Børn med psykisk syge forældre God praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn med psykisk syge forældre God praksis"

Transkript

1 Jeg sørgede for, at ingen opdagede, hvor syg mor var. Og jeg passede på, at ingen lagde mærke til, hvordan jeg havde det. Men inderst inde var alt kaos i min familie. Og i mig. Børn med psykisk syge forældre God praksis

2 2 Børn med psykisk syge forældre. God praksis Stafetten er din Side 3 Den nødvendige samtale Side 4 Grupper for børn og unge Side 5 Børnegrupperne Ungerne Side 6 Af Mette Moesgaard Grup Light Side 7 Af Gunner Kolstrup SIND s Ungdomsrådgivning Side 8 Af Jeannette Cold Psykiatriens opgaver og muligheder Side 9 Eksempel på familieformular Side 10 Familiesamtaler Side 11 Af Lisbet Koefoed Jensen Forældregruppe på Psykoterapeutisk Side 12 Center Stolpegård Af Peder Brix En indsats for familien Side 13 Askovgårdens Familietilbud Side 14 Af Karin Lindqvist Anemonegården Side 15 Af Ruth Abrahams og Aase Himmerslev Det gælder også her: Samarbejde og koordinering på tværs Side 16 Her kan du blandt andet hente mere viden Side 17 Kontaktadresser Side 18 Visioner fra unge pårørende... Side 19 Børn med psykisk syge forældre God praksis Red. Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS September 2002 Publikationen er udgivet med støtte fra Socialministeriet Grafisk tilrettelæggelse: Christian Schmidt Foto: Johan Biilmann Tegning: Matilde Tryk: From & Co. ISBN: Oplag: ex. Nørre Farimagsgade København K Tlf

3 Børn med psykisk syge forældre. God praksis 3 Stafetten er din Når forældre er psykisk syge, påvirkes hele familien. Ikke mindst børnene. Nogle børn vokser op i familier, som konstant er præget af social isolation, kaos, stressende begivenheder, misbrug og absurde normer, som virker skræmmende og uforståelige for børn. I andre familier optræder en mors eller fars sygdom derimod kun i korte perioder og uden at forstyrre familiens liv i nævneværdigt omfang. En nærmere beskrivelse af, hvordan børnene kan blive påvirket af en opvækst med psykisk syge forældre, ligger uden for denne publikations rammer. Derimod er intentionen at formidle nogle af de mange gode erfaringer fra det udviklingsarbejde, som er gennemført i såvel Danmark som andre lande siden midten af 90 erne. Takket være dette arbejde, ved vi i dag meget mere om, hvordan børnene påvirkes, hvilke behov de har, og hvordan de - og deres syge forældre - kan hjælpes bedst muligt. Udviklingsarbejdet har blandt andet vist: At børn med psykisk syge forældre har brug for viden om forældrenes sygdom og for særlig opmærksomhed At forældrene bekymrer sig om deres børn og ofte har brug for støtte til forældrerollen At ansatte i kommuner og amter har brug for mere viden om, hvordan forældrenes psykiske sygdom kan påvirke børn, og hvordan forældre og børn støttes bedst muligt At personalet i voksenpsykiatrien bør have et barne- og familieperspektiv i behandlingen af den psykisk syge forælder At samarbejdet mellem fag og sektorer skal udbygges, og indsatsen koordineres At det nytter at gøre en indsats. Det er disse temaer, som publikationen sætter fokus på, ligesom der også bliver givet konkrete eksempler på hvordan kommuner og andre - med stort udbytte - har kvalificeret hjælpen til de psykisk syge forældre og deres børn. Ønsket er, at publikationen kan inspirere ansatte i voksenpsykiatrien, socialforvaltningen, skoler m.fl. til en forstærket indsats til gavn for børnene, de unge og de psykisk syge forældre. Stafetten er din! September 2002 En stor tak til alle de børn med psykisk syge forældre, som beredvilligt har stillet deres erfaringer til rådighed. Tak til de psykisk syge forældre som har medvirket. Til de mange professionelle og frivillige medarbejdere som med stort engagement har udviklet materialer, rutiner og metoder. Og til Socialministeriet og andre som med økonomisk støtte har prioriteret og muliggjort udviklingsarbejdet.

4 4 Børn med psykisk syge forældre. God praksis Den nødvendige samtale Næsten alle børn med psykisk syge forældre beretter om, at de har savnet nogen at tale med og at de har savnet viden og information om psykisk sygdom i en forståelig form. Det er stadig en udbredt forestilling, at børn skal skånes for det vanskelige i livet. Det betyder for børn med psykisk syge forældre, at vi ikke går ind i den virkelighed, som de vokser op i. Det bliver af børnene opfattet som om, vi ikke vil, ikke kan eller ikke orker at høre om deres liv og vanskeligheder. Og det forstærker børnenes oplevelse af isolation. Børn kan ikke beskyttes mod deres eget vanskelige liv med vores tavshed. Børn med psykisk syge forældre har brug for at tale med nogen om deres oplevelser af usikkerhed, angst, bekymring, frustration mv. De har brug for hjælp til at forstå, bearbejde og håndtere deres dagligdag og den verden, de oplever. Hvis behovet ikke bliver imødekommet, vil børnene bruge mange kræfter på at forstå og leve med den situation, de befinder sig i. De vil typisk prøve at fortolke situationen og forklare forældrenes adfærd på en måde, som sætter mor eller far i et godt lys, mens barnet selv tager ansvaret og bærer skylden for mors eller far sygdom. Hvad barnet har brug for at tale om, varierer med alder, udviklingsniveau og barnets og familiens situation. Under alle omstændigheder er det vigtigt at give og fastholde håb samt at aflaste barnets skyldfølelse. Huskereglerne er: At vi kan støtte børnenes sunde emotionelle udvikling ved at lytte til deres erfaringer og oplevelser At vi gennem samtale og refleksion kan hjælpe barnet til at gøre brug af dets evner til selv at påvirke sit liv At vi ved at fortælle om psykiske lidelser kan bidrage til at skabe forståelse og større tryghed hos barnet Hvis vi sammen med barnet udforsker, hvilket netværk det har, kan andre vigtige personer for barnet blive synlige og involverede Med kontakt til andre institutioner, når det er nødvendigt, kan vi bidrage til, at barnet får den hjælp, det har krav på og behov for. Hovedbudskaberne bør være: At det ikke er barnets skyld, at mor eller far er syg. Sygdommen har andre årsager, og det er ikke barnets ansvar at sørge for, at forælderen bliver rask. At der er hjælp at få, og at det er andre voksne, der skal hjælpe forældrene. At barnet ikke er alene om sin situation. Der er andre, som har det på samme måde. Forvent ikke at andre taler med barnet. Ansvaret er dit! Jeg vil ønske at nogen havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. Og at de så havde givet sig tid til at lytte til mig. Men nej. Sådan var det ikke. Det hjalp mig en smule, da jeg som 12-årig fandt en bog for voksne om depression. Men mine tanker om hvordan det hele skulle gå, var jeg helt alene med.

5 Grupper for børn og unge 5 Grupper for børn og unge I indsatsen for børn med psykisk syge forældre er der de senere år i særlig grad høstet positive erfaringer ved oprettelse af samtalegrupper for børn og unge. Grundideen med grupperne er generelt: At børn og unge kan spejle hinandens problemstillinger og dermed komme til større forståelse af egen situation At følelsen af mindreværd og isolation mindskes, når man konstaterer, at andre har samme problem og ofte reagerer på samme måde som en selv At handlekraft og selvværd øges, når man får luft for tanker og følelser i en sammenhæng, hvor man bliver accepteret At forståelse og indsigt i egen livssituation vokser, når man hører den beskrevet af andre, som er i samme situation At børnene får viden om forældrenes sygdom og behandling. I nogle amter og kommuner er det socialforvaltningerne, som har taget initiativet til grupperne. Andre steder er det voksenpsykiatrien eller pårørendeorganisationer, der har startet grupperne. Det afgørende er ikke, hvem der tager initiativet, men at børnene får et tilbud om at mødes og udveksle erfaringer med jævnaldrende i samme situation under kyndig vejledning af en eller flere voksne. De fleste grupper tilbyder et forløb af begrænset varighed. For eksempel 10 møder á to til tre timer. Andre satser på længerevarende forløb, hvor socialpædagogisk støtte og oplevelsesorienterede aktiviteter også er en væsentlig del af gruppemøderne. Målet med børne- og ungegrupperne er typisk: At give kundskaber om forældrenes sygdom At aflaste skyldfølelser At vise at barnet ikke er alene om sine vanskeligheder, og at familiens problem ikke er noget at skamme sig over At klargøre mulighederne for støtte og hjælp At hjælpe børnene og de unge til at opdage og forstå mere af egne behov, følelser og muligheder At give børnene og de unge mulighed for at danne netværk At give barnet positive oplevelser (socialt, kulturelt m.v.). I grupperne mødes børn og unge i nogenlunde samme alder, f.eks. 6-9 årige, årige eller voksne børn over 18 år. Oftest er grupperne for både piger og drenge, men der etableres også grupper udelukkende for piger eller drenge. Inden et gruppeforløb starter, er det vigtigt, at forældrene er grundigt orienteret om, hvad der skal ske, og har givet deres accept af børnenes deltagelse. De fleste gruppeforløb starter og slutter i øvrigt med møder, hvor både gruppeledere, forældre og børn deltager. På de følgende sider finder du eksempler på tre børne- og ungegrupper med forskellig varighed, afsæt og vægtning. Vi håber eksemplerne kan inspirere til flere børne- og ungegrupper. De positive erfaringer er mange. Og behovet er stort! Det, der skete for mig i gruppen, vil jeg aldrig glemme. Jeg opdagede, at jeg ikke var alene i verden. Og jeg følte mig forstået og accepteret. Sådan havde det aldrig været før.

6 6 Grupper for børn og unge Børnegrupperne Ungerne Børnegrupperne Ungerne er Herlev Kommunes tilbud til børn, hvis forældre er psykisk syge eller har et misbrug. Vi ønsker at give børnene et rum, hvor de i samvær med andre i samme båd kan møde genkendelighed og forståelse. Af Mette Moesgaard Børnegrupperne mødes tre timer en gang om ugen, og programmet veksler mellem samtaler og aktiviteter, som passer til børnenes alder. Aktiviteterne er vigtige, fordi de er med til at skabe en fælles ramme. De giver plads til at være børn, og de viser tydelige og troværdige voksne, som kan sætte rammer og holde aftaler. Samtalerne bruges til at hjælpe børnene til at se deres egne behov her kan de sætte ord på deres følelser, problemstillingerne bliver almengjort, og vi deler deres viden med dem og giver dem information. Det er vigtigt at tale om, hvad det både praktisk og følelsesmæssigt gør ved én, når de voksne reagerer uforståeligt og uhensigtsmæssigt. Forudsætningen for at kunne forstå og overskue og dermed skabe sammenhæng i sit liv, er viden. Øget viden og forståelse er en måde at ruste børnene til bedre at håndtere deres liv. Man kan sige, at samtalen skal være med til at brede situationen ud, for at give børnene flere handlemuligheder. Regler i gruppen I grupperne er der nogle regler: Man opfører sig, så andre kan holde ud at være sammen med en. Der er fortrolighed. Det vil sige, at man kun fortæller sin egen historie videre, hvis man vil aldrig andres historier eller udsagn. Det gælder også personalet. Fortroligheden er vigtig, fordi vi ikke ønsker at skabe eller øge konflikter mellem barn og forældre, og ikke ønsker at true børnenes loyalitet. Det, som er vigtigt at videregive, er ikke enkeltudsagn, men viden om, hvordan barnet fungerer. Børnene bør aldrig gøres til informanter om familiens liv. Men børns udsagn skal bruges til at blive klar over, hvilke sider af familielivet man bør se nærmere på. Børns udsagn er deres vinkel på en given situation. Hvis forældre udfritter børnene, stiller det accepten af fortrolighed i tvivl. Kan vi ikke sikre barnet fortrolighed, informerer vi altid om det inden en samtale. Samarbejde med forældrene Tilbuddet om at deltage i en børnegruppe indledes med en visitationssamtale, hvor barn, forældre, sagsbehandler og en medarbejder fra børnegrupperne deltager. Det er vigtigt at huske, at forældrene ikke er modstandere. Vi har et fælles ærinde. Vi skal dele en fælles bekymring og sammen se, hvordan vi bedst hjælper barnet. Samtalen skal gøre det tydeligt for barnet, at forældrene ønsker og accepterer, at barnet deler sine tanker og eventuelle. bekymringer med de andre i gruppen. Vi melder tilbage mindst hvert halve år altid først til barnet, herefter til barn og forældre og sidst til forvaltningen. Ved tilbagemeldingen er det vigtigt at holde fast i, at vi repræsenterer barnet og holde det i fokus. Samarbejde med forvaltningen Også i forhold til forvaltningen er vores opgave hele tiden at bevare barnet i fokus. Vi skal sikre, at barnets behov og synsvinkel ikke fortaber sig. Det er desværre ikke ualmindeligt, at det sker. På samme vis skal vi sikre, at børnene løbende bliver orienteret om væsentlige beslutninger, der vedrører deres liv. Det betyder også, at vi inden vi deltager i møder i forvaltningen altid informerer barnet om, hvad vi vil sige om det. Børnegrupperne hører under socialforvaltningen, og dermed har vi forvaltningens muligheder for at tilbyde hjælp til familien. Derfor overvejer vi også, om familien har brug for en indsats, der tager sigte på, at forældrene i løbet af et antal måneder selv overtager det fulde ansvar for deres egen og børnenes trivsel. Det vil sige, om vi mener, at den udvikling, vi har skabt, er holdbar. Eller om vi som system hjælper dem bedre ved at tilbyde dem en langvarig vedligeholdende støtte, som tilpasses dagsformens behov, og som ikke nødvendigvis forudsætter udvikling, så længe vi er forpligtet til at yde familien hjælp og støtte. Børnegrupperne Ungerne er etableret efter Servicelovens 40 og organisatorisk placeret i børneog familieafdelingen i Herlev Kommune. Tilbuddet indgår som en del af den samlede handleplan for hele familien. Aktuelt er der tre børnegrupper, en drengegruppe med børn i alderen 6-9 år og en drenge- og en pigegruppe med børn i alderen år. Tilbuddet strækker sig over tre timer en gang om ugen, desuden er der en årlig ferietur. Der er ansat en medarbejder på 25 timer og to på 16 timer. Det årlige budget er ca kr.

7 Grupper for børn og unge 7 Grup Light Vores erfaringer med forebyggende og støttende gruppeforløb for børn og unge stammer fra tre års arbejde med basis i børnepsykiatrisk afdeling i Vejle og et deraf følgende kontaktnet til hele amtet. Tilbuddet hører nu under Psykiatrisk Informationscenter i Vejle Amt. Af Gunner Kolstrup Børn af psykisk syge har brug for oplysning om forældrenes sygdom mv. og for at sætte deres følelsesmæssige oplevelser i relation til disse oplysninger. Det kan styrke deres selvfølelse, selvopfattelse, deres kompetence og modstandskraft i forhold til deres situation. Og det kan med fordel ske i et gruppeforløb, hvor de er sammen med andre i samme situation. De børnegrupper, vi etablerer, mødes 10 gange med en uges mellemrum halvanden time hver gang med to medarbejdere med kendskab til børn og psykiatri som gruppeledere. Indholdet i gruppeforløbet varierer lidt efter alder, men grundtrækkene i en session er følgende: 1) Lær hinanden at kende/opvarmning. 2) Siden sidst-runde. 3) Temaer. Det kan være: følelser, fx skyldfølelse, ansvar og loyalitet; psykiske sygdomme og deres udtryk og behandling; børns sunde liv; støtte fra andre. Temaerne behandles helst, efterhånden som de opstår i en naturlig sammenhæng, gennem samtale og ved hjælp af tegning og eventyr. 4) Evt. aktivitet specielt for de yngste. 5) Guf. Møderne foregår oftest centralt i amtet, medmindre der er børn nok til en gruppe lokalt. Det er vores erfaring, at mange forældre er meget villige til at bakke op om gruppeforløbene, også når det gælder kørsel. Familiesamtaler før og efter Gruppeforløbet omkranses af tre familiesamtaler, én før, én umiddelbart efter og én igen et halvt år efter forløbet. Den første familiesamtale er en gensidig orientering: om gruppeforløb, sygdomsforløb, forældrerollen, barnets oplevelser og barnets liv, og mere generelt om børns behov for oplysning, udfoldelse og støtte fra andre. Anden familiesamtale er gensidig orientering om indtryk og eventuelle bekymringer efter gruppeforløbet. Tredje samtale er en opfølgning, på ideer, aftaler, bekymringer eller blot et glædeligt gensyn. Børnene er forskelligt indstillede inden gruppeforløbet, og generelt glade for det efterhånden. De kan eventuelt deltage i senere forløb, hvis deres udvikling giver anledning til nye spørgsmål og problemstillinger. Hvis børnene selv har problemer, er et gruppeforløb ikke tilstrækkeligt, men det kan forenkle den mere støttende og behandlende indsats. Metoden kan praktiseres på lidt forskellige måder. Den bruges også i andre lande, fx i Holland, hvor den er landsdækkende. Samarbejdspartnere Vi udnytter alle tænkelige kontakter til at skabe opmærksomhed om børnegrupperne. Psykiatriske afdelinger står for de fleste henvendelser, men også PPR, sundhedsplejersker, socialforvaltning og familierne selv henvender sig. En henvisning kan være i form af en telefonopringning. Børnegrupperne henvender sig til børn og unge mellem 8 og 18 år, som er i stand til at fungere i en gruppe. En gruppe består af fire-syv med højst tre års aldersspredning. To halvtidsmedarbejdere, en socialpædagog og psykolog, med erfaringer fra børnepsykiatrien er knyttet til grupperne. Medarbejderne holder desuden kurser, underviser, er konsulenter og laver pr-arbejde for at vedligeholde opmærksomheden på feltet.

8 8 Grupper for børn og unge SIND s Ungdomsrådgivning Siden 1995 har unge pårørende i Århus-området fået tilbud om et gruppeforløb over ca. 9 måneder. Gode erfaringer betyder at et lignende tilbud nu rettes mod børn og unge under 18 år. Af Jeannette Cold SIND s rådgivning for unge pårørende har til formål: at rådgive, vejlede og støtte unge pårørende, som er i en akut stressituation at undervise og give de unge nogle redskaber, der sætter dem i stand til at få nye handlemønstre, til at kunne forvalte de følelser og krav, der er forbundet med at være ung pårørende at formidle erfaringer videre til andre sammen med gruppen af unge pårørende. Ungdomsrådgivningen har udspring i Projekt Unge Pårørende, som løb fra Fra 2000 er pårørendegrupperne for unge et permanent tilbud. Ung pårørende er man, hvis man har en far, mor, søster, bror, mand, kone eller kæreste, der er eller har været psykisk syg. En pårørendegruppe er på seks til otte unge. De mødes med en professionel gruppeleder to timer hver uge igennem ca. ni måneder. Inden forløbet kommer de unge til forsamtale med gruppelederen. I gruppen drøfter de unge deres fælles problemer. De fortæller, at de ofte plages af dårlig samvittighed. De har svært ved at sætte grænser, og de kan blive bange for selv at blive syge, hvilket i perioder kan lamme dem. Mange føler et stort ansvar, de synes ikke, at de har haft en barndom eller ungdom, fordi de har overtaget den voksnes rolle, når far eller mor var syg. Eller de er selv blevet overset, hvis en af deres søskende er syg. Nogle unge har fysiske symptomer som mavepine, hovedpine og spændinger i kroppen. De kan have svært ved at passe deres studium eller arbejde og yde det, de gerne vil over for kæreste, mand og børn. Løbende evaluering De første otte pårørendegrupper blev evalueret af Center for Evaluering under Psykiatrien i Århus Amt. De unge fik et spørgeskema, før de begyndte i gruppen, ved afslutningen af gruppeforløbet og endnu et efter ca. 10 måneder for at vurdere langtidseffekten. Evalueringsrapporten konkluderer, at: Det må konstateres, at de unge, der har meldt sig til projektet, har et helt klart behov for støtte. Også et behov, der går videre end til de mange andre udviklingsrettede tilbud, der findes uden for behandlingsverden. Specielt behovet for at møde ligestillede og at blive set som unge pårørende til en sindslidende er tydeligt. Pårørendegrupperne evalueres nu løbende. Deler ud af erfaringerne Nogle grupper forsætter som selvhjælpsgrupper efter forløbet. Andre unge har brug for en pause for senere at fortsætte et individuelt forløb uden for rådgivningen. Nogle af de unge fortsætter også på et formidlingskursus, hvor de lærer undervisningsteknik og at formidle en del af deres livshistorie til andre. De er meget efterspurgte som undervisere for sundhedspersonale på temadage og konferencer. De unge har også mulighed for at engagere sig i andre aktiviteter i SIND. De vælger en repræsentant til SIND s styregruppe og indgår i forskellige opgaver og arbejdsgrupper. De unge har deres eget forum, hvor de mødes en aften to gange om året og diskuterer et emne, der interesserer dem. Også tilbud til unge under 18 år SIND s Pårørenderådgivning har siden 2001 tilbudt gruppeforløb for børn og unge under 18 år som er bosiddende i Århus Amt. Grupperne mødes 10 gange af to timer. Hvor det ikke er muligt at danne grupper tilbydes individuelle forløb. Tilbuddene gennemføres i et tæt samarbejde med de enkelte kommuner og efter et gruppe- eller individuelt forløb tilbydes børnene og de unge en nøgleperson fra kommunen. Projekt Unge Pårørende blev etableret i 1995 som et forsøg under SIND s Pårørenderådgiving. Fra 2000 er pårørendegrupperne for unge et fast tilbud, Pårørenderådgivningen har p.t. en aftale med Psykiatrien i Århus Amt om at kunne oprette tre grupper om året i tre år. Der er indtil nu etableret 21 grupper. Tilbuddet er anonymt og gratis. Der er tavshedspligt i grupperne. I Birgitte Ahlgreens evalueringsrapport : Jeg var selv bange for at blive psykisk syg fra 1998, fortæller 56 unge fra de første otte pårørendegrupper om deres udbytte af forløbet. Erfaringerne fra pårørendeprojektet danner desuden baggrund for Birgitte Ahlgreen: Usynlige unge en bog om børn og unge med psykisk syge forældre, Hans Reitzels forlag, 2001.

9 Psykiatriens opgaver og muligheder 9 Psykiatriens opgaver og muligheder I voksenpsykiatrien har der ikke tidligere været tradition for at tale med patienterne om deres forældrerolle og om de konsekvenser, deres sygdom kan have for børn. Takket være erfaringer og undersøgelser på en række psykiatriske afdelinger er det dog ved at ændre sig i disse år. Til gavn for både de syge, børnene og andre pårørende. Mange psykisk syge forældre har kontakt med psykiatrien. Derfor har alle ansatte i psykiatrien et ansvar for, at børnene får den opmærksomhed og støtte, de har brug for, og at forældrene får den nødvendige støtte til at udfylde deres forældrerolle. Det betyder ikke, at psykiatrien skal gennemføre behandling af de psykisk syge forældres børn. Derimod skal de give den støtte, som de i kraft af deres funktion, uddannelse og erfaringer er specialister i. De skal hjælpe forældrene med at skabe kontakt til socialforvaltningen og de skal sikre, at børns og familiens behov bliver formidlet til social forvaltningen eller andre relevante myndigheder (jf. Servicelovens regler om underretningspligt). Alle voksenpsykiatriske afdelinger bør medtænke et barneperspektiv i behandlingen af den voksne. Det betyder blandt andet, at personalet som en naturlig del af en visitationsprocedure spørger den syge, om han eller hun har børn, hvor disse aktuelt befinder sig, hvem der tager sig af dem, om de modtager støtte fra socialforvaltningen osv. Ud over at personalet gennem en sådan samtale får væsentlige oplysninger og evt. kan sikre umiddelbar hjælp til børnene, får den syge også mulighed for at dele sine bekymringer for barnet. Med andre ord er en sådan samtale et godt udgangspunkt for at inddrage barneperspektivet i den videre behandling. På nogle afdelinger har man udviklet særlige skemaer eller formularer til registrering af oplysninger om den syges børn. På næste side gengives et eksempel på, hvad en familieformular kan indeholde. Sådanne formularer fungerer primært som vigtige oplysningsark, men spørgsmålene kan også bruges som støtte for afdelingernes personale, når de i dagligdagen taler med den syge forælder. For at sikre et barneperspektiv i behandlingen har flere distriktspsykiatriske centre og andre dele af psykiatrien dannet særlige børne-familieteams, som knyttes til de brugere eller patienter, som har børn. På Psykoterapeutisk Center Stolpegård tilbydes patienter med børn at deltage i en forældregruppe en gang om ugen, og på psykiatrisk afdeling i Silkeborg har man uddannet medarbejdere til at tilbyde patienter, ægtefæller og børn en familiesamtale. De to sidstnævnte tilbud er nærmere beskrevet på de følgende sider. Formålet med familiesamtaler kan være: At formidle viden om forælderens sygdom, tilstand, behandling m.v. At danne fælles viden som grundlag for, hvordan familien kan/skal tackle problemerne At formidle viden om vanskeligheder og svære følelser for specielt børn, når forældre bliver syge At afklare hvordan familien håndterer praktiske vanskeligheder og følelsesmæssige belastninger, og hvordan de kan støttes i håndteringen At skabe klarhed over eventuelle ressourcer i familiens og enkeltmedlemmernes netværk At afdække familiens og enkeltmedlemmernes behov for støtte At legitimere familiens og enkeltmedlemmernes behov At kvalificere eventuel henvendelse til socialforvaltningernes børne-familieafdelinger eller andre At sørge for at barnet får plads og kommer til orde! Et barneperspektiv i behandlingen betyder også, at der bør indrettes et børnerum eller et børnehjørne på de relevante afdelinger. Her kan børn i mere trygge omgivelser med lidt legetøj, billedbøger og børnemøbler besøge den syge mor eller far uden at blive konfronteret med alle afdelingens brugere. Det er forældrene, som ejer problemet. Børnene behøver ikke at være medejere. De har som udgangspunkt ikke brug for psykiatrisk bistand, psykologisk behandling eller særlige pædagogiske foranstaltninger. Det, de har brug for, er viden om forældrenes sygdom, en skærpet opmærksomhed og et aktivt tilbud om hjælp og støtte, hvis behovet opstår. Om børnene senere får brug for en form for behandling, afhænger i høj grad af, om personer i det professionelle netværk eller i familiens eget netværk ser og forholder sig til børnene.

10 10 Psykiatriens opgaver og muligheder Eksempel på familieformular Familiesituation Familieformular 1 af 4 Dato Signatur Patientens navn Cpr.nr. Familiesituation Har partner Enlig Har barn Gift Samboende Venter barn, dato: Navn og alder på barn/børn Hvordan ser din familiesituation ud? Hvem bor dit barn/dine børn hos? Navn og tlf.nr. til den anden forælder Navn og tlf.nr. på barn/børn som bor alene Barnets/børnenes situation Familieformular 2 af 4 Er du bekymret for dit barn/dine børn? Hvad bekymrer dig? Er der andre der er bekymrede for dine børn/dit barn? Hvad bekymrer dem? Har nogle af børnene (nu eller tidligere) haft problemer? Hvilke? Hvilken støtte tror du at barnet/børnene kan behøve? Hvem kan være til støtte for barnet/børnene? Hvem tager hånd om barnet/børnene når du er her? Kontakt med andre behandlere eller anden støtte Familieformular 3 af 4 Hvem har eller ønsker du kontakt med angående dit barn/dine børn? Har Ønsker Har Ønsker Sundhedsplejerske Børnepsykiatri Daginstitution Rådgivninger SFO/Fritidshjem Sagsbehandler på SSF Skolepsykolog Hospital PPR Andre Planlægger eller har planlagt kontakt (Med hvem? Hvornår?) Ønsker vedrørende støtte fra voksenpsykiatrien Familieformular 4 af 4 Hvad kan vi hjælpe dig med under behandlingstiden? Samtale om din situation som forælder Samtale sammen med din partner/barnets anden forælder Mulighed for at møde barnet her eller andre steder Samtale med barn og personale Samtale med andre pårørende Rådgivning om hvordan du kan tale med dit barn/dine børn om din sygdom og behandling Information fra psykiatrien direkte til dit barn/dine børn Anden støtte til dig som forælder. Hvilken? Anden støtte til et eller flere af børnene. Hvilken? Planlægning af ønsket støtte. (Hvad/hvornår?)

11 Psykiatriens opgaver og muligheder 11 Familiesamtaler Århus Amt har en politik om at give opmærksomhed til børn af psykisk syge. På psykiatrisk afdeling i Silkeborg har vi lavet en procedure for, hvordan vi lever op til denne politik ved at tilbyde patienter, ægtefæller og børn en familiesamtale. Af Lisbet Koefoed Jensen To social- og sundhedsassistenter og en socialrådgiver i afdelingen har gennemgået en uddannelse, forestået af Psykiatrien i Århus Amt, til at kunne holde familiesamtaler med patienter med børn under 18 år. De tre nøglepersoner, som vi kalder dem, skal være garanter for, at samtalerne, som er et nyt tiltag i behandlingen, implementeres i afdelingen. Fast procedure Rent praktisk foregår det på den måde, at vi i kardex har et registreringsark til oplysninger om patientens børn (alder og antal) og vurdering af, om der er behov for en familiesamtale. Patientens kontaktperson sørger for at udfylde skemaet så hurtigt som muligt og lægger det til nøglepersonerne. En nøgleperson drøfter med kontaktpersonen og evt. kontaktlæge, om patienten skal have tilbudt en familiesamtale. Nogle patienter prioriteres fra typisk, hvis indlæggelsen er kortvarig, eller hvis børnene er meget små. Nogle gange giver vi dog alligevel tilbuddet, hvis vi vurderer, at det er vigtigt at se børnene for at kunne give råd og vejledning om støtte, eller hvis det er nødvendigt at underrette socialforvaltningen. I afdelingen har vi en lille folder om familiesamtaler, som vi udleverer til patienten. Som regel holder nøglepersonen en forsamtale med patienten, hvor hun fortæller om hensigten med samtalen og om form og rammer. Hvis patienten er fraskilt, opfordrer vi til, at den tidligere partner deltager i samtalen, medmindre vedkommende ikke har kontakt til børnene. Trygge rammer Samtalerummet ligger væk fra sengeafdelingen for at samtalen kan foregå så uforstyrret som muligt. Vi serverer kaffe, te og saftevand. Der er lidt legetøj, papir og farvekridt i lokalet. Vi sidder ved et bord, familien sidder samlet, og mindre børn kan gå til og fra. Vi er en eller to fra personalet, afhængigt af familiens størrelse. Vi møder børnene med venlige bemærkninger. Herefter går vi direkte til sagen. Vi fortæller, at vi har tænkt over, hvor svært det må være, at mor måske i lang tid bare har ligget i sengen, har sagt eller gjort uforståelige ting, og slet ikke er, som hun plejer osv. Vi gætter på, at det har gjort børnene bange, forvirrede og kede af det. Vi henviser til hændelser, som vi har fået refereret om patientens adfærd før indlæggelsen. Og vi fortæller i et let forståeligt sprog børnene om sygdommen og behandlingen m.m. Vi iagttager børnenes reaktioner på det, vi siger, og tilkendegiver, at vi hører, hvad de siger eller gør. Og vi er opmærksomme på ikke at stille for mange spørgsmål, før vi mærker, at vi har kontakt. I stedet generaliserer vi ved at henvise til andre børns erfaringer og udsagn. Tidligt i samtalen spørger vi patienten, hvad hun synes er vigtigt at få talt med børnene om. Om hvad hun har været mest bekymret over, eller hvad hun tror har belastet børnene mest i forbindelse med sygdommen. I løbet af samtalen undersøger vi sammen med familien, hvad børnene har brug for. Vi spørger til netværk og evt. allerede eksisterende foranstaltninger. Har vi selv konkrete tanker og ideer om støtte, melder vi det ud. Hvis der er behov for at underrette kommunen, aftaler vi så vidt muligt med forældrene, hvad vi skriver. Vi kontakter sagsbehandleren og orienterer om, at der er en underretning på vej og følger op pr. telefon efter et par dage. Silkeborg Kommune giver udtryk for, at vores indsats med familiesamtalerne og de efterfølgende underretninger er vigtige for deres muligheder for at yde relevant støtte til børnene og familierne. En forudsætning for deres børnegrupper er, at vi i afdelingen får øje på børnene, når forældrene indlægges, og kan være forsyningskilde til grupperne. Nøglepersonerne holder ca. tre familiesamtaler om måneden. Det er planen, at de skal oplære et yderligere antal medarbejdere fra afdelingen i at kunne holde familiesamtaler. En følgegruppe skal være med til at sikre, at familiesamtalerne implementeres i afdelingen. Følgegruppen består af en repræsentant fra ledelsen, afdelingssygeplejersken og lederen af familieafdelingen i Silkeborg Kommune. Følgegruppen og nøglepersonerne mødes hver femte måned.

12 12 Psykiatriens opgaver og muligheder Forældregruppe på Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykoterapeutisk Center Stolpegård er en psykiatrisk specialafdeling i Københavns Amt. På det integrerede døgn- og dagafsnit er behandlingstiden ca. 10 uger. Lidt over halvdelen af tiden er patienterne indlagt, den sidste del af behandlingen er dagbehandling. Af Peder Brix Ved forsamtalen inden indlæggelsen beskrives patientens familieforhold. Der er særligt fokus på antallet af børn, på forældrenes relation til børnene og på, hvordan børnene fungerer og trives, herunder om børnene får hjælp eller behandling andetsteds. De patienter, der er indlagt, knyttes til en terapigruppe, der mødes to formiddage om ugen. Patienter med børn deltager desuden i en forældregruppe en time og et kvarter en gang om ugen. Fri samtale med støtte Forældregruppen ledes af to terapeuter, og der er sjældent mere end 10 patienter i gruppen ad gangen. Formen i gruppen er fri samtale. Terapeuterne understøtter den dialog, der er mellem forældrene, og hjælper gruppen tilbage på sporet, hvis samtalen bevæger sig for langt væk fra emnet. Terapeuterne trækker på deres specialviden om børn og forældre og underviser indimellem om børns udvikling, behov og reaktioner. I gruppen er der hele tiden patienter, der er nye og usikre, og patienter, der er ved at være færdige med behandlingen. De patienter, der er ved at afslutte deres behandling, er mere afklarede over for deres problemer og i forhold til ægtefæller og børn. Det er stimulerende for nye i gruppen at høre om disse patienters udvikling, fordi det giver håb om udvikling og bedring i deres egen familie. I perioder med megen usikkerhed i gruppen arbejdes med forskellige øvelser, fx laver patienterne deres stamtræ. Der er stor variation i de temaer, der tages op i gruppen, men nogle temaer går igen. De mest almindelige er: Hvordan taler jeg med mit barn om, hvad jeg fejler, og om hvorfor jeg er indlagt? Skal børnene besøge mig, og hvordan forholder jeg mig til det? Hvordan har mine børn det derhjemme, eller der hvor de bliver passet? Mange forældre er plaget af bekymring og skyldfølelse over for børnene, og det er en stor lettelse for dem at få lov til at dele tanker og følelser med andre patienter i samme situation. Forældrene er ofte bekymrede for, at deres børn tager skade af de belastninger, børnene og familien kommer ud for i forbindelse med den psykiske lidelse. I gruppen er der også anledning til at tale om børnenes egne vanskeligheder og eventuelle symptomer. De informationer, terapeuterne får, er med til at understøtte både personalets og forældrenes refleksioner over, om der er behov for hjælp eller yderligere hjælp til børnene. Barnet i fokus De patienter, der er indlagt, får tilbudt en samtale med deres ægtefæller, børn eller andre vigtige personer i deres netværk. Familiesamtalerne kan være et vigtigt supplement til arbejdet i forældregruppen. Vi opfordrer også patienterne til at lade deres børn besøge dem på afdelingen. Besøgene er ofte af stor betydning for børnene, fordi de bidrager til at afdramatisere indlæggelsen. Forældregruppen, familiesamtalerne og børnenes besøg på afdelingen bringer børnene i fokus i patienternes behandling. Mange forældre vælger at blive i forældregruppen under den efterfølgende ambulante del af behandlingen. Psykoterapeutisk Center Stolpegård er en specialafdeling under psykiatrien i Københavns Amt. Centeret varetager behandling af personer med psykiske lidelser af overvejende ikke psykotisk art som fx angsttilstande, depressive tilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen m.m. Behandlingen er primært psykoterapeutisk behandling i grupper, men der tilbydes også parterapi og familiebehandling samt i mindre udstrækning individuel behandling.

13 En indsats for familien 13 En indsats for familien Som det også nævnes i afsnittet om psykiatriens opgaver og ansvar bør både den psykiatriske og sociale behandling af psykisk syge forældre medtænke børnene. En anden væsentlig erfaring er, at en effektiv forebyggelse i forhold til børn opnås gennem en indsats, som styrker hele familien og ikke kun dens enkelte medlemmer. Når ansatte i kommuner og amter har viden om, hvordan forældrenes psykiske sygdom kan påvirke børn, og hvordan forældre og børn bliver støttet bedst muligt, kan problemerne ofte afhjælpes inden for rammerne af de eksisterende tilbud. En forudsætning er dog, at der i kommunen er skabt mulighed og interesse for et tværsektorielt samarbejde. Med de senere års udviklingsarbejde om børn med psykisk syge forældre er der høstet en lang række erfaringer for, hvordan familierne som helhed kan støttes og hjælpes til gavn for såvel børnene som for den syge og den raske mor eller far. Aktiviteterne har blandt andet været familiegrupper i socialpsykiatriske væresteder, hvor man i fællesskab har udviklet ideer til aktiviteter, afholdt temaaftener om at være forældre mv. Der er dannet selvhjælpsgrupper for psykisk syge mødre med hjemmeboende eller anbragte børn. Der er arrangeret café-aftener og weekend- og ferieture for psykisk syge forældre med ægtefæller og børn. Der er oprettet grupper for forældre og børn med varierende omfang af støtte, rådgivning og terapi. Der er oprettet grupper for psykisk syge, gravide kvinder. Og der er iværksat undervisningsforløb for at udvikle de psykisk syges forældrekompetence mv. Som eksempel på hvordan man i to ikke-kommunale tilbud har tilrettelagt arbejdet med familier og enkeltpersoner med psykisk sygdom eller psykiske problemer, beskriver vi på de følgende sider Askovgårdens Familietilbud i København og bo- og familiebehandlingsstedet Anemonegården ved Horsens. Sindslidende mennesker er lige så forskellige som alle andre mennesker. Og deres børn er lige så forskellige som alle andre børn. Det stiller krav om nuanceret tilgang og støtte til børn og familier. Jeg var hos min sagsbehandler. Der så jeg et opslag om en forældregruppe, men hun nævnte den ikke for mig. Og jeg turde ikke selv spørge. Jeg var ret syg på det tidspunkt. Det ville have været rigtig godt for mig at deltage i sådan en gruppe. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed overfor mine to børn, og det var med god grund.

14 14 En indsats for familien Askovgårdens Familietilbud Askovgårdens Familietilbud henvender sig til sindslidende eller sårbare forældre og deres børn fra 0-10 år. Af Karin Lindqvist Familietilbuddet er opbygget i en tidsramme på ca. et år: En indslusningsfase (ca. to måneder) hvor vi udarbejder en udviklingsplan. Et behandlingsforløb (ca. otte måneder) hvor vi arbejder med socialt gruppearbejde ud fra den kognitive metode/læring (hvad er den kognitive metode?). Desuden arbejder vi individuelt med samspillet mellem barn og forældre. En udslusningsfase (ca. to måneder) hvor vi i samarbejde med socialforvaltningen udarbejder en plan for fremtiden. Forældrene i Familietilbuddet er usikre og skrøbelige i deres forældrerolle, og det udmønter sig i forstyrrelser i familien. Næsten alle forældrene er selv børn af sindslidende eller alkoholikere. Børnene har oftest ingen forudsigelighed i hverdagen, og forældrene er ikke i stand til at rumme børnenes følelser, hvilket præger deres empati i forhold til børnene. Familietilbuddet betragter forældrene som eksperter på deres egne børn. Vi fokuserer på deres ressourcer og tager altid udgangspunkt i det positive, de gør over for børnene. Gennem anerkendelse og ros lærer forældrene at tro på, at de er kompetente forældre. Omsorg og tillid til forældrene er af stor betydning, da det ellers kan synes umuligt at give det videre til børnene. Familierne møder i Familietilbuddet tre gange om ugen, i gruppeforløb (uden børn), til en individuel samtale og i familiecafeen. Socialt gruppearbejde Der deltager ca. seks forældre i en gruppe, og et forløb varer tre timer. I gruppen arbejder vi ud fra et tilrettelagt kursusprogram med øvelser og indlæring i dialogform. Hver lektion har et formål og en introduktion, som forældrene bliver orienteret om inden øvelserne. Vi arbejder med erkendelse og forvaltning af følelser, hvorefter en handling skal foregå. Forældrene tager aktuelle problemstillinger op, som bearbejdes ud fra den kognitive metode, de får nye arbejdsredskaber eller handlemuligheder, som de skal gå hjem og afprøve. Vi arbejder bl.a. med kropsbevidsthed og kommunikationsmetoder som giraf/ sjakalsprog og assertion. Hver lektion evalueres i samarbejde med forældrene. Individuelle samtaler En gang om ugen mødes forældrene med en medarbejder til en individuel samtale en time. Barnet deltager ca. hver anden gang, enten i Familietilbuddets lokaler eller hjemme hos familien. Hos småbørnsfamilierne er det oftest på hjemmebesøg. I samtalerne arbejder vi med samspillet mellem børn og forældre og bruger bl.a. video. I de tilfælde planlægger vi proceduren med forældrene. Der er altid et fokuspunkt, når vi optager en familieaktivitet, og optagelsen sker altid i Familietilbuddets lokaler. Det gør vi for, at forældrene når de sidder alene hjemme ikke skal mindes om en evt. dårlig episode med barnet i hjemmet. Medarbejderne fungerer som rollemodeller. Hos småbørnsfamilierne pludrer og synger medarbejderen med barnet for at vise, at det er naturligt at kommunikere med et lille barn. Hos de større børn indgår medarbejderen i samtalen med barnet sammen med forælderen. Familiecafe En gang om ugen mødes familierne i en familiecafe for at spise og være i et socialt fællesskab. Det er ofte den eneste gang om ugen, familierne ikke selv skal lave mad, da de har et meget lille netværk. Desuden er det vigtigt for familierne, at de oplever glæde, sjov og humor sammen med andre. Mindst en gang om året tager familierne sammen på et ferie eller træningsophold i fem dage, og undervejs i forløbet arrangerer vi fælles ture eller ture med de enkelte familier. Forældrene har under hele forløbet mulighed for at kontakte os, når de har brug for det. Er vi der ikke, er der telefonsvarer på, og vi ringer tilbage så hurtigt som muligt. Askovgården er en selvejende organisation på Nørrebro i København som blandt andet tilbyder en række forskellige socialpsykiatriske aktiviteter. Familietilbuddet er udsprunget fra Askovgårdens Voksencenter, der for en årrække siden startede med mødregrupper og ferieophold for ressourcesvage forældre.

15 En indsats for familien 15 Anemonegården Anemonegården er et bo- og familiebehandlingssted i Kattrup nord for Horsens. Målgruppen er familier med børn, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom, eller hvor en af forældrene er vokset op med en psykisk syg forælder. Af Ruth Abrahams og Aase Himmerslev Et ophold på Anemonegården skal bl.a. afklare: om forældrene kan tilgodese deres børns behov for indlevelse og følelsesmæssig kontakt og er i stand til at sikre tryghed og stabilitet i børnenes hverdag om forældrene gennem behandling kan udvikle en tilstrækkelig forældrekompetence om forældrene kan skabe samarbejde til relevante samarbejdspartnere om vi gennem familiebehandling og behandling af børnene kan afhjælpe allerede opståede symptomer hos børnene. Familierne henvises fra forvaltning, psykiatri eller andre. På et forbesøg med familien, forvaltning og andre relevante personer får alle parter afklaret, om et ophold på Anemonegården kan have mening for familien. Efter mødet behandles henvendelsen i de respektive visitationsudvalg. Hvis familien indskrives på Anemonegården, indkaldes familierådgiveren til et handleplansmøde med familien og Anemonegårdens kontaktpersoner. Mødet tager udgangspunkt i den handleplan, forvaltningen har udarbejdet sammen med familien. Vi udfærdiger statusrapporter og holder opfølgningsmøder på handleplanen efter aftale med forvaltningen. Flere slags behandling Under opholdet tilbyder vi forskellige former for behandling: Individuel psykoterapi: Alle voksne beboere tilbydes en ugentlig samtale med en af Anemonegårdens to psykoterapeuter. I samtalerne fokuseres på beboerens relationer i nutid og fortid og på deres intrapsykologiske processer. Gruppeterapi: Hver mandag og fredag formiddag mødes de voksne beboere til gruppeterapi med en terapeut og en miljøbehandler. Ud over den enkelte deltagers eget tema fokuserer terapeuterne på de interpersonelle relationer, så beboerne kan forstå og støtte hinandens psykologiske arbejdsprocesser. Familie-, par- og netværksterapi: Ud fra familiens temaer vurderes, hvornår det er relevant at tilbyde par-, familie- og netværksterapi. Både det private og professionelle netværk inddrages efter behov. Kropsterapi: Hvor det er relevant, tilbydes kropsterapi. Behandling i Børnehuset: Det enkelte barns behov tilgodeses i forhold til dets eventuelle symptomer. Børnene tilbydes lege-, tegne- og kropsterapi efter behov. Miljøbehandling: Behandlingen består af støtte til at arbejde i praksis med familiens problemstillinger. Forældrene har her mulighed for at drøfte de enkelte situationer med personalet. Psykiatrisk efterbehandling: Denne foregår i et tæt samarbejde med distrikts-/lokalpsykiatrien. Der tages stilling til beboerens psykiske tilstand og den medicinske behandling. Forældreevnevurdering: Når fokus er på børnenes opvækstforhold, vil forældrekompetencen ofte være en del af behandlingskontrakten. I nogle tilfælde er forældreevnevurderingen hovedformålet med opholdet. I andre tilfælde er den en del af den skærpede underretningspligt. I de tre år, Anemonegården har eksisteret, har 34 familier med 46 børn i alderen 0-16 år været i behandling. De korteste ophold har varet ca. fire uger, det længste ca. halvandet år. I 12 tilfælde har vi anbefalet adskillelse mellem forældre og børn. Anemonegården er et privatdrevet anpartsselskab. Der er plads til otte familier, som under opholdet bor i egen toværelses lejlighed med køkken og bad. I Hovedhuset (en gammel præstegård), er der fælles køkken, spisestue og opholdsrum samt kontorer, terapirum, konferencerum og vagtstue. I et nabohus er der desuden Børnehus, en dagforanstaltning for stedets børn. Der er store haver foran og bag huset. Anemonegårdens leder er uddannet socialrådgiver og pædagog, stedfortræderen er socialrådgiver. Behandlergruppen består af to psykoterapeuter og en socialrådgiver med erfaring i familiebehandling. Miljøbehandlergruppen består af syv personer med relevante uddannelser (pædagoger, lærere, socialrådgivere) samt tre-fire faste vikarer. I Børnehuset er der fire pædagoger på deltid og en specialkonsulent en dag om ugen. Der er tilknyttet en psykiatrisk konsulent, tre supervisorer, konsulenter fra børne- og ungepsykiatrien samt praktisk personale.

16 16 Samarbejde og koordinering på tværs Det gælder også her: Samarbejde og koordinering på tværs I socialforvaltningens børneafdeling ved man meget om børns behov, udvikling, behandling og mistrivsel. I psykiatrien ved man meget om psykisk sygdom, diagnosticering og behandling. I den konstatering finder vi et af dilemmaerne i indsatsen over for børn med psykisk syge forældre: Der er tale om to forskellige sektorer med hver sin kultur og der er ikke tradition for samarbejde. Det betyder blandt andet, at der sjældent formidles viden, iagttagelser og bekymringer for børn og unge fra psykiatrien til socialforvaltningernes børne- og familieafdeling. Tilsvarende viser erfaringer fra praksis, at væsentlig viden ikke altid formidles mellem de enkelte afdelinger i en kommunes socialforvaltning. Når det ikke sker, øges risikoen for at børnene ikke får den støtte de eventuelt har brug for. Eller med andre ord: Sker det ikke, lader vi børnene i stikken. Omvendt er det naturligvis vigtigt at vi lever op til Forvaltningslovens regler om tavshedspligt, ligesom vi også skal vise respekt for børnenes og forældrenes ønsker og rettigheder. Reglerne om tavshedspligt er gennem årene blevet brugt som argument for, at oplysninger ikke er givet videre. Her skal det understreges, at både reglerne og vejledningen fastslår at tavshedspligten aldrig må forhindre, at et barn eller en ung får den relevante støtte. Hensynet til barnet vejer med andre ord tungere end hensynet til forældrene. Der er mange gode grunde til et tværfagligt samarbejde, blandt andet: sikrer det helhedssyn/helhedsforståelse det er rationelt/økonomisk det giver fælles ansvarlighed det giver flere handlemuligheder man undgår dobbeltarbejde/modarbejde det giver øget kvalitet det gavner børnene det giver mulighed for en tidlig indsats man uddanner hinanden det er en fælles pligt det synliggør ansvar (Johansen og Valgreen i Når mor eller far er psykisk syg 2, s. 83) Flere kommuner og amter har med øje for behovet, nødvendigheden og erfaringerne, besluttet at udvikle og prioritere et tværfagligt samarbejde. Eksempelvis har Psykiatrien i Århus Amt i 2001 udarbejdet retningslinier som beskriver og fordeler opgaver for psykiatriens indsats for børn med psykisk syge forældre. Tilsvarende har Århus Kommune udarbejdet retningslinier vedr. gravide sindslidende og sindslidende med børn hvor blandt andet opgave- og ansvarsfordelingen mellem hospitalspsykiatrien, lokalpsykiatrien/distriktspsykiatrien og familieafdelingen beskrives. Ikke mindst med Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge fra 1996 er der lagt op til et tættere samarbejde mellem fag og sektorer og i mange kommuner har man oprettet tværfaglige grupper eller teams hvor medarbejdere eksempelvis kan henvende sig og få råd og vejledning. Ikke mindst børn med psykisk syge forældre har brug for at vi gør en kraftanstrengelse for at få samarbejdet til at fungere. Og samarbejdet på tværs af fag og sektorer er under udvikling! Det kan nogen gange synes svært, men det er en fælles forpligtigelse og det er muligt. Langt de fleste, både børn og voksne, ønsker at modtage hjælp hvis den bliver formidlet på en respektfuld måde.

17 Børn med psykisk syge forældre. God praksis 17 Her kan du blandt andet hente mere viden Aalbæk, Tina og Søren Glistrup (1997) Børn af psykisk syge forældre En undersøgelse af relationen mellem psykisk syge forældre og deres børns psykosociale udvikling. Psykologisk Studieskriftserie, vol.1, no.1. Aarhus Universiter. 192 s. Ahlgreen, Birgitte (1996) Hvorfor er det altid mig, der skal tage ansvaret? Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt for SIND s Pårørenderådgivning i Århus Amt. 57 s. Ahlgreen, Birgitte (2001) Lier, Lene & Buhl-Nielsen, Bernadette & Knudsen, Hans (2000) Psykisk syge forældre og deres børn Det Tværministerielle Børneudvalg, Socialministeriet. 159 s. Møller, Bjarne (red.) (1999) Liv med psykisk syge forældre En Guide. 4-kommune-projektet v.. 8 s. Skerfving, Annemi (2002) Når forældre har alvorlige psykiske problemer Hvad kan man sige til børnene? Psykinfo Forlaget. 12 s. Usynlige unge en bog om børn med psykisk syge forældre Hans Reitzels Forlag. 167 s. Glistrup, Karen (2002) Hvad børn ikke ved har de ondt af Hans Reitzels Forlag. 160 s. Holm, Per, Bjarne Møller og Birger Perlt (1998) Små skuldre store byrder Videoflim 30 min. og teksthæfte 8 s., København Svendsen, Eva (1998) Samarbejde mellem voksenpsykiatri og socialforvaltning om børn af psykisk syge forældre Psyk-Info, Risskov. 46 s. Therkildsen, Marie Elbinger (1998) Vi levede i en boble Psykologisk Studieskriftserie, vol 2, no.2. Aarhus Universitet, Aarhus. 117 s. Holm, Per, Bjarne Møller og Birger Perlt (red.) (1999) Når mor eller far er psykisk syg 2, København. 155 s. Holm, Per og Bjarne Møller (red.) (1996) Børn af psykisk syge forældre Udspil, årg. 4, nr. 2, Socialt Udviklingscenter SUS. 32 s. Holm, Per og Bjarne Møller (red.) (1994) Børn og unge i familier med misbrug og sindslidelser Udspil, årg. 2, nr. 2, Socialt Udviklingscenter SUS. 16 s. WWW s hjemmeside om børn med psykisk syge forældre. Informationer om projekter, litteratur, kurser, konferencer mv. En hjemmeside for børn og unge der har en psykisk syg mor eller far Psykiatrifondens hjemmeside i tilknytning til fondens børneindsats

18 18 Børn med psykisk syge forældre. God praksis Kontaktadresser Stolpegård Att. Peter Brix Stolpegårdsvej Gentofte Tlf Fax Anemonegården Att. Ruth Abrahams & Aase Himmerslev Elbjergvej 36, Kattrup, 8732 Hovedgård Tlf Fax Askovgårdens Familietilbud Grup Light Att. Gunnar Kolstrup Psykiatrisk Informationscenter Staldgårdsgade 10C 7100 Vejle Tlf Psykiatrisk Afdeling, Silkeborg Att. Lisbet Koefoed Jensen Psykiatrisk Afdeling Falkevej Silkeborg Tlf Fax Att. Karin Lindqvist Struensegade København N Tlf /40 Mobil: Børnegrupperne Ungerne Att. Mette Moesgaard Familiehuset Dildhaven 27, Herlev Tlf SIND S Ungdomsrådgivning Att. Jeannette Cold Skolebakken 17, kælderen 8000 Århus C Tlf Fax Att. Bjarne Møller Nørre Farimagsgade København K Tlf Fax

19 Børn med psykisk syge forældre. God praksis 19 Visioner fra unge pårørende til sagsbehandlerne: Vi vil tages alvorlig. Giv jer tid til os. Gå ind i sagerne med ægte interesse og lyst til at hjælpe. Bid os ikke af med: Desværre kan vi ikke hjælpe medmindre du for eksempel har anoreksi. Den syge kan vi heller ikke hjælpe før han gør skade på sig selv. Husk at spørge, om den psykisk syge, du taler med har børn, selv om familien ser velfungerende ud. Som barn har man brug for en udenforstående voksen en anden voksen rollemodel. Gør os synlige. Behandl sammenhænge og få fat i de psykisk syges netværk. til personalet i psykiatrien: Med al respekt for den sindslidendes tarv, så kan tavshedspligten godt være svær at sluge for os pårørende. Det kan være svært at forstå, hvorfor man fra hospitalets side ikke må få noget at vide om sit familiemedlems sygdomsforløb, når vedkommende ikke selv vil sige noget. Støt os, sygeliggør os ikke. Vi har brug for empati, motivation og evt. terapi, og vi har ikke brug for at blive betragtet som omnipotente med konstant overskud til at være pårørende. Personalet bør undervise og vejlede familien i børns reaktioner på, at far eller mor er syg og opfordre familien til at finde en ressourcefuld person i barnets omgangskreds, som barnet kan bruge, være sammen med og snakke med. til forældre, familie og venner: Vær opmærksom på barnets behov, når der er syge pårørende. Forvent ikke, at et barn kan forstå eller være empatisk over for en syg pårørende. Tal med barnet om situationen, lad ikke som om, alt er normalt, fortvivlelsen og smerten bliver værre, når det gøres til et tabu. Lad være med at gøre psykisk sygdom til noget flovt, stå ved situationen og gør det lige så legalt som for eksempel et brækket ben. til andre unge pårørende: Overkom jeres angst for selv at blive en del af behandlersystemet og giv jer selv en chance for et lettere liv. Søg rådgivning og få mod til at overvinde den barriere, det er at fortælle om alle de ting, der gør ondt. Til alle mænd og drenge: Invester jeres tid i SIND, så I får mulighed for at frigøre den energi, der er bundet i fortielsen. Det er en befrielse ikke at stå alene med problemet, at man kan dele det med andre og selv komme videre. Kom ud af busken, det vil I aldrig fortryde. I vil blive forbløffet over, hvor mange der har prøvet det samme som jer. til befolkningen i al almindelighed: Lad være med at stigmatisere os og sætte os i bås med vores syge pårørende. Vi er almindelige mennesker med en familiehistorie, der er anderledes end mange andres. I ved aldrig, om det pludselig rammer en af jeres familiemedlemmer. Betragt den psykisk syge som et menneske, der også har ressourcer og noget at give. En ligeværdig person, som har brug for støtte og hjælp også fra naboen i opgangen. Visionerne er udviklet i SIND s Projekt Unge Pårørende i Århus og har tidligere været bragt i bogen Når mor eller far er psykisk syg 2,, 1999.

20 Børn med psykisk syge forældre God praksis Redaktion: Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Telefon

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

4. Målgrupper i projektet Da projektet er delt i 2 dele, er også målgruppen delt i to:

4. Målgrupper i projektet Da projektet er delt i 2 dele, er også målgruppen delt i to: Indhold 1. Indledning side 3 2. Baggrund side 3 3. Formål side 3 4. Målgrupper i projektet side 3 5. Økonomi side 3 6. Redegørelse for gennemførelse side 4 6.1 Projektets forløb side 4 6.2 Undervisningsforløb

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne

Læs mere

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hvem er de pårørende?... 4 Formålet med pårørendesamarbejde...

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere