Om evaluering i skolen: nye værktøjer, nye sprogspil, nye virkeligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om evaluering i skolen: nye værktøjer, nye sprogspil, nye virkeligheder"

Transkript

1 Om evaluering i skolen: nye værktøjer, nye sprogspil, nye virkeligheder Skolen anno 2008, lærerne, pædagogerne og lederne, og tilknyttede pædagogiske institutioner oplever sig under pres fra mange sider. Folketinget (flertallet) og medierne har mildest talt vurderet skolen som ikke godt nok, og har derfor ændret folkeskoleloven med henblik på at opkvalificere skolens produkter, der i tidens nye sprogbrug betegnes som funktionsdygtige elever 1, der som voksne skal indgå i den nye globaliserede virkelighed, der stiller krav om nye kompetencer og færdigheder. Det sørgelige er at disse bedømmelser af skolen baserer sig mest på datamæssig tynde, ensidigt tolkede og medieomtalte rygter, i stedet for på forskning baserede fakta, der nemt ville kunne tegne et andet, mere positivt billede af samme kontekst, den danske folkeskole 2008, set med nationale og internationale øjne. Jeg selv har besøgt skoler som skolepsykolog og konsulent i mange år, og selv om der bestemt kan være grund til at forandre og ændre noget, er mit overordnede indtryk, at vi i Danmark har skoler, hvor eleverne kommer og lærer noget hver dag, af lyst, af interesse, og ikke fordi de oplever det som pligt eller tvang. Mange børn glæder sig til at komme i skole efter sommerferien, de savner ligefrem at lære og udvikle sig, sammen med andre. Så noget må lærerne altså være gode til, trods alt. På en konference 2, der fandt sted for nyligt (oktober 2007) i New York, blev de åbenlyst for mig, at verden omkring Danmark har stor respekt og interesse for de kvaliteter ved den danske folkeskole, som man kender og husker Danmark for (samtale, dialog, selvbevidste unge mennesker der kan problemløse på baggrund af mere end bare regelbaseret viden, tolerance, demokratisk dannelse, m.m.). Hvis læseren tillader at jeg her overfortolker, er det absurde så at det, vi i Danmark er gode til og burde være stolte over, fralæres efter krav fra VKO regeringen, med argumentet at vi skal kunne sælge os selv på verdensmarkedet, imens selv samme verdensmarkedet kræver innovative og kreative kompetencer, som netop er et af kendetegnene, der også fremgår af Pisa-rapporten, men som bare ikke fik den plads i medierne som de resultater der taler om hvornår hvem kan læse hvor meget i hvor tidlig en alder 3. Den gamle kamp mellem positivisme og humanisme optræder her endnu en gang i en ny forklædning. Artiklen her er et fromt forsøg på at overvinde dilemmaet enten-eller med svaret både-og. Forandringer, den ene bølge efter den anden For nogle år siden hed de store emner i den hjemlige diskussion ansvar for egen læring, herefter var leg og læring på alles læber, så var det rummelighed, hvorimod det nu er evaluering og nationale tests og kanon, der er på tapetet. Isoleret set er alle disse tiltag baseret på nogle, netop isoleret set, interessante tanker om hvordan vi ruster vore børn til at møde virkeligheden og fremtiden på én for dem mest hensigtsmæssig måde. Desværre har det dog været kutyme, at ingen af disse bølger har fået lov at folde sig ud. Før en ny tanke, en ny ide er implementeret i folkeskolens dagligdag, er politikere og medier allerede i gang med at kræve nye, ofte nærmest modsætte tiltag, der ikke bygger ovenpå det der var før, men 1 Begreberne produkter og funktionsdygtig hentyder til den nye folkeskolelov, som i modsætning til tidligere taler om erhvervelse af færdigheder i højere grad end der er tale om dannelse. 2 Performing the world 4, Tarrytown House, New York, , med 250 deltagere fra 20 lande. 3 Samtidig vil jeg dog her advare mod en for ensidig læsning af den nye skolelov, som for mig at se stadig rummer både de gamle humanistiske dyder og de nye krav om effektivitet, evidens og evaluering. Således har en teoretisk velbevandret praktiker stadig store muligheder for metodefrihed, således at et øget fokus på det sociale, interrelationelle nok i sidste ende også vil frembringe de mere kvantitative og målbare resultater i form af gode test og eksamensresultater. 1

2 tværtimod ændrer tingene uden hensyn til den kultur der lige var ved at danne sig omkring ideen, der blev introduceret for kort tid siden. Mange ældre lærere har efterhånden lært sig aktiv resignation (Petersen, ), det vil sige de leger med på det nye når der er møder og andet omkring nye krav, men i deres arbejde med elever og forældre når døren er lukket - gør de det, de altid har fundet rigtigt at gøre. I og med at kravet om evaluering af elever, ens undervisning og vejledning kommer oven fra, oplever mange lærere sig presset, og ikke hørt, i og med at de egentlig har den opfattelse, at de gør et meget stort stykke arbejde, hvor de ikke kigger på klokken, men hvor de giver ret meget af dem selv i den daglige omgang med unge mennesker i det virkelige liv. Selv om bestemte former for dokumentation (logbog, portefølje, elevplan) er mulige redskaber, der kan støtte læreren i dens arbejde, tages det ikke ind, det vil sige man betragter det, i værste tilfælde, som noget man skal, men som man i grunden 5 mener, stjæler tiden fra det som er meget vigtigere, kontakten med elever, forældre og kollegaer. Mange har i forvejen opfundet et system, hvor de har selv-evalueret deres virke, og disse stemmer kan opleve at de ikke bliver hørt eller endda til side sat af de nye tiltag, der kommer fra top til bund. Evaluering, med eller uden psykologisk ilt til lærere? Man kan sige, i alt denne snak om evaluering (har man glemt at give lærerne psykologisk ilt 6 ) har man forsømt at evaluere det arbejde, der udføres i skoler og institutioner i det her land på en sådan måde, at dem, der arbejder der til dagligt, oplever at blive anerkendt for det, de er gode til, før man viser dem, hvad de kan blive bedre til, eller hvad Finland er meget bedre til end vi er 7. Anerkendelse og ros skaber optimisme og glæde, det vidste allerede gode gamle Skinner, og i dag frembringes nye argumenter for dette faktum fra bl.a. positiv psykologi (Kringelbach, 2007), som på mere stringent vis prøver at føre beviser for, hvad andre bare har påstået, virker, nemlig at et positiv sprogspil, en ankerkendende dialog, skaber en bedre virkelighed (Gergen, 1999, 2001, Cooperrider, 2000), og motivation til at ville forandring og udvikling. Derfor bør interventioner gå ud fra følgende tanke: Når vi gør lærerne bevidste om hvad de er gode til, har de lyst til at blive endnu bedre, hvorimod hvis vi peger på hvad de ikke er gode til, mister de lysten til at forandre sig (frit efter Vygotsky, 1926/2004:21 8 ) Arbejdet med evaluering i folkeskolen har brug for den fornødne tid, så der bliver plads til forskellige faser i dette udviklingsforløb, hvor bl.a. diskussioner kan have god tid, i stedet for at blive undertrykt og/eller forjaget af øget arbejdspres. Skolen har brug for arbejdsro hvis den skal have tid til at forvandle rammeplaner om fx elevplaner til noget, der lokalt giver mening. Som jo i grunden er meningen, så vidt jeg kan se, både når man taler med en menig lærer eller når man læser hvad Bertel Harder skriver på sin hjemmeside. Her tilbyder Videnscenter for evaluering i praksis (Cepra) 9, som jeg er tilknyttet til, hjælp og ekspertise til, at viden (teori og forskning) om forskellige evalueringsformål og former gøres tilgængeligt for lærer og andre, der arbejder med 4 Danskernes trivsel, holdninger og selvansvarlighed under opsvinget, Træk af den politisk-psykologiske udvikling , af Henrik Albeck, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg-Larsen, Eggert Petersen, Knud-Erik Sabroe & Bo Sommerlund 5 Med i grunden tænkes her på Katzenelson (2004, 2000) og Willert (2007), som kort fortalt peger på, at følelser er kommentarer til relationer og de ting vi foretager os. Når jeg så siger at vi i grunden mener, er det for at pege på det faktum at en vurdering både er kognitivt (at mene), men også følt og fornemmet (i grunden). 6 I og med at denne artikel er del af et selvpædagogisk symposium med udgangspunkt i teori af Tønnesvang (2002a, 2002b, og artikler i denne bog), beskriver jeg ikke teorien, men jeg går ud fra at læseren er indført i denne tankegang. 7 I international sammenhæng har bl.a. Andy Hargreaves (2000, 2002a+b, 2005) dog skrevet gode, og rosende bøger om læreren, og dens arbejde. 8 Derfor er den dårligste pædagogiske metode den, der går ud på at gøre eleven intensivt og konstant bevidst om de ting, som eleven ikke bør gøre. At prædike gør ikke det og det afstedkommer en impuls til at gøre netop det frarådede derved, at tanken om en sådan handling og dermed også en tilbøjelighed til at gennemføre handlingen vækkes i bevidstheden. (Vygotsky, 2004:116, 21) 9 Se 2

3 vore børn og unge. Cepra er del af Professionshøjskolen University College ordjylland 10, som ved siden af mange andre arbejdsområder (bl.a. grunduddannelser for lærere, pædagoger, sundhedspersonale) har som en fornem opgave, at være broen mellem skolen og forskningsverden/universiteterne, som ofte formidler resultater i et sprog, som praktikeren ikke synes er nemt tilgængeligt. Det vil sige en del af efter- og videreuddannelsen og konsulentydelser består i, at beskrive teori og forskning på en sådan måde, at vejen til anvendelse af viden afkortes, og at indsigten i den nye viden formidles på en for praktikeren forståelig måde. Nye redskaber, nye muligheder, nye sprogspil Ser vi så på elevplanerne 11 i folkeskolen, et af de nye påkrævede tiltag, er det tydeligt, at ideen om at beskrive virkeligheden med hjælp af et nyt redskab, og hvordan denne virkelighed påvirkes af beskrivelsen, og de aftaler der indgår i planerne, med forældre, eleven og lærerne, er i praksis mere komplekst end man måske havde forestillet sig. I første omgang tages fagets briller og fælles mål som udgangspunkt for at måle, om eleven har nået det, der står beskrevet han eller hun skulle have opnået med deltagelsen i undervisningen, men for at det netop bliver til mere end bare et stykke papir og til et redskab til dialog og fælles aftaler, kræves viden om mange domæner i den nævnte kompleksitet. Viden om læring, udvikling, undervisning, gruppeprocesser, samfundets indflydelse og meget, meget mere, som egentlig bestemmer, hvad en i virkeligheden anvendelig elevplan kan indeholde. Omskabes beskrivelsen af virkeligheden, eller bruger vi nye redskaber, nye tegn og artefakter (Vygotsky, 1978) til at beskrive denne virkelighed med, ændrer vi virkeligheden. Nye sprogspil (Wittgenstein, 1948, men i den her forbindelse også Gergen, 1997, Newman & Holzman, 1996, 1997) er nye livsformer, der ændrer dem, der spiller de nye spil. Lærere og elever samt forældre kan ændre deres forhold ved at et nyt redskab skaber nye samspil i mellem dem. En sådan tolkning af elevplaner har fokus på muligheder frem for fejl og begrænsninger, og den forudsætter at alle deltagere kan se meningen i dette nye samspil (her skrive, læse, tale om elevplaner i samspil med portefølje og andre formative feedback). I og med at elevplanen, udover undervisningen, vedrører også forældre og dermed elevens privatliv, er det vigtigt at alle parter har en følsom respekt for hvornår grænserne mellem elev-liv og privatliv skal trækkes. Samtidig med at det burde være naturligt at også læreren arbejder med sin egen professionelle rolle, f. eks. med hjælp af kollegial supervision (Willert, 1991), så hun eller han kan sikre sig, at elevens problematik ikke har rod i lærerens egne begrænsninger. Hvad skal der således stå i disse nye skrifter, hvordan kan en pædagogisk klog evaluering blive gennemført (se også Christensen, B. (red.), 2007)? Den faglige måling synes således ikke at være så svært 12, men det forholder sig anderledes når vi kommer til den mere personlige, sociale og psykiske beskrivelse af en elevs væren til, hvor der ikke er Fælles Mål eller andre skrifter (eller måske mere korrekt, kun få), der på forhånd beskriver hvordan man kan måle at eleven trives. Med andre ord, så længe læreren skal beskrive elevens faglige bedrifter, er det jo lærerens hjemmebane, og det er ofte ikke svært, at vurdere, om en elev har eller ikke har formået at lære det, han eller hun burde have lært. Når det kommer til sociale og personlige kategorier, er læreren dog ofte overladt til sig selv, og egne og/eller lærerkollegiets holdninger til, hvad man bør pege på. De grusomste eksempler kan være, at den sociale rubrik kun taler om manglende madpakker eller svømmetøj, om ikke at komme for sent o.l., det vil sige om små adfærdssekvenser der burde ændres, 10 Se 11 At jeg her vælger elevplaner er ikke et udtryk for, at artiklen kun handler om dem og selvpsykologi. Om selvpsykologiske tanker og værktøjer anvendes sammen med elevplaner, eller portefølje, eller som et samtale forberedende redskab som læreren anvender forud for samtale med eleverne, i en løbende formativ evaluering, er på nuværende tidspunkt ikke endnu afprøvet på tilstrækkeligt vis. Derfor læs elevplaner her muligvis om synonym med andre former for formativ evaluering, hvor selvpsykologisk tænkning vil kunne være et gavnligt input. 12 Selv om man kan diskutere nødvendigheden, når karaktersystemet i grunden er ret præcist med sin vurdering af elevers indsats i et fag. 3

4 frem for at se på eleven som et helt menneske med grundlæggende behov og intentioner. Ikke objektiv, ikke subjektiv, men selvpsykologisk Her tilbyder Jan Tønnesvangs selvpsykologiske pædagogiske teori om selvets rettetheder og psykologisk ilt 13 nogle perspektiver og nogle begreber, der kan hjælpe læreren med at se på, hvad et menneske i grunden er, og hvad det har brug for, for at det kan udvikle sig, og for at det kan erhverve sig kundskaber og færdigheder til anvendelse i en globaliseret fremtid. Spørgsmålet om hvad der er i grunden, om hvilke rettetheder vi er rettet af/mod, kan muligvis støde nogle af dem, der mener, at der altid er flere fortællinger og perspektiver end dem vi lige nu vælger at se og/eller vælger at anvende (her tænker jeg af Luhmann(1984) inspirerede Rasmussen, 1996, 2003, og Gergen, 1997). Dertil vil jeg indvende, at selv om begreberne om grundlæggende behov kan benævnes på en anden måde, så rummer selvpsykologien i Tønnesvangs udgave den mulighed, at paradokset mellem det der er indeni og det vi konstruerer overvindes, således at fluen har fundet vejen ud af flasken (Wittgenstein, 1948). Det, at vi kan forestille os andre sprogspil (ditto) end dem vi deltager i, ses således som et grundlæggende behov, eller med Tønnesvang, som del af de rettetheder, der gør, at vi er mennesker. Men derfor er vore forestillinger, både dem vi tænker og dem vi performer jo ikke noget fritsvævende noget, det vil sige uden en forhistorie. Vi er, som alle levende væsener del af den samme naturhistorie, og vi er som mennesker netop del af den historie vi har til fælles med alle andre artsfæller, samt vi er del af den kulturhistorie, som det samfund vi er en del af, har levet og lever lige nu, og vi har vores egen personlige historie, som tilsammen danner grundlag for de fortællinger og konstruktioner, vi kan skabe med hjælp af nye sprogspil (delvist inspireret af Vygotsky, 1934/2002, Katzenelson, 1989, Bertelsen, 2000 samt Leontjev, 2003). Den afgørende forskel mellem teorier der kun taler om at virkeligheden er en sproglig konstruktion (Gergen, 1997, 1999, 2001), og en dialektisk tilgang som Tønnesvang (2002, og Tønnes Hansen, 2000) er for mig at se, at man indser, at vore konstruktioner ikke er historieløse, men netop bundet af førnævnte natur- og kulturhistorie. Det er derfra rettetheder stammer, - de har stille og roligt igennem evolutionen udviklet sig til egenskaber, der gør os anderledes end andre arter, de gør os til mennesker. Så sociale konstruktioner må, set fra dette perspektiv, forholde sig til, hvad mennesket i grunden er, og er rettet af/mod, før man kan bygge konstruktioner ovenpå dette fundament. Vi er i gennem tiderne konstrueret til at skabe relationer og forbindelser til hinanden og omverden i et forpligtende fællesskab (Neuman, 1994, Katzenelson, 1994). Vi er og udvikler os som fremtidsrettet-fortidsbestemt-nutidighed (Tønnesvang), vi er en syntese af natur-, kultur og individuel historie (Bertelsen, 2000). Et dialektisk udgangspunkt anerkender og nærmest lever af krisen i psykologien (Vygotsky, 2003, Kravtsova, 2006), det vil sige modsætningen mellem naturvidenskabelige perspektiver på den ene, og humanistisk, fænomenologiske metoder på den anden, striden mellem disciplin og rundkreds, mellem det objektive og det subjektive. Dialektikere ser udfordringen i netop at være åben for at begge poler, begge synspunkter, indgår i en ny pagt, hvor begge, nu på et andet plan forenes i at være syntese af det der var før. Ikke en eliminering af modpolen, men en måde hvor vi complete (se Strandberg, 2006:61, Anderson, 2003) hvad hinanden bidrager med.. Tønnesvangs selvpædagogiske selvpsykologi er for mig at se sådan et forsøg, der ikke afviser at der er noget i grunden samtidig med at den heller ikke afviser at vi kan skabe, konstruere nogle nye sprogspil. Et af disse nye sprogspil handler denne artikel om, nemlig hvordan selvpædagogik i den her udgave kan berige lærerens, og vel også pædagogens og andres, evaluering af den næring af psykologisk, pædagogisk art, som eleven modtager fra sine omgivelser og via deltagelse i aktiviteter såsom undervisning. 13 Se fodnote 6 4

5 Artiklens øvrige elementer Jeg ønsker at forholde mig til på hvilken måde "psykologisk ilt" er et af de begreber, der overskrider grænsen mellem det indre og det ydre, der sprænger den dualistiske mur i mellem ånd og krop, der i skolen består af modsætningen mellem disciplin og inspiration, mellem normative tests og kreativ innovation. En kort henvisning til lignende ikke objektive, ikke subjektive, men dialektiske begreber (affordances, Gibson, 1979; Zonen for nærmeste udvikling, Vygotsky, 1934/2002) efterfølges af en nærmere analyse af, hvordan man med selvpsykologi og især begrebet psykologisk ilt kan arbejde i skolen så denne udvikles. Spørgsmålet underopdeles i tre dele, den første om hvilken rolle(r) læreren selv spiller i elevens selvdannelse og skolens ændring og der antydes desuden at det at arbejde med elevers psykologiske ilt kræver, at også læreren tør se sig selv i øjnene, ikke mindst for at kunne spejle elever, forældre og kollegaer på en ordentlig måde, den anden om hvordan relationer i mellem elev og lærer og de andre elever kan blive påvirket af et nyt selvpsykologisk sprogspil, og til sidst nogle overvejelser om og hvis ja, hvordan man kan måle psykologisk ilt, og på hvilken måde eventuelle målinger kan indgå i skolens, lærernes arbejde.. Overskridende begreber i psykologien I de snart 20 år, hvor jeg har læst fag psykologiske skrifter, har nogle få begreber formået at rumme den umulighed at beskrive fænomener på en måde så de sprænger rammerne for hvordan vi før begrebets opfindelse har beskrevet det begrebet begriber. Således at flere forskellige tilgange til sammen fænomen må anerkende, at der her tales om et nyt princip, der findes i virkeligheden, men som ingen af de førhen i deres egen metode fangede tilgange har formået at beskrive. Affordances Perceptionspsykologen Gibson (1979) opfandt et sådant begreb, som overvandt årtiers strid mellem konstruktivistiske og realistiske perceptionspsykologiske tilgange uden at nogle af dem kunne forklare hvordan perception i det levede liv egentlig forgik. Gibson talte om affordances, det fænomen at vi kan percipere tjenstligheder i omverdenen på en direkte måde, i og med at vi i den virkelighed vi bevæger os i hele tiden indsamler information om hvad der reelt er til stede i denne omverden for os. Afhængig af hvem du er, vil forskellige omverdensting tilbyde sig på forskellig vis, en løve, et menneske, en slange ser og perciperer noget andet ved en træstub, den første ser noget til at gnubbe sig ved, den anden noget han kan sidde på, og den tredje ser stubbens hulrum der tilbyder ly. Hermed havde Gibson skabt et begreb der giver plads til det subjektive, systeminterne perspektiv af de objektivt tilgængelige informationer, det vil sige nu var det muligt at kunne forklare hvordan vi perciperer den virkelighed vi lever i uden at den konstruktivistiske eller den realistiske side af perceptionsprocessen var nødt til at blive elimineret. Zonen for nærmeste udvikling Vygotsky (1934/2002, 2003) forsøgte, med sin kulturhistoriske teori om menneskets udvikling og erkendelse, at bygge bro mellem naturvidenskabens bestræbelser på objektivitet, og humanismens mere fænomenologiske og endda kunstneriske beskrivelser af hvad der er centralt at vide om menneskets bevidsthedsliv. Han er skolens psykolog i og med at hans særlige interesse var, hvordan leg, undervisning og arbejde skaber vores bevidsthed og vores højere mentale færdigheder som at tale, at tænke, at skrive og at læse, m.m. Vygotsky skabte bl. m. a. et revolutionært begreb, der sprænger rammerne for hvad psykologien førhen formåede at beskrive vedrørende relationen mellem undervisning, læring og udvikling 14. Begrebet Zonen for nærmeste udvikling er ikke alene noget, der betegner elevens, den enkelte 14 Se herom Bunzendahl, V. (2007): 5

6 persons egen personlige zone, og det er heller ikke alene den andens, den mere erfarnes zone (viden), som den første neutralt betræder. Zonen er både hos den ene og den anden, zonen ligger, eller bedre leves, er en aktivitet, et samspil mellem elevens medfødte potentialer og den næring og den viden, der findes i sociale aktiviteter (i kulturen og samfundet) og som skaber noget, den enkelte ikke endnu formår at frembringe af egen kraft. Begrebet samler igen, som før Gibsons i forhold til perception, her i forhold til udvikling og erkendelse, både den viden, de mere nøgterne og gerne objektive adfærdsstuderende tilgange havde henvist til, nemlig at omgivelsernes reaktion på individets adfærd skaber individets vaner, og at Zonen for den nærmeste udvikling i den her forbindelse må finde sin oprindelse i omgivelserne(s stimuli og respons) 15, og den viden, de mere oplevelsesorienterede og gerne subjektive handlingsteorier har fokus på, nemlig at den enkeltes egne behov, oplevelse og talenter afgør i hvilke Zoner især den enkelte kan udfolde sig 16. Striden mellem at tage udgangspunkt i den enkelte elev og at tage udgangspunkt i det nutiden tilbyder samt i det morgendagen drømmer om, er ophævet, i og med at Zoner for nærmeste udvikling netop indeholder fortid, nutid og fremtiden. Det spændende, men samtidig også det besværlige er, at begrebet i grunden ikke beskriver en zone som noget statisk, men mere en zone som må anskues som en aktivitet, en bevægelse. I og med at der netop er indre, ydre og inter-relationelle faktorer på spil, hver gang vi er i aktivitet med andre, og især når det lykkes at være i zoner for nærmeste udvikling for hinanden, er en beskrivelse af det, der reelt foregår, tvunget til at skabe denne begivenhed/beskrivelse på ny. Opskrifter til hvordan vi kan skabe hinandens zoner for nærmeste udvikling er mulige, dog bør de være skrevet som en slags ramme for, at der i selve mødet med hinanden kan opstå noget, der ikke på forhånd var erkendt og dermed fastlagt. En alt for fastlagt opskrift kunne nemt have hindret at det, der opstår i mødet, fødes 17. Begrebet Zonen for nærmeste udvikling rummer hermed både det medfødte (potentialer, intelligenser, m.m.) og det tillærte (kulturens viden og vaner) i en syntetisk forening. Psykologisk Ilt Som det allerede er fremgået tidligere, betragter jeg begrebet psykologisk ilt også som et at de psykologiske kunst-be-greber, der formår at beskrive noget, der ikke kun er det ene (eleven og noget indeni eller ved eleven) eller det andet (selvobjekter: lærere, elever, forældre; opdragelsen, ud-dannelsen), men netop noget, som er dynamisk, levende og midt i mellem det ene og det andet, og dog forbundet. At begribe et begreb som psykologisk ilt forudsætter at vi kan sætte os i hinandens sted, og at vi kan se én og samme proces fra flere forskellige deltageres oplevelsesmæssige position. Hvor Gibson talte om perception, og Vygotsky talte om undervisning og udvikling, har Tønnesvang med sit begreb fat i noget, der ikke ved første øjenkast skal opfattes som noget kognitivt, men mere som en følelsesmæssig erkendelse, en slags psykodynamisk optik, derfor navnet psykologisk ilt, som vi giver til hinanden imens vi er sammen, om at være sammen og/eller om noget. Der er tale om en ikke i den grad som tale og tegn synlig form for kommunikation, der her taler til de fire rettetheder, eller bedre, der forsyner de fire rettetheder med den nødvendige ilt, således at hverdagens udfordringer kan imødegås, således at den enkelte oplever sig set og anerkendt og kærligt realitetskorrigeret, oplever at høre til et fællesskab man kan have tillid til, oplever at have sunde idealer og venner og oplever spændende udfordringer som man tør at møde. Psykologisk ilt ledes fra den ene til den anden person via samspil hvor A spejler B og omvendt, hvor samspillet indeholder den mulighed at der skabes ilt, som de deltagende i samspillet kan suge til sig, eller give fra sig, afhængig af om de har over- eller underskud, eller afhængig af om den professionelle i 15 Her tænkte Vygotsky på samtidens behaviorister. 16 Her henviste Vygotsky til Piaget, men indirekte også til Gestaltpsykologi og William Stern og Charlotte Bühler. 17 Andre teorier end de to her nævnte har prøvet lignende forsøg på at skabe broen mellem psykologi som naturvidenskab og psykologi som humanistisk samfundsvidenskabelig bestræbelse, f.eks. tænkte Lewin (1950) med Aufforderungscharakter, G.H. Mead (2004) med hans forståelse af forholdet mellem I and me i skabelsen af selvet, og flere andre, men pladsen tillader ikke at jeg også beskriver deres teorier nærmere. 6

7 samspillet på forhånd har sørget for at være i en overskudsposition, således at spejlingen rummer mulighed for erkendelse af idealiserende og/eller realitetskorrigerende karakter. Som de andre to nævnte begreber, som sprænger rammerne, så kan begrebet psykologisk ilt for mig at se, anvendt i skolen, være en hjælp i en tid, hvor man vil væk fra at fejlfinde og hen imod at finde og opdage muligheder og færdigheder, der er i elevernes i morgen. Hvor tidligere redskaber til måling, diagnose og analyse af, hvorfor en elev ikke trives, og hvorfor eleven derfor har problemer af læringsmæssig og adfærdsmæssig karakter, ofte havde fokus på enten a) elevens biologi/intelligens, b) elevens tidlige barndom eller c) elevens forældre, og en sjælden gang på d) lærerens formåen, er skylden for det, der ikke er så godt endnu, ikke mere anbragt noget steds. I stedet for har vi med psykologisk ilt et begreb, der giver os mulighed for at skabe en beskrivelse der fokuserer på fire rettetheder, og hvordan disse bliver tilgodeset af samværet, i og omkring undervisningen. Giveren og modtageren, der ind i mellem også skifter gensidigt rollerne, definerer gensidigt hinanden, og den portion ilt der flyttes i mellem dem. Den professionelle i dette samspil, og/eller den voksne kan dog, netop ved at have viden om rettetheder, og hvordan man tilrettelægger samvær og samarbejde og samspil, iværksætte dette så zoner for nærmeste udvikling i forhold til at give hinanden psykologisk ilt bliver skabt. At arbejde med begrebet psykologisk ilt, og selvpsykologi i Tønnesvangs udgave, giver muligheden for at vi kan bygge broer, så stemmer og tanker, her om skolen, som førhen måtte stå adskilt, og fjernt fra hinanden, er forbundet og dog stadig dem selv. Dem der talte om at vi psykisk var mere eller mindre dynamisk determineret, indstillet på forhånd, og dem der mente at opdragelse skabte det menneske vi er, har begge plads i denne syntese, hvor tankerne, dog på et højere plan er forenet, således at dannelse og uddannelse, erkendelse og kompetencer indgår sammen i en beskrivelse af mennesket som et perciperende væsen, der direkte kan se hvad virkeligheden tilbyder (afforder), og som kan være (i) zoner for udvikling for hinanden, samtidig med at vigtige personer i omgivelserne udgør hinandens selvobjekter med henblik på psykologisk iltning af hinandens rettetheder. Men nu til næste afsnit, som vil se nærmere på mødet mellem læreren i skolen anno 2008 og begrebet psykologisk ilt. Hvordan arbejde med psykologisk ilt i skolen? Om ikke at skabe vakuum Anvendelse af den selvpædagogiske beskrivelse af relationen mellem selv-objekt og signifikante andre selvobjekter i praksis forudsætter, at den professionelle har sat sig ind i teorien. Udover således at læse og at forstå teorien og dens kernepunkter er den professionelle samtidig nærmest bondefanget til også at se på sig selv, og de oplevelsesmæssige forhold til ens egne rettetheder mod/af andre og sig selv. Når læreren kognitivt erkender, at et selv har brug for psykologisk ilt, vil næste skridt naturligvis være at man føler efter, hvordan man selv oplever at have henholdsvis overskud eller underskud i forhold til nogle af de fire rettetheder. En lærer med en uopdaget mangel på psykologisk ilt vil, metaforisk talt, betræde det sociale rum med et potentiale for at skabe et vakuum, hvor læreren nærmest suger den ilt, der er til stede, ind i sin egen lufttomme rettetheds lomme, med store konsekvenser for klassen, eleverne og det læringsmiljø, der burde blive skabt. Med andre ord, læreren vil være i fare for at forholde sig uprofessionelt, i og med at mangelsymptomer på psykologisk ilt ofte viser sig som vitalitetsudtryk (Stern, 1991), det vil sige som noget der bruser op, farver ens sindsstemning, uden at man på forhånd er forberedt. Det irrationelle bryder igennem, i og med at manglende ilt blandt andet virker på en sådan måde, at det kølige overblik forsvinder, og at vi dermed er næsten helt tilbage til gamle Freuds påstand, at meget af det vi foretager os, ikke er styret af bevidste tanker, men ubeviste 7

8 ønsker og impulser. Tønnesvang fører dog denne argumentation væk fra det banale, drifterne, og peger vel mere på, at mennesker der mangler psykologisk ilt kan falde tilbage til at være drevet af irrationalitet, hvorimod en overskudsposition netop skulle sikre os at være fri for de mere driftsmæssige tendenser, eller at de anvendes i fornuftens og rettethedernes tjeneste, for nu ikke at Psykologisk ilt At opleve at blive udfordret på sine kompetencer At opleve anerkendelse af sig selv At have nogle at se op til At opleve mening At have idealer At opleve at være del af et fællesskab Basic trust Figur 1 forklejne drifternes fornøjelige sider. Bud på Zoner for nærmeste psykologisk ilt for lærere: Efter og videreuddannelse, både individuelt og som personalegruppe Deltagelse i kurser og konferencer Indføring i nye teori og forskning Arbejde med at udvikle nye samarbejdsformer, m.m. Anerkendende kommunikation Dialogisk struktureret samspil med kollegaer og elever, m.m. At komme til ord At have positioner Tiltro og tillid til ledelsen (s kompetencer) En syntese af intensitet og rutine Forskellighed som force i organisationen Medlemskab af udvalg, teams, arbejdsgrupper Dialogiske møder Ærlighed og tydelighed i organisationen Virksomhedsplan, m.m. Selvfølgelig skal lærererne ikke være perfekte, det vil sige lidt mangel hist og pist, til visse tider, er acceptabel, især hvis man er bevidst om, hvor man plejer at falde i, hvor man plejer at være styret af oplevelsen mere end en bevidst erkendelse af hvad der er op og ned i en given situation, der kræver at man som professionelt forholder sig til den. Det er nærmest selvindlysende at en grundlæggende fortælling om selvet og psykologisk ilt kræver mere end en bare kognitiv erkendelse, og viden om anvendelse (know how) af selvpædagogiske redskaber/metoder, som måtte blive tilgængeligt. Det kræver derudover at den professionelle oplever at være professionelt, i og med at den professionelle forholder sig til sig selv (her frit efter Kierkegaard, og Katzenelson, 2000, der tænker videre ud fra førstnævntes definition af selvet). Og det kan man gøre ved at man øver sig sammen med sine kollegaer i metoder som kollegial eller personaleintern supervision (Willert, 1996) eller mange andre former for at arbejde med sig selv og sin egen professionelle rolle som f.eks. improvisation (Loebman & Lundqvist, 2006), selvevaluering (Samaras, 2002), o.a. Figur 1 er et forsøg på at antyde mulige Zoner for nærmeste psykologisk ilt for lærere, som forhåbentlig kan inspirere ledere, og andre, til at iværksætte noget af det foreslåede. Figuren er formet som et træ, ud fra den tankegang, at selvpsykologiens fire rettetheder strækker sig ud over før antydede kløft mellem naturen og de allerede forud programprogrammerbare (en mindre omformning af Katzenelsons (1994) begreb) rettetheder, og det som kulturen og kulturens samspil kan bidrage med. Samtidig skal metaforen et træ læses som en kommentar til den for tiden udprægede fokus på færdigheder, kompetencer og uddannelse, der næsten ikke mere synes at ville give plads til meningsfuldhed og dialogiske rundkreds. Ud fra tanken, at færdigheder og de mere 8

9 kvantitativt målbare kompetencer udgør træets krone, som gerne skal bære frugter og blomster, her mestringskompetencer, som fremtidens samfund og dermed også individet har brug for, peger metaforen træ på det faktum, at et træ, der skal bære en stor krone i mange år, har brug for en sund og stor stamme samt nogle godt forankrede rødder. Mange lærere siger under kurser, at de godt kan se alt det gode og indlysende i de teorier, der taler om at passe godt på eleven, men at det ikke er det, regeringen og den nye folkeskolelov beskriver og fordrer. Heldigvis er den nye lov ikke så sort/hvis, som disse lærere læser den. Selvpsykologien byder her ind med argumentet, at en sund krone kræver en sund stamme og et sundt rodnet, og i selvpsykologisk sprogbrug kræver det, at alle fire rettetheder i et samspil får næring for at en pligtopfyldende lærer leverer varen, en sund elev = et sundt træ en sig selv videre udviklende medborger. Et samspil som for lærerne er samarbejdet, og som for eleverne er undervisning og andre aktiviteter i og omkring skolen. Kritiske forældre, der beklager sig til den nyuddannede lærer, at de ikke forstår at hun/han fokuserer så meget på at klassen lærer at kommunikere, at holde møder, at mediere, eller hvad man kan finde på for at sørge for, at klassen i sig selv er en fabrik for psykologisk ilt, kan hermed blive præsenteret for gode argumenter. Når forældrene kræver en stor krone (=færdigheder), bliver de nødt til at erkende vægtige argumenter, såsom at flotte bøgetræer eller egetræer kræver meget pleje og støtte i starten, men at de senere vil være stærke nok til at bære en stor krone af kompetencer i mange år. Forældrenes barn skal jo nødigt vokse sig for stort, for hurtigt, for i den næste stormende kuling (en prøve, et diktat) at knække i vinden. Teorien i praksis, i skolen: nye relationer mellem elev og omverden Figur 2 tænker videre ud fra ovennævnte, og der forsøges delvis opfyldt praktikerens ønske om at få tips til anvendelse i virkeligheden, som læreren kan bruge i sin omgang med elever og deres netværk. De rigtig gode teorier sælger ikke værktøjer, men indvier den, der beskæftiger sig med den, til at skabe selv de værktøjer, man har brug for. Figuren er således tænkt som inspirerende udgangspunkt til selv at skrive videre, til selv at fylde ud, af mulige tiltag der kan tilvejebringe psykologisk ilt i fald den mangler eller også bare skal vedligeholdes. I forhold til den selvhenførende rettethed gælder det om at skabe rum for spejling, så eleven oplever sig hørt og set, af læreren, eleverne og de andre betydningsfulde personer. Et godt kendskab til elevens hverdagsliv og baggrund giver mulighed for samtaler, der giver læreren mulighed for at tilgodese elevens særlighed og originalitet. Den andenhenførende rettethed tilgodeses ved at læreren og skolen bestræber sig på at vise eleverne mange forskellige muligheder for kendskab med mulige idealer, for at eleven oplever at blive inspireret af andre. Den fællesskabshenførende rettethed får næring ved at læreren plejer klassens miljø, er god til at støtte grupper og teams ved at opgavebeskrive klart og tydelig, skaber rum for at alle kan opleve at være del af klassen og fællesskabet. Den sidste, den mestringshenførende rettethed fordres ved at stoffet, viden og færdigheder, formidles på en sådan måde, at flest mulige kan se emnet netop fra en sådan vinkel, der skaber mening, således at interesse vækkes. Nogle behøver ro, andre samtale, nogle behøver skriftlige meddelelser, nogle opfanger bedst visuelt, andre auditivt, eller taktilt. Igen, kendskab til eleven gør det muligt, at læreren formår at stille tilpas usædvanlige opgaver (se bl.a. Andersen, 1996), der frustrerer eleven optimalt, så denne næsten ikke kan lad være med at arbejde med emnet. Figuren er et forenklet billede af de mange muligheder, der også kunne være nævnt (se dog her i Tønnesvang, 2002, hvor der er mange flere veje skitseret). Både figur 1 og 2 bør ses på den ene side bare som en anden måde, de fire rettetheder kan blive gengivet på, på den anden side en politisk kommentar til, hvordan teksten i den nye folkeskolelov om erhvervelse frem for tilegnelse af kundskaber og færdigheder ikke bør føre til, at man overser, 9

10 Psykologisk ilt At opleve at blive udfordret på sine kompetencer At opleve anerkendelse af sig selv At have nogle at se op til At opleve mening At have idealer At opleve at være del af et fællesskab Basic trust Figur 2 Rødder og stammen danner baggrund for at trækronen kan bære mange blade og frugter (kompetencer/færdigheder), men alle tre forudsætter hinanden. Stilladserende tiltag: Lærere og andre sørger for følgende: Eleven oplever anerkendelse for sine kompetencer og færdigheder samtidig med at han/hun oplever at blive udfordret. Eleven oplever nysgerrighed, og det at komme i flow. Eleven oplever at der bliver lyttet til det han/hun siger og/eller viser Eleven oplever at vigtige andre ser én når man foretager sig noget af betydning. Eleven oplever at lærere og andre voksne er rollemodeller, der betyder noget Eleven oplever forskellige rollemuligheder og idealer Eleven oplever at være del af større og mindre fællesskaber Eleven oplever sig selv som del af skolen som er del af den lokale og nationale kultur. Eleven oplever at familien og skolen samarbejder. hvad der danner grundlag for at en stor trækrone kan blive båret af træets stamme og røddernes forankring i kulturens muld. Læseren opfordres til ikke at læse figur 1 og 2 hierarkisk, med en bagtanke til f.eks. Maslows pyramide, hvor de nederste behov danner grundlag for vækstbehovene i en øvre del af pyramiden. Det er ikke intentionen. Alle fire rettetheder forudsætter hinanden og et samspil mellem alle fire, det vil sige de bør, så vidt jeg forstår Tønnesvang, ses som ligeværdige. Dog forsøges, som sagt med træet, at give lærernes argumentation næring, hvis de ønsker at pege på vigtigheden, for at kunne udfylde deres rolle som lærer bedst muligt, at man ser på elevers udvikling i en helhed, hvor både kultur og natur bidrager til den dialektisk transformerende proces. Meget mere kunne siges, men det må blive en anden gang. Psykologisk ilt, kan det måles og vejes? Hvor de sidste to afsnit har prøvet at antyde, hvordan lærere og elever kan videreudvikles ved hjælp af selvpsykologisk tænkning og selvpædagogisk praksis, er dette afsnit og afslutningen på artiklen fokuseret på, om og hvordan man kan udvikle en psykologisk iltmåler, der muligvis kan måle, om og hvor meget psykologisk ilt f.eks. undervisningen giver de enkelte elever i skolen. Dem der i deres forskning prøver at leve op til empiriske forskningskrav på objektivitet, metodisk reduktion og utvetydige data, vil formentlig pege på, at kvalitative begreber ikke kan blive fanget ind med kvantitative målinger. At arbejde med oplevelse, fænomenologiske fremtrædener, begreber som selvet, bevidsthed og psykologisk ilt forudsætter, at man i sin beskrivelse af virkeligheden, sætter pris på at den enkeltes erfaringer har vægt samtidig med at logisk argumentation og 10

11 hermeneutisk undersøgelse delvis kan fylde det hul, som manglen på hårde kvantitative fakta kan efterlade. Som før antydet, er psykologisk ilt dog et både/og begreb, det vil sige det henviser både til noget, der objektivt forefindes, og samtidig subjektivt opleves, nemlig selvet i forskellige under- eller overskudspositioner, således at måske ikke selve ilten bliver målt, men det som kendetegner enten over- eller underskud af denne psykologiske ilt. Fra et postmoderne, performativ ståsted, hvor der gælder mest pragmatiske kriterier for om en teoretisk beriget praksis virker, gør det i grunden ikke noget, såfremt mulige redskaber ikke skal stå alene, men vil indgå i andre aktiviteter såsom dialog og samtale om mulige resultater fra en undersøgelse med hjælp af artefakter, her psykologisk ilt-måler. Giver det mening, for elever, lærer og forældre, - skaber brugen af artefakten nye handlingsmuligheder og traditioner, så er det for mig at se en succes. Især fordi det afgørende således ikke er redskabets reliabilitet og gyldighed, men den proces der opstår med baggrund i redskabets udsagn og kategorier. Så selv om sober og langvarig arbejde med at udvikle en iltmåler forsøger at sikre, at måleren måler det den påstår den måler, så behøver realistiske og konstruktionistiske indvendinger at man aldrig kan være sikker på redskabets objektive karakter, ikke virke demotiverende på vores arbejde. Tværimod, vores redskab er ikke bygget i evidens-sprogspil -ånden, men en opfordring, en invitation til, sammen med kunderne, lærere, elever og forældre, at skabe en ny form for dialog, der skaber bedre og nye muligheder for vækst, trivsel og udvikling. Selvpædagogisk netværk har nu i snart to år arbejdet med at udvikle et spørgeskema for virksomheder og organisationer, for at måle hvordan medarbejderne i en organisation får mulighed for at tanke ilt eller ej. I samarbejde med Tanja Miller (CEPRA) har vi tilladt os at snylte på dette forarbejde. Det har således dannet grundlag, og en hurtigere genvej til et udkast til spørgeskema for skolelever. Et første pilotprojekt er rettet mod klasser, og det er ved at tage form. De første udkast til et spørgeskema præsenteres snarest for nogle udvalgte skoleklasser. Udover at bede eleverne om hjælp med at udfylde skemaerne vil vi samtidig interviewe (semi-struktureret gruppeinterview) dem i forhold til at afdække elevernes oplevelse af selve det at udfylde skemaet, af spørgsmålene, m.m. Visionen er at spørgeskemaer kan frembringe en rettethedsprofil for enkelte elever, men også klassen, der giver fingerpeg, om en eller flere elever eller hele klassen er drænet for psykologisk ilt. Samtidig bør også især figur 2 diskuteres med eleverne, for eventuelt at kunne tilføje mulige andre måder, som eleverne, men ikke de voksne er fortrolige med, som kan skabe psykologisk ilt 18. En færdigudviklet iltmåler er vores første mål, hvorefter vi må undersøge nærmere, på hvilke forskellige måder resultaterne kan indgå i lærernes og skolens, men også elevens og forældrenes samspil. For mig at se kan en iltmåler både vise sin styrke i den løbende formative evaluering i løbet af et skoleår, men måske også, på længere sigt være del af elevplaner, der jo ikke kun skal være skriftlige dokumenter, men også mundtlige samtaler der finder sted på baggrund af det, der er noteret eller på anden vis indgår i en elevplan. Elevplaner kan, set i dette perspektiv, for mig at se bestå af mange forskellige input, bl.a. en måling af psykologisk ilt, samtaler herom, o.m.m. Som antydet, prøver jeg jo at slå to fluer med et smæk, nemlig a) at pege på at selvpsykologi og en iltmåler kan finde anvendelse i evalueringssammenhæng i skolen, og b) at en psykologisk iltmåling kan forandre de samtaler, de bedømmelser og vurderinger man har på skolen, om eleven, med forældre og kollegaer og andre implicerede i elevers læring og udvikling. Iltmåleren kan således blive en slags lokkemiddel til at kunden forandrer sig selv og de sprogspil, en skole praktiserer, i og med at anvendelse af en iltmåler forudsætter de her i den her artikel nævnte forholdemåder til egen praksis 18 F.eks. hvordan kan deltagelse på Facebook skabe psykologisk ilt! 11

12 At fortælle elevens, familiens, lærerens, skolens, samfundets historie på en ny måde. + Selvobjekt-ilt-måling fører til nye handlemuligheder for det professionelle selvobjekt. Læreren formår at udfordre eleven med mange forskellige fag og emner. Mastery & competence Ideals, goals & values Der skabes et læringsmiljø med mulighed for at opleve mange forskellige rollemodeller og referencepunkter. Selvobjektet formår at skabe rum hvor eleven oplever at blive set og lyttet til Self-assertion & ambition We-ness & belongingness Elevens selvobjektmiljøer sørger for at give eleven mulighed for at høre til i familien, klassen og grupper. Fejlen er i miljøet og/eller Fejlen er medfødt Fejlen er at miljøet ikke forstår eleven, og/eller Fejlen er at eleven ikke forstår sig selv. Uddannelse Måle Veje Forudsige Evidens Udvikle Opleve Forstå Indsigt Dannelse Figur 3 Nye begreber, nye fokuspunkter kan skabe nye dialoger, der både har morgendagens ve og vel på hjertet, men også opmærksomhed på fortidens indstillinger, som nutiden ikke må løbe fra. At spille nye sprogspil kan meget vel betyde at gamle dyder fødes på ny. Figur 3 er et forsøg på at gengive meget af de sagte grafisk, således at en dialektisk syntese kan opstå. Litteratur: Andersen, T. (1996) Reflekterende processer, DpF Anderson, H. (2003) Samtale, Sprog og Terapi, Reitzels Bunzendahl, V. (2007) Undervisning, Læring og Udvikling, kapitel 2 af lektorkvalificering, CVU Nordjylland, 2007 Bertelsen, P. (2000) Antropologisk Psykologi, Frydenlund Christensen, B. (red.)(2007) Evaluering, en grundbog, Dafolo Cooperrider, (2000) Appreciate Inquiry, Taos Institute Gibson, (1979) The ecological approach to visual perception Gergen, K. (1997) Virkelighed og relationer, DpF Gergen, K. (1999) An invitation to social construction, Sage Gergen, K. (2001) Social construction in Context, Sage Hargreaves, A. (2000) ye lærer, nye tider, Klim Hargreaves, A. m.fl. (2002a) Hvad er det værd at kæmpe for i skolen?, Klim Hargreaves, A. m.fl. (2002b) Hvad er det værd at kæmpe for udenfor?, Klim Hargreaves, A. (2005) Undervisning i videnssamfundet, Klim Katzenelson, B. (1989) Psykens verden, i verden et naturevangelium, Århus Uniforlag 12

13 Katzenelson, B. (1994) Homo Socius, Gyldendal Katzenelson, B. (2000) Psykologiske Indblik, DpF Katzenelson, B. (2004) Drivkræfter, følelser og erkendelse, Reitzels Kravtsova, E. (2006) Forelæsning ved 110 års fødselsdag for Lev S. Vygotsky, Moskva Kringelbach (2007) Positiv Psykologi, i: Kognition og Pædagogik Loebman & Lundqvist (2006) Unscripted learning, Routledge Leontjev (2003) Virksomhed, bevidsthed og personlighed, Reitzels Lewin, K. (1950) A Dynamic Theory of Personality. McGraw-Hill. Luhmann, N. (1983) Sociale Systemer, Suhrkamp Mead, G.H. Sindet, selvet og samfundet, Akademisk, 2005 (Mind, self and society) Neuman, A. (1994) (red.) Det særligt menneskelige, Reitzels Newman, F. & Holzman, L. Vygotsky, a revolutionary scientist, Routledge, 1993 Newman, F. & Holzman, L. Unscientific Psychology, Præger, 1996 Newman, F. & Holzman, L. The End of Knowing, Routledge, 1997 Petersen, E. (1995) (Eggert Petersen, Henrik Albeck, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Dalberg- Larsen, Knud-Erik Sabroe & Bo Sommerlund) Danskernes trivsel, holdninger og selvansvarlighed under opsvinget, Træk af den politisk-psykologiske udvikling , Århus Uniforlag Samaras, A. (2002) Self evaluation in teacher education, Peter Lang, New York Stern, D. (1991) Barnets interpersonelle univers, Reitzels Strandberg, L. (2006) Vygotsky i praktiken, Nordsteds Akademia Tønnesvang, J. (2002a) Selvet I pædagogikken, Klim Tønnesvang, J. (2002b) Kvalificeret selvbestemmelse, i: Vinkler på selvet, Klim Rasmussen, J. (1996) Socialisering og læring i det refleksivt moderne, Unge Pædagoger Rasmussen, J. (2003) Undervisning i det refleksivt moderne, Reitzels Vygotsky, L. S. (1978), Mind in Society, Harvard Vygotsky, L. S. (2002), Sprechen und Denken, Beltz Verlag (Speaking and Thinking) Vygotsky, L. S. (2004), Pædagogisk Psykologi. I: G. Lindqvist: Vygotsky, Læring som udviklingsvilkår, Klim Willert, S. (1993) Personaleintern Supervision Willert, S. (2007) Følelser er kommentarer, i: Pædagogik & Kognition, nr.61 Wittgenstein, L. (1948/1961), Philosophische Untersuchungen, Suhrkamp, 1948 (Philosophical Investigations) 13

Evaluering i skolen. Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer?

Evaluering i skolen. Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer? For mere information, se: www.cepra.dk og www.volker.dk Evaluering i skolen Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer? Inspiration Wittgenstein Sprogspil

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere