EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2008/0223(COD)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 51-205. Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2008/0223(COD) 23.2.2009"

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2008/0223(COD) ÆNDRINGSFORSLAG Udkast til betænkning Silvia-Adriana Ţicău (PE v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780 C /0223(COD)) AM\ doc PE v01-00

2 AM_Com_LegReport AM\ doc 2/105 PE v01-00

3 51 Herbert Reul Led 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og artikel 175, stk. 1, Or. de Dette er nødvendigt for at sikre harmonisering. 52 Ján Hudacký, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto, Jorgo Chatzimarkakis, Peter Liese Led 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 95, for så vidt angår artikel 3, 4, og 5 samt bilag I og II, For at kunne drage nytte af de moderne teknologier og for at skabe eller bevare stordriftsfordele må direktivet om energimæssig ydeevne have et dobbelt retsgrundlag. Det aktuelle direktiv tillader separate markeder i EU, hvor forskellige kalkulationsmetoder og krav om eftersyn hindrer producenterne i at markedsføre produkter, der opfylder kravene i hele EU. Derfor er der behov for, at der i hele EU AM\ doc 3/105 PE v01-00

4 indføres en fælles kalkulationsmetode med objektive variabler for at kunne tage hensyn til regionale klimaforskelle med udgangspunkt i ideen om et fælles marked (art. 95). 53 Paul Rübig Led 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 95, for så vidt angår artikel 3, og 4 samt bilag I og II, Overlappende lovgivning for bygninger og byggevarer må undgås, da disse er omfattet af en kompleks lovgivning, som allerede omfatter eller snart vil komme til at omfatte alle energimærkningsaspekter. Byggevarer betragtes altid i relation til de arbejder, i hvilke byggevarerne installeres. Et produkts ydeevne afhænger af, hvorledes det installeres. Ydeevnen omfatter systemets sikkerhedsmæssige, mekaniske, brandtekniske og akustiske aspekter samt energieffektivitetsaspekterne. Installeres produkterne ukorrekt, mister de deres effektivitet. 54 Adam Gierek Led 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 95 sammenholdt med artikel 3, og 4 samt AM\ doc 4/105 PE v01-00

5 bilag I og II, Or. pl Energieffektivitet indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. For at anvende de nye teknologier godt, bevare deres betydning eller indføre dem i stor målestok i økonomien må direktivet om energimæssig ydeevne have et dobbelt retsgrundlag. Dette vil bidrage til at opfylde målet om at reducere energiforbruget og udledningerne. Der bør derfor i EU indføres en fælles beregningsmetode med objektive variabler, der tager hensyn til de regionale klimaforskelle, på grundlag af en fælles markedspolitik (artikel 95). Der kan skabes effektive energibesparelser ved at fremme konceptet om det indre marked. 55 Claude Turmes Betragtning 3 (3) Nedsættelse af bygningers energiforbrug er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og andre europæiske og internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen i tiden efter Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. (3) Da bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU er nedsættelse af bygningers energiforbrug er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte EU's energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse af vedvarende energi vil foranstaltningerne med sigte på at reducere EU's energiforbrug gøre det muligt for EU at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dennes langsigtede mål om at holde den globale temperaturstigning på 2 C. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget og øge anvendelsen af vedvarende energi for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. AM\ doc 5/105 PE v01-00

6 56 Mechtild Rothe Betragtning 3 (3) Nedsættelse af bygningers energiforbrug er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og andre europæiske og internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen i tiden efter Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. (3) Nedsættelse af bygningers energiforbrug og anvendelse af vedvarende energi er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og for at opfylde Fællesskabets tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990, og med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget og øge anvendelsen af vedvarende energi for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. Dette direktiv vedrører bygningers energimæssige ydeevne. Men det nugældende direktiv definerer udelukkende "ydeevne" som efterspørgsel, mens der slet ikke tages hensyn til den vigtige udbudsside. Dette bør forbedres ved omarbejdningen af direktivet gennem sammenkobling med det udbytte for den energimæssige ydeevne, som kan opnås gennem energieffektivitet og vedvarende energi. Desuden er det for at tage hensyn til den seneste EU-lovgivning og for at være præcis nødvendigt at inddrage fællesskabets mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser. AM\ doc 6/105 PE v01-00

7 57 Adam Gierek Betragtning 3 (3) Nedsættelse af bygningers energiforbrug er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og andre europæiske og internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen i tiden efter Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. (3) Nedsættelse af bygningers specifikke energiforbrug gennem mere effektiv energianvendelse er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og andre europæiske og internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen i tiden efter Desuden er det vigtigt at nedsætte det specifikke energiforbrug for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den energiteknologiske innovation og den teknologiske udvikling og øge mulighederne for investeringer og beskæftigelse og regionaludvikling. Or. pl Mere effektiv energianvendelse vil reducere det specifikke energiforbrug. Dette gælder åbenlyst ikke blot i landområder. 58 Fiona Hall, Lena Ek, Anne Laperrouze Betragtning 5 (5) I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i (5) I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i AM\ doc 7/105 PE v01-00

8 tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i meddelelsen om Kommissionens "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa- Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes. tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i meddelelsen om Kommissionens "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa- Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning om den anden strategiske energiredegørelse, opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr..../2009/ef om deling af byrderne, hvor energieffektivitet i bygninger spiller en afgørende rolle, bindende nationale mål for CO2-reduktionen uden for Fællesskabets handelsordning med emissionsrettigheder, og i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder opfordres der til fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af EU's samlede energiforbrug. 59 Mechtild Rothe Betragtning 5 a (ny) (5a) Det Europæiske Råd i marts 2007 bekræftede Fællesskabets tilsagn om at AM\ doc 8/105 PE v01-00

9 udvikle den vedvarende energi i Fællesskabet ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % vedvarende energi i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/ /EF om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder fastlægger en fælles ramme for fremme af vedvarende energikilder. Det understreger nødvendigheden af at integrere en faktor for vedvarende energi i opfyldelsen af kravene til den minimale energimæssige ydeevne i direktiv 2002/91/EF med henblik på at fremskynde fastlæggelsen af minimumsværdier for anvendelsen af vedvarende energi i bygninger. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder kræves det, at der senest i 2015 anvendes minimumsværdier for anvendelse af vedvarende energi, og der opfordres til integration af en faktor for vedvarende energi i direktivet om energimæssig ydeevne. 60 Adam Gierek Betragtning 7 (7) Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiserede energisparemuligheder i bygninger og mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultater på dette område. (7) Der er brug for mere konkrete, juridiske og tekniske foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiserede energisparemuligheder i eksisterende enkeltstående bygninger og i boligkomplekser med lejligheder, uanset ejerforhold, med sigte på at mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultater på dette område. Or. pl AM\ doc 9/105 PE v01-00

10 De foreslåede energibesparelser vedrører en bred vifte af forskellige typer af bygninger fra spredte småhuse til store individuelle bygninger, inklusive boligkomplekser, og de meget forskellige ejerforhold kan medføre juridiske problemer. I nogle bygninger ejes lejlighederne f.eks. af beboerne, andre ejes af boligselskaber eller af andre fysiske eller juridiske personer. I forbindelse med moderniseringer kan fordelingen af investeringerne på de forskellige typer af ejere blive et problem. 61 Adam Gierek Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles, harmoniseret, europæisk metode med objektive variabler, der tager passende hensyn til de regionale klimaforskelle. Or. pl Fysikkens love er de samme i hele Europa. På lokalt plan er kun objektive parametre såsom solskinstimer, dage, hvor en bestemt temperatur er nået, osv. relevante. Sådanne data er allerede standardiseret på europæisk plan. De nuværende gennemførelsesforanstaltninger baseret på forskellige beregningsmodeller udgør i virkeligheden en handelshindring, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også mellem de forskellige regioner. Valget af en enkelt metode vil gøre det muligt at AM\ doc 10/105 PE v01-00

11 foretage sammenligninger på alle niveauer og fjerne den uklarhed, der gør sig gældende i forbindelse med det nuværende bygningsdirektiv. 62 Amalia Sartori Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en harmoniseret, europæisk metode med objektive variabler, der tager passende hensyn til de regionale klimaforskelle, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Or. it Beregningsmetoden skal være den samme i hele Fællesskabet. AM\ doc 11/105 PE v01-00

12 63 Ján Hudacký, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto, Jorgo Chatzimarkakis Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles, harmoniseret, europæisk metode med objektive variabler, der tager passende hensyn til de regionale klimaforskelle, og som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings-, ventilationsog klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Fysikkens love er universelle. På lokalt plan er kun objektive parametre såsom solskin og graddage relevante, og disse data er allerede standardiseret på europæisk plan. De nuværende gennemførelsesforanstaltninger baseret på forskellige beregningsmodeller skaber i virkeligheden handelshindringer. Valget af en enkelt metode vil gøre det muligt at foretage sammenligninger på alle niveauer. "Indendørs luftkvalitet er ikke en aktiv faktor. "Ventilationssystem" gengiver dette bedre, og gør det også lettere at sondre mellem klimaanlæg og ventilationssystemer. AM\ doc 12/105 PE v01-00

13 64 Peter Liese, Ján Hudacký Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles metode, som f.eks. i EN om bygningers energimæssige ydeevne - energikrav til belysning, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, belysningssystemer, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald målings-, overvågnings- og kontrolsystemer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Metoden bør tage hensyn til obligatoriske europæiske standarder som EN om bygningers energimæssige ydeevne - energikrav til belysning. 65 Herbert Reul Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en harmoniseret metode, som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der AM\ doc 13/105 PE v01-00

14 egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Der bør også tages hensyn til den europæiske standardisering under mandat M/343 for at hindre en opsplitning af markedet i Den Europæiske Union. Or. de vil føre til en opsplitning af markedet. For at sikre sammenlignelighed bør der udformes en europæisk standard. 66 Jan Březina Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- køle- og ventilationssystemer, varmegenvinding, zonekontrol, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til AM\ doc 14/105 PE v01-00

15 ikke kun i opvarmningssæsonen. ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Heat recovery, zone control and ventilation are essential elements to improve the energy efficiency of buildings. Hence, these shall also be taken into account concerning energy performance of buildings requirements. To ensure consistency with the term heating system, it is recommended to use the term cooling system instead of the word air conditioning. It is better to focus on functions instead of technologies, because more multifunctional systems are placed on the market. E.g. most air-conditioners also have a heating function, some heat pumps may have a cooling function. 67 Alejo Vidal-Quadras Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald, anvendelse af de bedste isoleringsmaterialer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. AM\ doc 15/105 PE v01-00

16 De bedste isoleringsmaterialers betydning synes at være sat i baggrunden i dette direktiv, selv om det er et af de nøgleelementer, der bør tages hensyn til, ved beregning af energieffektivitet. 68 Paul Rübig Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings-, ventilations- og klimaanlæg, belysningssystemer, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Metoden til fastlæggelse af bygningers energimæssige ydeevne bør være entydig, fælles og baseret på nugældende europæiske standarder (CEN). Det vil føre til en bedre harmonisering af byggesektoren og mulighed for sammenligning af bygningers energimæssige ydeevne i hele EU. Ordet "ventilation" bidrager til at sondre mellem klimaanlæg og ventilationsanlæg, som er forskellige anlæg i de fleste boliger. AM\ doc 16/105 PE v01-00

17 69 Dominique Vlasto Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald, isolationssystemer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Denne metode skal muliggøre en sondring mellem "klimaskærmen" og "de tekniske bygningsinstallationer". Or. fr Isoleringssystemer, der vedrører forskellige dele af klimaskærmen (tag, vægge, gulve, lofter, vinduer, kuldebroer osv.) er en afgørende faktor for bygningers energimæssige ydeevne. Beregningsmetoden for disse bør sondre som foreslået, da bygningers termiske isolering er afgørende betydning for beregningen af bygningers korrekte tekniske installationer. Jo bedre bygninger er isoleret, jo mindre behov er der for at installere overdimensionerede tekniske installationer. AM\ doc 17/105 PE v01-00

18 70 Nikolaos Vakalis Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en sammenlignelig metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Da medlemsstaterne benytter forskellige målemetoder, kan de ikke sammenligne bygningernes energimæssige ydeevne. 71 Fiona Hall, Lena Ek, Anne Laperrouze Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der AM\ doc 18/105 PE v01-00

19 spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings-, ventilations- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. "Indendørs luftkvalitet" er et resultat og ikke en aktiv faktor i forbindelse med passiv opvarmning, køling eller opvarmnings- og klimaanlæg. Desuden er "indendørs luftkvalitet" ikke defineret og anvendes ikke andre steder i direktivet. "Ventilationsanlæg" afspejler bedre denne faktor og bidrager til at sondre mellem klimaanlæg og ventilationsanlæg, som er forskellige anlæg i de fleste boliger. 72 Markus Ferber Betragtning 10 (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Det bør gøres muligt for medlemsstaterne regelmæssigt at kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. Or. de AM\ doc 19/105 PE v01-00

20 Den af Kommissionen foreslåede forpligtelse til, at medlemsstaterne senest i 2017 at tilpasse deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne til de omkostningsoptimale krav beregnet i henhold til den foreskrevne fælles metode krænker subsidiaritetsprincippet. Det er ikke tydeligt, hvorfor medlemsstaterne ikke kan opfylde det mål, der tilsigtes med den nye version af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (at forbedre bygningers energieffektivitet). 73 Claude Turmes Betragtning 10 (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede eksterne energi-, miljø- og socialomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. Der må tages hensyn til de miljømæssige omkostninger og fordele, som f.eks. i spørgsmålet om klimaændringerne, når man beregner den omkostningsoptimale balance. AM\ doc 20/105 PE v01-00

21 74 Mechtild Rothe Betragtning 10 (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger og eksterne omkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. De miljømæssige omkostninger, der spares, er yderst vigtige, og der skal derfor også tages højde for dem. 75 Ján Hudacký, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto, Jorgo Chatzimarkakis Betragtning 10 (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. (10) Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod at opnå det optimale cost-benefit-forhold mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. AM\ doc 21/105 PE v01-00

22 Man må sikre en fair cost-benefit analyse, snarere end blot at fokusere på omkostningerne, for at kunne tage hensyn til hele viften af socio-økonomiske og miljømæssige fordele. 76 Ján Hudacký, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto, Jorgo Chatzimarkakis, Peter Liese Betragtning 12 (12) Kommissionen bør fastlægge en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør benytte denne metode til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Efter en overgangsperiode bør medlemsstaterne benytte denne sammenligningsmetode, når de tager deres mindstekrav til energimæssig ydeevne op til revision. (12) Kommissionen bør fastlægge en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Denne metode bør stemme overens med den, der anvendes i Fællesskabets lovgivning om krav til ydeevnen for de produkter, komponenter og tekniske bygningsinstallationer, bygningen består af. Medlemsstaterne bør benytte denne fælles metode til at vedtage mindstekravene til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget Resultatet af denne beregning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør anvende denne metode, når de reviderer og fastlægger deres mindstekrav til energimæssig ydeevne. AM\ doc 22/105 PE v01-00

23 Direktivet bør sikre overensstemmelse med gældende lovgivning. Der er behov for en fælles beregningsmetode med objektive variabler for at kunne tage hensyn til regionale forskelle, med udgangspunkt i ideen om et fælles marked snarere end i en sammenligningsmetode. 77 Paul Rübig Betragtning 12 (12) Kommissionen bør fastlægge en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør benytte denne metode til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Efter en overgangsperiode bør medlemsstaterne benytte denne sammenligningsmetode, når de tager deres mindstekrav til energimæssig ydeevne op til revision. (12) Kommissionen bør fastlægge en harmoniseret metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne, som skal omfatte de krav til tekniske bygningsinstallationer, der gælder for bygninger og det udstyr, der senere skal indgå i dem. Medlemsstaterne bør benytte denne harmoniserede metode til at fastlægge de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Efter en overgangsperiode bør medlemsstaterne benytte denne harmoniserede metode, når de tager deres mindstekrav til energimæssig ydeevne op til revision. AM\ doc 23/105 PE v01-00

24 78 Angelika Niebler Betragtning 12 (12) Kommissionen bør fastlægge en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør benytte denne metode til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Efter en overgangsperiode bør medlemsstaterne benytte denne sammenligningsmetode, når de tager deres mindstekrav til energimæssig ydeevne op til revision. (12) Kommissionen bør fastlægge retningslinjer til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør tage hensyn til disse retningslinjer ved deres beregninger og bør sammenligne resultaterne af beregningen med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Or. de Nogle medlemsstater har allerede metoder til beregning af de omkostningsoptimale krav. For disse medlemsstater vil indførelse af en fælles sammenligningsmetode medføre en betragtelig administrativ byrde, hvis deres nuværende beregningsmetode skal konsolideres med den sammenligningsmetode, Kommissionen nu pålægger dem. Merværdien ved en harmoniseret metode til forbedring af energieffektiviteten er derfor tvivlsom. AM\ doc 24/105 PE v01-00

25 79 Mechtild Rothe Betragtning 13 (13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges uanset bygningens størrelse. (13) Bygninger vil påvirke energiforbruget væsentligt i lang tid fremover. På baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende bygninger bør nye og eksisterende bygninger, der skal undergå en væsentlig renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges uanset både bygningens størrelse og om der er tale om en ny bygning. Da renoveringscyklussen for eksisterende bygninger er omkring 25 år, vil kravet om anvendelse af vedvarende energi og kraftvarme kun få begrænset effekt, hvis eksisterende bygninger holdes udenfor. Da eksisterende bygninger udgør 95 % af den samlede bygningsmasse, mistes et stort potentiale. 80 Ján Hudacký, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto, Jorgo Chatzimarkakis, Peter Liese Betragtning 13 (13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til (13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til AM\ doc 25/105 PE v01-00

26 energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges uanset bygningens størrelse. energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges efter princippet om først at sikre, at energibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt mindsteniveau, uanset bygningens størrelse. Der er vigtigt at udnytte mulighederne for at spare CO2, opnå forsyningssikkerhed og andre fordele, som alternative energisystemer kan give i bygninger. Da investeringer i energieffektivitet er meget omkostningseffektive og giver et stort udbytte, er det nødvendigt først at sikre, at energibehovet reduceres mest muligt. Energibehovet bør reduceres mest muligt på omkostningsoptimal vis. Dermed kan noget af besparelserne fra den forbedrede energieffektivitet også anvendes til investeringer i alternativ energi. 81 Fiona Hall, Lena Ek, Anne Laperrouze Betragtning 13 (13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges uanset bygningens størrelse. (13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud bør mulighederne for alternative systemer i nye og eksisterende bygninger undersøges, uanset disse bygningers størrelse. AM\ doc 26/105 PE v01-00

27 82 Fiona Hall, Lena Ek, Anne Laperrouze Betragtning 14 (14) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. (14) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre den energimæssige ydeevne for bygningerne som helhed. Fastsættelse af krav om omkostningseffektive foranstaltninger vil sikre, at der ikke skabes hindringer, der kan afholde nogen fra at foretage større renoveringer. 83 Herbert Reul Betragtning 14 (14) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. (14) Større renoveringer af eksisterende bygninger med et areal på over 250 m 2 kan, hvor tekniske og juridiske årsager ikke hindrer det, uanset bygningernes størrelse give anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. AM\ doc 27/105 PE v01-00

28 Or. de I tages der ikke hensyn til, at for eksempel isolering af husenes ydervægge, navnlig i byerne, hvor ydervæggene ofte ligger i skel, kan være umulig af juridiske årsager, da dette vil krænke naboejendommens rettigheder. Der er derfor behov for at understrege, at sådanne omkostningseffektive foranstaltninger med sigte på bygningers samlede energieffektivitet også skal være teknisk og juridisk mulige. 84 Lena Ek Betragtning 14 a (ny) (14a) Undersøgelser viser, at byggesektoren er ineffektiv, hvilket fører til, at de endelige omkostninger er betragteligt højere end de optimale omkostninger. Beregninger viser, at byggeomkostningerne vil kunne reduceres med op til % ved at hindre spild under byggeriet og i forbindelse med mange byggevarer. Ineffektiviteten i byggesektoren udgør en reel trussel mod dette direktivs sigte og formål, da urimeligt høje omkostninger til bygning og renovering mindsker omkostningseffektiviteten og dermed sektorens energieffektivitet. For at sikre, at dette direktiv kommer til at fungere korrekt bør Kommissionen evaluere byggesektorens funktion og aflægge rapport herom til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne bør søge at sikre transparent prissætning i forbindelse med byggeri og renovering og at træffe passende foranstaltninger til at fjerne hindringer for adgang til markedet og til relevante faciliteter for nye aktører, navnlig SMV'er. AM\ doc 28/105 PE v01-00

29 Undersøgelser viser, at op til % af byggeomkostningerne direkte skyldes spild ved arbejde og produktion. ("Waste in construction projects - call for a new approach", Josephson/Saukkoriipi, The Centre for Management of the Built Environment Building Economics and Management, Chalmers University of Technology, Gothenburg 2007.) En reduktion af de unødvendige omkostninger i byggesektoren vil i betragtelig grad øge antallet af renoveringer, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger, da disse renoveringer bliver meget billigere. 85 Riitta Myller Betragtning 14 a (ny) (14a) Med sigte på øget energieffektivitet, for så vidt angår husholdningsapparater, opvarmning og køling, bør der udvikles og anvendes informationsteknologier, idet målet skal være " intelligente bygninger". Or. fi 86 Markus Ferber Betragtning 15 (15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af udgår AM\ doc 29/105 PE v01-00

30 bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen. Or. de Opførelsen af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, som følgelig går betydeligt længere end de minimumsstandarder, medlemsstaterne skal opstille, kan kun finde sted på et frivilligt grundlag. Derfor kan medlemsstaterne ikke forpligte sig til, at sådanne bygninger skal udgøre en bestemt andel af den samlede bygningsmasse inden Den foreslåede bestemmelse i artikel 9, stk. 5, vil angiveligt betyde, at der indføres direkte EU-krav om lav- eller nulenergihuse (subsidiaritet). 87 Alyn Smith Betragtning 15 (15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen. (15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen. Kommissionen bør senest den 30. juni 2010 fremsætte lovforslag til fastsættelse af en fælles metode til definition af bygninger, som har både lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og som bør tage hensyn til de regionale vejrforhold. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne bør senest den 30. juni AM\ doc 30/105 PE v01-00

31 2010 oprette en fond for energieffektivitet og vedvarende energi, som senest i 2020 skal fremme en gradvis stigning i procentdelen af nye bygninger, der opfylder denne standard. Tanken om en fælles metode, som foreslået af ordføreren, kan overvejes, men på dette trin vil det være hensigtsmæssigt at lade Kommissionen vælge mellem de tekniske muligheder for at fastlægge en sådan metode, og navnlig at fastlægge, hvor bindende den skal være, og hvorledes subsidiaritetsprincippet skal respekteres. 88 Nikolaos Vakalis Betragtning 15 (15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen. (15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af eksisterende bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og af nye bygninger, der bliver bygget gradvis, og som både har lav eller ingen CO2- udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen. Opførelse af alle nye bygninger på en måde, der medfører, at de både har lav eller AM\ doc 31/105 PE v01-00

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. bygningers energimæssige ydeevne.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. bygningers energimæssige ydeevne. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.11.2008 KOM(2008) 780 endelig 2008/0223 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV bygningers energimæssige ydeevne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udkast til betænkning (PE 309.055) Alejo Vidal-Quadras Roca Bygningers energimæssige ydeevne

EUROPA-PARLAMENTET. Udkast til betænkning (PE 309.055) Alejo Vidal-Quadras Roca Bygningers energimæssige ydeevne EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 22. november 2001 PE 309.055/25-50 ÆNDRINGSFORSLAG 25-50 Udkast til betænkning (PE 309.055)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industri, Forskning og Energi ÆNDRINGSFORSLAG 114-259. om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industri, Forskning og Energi ÆNDRINGSFORSLAG 114-259. om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2008/0016(COD) 18.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 114-259 Udkast til betænkning Claude Turmes (PE405.949v01-00) om fremme af anvendelsen af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-211

ÆNDRINGSFORSLAG 1-211 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 11.10.2010 2010/2107(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-211 Udkast til betænkning Bendt Bendtsen (PE448.774v03-00) om revision af handlingsplanen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) 18.6.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 153/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt G R UNDNO T AT 23. februar 2009 J.nr. 32061/1318-001 Ref. Nml Side 1/6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industri, Forskning og Energi. fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industri, Forskning og Energi. fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2004/2131(INI) 18.3.2005 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og

Læs mere

8094/2/02 REV 2 BB/ks/in DG C III DA

8094/2/02 REV 2 BB/ks/in DG C III DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 7. juni 2002 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2001/0098 (COD) 8094/2/02 REV 2 ENER 82 ENV 225 CODEC 469 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Fælles holdning

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet

Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. oktober 2012 (03.10) (OR. en) Inte rinstitutionel sag: 2011/0172 (COD) 13917/12 ADD 1 REV 3 CODEC 2167 ENER 378 ENV 712 TRANS 300 ECOFIN 783 RECH 341 OC

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-23

ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 2011/2082(INI) 1.9.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Markus Ferber (PE469.769v01-00) om momssystemets fremtid (2011/2082(INI)) AM\875980.doc PE469.988v02-00

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 656 final 2015/0299 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den

Læs mere

Specialudvalgsmøde - Vinterpakken. Mandag d. 16. januar 2017, kl

Specialudvalgsmøde - Vinterpakken. Mandag d. 16. januar 2017, kl Specialudvalgsmøde - Vinterpakken Mandag d. 16. januar 2017, kl. 10.30 12.00 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 16. Januar 2017 Side 1 Dagsorden Introduktion af Vinterpakken, herunder proces Q&A

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-24

ÆNDRINGSFORSLAG 9-24 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 30.9.2011 2011/0092(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG 9-24 Udkast til udtalelse Angelika Werthmann (PE469.857v01-00) om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0014 (COD) 9271/17 ENT 128 MI 425 CODEC 830 NOTE fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 8646/17 ENT

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0721),

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0721), P7_TA-PROV(2014)0138 Det fælles merværdiafgiftssystem * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. februar 2014 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 938-1094

ÆNDRINGSFORSLAG 938-1094 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 17.11.2011 2011/0172(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 938-1094 Udkast til betænkning Claude Turmes (PE472.358v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-20

ÆNDRINGSFORSLAG 1-20 1q 1 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 23.6.2011 2011/2082(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-20 Bart Staes (PE465.006v01-00) Momssystemets fremtid (2011/2082(INI)) AM\871529.doc PE467.299v01-00 Forenet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådet (ESR) takker for muligheden for at give følgende anbefalinger til regeringen til den danske holdning og indsats i forbindelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2014 (OR. en) 12178/14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. juli 2014 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: MI 567 ENT 169 COMPET 461 DELACT 137 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0296(CNS) 26.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/91/EF af 16. december 2002 ombygningers energimæssige ydeevne

De Europæiske Fællesskabers Tidende. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/91/EF af 16. december 2002 ombygningers energimæssige ydeevne 4.1.2003 L 1/65 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/91/EF af 16. december 2002 ombygningers energimæssige ydeevne EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/32/EF. af 6. juli 2005

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/32/EF. af 6. juli 2005 22.7.2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 191/29 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 5242/08 MI 12 ECO

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.4.2013 2012/0180(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

10080/17 jn/bmc/lao/hsm 1 DG D 2A

10080/17 jn/bmc/lao/hsm 1 DG D 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en, de) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 10080/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok. nr.: 9901/17 + ADD

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EU-note E 3 Offentligt

EU-note E 3 Offentligt 2011-12 EU-note E 3 Offentligt Europaudvalget EU-Konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 10. oktober 2011 Forslag om energieffektivisering Sammenfatning Kommissionen fremsatte den 22. juni 2011

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2010 KOM(2010)280 endelig 2010/0168 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativ nr. 100 i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.4.2012 COM(2012) 155 final 2012/0077 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0371(CNS) 31.5.2017 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere