlignet med før den gode praksis. At de nu møder ugentligt i Daghøjskolen eller Caféen, hvor de kan snakke med andre om deres forskellige problemer mindsker deres behov for at snakke med lægen eller andre i den offentlige sektor. I analysen er der estimeret, at deltagerne i gennemsnit bruger deres praktiserende læge frem for lægevagten en gang mindre om året efter den gode praksis. En konsultation i Danmark er gratis for patienten, men koster 132 kr for det offentlige. At deltagerne lærer at benytte deres praktiserende læge i dagstiden frem for lægevagten er ligeledes en værdifuld faktorer i projektet, da der er en besparelse på kr. hver gang en person i Danmark benytter sin praktiserende læge frem for lægevagten. For telefonkonsultationer er besparelsen kr. pr. konsultation. Det er estimeret, at deltageren anvender deres praktiserende læge i dagstiden frem for lægevagten om aftenen/weekenden 0,2 gange i gennemsnit dvs. hver femte deltager benytter nu lægevagten frem for vagtlægen en gang årligt. Dette er en besparelse på 157,81 kr. pr. gang. Der er estimeret en samlet besparelse for en fem årig periode på De samlede omkostninger for Daghøjskolen er kr. for den første peride og for de efterfølgende to perioder. Eftersom Sund hele livet er et lang sigtet projekt og kun første periode er afsluttet vil de fleste resultater først være synlige og målbare på langt sigt. På nuværende tidspunkt er fortjenesten registreret til at være kr. for første hold i Daghøjskolen og kr. for hold to. Når omkostningerne er alloceret til de enkelte Bilagene side 10

11 forløb, er overskuddet for det første hold og kr. for hold to. Den sidste periode i Daghøjskolen er endnu ikke opstartet endnu. De samlede omkostninger for Caféen er kr og den registrede indkomst er kr. Dermed er det samlede overskud for Caféen kr. For Hjertelig Hjemmebesøg er det samlede omkostninger for den to årige periode kr. og den registrede fortjeneste er kr. I denne forbindelse er det vigtigt, at huske at Hjertelig Hjemmebesøg overfører deltagerne til andre programmer, hvor en eventuel fortjeneste efterfølgende vil blive registreret. De samlede omkostninger for projekt Sund hele livet i Middelfart Kommune er kr. for en to årig periode. Med en samlet netto indkomst på kr. for en estimeret fem års periode er den samlede fortjeneste for projektet på nuværende tidspunkt kr. Da mange af resultaterne først bliver synlige og målbare senere, vil fortjenesten vokse yderligere. Derfor kan det konkluderes, at den gode praksis i Middelfart Kommune er en god investering, der samtidig skaber et bedre og sundere liv for deltagerne. Bilagene side 11

12 Netværksdag Livet som førtidspensionist Tidspunkt: Fredag den 8.februar 2013, fra til Sted: Den store Glassal, Østergades forsamlingshus, Østergade 33, 5500 Middelfart Invitation til: Multihuset, Sundhedsafdelingen, Jobcentret, undervisere i daghøjskolen Vilsund, Styregruppen, Frivillignetværket, Røde Kors afdelingerne i Middelfart, Ejby og Nr.Aaby, Dansk Flygtningehjælp, sagsbehandlere i Sundhedsafdelingen og Handicap og psykiatriafdelingen. Formål: Indhold: Bidrage til deling af den fælles viden omkring målgruppen, så vi kan kvalificere kontakten og indsatsen til borgere der er tilkendt en førtidspension. Hvad kendetegner gruppen af førtidspensionister i dag? Hvilke vinkler kan et liv som førtidspension betragtes fra, og hvorfor har vi valgt dem vi har. Hvad har ændret sig fra 2003 til nu. Hvad betyder en permanent eksklusion fra arbejdsmarkedet for såvel arbejdsmarkedsperspektiv og arbejdsmarkedspotentiale som for livskvalitet, socialinklusion og medborgerskab. Oplægsholder Iben Nørup Ph.d. studerende Ålborg universitet. Hvad har vi set i Projekt Sund Hele Livet? De hjertelige hjemmebesøg, Cafeerne, Daghøjskolen, de frivillige organisationer. Undersøgelser. Lærernes og coachenes på daghøjskolens Hold 1. Udfordringer vi har mødt? Manglende It kendskab i målgruppen, specielt de lidt ældre. Let motion med socialt indhold Liv i balance Brugerlærer uddannelsen Hvordan kan målgruppen bidrage positivt til lokalsamfundet. Fælles arbejde Giver projekt Sund Hele Livet mening for målgruppen for Middelfart kommune. Er der indikation for at manglende livskvalitet medfører øgede offentlige udgifter? Hvordan kvalificere vi samarbejdet omkring målgruppen på tværs af den kommunale organisation og de frivillige organisationer.? Yderligere oplysning: Allan Bentzen på tlf.: Tilmelding: Senest den 18.januar 2013 til Sund Hele Livet Mail: Sundhelelivet@middelfart.dk Tlf.: Rammerne for glassalen er 40 personer, hvis flere tilmeldte vil vi forsøge at lave en fair fordeling. Bilagene side 12

13 Program for den 8.februar En kop kaffe Velkomst og programmet for dagen Oversigt over projektet og metoden med en case De hjertelige hjemmesamtaler Allan Dorthe Cafeerne Daghøjskolen Lene I job Marianne Pause med sund snack Projekttiltag Liv i balance Brugerlæreruddannelsen / kok i hjemmet Frivillignetværket Lene Allan Jens Gruppearbejde Opsamling Allan Frokost Hvad kendetegner gruppen af førtidspensionister i dag Iben Nørup Kaffe med sund snack Tak for i dag Allan Er der indikation for at manglende livskvalitet medfører øgede offentlige udgifter? Hvordan kvalificere vi samarbejdet omkring målgruppen på tværs af den kommunale organisation og de frivillige organisationer? Hvorfor er det så svært at være Rosa? Hvordan kan vi hjælpe Rosaerne? Kan vi tænke en helhedsindsats når vi tænker rehabilitering? Hvordan kan vi blive bedre til at se og bruge hinandens ressourcer i det kommunale system og i de frivillige organisationer. Hvordan bliver vi bedre til at se målgruppen som en ressource? Hvordan inddrager vi dem i øget omfang i de frivillige organisationer? Hvor går de borgere hen der ønsker en ændring i deres liv? Bilagene side 13

14 Fyraftensmøde Gode samarbejdspartnere Sundhedsafdelingens projekt Sund Hele Livet indbyder til et fyraftensmøde for: Jobcentret, Handicap- og psykiatriafdelingen, Sundhedsafdelingen og de frivillige organisationer Emne: Oplæg af: Inklusion i foreningslivet. Martin Sandø fra Socialstyrelsen. Tidspunkt: Mandag den 10.juni kl til / Sted: Den store Glassal, Østergades forsamlingshus. Mødeform: Oplæg som afsæt for en dialog i forhold til vore initiativer / metoder og tanker på dette område. Oplægget: Tager udgangspunkt i Projektet Fritidsguider, som var et projekt der afprøvede metoder omkring inklusion i foreningslivet, som viser: at det er muligt at inkludere mennesker med handicap og sindslidelser i det almindelige foreningsliv ved at gøre en lille, men målrettet indsats. Yderligere: Vil du vide mere så kan du finde det på Tilmelding: Mail: allan.bentzen@middelfart.dk eller evt. tlf.: Bilagene side 14

15 1.netværksgruppemøde 1.møde i Netværksgruppen i Sund Hele Livet Tidspunkt: Den 6.februar kl og forventelig til ca Deltagere Vinni Bonde Christensen fra Jobcentret, Marianne Vestergaard, fra Sundhedsafdelingen Sine Bovbjerg Jensen, fra Sundhedsafdelingen - Afbud Bettina Venstrup Olesen fra Sundhedsafdelingen - Afbud Annie Karen Pedersen fra Selvhjælp Fredericia Middelfart - Afbud Elna Nøddebo fra Multihuset Afbud Lene Laasby Ladefoged, Dorthe Hallen og Allan Bentzen Dagsorden af flere grunde (primært ferie og sygdom) var der en del afbud til dagens møde. 1. En kort præsentationsrunde af hvem vi var og tilgang til projektet. 2. Kort gennemgang af projekt Sund Hele Livet blev udskudt til næste møde. 3. De overordnede formål / mål med projektet var at skabe et bedre liv for førtidspensionister i Middelfart kommune. Skabe opmærksomhed på de tilbud der var og udvikle nye. 4. Aktuelt i projektet: a. De hjertelige hjemmebesøg var lige begyndt og der var en længere dialog omkring: Dorthes oplevelser under besøgene, hvad vi registrerede (herunder om der var basis for et ekstra besøg hvis der blev mulighed for det), om et evt. spørgeskema i forbindelse med besøgene til afklaring af borgerens situation, et evt. grundlag for et spørgeskema, hvilke formål et sådant kunne have m.m. Afslutningsvis var der enighed om at lade problematikken omkring et spørgeskema / spørgeguide være til overvejelse. b. Der havde været få afbud til de hjertelige hjemmebesøg, de var primært fra førtidspensionister der havde et liv med mange aktiviteter. c. Vi holder det første orienterende borgermøde i Ejby den 8.februar. d. Arbejdet med dokumentations- og evalueringspraksis herunder de krav der stilles fra SFI til projektet. Bilagene side 15

16 e. Ifølge projektbeskrivelsen så mangler vi følgende hold: Kost og ernæring, Glad bevægelse, Afspænding, Kamp mod overvægt. Mindfulness er der på sigt en underviser til. Allan kontakter Lis Huge. 5. Der var udarbejdet forslag til gensidige procedurer for henvisning og metodesikkerhed så SFI spørgeskemaerne blev behandlet korrekt. Der er pt. 4 forskellige grundlag til henholdsvis: Sundhedsafdelingen, Jobcentret, Multihuset og Specialundervisningen. Forslag til procedure udleveret. Selvhjælp Fredericia Middelfart mangler. 6. Struktur for det fremtidige samarbejde: Månedligt møde, den første mandag i måneden, og tidspunkt fra Næste møde den 5.marts kl a. Tanker om indhold på et midtvejsseminar. b. Evt. spørgeskema til brug ved de hjertelige hjemmebesøg. Ref. allan 2.netværksgruppemøde 2.møde i Netværksgruppen i Sund Hele Livet Tidspunkt: Den 5.marts kl og til Deltagere Elna Nøddebo fra Multihuset Marianne Vestergaard, fra Sundhedsafdelingen Annie Karen Pedersen fra Selvhjælp Fredericia Middelfart Margit Andersen fra Rehabiliteringsforløb for borgere med en senhjerneskade Lene Laasby Ladefoged, Dorthe Hallen og Allan Bentzen fra Sund Hele Livet Afbud fra Vinni Bonde Christensen fra Jobcentret, Sine Bovbjerg Jensen, fra Sundhedsafdelingen Bettina Venstrup Olesen fra Sundhedsafdelingen En kort præsentationsrunde. En gennemgang af hvad der sker i projektet lige nu. Der er udsendt brev til 141 førtidspensionister om et hjerteligt hjemmebesøg, og vi har modtaget 37 afbud. Næsten alle afbud er på baggrund af et liv med meget indhold. Mange melder afbud sent og Dorthe får huller i kalenderen der ikke kan udfyldes. Dialog omkring problemstillingen og forslag om at der kunne indbygges en svarfrist i brevet til førtidspensionisterne. Bilagene side 16

17 Der er afholdt knap 40 besøg, de første uger var der 2 døre der ikke blev åbnet / ingen hjemme, men den sidste uge har der været 7. Dialog om hvad det kunne skyldes. Måske en følge af debatten omkring førtids reformen. Men enighed om, at se tiden an, det kunne også være en tilfældighed. Omkring Daghøjskolen er vi ved at have indhold, beskrivelser og delvist et skema på plads. Vi skal have fundet lærere til fagene. Har lavet en afklaring omkring begrebet jeg styrkende terapi og er endt på definitionen Coach i dit personlige liv, som et mere retvisende udtryk for det der er muligt der kan ske under et så forholdsvist kort forløb. Omkring profilering var der forslag om at vi blev bedre til at reklamere for hinandens tilbud. En ide var at Sundhedsafdelingen og Sund Hele Livet afholdt et fælles orienteringsmøde i Ejby. Dorthe fortalte om de sidste besøg og hendes erfaringer indtil nu. Hun oplevede at der var en hurdel fra man hørte/læste om et tilbud til at man også rettede henvendelse og til man gjorde brug af tilbudene. Beskrev den store variation der er i besøgene fra de top tunede hjem med overskud til borgere præget af magtesløshed og ensomhed. Evaluering Det er en forudsætning for dette projekt at der foretages den aftalte evaluering. Specielt Sfi undersøgelserne gav et logistisk problem som krævede at den enkelte kontaktperson for en aktivitetseller motivationsgruppe var meget opmærksom på, at førtidspensionisterne fik skemaet både før og efter. En metode kunne være at Sund Hele Livet fik 15. minutter i afslutningen af et forløb. Der blev omdelt en oversigt over de evalueringer der skal foretages. Vedlægges dette referat. Tanker om indhold til et midtvejseminar Konkret var der et forslag omkring Johannes Andersen fra Ålborg universitet og hans samfundsforskning, her med fokus på de mange borgere der tilkendes en førtidspension på baggrund af en sindslidelse, hvad var baggrunden var baggrunden borgerne eller samfundets udvikling? Allan forespørger. Vi tænker over andre muligheder til næste møde. Spørgeskema til brug ved de hjertelige hjemmebesøg. Mødet / mødeformen Næste møde Et punkt fra sidste møde med tid til overvejelser. Enighed om at et spørgeskema og det hjertelige ikke harmonerede. Der var tilfredshed. Grundet påske / afviklinger af ferier etc. bliver næste møde mandag den 7.maj. Ref. allan Bilagene side 17

18 Opgørelse over førtidspensionister i job med løntilskud I 2011 blev der oprettet 5 skånejob. Bilagene side 18

19 Bilagene side 19

20 Bilagene side 20

21 Bilagene side 21

22 Bilagene side 22

23 Bilagene side 23

24 2. De hjertelige hjemmebesøg Projektbeskrivelse Side 23 Guide ved hjemmebesøg Side 26 Spørge Guide 2 ved hjemmebesøg Side 27 Tilbud/informationsmateriale, der formidles ved de hjertelige hjemmebesøg. Side 28 Procedure når der meldes afbud til et hjerteligt hjemmebesøg Side 29 Telefontid Side 29 Samtykke og aftaler indgået under besøget Side 30 Meddelelse til borgere der ikke var hjemme Side 30 Folder til borgeren om et hjerteligt hjemmebesøg Side 31 Projektbeskrivelse for de hjertelige hjemmebesøg Formål I projektet perioden, sund hele livet, foretages der løbende hjemmebesøg. Hjemmebesøgene har det til formål at møde borgere med en førtidspension, uanset alder og handicap til en hjertelig samtale. Den enkelte borger får mulighed for åbent at fortælle om sine oplever af sin nuværende livssituation samt drøfte ønsker for fremtiden, hvormed den enkelte kan påvirke livet i en positiv retning. Et hjerteligt hjemmebesøg indeholder følgende trin : Det første møde mellem den enkelte førtidspensionist og projektmedarbejderen i deres eget hjem. En hjertelig samtale. Information om kommunens og andre aktørers tilbud. Udfylde skema for hjemmebesøget Tidsrammen for de hjertelige hjemmebesøg Hjemmebesøgene forløber over perioden 1.feb 2012 til og med 1.dec Formidling om hjemmebesøget Inden opstart af hjertelige hjemmebesøg, er kommunernes forskellige afdelinger blevet informeret via intranet, personlige møder og udlevering af projekt foldere. Førtidspensionisterne i et bestem område af Middelfart kommune indbydes til en information eftermiddag inden opstart i det pågældende område. Foldere og plakater vedr. hele projektet uddeles til biblioteket, lægehus, øjenlæge, apotekerne, frivillige cafeer, sportshaller m.m. i hele kommunen. Løbende skrives artikler om projektets formål og tiltag i aviserne. I løbet af projekt perioden justeres formidling af det hjertelige hjemmebesøg løbende. Pilot projekt Til opstart 1. Feb udvælges 100 borger i et bestemt område af Middelfart kommune. Efter refleksion og justeringer fortsætter hjemmebesøgene i hele kommunen. Mål Bilagene side 24

25 Målet med en hjertelig samtale er at den enkelte førtidspensionist oplever at blive positiv mødt og hørt i forhold til sin egen nuværende livssituation. I samtaler, hvor den enkelte borger og projektmedarbejderen bliver enig om hvilke tilbud der kunne være relevante, er målet at følge det op med at lave konkrete aftaler som projektmedarbejderen kan videre formidle til de relevante samarbejdspartnere. Det overordnede mål for de hjertelige hjemmebesøg er at formidle om tilbud i Middelfart kommune. Målgruppen Hjemmebesøget er et tilbud til alle førtidspensionister i Middelfart kommune. Samarbejdspartnere Projektmedarbejderen samarbejder med personale fra følgende afdelinger i Middelfart: Sundhedsafdelingen, Jobcentret, Multihuset, Hjemmeplejen, støtte kontakt personer, visitatorerne, Misbrugscentret, Fredericia - Middelfart selvhjælp og bredt på tværs af alle de frivillige organisationer. Metoden Folderen med indbydelsen Den enkelte førtidspensionist modtager ca. 2-4 uger før mødet en folder med en indbydelse til en samtale. I folderen er en kort beskrivelse af formål med projektet samt indskreven en indbydelse med mødedato. Der er mulighed for at melde fra. Derudover indeholder folderen relevant kontakt oplysning. Indbydelsen Datoen i folderen til den hjertelige samtale er håndindskreven indskreven. Hver folder er underskreven af projektmedarbejderen. Indbydelsen sendes i en a5 kuvert Uden Middelfart kommunens logo på, Borgerens navn og adresse påføres med håndskrift. Afbud I tilfælde af afmelding, redegøres endnu engang i en telefonisk samtale, om formålet med den hjertelige samtale, samt tilbud om en ny indbydelse. Projektmedarbejderens rolle Projekt medarbejderens rolle er at møde hver borger med respekt for den enkelte. Projektmedarbejderen tilstræber at atmosfære bliver rolig og hyggelig. Dette gøres ved at projektmedarbejderens adfærd er afstemt med rolige og afdæmpede bevægemønstre samt møde borgeren med et smil og åbent, fordomsfrit sind. Det er projektmedarbejderens ansvar at følge de normer der er i huset, ellers følges de gængse samfunds normer, for et første møde med en borger i eget hjem. Der tales i normalt stemmeleje, i korte præcise sætninger, og der stilles kun relevante åbne spørgsmål. Projektmedarbejderens tilgang i samtalen er lyttende og anerkendende i forhold til de behov og interesser den enkelte borger måtte nævne. Der stilles åbne hjertelige spørgsmål ud fra de punkter som er nævnt listet i folderen. Organisering De hjertelig hjemme samtaler varetages af en projektmedarbejder. Projekt gruppen består af en projekt leder og 3 medarbejdere heri blandt den som varetager samtalerne. Der opstartes en netværksgruppe på tværs af afdelingerne, som har til formål at spare med medarbejderen som varetager de hjertelige hjemmebesøg, samt videre udvikle tilbuddene med baggrund i borgerne ønsker. Fysiske rammer Bilagene side 25

26 De fysiske rammer vil på et hvert besøg være afhængige af hjemmets indretning. Der tilstræbes at projektmedarbejderen placere sig over for borgeren ved et passende bord. Alt unødvendigt støj, så som tv, radio m.m. slukkes om muligt. Indbyrdes mellem projektmedarbejderen og borgeren, aftales ryge regler, evt. pauser og andet relevant. Samtalen Samtalen er bestemt til at vare ca. en time. Projektmedarbejderen starter samtalen med at orientere borgeren om samtalens formål med udgangs punkt i projektet pjecen. Det understreges at borgeren skal give samtykke for at der må videre gives informationer, samt at projektmedarbejderen har tavshedspligt. Indledningsvis stilles et general tilfredsheds spørgsmål, som hver borger skal svare på. Svarene registreres og bruges til at indhente generelle oplysninger til reporter. Projektmedarbejderen skitserer tidsrammen for samtalen, kommunens rygeregler samt aftaler pauser og andet relevant med borgeren. Samtalen tager udgangspunkt i borgerens egne interesser, projektmedarbejderens rolle er at stille åbne spørgsmål, som motivere borgeren til selv at formulere fremtidige ønsker. Spørgsmålene tager udgangspunkt i folderens oplistede emner: borgens dagligdag, samvær med andre, sundhedstilstand, interesser, boligforhold, kost, medicin, motion og alkohol. Alle emner berøres ikke nødvendigvis i løber af samtalen. Samtalen kan afsluttes med at projektmedarbejderen og borgerne opsummere de vigtigste interesser og emner, som nedskrives i et skema. Skemaet for hjemmebesøget vedlagt som bilag 9 Projektmedarbejderen informerer om relevante tilbud samt udlevere materiale herom. Udlevere kun relevant materiale som kan støtte og uddybe de aftaler der laves. Afslutningsvis udfyldes og beskrives de konkrete aftaler, med beskrivelse af hvad det er for et tilbud, hvem projektmedarbejderen henvender sig til, tidsfrist og opfølgningen foregår. Omfattet i skemaet ligger en samtykke erklæring til projektmedarbejderen. Skemaet underskrives af både borgeren og projektmedarbejderen. Der skrives to eksemplarer, den ene udleveres til borgeren. Afslutningsvis spørger projektmedarbejderens til borgerens oplevelse af samtalen. Opsamling efter hjemme besøget I det omfang der er nedskrevet konkrete ønsker er det projektmedarbejderens ansvar at videre formidle ønskerne til relevante samarbejdspartnere. Projektmedarbejderen har mulighed for at faglig sparring med netværks gruppen og resten af projekt gruppen. Det er projektmedarbejderens ansvar at lave løbende sparring med netværksgruppen og opfølgning hos borgeren, på de borger ønsker som rækker ud over tilbuds kataloget Projektbeskrivelsen er udarbejdet af projektmedarbejder Dorthe Hallen Bilagene side 26

27 Guide ved hjemmebesøg Mit navn er Dorthe Hallen. Jeg er ansat i projekt Sund Hele Livet som projektmedarbejdere. Jeg har de sidste 13 år arbejdet med rehabilitering. Projektet har til formål at øge sundhed og livskvalitet for borgere med en førtidspension i Middelfart kommune. Jeg har ingen tilgang til journal system, og ved derfor intet om dig. Det gør også at jeg ikke fører notater fra samtalen, andet end dato for mødet og koder for hvilke aftaler vi laver. Samtalen er et tilbud til dig, hvor du kan snakke med mig om de ting som er vigtige for dig i din livssituation. Til slut har vi mulighed for at lave aftaler, som skrives ind i et aftale ark jeg har udarbejdet, der omfatter en samtykke erklæring. Du og jeg skriver under, og du får en kopi med det samme. Jeg har tavshedspligt. KRAM : K kost, R rygning A alkohol M motion Indledningsvis: Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? Sæt kun ét kryds Meget tilfreds Tilfreds... Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds... Kan du nævne hvad der påvirker din tilværelse? Kan du gennemføre det du har lyst til fysisk, psykisk? Har du på noget tids punkt oplevet at alkohol har påvirket din tilværelse? Indikatorerne hos respondenterne ( kapitel 2 i SFI reporten ) Fysisk og psykisk helbred - Smerte eks spørge inden for de sidste 30 dage? - Har du inden fir den seneste måned haft en periode over flere dage, hvor du har oplevet dig selv deprimeret fx oplevet håbløshed, skyld, tristhed, tungsindet, manglende evne til at få hverdagen til at funger, ukontrollabel gråd, eller ligende. Sociale relationer - Bo status ( alene eller sammen med.. ) - Civil status - Venner og bekendte har du set dine venner inden for de sidste 3mdr.? Faglige aktiviteter - Fagligt arbejde om det er lønnet eller frivilligt Politiske aktiviteter? - Læser nyheder Fritidsaktiviteter - Brug af internet - Deltager du i faste aktiviteter i løbet af ugen? - Har du deltaget i et arrangement inden for de seneste 3 måneder? Økonomiske forhold Vise på Ipad : hjemme side, face book Bilagene side 27

28 Spørge Guide 2 ved hjemmebesøg Indikatorerne hos respondenterne ( kapitel 2 ) Fysisk og psykisk helbred - Smerte eks spørge inden for de sidste 30 dage? - Har du inden fir den seneste måned haft en periode over flere dage, hvor du har oplevet dig selv deprimeret fx oplevet håbløshed, skyld, tristhed, tungsindet, manglende evne til at få hverdagen til at funger, ukontrollabel gråd, eller ligende. Sociale relationer - Bo status ( alene eller sammen med.. ) - Civil status Faglige aktiviteter - Fagligt arbejde om det er lønnet eller frivilligt Politiske aktiviteter? - Læser nyheder Fritidsaktiviteter - Brug af internet - Deltager du i faste aktiviteter i løbet af ugen? - Har du deltaget i et arrangement inden for de seneste 3 måneder? Økonomiske forhold ( nok ikke relevant?????) Bruger du face book? eller andre medier (internet sider/ redskaber)? General spørgsmål, hvordan de opfatter deres egen tilværelse generelt. Om de er tilfreds eller utilfreds? Kan du nævne hvad der påvirker din tilværelse? Kan du gennemføre det du har lyst til fysisk, psykisk? Egen omsorg / medicin?? Fritids aktiviteter Beskæftigelse ICF - Basale niveau Aktivitets niveau Deltagelses niveau Bilagene side 28

29 Tilbud/informationsmateriale der formidles ved de hjertelige hjemmebesøg. Sundhedsafdelingen Diabeteskursus KOL-kursus Lær at tackle kroniske smerter Lær at leve med kronisk sygdom Røgfri luft rygestop kurser Små skridt til varigt vægttab Tilbud der er omfattet af SFI undersøgelsen Fredericia-Middelfart Selvhjælp Styrk dine indre Ressourcer og få en god livskvalitet med din sygdom Den svære samtale Tilbud der ikke er omfattet af SFI undersøgelsen Sundhedsafdelingen Folder om senhjerne koordinatoren i Middelfart kommune Den generelle folder om sundhedsmuligheder. Fredericia-Middelfart Selvhjælp Spise med gutterne Er du pårørende til en syg Den generelle folder Handicap og psykiatriafdelingen Folder om Multihuset Folder om familiesamtalen, hvis man har psykisk syg forældre. Specialundervisning Specialundervisning for psykisk sårbare voksne Specialundervisning for voksne med generelle indlæringsvanskeligheder Specialundervisning for erhvervet hjerneskadet Ungnu Folder om Ungnu Støt dit barn Støt dit barn undervisning og rådgivning for pårørende til psykisk sårbare, børn og unge. Jobcenter Mulighed for kontakt til jobcenter konsulent. Rusmiddelcenter Brug for hjælp folder om rusmiddelcentret. Andre Folder om frivillig net for indvandrere en del af dansk flygtningehjælps tilbud. Folder om og fra Dansk Røde Kors`s lokal afdelinger i Middelfart kommune. Enkelte foldere fra forskellige patientforeninger. Ældresagen Samt en del mindre pjecer/folder som eks. om naturoplevelses muligheder. Bilagene side 29

30 Procedure når der meldes afbud til et hjerteligt hjemmebesøg I forbindelse med et tlf. afbud fra en førtidspensionist. Få navn og adresse. Indskrives efterfølgende i borgerlisten. Spørge om vi kan få at vide hvorfor der meldes afbud Indskrives efterfølgende i borgerlisten. Fortælle at han/hun altid kan kontakte Sund Hele Livet igen og altid kan følge os på: og Facebooksiden: Sundhelelivet. Bilagene side 30

31 Aftaleskema Hjerteligt hjemmebesøg hos: Hjerteligt hjemmebesøg hos Navn: Adresse: Cpr.nr.: Dato: adresse: Mobilnr.: Samtykke Jeg giver hermed mit samtykke til, at projektmedarbejder Dorthe Hallen må videregive nedenstående oplysninger. Dette er gældende 1 år fra dags dato Aftaler Andre emner Opfølgning Ønsker sms eller nyhedsmail når der er nyt fra Sund Hele Livet Ønsker sms eller nyhedsmail når der er nyt fra Sundhedsafdelingen Dato og underskrift Meddelelse til borgere der ikke var hjemme Bilagene side 31

32 Bilagene side 32

33 3. Cafeerne Projektbeskrivelse Side 32 Eksempel på program for cafeen i Ejby Side 33 Eksempel på program for cafeen i Middelfart Side 34 Folder om Cafeen i Bakkehuset Side 35 Folder om Cafeen i Ejby Side 36 Cafeundersøgelsen Side 37 Projektbeskrivelse for Cafe` for førtidspensionister i Ejby Projektgruppen omkring Cafe` i Ejby: Dorthe Hallen og Allan Bentzen Baggrund/formål: Cafeen har til formål at skabe rammer så førtidspensionister får et rummeligt fristed, hvor det er muligt uforpligtende at møde ligestillede. Målet er: at skabe personlig kontakt, forbygge ensomhed ved at bryde den sociale isolation, styrke de sociale relationer med mulighed for at få og give støtte til ligestillede. Målgruppen: Gruppen af førtidspensionister der er særligt udsatte og de lidt mere ressourcestærke, så det bliver muligt at konsolidere tilbuddet så den på sigt bliver brugerdreven. Rammen: En kommunal bygning på Stjernevænget 5 i Ejby. Kontaktperson omkring brug af Huset er Jeanette Laulund. Baggrund for brug er at der er en ansvarlig tovholder fra Projektet. Åbningstid: Hver tirsdag fra til Aktiviteter: Spil, udflugter, gåture, oplæg omkring undervisning en ferie m.m., kreative muligheder, hygge og samtaler. Det er hensigten at øge deltagernes interesse for fritidsaktiviteter sammen med andre så der sker en forebyggelse af den sociale eksklusion. Tovholder: Dorthe Hallen som er den der har mødt borgerne i de hjertelige hjemmebesøg. Cafe råd: Der vælges / nedsættes en gruppe der er styrende i forhold til planlægning i cafeen. Succes mål: at der i åbningstiden kommer 6 til 8 førtidspensionister, at der dannes et cafe` råd i cafeen med ansvar for drift og planlægning, at de indgår aktivt i den daglige drift, tilblivelsen af og igangsætning af aktiviteter som brygge kaffe, dække bord o. lign., at gæsternes sociale relationer styrkes og der udvikler sig nye venskaber, at tovholderen løbende kan trække sig ud af den daglige drift, at cafeen i år 2 er brugerdreven. Bilagene side 33

34 Bilagene side 34

35 Bilagene side 35

36 Folder om Cafeen i Bakkehuset Bilagene side 36

37 Folder om Cafeen i Ejby Bilagene side 37

38 Cafeundersøgelsen Baggrund for denne sammenskrivning kan findes på: Link til skemaet for undersøgelsen: Link til statistik for undersøgelsen: Baggrund/metode: En kvantitativ undersøgelse af de borgere der er tilkendt en førtidspension og som er brugere af cafeen i Ejby. Undersøgelsen var ikke kendt af cafebrugerne på forhånd. Undersøgelsen blev foretaget på en tilfældig åbningsdag. I forbindelse med at projektmedarbejderen havde forfald grundet sygdom. Undersøgelsen blev foretaget den 28.august mellem og Undersøgelsen kunne foretages over nettet men enkelte ville have og fik undersøgelsen som papir udgave, disse besvarelser blev efterfølgende indberettet til undersøgelsen. Undersøgelsen var anonym og der blev brugt 1 Ipad, en bærbar - og en stationær computer. Til stede i Cafeen var der 13 borgere tilkendt en førtidspension. Heraf 10 kvinder og 3 mænd. Sammenskrivning af undersøgelsen Undersøgelsen viser: Det samlede indtryk af cafeen var, at den er som den skal være Åbningstiden og dagen (tirsdag) er for næsten alle Ok. Når man begynder at komme i cafeen så kommer man stabilt fremover. Næsten halvdelen giver udtryk for at cafeen har betydning eller stor betydning for deres liv. Størst betydning for livet har cafeen for gruppen under 40 år. Målet med at komme er kontakt til andre, og ønsket om at have nogen at være sammen med og have noget at gå til. Det at have noget at gå til har størst betydning for gruppen under 40 år. Det opleves som godt, at cafeen er for alle borgere der er tilkendt en førtidspension. Det udtrykkes som vigtigt at mødes med andre i samme situation som en selv. 90 % af de borgere der bruger cafeen syntes godt om og meget godt om de øvrige brugere af cafeen. Det indholdsmæssige: Indholdsmæssigt er det ok, at det er muligt at få en kop kaffe for ca. halvdelen af brugerne. Men det er vigtigt, at der sker noget i cafeen siger næsten 80%. For gruppen under 40 år er det kun vigtigt for 50%. Det kan være oplægsholdere der er ønsket af ca. 60%, for gruppen under 40 år er det 25%. Undervisning der ønskes af mere end halvdelen, for gruppen under 40 år er det 25%. Muligheden for at være kreativ der er vigtigt for ca. 40 % af cafebrugerne, og ikke af gruppen under 40 år. Muligheden for spil ønskes kun af få. Projektmedarbejderen: Projektmedarbejderens rolle vurderes at være vigtig af 85%, men det opleves at ville være OK at komme i cafeen for de fleste, selv hvis hun ikke var der. Men selve formuleringen på spørgsmålet omkring projektmedarbejderen er ikke klart nok formuleret til spørgeskemaet. Brugernes baggrund: Bilagene side 38

39 Afstanden fra hjemmet til cafeen er fra 200 meter til 10 km. med et gennemsnit på knap 5 km. Mændene har generelt længst til cafeen. Transportformen er gang, cykel, bil, motorcykel eller tog. Alderen er fra 33 til 61 år. Gennemsnittet er på 48 år. 4 er mellem 30 og 40 år, 2 er mellem 40 og 50 år og 6 er mellem 50 og 60 år og 1 er over 60 år. 8 borgere levede i partnerskab / ægteskab. 4 borgere havde haft psykiske problemstillinger inden for den sidste måned. 5 borgere havde kontakt til hinanden før de begyndte i cafeen. I den periode der har været en cafe er der skabt 4 nye kontakter som ikke var der før. Personligt oplever halvdelen at have en økonomi der er OK men ca. 25 % som mindre eller en ikke ønskelig økonomi. I gruppen under 40 år var det hver anden der havde en selvoplevet dårlig økonomi. Personligt oplever ca. halvdelen at have et ønskeligt socialt netværk men ca. 25 % som mindre eller et ikke ønskeligt socialt netværk. I gruppen under 40 år var det hver anden der havde det sådan. Deltagelse i politiske aktiviteter er næsten ikke forekommende. Over halvdelen har en deltagelse i fritidsaktiviteter som er ønsket eller næsten ønsket men tilsvarende er der en mindre eller direkte uønsket aktivitetsdeltagelse hos 30%. I gruppen under 40 år var det hver anden der havde det sådan. Helbredet opleves næsten uønsket eller helt uønsket hos ca. 25% og kun 16% som næsten eller ønskeligt. Undersøgelsen viser således: At den beskrevne målgruppe (Elm Larsens definition på en ekskluderet borgergruppe) er nået. At et spinkelt socialt tilbud, forstået som 2 timers ugentlig åbningstid, kan medføre store ændringer i den oplevede livskvalitet. At brugere af cafeen under 40 årige er en meget udsat social gruppe, hvor bare det at have et mødested, uanset indhold giver en øget livskvalitet. At det er muligt på tværs af diagnoser at skabe et meningsfyldt samvær. At der skabes nye sociale kontakter der er i brug uden for cafeens åbningstid opfølgning på undersøgelsen viser at denne mulighed er i fortsat udvikling. Bilagene side 39

40 4. Daghøjskolen Projektbeskrivelse Side 39 Metode til interview af interesserede til daghøjskolen Vilsund. Side 43 Brev til Elever og undervisere til hold 3 Side 44 Skemaet til hold 1 Side 44 Skemaet til hold 3 Side 48 Indhold i undervisningen Side 52 Daghøjskolen elevbaggrund Side 54 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 1. Side 55 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 2. Side 57 Mål med og opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 3. Side 58 Den fælles evaluering fra hold 3 Side 60 Kursusbevis Side 62 Projektbeskrivelse for den afklarende daghøjskole Vil Sund Projektgruppe Allan Bentzen er projektleder for projektet Sund hele livet, som daghøjskolen Vilsund er en del af. Projektgruppen består af Allan Bentzen, Dorte Hallen og Lene Ladefoged, som er tovholder på daghøjskolen. Dorte Hallen, som er ergoterapeut, har til rolle at opsøge førtidspensionister, som kunne være interesseret i et forløb på daghøjskolen. Projektets Baggrund og Formål Daghøjskolen har til formål at afklare, hvordan den enkelte øger livskvaliteten. Hvad livskvalitet er, er individuelt og fastsættes af den enkelte førtidspensionist. I projektgruppen tager vi dog udgangspunkt i Jørgen Elm Larsens definition af social eksklusion, og det er denne definition, som vil blive brugt i en senere evaluering af daghøjskolen. Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller alle fem af følgende forhold: er relativt økonomisk fattig, har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred. (Lokal integration af førtidspensionister, SFI, p. 16) Hvis en førtidspensionist karakteriseres ved fire af ovenstående forhold, kan daghøjskolen som udgangspunkt tilbydes vedkommende. Med projektet Sund hele livet vil vi bl.a. tilbyde førtidspensionister i Middelfart Kommune fritidsaktiviteter og socialt netværk for at komme den sociale eksklusion til livs i gruppen af førtidspensionister. Daghøjskolen vil her være et tilbud for den gruppe af førtidspensionister som ønsker at arbejde intensivt med sig selv, eksempelvis i forbindelse med selvværd, motion, kost, netværk og kontakt til arbejdsmarked. Det vurderes, at disse arbejdsområder bidrager positivt til at afhjælpe de vanskeligheder, som er forbundet med social eksklusion, som social eksklusion er defineret af Jørgen Elm Larsen. Målgruppe For gruppen af førtidspensionister, der er særligt udsatte, tilbyder vi et intensivt udviklingsforløb. En position som særlig udsat betyder her, at man betragtes som socialt ekskluderet i forhold til Jørgen Elm Larsens definition. Alle i målgruppen er tildelt en førtidspension. Der er 1952 af dem i Middelfart Kommune. Et afgørende kriterium i udvælgelsesproceduren er, at den enkelte førtidspensionist er motiveret for at deltage i projektet og prøve sig selv af. Visitationsprocessen vil således sikre, at det er motiverede førtidspensionister, der ønsker at deltage i projektet. Et andet ønske må Bilagene side 40

41 forventes at være at komme ud blandt andre mennesker, være en del af et fællesskab og om muligt at skabe et socialt netværk og derigennem en bedre og mindre isoleret hverdag. Der er ingen kriterier i forhold til alder eller køn i målgruppen. Der er plads til max 12 deltagere på hvert hold. Mål Målene for de enkelte deltagere på daghøjskolen er individuelle og fastsættes i et samarbejde mellem deltager og repræsentanter for projektet ved en visitationssamtale. Overordnet set for daghøjskolen er målene: At 80 % af deltagerne på daghøjskolen gennemfører kurset At 80 % af deltagernes individuelle mål opnås i forløbet. At der på de enkelte hold er et fremmøde på 90 % af deltagerne. At daghøjskolen motiverer og hjælper 80 % af deltagerne til at lægge en strategi for at forbedre deres livskvalitet, som også har perspektiv efter højskoleforløbet. Metode ved visitation. På daghøjskolen arbejder vi med udgangspunkt i anførte definition af social eksklusion på side 1. Det vil sige, at vi ved en visitationssamtale stiller spørgsmål, som tager udgangspunkt i definitionen for social eksklusion. Det gør vi for at skabe overensstemmelse med SFI s metoder og for at finde frem til den gruppe, som er særligt udsat. Det er dem, som vi tilbyder et daghøjskoleforløb, såfremt de er motiverede til at deltage. Samtalen med førtidspensionisten er individuel og har en varighed på 1 til 2 timer. Fokus er på at afklare forudsætninger og ønsker i forhold til at kunne indgå i det planlagte kursusforløb. Der bliver derfor også stillet en række spørgsmål, som har til formål at kortlægge førtidspensionistens forventninger til projektet. Aktiviteter i forhold til helbred. Aktiviteterne på daghøjskoleforløbet er tænkt som svar på de udfordringer, som angives i definitionen af social eksklusion. En af udfordringerne er dårligt helbred. I daghøjskoleforløbet kan et dårligt helbred både være af fysisk og mental art. De aktiviteter som hører til her er: Motion Motion indføres i undervisningen fra anden uge og fortsætter gennem hele forløbet. Motion er her eksempelvis en, boldspil, indendørs lege og besøg i motionscenter. Aktiviteterne imødekommer derfor eventuelle ønsker om både individuelle og social motionsformer. Kost Der indføres kostvejledning fra den første uge i højskoleforløbet. Der er tale om egentlig kostvejledning men også om madlavning i praksis. Man vil efter undervisning og madlavning slutte af med at spise i fællesskab, hvor der er mulighed for at diskutere uformelt om smag, besværligheder med madlavning og indvirkning på helbred. Ideen med at sætte fokus på kosten er at oplyse om sammenhæng mellem sund kost og mentalt og fysisk helbred, samt give inspiration til at ændre eventuelle dårlige kostvaner. Coaching Der tilbydes individuel coach under daghøjskoleforløbet. Det et tilvalg for de deltagere, som ønsker det og tidspunktet for coaching er uden for undervisningstiden, og aftales mellem coach og kursist. Målet med coach forløbet er at gøre det lettere for kursisten at fastholde fokus på de mål der var grundlaget for deltagelse i daghøjskolen. De kursister der ønsker en coach må derfor i et vist omfang være indstillet på at arbejde med dem selv. Der kan over de 13 uger aftales 3 til 4 møder med den personlige coach. Der vil blive tilknyttet 2 coach begge med en gestaltterapeutisk baggrund. Bilagene side 41

42 Mindfulness Mindfulness har til formål at lære deltagerne om nærvær og fokus. Kurset kan understøtte deltagerne i at forbedre deres mentale helbred, især i forhold til at skabe ro omkring sig selv og afhjælpe stress. Der er tale om et praktisk kursus, som giver deltagerne redskaber til også at kunne praktisere meditative øvelser hjemme. Aktiviteter i forhold til politisk og faglig deltagelse. Et andet punkt, som har indflydelse på social eksklusion er omfanget af deltagelse i faglige og politiske aktiviteter. Derfor sætter daghøjskolen også fokus på aktiviteter, som kan fremme deltagelsen i faglige og politiske aktiviteter. Skolefag Deltagerne får mulighed for at hente ind på eventuel glemt viden fra tidligere uddannelsesforløb. Fagene udvælges efter deltagernes behov, men det er vores forestilling, at især fag som dansk, engelsk og IT vil blive efterspurgt. Muligheden for at tage fat på tidligere skolefag kan give deltagerne lyst til at fortsætte med faget efter et daghøjskoleforløb, enten på VUC eller i Middelfart Kommunes specialundervisning. Samfundsfag Samfundsfag tilbydes fra tredje uge og er herefter et gennemgående fag i højskoleforløbet. Faget har til hensigt at fremme den enkeltes forståelse for det danske samfunds indretning og skabe interesse for politiske aktiviteter. Undervisningen tager udgangspunkt i daglige nyheder fra aviser og TV og der lægges i undervisningen op til at udveksle holdninger. Jobcenter og arbejdsmarkedet En anden måde at skabe kontakt til faglige aktiviteter på er ved at genetablere en kontakt til arbejdsmarkedet. Derfor er det også muligt i daghøjskoleforløbet at få en praktikplads fra uge 8. Forinden klargøres deltagerne ved at modtage information om jobsøgning, CV, det rummelige arbejdsmarked, regler for førtidspensionister og arbejdskultur. Eksempelvis kan et spørgsmål som hvad er et skånejob? og hvad gør man når, man er syg? besvares. Undervisning i arbejdsmarkedet indeholder også besøg ved virksomheder, hvor der er kutyme for at oprette praktikpladser og skånejob. Det er jobcenteret som forestår undervisningen i arbejdsmarkedet og som finder praktikpladser, hvis deltagerne ønsker en praktikplads. Aktiviteter i forhold til sociale relationer Der er ikke nogen undervisning i at opbygge netværk og sociale relationer, men idet store dele af undervisningen er baseret på holdøvelser, som eksempelvis i forbindelse med motion og madlavning, forventes der en naturlig udvikling på det sociale plan. Derudover modtager de enkelte deltagere coaching, som har til formål at fremme de individuelle mål. Såfremt en deltagers individuelle mål er af social karakter, vil deltageren skulle finde løsninger på at forbedre sit netværk. En af måderne inden for projektets ramme kunne være at benytte sig af nogle af de tilbud, som Middelfart Kommune har, eksempelvis motivationsgrupperne, cafeerne eller motionsaktiviteter. Aktiviteter i forhold til fritidsaktiviteter Det er hensigten at øge deltagernes interesse for fritidsaktiviteter, hvilket er en af de indsatser, som kan afhjælpe social eksklusion. Det er tanken af introduktionen til forskellige motionsformer opmuntrer den enkelte til at undersøge mulighederne for at fortsætte med motion efter endt daghøjskoleforløb. Ligeledes er det et ønske at det kreative værksted kan give inspiration til at deltage i kreative fritidsaktiviteter, f.eks. i Middelfart Kommunes specialundervisning eller hos VUC. Tidsplan Uge : Forberedelse, formidling og samtaler med potentielle deltagere. Uge : Hold 1 Uge 49 og : Evaluering af første hold Bilagene side 42

43 Uge : Hold 2 Uge 18 og : Evaluering af andet hold. Uge : Hold 3 Uge : Evaluering af tredje hold + drejebog + en samlet evaluering. Effekter og Succeskriterier Idet daghøjskolens målgruppe betegnes som særlig udsat og er mangfoldig er målene for målgruppen i høj grad individuelle. Hvad forventes er, at der efter et endt forløb ved daghøjskolen for den enkelte deltager foreligger en handleplan, som strækker sig ud over daghøjskolens tidsramme og som hjælper den enkelte til at indfri individuelle mål. Helt konkret skal succeskriterier, som opstillet under punktet mål gerne opnås: At 80 % af deltagerne på daghøjskolen gennemfører kurset At 80 % af deltagernes individuelle mål opnås i forløbet. At der på de enkelte hold er et fremmøde på 90 % af deltagerne. At daghøjskolen motiverer og hjælper 80 % af deltagerne til at lægge en strategi for at forbedre deres livskvalitet, som også har perspektiv efter højskoleforløbet. Formidling Tilbuddet om at deltage i et daghøjskoleforløb formidles primært gennem projektets ergoterapeut, som besøger Middelfart Kommunes førtidspensionister, som vælger at takke ja til et hjerteligt hjemmebesøg. Det er en af ergoterapeutens opgaver at spotte potentielle deltagere til daghøjskolen og informere dem om tilbuddet. Derudover indgår daghøjskoletilbuddet i den samlede kommunikationsstrategi for projekt Sund hele livet. Der udarbejdes en folder om daghøjskolen, som kan udleveres af ergoterapeuten ved hjertelige hjemmebesøg og som er tilgængelig på udvalgte offentlige steder. Ligeledes informerer vi om daghøjskolen på Middelfart Kommunes hjemmeside og hjemmesiden for Sund hele livet. Organisering Allan Bentzen er projektleder for Sund hele livet og dermed også for daghøjskolen Vilsund. Lene Ladefoged varetager en tovholderfunktion på daghøjskolen og er ansvarlig for formidling af tilbuddet og evaluering af daghøjskolen, herunder at udføre kvalitative evalueringer. Derudover sikrer hun en fortløbende koordinering af kursusforløbene og deltager ved indledende samtaler med førtidspensionister, som er interesserede i daghøjskolen. Dorte Hallen er ergoterapeut og forestår de hjertelige hjemmebesøg. I forhold til daghøjskolen er det Dorte Hallens opgave at informere førtidspensionister om tilbuddet. Evaluering Efter hvert endt daghøjskoleforløb foretages en kvalitativ evaluering for at udpege elementer i undervisningen, som bidrager til at deltagerne når sine mål. Den løbende kvalitative evaluering kan benyttes til at justere de efterfølgende hold på daghøjskolen, såfremt det skønnes passende. Det primære formål er dog at få et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem indsatsområder og effekt i forhold til gruppen af førtidspensionister. Den kvalitative evaluering vil bl.a. undersøge rekrutteringsformen, undervisningsformen og undervisningstilbud. Der foretages derudover en kvantitativ evaluering af det samlede projekt, som SFI forestår. Spørgeskemaer fra SFI er udleveret til Allan Bentzen og benyttes af projektdeltagerne som beskrevet af SFI. Bilagene side 43

44 Metode til interview af interesserede til daghøjskolen Vilsund. Rammerne Invitation til mødet på baggrund af henvendelser til Sund Hele Livet. Invitation udsendes min. 2 uger før samtalen med angivelse af tid og tidsramme. Opmærksomhed på der kan meldes afbud til mødet. Tilbagemelding fra mødet: Indhold og tidsramme. Mødet afholdes i kælderen i TG 17. På mødet er der kaffe, the eller vand. Der er udarbejdet en interviewguide / oversigt over samtalens temaer. Vi oplyser Generelt om højskolen. Skemaet for de 13 uger som det ser ud nu. Lærerkræfter. Mulighed for en tilknyttet coach. Det frivillige pointeres. Ansøgerens forhistorie Den korte livshistorie omkring uddannelse, evt. arbejde, parforhold, børn etc. Økonomi Det vi skal have afklaret i samtalen Behovet for generel undervisning. Hvad målet / målene for højskole forløbet skal være. Både korte og langsigtede mål. Om der er forhold der er specielle udfordringer for kursisten. Rammerne Invitation til mødet på baggrund af henvendelser til Sund Hele Livet. Invitation udsendes min. 2 uger før samtalen med angivelse af tid og tidsramme. Opmærksomhed på der kan meldes afbud til mødet. Tilbagemelding fra mødet: Indhold og tidsramme. Mødet afholdes i kælderen i TG 17. På mødet er der kaffe, the eller vand. Der er udarbejdet en interviewguide / oversigt over samtalens temaer. Vi oplyser om Generelt om højskolen. Skemaet for de 13 uger som det ser ud nu. Lærerkræfter. Mulighed for en tilknyttet coach. Det frivillige pointeres. Ansøgerens forhistorie Den korte livshistorie omkring uddannelse, evt. arbejde, parforhold, børn etc. Økonomi Det vi skal have afklaret i samtalen Behovet for generel undervisning. Hvad målet / målene for højskole forløbet skal være. Både korte og langsigtede mål. Om der er forhold der er specielle udfordringer for kursisten. Bilagene side 44

45 Brev til Elever og undervisere til hold 3 Til Elever og undervisere Et skema for efterårets undervisning på daghøjskolen. Der er en del ændringer på baggrund af de tidligere evalueringer og ændringen i Jobcentrets rolle. Så der bliver en blødere start, og de generelle ønsker om undervisningens sammensætning er opfyldt. Noget helt nyt er Krop og kropsbevidsthed over 3 fredag formiddag, et tema som brugerlærer uddannelsen med stor tilfredshed prøvede, så er mad og ernæringslærer blevet skilt i selvstændige forløb, så der er fælles forløb for hele holdet. Efterårsferie i uge 42. Og skemaet er på plads, alle undervisere har meldt positivt tilbage og de fleste af ugens overraskelser er aftalt men det betyder ikke, at der ikke kan ske ændringer. Med venlig hilsen Allan Bentzen Skemaet til hold 1 Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og Skema og Spadseretur og Hvad vil vi? Kostvejledning/Madlavning 00 og Spadseretur og Hvem er vi? Hvad er det gode liv for Hvad er det gode liv for dig? Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavning Frokost UGE 35 Hvad forventer vi? dig? (UV) Hvad er det gode liv for dig? (UV) (UV) Hvad er det gode liv for dig? (UV) Egenøkonomi (UV) Kostvejledning/Madlavning + fællesspisning Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur og Byvandring med Peter Storm og og Kostvejledning/Madlavning Frokost UGE 36 Byvandring med Peter Storm Motion i hallen Den svære samtale (UV) Den svære samtale (UV) Hvordan når du dine mål i daghøjskolen? (UV) Hvordan når du dine mål i daghøjskolen? (UV) Ugens overraskelse (UV) Egenøkonomi (UV) Kostvejledning/Madlavning Kostvejledning/Madlavning + fællesspisning Bilagene side 45

46 Uge 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og og og Spadseretur Jobcenter Kostvejledning/Madlavning (UV) og og Jobcenter (UV) Den svære samtale (UV) Kreativt værksted/underv Ugens overraskelse Kostvejledning/Madlavning Frokost UGE 37 Motion i hallen Den svære samtale (UV) isning Kreativt værksted/underv isning Ugens Overraskelse Kostvejledning/Madlavning + fællesspisning Uge 4 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder og Spadseretur Jobcenter Kostvejledning/Madlavning (UV) og Jobcenter (UV) Den svære samtale (UV) Kreativt værksted/undervis Ugens Overraskelse Kostvejledning/Madlavning Frokost UGE 38 Motion i hallen Den svære samtale (UV) ning Kreativt værksted/undervis ning (UV) Ugens Overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavning + fællesspisning Uge 5 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Jobcenter Kostvejledning/Madlavning (UV) og Jobcenter (UV) Den svære samtale (UV) Kreativt værksted/undervis Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavning Frokost UGE 39 Motion i hallen Den svære samtale (UV) ning Kreativt værksted/undervis ning Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavning +fællesspisning Uge 6 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Jobcenter (UV) og Kostvejledning/Madlavnin g Jobcenter (UV) Den svære samtale (UV) Spadseretur Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavnin g Motion i hallen Den svære samtale (UV) Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Frokost Topform Bilagene side 46

47 Uge 7 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Jobcenter (UV) og Kostvejledning/Madlavnin g Jobcenter (UV) Mindfulness Kreativt værksted/undervisn Ugens overraskelse Kostvejledning/Madlavnin g Frokost UGE 41 Motion i hallen Mindfulness ing Kreativt værksted/undervisn ing Ugens overraskelse Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Uge 8 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Jobcenter (UV) og Kostvejledning/Madlavnin g Jobcenter (UV) Mindfulness Ugens overraskelse (UV) Kostvejledning/Madlavnin g Motion i hallen Mindfulness Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Frokost UGE 43 Topform Strategi for mål efter daghøjskoleforløb (UV) Uge 9 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 Job praktik Job praktik 9.00 Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Job praktik og Job praktik Job praktik Mindfulness Job praktik Ugens overraskelse (UV) Frokost UGE 44 Job praktik Mindfulness Job praktik Strategi for mål efter daghøjskoleforløb (UV) Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Bilagene side 47

48 Uge 10 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 Job praktik Job praktik 9.00 Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Job praktik og Job praktik Job praktik Mindfulness Job praktik Ugens overraskelse Frokost UGE 45 Job praktik Mindfulness Job praktik Strategi for mål efter daghøjskoleforløb Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Uge 11 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 Job praktik Job praktik 9.00 Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Job praktik og Job praktik Kreativt værksted/underv Frokost UGE 46 Job praktik isning Kreativt værksted/underv isning Job praktik Job praktik Job praktik Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Ugens overraskelse (UV) Strategi for mål efter daghøjskoleforløb (UV) Uge 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Job praktik Job praktik Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Job praktik Job praktik Job praktik Job praktik Ugens overraskelse (UV) Frokost UGE 47 Job praktik Kaffe, evaluering af job praktik, nyheder og Spadseretur og Topform Job praktik Strategi for mål efter daghøjskoleforløb (UV) Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g Kostvejledning/Madlavnin g + fællesspisning Bilagene side 48

49 Uge 13 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Job praktik Spadseretur Job praktik og Job praktik Job praktik og Job praktik Fandt du det gode liv (UV) Job praktik Ugens overraskelse Evaluering (UV) Job praktik Hvordan fortsætter livet nu (UV) Frokost UGE 48 Job praktik (UV) Ugens overraskelse (UV) Evaluering (UV) Fællesspisning med alle undervisere. Skemaet til hold Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 33 Intromøde Intromøde 14.august Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Egne værdier Fælles værdier Egne værdier Fælles værdier UGE 34 Egne værdier Fælles værdier Egne værdier Fælles værdier 21. aug. 22.aug Bilagene side 49

50 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fri Fri og og Spadseretur og og Spadseretur Fri Fri UGE 35 Strategi for dine mål Strategi for dine mål 26.august Ugens Overraskelse Ugens Overraskelse Fri Thai Chi Fri Fri Thai Chi Fri Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Fri m Fri Sund kost let at lave og og Ernærings-lære Ugens Fri Thai Chi Sund kost let at lave overraskelse Ernærings-lære Ugens Fri Thai Chi Sund kost let at lave Overraskelse 2.september UGE 36 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og og Spadseretur Krop og kropsbevidsthed og og Krop og kropsbevidsthed Ernærings-lære Mindfulness Museet Ugens overraskelse Krop og kropsbevidsthed Ernærings-lære Mindfulness Museet Ugens Overraskelse Krop og kropsbevidsthed 9.september UGE 37 Bilagene side 50

51 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder og Spadseretur Sund kost let at lave og Spadseretur og Ernærings-lære Mindfulness Ugens Thai Chi Sund kost let at lave overraskelse Ernærings-lære Mindfulness Ugens Thai Chi Sund kost let at lave Overraskelse 16.sept.r UGE 38 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Sund kost let at lave og Spadseretur og Ernærings-lære Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave overraskelse Ernærings-lære Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave overraskelse 23.sept. UGE 39 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Sund kost let at lave og og Ernærings- lære Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave overraskelse Ernærings-lære Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave overraskelse 30.sept. UGE 40 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Sund kost let at lave og Spadseretur og Den svære Mindfulness Kreativt værksted Ugens Sund kost let at lave samtale overraskelse Den svære Mindfulness Kreativt værksted Ugens Sund kost let at lave samtale overraskelse 7.oktober UGE 41 Bilagene side 51

52 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og nyheder. og Spadseretur Krop og kropsbevidsthed og og Krop og kropsbevidsthed Den svære samtale Mindfulness Kreativt værksted Ugens overraskelse Krop og kropsbevidsthed Den svære samtale Mindfulness Kreativt værksted Ugens overraskelse Krop og kropsbevidsthed 21.oktober UGE 43 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Spadseretur Sund kost let at lave og og Hvad er et Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave skånejob? overraskelse Hvad er et Mindfulness Ugens Konflikthåndtering Sund kost let at lave skånejob? overraskelse 28.oktober UGE 44 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Spadseretur og og Farfars fodspor ved: Valg Ugens overraskelse Konflikthåndtering Kaj Henningsen Valg Ugens overraskelse Konflikthåndtering 4.november UGE 45 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Sund kost let at lave og og Mindfulness Kreativt Motionscenter Ugens Sund kost let at lave værksted overraskelse Mindfulness Kreativt Motionscenter Ugens Sund kost let at lave værksted Overraskelse 11.november UGE 46 Bilagene side 52

53 UGE 47 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Krop og kropsbevidsthed og og Krop og kropsbevidsthed Konflikthåndtering Kreativt værksted Motionscenter Strategi for mål efter daghøjskole Krop og kropsbevidsthed Konflikthåndtering 18.november Kreativt værksted Motionscenter forløb Strategi for mål efter daghøjskole forløb Krop og kropsbevidsthed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag og Spadseretur og Spadseretur Spadseretur og og Kreativt værksted Motionscenter Strategi for mål efter Evaluering UGE november Kreativt værksted Motionscenter daghøjskoleforløb Strategi for mål efter daghøjskoleforløb Evaluering Fællesspisning med undervisere. Indhold i undervisningen Egne og de fælles værdier Værdier er det, som har allermest betydning for os i livet. Værdierne er de ting, som er vigtigst for at have et godt og meningsfuldt liv. Værdier kan f.eks. omhandle: Familiesamvær, nærvær med andre, glæde, kærlighed, udvikling, tillid, frihed, retfærdighed, oplevelser, kreativitet, humor, tolerance, fleksibilitet, bolig, sundhed, mad, økonomi, arbejde og meget meget andet. De personlige værdier vi vægter i livet, såvel bevidste som ubevidste, er dem, der styrer vores handlinger, og det som motiverer os. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på egne værdier og hvordan de er en væsentlig del af, hvordan man samarbejder i en gruppe. Motion I undervisningen er motion indeholdt på forskellig vis gennem hele forløbet. Formål er at sætte fokus på motionens betydning for et godt liv og give mulighed for alle til at finde en motionsform der er relevant for den enkelte. Motionen kan være en, boldspil, indendørs lege, besøg i motionscenter men også Tai Chi. Aktiviteterne giver mulighed for at deltage i individuelle og sociale motionsformer. Kost Der indføres kostvejledning fra den i begyndelsen af højskoleforløbet. Der er både tale om egentlig kostvejledning og om sund madlavning i praksis, efter madlavningen slutter man i fællesskab af med at spise den mad der er lavet. Formålet med at sætte fokus på kosten er at oplyse om sammenhæng mellem sund kost og mentalt og fysisk helbred, samt give inspiration til at ændre eventuelle dårlige kostvaner. Bilagene side 53

54 Samfundsfag De første timer på mandage, tirsdage, onsdage og torsdage har til formål at fremme den enkeltes forståelse for det danske samfunds indretning og skabe interesse for politiske aktiviteter. Undervisningen tager udgangspunkt i daglige nyheder fra aviser og TV og der lægges i undervisningen op til en fælles dialog. Coaching Der tilbydes individuel coach under daghøjskoleforløbet. Det et tilvalg for de deltagere, som ønsker det og tidspunktet for coaching er uden for undervisningstiden, og aftales mellem coach og kursist. Formålet med muligheden for coach forløbet er at gøre det lettere for kursisten at fastholde fokus på de mål der var grundlaget for deltagelse i daghøjskolen. De kursister der ønsker en coach må derfor også i et vist omfang være indstillet på at arbejde med dem selv. Strategi for mål og fremtidige mål med daghøjskolen Undervisningen har til formål at skabe mulighed for at arbejde med og blive klar på de mål man har med daghøjskolen og livet men også på, hvordan de mål man har kan fastholdes efter højskolens afslutning. Arbejdsmarkedet Undervisningen har til formål at informere om muligheder for job, jobsøgning, betydningen at det gode CV, jobsøgning, regler for førtidspensionister og arbejdskultur m.m. Eksempelvis kan et spørgsmål som hvad er et skånejob? og hvad gør man når, man er syg? besvares. Det er forskellige jobkonsulenter fra jobcenteret som forestår undervisningen i arbejdsmarkedet. Mindfulness Mindfulness har til formål at lære deltagerne om nærvær og fokus. Kurset kan understøtte deltagerne i at forbedre deres mentale helbred, især i forhold til at skabe ro omkring sig selv og afhjælpe stress. Der er tale om et praktisk kursus, som giver deltagerne redskaber til også at kunne praktisere øvelserne derhjemme. Kreative fag Formålet med det kreative værksted er, at have nogle kreative timer sammen og blive inspireret til selv at arbejde videre hjemme. Krop og kropsbevidsthed Undervisningen skal medvirke til at øge bevidsthed om egne grænser gennem opmærksomhed på kroppen. Der arbejdes med kropssproget på mange forskellige måder. Meget ofte når kommunikation slår fejl, er det fordi vi overser eller misforstår nogle kropssprogssignaler. Eller fordi vi faktisk ikke selv sender det ud, som vi tror, vi sender ud. Så det bliver der trænet i så vi får en større opmærksomhed på selvet og dets virkemåder. Konflikthåndtering. Undervisningens fokus er, at det er bedre at forebygge at en konflikt opstår i stedet for at skulle håndtere en konflikt, der kunne være undgået. Undervisningen er tilpasset virkeligheden, realistisk og praksisorienteret. Det betyder, at der kan tages udgangspunkt i de problemstillinger den enkelte elev formidler. Egen økonomi I undervisningen får du mulighed for et overblik over de økonomiske konsekvenser af dine egne beslutninger. Der vil kort blive undervist i det at lægge et budget, hvad koster det at låne penge. Undervisningen vil være rettet mod de økonomiske områder der er væsentlige for eleverne. Ugens overraskelse Vil være undervisning hvor eleverne møder mennesker der har en speciel historie, deltager i oplevelsesprægede aktiviteter eller viden om specifikke almenmenneskelige udfordringer, men er også der hvor der er mulighed for at tage en samfundsmæssig aktuel nyhed eller problemstilling op. Bilagene side 54

55 Daghøjskolen elevbaggrund Antal henvendelser om daghøjskolen: 64 borgere Antal kvinder: 47 Antal mænd: 17 Vi havde visiterende samtaler af omkring 1 times varighed, hvor ønsker om og mål med den afklarende daghøjskole forløb var i fokus. Det medførte at: Der blev optaget: 33 Antal kvinder: 25 Antal mænd: 8 Alder fra til: 21 til 60 år. Aldersgennemsnittet i midten af fyrrerne. Baggrund for førtidspension: Slidgigt, posttraumatisk Stress, depressioner, epilepsi, stress, diskusprolapser, psykisk lidelse, ryg problemer, dårligt syn, døvhed, kranieskade, diabetes, svære smerteproblemer og misbrug. Tidligere erhvervsmæssig baggrund: 13 var uden erhvervserfaring, enkelte har haft forskellige småjobs eller været i job med løntilskud, enkelte med erhvervsfaglige uddannelser, flere med sundhedsuddannelser som sygeplejerske og en enkelt socialrådgiver. Resultater af den visiterende samtale, når det ikke blev et daghøjskoleforløb: Enkelte fik hjælp til afklaring af deres ønske om en kommende uddannelse. Andre blev henvist til specialundervisningen for voksne eller brugerlæreruddannelsen, En enkelt skabte vi sammen med jobcentret et skånejob til. En enkelt blev afklaret omkring sine ønsker og det var ikke den afklarende højskole men et mere kreativt forløb der var ønsket. Og de borgere der var afklaret omkring i deres ønske om at det kun var et skånejob der var vigtigt henviste vi direkte til Jobcentret. Og så de borgere vi ikke kunne hjælpe: 4 borgere mente ikke at kunne klare 5 dages undervisning om ugen. 1 mente hun var for svingende i sit liv til at kunne få noget ud af det. 1 blev henvist til Multihusets hjælp grundet de psykiske problemstillinger. 1 havde ikke råd til den daglige transport. 2 meldte afbud til selve samtalen af forskellige årsager. Den ene talte vi med mange gange over tlf. før endelig afklaring. 3 der var indkaldt kom aldrig til samtalen og vi kunne ikke efterfølgende skabe kontakt. Vi prøvede telefonisk og pr. brev. Bilagene side 55

56 Mål med og mål opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 1. Køn og tidl. beskæftig else Kvinde1 Sygeplejerske Mand1 Soldat Kvinde2 Sygeplejerske Ald er Baggrun d for pension Mål med daghøjskolen, beskrevet juni Slidgigt Vægttab Indhold i livet Større socialt netværk 41 PTSD Afklaring i forhold til job med løntilskud Øget socialt netværk Værktøjer til at komme ud over rampen 40 Depressio n Mand2 29 Psykisk lidelse Kvinde 3 Rengøring Kvinde4 Ufaglært arbejde Kvinde 5 Skånejob 45 Psykisk lidelse Øge det sociale netværk Få mennesker ind i livet til gensidig hjælp Redskaber til at implementere sund kost i familien Skånejob 36 Epilepsi Vægttab 55 Diskusprolaps Mand 3 33 Svært synshandicappet Mand4 Forskelligt Kvinde6 Få og i kort tid Kvinde 7 Ung pige i Huset Kvinde 8 Sygeplerske i hjemmeplejen 44 Hørehandi cap og psykisk lidelse 39 Kraniepro -blemer 47 Svært misbrug Stress Øge socialt netværk. Noget at stå op til Skånejob eller frivilligt arbejde ved Røde Kors Råd til hvordan man tager en samtale om jobsøgning. Mere kul på livet. Finde motivationen til at ændre livet. Få et socialt netværk. At få et arbejde nogle timer om dagen. Vil gerne lære at læse og skrive. (Hun er ordblind.) Prøve højskolen og udvikle det sociale At få et job at stå op til. (Men ikke frivilligt arbejde) Lære at acceptere sine begrænsninger. Noget at stå op til Skånejob, som er fysisk krævende. At skabe en forandring i livet. Vil gerne hjemmefra Vægttab Skånejob At øge sit sociale netværk At lære at blive udadvendt. At få et job med løntilskud målet opstod i uge 2 på daghøjskolen Øge det sociale netværk Finde motivationen til at komme i gang At få struktur på dagen. Undgå en begyndende depression Evaluering 29.nov 2012 Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Ikke opnået Ikke opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Ikke opnået Ikke opnået Opnået Opnået Opnået Ophørte i uge 1. Bilagene side 56

57 Der var 12 kursister ved påbegyndelsen af daghøjskolen, 1 faldt fra den første uge på grund af svære problemstillinger så 11 gennemførte. 1 havde en længere sygeperiode på godt 2 uger på grund af ryg problemer. Der var 69 fraværsdage svarende til en fraværsprocent på 9,7% - indholdet i fraværet var i prioriteret rækkefølge: Sygdom, indkaldelser til sygehus, forvaltninger, efterskole med barnet, barnets første sygedag og omsorgsdage. 6 er ved afslutning af daghøjskoleforløbet i job praktik eller job med løntilskud. 1 skal det lovpligtige hygiejnekursus og Jobcentret vil efterfølgende finde et job til hende (job praktikken under daghøjskoleforløbet var i et firma der ikke efterfølgende havde arbejde til hende). 1 skal til samtale om job praktik efter nytår (job praktikken under daghøjskoleforløbet blev ikke oplevet tilfredsstillende af praktikanten) 3 er tilknyttet en frivillig org. Den ene laver hjemmesider for dem og de 2 andre er i en butik. (den ene er samtidig i job med løntilskud) Når grundlaget er de 3 først prioriterede mål med daghøjskolen beskrevet i for samtalen maj/juni 2012 er der 27 ud af 31 mål der er opfyldt. Svarende til 87% af de opstillede er der 27 ud af 31 mål der er opfyldt. Kun 4 mål er ikke blevet opfyldt: Et job med løntilskud som jobcentret arbejder på at få opfyldt, vægttab, få mennesker ind i livet til gensidig hjælp, redskaber til at implementere en sund kost. De 2 sidste mål ikke er opstillet skarpe nok i for samtalen omkring mål for daghøjskolen. Ud over de beskrevne opstillede mål under for samtalen, opstod der nye mål i forløbet. Bilagene side 57

58 Mål med og mål opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 2. Kvinde 1 ufaglært Styrkelse af det sociale netværk Stoppe udviklingen af en spiseforstyrrelse. Blive afklaret omkring sit liv at få ro på sig selv 40 ufaglært Ja Nej Mand 1 Tourette 32 ingen at få struktur på hverdagen Nej At blive mere udadvendt Nej Kvinde 2 Køkken At komme mere ud Nej ass 47 Depression Ny tilværelse Ja Mand 2 Soldat 47 Sindslidelse At komme ud blandt andre mennesker Ja Flere udfordringer i dagligdagen Mere Ja Kvinde 3 indput i dagligdagen Ja Ufaglært 44 Sindslidelse Blive afklaret omkring arbejdsmarkedet Ja Kvinde 4 Sosu Kvinde 5 ufaglært Kvinde 6 Ufaglært 36 Sindslidelse 35 Morbus kron 33 Sindslidelse Bedre livskvalitet Øge det sociale netværk Vægttab Stabilisering af tankesæt efter Ludomani Bygge selvtillid op Få noget at skulle hver dag Skånejob i kvickly Prøve andet erhverv Vægttab Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ikke gennemført forløb Mand på 26 år, uden uddannelse, Udviklingsforstyrret, Han fik en den pædagogiske støtte der var aftalt. Mand på 31 år, uden uddannelse, Asberger, Han fik en den pædagogiske støtte der var aftalt. Kvinde på 36 år, i forskellige uddannelsesforløb. Deltog i 2 uger og kom derefter i Job med løntilskud. Kvinde på 51 år, ufaglært, post traumatisk stress. Gennemførte de første 11 uger med meget frafald. Kvinde på 49 år ufaglært, arbejdsskade. Gennemførte de første 9 uger med megen sygdom Andet 3 kursister har været i jobpraktik. 1 fik erfaringen, at det ikke var et job med løntilskud hun skulle have. 2 er blevet tilknyttet en frivillig organisation hvor de er ansvarlige for en cafe for førtidspensionister. 3 kursister påbegynder den kommende brugerlæreruddannelse. 18 ud af 29 personlige mål blev opfyldt hvis samtlige mål fra den visiterende samtale evalueres. Der har været et stort fravær, næsten udelukkende af de "frafaldne", på knap 30%. Bilagene side 58

59 Mål og mål opfyldelse på den afklarende daghøjskole på hold 3. Kursister der fuldførte hold 3 på daghøjskolen Navn Baggrund for førtidspension Mål med højskole Kvinde 1 Angst og depression At være sammen med flere mennesker. Nye bekendtskaber Opfyldelse Ja, på daghøjskolen Ja. Kommer nu i cafeen fra nytåret, glad for besøgene gennem daghøjskolen der. Nej. Passer syg, dement mor, så det må vente. Få timers arbejde om ugen. (måske noget med undervisning, dans eller musik.) Kvinde 2 42 år Ufaglært arbejde Problemer med ryg, knæ, hyper mobile led og hofte. To diskusprolapser. Og ædru alkoholiker At lære at kende sine begrænsninger Slap af når der er behov for det. Ja, roser konflikthåndtering. Er ikke længer skamfuld. Ja Ja, har tabt 3 kg. At få en sundere kost og være sikker på, at hendes børn får en ernæringsrigtig kost. Mand 1 51 år Landmand 2 nyretrans-plantationer p.g.a. kyssesyge. Blive afklaret på sit liv Nye relationer Ja, er kommet ud af sin mindre depression Ja er blevet meget mere aktiv ja Sundere kost. Kvinde 3 58 år Hjemmeplejen Næsten uddannet skrædder Stress og angst. Men også KOL. at være sammen med nogle mennesker om noget socialt. lære noget om computer og billedbehandling afklaring omkring aktivitet med en social dimension. Ja Nej, kurserne er for dyre. Ja begynder i Røde Kors. Nej, men er søgende Ja, men har ikke tabt sig.fortsætter på Kol holdet. Arbejde og tjene lidt ekstra. Lære om kost. Tabe sig Bilagene side 59

60 Kvinde 4 45 år Kvinde 5 28 år F.P. i 2002 på baggrund af diabetes, gigt, fibermyreallergi m.m. Autisme Afprøve hvor mange ressourcer hun har Undervise i noget kreativt eksempelvis. Prøve at fungere i en gruppe. Finde ud af, hvordan jeg bruger mine ressourcer. Hvilke langsigtede mål kan jeg sætte for mig selv? Ja flyttede fra manden og i hus i anden kommune Ja, ja Ja, studie på E-kurser Ja, kostvejleder / ernæring Ja. Lægge en strategi for at nå mine mål. Kursister der ikke fuldførte daghøjskolens hold 3 Navn Kvinde 6 40 år. Kvinde 7 37 år Rengøring Baggrund for førtidspension Indlærings-vanskeligheder Indlærings-vanskeligheder Mål med højskole Job med løntilskud: (skænke kaffe og vaske op på plejehjem. Søger et job med socialt perspektiv.) Noget at stå op til. Lære noget nyt. Søger noget socialt Job med løntilskud, måske på planteskole. Vil gerne blive bedre til det med have. Socialt indhold. Opfyldelse Overført til LEV`s projekt Klap og efterfølgende arbejdspraktik i Matas Overført til LEV`s projekt Klap og efterfølgende arbejdspraktik i Matas Kvinde 8 44 år. Socialrådgiver Kvinde 9 24 år svære depressioner. Vil ikke oplyse baggrund Første mål er bare at møde op, herefter at glæde sig til at skulle af sted. Drøm om på sigt at komme til at arbejde eller læse igen. Enten at acceptere sine vilkår eller komme videre med livet. at udvikle interesse for madlavning afklaring i forhold til et uddannelsesforløb omkring mad. Ophørte da hun igen fik en dyb depression. Ophørte 2 uger før afslutningen, vi havde kontakt til LEV`s projekt Klap. Hun er blevet selvstændig med Tupperware. Skabe en forandring i livet. Bilagene side 60

61 Der var 11 ansøgere til hold 3. 1 (en mand) kom ikke og vi kunne ikke få kontakt til ham efter han var flyttet. 2 blev udmeldt efter 7 uger, de blev tilknyttet Landsforeningen LEV`s projekt KLAP. Efterfølgende er de kommet i arbejdspraktik hos Matas. 1 blev udmeldt efter 9 uger, hun ville være selvstændig med Tupperware. Hun blev tilbudt Landsforeningen LEV`s projekt KLAP, men var tilfreds med sin nye forretning. 1 blev udmeldt efter 11 uger, hendes depression var blevet for stor. 6 gennemførte, og de fik 16 mål opfyldt ud af 20 definerede mål før daghøjskolen. Det er en mål opfyldelse på 80%. Der er i daghøjskole forløbet opstået nye mål af uddannelses-, fritids- og beskæftigelsesmæssig art hos 4 af deltagerne. 2 af dem der gennemførte havde nedsat tid i daghøjskolen, deres helbredstilstand kunne ikke magte 5 dage om ugen med 4 timer dagligt. I en periode havde den ene kun 6 timer ugentligt. Holdet har haft stort sygefravær, herunder indlæggelser og behandling på hospitaler. En enkelt har nogle dage skullet passe sin mor derhjemme. Hun er svækket og dement. Fremmøde på lige godt 60%. Enkelte citater fra den afsluttende personlige evaluering: Det er blevet anderledes at gå i butikker, udvalget er meget større når man ved hvad det er der ligger der. Og om det samme af en anden: Jeg har lært at mærkelige madvarer er ok. Det kan godt betale sig at tage mod livet. Jeg har ikke så meget skam og skyld mere, og ryger derfor ikke så let i et sort hul. Jeg har prøvet mig selv af, det har været sjovt. Den fælles evaluering Overordnet var der et ønske om endnu mere fokus på samfundet og fællesskabs-problematikker samt mad og kunst. Mere af det der var socialt, det at opleve noget fælles, ud af huset, og mere kreativt. Omkring frafaldet fra holdet: Der var ingen der følte skyld for dette. Det ærgerlige var manglen på gruppedynamik og de færre sociale muligheder. Til gengæld var der plads til mere hygge, mere intensive forløb i undervisningen i kunst og madlavning og ingen mulighed for at danne kliker. Den ene af dem der holdt op havde været meget dominerende og ikke savnet. De sidste 6 udtalte, at de havde fuldført holdet med glæde og havde fået mere end fuldt udbytte i forhold til deres forventninger. Ønske om Udfordringer i begyndelse: Det at skulle komme, komme ud, forholde sig til en hverdag. Stress faktor om morgenen at skulle møde til tiden. Forslag om evt. at møde fra 9-13 i stedet for. Det var som om at alt bliver vendt på hovedet. En udfordring i at forholde sig til sig selv så meget I faget Krop og kropsbevidsthed var det godt at komme dybere ind hvordan virker jeg på andre og få redskaber til at udvikle sig og komme videre. Og så fik vi masser af viden om det at kommunikere af en positiv og energisk underviser. Ugens overraskelse: Godt indslag, afbræk fra de andre fag, godt til small talk. Det at opleve noget fælles var dejligt. Det havde været hyggeligt at møde borgmesteren og alle de andre enkeltpersoner. Mange gange havde der været mulighed for et grin og enkelte gange som da flygtningen havde været der eftertanker på livets uretfærdighed. Ernæringslære: Noget at bruge til sig selv, godt med viden og en reminder om hvordan man lever. Det var en god underviser, der turde udfordre holdet i starten, det var lige på og man kom til at tage stilling, men man fik også noget ud af det. Madlavning: At lave noget fælles med mulighed for small talk. Det var hyggeligt, givende og dejligt at prøve nye ting af og få kendskab til nye råvarer. Har skabt bevidsthed om at leve både sundere og bedre. En dejlig underviser der gav plads til alle. Mindfulness: Godt at arbejde med sig selv, med mulighed for at se livet med nye øjne. Bilagene side 61

62 Konflikthåndtering: En underviser med sprudlende energi med et relevant input. Og det var et godt tidspunkt i forløbet, hvor der var meget tryghed i gruppen. Kreativt værksted: Fantastisk undervisning men for lidt timer. Det var gode hyggelige timer med sjovt og grin. Knibeøvelser: Kvinderne syntes det havde været meget givtigt med en god humor, manden havde syntes det var grænseoverskridende. Den svære samtale: En god underviser som man blev glad ved, og som kom med gode værktøjer i kommunikationen, en undervisning der øgede selvbevidstheden / selvværdet. Med en oplevelse af udfordring når det ramte ind på egne problemstillinger. Morgensangen og de daglige nyheder og en fælles : Der var brug for en fast form i undervisningen, her bandt disse timer forløbet sammen med viden og almen oplysning. Der var for kursisterne en personlig udviklende mulighed med undervisningsindlæg som blev oplevet positivt. Den daglige var af alle prioriteret højt, for her var muligheden for at man kunne snakke om sine egne nyheder, og om hvad livet indeholdt. Underviseren blev oplevet som en hyggelig viking med en givende, lyttende og rolig udstråling, Bilagene side 62

63 Daghøjskolen Vilsund Middelfart sundhedsafdeling KURSUSBEVIS for xx som i perioden fra den 28.august til 30.november 2012 har deltaget i Daghøjskolens Vilsunds undervisning. Målet med undervisningen har været, at gøre det muligt at afklare, hvordan den enkelte kunne skabe en bedre livskvalitet. Indholdet i undervisningen har været: Samfundsfag, kostvejledning, den personlige økonomi, motion, mindfulness, assertiv kommunikation, kreative fag, viden om arbejdsmarkedet og job, og mulighed for jobpraktik. Der har endvidere været mulighed for individuelle coachforløb. I højskoleforløbet har der på alle hverdage i de 13 uger været 4 timers daglig undervisning. I alt har der været 220 undervisningstimer og 40 jobpraktik timer i alt. Daghøjskolen Vilsund 30.november 2012 Søren Skriver Allan Bentzen Klasselærer Projektleder Sund Hele Livet Bilagene side 63

64 5. Nye projekter i Sund Hele Livet Projekt Balance i livets ansøgning til Tryg fonden Side 63 Brugerlæreruddannelsen Baggrund Side 67 Program Side 68 Folder Side 69 Evaluering af brugerlærer uddannelsen maj mdr. Side 70 Brev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Side 72 Følgebrev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Side 73 Kursusbevis. Side 74 Projekter udviklet i samarbejde med Selvhjælp Fredericia Middelfart Den svære samtale Side 75 Styrk dine indre ressourcer og få en god livskvalitet med din sygdom. Side 76 Projekt Balance i livet Formål Formålet i projektet Balance i Livet er at højne livskvaliteten blandt borgere, der er tilkendt en førtidspension. Baggrund I Middelfart Kommune har man i januar 2012 opstartet projektet Sund Hele Livet, hvor man arbejder med at fremme førtidspensionisters sundhed. Bl.a. tilbydes samtlige førtidspensionister i kommunen en times besøg af en ergoterapeut for at drøfte den enkeltes livssituation. Med udgangspunkt i samtalen gør ergoterapeuten opmærksom på de tilbud i kommunen, som skønnes at være relevante. I forbindelse med disse samtaler er vi blevet opmærksomme på en generel problemstilling for på trods af, at de alle har forskellige baggrunde for at få en førtidspension, er det generelt de samme problematikker, der kommer til udtryk: Vrede i forbindelse med sagsbehandling, der har været foretaget i kommunen bekymring for hvordan omverden betragter en, nu hvor man har forladt arbejdsmarkedet før tid, og ikke mindst problematikken med at finde et stabilt aktivitetsniveau i forhold til de ressourcer, man har. En kvinde udtalte eksempelvis sådan omkring det at passe børnebørn: Når jeg har børnene i weekenden, så er der så heller ikke energi til andet end det, og når den er slut er jeg for det første helt udmattet psykisk, og det både fordi jeg bruger energien på dem, men også fordi jeg stresser over alle de andre ting jeg egentligt også gerne ville have kunnet nå at gøre med dem. Når sådan en weekend er gået, er det som et i forvejen halvfladt "batteri" er gået helt i stykker... det kan lades op, men aldrig HELT op, og det tager mange dage. I de dage der kommer, hvor energiniveauet er meget lavt, kommer der en utilstrækkeligheds følelse ind. Hun får ikke lavet det, der er nødvendigt, og det hun får lavet er hun ikke tilfreds med. Grundlæggende handler det om hendes egne forventninger til formåen, men også om hvad hun tror andre forventer af hende. Så efter en sådan uoverkommelighedsperiode, og der er kommet lidt blus på batteriet igen, tager hun fat igen: Jeg har i så mange dage ikke kunnet overkomme det mest nødvendige, og nu hvor jeg så føler jeg kan, så kommer jeg i bad, får sat vasketøj over, får handlet ind og en hel masse af det jeg bare har kunnet tænke på. Resultatet heraf bliver igen, at hun mister al energi, fordi hun forsøger at kompensere for den energiløse periode. Der er mere eller mindre tale om en negativ cirkel, som den enkelte har svært ved at bryde. Bilagene side 64

65 Generelt så ønsker en stor del af de mødte førtidspensionister at have flere aktiviteter i løbet af ugen og gerne faste aktiviteter, men de har svært ved at disponere deres energi, så de deltager i de arrangementer, som også har stor betydning for dem. Det er kendetegnende for mange i målgruppen, at de er stressede, fordi de har en følelse af ikke at slå til og fordi de samler på mange dårlige oplevelser. På samme tid føler de en mistillid fra nærmiljøet i forhold til, hvad de magter som førtidspensionist. Det vi i projektet Sund Hele Livet oplever omkring målgruppen er, at denne vanskelighed i nogle tilfælde resulterer i stress, skamfuldhed, depression og en generel følelse af utilstrækkelighed. Frustrationer der har baggrund i uoverensstemmelsen mellem egne forventninger, reelle muligheder for præstation og tanker omkring nærmiljøets forståelse for ens formåen. Denne beskrivelse er typisk for en større gruppe af de mødte førtidspensionister. De har svært ved at finde et stabilt niveau for aktiviteter, og der hvor det er lykkes har det været over et tidsrum på omkring 6 7 år. I projektet tror vi, at vi kan fremskynde denne proces og at vi kan undgå de symptomer på stress og depression, som denne gruppe oplever ved at give dem redskaber til at blive bedre til at passe på sig selv. Mål At medvirke til at forebygge negativ stress og depression for den enkelte. At medvirke til at skabe et stabilt aktivitetsniveau for den enkelte, som muliggør et indhold i hverdagen, men som samtidig ikke giver for store udsving i energiniveauet. At den enkelte opnår redskaber / kompetencer til at håndtere frustration, afmagt og vrede. At give mulighed for at der kan skabes en selvaccept af, at livet er blevet, som det er. Bæredygtighed Vi vurderer, at der med projektet er en samfundsmæssig gevinst. Kan vi forebygge stress og depression i målgruppen, kan vi også reducere målgruppens brug af sundhedsvæsnet. Hvis en evaluering af projektet kan dokumentere, at projektet medvirker til at forebygge stress og depression, er det sandsynligt, at kommuner i landet vil overveje at gøre lignende tiltag. Målgruppen Målgruppen er førtidspensionister i Middelfart Kommune. Der er tale om både mænd og kvinder fra omkring 30 år og frem til 67 år som oplever, at de har svært ved at finde den fornødne balance i livet og som ønsker at blive bedre til at prioritere deres deltagelse i aktiviteter på baggrund af de ressourcer og ønsker de har i deres liv. På hvert hold er der plads til 12 førtidspensionister. Vi forventer derfor i projektets tidsrum at kunne tilbyde 24 førtidspensionister i alt et forløb med Balance i Livet. Aktiviteter og metode For at højne livskvaliteten blandt målgruppen er det vigtigt, at den enkelte skaber et solidt fundament, hvorfra der kan tilføres forbedringer til dagligdagen. Derfor vil vi støtte målgruppen i at acceptere deres nuværende livssituation og støtte dem i at føle sig accepteret af omverden med deres begrænsninger. Dette er afgørende for at kunne finde ro omkring egen situation og fastlægge et stabilt aktivitetsniveau. Dette kan være udgangspunkt for at højne livskvaliteten og forebygge stress og depression, som oftest fremkommer i forbindelse med utilstrækkelighedsfølelse og afmagt. Kurset Balance i Livet har derfor fokus på følgende: Det fysiske velværes betydning for psyken. Hvordan kan der skabes struktur i hverdagen. Kommunikationens betydning for at blive hørt og forstået. Til de enkelte fokusområder er tilknyttet fag, som på hver sin måde belyser problemstillinger, der forårsager ubalance, og motiverer kursisterne til at ændre på deres situation. Der vil være mulighed for at sætte ord på de følelser og de vanskeligheder, der kan være ved at have en førtidspension i et forum med ligestillede. Fysisk velværes betydning for psyken Vi giver kursisterne redskaber til at passe godt på kroppen og det mentale helbred ved at introducere dem for forskellige motionsformer, som dels styrker dem fysisk, dels styrker opmærksomheden på deres egne behov. Vi introducerer dem derfor for forskellige typer for let motion, yoga og mindfulness. Tanken er at arbejdet med kroppen vil have positiv effekt på evnen til at håndtere vrede og frustration og at det vil være medvirkende til at forebygge stress og depression. Bilagene side 65

66 Struktur på hverdagen Målgruppen har behov for at lære at disponere deres energi, så den bliver ved med at række. Vi hører, at målgruppen til tider bruger mere energi, end de egentlig har til rådighed, hvilket medfører, at de kommer ned i et hul, hvor de ikke magter noget som helst. Vi stiller en coach til rådighed for individuelle samtaler, som hjælper den enkelte med at finde frem til det liv, som den enkelte ønsker. Coachen hjælper med at prioritere indsatser og sætte ord på det, der betyder noget for den enkelte. Således bliver det muligt for den enkelte at vælge aktiviteter fra og til ud fra en strategi om, hvordan livet for den enkelte skal være. Kommunikationens betydning for at blive hørt og forstået. Vi tilbyder et kommunikationskursus, som har til formål at sætte ord på de behov, som førtidspensionisterne føler, at de har for at opnå en hverdag, hvor de både bliver anerkendt med de begrænsninger, de har og mødt med det, de har at tilbyde. I fagene vil kursisten både blive trænet i at sætte ord på behovene til eget brug men også i at formulere dem til andre, så de bliver hørt. Tidsramme Balance i livet kurset strækker sig over 26 uger med tre timers undervisning to gange om ugen. Undervisningen ligger hovedsagligt om formiddagen, hvor det skønnes at målgruppen har størst overskud. På hvert hold er der tolv kursister. Projektets iværksættes fra januar 2014 til udgangen af december 2015, i denne periode gennemføres der 2 forløb. Samarbejdspartnere Der er følgende samarbejdspartnere: Sundhedsafdelingen, som har denne opgave i fokus og samtidig kan byde ind med mange personalemæssige kompetencer i et sådant beskrevet projekt. Handicap- og Psykiatriafdelingen, som har en stor baggrundsviden om og kontakt til mange i målgruppen. Jobcenter Middelfart udgør en væsentlig rolle i projektet i og med, de kan henvise personer med en førtidspension til projektet. Middelfart kommunes frivillige netværk som har kontakt til mange fra målgruppen med mulighed for en generel formidling. Organisering Sundhedsafdelingen i Middelfart Kommune står for projektet. Lis Huge, Sundhedschef, er projektets ejer, som ansætter projektleder, og nedsætter en styregruppe bestående af repræsentanter fra Jobcenter Middelfart, Frivillig netværk Middelfart, Handicap- og Psykiatriafdelingen. Styregruppen fungerer som sparringspartner for projektleder og sikrer opbakning til projektet i de pågældende afdelinger. Projektleder er udøver og sikrer den praktiske tilrettelæggelse, rekruttering og formidling. Evaluering Der udarbejdes en evaluering, som har til hensigt at vurdere om målene indfries i projektet. Altså om: Projektet forebygger negativ stress og depression Deltagerne finder et stabilt aktivitetsniveau, som giver indhold i hverdagen, men som ikke giver store udsving i energiniveauet. Deltagerne får redskaber til at håndtere frustration, afmagt og vrede. Formidling Formidlingen omkring muligheden for at deltage i kursusforløbet sker gennem Middelfart kommunes borgerservice, Handicap- og Psykiatriafdelingen, Sundhedsafdelingen, Jobcentret, Middelfart Kommunes hjemmeside og Frivillignetværket i Middelfart kommune. Resultaterne af evalueringen formidles gennem presse og ved en konference efter at de to kursusforløb er afviklet. Til konferencen inviteres landets øvrige kommuner. Deltagerne vil ved lejligheden få udleveret skriftligt materiale om projektet, hvori der fortælles om metoder, overvejelser og den praktiske tilgang til projektet. Projektfinansiering Projektet beløber sig i alt til kroner, heraf er de kroner egenfinansiering fra Middelfart kommune. Vi søger derfor om kr. til projektet. Sundhedsafdelingen ser positivt på at videreføre projektet efter endt forløb. Bilagene side 66

67 Budgettet i ansøgningen til Trygfonden: Hold 1 Hold 2 Ansøgning ialt Projektledelse og koordination Løn til undervisere Løn til coach Ekstern evaluering Materialer til undervisning Sum Egen finansiering Formidling Revision Lokaler til undervisning Arbejdsplads til projektledelsen Sum Budgettet 2.juli 2013: Efter aftale med Pia Hansen Donationschef Trygfonden, at ekstern evaluering udgår af projektet og erstattes med Deres projektevaluering (se skrivelse) Tlf.: 2.juli kl mailet til Iben Nørup 2.juli om ændringen. Og Lis Huge om Sundhedsafdelingens finansiering af Projektledelse og Koordination. Møde den 1.juli Hold 1 Hold 2 Ansøgning ialt Løn til undervisere Løn til coach Materialer til undervisning Sum Egen finansiering Projektledelse og koordination Formidling Revision Lokaler til undervisning Arbejdsplads til projektledelsen Sum Bilagene side 67

68 Brugerlæreruddannelsen Problemstilling: En gruppe borgere af de mest socialt sårbare har et ønske om at kunne deltage i det frivillige sociale arbejde med fokus på oplysning omkring deres livssituation som førtidspensionist. Enkelte førtidspensionister har et ønske om at undervise i kompetencer de har i eks. hobby orienteret retning. Andre udtrykker de er kørt fast i livet. En problemstilling ved at lave oplæg om eget liv er, at sandsynligheden for at blive hudløse / brænde ud, og dermed få yderligere problemer i livet er stor, hvis man ikke er ordentligt klædt på til denne opgave. En kontakt til undervisningsinstitutioner viser, at de efterspørger borgere der kan og vil undervise om deres liv, sygdom eller handicap. Formål: Skabe en undervisningsmæssig sammenhæng der medfører at førtidspensionister får udviklet undervisningsmæssige kompetencer på både det personlige og faglige område, der muliggør undervisning i eget liv, sygdom eller handicap eller omkring andre kompetence områder. Samtidig vil et sådant kursusforløb muliggøre et rolle / identitet skift fra patient/bruger/klient over kursist til underviser. Det sker ved at kursisterne skal lære: Formidling i en undervisningsmæssig sammenhæng. Opstilling af mål med undervisningen og evaluere samme. At beskytte det private som man ikke vil eller kan fortælle om. Kursisternes baggrund: Undervisningsforløbet henvender sig til alle førtidspensionister. De fleste vi har talt med der har interesse for et kursusforløb som det beskrevne er psykisk sårbare borgere. Det vil være væsentligt at det sammensættes med deltagelse af førtidspensionister med forskellig førtidspensions tilkendelse for oplevelsen ved deltagelse og holdets identitet. Førtidspensionister der vil fortælle om deres liv / sygdom / handicap i en undervisningsmæssig sammenhæng. Førtidspensionister der ønsker at en personlig udvikling. Antal på holdet: Alt efter forudsætninger hos kursisterne, men min. 6 til 8 kursister. Lokaler: Sundhedsafdelingen i Teglgårdsparken 17 i daghøjskolen lokaler samt træningssalen. Tidspunkt: 7.og 8.maj 15.og16.maj 22.og 23.maj 29.og 30.maj samt en eksamens dag? Økonomi: Totaludgiften vil være på ca kr. Undervisere er forhandlet til 4000 pr dag. Midlerne til undervisning kunne være: 18 midler. Arbejdsmarkeds/ beskæftigelsesmæssige fonde/puljer eller Specialundervisningen for voksne. Udfordringer: Vi har lagt et højt niveau for underviserne, og hvis processen omkring økonomien trækker ud vil de lægge anden undervisning ind og vi vil ikke kunne fastholde deres medvirken. Bilagene side 68

69 Program for undervisningen Brugerlæreruddannelsen Den 7.maj til Fælles morgenkaffe Hvem er vi, hvad vil vi og hvad forventer vi hver især med uddannelsen? Ved Allan Bentzen til De personlige og de fælles værdier? Ved lærer, teolog, farmor m.m.m. Elsebeth Lundsteen Den 8.maj til Nye vaner - Kommunikation og kropssprog Ved skuespiller og instruktør Ann-Mai-Britt Fjord Den 15. og 16.maj til Livshistoriefortælling Ved stud psyk. og formand for stemmehørerne Olga Runciman Den 22.og 23.maj til Voksenpædagogik hvordan kan jeg planlægge min undervisning? Ved pædagogisk konsulent Merry Sunke Larsen Den 29.maj til Ta` ordet Ta rummet Ved skuespiller og instruktør Ann-Mai-Britt Fjord Den 30.maj til Video øvelser Ved skuespiller og instruktør Ann-Mai-Britt Fjord Den 4.juni fra til Fremlæggelse og afslutning med evaluering af de nye kompetencer. Ved Allan Bentzen Bilagene side 69

70 Bilagene side 70

71 Evaluering af brugerlærer uddannelsen maj mdr En bedre baggrunds beskrivelse af kursusforløbet, så mere klarhed i materialet før tilmeldingen, så formål og målet er klart beskrevet. Selve kursusprogrammet var rigtig godt som skabte positive fantasier om indholdet i undervisningen. Generelt var uddannelsen både et godt grundlag for at komme til at lave oplæg / foredrag men også som selvudvikling. Rammerne: Rummet i kælderen for trangt til mere end 2 til 3 timers undervisning. Ind imellem var der mangel på gruppelokaler. Lyssætningen ikke ideelt. Maden har været fin og godt med fælles frokost og med til at skabe fællesskabet. Godt at underviserne kom og var med til morgenkaffen før undervisningen. Kursusledelsen havde været fin. Forventningen om forpligtende deltagelse blev generelt oplevet positivt, en enkelt havde følt det som et pres at forventningerne var så høje. Kurset hang godt sammen med de forskellige temaer, godt med forskellige undervisere, så man oplevede forskellige måder / former etc. at undervise på. Godt at Ann-Britt var tilbagevendende. Under et var det gruppen / de øvrige der havde haft størst betydning for forløbet. Det der havde muliggjort at grænserne blev rykket Jeg turde. Kropssproget som undervisning en absolut nødvendighed / grundpille. Evalueringsdagen Den var en god dag og var med at skabe et mål for undervisningen, men tidsrammen kunne godt have været mindst en time længere. Det gav en god afrunding, godt med kursusbevis. Fint med tilbagemelding / evaluering fra først medkursisterne og dernæst evaluatorerne. Et ønske var at evaluatorerne havde lavet en tilbagemelding på oplevelsen på hele Holdet afslutningsvis. Elsebeth En god / entusiastisk / dynamisk underviser omkring værdierne. En undervisning der var godt tilrettelagt og kom på det rigtige tidspunkt. Værdierne i livet blev synlige. Værdihjulet havde været en øjenåbner. Godt med underviserens baggrund. Underviseren muliggjorde at holdet kom samlet af sted som gruppe og fik et fælles mål, så der var klarhed over hvad man ville nå afstemt med øvriges forventninger. Ann-Mai-Britt Formålet med undervisningen blev opfyldt i rigelig grad. Skabte bevidsthed om egne grænser, hvad der kunne skabe og ødelægge koncentrationen i en undervisning. Der var alle dagene meget praksis og mindre teori eller teorien kom ind på en anden måde. Underviseren havde en meget vel forberedt og struktureret undervisning. Tilgangen til kursisterne blev oplevet som meget anerkendende. De skub der blev givet var meget kærlige. Og underviseren var god til at finde og udvikle den enkeltes kompetencer. Indholdet blev af alle oplevet relevant fra kropsbevidsthed til stemmetræning. Af kritik: Lidt mere tid til fremlæggelsen (generalprøven), og evalueringerne for meget på historien og for lidt på metoden/teknikken. Det var hammer god undervisning og coaching af en stærk social person. Olga Undervisningen opfyldet formålet med undervisningen, og temaet en absolut nødvendighed. Enkelte ønskede mere om hvordan man passer bedre på sig selv. Bilagene side 71

72 En god undervisningsværktøj er en positiv seddel skriver navnet rækker videre til medkursist som skriver noget positivt og rækker videre. Som person og underviser både positiv, inspirerende, men også lidt ustruktureret i forløbet. Godt med den personlige baggrund for undervisningen. Et aspekt der blev lært var det at livshistorien er mange ting / flere historier og med mulighed for at plukke episoder. En metode der roses var nytårstalen og analysen af denne. En undervisers undervisning der bundfælder sig over tid. Merry Målet med undervisningen blev opfyldt. Et nødvendigt tema, men lidt for meget teori specielt omkring evaluering og evalueringsprocessen. Men vekselvirkningen mellem teori og praksis var god. Gav troen til den enkelte på at de duede som undervisere. Nævnt at drejebogen en skematisk tilgang til at skabe en god formidling. Fremadrettet Et hold der vil udbyde undervisning sammen. Allan koordinator i begyndelsen, der skal laves en folder med billeder, følgebrev til interesserede. Udsendes til alle med mulighed for korrektion. Aflønning vil være forskellig, men enighed omkring at frivillighedsgrupper var uden beregning. Mulighed for at kunne drage nytte af hinanden ved at bruge hinanden før og efter et undervisningsforløb. Temadage et par gange hen over efteråret med relevante temaer. Allan planlægger. 12.juni 2013 Bilagene side 72

73 Brev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Hvem er Brugerlærerne i Middelfart? Vi er en række ganske almindelige mennesker, som har det til fælles at være ramt af en psykisk sygdom eller har pådraget os en hjerneskade som voksen. Det har på forskellige vis haft indflydelse på vores tilværelse. Vi har meget forskellige livserfaringer. Dem har vi opnået på meget måde forskelligt, lige fra erhvervslivet til militæret, og samtidig så har vi alle erfaringer med at bruge både de sociale tilbud og behandlingssystemerne, Det har vi holdninger til, som vi formidler, begrunder og forklarer om. Alle brugerlærere har formidlingsmæssig erfaring og har deltaget i et uddannelsesforløb, hvor fokus var formidling af egen livshistorie. Hvad vil Brugerlærerne? Gennem information og dialog vil vi undervise i: Livshistorier med udgangspunkt i en psykisk sygdom eller en hjerneskade. Hvordan man kan skabe en større integration og rummelighed i samfundet Nedbrydning af myter og fordomme. Hvordan lever man med en sindslidelse eller en hjerneskade Vilkår i dagens Danmark med en sindslidelse eller en hjerneskade Recovery processer. Hvem henvender Brugerlærerne sig til? Alle, der har interesse i psykiske sygdomme / hjerneskadede og selvfølgelig Jer, der lider af dem, kan få gavn af vores undervisning. Og så de områder, hvor der er brug for undervisning og dialog om det at have en psykisk sygdom eller en hjerneskade, eksempelvis: Faggrupper som sygeplejepersonale, hjemmeplejen, ejendomsfunktionærer Uddannelse social- og sundhedsområdet, sygeplejeskoler, skoler, pædagogseminarier, gymnasier, HF og folkeskoler. Andre som Jobcentre, psykiatriske afdelinger og kriminalforsorgen Pårørende arbejdspladser, familiegrupper, andre sindslidende Yderligere oplysning hos Projekt Sund Hele Livet, Allan Bentzen Tlf.: eller mail: allan.bentzen@middelfart.dk Bilagene side 73

74 Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Teglgårdsparken Middelfart Dato: 3. september 2013 Telefon Direkte Fax Til Det er med stor glæde, at det 1.hold brugerlærere uddannet i Middelfart kan præsenteres. Undervisningen blev til i et samarbejde mellem Sundhedsafdelingens projekt Sund Hele Livet og Handicap- og psykiatriafdelingens specialundervisning. Formålet med uddannelsen var at skabe en undervisningsmæssig sammenhæng så kursisterne fik udviklet deres undervisningsmæssige kompetencer på både det personlige og faglige område. Så det blev muligt at undervise om eget liv, sygdom / handicap eller andre kompetence områder den enkelte kursist havde. Ønsket er at der bliver taget godt imod dem, så de bruges i forskellige undervisningsforløb, formidlingsopgaver og til oplæg på de områder den enkelte tilbyder. Med venlig hilsen Allan Bentzen Sundhedsafdelingen Teglgårdsparken Middelfart Følgebrev til uddannelsesinstitutioner, patient organisationer m.fl. Bilagene side 74

75 Brugerlæreruddannelsen KURSUSBEVIS for xx som i perioden fra den 7.maj til den 4.juni 2013 har deltaget i grundlæggende voksen pædagogisk undervisning. Målet med undervisningen har været, at skabe en undervisningsmæssig sammenhæng der medfører at man som førtidspensionist får udviklet undervisningsmæssige kompetencer på både det personlige og faglige område, der muliggør undervisning i eget liv, sygdom, handicap eller andre formidlingsområder. Indholdet i undervisningen har været: De personlige og de fælles værdier, kropssproget, kommunikation, livshistoriefortællingen, undervisningsplanlægning, brug af undervisningsværktøjer, formidling og egne øvelser. Tidsmæssigt har det har været et forløb på 8 undervisningsdage og 1 dag med fremlæggelse. 4.juni 2013 Lis Huge Sundhedschef Middelfart Kommune Susanne Brockstedt Chef for Handicap- og psykiatriafdelingen Bilagene side 75

76 Bilagene side 76

77 Bilagene side 77

78 6. Kvalitative interview i Sund hele livet Projektbeskrivelse Side 77 2 interview med borgere der sagde nej tak til et hjerteligt hjemmebesøg. Side 79 Formål: At finde den gode historie. Hvad har gjort udslaget for disse borgere, som har lavet en positiv ændring i deres liv? Og hvordan har de kunne fastholde denne ændring? Informanter: Førtidspensionister, som har deltaget i et eller flere forløb fra Sund hele livet projektet, og som resultat/inspiration deraf har foretaget positive ændringer i deres sundhed både mentalt og fysisk. Metode: Der laves dybdegående interviews med fem af disse førnævnte førtidspensionister. Interviewene vil være semistrukturerede på min. med stor taletid til informanten med det formål at lave informanten føle sig tilpas til at fortælle sin historie, som kan være af følsomt for informanten. Interview bliver afholdt i informantens hjem, medmindre andet ønskes af informanten, da det drejer sig om at skabe mest mulig tryghed for informanten. Interviewene optages, og bliver ikke transskriberet, men derimod tages der noter, og udvalgte segmenter transskriberes. Informanterne identitet skjules med pseudonymer, deres alder bibeholdes. Interviewguide opsætning: Interviewguiden er lavet for at sikre interviewets retning, dog med mulighed for såkaldt bevægelsesfrihed for informanten, således for at informanten føler plads til at fortælle sin historie. Interviewguiden indeholder fire temaer, som anses for vigtige informationer. Temaerne er ligeså for at sikre interviewets retning. - Generelle informationer o Køn (noteres blot) o Alder o Forholdsstatus o Børn - Afklaring af indsatser og forløb o Dette tema skal afklare de forløb informanten har deltaget i, og skal dermed også være opstarten på den egentlige samtale. - Positive erfaringer og fremtid o Med dette tema ønskes det at finde frem til informantens gode historie, altså den positive erfaring med forløbene, og de ændringer de direkte eller indirekte har medført. Samtidig vil der blive spurgt ind til, hvordan informanten ser sin fremtid. - Afslutning med mulighed for spørgsmål o Her skal informanten have mulighed for at stille spørgsmål angående interviewet, samt komme med eventuelle tilføjelser. Bilagene side 78

79 Interviewguide: Lad mig lige starte med at præsentere mig selv. Jeg hedder Anne, og jeg er forebyggelseskonsulent i Sundhedsafdelingen i kommunen, og jeg skal interviewe et par personer, der har deltaget i projektet for at høre om de erfaringer i har gjort, og om det har haft en god effekt. Jeg kender ikke så meget til forløbene, med vilje, så derfor skal du bare snakke løs, og ellers spørger jeg nok også ind til nogle ting. Men så kan vi også bedst få en god snak ud af det. Det skal helst ikke være så firkantet. Jamen vi skal i gang med et lille interview om din oplevelse med Sund hele livet projektet Jeg stiller dig nogle spørgsmål, men jeg kunne egentlig bedst tænke mig, hvis du bare fortalte løs, og så tager vi den derfra. Så du får rigtig lov til at snakke i dag. Jeg starter lige blødt med et par hurtige praktiske spørgsmål: Hvor gammel er du? Er du i forhold? Har du nogen børn? Hjemmeboende? Og hvilke(t) forløb har du deltaget i? Hvad kunne du bedst lide? Hvordan kan det være du tilmeldte dig forløbet? Hvad lavede du inden du blev førtidspensionist? Vil du fortælle lidt om, hvad du har lavet, og hvad du har fået ud af forløbet? Er der noget, du synes, skulle have været anderledes? Synes du, det har ændret noget ved dig/dit liv? Hvad synes din familie/omgangskreds? Hvordan ser din fremtid ud? Jamen så synes jeg vi har været vejen rundt er der noget, du gerne vil tilføje eller spørge til? Analyse: Analysen skal bestå i at finde frem til de gode historier i interviewene, praktisk at finde frem til citater, som vil kunne indgå i en slutevaluering. Empirien vil ikke blive vurderet eller tolket, derimod skal de gode resultater identificeres og viderebringes. Rapporteringen skal fylde max. en side. Noter 5 interviews hvordan skal de udvælges? Skal de ringes op eller brev?? Interviews i hjemmet, hvis andet ønskes finder jeg en løsning. Interviews i uge 46-start47. Analyse uge 48. 5x45 min interview (3:45) + 5x2 timers arbejde = 13 t 45 min. ekskl. transport. Der skal laves en samtykkeerklæring, hvis evalueringen offentliggøres. Understrege formålet altså at vi ønsker at fokusere på de gode resultater. Effekt af de tiltag, der har været. Temaer til guiden med Allans hjælp? - Generelle informationer - Afklaring af indsatser og forløb - Positive erfaringer og fremtid - Afslutning med mulighed for spørgsmål Bilagene side 79

80 2 interview med borgere der meldte afbud til et hjerteligt hjemmebesøg. Interview 1 Beskriver sig selv som fraskilt, er et familiemenneske med 2 børn og 4 børnebørn. Hun nærmer sig de 60 år, har en psykisk lidelse og kan når hun presses opleve psykoser beskriver at psykoser kan aktiveres, hvis eks. børnene er ude at rejse og hun så ud af vinduet ser en betjent eller hører lægeambulancen. Hun tror altid der er sket noget forfærdeligt og får psykoser når det så bliver mørkt med forfærdelige nætter som resultat. Ind imellem hjælper medicinen. Beskriver sit helbred som fint selv om hun er ryger. Har lige købt en ny bil og har på grund af det fået en bedre økonomi, da der ikke er reparationer på den gamle mere. Og samtidig giver det en større ro i livet at kende de udgifter der kan komme. Har arbejdet 12 år på Middelfart sygehus, heraf flere år på skadestuen en god ting at have med er det store overblik arbejdet har givet til det øvrige liv. Arbejdet på plejehjem men også været selvstændig med butik (tøj). Hun fik det tiltagende dårligt ikke mindst på grund af et meget dårligt ægteskab, så i 96 blev hun tilkendt den laveste FP, selv om hun var beskrevet som værende uden erhvervsevne, og kunne jo knap leve af den med små børn, fik året efter den mellemst og året efter igen den højeste FP. Hun har ikke haft arbejde efter hun er tilkendt en førtidspension, og mener heller ikke hun ville have kunnet magte det. Interesserne er børnebørn, familie og venner. Det har været en stor glæde at hendes venner nu i stort omfang går på efterløn så de kan have mere tid sammen. Hun læser også en del og nyder sin lille have om sommeren. Det vigtigste er børnebørnene som hun har glæden ved at passe et par gange om ugen. Hvis hun ikke magter det har hun aftalt, at så kan hun ikke, mener selv hun er blevet god til at mærke efter hvordan hun har det og planlægge ud fra det. Som hun siger på skadestuen var vi jo vant til at prioritere og altid have en plan B. På grund af sin psykiske sårbarhed kan hun ikke være sammen med mange mennesker men det er der også fordele ved: så kan man fejre fødselsdag flere gange, når der ikke kan være så mange mennesker til stede. Da hun fik brevet med tilbuddet om et hjerteligt hjemmebesøg tænkte hun, det handler om, at vi skal i job, det gør kontakter fra kommunen altid, og blev lidt vred. Hun meldte afbud til det hjertelige hjemmebesøg for i den årelange kamp (3-4 år)på at blive tilkendt en førtidspension havde der været rigeligt med input fra kommunen som ikke havde været godt for hende tværtimod, det gjorde hun fik det dårligere. Reel hjælp var der ikke tale om. Men hun føler sig også fyldt op, det er nok nu og føler samtidig hun kan klare sig selv ikke mindst fordi hun har lært at mærke sig selv og sine behov. Undrer sig over den måde man er over for borgere der er i gang med en pensionsafklaring for man behandler ikke os der ikke kan magte et almindeligt arbejde ordentligt, nogen gange skyldes det uvidenhed andre gange interne problemer hvor man er i prøvning. Man rummer ikke og vil ikke rumme os, og værst er det for os der har en psykisk sygdom. Sagde ja til dette interview fordi hun efterfølgende har haft meget glæde af Middelfart kommune fra et værested til hjemmeplejen. Vidste hvem jeg var og syntes hun havde noget at fortælle der kunne være godt for andre og for projektet. Som hun sagde så kan hun lide at lære fra sig, var i mange år praktikvejleder. Interviewet tog godt en time, jeg fik kaffe, og hun var tilfreds med sin deltagelse og formen havde været ok, det samme det jeg havde spurgt om. Bilagene side 80

81 Interview 2 Tidligere sygeplejerske på 55 år, fraskilt for 17 år siden med datter der har et barn på 1 år, men der er ikke kontakt i dag datteren har fravalgt sin mor for få år siden. Er gift (?) og lever i et hus med 2 etager. Fik tilkendt førtidspension i 2011 efter en lang og svær tid som begyndte med en diskusprolaps over nedsat tid, ryg skolen, sygedagpenge, rygoperation og en omskoling som medførte en tid som kontorhjælp i kommunen. Hun havde oplevelsen af en lang periode med fortsat nedgang, der medførte at der også stødte en depression på der stadig behandles medicinsk. Hendes oplevelser af perioden var ydmygelse på ydmygelse, fornemmelse af at blive trådt ned under gulvbrædderne, og trods det hun var sygeplejerske oven i købet en dygtig en, så talte hendes mening omkring hvad hun kunne og ikke kunne aldrig med. Giver udtryk for at der i et sådant forløb burde være tid til lige at stoppe op så man kunne finde / få kontakt med sig selv. Oplevede at det var skamfuldt at være på syge dagpenge og et system der sagde de ville udvikle kompetencer, men som dybest set var et fejlfindingssystem. En arbejdsprøvning hos Madsen og Madsen i Kolding hvor det drejede sig om registrering af alt også når man skulle på toilettet, kummerlige forhold med rygning under morgensang og såmænd også i spisepausen det handlede for dem om at tjene penge på vores problem ikke at virke for problemløsning. En ung sagsbehandler i kommunen der i den grad kludrede hendes sag og som ikke fik lavet en kompetenceprofil i tide etc og hvor det var hende der fik betegnelsen svært samarbejdsuvillig. En psykiater der ændrede hendes medicin selv om hun sagde at det ville hun ikke, men han havde sagt, det var et gammel medicinpræparat. Hun fik det dårligt oh kom tilbage på den gamle medicin som faktisk hjælper hende. Urimelighederne var mange og flere end beskrevet, men hun kunne ikke reagere da hun var i det, for hun vidste, at hvis hun ikke fulgte anvisningerne så ville hun ryge ud af systemet. Ryg skolen var der kun positive tilkendegivelser omkring specielt en ergoterapeut havde lært hende meget omkring det at disponere med sine kræfter. Hun beskriver sit helbred som: Taknemmelig over for alt det jeg kan, det er på baggrund af en hverdag der er prioriteret på det der kan nås så der altid er kræfter i overskud. Oplever når de f.eks. er på familiebesøg altså uden for hjemmets rammer med overnatning, at hun ikke slår til og må gå i seng efter aftensmaden. Rengøringen derhjemme gøres der ikke så meget ud af, men er alligevel skemalagt så hun over tid kommer hele huset igennem. Hun deltog i orienteringsmødet i Ejby og glædede sig til hjemmebesøget og vil måske komme i cafeen. Livet lige nu, så deltager hun 5 gange ugentlig i træning i fitness world, det gør at hendes ryg rimeligt ikke gør for mange knuder. De 2 af gangene om ugen er hun begyndt som instruktør at undervise andre i cirkel træning. Det har været rigtig godt for selvværdet. Ud over cirkel træning kan hun motionere på en kondicykel, men det er også det. Kan ikke gå ret langt, er lidt ked af, at det gør hun ikke kan gå tur med hunden. Andre interesser er læsning men max 4 sider af gangen så kan hun ikke koncentrere sig mere måske på grund af medicinen mod depression. Gå på et hold hvor hun lærer om kinesiologi og modtager samme mener dette også hjælper hende. Det sociale netværk er spinkelt, og hun savner et par veninder men arbejder på det, bl.a. på kinesiologi holdet. Hvis hun skulle ændre på noget i livet og bruge de kompetencer hun havde til glæde for det samfund hun var en del af så kunne det være som: Vågekone i en frivillig org, besøgsven (som måtte leve med, at hun ikke altid var glad)bedstemor hjælp, en der kunne samtale med pt. før Bilagene side 81

82 en undersøgelse og modvirke angst, en der kunne følge op på lægesamtaler for hun kendte sproget og vidste fra eget liv at det kunne være svært at høre alt når man var presset. Vi talte om projektet liv i balance, brugerlæreruddannelsen begge kurser ville hun gerne fik beskrivelse af liv i balance med hjem og ville komme med bemærkninger til det. Højskolen Vilsund ville hun også meget men var i tvivl om hun kunne magte de 5 dage med 4 timer dagligt. Hun sagde nej tak til et hjerteligt hjemmebesøg, selv om hun havde glædet sig til det, så mente hun ikke hun kunne tillade sig at optage en tid. Der var andre der havde mere behov og jeg har det jo meget godt. (meldte afbud på at hun havde nok i livet) Og hun sagde ja tak til interviewet fordi hun nok havde fortrudt nejet til samtalen med Dorthe. Jeg aftalte med hende, at vi kontakter hende på tlf. / mail hvis vi får et afbud nær hende, så hun kunne få et besøg. Hun udtrykte at interviewet var hun meget tilfreds, at det havde givet hende meget. 7. Sent indkommet og overset materiale Status / slutevaluering for Sundhedsafdelingens indsats Der har i Middelfart Kommunes Sundhedsafdeling været tilbud, som førtidspensionister har benyttet sig af efter en henvisning fra projektmedarbejderen. Der er her tale om rygestopkurser, Lær at leve med diabetes, Lær at leve med kronisk sygdom, Lær at tackle kroniske smerter og Små skridt til varigt vægttab. Små skridt til varigt vægttab Gruppeforløbet varer i alt femten måneder og opstartes med individuelle samtaler. De første seks uger mødes man på ugentligt basis, derefter hver måned og til sidst hver tredje måned. Der er fjorten deltagere på kurset. Heraf er syv rekrutteret af projekt Sund hele livet. Alle kursister er stadig aktive. Lær at leve med kronisk sygdom Tolv personer har været tilmeldt kurset, heraf ni personer, som er henvist gennem Sund Hele Livet. Syv personer gennemførte kurset, heraf var fire fra Sund Hele Livet. De frafaldende kom kun en eller to gange. Lær at tackle kroniske smerter Der har været to hold med i alt 23 deltagere, hvoraf fire personer var henvist gennem Sund Hele Livet. 21 personer gennemførte kurset. Lær at leve med diabetes. Fem førtidspensionister har benyttet sig af kurset Lær at leve med diabetes. Deltagernes oplevelse har været blandet; nogle har udtryk stor tilfredshed med kurset, mens enkelte er stoppet på holdet efter få gange. Fremmødet har været stabilt for de resterende deltagere og nogle af disse fortæller, at de ønsker at fortsætte med at motionere i et motionscenter. Rygestopkurser Fem førtidspensionister er blevet henvist gennem Sund Hele Livet til rygestopkurser i Sundhedsafdelingen. De er indgået på almindelige hold, hvor de andre deltagere har haft anden baggrund end førtidspension. To af de fem førtidspensionister var ved kursets udløb røgfrie. Fire ud af fem førtidspensionister var interesseret i at fortsætte på et KOL-kursus. Bilagene side 82

83 Sund Hele livet. Deltagere på Sundhedsafdelingens tilbud Lær at leve med kronisk sygdom. 2 hold i tilmeldte. 3 tilmeldt via SHL, hvoraf 1 gennemførte. Lær at tackle kroniske smerter. 2 hold i tilmeldte. 6 tilmeldt via SHL, heraf 2 gennemførte. Små Skridt til varigt vægttab. 6 kurser er tilbudt i Holdene kører stadig. 87 er tilmeldte. 20 fra SHL, heraf er 10 sprunget fra. KOL 1 deltager henvist af Dorthe Hallen. Har deltaget i dele af forløbet og er i selvvalgt venteposition til resten. (Lene Ladefoged er orienteret om dette og kontakter hende mhp. frafald) Generelt: Der er som regel en meget god begrundelse for alle frafald. Det er såvel fysiske, psykiske og sociale problemer. Ofte helt konkret med akut sygdom, indlæggelse eller behandling, børnepasning og andre aftaler. En del af disse kunne kontaktes og/eller støttes nu eller senere, da tilbuddet er relevant for dem, men med fordel kunne understøttes med individuelle samtaler eller andet. Der er også flere eksempler på, at man har sagt ja til for mange tilbud i forbindelse med projektet, således at tilbuddene direkte modarbejder hinanden. Bilagene side 83

84 Bilagene side 84