LOKALPLAN Facader, skilte og markiser i Brønderslev midtby incl. tillæg 1

Transkript

1 LOKALPLAN Facader, skilte og markiser i Brønderslev midtby incl. tillæg 1 BRØNDERSLEV KOMMUNE Oktober 2004 oktober 2003 Brønderslev Kommune side 1

2 Vejledning En lokalplan fastlægger hvordan arealer, bebyggelse, beplantning, veje, stier m.m. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og af planbestemmelserne. Redegørelsen beskriver i korte træk de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet og hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning for området. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer og kort forklarer og anskueliggør lokalplanbestemmelserne. Byrådet har ifølge planloven pligt til at udarbejde en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse og før der kan gennemføres et større byggeri, et større anlægsarbejde eller en større udstykning Byrådet har endvidere mulighed for (ret til) at udarbejde en lokalplan, når det ønsker at regulere en bestemt udvikling, som i dette tilfælde den fremtidige udvikling i bygningernes ydre fremtræden i midtbyområdet i Brønderslev. Formålet med lokalplanpligten og lokalplanretten er at opnå sammenhæng i planlægningen og at sørge for at borgerne får mulighed for at tage stillingen til planen. Derfor skal forslaget til lokalplanen offentliggøres og der skal være mindst 8 uger til at komme med indsigelse eller ændringsforslag til det. Først derefter kan byrådet vedtage lokalplanen endeligt. Brønderslev Byråd har den 13. oktober 2004 vedtaget tillæg 1 til lokalplan Tillægget er sammenskrevet med lokalplanen. Redegørelsen er ikke omredigeret efter vedtagelse af tillæg 1. Tillæg 1 har betydet en udvidelse af lokalplanens område langs Algade og. Yderligere oplysninger: Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Bredgade Brønderslev Kontaktperson: Charlotte Hornemann Telefon: tfchh@brslevkom.dk Lokalplanen er udarbejdet af Malthas Tegnestue, Arkitekter, byplanlæggere i samarbejde med Teknisk Forvaltning side 2 Brønderslev Kommune oktober 2004

3 Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE Formål og baggrund... 4 Lokalplanen set i forhold til Byrådets øvrige planlægning for midtbyen... 4 Lokalplanens indhold... 4 Kort vejledning i byarkitektur... 5 Bygningstyper i Brønderslev og Bygningstyper i Brønderslev og Bygningstyper i Brønderslev og Bygningstyper i Brønderslev, Særlige bygninger Vejledende eksempler Lokalplanens forhold til anden planlægning for området Regionplanlægningen Kommuneplanen Øvrige lokalplaner Råd og vejledning om ansøgning og byggesagsbehandling mv KORTBILAG A Kommuneplanens Rammeområder KORTBILAG B Lokalplanoversigt, øvrige lokalplaner for området LOKALPLAN 1 Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Godkendelse Bebyggelsens ydre fremtræden Tage Kviste Facader Døre Vinduer Tekniske installationer Belysning Bygningsdetaljer og udsmykning Farver Skilte Tyverisikring Baldakiner, halvtage og markiser Løse skilte Fortovsrestauranter Rummene mellem husene Lokalplanens retsvirkninger VEDTAGELSESPÅTEGNING KORTBILAG Kortbilag nr. 1 Matrikelkort og afgrænsning Kortbilag nr. 2 Teknisk kort med afgrænsning Kortbilag nr. 3 Luftfoto Orienteringsbilag oktober 2003 Brønderslev Kommune side 3

4 Redegørelse Formål og baggrund Denne lokalplan er en opfølgning på den tidligere vejledning "Facader, Skilte, Markiser", der blev udarbejdet i år Siden fremkomsten af vejledningen er der sket mange positive ting i forhold til intentionerne om at styrke en udvikling i retning af en tidssvarende, velholdt og smuk bykerne. For at fastholde denne positive udvikling og støtte op om de mange gode resultater og tiltag fremlægger Byrådet hermed en lokalplan, der skal medvirke til, at alle efter evne bidrager til en fortsættelse af denne udvikling. Set i et bredere perspektiv er en lokalplan for facader, skilte og markiser i bymidten et naturligt led i den planlægning, Brønderslev Byråd har forestået gennem en længere årrække. De eksisterende byområder skal renoveres og genbruges, og Byrådet vil gerne fastholde det høje kvalitetesniveau, som hidtil har præget planlægningen af byfornyelsesområderne. Mange gamle og nedslidte bykvarterer er nu genopstået som moderne byområder med boliger og arbejdspladser. Flere af disse områder, der ligger lige op til bymidten, er blevet meget smukke og attraktive. Denne linie ønsker Byrådet også skal gælde for butiksområderne, hvor der løbende sker en fornyelse og forandring. Butikshandelen vil i de kommende år være under pres fra de større byer og deres storcentre mv., og det forudsiges, at mange nuværende butikker i de mindre byer vil forsvinde, men også at nye med andre vareudbud vil kunne opstå. For at bevare en attraktiv bymidte finder Byrådet det hensigtsmæssigt med et sæt fælles retningslinier for udviklingen i butiksmiljøet. Det er således formålet, at lokalplanen skal medvirke til, at udviklingen i butiksområdet bliver positiv både for de handlende og for kommunens borgere. Brønderslev er kommunens hovedby og er udpeget som Egnscenter i kommune- og regionplan. Kommunen skal ifølge planloven virke for kommuneplanens gennemførelse, og denne lokalplan ses som et af midlerne til at lægge kursen for en udvikling, der kan modvirke den generelle tilbagegang for detailhandelen uden for storcentre og de større byer i Nordjylland. Byrådet tror på, at en velordnet, tidssvarende og moderne by er et brugbart redskab i arbejdet for at vende en uheldig udvikling i butiksforsyningen og beholde eller styrke byens nuværende status på længere sigt. Lokalplanen set i forhold til Byrådets øvrige planlægning for bymidten Byrådene har som nævnt gennem de seneste år gjort et stort arbejde for at forny gamle og nedslidte byområder i Brønderslev. Metoden har været istandsættelse af bevaringsværdige bygninger og nedrivning og genopbygning af nedslidte bygninger og anlæg. De nye huse og bygninger er som hovedregel udført i en arkitektur, der er karakteristisk for stationsbyer og mindre købstæder og er placeret i den karréstruktur, der kendetegner en købstad og stationsby. De renoverede områder er præget af orden, harmoni med velindpasset ny arkitektur og godt traditionelt håndværk. Det er disse grundlæggende principper, der skal anvendes i den kommende udvikling af bykernen og butiksgaderne. Lokalplanens indhold Lokalplanen omhandler som nævnt alle udvendige ændringer, der ønskes i lokalplanområdet. Fra tidspunktet for ikrafttræden af lokalplanen kan der ikke uden tilladelse fra kommunen ske ændringer i facader, skilte og markiser inden for området. Udseendet af byområdet er ved lokalplanens ikrafttræden registreret ved fotografering. Lokalplanen betyder ikke, at man er forpligtet til at foretage ændringer, men ønsker en ejer/lejer at foretage ændringer, skal lokalplanens bestemmelser følges. De nuværende facader, skilte og andet udstyr som faste baldakiner mv. kan derfor opretholdes, hvis de er lovligt opsat/etableret. Disse hovedprincipper er fastlagt udfra den type bygning, der er tale om. Den enkelte bygningstype har som regel en historie, en side 4 Brønderslev Kommune oktober 2004

5 oprindelig arkitektur og nogle konstruktive principper, der kan danne grundlag eller udgøre princippet for udformning af en ny facade. Det er ikke tanken at tilbageføre huse for at få dem til at se "gamle" ud, men mange huse er oprindelig bygget som meget enkle og harmoniske huse, der ved senere ombygninger er blevet udformet mere eller mindre i strid med bygningens oprindelige idé og konstruktive principper (arkitektur). Ved ønske om ændringer i en butiksfacade vil de grove retningslinier og eksempler være udgangspunktet for en forhandling om udformning af en ændret facade. Et af hovedprincipperne for flere butikshuse i Brønderslev vil være at få facaden ført ned til soklen igen eller på anden måde få begrænset vinduesarealet. Gamle billeder fra byen vil ofte vise, at huse, der er indrettet til butik, har haft forholdsvis beskedne vinduesarealer, der op gennem 50'erne og 60'erne er blevet udvidet, indtil overetagen næsten synes at svæve over jorden. De fleste butikker ombygges med jævne mellemrum. Fornyelse er et af virkemidlerne i moderne butikshandel. De produkter, man sælger, skal med mellemrum fremvises med ny baggrund, ny skiltning, ny pris osv. Overtages et butikslokale fra en anden forretning, er det også naturligt at der sker en ombygning, og at bygningen kommer til at fremtræde på en måde, man ikke forbinder med den butik, der lukkede. Det er i denne proces, at denne lokalplan skal virke. Et af argumenterne er så, at smukke facader fremmer salget. Kort vejledning i byarkitektur På de følgende sider vises i nogenlunde kronologisk rækkefølge udviklingen i hustyper i stationsbyen med eksempler fra Brønderslev. De anførte årstal er meget omtrentlige, da stilarterne naturligvis ikke skifter præcist, og ofte er udviklingen i byggestilen uden for de større byer lidt forskudt og mere overlappende. Til den enkelte hustype eller periode gives en række eksempler på typiske bygningsdetaljer, herunder tage, vinduer og døre. Tanken med denne korte og forholdsvis grove opdeling er, at gøre det muligt for en ejer, selv at placere sit hus i en af grupperne og dermed få en fornemmelse af, hvilke løsninger, der passer til et givet hus. Samtidig er vejledningen et fælles grundlag for borgere og forvaltning i drøftelser af mulige løsninger på ønsker om bygningsændringer Der findes sikkert huse i Brønderslev, der må betegnes som overgangstyper mellem en eller flere perioders byggetradition (stil). Også i disse tilfælde er det væsentligt at prøve at bruge gamle billeder og film fra byen til at bestemme, hvad der har været den oprindelige udformning af døre og vinduer. Sikkert er det dog, at de, der byggede husene, gjorde deres yderste for at lave noget, der efter deres mening var smukt og rigtigt. Noget, de kunne være stolte af. Det bør vi respektere og evt. gentage. Som baggrund for disse hovedprincipper ligger et ønske om at opnå et attraktivt og harmonisk gadebillede, hvor alle gives mulighed for "at blive set og komme til fadet". Man kan derfor godt se lokalplanen som en hjælp til at stille alle lige i konkurrencen om at blive synlige i gadebilledet. Ofte er den skiltning, der tillades fremover, mere enkel og mindre omfattende end den tidligere. Set fra denne synsvinkel påføres butikkerne således ikke større udgifter til skilte og reklamer i fremtiden. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 5

6 Redegørelse Bygningstyper i Brønderslev Som skabelon til vurdering af, hvilke løsninger, der hører til et bestemt hus, vises som vejledning nogle eksempler på typiske huse i Brønderslev og deres vinduer, døre og tage mv. ca ca De ældste hustyper i Brønderslev er beslægtede med landsbyernes boliger og gårdenes stuehuse. Det drejer sig om etplans huse med vinkeltage. For at gøre overetagen mere anvendelig til boligformål er ofte tilføjet en gavlkvist eller frontispice. Ved brede gavlkviste er taghældningen ofte mindre, som på eksemplet her. Tage Husene fra denne periode har ofte vinkeltage beklædt med tegl, betontagsten og pap. Vinduer Det typiske vindue til disse huse er dannebrogsvinduer eller flagvinduer i stueetagen og torammede vinduer med 3 ruder i hver ramme i gavle og på 1. sal. Udvendige døre Yderdøren var ofte en kraftig, symmetrisk 2-fløjet fyldningsdør, muligvis med ruder i et par af fyldningerne, eller et smalt vindue over døren. Det typiske byhus i større stationsbyer er i 2 etager, senere med udnyttet tagetage. Disse huse er ofte rige på udsmykning i facaden, som minimum er der en flot gesims under taget. Typisk for denne periode er refendfugningen i stueetagen, der er med til at give huset monumentalitet og særlig værdighed. Er der butik i stueetagen, er vinduesarealet afstemt med vinduesrytmen i overetagen, som i eksemplet herover. Tage Husene fra denne periode har typisk tegltage, men ofte ses også skifertage. Vinduer Det typiske vindue er stadig flagvinduet, men ofte i den mere kunstfærdige udgave med underdelte rammer, krydssprosser, der giver de fine palævinduer. For ar få et større lysindtag kan dannebrodsvinduerne i visse rum trækkes sammen omkring søjler af granit og sandsten. Udvendige døre Yderdøren er ofte en præsentation af særlig smukt snedkerhåndværk med fyldninger, udskæringer og måske farvet glas. side 6 Brønderslev Kommune oktober 2004

7 Redegørelse Bygningstyper i Brønderslev ca ca Et andet typisk byhus fra stationsbyer og købstæder er også i 2 til 21 2 etager. Det mest markante ved denne type er de større vinduesformater i førstesalen. Tage Husene fra denne periode har typisk tegltage, men ofte ses nu også skifertage med hældninger omkring 35 grader. Vinduer Dannebrogsvinduer bruges stadig, men højformatvinduet suppleres med det næsten kvadratiske vindue, der enten kan laves som et 3-fløjet dannebrogsvindue eller som det såkaldte Frederiksbergvindue, hvor den vandrette post i midten er hævet cm. (billedet herunder.) Bemærk: Alle karme og rammer er lige brede. Med funktionalismen ændres byggestilen i retning af et mere enkelt og udekoreret udtryk. Al "pynt" udelades. Gesimsen under tagudhænget forsvinder. Altaner kommer ind som "hver mands eje", og vinduesarealerne vokser igen. Typisk for perioden er hjørnevinduet. Man bygger nu for den brede befolkning, der skal have "lys og luft" i boligerne. Tage Det ægte funkishus har fladt tag, men i de lokale håndværkerbearbejdninger bliver taget med lav hældning, og paptage og eternittage kommer i brug. Vinduer Det typiske vindue i denne periode har meget tynde poste og sprosser. Den fremherskende lodrette deling er 3-deling, og ved lange vinduer en 5-deling. Vindueshullerne skifter generelt til liggende formater, men rammerne er altid i højformat og ikke kvadratiske som det ses her i de nyere vinduer. I denne periode indføres tynde stålrammer, der dog i lokale udgaver er lavet i træ. Udvendige døre Yderdøren er ofte smukt snedkerhåndværk med fyldninger, udskæringer og måske ruder beskyttet af jerngitre. Udvendige døre Med funktionalismen indføres enkle, brede ståldøre med råglas til hoveddøre. Ofte i en kombination af brede og smalle profiler. Det er fra denne periode, de asymmetriske døre begynder at opstå, herunder døre med højt smalt "elevatorvindue" og runde vinduer mv. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 7

8 Redegørelse Bygningstyper i Brønderslev ca ca I modernismens tid byggedes flere steder nye forretningsejendomme uden boliger, men med butikslokaler i underetagen og kontorlokaler i overetagen. Ofte er der tale om elementbyggeri med betonfacader, der var banebrydende i denne periode. I disse huse skal overetagen "svæve" over jorden. Det viste eksempel er inspireret af eller har ligheder med arkitekt Arne Jacobsens Nationalbankbygning i København. Tage Bygninger fra denne periode har ofte flade tage og facaden alene tegner bygningens skyline. Vinduer Mange forskellige materialer anvendes til vinduer. Ofte ses aluminiumsvinduer, der må siges at høre hjemme i denne periode, anvendt i alle etager. Vinduerne er som regel helt uden vandrette poste og helt uden sprosser. Butiksvinduerne er store og ofte er hele underetagen én stor glasfacade. Den seneste byggeperiode har ideologisk set været præget af bevidstheden om de gamle købstadshuses kvaliteter og er i øvrigt styret af lokalplanlægning. Huse fra denne periode har ofte (igen) tegltage med 45 graders hældning og er opført i røde og senere i gule og rosa teglsten. Husene står atter på jorden. Tage Som nævnt er tegltage igen populære, og denne udvikling styrkes senere af eternittagenes holdbarhedskrise. Også røde betontagsten anvendes, og senest kommer de sortglaserede teglsten ind i byggeriet som det ypperste (dyreste), der kan fremvises. Vinduer Her ses vinduer ofte i kvadratformat eller som to sammensatte kvadratiske vinduer. Der anvendes ikke sprosseopdeling. Størrelsen på butiksvinduerne er beskedne og er atter afstemte med facaderne i overetagen. Udvendige døre De udvendige døre er ofte helt enkle som i funktionalismens byggeri. I underetagen ses ofte døre helt i glas (hærdet glas), så man får en fornemmelse af, at der slet ikke er nogen dør. Udvendige døre De udvendige døre i denne periode er ikke specielt bemærkelsesværdige, men hører ofte til det vinduessystem, der anvendes i resten af bygningen. side 8 Brønderslev Kommune oktober 2004

9 Redegørelse Bygningstyper i Brønderslev Særlige bygninger I Brønderslev findes en række bygninger, der udmærker sig ved at være særligt smukke, monumentale og detaljerede. Disse bygninger er ofte opført til formål som administration, handel og undervisning mv. Ofte er de bevidst bygget med sigte på at skabe respekt eller vise økonomisk soliditet og kunstnerisk og hånd-værksmæssig formåen. Selv om de i flere tilfælde ikke længere indeholder de oprindelige funktioner, er der stadig grund til at være opmærksom på disse markante bygninger og bevare dem med særlig omhu. De har ud over de arkitektoniske kvaliteter også kulturhistorisk fortælleværdi. Det er vigtigt at byen og dens borgere passer på de gamle klenodier og ikke svækker dem ved tilføjelse af mindre velovervejede eller modeprægede løsninger. I forbindelse med veligeholdelse og renovering kan man hente inspiration i den måde, hvorpå man behandler og omgås veteranbiler og antikviteter. Kan man bevare og renovere disse huse, vil det betyde, at byen med tiden får endnu mere sjæl og karakter. Det skaber respekt udadtil og indadtil og vil aldrig blive umoderne. I den fortsatte vedligeholdelse og renovering af disse betydende huse bør de oprindelige tegninger og konstruktioner lægges til grund for nye løsninger. Tilbagevenden til de oprindelige vinduesformater vil f.eks. få disse bygninger til atter at stå stærke og markante, som de var skabt og tænkt. Med disse smukke og fornemme huse vil Brønderslev fortsat kunne markere sig som en by, hvor man efter evne altid har bestræbt sig på at lave det bedste og føje nye "årringe" på den by, som man inderst inde holder af og gerne vil støtte og udvikle. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 9

10 Redegørelse Vejledende eksempler Eksempel på facadeudformning. Det øverste billede viser en forretning indrettet i et hus fra midten af forrige århundrede. Butikken i underetagen fremtræder med store vinduer, der helt afbryder murværket i facaden. Den overskærende effekt understreges yderligere af et skiltebånd og en fast baldakin i hele husets længde. Huset er et eksempel på et af de byhuse, der med tiden "har mistet jordforbindelsen". Butiksfacade fotograferet år 2000 Som farver er valgt komplementærfarver til de røde mursten, så der opnås optimal kontrast. Forslag til renovering/modernisering I tilfælde af ombygning og modernisering bør husets murede facader igen bringes i direkte kontakt med soklen. Skiltebåndet bør afløses af en mindre omfattende skiltning f. eks. i blændinger i tilknytning til vinduerne eller ved anvendelse af løse bogstaver. Alternativt forslag til renovering/modernisering Den faste baldakin kan afløses af 2-3 markiser eller af parasoller i tilknytning til udendørs udstilling. side 10 Brønderslev Kommune oktober 2004

11 Vejledende eksempler Hvis en bygning eller en ejendom indeholder flere butikker, bliver bygningens fremtoning bedst, når de enkelte butikker afstemmer deres skiltning indbyrdes. I eksemplet vist til højre indeholder ejendommen 3 butikker, der alle har valgt at skilte inden for de oprindelige vindueshuller. Det betyder, at det smukke hus kommer helt til sin ret, og at helheden bliver smukkere og mere harmonisk. Huset er samtidig et eksempel på velproportionerede og veltilpassede kviste. I Brønderslev kan der ses flere gode eksempler på, at store, dominerende lysbaldakiner og lyskassettebånd i de senere år er blevet afløst af moderne, enkle og smukke facader og skilte. Det kan tages som et fingerpeg om, at lokalplanen blot skal sikre, at den nye, positive udvikling fastholdes og følges af alle. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 11

12 Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning for området Regionplanlægningen I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt opfordres kommunerne til at fortsætte arbejdet med at forbedre den eksisterende boligmasse, herunder opholdsarealer, gader og pladser i byerne. Hovedbudskabet er genbrug og genoplivning af byområder. Brønderslev er egnscenter i Nordjyllands Amt, og skal som sådant være serviceby med privat og offentlig service for beboerne i det centrale Vendsyssel. Kommuneplanen Byrådets målsætning for den private service i Brønderslev er: - at Brønderslev by skal betjene hele egnen med overordnet offentlig og privat service, - at Brønderslev betjener lokalområdet Brønderslev med hensyn til almindelig privat og offentlig service. Det er et mål, at der skal være dagligvareforsyning inden for den enkelte bydel, - at styrke Brønderslev som egnscenter med flere private servicefunktioner, der kan betjene et opland strækkende sig ud over kommunegrænsen, samt - at koncentrere centerdannelsen for at opnå ét stærkt center i kommunen inden for hele den private servicesektor. Lokalplanen er i overensstemmelse med denne målsætning. Kommuneplanens Rammer for Lokalplanlægningen Denne lokalplan omfatter rammeområderne 1361 og 1371 samt del af rammeområderne og 1647 som vist på Kortbilag A på modstående side. Lokalplanen er helt eller delvist sammenfaldende med en række andre og ældre lokalplaner, der regulerer de traditionelle lokalplantemaer som bebyggelsesforhold, anvendelse og udstykning mv. For sådanne områder gælder både den gamle lokalplan og den nye, der alene supplerer eller uddyber med bestemmelser om facader, skilte og markiser. De omhandlede detailplaner er: Lokalplan Nr. B-8 Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan lokalplanforslag Lokalplan Lokalplan (Se Kortbilag B på side 15). (hele planen) (hele planen) (hele planen) (hele planen) (hele planen) (hele planen) (hele planen) (hele planen) (del af planen) (del af planen Hvis to lokalplaner fastsætter bestemmelser for samme forhold gælder den regel, at bestemmelserne i begge planer skal kunne overholdes. Da bestemmelserne i denne lokalplan er mere omfattende og detaljerede end i de gamle lokalplaner, vil det i praksis være sådan, at den nye lokalplan sætter reglerne for den nøjere udformning af facader, skilte og markiser. I en række af de gamle lokalplaner gives der mulighed for etablering af faste baldakiner med bygningsmyndighedens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette forhold er med denne nye lokalplan strammet op, så der fra nu af kun kan opsættes mindre, faste baldakiner i forbindelse med vindueshuller mv. Samtidig er størrelsen af skilte og markiser nu præciseret, så det er lettere for brugerne at få indtryk af mulighederne på dette område. I områder, hvor der ikke er udarbejdet karrélokalplan, gælder bestemmelserne i denne lokalplan sammen med rammebestemmelserne i kommuneplanen, typisk om anvendelse, bebyggelsesprocent, højde, max. etageantal mv. Lokalplanen medfører ikke tillæg til kommuneplanens rammedel Øvrige lokalplaner Denne lokalplan er en såkaldt temalokalplan, der kun regulerer bygningers facader, skilte og markiser mv. Vejledning "Facader, Skilte og Markiser" 2000 Den tidligere udsendte Vejledning om Facader, Skilte og Markiser er som nævnt indledningsvis stadig et vejlednings- og inspirationsmateriale, der skal fungere sideløbende med lokalplanen. side 12 Brønderslev Kommune oktober 2004

13 KORTBILAG A Udsnit af kommuneplanens rammekort Karre 33 Karre ,35 Karre 1 Karre Karre , ,1 Karre ,16 Karre Karre Lokalplan for skilte og facader i midtbyen Målestok 1:4.000 Signaturfortegnelse Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning 1371 Kommuneplanens ramme nr Karre-opdeling af ramme nr Lokalplanområde

14 Vejledning om ansøgning og byggesagsbehandling Råd og vejledning, ansøgning og godkendelse mv. Facadeændringer starter ofte med at lejeren eller ejeren ønsker at bygge om, opsætte skilte eller lignende. Det er en god idé at kontakte kommunen og få råd og vejledning, før projektet sættes i gang. Prøv at indhente oplysninger om husets historie, byggestil og evt. oprindelige udseende. Kommunens bygningsarkiv og det lokalhistoriske arkiv ligger måske inde med relevant og betydningsfuldt materiale. For at få byggetilladelse skal der udarbejdes et projektmateriale, herunder beskrivelse og tegninger, der både viser de nuværende forhold og de ønskede ændringer. Kontakt evt. en arkitekt eller en anden bygningskyndig. Der findes også håndværksmestre og skiltefirmaer, der kender indholdet af denne lokalplan og kommunens praksis på området. For at opfylde denne og de øvrige lokalplaner for midtbyen skal man være opmærksom på følgende: Se på hele facaden, også selv om kun en mindre del skal ændres. a) Projekt med ejerens godkendelse. b) Tegning og fotografi, der viser eksisterende forhold. c) Tegninger og beskrivelse af projektet med detaljer og oplysninger, der er nødvendige for vurdering af det ansøgte, herunder oplysninger om materialer og farver samt eventuelt konstruktive forhold. 2. Kommunens Tekniske Forvaltning vurderer ansøgningen i forhold til vejledningen og indkalder eventuelt til møde for yderligere afklaring. 3. Kommunen godkender projektet og giver tilladelse. 4. Arbejdet kan gå i gang. Der kan være forhold, som kommunen skal godkende undervejs. 5. Når arbejdet er færdigt, syner Kommunen det endelige resultat. Det er kommunens Tekniske Forvaltning, der står for rådgivningen og udsteder byggetilladelser. Til at rådgive sig i spørgsmål om facader, skilte og markiser i midtbyen har Brønderslev Byråd i 1995 nedsat en såkaldt "Midtbygruppe". Gruppen er sammensat af repræsentanter fra: Læg vægt på, at stueetagen og resten af huset "hænger sammen". Vær opmærksom på bygningsdetaljer eller udsmykninger, som måske er skjult under eksisterende skilte og beklædninger. Sørg for at nye skilte og markiser begrænses til det nødvendige, og at de respekterer husets hovedopdeling. Vær med til at understrege husets kvaliteter og stil. For at sikre en både grundig og hurtig sagsbehandling har Brønderslev Byråd vedtaget følgende retningslinier for godkendelse af ændringer af forretningsfacader og skiltning i midtbyen: 1. Ansøgning om godkendelse, som skal indsendes til kommunens Tekniske Forvaltning, bør omfatte: Handelsstandsforeningen Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter Grundejerforeningen Lejerorganisationen Hver af de nævnte organisationer udpeger 1 medlem til gruppen, lejerorganisationen er dog - indtil en egentlig lejerorganisation er etableret i byen - repræsenteret ved et medlem af Boligforeningen PM og et medlem fra Andelsboligforeningen Fredensbo. Gruppen kan forelægges sager af byæstetisk karakter. I tvivlsspørgsmål eller i sager, hvor der f.eks. ansøges om dispensation fra lokalplanens bestemmelser, vil Teknisk Forvaltning kunne forelægge sagen for Midtbygruppen til udtalelse. side 14 Brønderslev Kommune oktober 2004

15 GODSBANEGADE CHRISTIANSGADE KORTBILAG B Øvrige lokalplaner for området VESTERGÅRDSGADE GRAVENSGADE NY RÅDHUSPLADS GRØNNEGADE B-8 JACOBS PLADS REBSLAGERSTIEN DANNEVANG NR BANEGÅRDSPLADSEN NØRREGADE GL.RÅDHUSPLADS GRAVENSGADE STOKBROGADE FORTUNAVEJ DYBETSGADE B-11 NY BANEGÅRDSGADE VESTERGADE SØNDERGADE GASVÆRKSVEJ TRIANGLEN EJNAR MIKKELSENS VEJ ALGADE NY TORV JERNPLADSEN EJNAR MIKKELSENS VEJ AMDRUPVEJ SPINDERGÅRDEN ØSTERGADE NYGADE RÅDHUSGADE PEDER MØLLERS PLADS MEJLSTEDGADE ALBANI PLADS ALGADE SLAGTERIGADE PASSAGEN BREDGADE TORVEGADE TORVET GRØNNEGANGEN MEJERIGADE TYGELSGADE DANNEBROGSGADE P N JENSENS PLADS TVÆRGADE GRØNNEGADE SKOLEGADE KROGENSGADE KROGENSGADE SMALBYVEJ K ROSENVÆNG KROGENSGADE ANNEKSGAD SIGENSVEJ FYNSGADE ØSTERGADE Lokalplan for skilte og facader i midtbyen Målestok 1:4.000 Signaturfortegnelse R KÆRVEJ ALGADE SIGENS Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Eksisterende lokalplaner Lokalplanforslag Eksisterende byplanvedtægt Lokalplanområde

16 Lokalplan Planbestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lov nr. 388 af 6. juni 1991, jfr. lovbkg. nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Tekst i kursiv er vejledningstekst og har til formål at forklare og uddybe lokalplanbestemmelserne. Tekst i kursiv er som følge heraf ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende, medmindre de har hjemmel i anden gældende lovgivning. 1 Lokalplanens formål - at sikre smukke og harmoniske byrum og bebyggelser i Brønderslev midtby, - at sikre en udvikling, hvor karakteristiske bygninger bevares i det nuværende formsprog og hvor senere ændringer så vidt muligt tilbagefører bygningen i retning af det oprindelige udseende, - at sikre en udvikling, hvor nye bygninger og større ombygninger tilpasses rytmen og formsproget i den gade, de opføres i, og tilpasses nabobebyggelserne, - at sikre en harmonisk og ikke-dominerende skiltning i lokalplanområdet, - at fremme en udvikling, hvor de enkelte bygningers facader fremstår som en helhed, - at sikre en passende udformning af ubebyggede arealer, der er beliggende i tilknytning til gader og byrum, Lokalplanen skal bruges til at styrke og fortsætte den positive udvikling i byomdannelsen, som både private og det offentlige har bidraget til gennem de senere år. 3as, 3av, 3au, 3az, 3bq, 3du, 3cl, 3eh, 3ep, 3et, 3gz, 3gæ, 3hb, 3ki, 3kq, 4g, 4f, 4k, 4l, 4n, 4o, 4u, 4æ, 4ai, 4ar, 4aq, 4do, 4en, 4ck, 4cl, 4dm, 4dl, 5g, 5i, 5k, 5o, 5u, 5x, 5al, 5ad, 5hs, 5ht, 5hu, 5hv, 13e, 13m, 13ah, 13ai, 13bs, 13cl, 13cp, 20fu, 20ae, 20fx, 20h, 20i, 20o, 20p, 20af, 20m, 20t, 20ag, 20bv, 20fy, 20bx, 20dn, 20dk, 23bf, 23bb, 23ar, 23be, 23æ, 23aæ, 23g, 23t, 23fb, 45c, 56g, 56h,, 73g, 73h, 73i, 73k, 73t, 73r, 73x, 73ag, 73ak, 73al, 73cf, 81b, 81c, 91, 99a, 99f, 99g, 99h, 99i, 99æ, 105a, 105b, 133, 138a, 138b, 138c, 154 og vejareal: k, m, p, q, v, fy, fz, bo, bf, gq, ds, fæ, cz, fv, gf, gk, gn, go, samt del af vejareal cd, cy, cø, fn, gi, i, r, u alle af V. Brønderslev, Brønderslev Jorder, samt alle parceller, der efter den 1. januar 2003 udstykkes fra ejendomme inden for lokal-planens område Lokalplanens område er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse Som temalokalplan træffer lokalplanen ikke særskilte bestemmelser om områdets anvendelse. Bestemmelser om bygningers anvendelse i midtbyen findes i kommuneplanrammerne og i de lokalplaner, der stadig er gældende for de enkelte områder inden for denne lokalplanens område. 4 Godkendelse 4.01 Alle væsentlige ændringer af facader, skilte, baldakiner og markiser skal godkendes af Teknisk Forvaltning. Alle facader mod veje og pladser er registreret ved fotografering primo Denne registrering bliver placeret som digitalt bilag på Brønderslev Kommunes hjemmeside. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.01 Lokalplanens område afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1 og nr. 2 og omfatter følgende matrikelnumre: 3k, 3o, 3s, 3t, 3v, 3y, 3æ, 3ø, 3ad, 3ai, 3ao, 4.02 En ejer har altid ret til at opretholde en bygnings nuværende udseende. Det er også tilladt at vedligeholde eksisterende lovlige konstruktioner. Det er eksempelvis lovligt at istandsætte en dør eller et vindue, og det er lovligt at vedligeholde bygningsoverflader. side 16 Brønderslev Kommune oktober 2004

17 Bestemmelsen betyder også, at bygninger, der er istandsat efter lokalplanens bestemmelser og formål, altid vil kunne vedligeholdes uden krav om ændringer Ved ændringer skal bygningens facader, skilte, døre og vinduer tilpasses bygningens oprindelige arkitektur og formsprog. Hvis en ansøger og Teknisk Forvaltning ikke umiddelbart kan blive enige om den fremtidige udformning, kan bygningen vedligeholdes som den er. Ved sager, hvor der ikke umiddelbart kan opnås enighed, kan sagen forelægges "Midtbygruppen" til udtalelse. 5 Bebyggelsens ydre fremtræden 5.01 Ved nybyggeri og ved til- og ombygninger (bygningers genopførelse efter brand eller ved ønske om totalsanering) skal bygningens længde og dybde tilpasses de øvrige bygninger i gaden, også hvis bygningen strækker sig over flere grunde. (Fig. 1 og 2). Generelt gælder i de eksisterende lokalplaner og i kommuneplanrammerne, at facadelængden ikke må overstige 20 m. En bygning, der opføres med større facadelængde end 20 m, skal arkitektonisk brydes op i kortere afsnit, enten ved egentlig opdeling eller ved skift i facadeudtryk, materialevalg mv Ved nybyggeri, til- og ombygninger skal bygningshøjder og facadeudtryk tilpasses nabobygningerne og de øvrige bygninger i gaden. (Fig. 3 og 4). Figur 1 Ny bebyggelse skal placeres i eksisterende gadelinie og med en husdybde, der tilpasse sig til nabobebyggelsen. Figur 3 Karakteristiske facadelinier skal videreføres Figur 2 Facaden på den enkelte ejendom skal markere sig som enkelthus, afstemt med gadebilledet som helhed. Enkelthusenes proportioner og facadeudtryk skal bidrage til en god facaderytme. Figur 4 Enkelthusenes proportioner og facadeudtryk skal bidrage til en god facaderytme. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 17

18 Lokalplan Planbestemmelser 6 Tage Bestemmelsen skal sikre harmoni i gadebilledet. Hvis et meget lavt hus mellem to højere huse ønskes ombygget eller erstattet af en ny bygning, vil nabobygningerne og gaden som helhed sætte normen for, hvor højt det nye hus kan blive. Bestemmelserne tilsigter ikke, at nye huse skal laves som "gamle" købstadshuse med dannebrogsvinduer eller bondehusvinduer o.lign. Nye huse skal fremstå som repræsentanter for den tid, de er opført i, men med respekt for stationsbyens traditionelle byggestil. Det må anbefales at kontakte Teknisk Forvaltning inden evt. skitsering af ny bebyggelse igangsættes for at få fastlagt rammen for den fremtidige bebyggelse i området Tagformen skal tilpasses husets arkitektur og den oprindelige udformning Nuværende tagdækningsmaterialer kan fortsat anvendes, udskiftes eller vedligeholdes Ny tagbeklædning på eksisterende forhuse skal være et af følgende materialer: Vingetegl, betontagsten, skifer, zink eller kobber. Bestemmelsen betyder, at stålpladetage, herunder stålplader, der er udformet så de skal ligne teglsten mv., ikke kan anvendes på forhuse Ny tagbeklædning på nye forhuse skal være et af følgende materialer: Vingetegl, betontagsten, eternitskifer, naturskifer, zink eller kobber Til gadesiden må der ikke etableres åbne tagterrasser og store glaspartier i tagfladen, herunder store, glasoverdækkede tagterrasser. Bestemmelsen vedrører facader mod gader og pladser og udelukker ikke, at der efter konkret vurdering vil kunne tillades tagterrasser mv. mod gårdsiden. 7 Kviste 7.01 Oprindelige kviste, herunder frontkviste skal bevares og vedligeholdes og om nødvendigt rekonstrueres Nye kviste skal udføres i materialer, der passer til husets alder, karakter og øvrige materialer. Kvistens flunker (sider) skal fremstå glatte og slanke og må ikke beklædes med træ. Isoleringskravene i dag resulterer let i, at kviste bliver meget brede i fronten. Dette kan i nogen grad modvirkes ved at anbringe vinduer i en fals i enden af flunkerne, så den synlige tykkelse reduceres. Flunker bør udføres i zink eller aluminium Udhæng på kviste skal begrænses til gesimsløsninger og må ikke overstige 20 cm målt vandret. Kviste bør laves som "lette konstruktioner" med mindre taghældning end hovedhuset og gerne med andre tagmaterialer som zink eller kobber. Der må ikke oplægges stålpladetage, hverken som blanke overflader eller som granulatbehandlede plader, der skal ligne tegl eller andre materialer Tagrender skal være synlige og udført af zink eller kobber Tagvinduer til gadesiden skal begrænses i størrelse. Større lysindtag i tagfladen og etablering af redningsåbninger skal så vidt muligt ske ved etablering af kviste. side 18 Brønderslev Kommune oktober 2004

19 7.04 Kviste må ikke gives en bredde over 2 m, og den samlede længde af kviste i en tagflade må ikke overstige halvdelen af tagets længde Kviste må endvidere udføres med tag og sider af glas. Der kan ofte opnås en god lysvirkning i en bolig i tagetagen ved at udføre flere mindre kviste helt i glas. Løsningen kan også anbefales i stedet for de traditionelle "Veluxvinduer". (Se eksempel på side 18) 8 Facader 8.01 Facader på eksisterende bygninger, herunder bevaringsværdige bygninger skal vedligeholdes og bevares i deres oprindelige udseende og karakter Ved ønske om ændringer i facader, der ikke fremstår som oprindelige, skal muligheden for historisk korrekt tilbageføring undersøges og om muligt danne grundlag for ændringen Er en historisk tilbageføring ikke mulig eller ikke ønskelig skal en moderne udformning, der respekterer husets oprindelige arkitektur og tyngde, vælges. Er et hus eksempelvis omdannet til butik i en senere fase af husets historie, er det måske ikke muligt at tilbageføre huset, hvis det fortsat skal anvendes til butiksformål. I sådanne tilfælde skal der søges en moderne løsning, forstået på den måde, at store vinduespartier, der helt eller delvist fjerner facaden i underetagen, skal reduceres, så der opnås en løsning med piller af en passende bredde, så facadens tyngde igen bliver størst i stueetagen, og så bygningen igen opfattes som stående på jorden Facaden skal være en helhed både vandret og lodret og skal visuelt signalere, at bygningen står på jorden. Bestemmelsen har især betydning for de ejendomme, hvor facaden i underetagen på et tidspunkt er fjernet helt eller delvist. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på nyere huse opført i modernistisk stil ( ). Disse huse er ofte tegnet til at "svæve" eller blive båret på tynde søjler i underetagen, og dette formsprog skal ikke ændres Forretningsfacader må ikke strække sig ud over forretningens egen del af facaden, hverken vandret eller lodret (undtagelse for udhængsskilte). 9 Døre 9.01 Gamle og oprindelige døre i facader mod gaden skal bevares eller rekonstrueres. De gamle symmetriske døre vil med nutidens teknologi kunne laves som tætte, sikre og velisolerede yderdøre. De er smukke, de klæder de gamle huse, og de løser stort set alle de opgaver, en dør skal klare - også i dag. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 19

20 Lokalplan Planbestemmelser 10 Vinduer og butiksvinduer Vinduer i ældre bygninger skal tilpasses de oprindelige vindueshuller mht. størrelse, udformning og opdeling. Vinduer skal altid udformes i overensstemmelse med husets alder og arkitektur. (Se vejledningen side 6-8) I vinduer må ikke isættes tonede ruder, blyindfattede ruder eller buet glas. Bestemmelsen udelukker ikke, at der i indvendige forsatsrammer f.eks. monteres blyindfattede ruder Nye vinduer, der erstatter oprindelige vinduer skal udføres i samme proportioner, opdelinger og med samme opluk, som de oprindelige vinduer. Der er ikke begrænsninger i materialevalg. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at husets særpræg og arkitektur bevares. Dette gøres bedst ved at anvende samme materialer som de oprindeligt anvendte. Men nye vinduesprodukter f.eks. med en kombination af træ indvendigt og aluminium udvendigt er set udført, så de fremtræder med samme proportioner og stoflighed som de gamle vinduer. Dette gælder specielt ved de såkaldte palævinduer og ved dannebrogsvinduer, hvor alu-miniumsvinduer bedre løser opgaven med at efterligne de gamle vinduer med kitfals og enkeltglas end tilsvarende vinduer i træ med glaslister og termoruder. Vinduer af plast, glasfiber og evt. kulfibre er også tilladt, hvis de udføres efter samme konstruktive principper som de gamle trævinduer. Det afgørende for Byrådet er ikke, hvilket materiale, der anvendes, men om resultatet bevarer og respekterer husets alder og arkitektur. Specielt er det vigtigt, at nye vinduer ikke udføres med bredere rammer i oplukkelige felter. Som hovedregel skal nye vinduer i ældre bygninger være oplukkelige og sidehængte. Top- og bundhængte vinduer eller sidehængte vinduer, hvor hele vinduesfladen åbnes på en gang opfylder ikke bestemmelsen Vindueshuller, der tilmures, skal fortsat være markerede i facaden som tilbageliggende blændinger. Tilmuring skal ske som tilbageliggende blænding, typisk 2-5 cm. Feltet kan udføres i blank mur eller som pudset felt og kan evt. anvendes til skiltning. (Se eksemplet herover) Vindueshuller må ikke tilmures med farvede glasbyggesten Butiksvinduer skal udformes således, at bygningen fremstår som en helhed fra sokkel til tagryg Butiksvinduer i et hus fra begyndelsen af tallet vil typisk skulle være mindre i omfang og lavere end tilsvarende vinduer i et hus fra midten af samme århundrede. Det vil være et godt udgangspunkt at søge at forlænge mellemrummene mellem vinduerne i 1. salen til ubrudt kontakt med soklen. Giver dette for smalle vinduer kan pillerne (mellemrummet mellem vinduerne) godt udføres lidt smallere i underetagen. Men huset skal ende med at genvinde jordforbindelsen. side 20 Brønderslev Kommune oktober 2004

21 11 Tekniske installationer Kabelføringer på facaden skal så vidt muligt undgås. I tilfælde hvor kabelføringer ikke kan undgås, skal føringer foretages så lidt synlige som muligt. Dette kan eksempelvis ske ved at følge kanten af søjler og gesimser og i øvrigt søge at gennembryde ydermuren så hurtigt som muligt over soklen og foretage installationen indvendigt Paraboler og antenner må ikke opsættes på facader, gavle eller tage, så der er synlige fra offentlige gader og veje Elskabe, teleskabe og antenneskabe skal placeres så skånsomt som muligt i forhold til facader og i respekt for disse. Skabene skal udføres i et afstemt eller ensartet design og materiale Butiksvinduer, der er fuldt synlige fra gader og pladser, må ikke blændes af, ligesom vinduer ikke må påklistres store streamers indvendigt eller udvendigt, så det får karakter af en delvis afblænding. Bestemmelsen gælder også for solcentre, liberale erhverv o.lign., der indrettes i butikslokaler. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kortvarigt i forbindelse med udsalg eller forbigående kampagner kan foretages en delvis afblænding af et eller flere butiksvinduer Vinduer i nye bygninger skal udformes efter tidens teknologi og i et nutidigt formsprog. Vinduer udført i aluminium skal overfladebehandles og gives en farve. Vinduer af aluminium skal således være malede, pulverlakerede eller mørkeloxerede (ikke i sølvfarve). Der findes designsystemer til samordnede eltavle- og kabelsystemer, Det anbefales at lægge et sådant system til grund for opsætning af fremtidige kabelskabe. Ved opsætning af nye skabe skal disse så vidt muligt samles ved eller opsættes tæt på eksisterende skabe. Undgå at dække bygningsdetaljer og undgå at sætte skabe hen over opdelinger i facader Ventilationsanlæg, klimaanlæg, kompressorer og større rør til aftræk og lignende må ikke opsættes på facader og tage, så de er synlige fra offentlige gader og pladser. 12 Belysning Belysning på boligejendommes facader skal begrænses til en oplysning af port eller hovedindgang. Det vil ikke være tilpasning til omgivelserne at sætte eksempelvis dannebrogsvinduer i et helt nyt hus fra det 21. århundrede Placering af belysning i forbindelse med butikker og virksomheder skal godkendes i hvert enkelt tilfælde Belysning skal være i harmoni med byrummet eller gaderummet og må ikke virke blændende. oktober 2003 Brønderslev Kommune side 21

22 Lokalplan Planbestemmelser 13 Bygningsdetaljer og udsmykning Bygningsdetaljer og udsmykning, figurer mv. skal vedligeholdes, bevares og i givet fald rekonstrueres. Bestemmelsen tilsigter at fastholde de små kulturspor og sikre dem mod fjernelse eller forfald. 14 Farver En facade skal farvemæssigt virke som en helhed fra skorsten til sokkel. Farver på en facade skal dels tilpasses den enkelte bygning, dels gadebilledet. Facadefarver skal vælges ud fra målet om at opnå en god og harmonisk helhedsvirkning og ikke ud fra målet om at skabe opmærksomhed. Derfor skal malede farver afstemmes med eventuelle farver på mursten, tagmaterialer og vinduesfarver mv Kraftige farver og rene farver må ikke benyttes som facadefarver. Ved at benytte pastelfarver dannet af jordfarver (som de tidligere kalkfarver) er der større sandsynlighed for at skabe afdæmpede og harmoniske løsninger, som andre vil kunne spille op til Mindre bygningsdele som dørplader, karme og rammer i vinduer og døre må gives stærke og mættede farver. Facadeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades så meget luft omkring skiltningen, at man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. De ældste huse i Brønderslev er fra en tid, hvor man skiltede forholdsvis afgrænset og diskret, direkte på facaden. Nye skilte skal derfor udføres i samme afdæmpede stil og skal opdeles i harmoni med bygningens opdeling Al skiltning skal tillige tilpasses områdets karakter. Hvis skiltningen i et område allerede overvejende består af bogstaver monteret på mur eller af udhængsskilte er disse skilteformer normdannende for området. Som område regnes den gade eller det byrum, som bygningen kan ses i og fra. I gågader og sivegader er behovet for skiltning anderledes end langs veje med større og hurtigere trafik Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige, og ingen skiltning må dominere en bygning Skiltning skal med undtagelse af fritstående skilte placeres i umiddelbar forbindelse med butikkens vinduer og døre og skal begrænses til den etage, som butikken er indrettet i Udformning og placering af skilte på samme facade, men for forskellige butikker, skal sam- Der vil ofte kunne opnås en god helhedsvirkning ved at vælge en grundfarve som i koncentreret udgave benyttes til mindre bygningsdetaljer og som i udtonet/lysnet form benyttes til større flader. 15 Skilte For alle skiltetyper gælder: Skiltning skal tilpasses bygningens arkitektur, hovedopdeling, størrelse, farve og øvrige skiltning herunder skiltning på nabobygninger. side 22 Brønderslev Kommune oktober 2004

23 ordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Billedet på forrige side: Eksempel på samordnet holdning til skiltning for 3 forskellige butikker i samme ejendom Skiltning må ikke dække over bygningsdetaljer eller strækkes hen over søjler, pilastre, spejle mv. enkeltbogstaver. Bortset fra perioder med udsalg mv. må der ikke opsættes streamers eller sammenhængende, uigennemsigtige folier på glassets ind- og udvendige sider. Skiltetekst og større streamers i forbindelse med udsalg og kortvarige kampagner, der ikke afløser hinanden kontinuerligt, er tilladt Udhængsskilte må ikke overstige 0,5 m 2 i størrelse og fremspringet i forhold til facaden må ikke overstige 1,25 m eller 1 m fra evt. fortovskant. Overkanten på skiltet må som hovedregel ikke overstige en linie gennem underkanten i vinduerne i overetagen. Herover: Uheldigt eksempel, der viser, hvordan skiltning ikke skal udføres Effektfarver, fluoriserende eller selvlysende farver må kun anvendes i begrænset omfang For skiltning på facader gælder følgende: skiltning må udføres som enkeltbogstaver monteret på facaden, eller som løse bogstaver eller som skrift malet direkte på facaden, eller Størrelsen på skilte med symboler og på gennembrudte skilte regnes som arealet af den figur, der dannes af en linie i omkredsen af skiltet. I særlige tilfælde kan udstrækningen af brandveje mv. eller hensynet til snerydning med maskiner betyde, at udhængsskiltes fremspring skal begrænses eller at højden over jorden skal overholde et bestemt mål Udhængsskiltet skal placeres indenfor leje-målets facade, og må ikke kunne være til gene for nabobutikkens udhængsskilt eller muligheden for at nabobutikken også kan anbringe et ud- som afgrænsede plader, der monteres over butiksvinduer eller på søjler mellem vinduer og indgangsdøre, eller som malede og indrammede glasplader i samme teknik som oprindelig var udbredt i købstadsområder. Længden på teksten eller pladen skal af passes i forhold til søjler, vindueshuller, porte og døre. Gennemgående betyder bestemmelserne, at skiltning ikke må dække hele facaden, men skal efterlade passende luft til, at man dels kan se, den mur, de sidder på, dels kan se, at huset har kontakt til jorden Skiltetekst på butiksruder må kun udføres med oktober 2003 Brønderslev Kommune side 23

24 Lokalplan Planbestemmelser hængsskilt. Det vil være en god hovedregel, at udhængsskilte placeres over indgangen til butikken eller midt på butiksfacaden. På denne måde vil nabogener bedst kunne undgås. Udhængsskilte må ikke anbringes så tæt på naboskel, at der ikke kan opsættes et tilsvarende skilt til markering af nabobutikken Flag, vimpler og bannere må ikke anbringes på bygninger i lokalplanområdet eller på butiksfacader. Flag på snore, der går tværs over gaderum er ligeledes ikke tilladt. Vimpler, "gågadeflag" o.lign. er ikke tilladt. Undtaget fra bestemmelsen er lottoflag, iskageflag og andre mindre flag, der samtidig signalerer, at butikken er åben eller at avisen er kommet mv Lysskilte skal etableres som enkeltbogstaver med bagudrettet lys ind på facaden (koronalys) eller som spotbelyste skilteflader. Lysskilte må max. gives en afstand til facaden på 10 cm. 16 Tyverisikring Udformning af gitre og lignende med henblik på sikring mod indbrud skal respektere forretningens facade og må ikke lukke for indblik efter lukketid. Tyverisikring bør gives en mørk farve (mørkegrå) for ikke at blive for iøjnefaldende bag ruderne Opstilling af pullerter og større rambukværn foran butiksfacader er ikke tilladt. Sådanne foranstaltninger vil heller ikke kunne godkendes på evt. private arealer ud til gaden. 17 Baldakiner, halvtage og markiser Nye, faste baldakiner skal på samme måde som skilte begrænses i størrelse og omfang, og skal i princippet begrænses til vindueshuller og døre. Mindre baldakiner f.eks. i zink og kobber kan godkendes, hvis de ikke visuelt skærer facaden over. (Se eksempel herunder) Lysarmaturkasser, lyskakler og lignende kan som udgangspunkt ikke opsættes. I forbindelse med vedligeholdelse af sådanne anlæg vil ændringer, der har til hensigt at nedbringe lysudbredelsen, kunne godkendes. Det vil være tilladt at vedligeholde en lysarmaturkasse f.eks. som følge af hærværk og stormskader mv. Der må dog ikke ske ændringer i tekster og farver. Lysgiverne kan ombygges med henblik på at reducere energifrobruget Skiltning med neonskrift (neonrør) er tilladt, hvis størrelsen og lysudbredelsen er begrænset. Store og meget dominerende neonskilte kan ikke godkendes. Såfremt en afdæmpet og begrænset skiltning, der følger retningslinierne for øvrig skiltning, ønskes udført i neonteknik, er en sådan velkommen Nye halvtage må ikke opsættes til gadesiden. Bestemmelsen er ikke til hinder for fortsat vedligeholdelse af eksisterende halvtage og større baldakiner. Skal den bærende konstruktion fornyes, skal baldakinen eller halvtaget dog fjernes Markiser skal udformes i overensstemmelse med facadens hovedopdeling og skal tilpasses bygningens vindues- og dørformater, og forkanten må max. gives en højde på 20 cm. side 24 Brønderslev Kommune oktober 2004