Tilretninger af taksonomien for regnskabsklasse B og C

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Att. Niels-Peter Rønmos og Lise Fode Langelinie Alle København Ø 13. september 2012 Kære Niels-Peter Rønmos og Lise Fode, Tilretninger af taksonomien for regnskabsklasse B og C XBRL Danmark er via medlemsvirksomheder blevet gjort opmærksom på, at ændringer til taksonomien er udsendt i en høring i en snæver kreds af virksomheder, der arbejder med XBRL. XBRL Danmark har tidligere oplyst, at vi gerne bistår ved indsamling af ønsker til og udarbejdelse af forslag til ændringer i taksonomien. XBRL Danmark sendte i august 2012 et supplerende høringssvar til vejledning til indsendelsesbekendtgørelsen. Dette indeholdt blandt andet et forslag om et nyt element i taksonomien til markering af ufuldstændig opmarkering på grund af mangler i taksonomien. Foreningen har endnu ikke modtaget styrelsens respons herpå. Vi har konstateret, at forslaget desværre ikke er afspejlet i udkast til ny taksonomi. I ovennævnte høringssvar anførte vi tillige nogle kommentarer omkring opsamling af oplysninger, der ikke kan opmarkeres detaljeret til taksonomien i såkaldt kunstige clobs. Det er fortsat vores opfattelse, at kunstige clobs ikke har nogen reel informationsværdi for regnskabsbrugere, og at de udgør en unødig administrativ byrde for regnskabsaflæggere. Som alternativ til angivelse af manglende mulighed for opmarkering til taksonomien via et sådan element, foreslog vi, at elementer i taksonomien der er beregnet til kunstige clobs, bør være entydigt identificerbare i taksonomien. Dette ses ikke at være tilfældet i udkastet til den nye taksonomi. Vi har i øvrigt forstået på medlemmer, der har modtaget høringsudkastet, at en række af de tidligere fremførte forslag til forbedringer af taksonomien er indarbejdet. Dette er naturligvis meget positivt. Vi ønsker imidlertid fortsat at henlede opmærksomheden på forhold i taksonomien, som efter vores vurdering ikke på nuværende tidspunkt er håndteret optimalt: a. Der bør være angivelse af Debet/Credit i f.t. om beløb skal oplyses som positive eller negative beløb. Problemet gælder især for egenkapitalopgørelsen, hvor det nærmest er umuligt at definere entydige 1

2 fortegn på ændringer i de forskellige reserver m.v. ud fra den generelle betragtning om hvad er det naturlige fortegn. Med en begrænset tidsramme til rettelser af taksonomien, anbefaler vi, at dette område prioriteres først. Problemet kan selvfølgeligt undgås ved at bruge clob-opmærkning af hele egenkapitalnoten. Men det anser vi ikke som en god løsning for nogen parter. b. Der bør gøres brug af entry points: Det er ønskeligt at få udskilt Skat og Danmarks Statistik i separate entry points. Formålet med dette er dels at præcisere hvilke informationer, der kan/skal angives til de to institutioner, dels at forhindre en evt. fejlindberetning til Styrelsen. c. Opstramning af indhold og beskrivelse af felter: Fjernelse af alle ikke-relevante felter (hovedsalig i område 000 ). Specielt bør CPR-numre fjernes fra taksonomien, da indrapportering heraf ifølge dataregisterlovgivningen ikke er tilladt. Præcisering af tekster i indsendelsesområde 000. F.eks er teksten Revisors adresse, vej og nummer misvisende. Der bør stå Revisionsvirksomhedens adresse, vej og nummer. d. Intern revisionspåtegning Det er positivt, at styrelsen som ønsket har indføjet felter for intern revisionspåtegning. Vi har i den forbindelse gennemgået taksonomiens nye elementer til opmærkning af en intern revisionspåtegning og sammenlignet den med taksonomiens elementer til den eksterne revisionspåtegning. Oplægget til taksonomien giver betydeligt færre muligheder for detaljeret opmærkning af den interne revisionspåtegning, end den eksterne revisionspåtegning - selvom de to påtegninger i høj grad har samme indhold. Vi har drøftet taksonomi-udkastet med en repræsentant for foreningen af interne revisorer (IIA). Konklusionen på disse drøftelser er, at den interne revisionspåtegning i taksonomien bør udvides, så den har elementer for Intern revision, der modsvarer mulighederne i den eksterne revisionspåtegning. Da IIA ikke har modtaget udkastet til den nye taksonomi, og dermed ikke har haft mulighed for at udarbejde deres eget høringssvar, har de bedt XBRL Danmark om at medtage ovenstående anbefaling om udvidelse i vores høringssvar. Såfremt der er spørgsmål hertil, er Erhvervsstyrelsen meget velkommen til at kontakte IIA for nærmere uddybning. Til illustration vedlægges et konkret eksempel på en intern revisionspåtegning der er afgivet i januar For eksemplets skyld har vi dog anonymiseret denne. e. Sprogversioner Det fremgår af Styrelsens tekniske informationer, at der skal anvendes xml:lang når der afleveres tosprogede XBRL instanser. Efter vor opfattelse er XBRL standarden ikke entydig på dette område. Vi anbefaler derfor, at Styrelsen udsætter denne beslutning, indtil der foreligger en entydig tilkendegivelse fra XBRL Standards Board om anbefalet teknologi til flersprogede instanser. f. Mangler i nuværende taksonomi: Hensat til uddelinger i balance mangler et tilsvarende dimensionselement i dimensionen Typer af egenkapital i område 700 2

3 Op- og nedskrivningsgrupperne i anlægsnoterne for finansielle anlægsaktiver erstattes med én gruppe: værdireguleringer hvilket vil være i overensstemmelse med praksis. Manglende felter til oplysning om forskelsbeløb mellem kostpris og genanskaffelsespris pr. varebeholdningskategori, jf. årsregnskabslovens 89, stk. 2. Oplysning skal gives på arabertalsniveau og ikke blot samlet for varebeholdninger. Tagget Resultat af ordinær primær drift i resultatopgørelse og hoved- og nøgletal skal ikke have samme reference, idet Resultat af ordinær primær drift under resultatopgørelse nærmere er Driftsresultat, medens Resultat af ordinær primær drift omfatter driftsresultat reguleret for sekundære driftsposter typisk andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger. Ønske om nyt felt dagsværdiregulering af biologiske anlægsaktiver i resultatopgørelsen. Mangler en linje til refusion i sambeskatning under Skat af ordinært resultat i 806. Nedbrydning af noten for anden gæld på henholdsvis langfristet og kortfristet del. Gældselementer under passiver og i forfaldsnote (907.01) har ikke fuldstændigt samme indhold (og ikke samme rækkefølge) i definitionslinkbasen. Fx findes Langfristet gæld til selskabsdeltagere og ledelse under , men det findes ikke i balancen. Usmart at adskille Vejnavn og vejnr i 2 felter og en detalje der er ude af proportioner i forhold til, at det er lovligt at clobbe fx hele ek opgørelsen. Samtidigt er Indsendende virksomheds adresse ikke opdelt i de nye elementer. Et væsentlig argument for IKKE at opdele postnummer+by samt vejnavn+nummer i flere felter er flg: I mange systemer, der føder information til regnskabsaflæggelse (herunder XBRL-rapporter), ligger information om postnummer+by samt vejnavn+nummer i samme felter. Dette betyder, at opdelingen skal ske i forbindelse med dannelsen af XBRL-rapporten. Formålet med opsplitningen skal vejes op imod den indsats, der skal til for at opnå den ønskede kvalitet i XBRL-rapporterne. Konstruktionen af noten om revisors honorar har en fejl. Ser ud til at hc en er ophægtet to gange (ELR806). Tilvalg fra højere regnskabsklasse er indarbejdet som to nye elementer, fx : fsa:selectedelementsfromreportingclassc. Hvorfor er der ikke anvendt enumeration? Der savnes element til positiv oplysning om transaktioner med nærtstående, som er foregået på markedsvilkår. Der savnes afskrivningsperiode-elementer under anvendt regnskabspraksis. 5 års oversigtens behandling af sammenligningstal synes smartere end resten af taksonomien. I det mindste set i forhold til regnskabsbrugernes udtræk af regnskabstal. Her er der klar forskel på årets tal og sammenligningstal, selv om de er afgivet for samme periode. Dette bliver relevant, når der er afleveret 2 XBRL-regnskaber for samme selskab. 3

4 Det er samme elementer, der anvendes til detaljer om revisoroplysninger under Selskabsoplysninger og detaljer om underskrivende revisor. For årsrapporten er det ikke et problem. Men der kan være et potentielt problem for andre erklæringer. Hvis der skal afgives en rapport, hvor der dels skal oplyses, hvem der er selskabets revisor, og der skal afgives en erklæring, vil det ikke nødvendigvis være selskabets revisor, der underskriver erklæringen. Taksonomien inkluderer andre erklæringer med sikkerhed og uden sikkerhed. Her vil det ikke nødvendigvis altid være den valgte revisor, der underskriver. Og hvis der er to revisorer, kan det fx være, at kun en af dem underskriver en ad hoc revisorerklæring. I øvrigt savnes et level-4 element til oplysning om, hvilket framework der revideres efter. I relation til årsrapporten giver det sig selv for ekstern revisor, men vi forventer jo flere erklæringer bliver omfattet af XBRL på sigt. Og som det fremgår af eksemplet på intern revisionspåtegning, så anvendes to frameworks. I den ny taksonomi har alle elementer under Revisors underskrift i gruppe 101 skiftet id fra arr_xxxxxxx til cmn_xxxxxxx og hermed bliver felterne identisk med felterne under indsendelsesoplysninger. Det er næppe tilsigtet. g. System-til-system-løsningen XBRL Danmark efterspørger i øvrigt oplysninger om hvilke planer styrelsen har for brug af NEMID i styrelsens system-til-system indlevering af elektroniske regnskaber. h. Proces for fremtidige opdateringer af taksonomien XBRL Danmark opfordrer til som også anført i bl.a. høringssvar af 15. august 2012 til indsendelsesvejledningen at styrelsen iværksætter en bedre høringsproces for fremtidige opdateringer gerne i samarbejde med XBRL Danmark. Herunder bør styrelsen afsætte længere tid til at respondenter kan udarbejde høringssvar, styrelsen bør planlægge processen, så man reelt kan nå at forholde sig til, respondere og indarbejde modtagne høringssvar. En høringsperiode bør ikke slutte senere end 5 uger før taksonomien skal i produktion. Hvis styrelsen løbende lægger information om planlagte ændringer og ændringsforslag til taksonomien ud på styrelsens og evt. andre relevante hjemmesider, vil det være muligt at have en bedre løbende dialog, som kunne reducere behovet for en længere og mere formel høringsproces. Med venlig hilsen Poul Kjær formand for XBRL Danmark XBRL Danmark Telefon Kronprinsessegade København K 4

5 REVISIONSPÅTEGNINGER INTERN REVISIONS PÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for XXX ApS for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og internationale standarder om revision. Dette kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for selskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den ### 2012 NN revisionschef MM underdirektør 5