MOTIVATION & MESTRING
|
|
- Lars Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MOTIVATION & MESTRING Indhold INDLEDNING... 1 IKKE KUN EVNER... 1 HVORDAN SKABES HØJ MOTIVATION... 2 Lærerens betydning... 2 Indre motivation... 2 Ydre motivation... 3 TEORIER OM MOTIVATION... 3 Adfærdspsykologiske principper... 3 Humanistisk tilgang... 4 Sociokulturel tilgang... 4 Kognitive tilgang... 4 Social/kognitiv tilgang... 5 MOTIVATION I PRAKSIS... 5 Anvendelse af forstærkning... 5 Opmærksomhed... 6 Skab sociale fællesskaber... 6 Attributionstræning... 6 Skab forventning om mestring... 6 BYG PÅ MULIGHEDERNE... 6 INDLEDNING Årsagerne til manglende motivation kan skyldes dårlige testresultater, manglende feedback på elevens præstationer, ydmygelse i klassen, ikke-engagerende undervisning, konflikter med lærerne eller dårligt samarbejde mellem skole og forældre. Elevens grad af motivation kan ses på elevens tidsforbrug til at samle sig om at påbegynde en opgave, om de fortsætter med noget svært til det lykkes, og hvordan de reagerer ved ukendte udfordringer. Motivation er en af de vigtigste drivkrafter for læring, og når man arbejder aktivt med at øge elevernes motivation, så virker det samtidig forebyggende over for adfærdsog læringsproblemer. Jerome Bruner (1970), "Det er muligt at give ethvert barn på ethvert udviklingstrin effektiv undervisning i en intellektuelt ærlig form i ethvert emne" IKKE KUN EVNER Intelligens er kun en af flere faktorer, der indvirker på elevers mestring af bestemte fag og færdigheder. Faktisk viser undersøgelser, at intelligenstest kun giver begrænsede muligheder for at forudsige en
2 persons resultater ved læringsopgaver. Vellykket læring afhænger af motivation, godt helbred, støtte fra familie/venner, følelsesmæssig stabilitet, oplevelse af at være accepteret, oplevelse af at kunne have tillid, tidligere kundskaber, gode læringsstrategier og intelligens, hvor kun 25% af elevens læring kan forklares med intelligens, mens 75% afhænger af de øvrige faktorer (Scarr;1981). Motivation er en kombination af talent, personlige forhold og gunstige forhold i omgivelserne, hvormed lærerne i særlig grad bør rette fokus mod forhold i skolens miljø, som indvirker på motivation. Høj grad af motivation er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre læring, hvis fx undervisningen er dårligt planlagt, præget af uro eller der anvendes dårligt undervisningsudstyr under dårlige arbejdsforhold. HVORDAN SKABES HØJ MOTIVATION Som tidligere nævnt i indledningen, så kan der være mange årsager til lav motivation fx manglende feedback, dårlige testresultater, ydmygelse i klassen, konflikter med lærerne, dårligt skole og forældresamarbejde mv. Endvidere kræver det ofte mindre arbejde for en lærer at demotivere eleverne, end at skulle motivere dem for læring (Hattie; 2009). I LP-analyse omkring at øge motivation er det vigtigt at belyse forhold i klasseværelset og læringsmiljøet, men også identificere stærke og svage sider hos enkelte elever, samt hvad eleverne behersker og hvilke interesser de har. Men det er også afgørende, at man har fokus på aktuelle opretholdende faktorer og samspillet i klassen og udenfor netop i det tidsrum. Derefter må indsatsen rettes mod at reducere effekten af de negative opretholdende faktorer, da det ikke hjælper at pålægge eleverne at arbejde med egen adfærd og motivation. Lærerens betydning Læreren indvirker på elevernes motivation gennem sin klasseledelse. De bedste lærere er kendetegnet ved autoritativ klasseledelse, hvor de både formår at holde kontrol med klassen, men er også i stand til at opretholde en varm og støttende relation til eleverne, selv hvis de udviser problematisk adfærd, lav motivation og indlæringsproblemer. I modsætning til førnævnte står den autoritære lærer, der har kontrol med klassen, men uden en varm/nær relation til børnene. Eleverne kan opleve sådan en lærer som uinteresseret i dem, og kontrollen kan somme tider opretholdes gennem en negativ og devaluerende adfærd. Endelig kan læreren være eftergivende over for eleverne, hvormed der ikke er meget kontrol med undervisningen, men dog et varmt og støttende samspil med eleverne. Hattie (2009) har i bogen "Visible learning" samlet 800 metaanalyser, som omfatter flere millioner elever, hvor han opdagede at elevtal, klassestørrelse og bygninger ikke kan begrunde ret meget i forhold til elevernes læring, men læreren alene påvirker 30% af den statistiske variation i elevernes præstationer. Det var særlig vigtigt, at læreren evnede at anerkende og belønne præstationer, tilpasse opgaver til elevernes læringsniveau og tilbyde feedback på de små trin i læringsprocessen. Samtidig var det selvfølgelig vigtigt, at lærerne var fagligt dygtige, indsigtsfulde og entusiastiske i deres samspil med eleverne. Læreren skal desuden kunne knytte an til elevernes livserfaringer og oplevelser, fordi det kan give aha-oplevelser i form af meningsfuld læring, men disse kommer også kun gennem gentaget anvendelse af kundskaber og færdigheder, idet de danner grundlag for mere kreative tankeprocesser. Kreativitet fremmes dermed ved videreudvikling af færdigheder, samt at få mulighed for at anvende dem i nye og ukendte situationer, samt at man opmuntre til eksperimenter og risikovillighed, hvilket gør undervisningen mere interessant og kan højne motivationen. Indre motivation Indre motivation afspejler en tilstand, hvor man føler savn/mangel efter noget og er utålmodige efter at skaffe/nyde det (Wicklund; 2007). Motiverede mennesker er engagerede, målrettede og udholdende, fordi de trives godt med aktiviteten/faget, hvilket skaber et godt grundlag for læring. Motivation opdeles i indre motivation, hvor man drives af interessen for en aktivitet, samt ydre motivation hvor man efterstræber en aktivitet for at opnå et gode fx ros, gode karakterer eller anden belønning (Deci &
3 Moller; 2005). Ofte indeholder en aktivitet bestanddele af både indre og ydre motivation på samme tid, og ikke sjældent opstår indre motivation som et resultat af tidligere ydre motivation. Det er dog også centralt at være opmærksom på, at ydre motivation i form af belønninger kan virke demotiverende over tid fx viste et forsøg i London, England, at når man belønnede en gruppe børn for at læse ved at tilbyde dem pizza-kuponer, når de lånte bøger på biblioteket, så læste denne børnegruppe efterfølgende færre bøger end kontrolgruppen. Dette skyldes, at de var begyndt at læse bøger for at opnå en ydre belønning, hvilket over tid svækkede deres oprindelige indre motivation, hvormed de ikke længere så et formål med at læse bøger, når de ikke fik noget for det. Tilsvarende forsøg er lavet omkring børnehavebørn med tildeling af belønning for at tegne en tegning, hvor resultatet efter 14 dage var det samme i form af at børnegruppen som modtog belønning efterfølgende tegnede mindre end kontrolgruppen. Elever styret af indre motivation har bedre mulighed for at opleve flow, som er en tilstand, hvor man glemmer tid, træthed og sted for udelukkende at fokusere på arbejdet med en værdsat aktivitet (Csikzentmihaly et al; 2005). Ydre belønninger skal dog ikke kun ses som noget negativt, fordi belønninger som giver eleven information om adfærd kan fremme læring, mens belønninger der ses som et forsøg på at kontrollere adfærden er ineffektive/demotiverende. Kort fortalt er det centralt at rose indsatsen eller måden at arbejde med opgaven på frem for selve resultatet, fordi eleven har mest indflydelse på egen indsats, mens resultatet fx kan skyldes mangler fra tidligere skoleår, skoleflytning, læsevanskeligheder mv. Det er også en måde at styrke elevens tro på sig selv, hvilket øger vedholdenhed og muligheden for succes fremadrettet. Ydre motivation Som ovenfor beskriver bør ydre motivation overvejes nøje og undgås så vidt muligt. Motivation styrkes mere ved at finde elevens egne interesser og anvende dem aktivt i undervisningen. Lærerne må desuden være opmærksom på deres forberedelse til undervisningen, eget engagement og viden som vigtige faktorer, der kan skabe interesse hos eleverne og bidrage til øget læring/motivation. Ydre motivation i form af systematisk ros eller små materielle belønninger kan dog være nødvendig over for elever, der ikke er vant til at arbejde, lytte eller læse i undervisningstiden, idet man derved kan skabe de første oplevelser af at lykkes i skolen hos eleven. Disse elever kan grundet uro eller manglende motivation have været forhindret i at opleve mestring i skolen, hvormed det kan anvendes som en måde at skabe positiv udvikling. Mangel på ydre belønning kan altså også være en opretholdende faktor i LP-modellen. De fleste elever ønsker synlig anerkendelse fra tid til anden, men især svage elever med indlærings- eller adfærdsvanskeligheder har et behov for øget ydre motivation, førend de efter længere tid, selv får interesse for skolearbejdet. TEORIER OM MOTIVATION Generelt er der et væld af forskellige teoretiske retninger på motivation, hvor der nedenfor følger en kort gennemgang af deres syn på henholdsvis høj og lav motivation: Adfærdspsykologiske principper gør sig gældende i alle danske klasseværelser gennem systematisk belønning af ønsket adfærd fx ros, anerkendelse, karakterer og materielle goder. Ofte kommer lærerne også ubevidst til at belønne uønsket adfærd ved at give den opmærksomhed, hvilket eleven ikke opnår i samme grad ved at gøre det, som der forventes i situationen. Endvidere fremhæves straf og ironi som metoder, der bør minimeres, da de kan virke demotiverende for eleverne. Indenfor adfærdspsykologien bør man forstå elevernes motivation ud fra en grundig analyse af de belønninger og incitamenter, som der findes i klasseværelset, fordi elever lærer ud fra konsekvensen af deres handlinger. Endvidere bruger man indenfor denne retning forstærkning, hvor man gennem egen reaktion på bestemte handlinger fx ros/straf tydeligt indikerer, at man ønsker mere eller mindre af en bestemt adfærd. Antagelsen er, at hvis man forstærker ønsket adfærd, så vil motivationen for faget også stige over tid.
4 Humanistisk tilgang fokusere mere på de indre kilder til menneskelig motivation fx ønsket om selvrealisering. Maslows behovspyramide er den mest kendte humanistiske teori om motivation, hvor man forudsætter, at mennesket har et medfødt hierarki af behov, som styrer adfærd og motivation, men hvor de grundlæggende mangelbehov centreret omkring overlevelse skal være nogenlunde dækket, førend vækstbehov bliver aktive. Vækstbehov er dog også kendetegnet ved aldrig at blive tilfredsstillet, da man konstant skaber nye mål og drømme efterhånden, som man lykkes med sine aktiviteter. 1. De fysiologiske behov er mest grundlæggende motivation, da de omhandler sult, tørst og søvn. 2. Tryghedsbehovet er næstmest grundlæggende behov for beskyttelse og frihed for angst og farer fx eleven kan ikke koncentrere sig om undervisning, hvis der er misbrug og vold i hjemmet. 3. Tilknytningsbehovet kommer efterfølgende og omhandler de basale behov for nærhed til familie og venner, idet man antager dårlige familierelationer, ensomhed og isolation hæmmer skoleindsats. 4. Behov for anerkendelse og selvværd indebærer et grundlæggende behov for at opleve sig selv som kompetent i egne og andres øjne. 5. Selvsrealiseringsbehovet afspejler det ypperste vækstbehov, hvor vi stræber efter at anvende vores kompetencer og forudsætninger fuldt ud på en meningsfuld måde. Sociokulturel tilgang lægger hovedvægten på det sociale samspil og kulturen, som individet er en del af, når man skal forstå motivation. Eleven møder op i skolen med egne erfaringer, færdigheder, begreber og tænkemåder, men influeres så af lærere og kammerater med anderledes erfaringer, færdigheder og tænkemåder. Vygotsky så individets udvikling som en følge af kulturens sociale institutioner fx skole/myndigheder og kulturens redskaber fx sprog/teknologi, der indvirker på udviklingen af kognitive evner. Vygotsky så læring som en følge af dialogen mellem lærer og elev (forstår du mig/forstår jeg dig?), hvor man erkender forskelle, men samtidig skaber en fælles forståelse og erfaringsudveksling med øget motivation og læring til følge. Indenfor denne retning fokuserer man også meget på begrebet "identitet", hvor unge søger tilhørsforhold til bestemte grupper, og dermed undergår en socialiseringsproces ud fra gruppens normer og værdier. Motivation opfattes som tæt forbundet med identitet, hvilket kræver fuldgyldig deltagelse i gruppen med en oplevelse af at være regnet med og værdsat. Kognitive tilgang fokuserer meget på, hvordan individets egen tolkning af begivenheder påvirker motivationen, herunder hvordan vi forklarer succes og nederlag for os selv. I sociale situationen forsøger vi konstant at identificere årsagerne til at noget sker (attributionsteori), og vores forklaring på en hændelse påvirker vores fremtidige motivation og præstation. Indre forklaringer omhandler os selv som personer dvs. hvad vi kan, har gjort, tænkt, sagt, været skyld i mv. mens ydre forklaringer omhandler omgivelserne dvs. andre menneskers handlinger eller mangel på samme. Mennesker vil oftest være tilbøjelig til enten at tillægge de fleste hændelser til indre eller ydre forklaringer, men vi anvender altid begge forklaringstyper i dagligdagen. Det er centralt for eleverne, at de har en positiv opfattelse af årsagerne til det nuværende resultat i form af selv at have indflydelse og kontrol over det. Elever, som gennem en længere årrække har oplevet nederlag, kan have tillagt sig en strategi kaldet "tillært hjælpeløshed", hvor de oplever sig som magtesløse over for resultaterne i deres liv og derfor vælger at forholde sig passivt/undvigende til udfordringer for at undgå nye nederlag fx åbner eleven ikke bogen, fordi så opdager de da ikke, hvad jeg ikke kan. Når elever med denne strategi fra tid til anden oplever succes, så er de tilbøjelige til at tilskrive det ydre forhold som andres hjælp eller held uden at se deres egen andel af resultatet. Denne strategi gør dem meget afhængige af andre mennesker og ydre belønning, samtidig med at de er tilbøjelige til at vælge alt for lette eller svære opgaver, så hvis de mislykkes, kan det tillægges opgavens sværhedsgrad og ikke egne evner, men over tid virker det også læringshæmmende og demotiverende, hvormed der opstår en ond spiral. (Kort fortalt opfatter de dem selv som et nederlag, men de kæmper ihærdigt for at ingen andre skal få øje på, at det er "sandheden") Indlært hjælpeløshed kan have mange årsager fx lang negativ læringshistorie, negativ kommunikation
5 mellem forældre og børn, sarkasme og aktiv støtte fra voksne ved svære opgaver, der understøtter barnets oplevelse af ikke at kunne selv. Social/kognitiv tilgang jf. Albert Bandura (1997) ser læring som et gensidigt samspil mellem adfærd, personlige faktorer og miljøet. En elevs adfærd afhænger fx i høj grad af både forhold i barnet, men også det omgivende miljø. En faktor hos eleven er særlig vigtig, nemlig forventningen om mestring, som varierer afhængig af situation og miljø fx opdragelse, kammerater og lærernes adfærd. Forventning om mestring omhandler elevens tro på at kunne overkomme en konkret opgave, hvilket primært er skabt ud fra tidligere oplevelser og læring i form af 4 hovedkilder: Autentisk mestringsoplevelse (tilsvarende opgaver), vikarierende erfaringer (model-, imitation- og observationslæring), verbal overtalelse (social overtalelse) og fysiologiske reaktioner (hjertebanken, rolige vejrtrækninger mv.). Den mest afgørende faktor er autentiske mestringsoplevelser, men også ligeværdige rollemodeller fx kammerater er afgørende for barnets tro på egen mestring. Omkring verbal overtalelse er det centralt, at barnet har forudsætningerne for at løse opgaven, og at den ligger lige over elevens nuværende niveau for at fremstå troværdig uden at skabe nye nederlag. Endelig er det vigtigt at undgå negative kropstilstand som rædsel og angst medfører, da kropslig ro kan øge elevens overbevisning om mestring. Jo højere forventning om mestring, des bedre vil muligheden for et godt resultat være. Generelt gælder det, at elever med høj forventning om mestring arbejder ivrigt med udfordrende skoleopgaver, hvormed de skaber et positivt læringsmiljø i form af at være gode rollemodeller. Omvendt kan elever med lav forventning om egen mestring skabe øget uro for at undgå opgaver, der kan forårsage nye nederlag, hvilket nedbryder læringsmiljøet. Endelig er det vigtigt, at lærerne understøtter elever i deres forventning om mestring, da der ofte er en tilbøjelighed til primært at rose de elever, der allerede ved, hvad de skal løse en opgave, mens de øvrige elever ofte i højere grad får opmærksomhed, når de larmer og er umotiverede, hvilket forstærker negativ adfærd. Det kan være værdifuldt at overveje, om der er mulighed for at genskabe læringssituationer, som eleverne kender fra aktiviteter uden for skolen fx fritidsinteresser mv. MOTIVATION I PRAKSIS LP-modellen kan anvendes til at analysere faktorer koblet til problemadfærd, mangel på læring eller lav motivation hos enkelte elever eller i hele skoleklassen. Manglende motivation kan skyldes manglende forståelse for undervisningens indhold, oplevelse af uretfærdighed, oplevelse af at komme til kort fagligt, frustration eller afmagt, hvorfor det er vigtigt at overveje læringsmiljøet omkring eleven. Men man kan også ud fra den socialt-kognitive tilgang overveje, om eleven har adgang til autentiske mestringsoplevelser, rollemodeller, modtager verbal overtalelse eller oplever uønskede fysiologiske reaktioner, da dette igen kan bidrage til at fastholde en lav motivation. Anvendelse af forstærkning er værdifuldt til at øge elevernes motivation, men måden at forstærke en adfærd på varierer fra elev til elev afhængig af alderstrin/personlighed. Glansbilleder og stjerner er gode i 1. klasse, men mister ofte effekten på senere klassetrin. Ros kan være værdifuldt, så længe det ikke skaber en oplevelse af, at læreren har særlige yndlingselever, hvilket kan få de øvrige elever i klassen til at reagere negativt over for den pågældende elev. Straf bør generelt minimeres, men når det anvendes er det også vigtigt at undersøge, om det rent faktisk opleves som "straf" af eleven og klassekammeraterne for nogle er det måske ikke negativt at gå i AKT med kontakt på tomandshånd og tid til at drikke te. Generelt kan læreren altid vurdere effekten af en positiv forstærker ud fra, at adfærden skal tiltage, ellers er det ikke en virksom metode overfor den pågældende elev. Forstærkning bør primært anvendes i klasser og overfor elever præget af uro, adfærdsproblemer og faglige vanskeligheder.
6 Opmærksomhed om elevernes behov understreger, at eleverne har behov for at blive mødt med anerkendelse og feedback, men også at eleverne over tid har behov for at kunne opstille deres egne læringsmål og modtage løbende vejledning for at kunne indfri disse. En del af arbejdet som lærer omfatter også fokus omkring det sociale miljø og venskaber, da ensomme elever kan have svært ved at arbejde aktivt i undervisningstiden. Dette indebærer, at læreren på samme tid må være varm og støttende over for eleverne, men samtidig sætte klare grænser for uacceptabel adfærd fx mobning. Skab sociale fællesskaber om læring, fordi elever lærer mest, når de både har adgang til viden udviklet af andre mennesker og adgang til at dele deres tanker med andre mennesker. Undervisningen bør derfor afhængig af formål tilrettelægges både individuelt, som gruppearbejde og i form af klasseundervisning med formidling, samt med løbende adgang til redskaber og symboler relevante for det pågældende emne. Elever med en baggrund, hvor skolefaglig læring er nedprioriteret, kan havde særlig behov for opmuntring til at indse deres eget potentiale. Attributionstræning handler om at være bevidst om elevernes forklaringer på egen succes og nederlag, samt være opmærksom på hvordan man som lærer bidrager til at fastholde eller ændre disse. Dette er særlig vigtigt ved svære opgaver, hvor man i højere grad bør tilbyde guidning eller fokusere på elevens indsats frem for at kommentere på opgavens sværhedsgrad, der indirekte kan rette fokus mod elevens færdigheder eller mangel på samme. Læreren må gerne anvender forklaringer over for eleven baseret på indsats, strategi eller arbejdsmetode, da det er elementer, der kan ændres over tid, men det er vigtigt, at læreren i den konkrete sammenhæng er opmærksom på, hvor meget eleven rent faktisk har anstrengt sig, da man ellers kan opmuntre til opgivenhed ala "når jeg har anstrengt mig så meget, og det ikke lykkes, så kan det nok ikke lykkes for mig overhovedet". Mange lærere er desuden tilbøjelige til rent ubevidst at udtrykke sympati over for fejl, vise overraskelse når eleverne lykkes, give uopfordret hjælp eller rose overdrevent når de lykkes med lette opgaver (Good & Brophy; 1991). En interessant undersøgelse fra Graham (1986) viste, at selv 5-årige forstår voksnes udtryk for sympati, ala udsagnet, "Jeg ved, at du prøvede alt hvad du kunne" ved et mislykkedes prøveresultat, som udtryk for, at de ikke er gode nok. Det samme gør sig gældende, når læreren undlader at stille krav til eleven, fordi de ikke vil give eleven nederlag. Læreren bør altid stille relevante krav på elevens niveau. Skab forventning om mestring gennem at tilbyde mulighed for autentiske mestringsoplevelser, hvor eleven møder opgaver på niveauet lige over det, som de tidligere har løst opgaver på. I dette ligger også støtte til at lade eleverne formulere delmål for skolearbejdet, og at de løbende behøver feedback på deres fremgang. Endvidere kan det være en fordel at sætte fagligt svage elever sammen med klassekammerater, der tidligere har haft det svært i netop det fag, idet de derved møder effektive ligeværdige rollemodeller, der har kæmpet med de samme udfordringer. Verbal overtalelse kan være en anden måde at arbejde med mestring, men det kræver et klart indtryk af elevens erfaringer, så det ikke bare er overfladisk peptalk med risiko for at reducere mestringsfølelsen hos eleven. Endelig er det centralt at arbejde med at skabe et godt læringsmiljø uden stress og negative emotionelle tilstande, fordi eleverne derved får mere overskud til at turde kaste sig ud i svære opgaver. BYG PÅ MULIGHEDERNE Motivation og adfærd ses som et tovejs forhold mellem individ og omgivelserne, hvormed alle opfattes som aktører i eget liv. Eleverne påvirkes af egne fortolkninger og adfærd, hvilket igen påvirker omgivelserne, samtidig med at de er afhængige af samspillet mellem forældre, skole, fritidsmiljø, kammerater og familie. Selv om man med LP-modellen ofte arbejder med elever, der har adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder eller lav motivation, så er det lige så vigtigt at identificere styrkesider og ressourcer både hos eleven og i de forskellige miljøer denne færdes i, da man gennem dette overblik kan udvikle strategier for at øge elevernes motivation. Endelig er det vigtigt, at skolen
7 giver plads til at se eleven fra et bredere perspektiv end kun faglige præstationer, da elever ellers kan gå et helt skoleår og yde en respektabel indsats uden nogensinde at modtage karakterer, ros eller anerkendelse i den grad, som de fortjener. Så hvordan kan man belønne indsatsen og dermed fastholde sådan en elevs motivation fremadrettet? Og hvordan hjælper man eleven med at finde områder, hvor indsatsen kan opnå den rette anerkendelse fx praktisk, fysisk eller æstetisk? Det største potentiale for udvikling ligger i at korrigere forhold i miljøet omkring eleverne.
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSIKON Workshop 43 Social Træning
SIKON 2012 Workshop 43 Social Træning I oplægget fra workshop Social træning, har vi tager billeder og video væk. Vi har tilføjet klasseregler, samt punkter for opbygning af social historie. Velkommen
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereDialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder
PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere,
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereLivsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011
Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereHoldninger, værdier og frivillige
Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mere