DIF-IDRÆTTEN GIVER MILLIARDBESPARELSE PÅ SUNDHEDEN

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF-IDRÆTTEN GIVER MILLIARDBESPARELSE PÅ SUNDHEDEN En stor undersøgelse fra konsulentfirmaet DAMVAD viser, at aktivitetsniveauet i DIF-idrætten resulterer i store sundhedsøkonomiske gevinster. Gevinsten er helt op til 1,7 milliarder kroner alene i forbindelse med fire specifikke sygdomme. AF LARS HESTBECH Det offentlige støtter foreningsidrætten økonomisk, men foreningsidrætten leverer også et stort økonomisk bidrag den anden vej. Det viser en ny sundhedsøkonomisk undersøgelse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for DIF. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, hvad besparelsen udgør for fire specifikke sygdomme: Type-2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdomme forårsaget af åreforkalkning), brystkræft og tyktarmskræft. Her løber besparelsen ifølge undersøgelsen op i mellem 425 millioner og 1,7 milliarder kroner. DIF-idrætten. Det danske samfund sparer simpelhen masser af penge på, at så mange danskere er organiseret i DIF. Det skal politikerne holde sig for øje, når de arbejder med udredningen, siger Niels Nygaard. Behovet for sådanne undersøgelse er også opstået, fordi en del kommuner sætter idrætten under pres via besparelser på medlemstilskud og tilskud til idrætsfaciliteter. Derfor skal politikerne vide, hvad idrætten bidrager med, inden de eventuelt vælger besparelser. De skal se, hvilke økonomiske konsekvenser det får, hvis man nedprioriterer foreningsidrætten, understreger han. Det er en besparelse, som alene kommer fra aktiviteterne i den del af foreningsidrætten, som hører under DIF-familien, og der er vel at mærke tale om nettotal. Det vil sige, at DAMVAD har taget højde for, at en stor del af DIF s medlemmer ville dyrke idræt alligevel, hvis DIF ikke eksisterede. FIRE SYGDOMME I øjeblikket er der i Kulturministeriet ved at blive lagt sidste hånd på en stor udredning af idrættens finansiering og struktur. Ifølge DIF s formand, Niels Nygaard, bør undersøgelsen fra DAMVAD blive et vigtigt arbejdsredskab for politikerne. Undersøgelsen behandler også andre sygdomme og faktorer som eksempelvis øget produktivitet på arbejdspladsen. Her er der dog ikke den samme grad af evidens, men DAMVAD peger på, at der her som minimum er yderligere besparelser for 1,4 milliarder kroner. UNDERSØGELSEN DOKUMENTERER SORT PÅ HVIDT, AT SAMFUNDET I DEN GRAD FÅR VALUTA FOR DE PENGE, SOM TILFALDER DIFIDRÆTTEN Undersøgelsen begrænser sig endda af statistiske årsager til DIF-medlemmer over 18 år. Der er ellers den klart største organisationsgrad i DIF blandt børn og unge, så gevinsten ville være endnu større, hvis den gruppe kunne tælles med. Niels Nygaard, formand for DIF Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at samfundet i den grad får valuta for de penge, som tilfalder Der er i undersøgelsen fokuseret på de fire specifikke sygdomme, fordi det er her, hvor der er størst evidens for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sygdomsforebyggelse. Martin Kristian Brauer er økonomisk chef hos DAMVAD og ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten. Han understreger, at undersøgelsen viser noget unikt og bidrager med en konkret viden på et område, hvor man tidligere støttede sig til formodninger.

2 2 SYGDOMSØKONOMISKE EFFEKTER 1. Høj evidens 2. Mindre evidens 3. Mindst evidens Ring 3 hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling af kroniske sygdomme. På trods af de sundhedsøkonomisk besparelser, som DIF-idrætten giver, så advarer hun mod at gøre forebyggelse af sygdomme til foreningsidrættens primære opgave. Osteoporose Ring 2 Overvægt Man øver vold på idrættens kultur og det frivillige engagement, hvis man henlægger ansvaret for sundhed til idrætsforeninger. Idræt handler om at have det sjovt, og Rygsmerter Prostatakræft Ring 1 Type-2 diabetes Iskæmisk Hjertesygedomme Brystkræft Tyktarmskræft Idrætsskader Fysisk aktivitet som behandling Produktivitet Stress og depression Med undersøgelsen ser man for første gang, hvad DIF alene bidrager med på det sundhedsøkonomiske område. Desuden går undersøgelsen et spadestik dybere, fordi den indeholder en såkaldt kontrafaktisk analyse med nogle komplicerede nettoudregninger den tager altså højde for, at DIF-medlemmerne ikke bare sætter sig i sofaen, hvis DIF pludselig forsvandt, siger Martin Kristian Brauer. JEG MENER, AT UNDERSØGELSEN TYDELIGT VISER, AT DIF-IDRÆTTEN GIVER EN MARKANT SUNDHEDSØKONOMISK BESPARELSE FOR SAMFUNDET Martin Kristian Brauer, økonimisk chef DAMVAD Jeg mener, at undersøgelsen tydeligt viser, at DIF-idrætten giver en markant sundhedsøkonomisk besparelse for samfundet, siger DAMVAD s økonomiske chef. I dag er 40 procent af alle sygdomme livsstilssygdomme. Allerede i 2020 vil det tal ifølge verdenssundhedssundhedsorganisationen WHO være steget til 70 procent. Den fremskrivelse har været noget af en øjenåbner, siger professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen. Det har givet mere opmærksomhed på, hvad kost, rygning og motion betyder. Der er enormt meget sundhed at hente ved at dyrke idræt, siger Bente Klarlund Pedersen. På Københavns Universitet forsker hun til daglig i, hvordan fysisk aktivitet og motion påvirker kroppen. Desuden er hun for kort tid siden blevet udnævnt til at stå i spidsen for et nydannet forskningscenter, der skal undersøge, EFFEKT AF FYSISK AKTIVITET Sygdomme Risikoreduktion ved moderat fysisk aktivitet, pct. Iskæmisk hjertesygdom Type diabetes Brystkræft Kræft i tyktarmen Risikoreduktion ved hård fysisk aktivitet, pct sundheden er en sidegevinst, understreger Bente Klarlund Pedersen, der peger på, at motion som målrettet behandlingsform typisk vil ske uden for foreningsregi. PASSIONEN ER OGSÅ VIGTIG DIF-formand Niels Nygaard har den samme opfattelse af vægtningen mellem glæden ved idræt og sundhedsøkonomiske besparelser. Det er essentielt, at vores medlemmer skal have det sjovt. De skal dyrke idræt på grund af passionen for sporten og på grund af lysten til at konkurrere mod andre. Men denne analyse giver ny viden og viser, at jo flere medlemmer, der er i foreningsidrætten, jo større økonomisk gevinst er der også for samfundet, siger han. Niels Nygaard gør opmærksom på den fælles vision , som DIF er blevet enige med den anden store idrætsorganisation, DGI, om. Den går ud på, at der i 2025 skal være 50 procent af danskerne, som er medlem af foreningsidrætten, og at 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv. Jeg håber, at politikerne er klar til at støtte op om den vision. Undersøgelsen fra DAMVAD viser, at der er et klart økonomisk grundlag for at gøre det, siger han. En af dem, der følger arbejdet med udredningen af idrætten, er socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen, der er formand for Kulturudvalget og desuden medlem af blandt andet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

3 3 Som politikere tænker vi selvfølgelig også på de effekter, som idræt bidrager med på eksempelvis sundheds- og integrationsområdet. Men vi går på listefødder, for sådan noget som nytteværdi kan være meget følsomt. Så mange gange ligger effekterne der bare som en grundviden for os. Det skal være lysten, der driver værket, og det er en af årsagerne til, at vi har så bred en tilknytning til idræt i Danmark, siger Flemming Møller Mortensen. ØKONOMISK BESPARELSE I MILLIONER KRONER Sygdomme Minimum Maksimum Iskæmisk 200,3 370,2 hjertesygdom Type 2-225, ,5 diabetes Brystkræft 0 21,8 Kræft i 0 23,9 tyktarmen I alt 425,6 1656,4 Jeg har altid tænkt sundhed og trivsel ind i idrætten også da jeg var kommunalpolitiker. Sådan tænker mange kommunal- og landspolitikere, og derfor er der så stor politisk vilje til at støtte idrætten, siger han. Flemming Møller Mortensen antager, at konklusionerne i DAMVAD-undersøgelsen passer. Men han understreger også, at det er en undersøgelse, som er bestilt af DIF, og han mener dybest set ikke, at det er nødvendigt, at idrætsorganisationerne på den måde forsøger at dokumentere deres værd. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt, fordi der i forvejen er en grundlæggende politisk enighed om, at vi ikke har råd til at lade være med at investere i idræt, siger den socialdemokratiske politiker.

4 4 VOKSNE TØR IKKE PRØVE NYE IDRÆTSGRENE Når slankekuren i januar skal sættes i værk, vælger mange danskere at melde sig ind i et fitnesscenter eller kaste sig ud på en ensom løbetur. Men hvor er tilbuddene til de voksne danskere, der hellere vil prøve kræfter med en ny og sjov sportsgren i den lokale idrætsforening? AF JACOB BECH ANDERSEN Julen er slut, og slankekurstiden er over os. Hvis alt går, som det plejer, vil voksne danskere nu valfarte til de kommercielle fitnesscentre eller alternativt begynde at løbe. Til gengæld vil danskerne i begrænset omfang melde sig ind i en idrætsforening og svede der, selvom mange idrætsaktive synes, at det er sjovere at spille eksempelvis fodbold eller basketball, end det er at hive i maskiner i et fitnesscenter. Men der er alt for mange barrierer og udfordringer i forhold til at begynde på en helt ny idrætsgren, hvis man har passeret de 30 år. Det mener professor Jens Bangsbo, der er leder af Center for Holdsport og Sundhed under Københavns Universitet. Som voksen idrætsudøver melder man sig sjældent bare lige ind i en idrætsforening for at prøve en ny holdsportsgren, selvom man måske egentlig har lysten. Tilbuddene mangler ganske enkelt til den her målgruppe, og det et en kæmpe udfordring, siger Jens Bangsbo. Han mener, at danske idrætsforeninger blandt andet her ved jule- og slankekurstid - går glip af en stor mulighed for at hverve potentielle nye medlemmer. Foreningslivet er desværre endnu ikke helt klar til de voksne nybegyndere, og det er ærgerligt, fordi holdsportsgrene som fodbold og basketball både er utroligt sunde, men også utroligt sjove, siger Jens Bangsbo. SORT HUL Han bakkes op af direktøren for Dansk Basketball Forbund, Rasmus Winkel. Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at der er et kæmpe sort hul på det her område, og vi hører bestemt alarmklokkerne, siger Rasmus Winkel og fortsætter: VI KAN LIGE SÅ GODT VÆRE ÆRLIGE OG SIGE, AT DER ER ET KÆMPE SORT HUL PÅ DET HER OMRÅDE, OG VI HØRER BESTEMT ALARMKLOKKERNE Rasmus Winkel, direktør i Dansk Basketball Forbund Vi kontaktes af og til af folk i 30 erne, som godt kunne tænke sig at komme i gang med basketball. De kan bare ikke finde det rette tilbud ude i klubberne. Basketballl er af en eller anden grund ikke en motionssport, men vi kunne godt tænke os, at den blev det, siger Rasmus Winkel. Direktøren understreger, at de danske basketklubber skal kunne se mulighederne i at tilbyde aktiviteter til voksne begyndere fremfor udelukkende at fokusere på dem, der er i forvejen er dygtige. Men basketballforbundet skal også være med til at motivere klubberne til at gribe fat i den voksne målgruppe. Dette kommer blandt andet i de de kommende år til at ske via det streetbaserede basketspil Fiba 33, som er velegnet til urutinerede spillere. Vi håber på, at Fiba 33 kan være med til at knække koden, og vi vil lægge en del kræfter i det, siger Rasmus Winkel. VIL IKKE VÆRE TIL GRIN Jonas Quist fra København er en helt almindelig 30-årig dansker, der er glad for idræt og fysisk aktivitet. Han er god til badminton, som han spillede på konkurrenceniveau som ung, og ok god, som han selv siger det, til idrætsgrene som fodbold, basketball og volleyball. Men ikke god nok til at begynde aktivt i en forening, mener han. MAN VIL IKKE BLIVE TIL GRIN, NÅR MAN TROPPER OP TIL DEN FØRSTE TRÆNING Jonas Quist, foreningsløs idrætsudøver Jeg har især overvejet flere gange at begynde at gå til volleyball, men jeg synes helt ærligt ikke, at jeg har niveauet til det. Man vil ikke blive til grin, når man tropper op til den første træning. Fodbold har jeg også overvejet, men det har jeg ikke for alvor spillet, siden jeg var teenager, så det bliver nok heller ikke til noget, siger Jonas Quist. Han cykler sig i stedet en tur i skoven eller går ned i det lokale fitnesscenter, når han trænger til at træne. Jeg synes, det er ok både at cykle og træne i fitnesscenter, men det slet ikke så sjovt som at dyrke idræt med en bold eller lignende.

5 5 LYSPUNKTER I DIF erkender udviklingschef Morten Mølholm Hansen, at den organiserede idræt har et problem i forhold til de voksne motionister til trods for, at en større og større del af den danske befolkning rent faktisk bliver mere fysisk aktive i disse år. Vi har godt fat i børnene og i de unge, men det kniber med de voksne. Og vi får ikke andel i den stigende voksenmotionsbølge, hvis vi ikke formår at henvende os på den rette måde til den målgruppe. Vi risikerer at overlade de voksne motionister til den kommercielle sektor, og det er der ingen grund til, for vi har jo masser af gode og sjove idrætsgrene på hylderne, siger Moren Mølholm Hansen. Også professor Jens Bangsbo fra Center for holdsport roser Fodboldfitness-konceptet. Med Fodboldfitness har man vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få folk i gang med fodbolden, selvom de ikke har nogen forudsætninger på forhånd. Det er særdeles positivt, og noget man bestemt kan arbejde videre med, siger Jens Bangsbo. Udviklingschefen ser dog også flere udviklingsmuligheder og lyspunkter for den organiserede idræt. Vores styrke er, at når vi først har fået fat i folk, så er vi bedre til at fastholde dem. Hvis man først kommer ind i en idrætsforening, så er der gode chancer for, at man bliver der- simpelhent fordi det er sjovt at dyrke idræt, siger Morten Mølholm Hansen. Han fremhæver desuden en række udviklingsprojekter, som DIF og specialforbundene har søsat i fællesskab. Vi har gennem de seneste år haft stor fokus på at udvikle tilbud til voksenmotionister i specialforbundsregi, hvor vi netop ser på, hvordan en idrætsgren kan gøres mere attraktiv for den voksne målgruppe. Det har blandt andet ført til succesrige voksenkoncepter inden for tennis, fodbold og håndbold, siger han. FODBOLDFITNESS Specielt DIF og DBU s Fodboldfitness er på vej i den rigtige retning. Konceptet oplever stor tilgang blandt især voksne kvinder, der gerne vil prøver kræfter med fodbolden. Her kombineres fitness- og fodboldtræning, og så er det målrettet kvinder uden stor fodbolderfaring. I DBU er man glad for det succesrige projektsamarbejde med DIF. Egentlig er Fodboldfitness ikke designet direkte til kvinderne, men mere til voksne motionister generelt, men det har vist sig, at kvinderne virkelig har taget det her til sig. Det, at de kan komme og gå som de vil, få god træning og samtidig have det sjovt, appellerer virkeligt til mange kvinder, har specialkonsulent René Bakdal fra DBU tidligere sagt til DIF s magasin Idrætsliv. Han kalder succesen med Fodboldfitness for kvinder for et decideret wake up call. Det her rammer lige ned i en målgruppe, som vi, for at være ærlige, aldrig rigtig har haft fokus på i DBU, og vi er selvfølgelig glade for, at vi så småt begynder at få fat i de voksne kvinder, som er et helt nyt marked, lyder det fra René Bakdal.

6 6 VM FÅR FLERE TIL AT LØBE Internationale elitesportsevents på dansk grund bliver i stigende grad brugt til at inspirere og engagere motionister motionsløbere deltager ved VM i halvmaraton 2014 i København, og kulturministeren bifalder inkluderingen af bredden. AF JANNIK LUND ANDERSEN Kampen om guldet træder for en gangs skyld lidt i baggrunden, når der den 29. marts løbes VM i halvmaraton i Københavns gader. Ganske vist stiller klodens hurtigste mellemdistanceatleter til start på Christiansborg Slotsplads, men når startskuddet lyder, får de løbegale motionister lige i hælene. Det er første gang nogensinde, at et verdensmesterskab i løb bliver slået sammen med et motionsløb, og interessen for at deltage har været så massiv, at VM-arrangøren, Dansk Atletik Forbund, flere gange har udvidet startfeltet. Hver gang er biletterne blevet revet væk som til en rockkoncert. Arrangementet har ført til, at mange danskere allerede har snøret løbeskoene, og det mærker man i de danske atletiklubber. Mange klubber rundt om i landet har nemlig oplevet stor interesse omkring atletikforbundets skræddersyede VM-træningsforløb. FLERE MEDLEMMER I KLUBBERNE Solrød Atletik og Motion er en af de såkaldte VM-klubber, der er blevet oplært af atletikforbundet og tilbyder sine medlemmer to skræddersyede træningspas om ugen. Det har givet mange nye ansigter til træningen, fortæller Jens Broed, der er træner og bestyrelsesmedlem i løbeklubben. Der er simpelthen kommet meget mere liv og engagement. Folk er entusiastiske og helt oppe på dupperne, når de kommer til træning, og de glæder sig til at finde ud af, hvilke øvelser vi har til dem. Vi er stadig en social hyggeklub, men VM har tilført et ekstra element, siger Jens Broed, der glæder sig til at lede klubbens løbere igennem de 21,1 kilometer i hovedstaden. I alt er 70 motionister fra Solrød Atletik og Motion til start på Christiansborg Slotsplads, og ifølge Jens Broed er omkring halvdelen kommet for at træne til VM. På landsplan melder Dansk Atletik Forbund om i omegnen af nye løbere, der har købt et startnummer og meldt sig ind i en forening. KULTURMINISTEREN BAKKER OP OM BREDDEN Da Sport Event Denmark fik til opgave at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark, var der først og fremmest tale om rene elitebegivenheder. Nu er bredde- og deltagerevents også et væsentligt element i handlingsog strategiplanerne. Og det er en rigtig god idé, siger kulturminister Marianne Jelved (R) til DIF Opinion. DET ER ET SKRIDT, DER ER STOR POLITISK OPBAKNING TIL OG NOGET, DE BØR HOLDE FAST I Kulturminister Marianne Jelved Det er et skridt, der er stor politisk opbakning til og noget, de bør holde fast i. Jeg tror, det er en klog idrætspolitisk beslutning og en fordel for Sport Event Denmark, at organisationen tænker på både eliten og bredden, lyder det fra kulturministeren. Hun mener, at netop kombinationsevents som VM i halvmaraton udgør en spændende model, som der gerne må komme endnu flere af fremover. Det er med til at skabe åbenhed, fællesskab og engagement i idrætten, og det gør, at den enkelte eliteevent bliver forankret på en helt anden måde, end det ellers ville være tilfældet. Muligheden for at prøve kræfter med verdenseliten er en mulighed for at spejle sig i fortællingen om de allerbedste, og jeg tror, det kan inspirere rigtig mange til selv at komme i gang, siger Marianne Jelved. Hos Dansk Atletik Forbund, der arrangerer løbet i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Københavns og Frederiksberg Kommune, betragter man det forestående arrangement i Københavns gader som en gylden mulighed for forbundets klubber. Det er vigtigt for os at udnytte dette VM til at skabe noget merværdi for vores foreninger. Derfor reserverede vi fra starten en række startnumre, de kunne sælge til nye medlemmer, og det er rigtig glædeligt, at interessen har været så stor, siger atletikforbundets direktør, Jakob Larsen, BREDDEN BOOSTER ELITEN Idéen med at koble eliten med bredden har vundet indpas de seneste par år. Da Giro d Italia-feltet lagde vejen forbi Danmark i maj 2012, blev et spektakulært motionscykelløb afviklet i forbindelse med det professionelle cykelløb, og triatlon-konkurrencen Copenhagen Challenge 2013

7 7 var også tilkoblet flere mini triatlon -stævner med deltagelse af motionister. Alt sammen er udtryk for en bevidst strategi fra Sport Event Denmark. I det omfang, det er muligt, går vi målrettet efter at kombinere breddeevents med eliteevents. Vi oplever, at det giver et enormt boost til eliteeventen, for det er i den grad med til at højne interessen blandt både medier og publikum. Det giver også det enkelte idrætsforbund nogle ekstra økonomiske indtægtsmuligheder samt et bredere grundlag for at profilere sig blandt danskerne og i forhold til det internationale forbund. Endelig er det også med til at brande Danmark, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark. GIVER GENLYD INTERNATIONALT Mens bredden har nærmet sig eliten igennem et stykke tid, så er VM i halvmaraton første eksempel på, at bredden bliver integreret 100 procent i et elitemesterskab. Hos det internationale atletikforbund, IAAF, er begejstringen for det unikke danske koncept udtalt. Både præsident Lamine Diack og vicepræsident Sebastian Coe var fulde af lovord, da VM-arrangørerne fremlagde statusrapport i november. Lord Coe, tidligere formand for Londons OL 2012-komité, proklamerede blandt andet, at det danske setup var et eksempel til inspiration og efterfølgelse for fremtidige arrangører. Også IAAF s event- og konkurrencechef, Paul Hardy, er imponeret over de danske værter. DE KOM TIL OS MED EN IMPONERENDE VISION FOR VM, DER VAR BÅDE ATTRAKTIV OG NYSKABENDE I FORHOLD TIL, HVAD DER HAR VÆRET TRADITIONEN I INTERNATIONAL ATLETIK, OG DET HAR ALLEREDE GIVET GENLYD VERDEN OVER Paul Hardy, event- og konkurrencechef, IAAF Det er et dynamisk og professionelt team, der fra starten har været fulde af gode ideer. De kom til os med en imponerende vision for VM, der var både attraktiv og nyskabende i forhold til, hvad der har været traditionen i international atletik, og det har allerede givet genlyd verden over, siger Paul Hardy, der udtrykker fuld tillid til, at de danske arrangører når i mål: Det er enormt overvældende. I den indledende fase var vi meget i tvivl om, hvorvidt vi turde tro på deltagere, men interessen har været helt vild, og vi kunne sagtens have solgt endnu flere startnumre. Det bekræfter os i, at vores satsning har været helt rigtig, siger atletikforbundets direktør, Jakob Larsen. DISSE FIRE BREDDEEVENTSTYPER PRÆGER SPORT EVENT DENMARKS ARBEJDE 1. Kombinationsevents, hvor breddeevents kobles sammen med eliteevents. Eksempelvis Giro d Italia starten i 2012, hvor et stort motionsløb blev afviklet i forbindelse med det professionelle cykelløb, samt VM i halvmaraton, hvor et motionsløb integreres direkte i eliteeventen. 2. Eksisterende internationale breddeevents, hvor rettighedshaver er et internationalt specialforbund eller eventorganisation. Eksempelvis VM/EM Masters eller Copenhagen Gran Fondo, den danske afdeling af VM i cykling for amatører. 3. Eksisterende danske breddeevents som svømmeeventen Christiansborg Rundt, der ønsker videreudvikling, så de i højere grad formår at øge den internationale deltagelse. 4. Udvikling af helt nye breddeevents med international gennemslagskraft i lighed med Vasaløbet i Sverige. Sport Event Denmark undersøger lige nu i samarbejde med blandt andre DGI og DIF mulighederne for et nyt koncept, Øresund City Race, som er et alternativt cykelløb i Øresundsregionen. FAKTA OM IAAF/AL-BANK VM HALVMARATON 2014 Distancen er 21,1 km, og den totalt afspærrede rute gennem det indre København og Frederiksberg passerer blandt andet Frederiksberg Have, Tivoli og Rådhuspladsen. Den forventede gennemsnitsløbetid er 1:52 timer for mænd og 2:04 timer for kvinder, hvilket svarer til henholdsvis 5:18 min. pr. km. og 5:52 min. pr. km. Elitefeltet består af cirka 300 løbere fra anslået 50 nationer, og Danmark stiller med 10 landsholdsløbere fem mænd og fem kvinder. 90 procent af motionsfeltets løbere er danskere, men i alt 72 lande er repræsenteret i feltet tilskuere forventes langs ruten, og løbet vil blive livestreamet og transmitteret til millioner af tv-seere verden over. Alt, hvad vi har set og oplevet, giver os den største tro på, at VM i København bliver en storslået event både for eliten, motionisterne og tilskuere verden over. Hos Dansk Altetik Forbund luner man sig på de positive ord, og på forbundets kontor er der også en vis lettelse at spore.

8 8 DIF-HØJDEPUNKTER I 2013 OG 2014 DIF-formand Niels Nygaard kigger tilbage på højdepunkterne for DIF-idrætten i 2013 og udpeger de tre vigtigste ting i det kommende år. AF NIELS NYGAARD, FORMAND FOR DIF 2013 FOLKESKOLEREFORMEN Den nye folkeskolereform betyder, at danske børn fremover får flere timer med idræt og fysisk aktivitet, og det er en kæmpe sejr for DIF. Ønsket om flere idrætstimer er noget, vi har haft på dagsordenen i rigtig mange år. Men det var først for halvandet år siden, da regeringen lancerede planen om en helhedsskole med flere timer, at vores ønske begyndte at blive realistisk. Tidligere mødte vi modstand, når vi kom med vores idé, da dansk og matematik var længere oppe på ønskelisten, og der var ikke plads til eller råd til flere timer. Derfor har det i mange år været op ad bakke for os. At det lykkedes at komme igennem med flere timer hænger sammen med to ting. For det første at skoledagen fremover bliver længere, og for det andet at der de seneste år både i ind- og udland er kommet bevis for, at fysisk aktivitet er godt for indlæringsevnen. Det har altid været vores opfattelse, at det hang sådan sammen, men det har hjulpet meget, at det nu også er videnskabeligt dokumenteret. Vi har kæmpet hårdt for det her de seneste år. Ikke alle interesseorganisationerne har været lige vilde med idéen om flere idrætstimer, men vi har mødt stor opbakning for vores synspunkt hos politikerne. DIF S KOMMUNEUNDERSØGELSE Med vores kommuneundersøgelse, hvor vi rangerede alle landets kommuner på idrætsområdet, skabte vi historie. For det første ved at lave så omfattende en analyse af alle kommuner, og for det andet fordi den fik en så eminent god modtagelse i medierne og blandt politikerne. Få undersøgelse af kommunerne har tidligere udløst sådanne mængder af spalteplads, og den skabte en masse gode idrætsdebatter i valgkampen. Det er historisk set meget vanskeligt at komme igennem med idrættens vilkår i en valgkamp. Vi har haft debatindlæg i medierne tidligere, men de har ikke smittet af på debatten blandt politikerne. Denne gang var det radikalt anderledes, og jeg er overbevist om, at undersøgelsen kommer til at skabe konkrete resultater for idrætten. Med undersøgelsen har kommunerne har fået øjnene op for, hvad der virker på idrætsområdet. Traditionelt har der kun været fokus på, hvor mange penge idrætten bliver tilført, og her har vores behov druknet i forhold til folkeskoleområdet og ældreforsorgen. Nu har kommunerne med undersøgelsen fået et bredere billede af, hvad der virker, og de kan se, at det betaler sig at prioritere dialogen og samarbejdet med foreningerne. ELITEPRÆSTATIONERNE Generelt har eliteåret været rigtig godt. Vi har fået mange medaljer i vidt forskellige idrætsgrene, men jeg har noteret mig, at vi har præsteret rigtig godt i OL-discipliner. Det giver blod på tanden i forhold til OL i Rio i Jeg hæfter mig mest ved bueskydningen og Maja Jagers imponerende VM-guldmedalje. I Danmark har vi ikke den store bueskyttetradition, men Maja Jager lykkedes med at gå hele vejen noget ingen havde regnet med. Det lykkedes for hende, fordi hun kombinerede sin baggrund i foreningsmiljøet og samarbejdet med sit specialforbund med modet til at opnå det sublime. Det kræver mod og viser dedikation, når en så ung pige som hende flytter til et så fremmed land som Sydkorea for at dygtiggøre sig og opnå sit mål. Ud over Maja Jagers guldmedalje har der været mange andre flotte præstationer også organisatorisk. Klarest på nethinden står EM i svømning i Herning, som jeg overværede på nærmeste hold. Hele det arrangement var en kanon flot reklame for Danmark UDREDNINGEN Den politiske udredning af idrætsområdet skulle egentlig have været færdig i 2013, men den kommer nu i stedet i begyndelsen af Mit ønske er, at vi efter udredningen har en endnu stærkere base, hvorfra vi kan udvikle dansk idræt. Det er fint, at der kommer nogle justeringer. Men min fornemmelse siger mig, at vi ikke kommer til at opleve store revolutioner på den måde, som dansk idræt er byg-

9 9 get op på. Det er der heller ikke behov for, da der bliver gjort et fremragende stykke arbejde i dag, og det skal man ikke ødelægge. Konkret har udredningen givet anledning til, at vi DGI er gået sammen om visionen Visionen går ud på, at der i 2025 er 50 procent af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og at 75 procent af den danske befolkning er idrætsaktiv. Det kan blive den vigtigste effekt af udredningen, hvis den vision får vinger i et tæt og godt samarbejde med DGI. I de foreninger, hvor der er lønnede instruktører, vil vi komme med forslag til, hvordan de kan hjælpe ude i skolerne som gæstelærere. Skolen har en udfordring med at have lærere nok til de ekstra undervisningstimer og præsentere eleverne for et bredt idrætsbillede her kan gæstelærere fra foreningerne hjælpe. Desuden skal vi være aktive på området for efteruddannelse af idrætslærere. Der er et kæmpe behov for, at idrætslærerne får ny viden, og her vil vi bidrage. EVENT-ÅRET Jeg er imponeret over, at vi i vort lille land kan blive ved med at tiltrække og afholde mega-arrangementer. På den front bliver 2014 noget helt specielt, og jeg ser især frem til fem arrangementer: EM i herrehåndbold: Det bliver et kæmpe arrangement i januar i fire forskellige byer. De danske håndboldherrer og den danske befolkning fortjener i den grad hinandens selskab, for det er meget lang tid siden, at der sidst har været en herreslutrunde i landet. VM i halvmaraton: Verdens bedste distanceløbere kommer til København til et arrangement med motionister. Det er stort, at vi på den måde formår at kombinere eliten med bredden: VM i badminton: Det er en af vores mest hæderkronede idrætter, og jeg ser frem til at følge de danske spillere. Med hjemmebanen får de et ekstra incitament til at gøre det godt. Golf: Med Made in Denmark får vi igen en turnering på European Tour i Danmark. Det giver rigtig god mening, at den turnering i foreløbig tre år vil sætte Danmark på golfverdenskortet, for vores spillere har gjort det fremragende rundt om i verden i de seneste mange år. VM i kørestolsrugby på Fyn: Vi har altid haft en god tradition for at afvikle arrangementer som dette her i Danmark. Det er en sport, som måske ikke har så stor bevågenhed, men jeg håber, at mesterskabet kan åbne danskernes øjne for sporten. FOLKESKOLEREFORMEN Reformen skal rulles ud i 2014, og jeg tror og håber på, at det bliver en succes. DIF har afsat to millioner kroner i både 2014 og 2015 til at skubbe gang i processen, og vi laver pilotprojekter med tre-fem kommuner. Vi vil udvikle modeller for, hvordan skoleklasser kan stifte bekendtskab med en masse forskellige idrætter i løbet af et skoleår. Eleverne skal have prøvetimer i så mange af vore 61 specialidrætter som muligt. Jeg tror, at de fleste af vores foreninger vil være opsatte på, at skoleelever skal prøve deres idrætter.

10 10 LEDER IDRÆTTENS VÆRDI AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN, DIF I denne udgave af DIF Opinion offentliggøres dokumentation for nogle af de sundhedsøkonomiske gevinster, som DIF-idrætten bidrager med. Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af mange sygdomme. Ikke desto mindre er det tankevækkende, at den dugfriske rapport fra konsulenthuset DAMVAD viser, at DIF idrætten leverer en sundhedsøkonomisk gevinst på op til 1,7 milliader kroner hvert år alene ved forebyggelse af fire sygdomme, herunder iskæmisk hjertesygdom og type-2 diabetes. Tidligere har vi i DIF også fået udarbejdet analyser af værdien af DIF-idrættens frivilliges arbejde i idrætsforeningerne, hvis de skulle have løn for deres indsats. Vi har i DIF sat denne type analyser på dagsordenen, fordi vi som modtagere af offentlige midler har oplevet et behov for dokumentation af idrættens bidrag til samfundet. Dels på grund af den generelle økonomiske krise, hvor mange har måttet give budgetterne et eftersyn. Det gælder også kommunerne, som samlet set er den største eksterne bidragyder til DIF-idrætten. Dels på grund af den aktuelle udredning af dansk idræts økonomi og struktur, som forventes offentliggjort af Kulturministeriet efter nytår. belastning for den enkelte og dennes familie. Foreningsidrætten spiller desuden en central rolle for sammenhængskraften i samfundet. Det handler om oplevelsen af fællesskabet i en forening, som har en demokratisk struktur. Om mødet på tværs af etnicitet og kulturer, og på tværs af alder, uddannelse og sociale klasser. Et af de steder, hvor direktøren fra Helsingør kan møde sosu-assistenten fra Ghana på lige vilkår, er i idrætsforeningen. Og så har idrætten en unik evne til at skabe begejstring og binde nationen sammen, når store dele af befolkningen følger danske idrætsudøveres kamp for at vinde hæder og metal til Danmark. Der er således flere måder at anskue idrættens værdi på. Den sundhedsøkonomiske analyse fra konsulenthuset DAMVAD dokumenterer, at det giver god mening for såvel samfundsøkonomi som for den enkelte borger at investere offentlige midler i forebyggelse via idræt og fysisk aktivitet. Samtidig giver sådanne investeringer en vigtig værdipolitisk gevinst, fordi de understøtter foreningsidrættens rolle som en samlende faktor, der sikrer, at Danmark fortsat er blandt de lande i verden, hvor borgerne er mest fysisk aktive. Bundlinjen for idrættens samfundsbidrag omfatter imidlertid mere end blot kroner og ører. Idrætten rummer store værdier, som ikke lader sig opgøre i tal. Det gælder den livskvalitet, det giver den enkelte idrætsudøver at være aktiv og bruge sin krop. Og den værdi, det giver den enkelte borger mulighed for at undgå sygdomme som de ovenfor nævnte, som udover den samfundsøkonomiske belastning også ofte vil være en voldsom DIF Opinion udgives af Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 3. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, sdp@dif.dk Redaktør: Lars Hestbech, lhe@dif.dk Journalist: Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk Analyse: Martin Borch, mbo@dif.dk Layout: Formegon Aps Redaktion afsluttet: 18/