Delprojekt Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse."

Transkript

1 GAU 2008 Projekt, Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Delprojekt Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse. Indledning. Gartnerierne har altid været dygtige til at tilpasse sig den energimæssige situation og hurtigt omstillet sin energiforsyning til det den mest lønsomme. Det har medført at nogle gartnerier har anlæg der kan fyre med mere end 3 af de fossile brændselstyper. For gartnerierne er et sikkert og stabilt energiforsyningssystem er en af de vigtigste forudsætninger for en planteproduktion. Kan der udvikles andre energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi og bedre udnyttelse af de energistrømme der er i væksthuset og kan de opfylde sikkerhedskravene. Vil sådanne systemer hurtigt finde vej til væksthusgartnerierne. Over de sidste 10 år er energiforbruget til opvarmning faldet med over 20 %, til et gennemsnitligt energiforbrug på ca. 450 kw pr m² for et standard år og for et velholdt væksthusareal med potteplanter. El forbruget er i gennemsnit opgivet til 96 kwh pr m² pr år for væksthusareal installeret med vækstlys. For væksthusarealer uden vækstlys er tallet 8 til 20 kwh pr m² pr år. Tallene dækker over store variationer fra gartneri til gartneri. Nøgletallene er hentet fra den energidatabase, som GartneriRådgivningen har opbygget på baggrund af erhvervets Brancheaftaler med Energistyrelsen, om gennemførelse af energieffektive tiltag i væksthusarealerne. Med de energieffektiviseringer der allerede er gennemført bliver det vanskeligt med de nuværende tekniske løsninger, at reducere energiforbruget med mere end %. Det betyder at energiforbrug til opvarmning for et gartneri med høj teknisk stade og udvidet klimastyring vil ligge på 300 til 350 kwh pr m² pr år for et standard år. For yderligere at reducere den fossile andel af energiforbruget til opvarmning, er det nødvendigt, at se på mulighederne for udnyttelse af alternative energikilder som sol, vind m.m. Kendetegnet for alternative energikilder er, at de er vanskelige at kontrollere og at de ikke altid er der når der er behov for energien. Det gælder ligeledes, at kapaciteten og effektiviteten øges betydelig hvis det er mulig at lagre denne energi til tidspunkter hvor der er energibehov. Det vil kræve helt nye energiforsyningssystemer, hvor der skal udvikles systemer til energiekstraktion, opretholdelse af væksthusklimaet og energilagring. Alternative energiforsyningssystemer. Af de alternative energikilder der er til rådighed er udnyttelse solenergien den mest nærliggende væksthuse som i sig selv er fortræffelig solfanger. Beregninger baseret på

2 referenceåret DRY har vist, at indstrålingen i væksthuset gennem en klimaskærm bestående af lag 4 mm glas ligger på ca.850 kwh pr m² pr år, eller over dobbelt så meget energi som væksthuset bruger til opvarmning. Ved at ekstraherer halvdelen af den indkommende energi, gemme det og genbruge energien når der er behov for opvarmning, vil det være mulig rent teoretisk, at opvarme væksthusarealet uden brug af fossile brændsler. Dækningsgraden afhænger af det dimensionerende varmetab og den effekt det alternative energiforsyningssystem er dimensioneret efter. Solstrålingen er en umådelig energikilde der bør have meget mere fokus, helt generelt er den energimængde fra solen, der om året rammer jordens overflade mere end gange større end den samlede menneskeskabte energiomsætning. Endnu er vi ikke særlige gode til at udnytte denne energi. Almindelige solfangeranlæg er ikke taget med her, men kunne indgå i overvejelserne, som et supplement til den alternative energiforsyning. Væksthusets varmeanlæg dimensioneres efter et varmebehov på 320 W pr m² væksthusareal pr år, med en temperaturdifferens på 30 C. Ved dimensionering af kedelanlæg og varmeflader kan der tages hensyn til ændring i det dimensionerende varmetab som følge af mere isolerende dækkematerialerne, gardinanlæg samt størrelsen af vækstlys installationen. Opvarmningen af væksthuset sker via varmeflader bestående af 5/4 rør og placeret i top, sider og under bordene i væksthuset. Styring og regulering af væksthusklimaet sker i dag ved opvarmning via varmefladerne, er der for høj luftfugtighed eller for høj temperatur, ventileres der gennem vinduesarealerne i tagfladen. Varmeekstraktion. For at udnytte overskudsenergien fra solindstrålingen og gøre væksthuset energineutralt, er det nødvendige at udvikle et helt nyt energiforsyningssystem der indeholder energiekstraktion, energilagring og genbrug af energi. Der eksisterer andre alternative energiforsyninger, alle disse energiforsyninger kan i princippet bruges enkeltvis eller i kombination, det afhænger af forsyningssikkerhed, investeringer og driftsomkostninger. Væksthuset er som nævnt en fortræffelig solfanger, det er derfor mest nærliggende at undersøge om solenergien, er den alternative energiforsyning der har det største potentiale i forhold til væksthusarealer. Nedenstående kurve viser den månedlige indstrålingensum på vandret for reference året DRY, de to andre kurver viser det månedlige varmeforbrug pr m² væksthusareal i et standard år (DRY). Den blå kurve (gns. Vtab) viser det månedlige varmeforbrug pr m² væksthusareal for et årligt varmeforbrug på 545 kwh pr m². Den grønne kurve (nyt Vtab) viser det månedlige varmeforbrug pr m³ væksthusareal for velisolerede væksthuse med et årligt varmeforbrug på 350 kwh pr m².

3 Figur 1. Kurverne viser den månedlige indstråling på vandret og det månedlige energiforbrug for en gennemsnits- og en velisoleret væksthuskvadratmeter. Kurverne viser et stort potentiale for ekstraktion af solenergien i væksthusarealer, den indstrålede energimængde er 2 til 3 gange større en den varmemængde der er krævet til opvarmning af væksthusarealet. For at kunne udnytte den viste energimængde, skal der designes et system der kan trække energi ud af væksthuset, lagre den og gemme den til der er et energibehov. Grundvandskøling. For at ekstraherer overskudsvarmen fra væksthusarealerne er det nødvendigt med en eller anden form for kølemedie. I bygninger og industriprocesser har man siden 1996 brugt grundvand som kølemedie. Principperne bag grundvandskøleanlæg er ganske enkel og kan beskrives to boringer og en varmeveksler. Fra den ene boring pumpes det 9 C kolde vand op til varmeveksleren, hvor der veksles med det varme vand fra væksthuset, derefter reinjekseres det opvarmede grundvand via den anden boring til et undergrundsmagasin, grundvandet cirkuleres i sit helt eget lukkede system. Køleanlæggets kapacitet afhænger helt undergrundens geologiske sammensætning og den vandmængde der kan pumpes op. Erfaringerne fra de etablerede grundvandsanlæg viser, at undergrunden i store dele af Danmark er velegnede til etablering af nævnte anlæg. Erfaringerne viser også, at det varme vand reinjekseres holder sin højere temperatur over lang tid. Temperaturen falder ca. 1 C i løbet af 2 til 3 måneder. Det således, muligt gemme f.eks. overskudsvarmen fra væksthusarealerne fra sommer til vinter i undergrundsmagasinerne. Når der skal bruges varme vendes vandstrømmen og det varmevand pumpes op og via en varmepumpe opvarmes vandet 50 til 70 C Nedenstående figur viser princippet ved ekstraktion af varme i væksthuset ved det kolde grundvand og gemme den ekstraherede varme i grundvandsmagasinet. Det er ikke lige til at få tilladelse til at borer i undergrunden. En ny bekendtgørelse har banet vejen Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Der er ligeledes åbnet mulighed for, at søge om dispensation til at hæve grundvandstemperaturen til 30 C.

4 Figur 2. Principperne for et grundvandsanlæg med ekstraktion of overskudsvarmen og lagre den i undergrunden Køling og ekstraktionssystemer. I Holland arbejdes der med lignende projekter det lukkede og det semilukkede væksthus hvor det primære var at afkøle væksthuset og gemme den udtrukne energi i undergrunden. Til afkøling af væksthusene anvender hollænderne standard ventilations- og køleenheder eller de opbyggede specialenheder tilpasset væksthusmodulet. Nedenstående billeder viser eksempler på nogle af de ventilationsenheder der anvendes i hollandske væksthuse. Ventilationsenhederne har en køleeffekt op til 200 W/m ² og der regnes med en luftcirkulation på op til 15 gange i timen. I grøntsags gartnerier anvendes et lidt andet system her placeres der ventilationsposer til indblæsning under dyrkningsrenderne og der trækkes luft i gavlene. Nedenstående viser eksempler på ventilationsenheder der anvendes i Holland til køling af væksthusarealerne

5 Figur 3. Ventilations anlæg med køle- og varmeflade til placering under dyrkningsbordene. Figur 4. Standard køle/varmeunit til ophængning under tagfladen.

6 Figur 5. Speciel designet ventilationsunit med køle- og varmeflader til montering mellem væksthusets søjlerækker. Figur 6. Posekøling specielt designet til tomat og agurkproduktion.

7 Ekstraktionsanlæg. I projektet Intelligent Energihåndtering er designet et andet princip, hvor energiekstraktion har højeste prioritet. I projektet arbejdes der med et centralt ventilationsanlæg, hvis eneste funktion er at ekstrahere så meget indstrålingsenergi som muligt, ved at placere indtaget over skyggegardinerne tage den opvarmede luft (35 til 55 C) fører den over kølefladen (ca. 10 C) og blæse den afkølede luft (16 til 24 C) ud under bordene. Figur 7. Principskitse for ekstraktions anlæg. Ekstraktionsanlægget beregnes efter et luftskifte på min. 1,5 gang i timen. Ved valg af skyggeanlæg er det en fordel, at skyggeanlægget har en meget lille skyggevirkning, således anlægget kan være trukket for i så lang tid som mulig. De yderste fag af skyggegardinet kan styre og reguleres uafhængig af det øvrige gardin og kantrækkes fra når der skal ekstraheres varme. Anlægget kan ligeledes bruges affugtning og fjerne varmen fra vækstlyset. Andre former for varmeekstraktionsanlæg bør undersøges, f.eks. bruge væksthusets eksisterende varmeflader, andre typer af ventilationsanlæg og ved placering af flere varmerør eller ribberør i toppen af væksthuset som en slags solfanger. Energilager og akkumuleringstanke. For at kunne udnytte de alternative energiforsyninger er det nødvendigt med en form for lagring af energien i kortere eller længere tid. Der er flere måder at lagre energien på, men det der er mest nærliggende set ud fra tilgængelige teknologier, er at vand er det medie der bør satses på. Der skelnes mellem flere former lager et korttidslager, et langtidslager og om lageret opvarmes til C eller til C. Korttidslager. Korttidslager beregnes ud fra, at kunne dække varmebehovet fra dag til nat eller få dage i sommer halvåret. Denne lager form vil typisk være akkumuleringstanke eller vandbassiner f.eks. placeret under væksthuset. Korttidslager vil i overvejende grad være isolerede ståltanke (akkumuleringstank), der kan lagre vand på over 70 C i en kort periode. Størrelse af buffer tank afhænger af, hvilken

8 overskudsenergi der er til rådighed og i hvilke mængder. For eksempel fik de buffertanke der blev dimensioneret til kraftvarmeanlæggene en størrelse, der svarede til ca. en dags kørsel med anlægget. Vandbassiner kan lige som ståltankene lagre energi i kortere tid. Bassinerne er vanskeligere at isolere, hvilket kan betyde et væsentlig større varmetab i lagringsperioden. Mest velegnet til lagring 30 til 40 C varmt vand. Korttidslager har typisk en lagerstørrelse på op til 5000 m³ Langtidslager. Undergrundsanlæg med vand som medie Før etablering af anlæg skal ansøgning indsendes til kommunen. Etablering af sådanne anlæg er gjort nemmere med udgivelsen af bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøling (BEK nr af 24/11/2006). Bekendtgørelsen fastsætter regler for kommunalbestyrelsen meddelelse af tilladelser til etablering og drift, samt sikring af grundvandskvaliteten. Der er generelt gode muligheder for herhjemme for at etablere et varmelager i undergrunden, især hvis lokaliteten er uden for de, såkaldte OSD - område (områder med særlige drikkevandsinteresser). De er mulig ud fra boringer til vandingsvand eller andre formål, at fastslå mulighederne i de bestemt områder. Når grundvandet anvendes som medie til varmeopsamling, er det indvinding - og afledningskapaciteten samt boredybden der er med til, at afgøre om der skal etableres et anlæg. Vandkapaciteter på over 30 m³ og boredybde på ca. 75 m er et rimeligt udgangspunkt. Undergrundsanlægget består af et lige antal boringer, halvdelen anvendes til oppumpning af det 10 C varme vand og den anden halvdel til reinjektion af det opvarmede undergrundsvand. Afstanden mellem de to sæt boringer bør minimum være 100 m. Det opvarmede returvand lejrer sig omkring boringerne og danner et varmelager på flere tusind m3. Anlægget beregnes som et termisk balanceret anlæg, således undergrundsmagasinet kun påvirkes i et begrænset område og i princippet vil den oplagrede varme være brugt inden for et år Undergrundsanlæg med undergrunden som medie. En anden metode at lagre energi i undergrunden er ved en såkaldt Geo Heat Energibrønd GHEB-system, systemet består at et speciel udviklet aluminiumsrør med en diameter på 100 mm. Aluminiumsrøret bores ca. 80 m ned i undergrunden, herefter pumpes vand ned i røret, der optager varmen fra jorden/grundvandet og fører varmen tilbage via en varmepumpe eller et kølesystem. Aluminiumsrøret er i princippet dobbelt så der ledes en vandstrøm ned i midten af røret og retur langs ydersiden. Materialet har en høj varmelednings evne så varmen hurtig kan overføres eller optages undergrunden omkring røret. Aluminiumsrøret er designet med et sikkerhedskammer og automatisk overvågning af lækage. Varmelageret opbygges ved at borer x antal rør ned, rørene placeres med en afstand på op til 15 m. Et lager der kan yde ca. 500 kwh, er beregnet til ca. 49 boringer i en dybde af 80 m. Lageret kan let udbygges, ved at tilfører flere boringer, da boringerne er lukkede skal der ikke tages hensyn til vandkapacitet og særlige drikkevandsinteresser. Der findes andre typer af energibrønde hvor der i stedet for aluminium anvendes et dobbelt plastrør udformet som en sløjfe. Herved kan det opvarmede vand føres ned i den ene side af sløjfen, afgive varmen til undergrunden og returneres afkølet i den anden side af sløjfen Nedenstående billede viser et dobbelt plastrør, der kan sænkes ned i en boring.

9 Figur 8. Dobbelt plastrør udformet som en sløjfe til nedsænkning en undergrundsboring. De to ovennævnte lagertyper kan kun opmagasinerer vand på ca. 30 C og vil når det opvarmede vand genbruges, bliver opgraderes via en varmepumpe til højere temperaturer. Overjordisk vandmagasin. Erfaringer fra solfanger anlæg har vist, at overjordiske vandbassiner/vandmagasiner er velegnet som varmelager for den indhøstede energi fra solfangerne. Med det rigtige design af vandmagasinet er det mulig, at gemme 70 C varmt fra sommer til vinter uden de store varmetab. Et overjordisk vandmagasin skal udformes på en sådan måde, at der er mindst mulig jordflade set i forhold til vandmængden og et volumen på over m³. Vandmagasinet udformes som en pyramidestub, hvor højden af pyramidestubben skabes ved udgrave ca. halvdelen af højden og bruge det op gravede jord til at denne den resterende af højden. Magasinet tætnes med en særlig plast dug og som låg udlægges mindst 800 mm tykt isoleringslag, der kan flyde på vandet. Økonomi. Den største hindring for at etablere det nævnte energiforsyningssystem med undergrundsanlæg, varmeekstraktion og varmepumpe i et gartneri er investeringen. Foreløbige overslagsberegninger viser at anlægsinvesteringerne vil ligge omkring 800 til 1200 kr. pr m² væksthusareal, jo større areal der skal dækkes jo lavere bliver investeringerne. En overslagsberegning for et væksthusareal på 5000 m², med et energiforbrug 450 kwh pr m² pr år og en energipris på 300 kr. pr MWh viser, at der med en investering på 5,2 mio. kr. og en dækningsgrad på 85 % af det årlige energiforbrug til opvarmning, bliver den simple tilbagebetalingstid på ca. 9 år.

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt Veksthusdynamikk Jens Rystedt Lidt om dansk gartneri I 2011 ca. 300 væksthus gartnerier Antallet halveret på 15 år Arealet kun svagt faldende (nu ca. 450 ha) 2/3 dele af gartnerierne ligger på Fyn 2/3

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES

VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES VISIONER OG ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE FORVALTNING AF ANLÆG FOR GRUNDVANDSBASERET KØLING, OPVARMNING OG ATES Civilingeniør, ph.d. Stig Niemi Sørensen, Enopsol ApS Undergrunden som termisk ressource Møde

Læs mere

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. Stig Niemi Sørensen Energi & Miljø A/S Eggersvej 36 2900 Hellerup Danmark INDLEDNING Det nye bygningsreglement er trådt

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

GAU projekt Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet.

GAU projekt Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. GAU projekt 2008. Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Delprojekt 12.3.4 Nye gardinanlæg, herunder flerlags- og selektive gardiner. Indledning. Energiforbruget

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen)

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) Energi affugtning Gardemoen 2015 Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) HortiAdvice Scandinavia A/S Who we are? What do we do? HortiAdvice Scandinavia

Læs mere

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Energirenovering af væksthusgartnerier Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Marts 2012 Forord I Energigruppen, under Den Grønne Vækstklynge, er der enighed om, at væksthusgartneriet står overfor en stor

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Energiopsamling og lagring. fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

Energiopsamling og lagring. fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Energiopsamling og lagring i fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg. December 2009 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Fjernvarme fra Fynsværket 3. Væksthusgartnernes

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Rasmus Victor Fauerholdt

Rasmus Victor Fauerholdt Rasmus Victor Fauerholdt Side 2 Side 3 Grundvandsbaserede geoenergianlæg Grundvandskøleanlæg Industrien Grundvandsvarmepumpeanlæg Gasfyrede fjernvarmeværker ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Ejendomsbranchen,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere