MOTIVATION & MESTRING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOTIVATION & MESTRING"

Transkript

1 MOTIVATION & MESTRING Indhold INDLEDNING... 1 IKKE KUN EVNER... 1 HVORDAN SKABES HØJ MOTIVATION... 2 Lærerens betydning... 2 Indre motivation... 2 Ydre motivation... 3 TEORIER OM MOTIVATION... 3 Adfærdspsykologiske principper... 3 Humanistisk tilgang... 4 Sociokulturel tilgang... 4 Kognitive tilgang... 4 Social/kognitiv tilgang... 5 MOTIVATION I PRAKSIS... 5 Anvendelse af forstærkning... 5 Opmærksomhed... 6 Skab sociale fællesskaber... 6 Attributionstræning... 6 Skab forventning om mestring... 6 BYG PÅ MULIGHEDERNE... 6 INDLEDNING Årsagerne til manglende motivation kan skyldes dårlige testresultater, manglende feedback på elevens præstationer, ydmygelse i klassen, ikke-engagerende undervisning, konflikter med lærerne eller dårligt samarbejde mellem skole og forældre. Elevens grad af motivation kan ses på elevens tidsforbrug til at samle sig om at påbegynde en opgave, om de fortsætter med noget svært til det lykkes, og hvordan de reagerer ved ukendte udfordringer. Motivation er en af de vigtigste drivkrafter for læring, og når man arbejder aktivt med at øge elevernes motivation, så virker det samtidig forebyggende over for adfærdsog læringsproblemer. Jerome Bruner (1970), "Det er muligt at give ethvert barn på ethvert udviklingstrin effektiv undervisning i en intellektuelt ærlig form i ethvert emne" IKKE KUN EVNER Intelligens er kun en af flere faktorer, der indvirker på elevers mestring af bestemte fag og færdigheder. Faktisk viser undersøgelser, at intelligenstest kun giver begrænsede muligheder for at forudsige en

2 persons resultater ved læringsopgaver. Vellykket læring afhænger af motivation, godt helbred, støtte fra familie/venner, følelsesmæssig stabilitet, oplevelse af at være accepteret, oplevelse af at kunne have tillid, tidligere kundskaber, gode læringsstrategier og intelligens, hvor kun 25% af elevens læring kan forklares med intelligens, mens 75% afhænger af de øvrige faktorer (Scarr;1981). Motivation er en kombination af talent, personlige forhold og gunstige forhold i omgivelserne, hvormed lærerne i særlig grad bør rette fokus mod forhold i skolens miljø, som indvirker på motivation. Høj grad af motivation er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre læring, hvis fx undervisningen er dårligt planlagt, præget af uro eller der anvendes dårligt undervisningsudstyr under dårlige arbejdsforhold. HVORDAN SKABES HØJ MOTIVATION Som tidligere nævnt i indledningen, så kan der være mange årsager til lav motivation fx manglende feedback, dårlige testresultater, ydmygelse i klassen, konflikter med lærerne, dårligt skole og forældresamarbejde mv. Endvidere kræver det ofte mindre arbejde for en lærer at demotivere eleverne, end at skulle motivere dem for læring (Hattie; 2009). I LP-analyse omkring at øge motivation er det vigtigt at belyse forhold i klasseværelset og læringsmiljøet, men også identificere stærke og svage sider hos enkelte elever, samt hvad eleverne behersker og hvilke interesser de har. Men det er også afgørende, at man har fokus på aktuelle opretholdende faktorer og samspillet i klassen og udenfor netop i det tidsrum. Derefter må indsatsen rettes mod at reducere effekten af de negative opretholdende faktorer, da det ikke hjælper at pålægge eleverne at arbejde med egen adfærd og motivation. Lærerens betydning Læreren indvirker på elevernes motivation gennem sin klasseledelse. De bedste lærere er kendetegnet ved autoritativ klasseledelse, hvor de både formår at holde kontrol med klassen, men er også i stand til at opretholde en varm og støttende relation til eleverne, selv hvis de udviser problematisk adfærd, lav motivation og indlæringsproblemer. I modsætning til førnævnte står den autoritære lærer, der har kontrol med klassen, men uden en varm/nær relation til børnene. Eleverne kan opleve sådan en lærer som uinteresseret i dem, og kontrollen kan somme tider opretholdes gennem en negativ og devaluerende adfærd. Endelig kan læreren være eftergivende over for eleverne, hvormed der ikke er meget kontrol med undervisningen, men dog et varmt og støttende samspil med eleverne. Hattie (2009) har i bogen "Visible learning" samlet 800 metaanalyser, som omfatter flere millioner elever, hvor han opdagede at elevtal, klassestørrelse og bygninger ikke kan begrunde ret meget i forhold til elevernes læring, men læreren alene påvirker 30% af den statistiske variation i elevernes præstationer. Det var særlig vigtigt, at læreren evnede at anerkende og belønne præstationer, tilpasse opgaver til elevernes læringsniveau og tilbyde feedback på de små trin i læringsprocessen. Samtidig var det selvfølgelig vigtigt, at lærerne var fagligt dygtige, indsigtsfulde og entusiastiske i deres samspil med eleverne. Læreren skal desuden kunne knytte an til elevernes livserfaringer og oplevelser, fordi det kan give aha-oplevelser i form af meningsfuld læring, men disse kommer også kun gennem gentaget anvendelse af kundskaber og færdigheder, idet de danner grundlag for mere kreative tankeprocesser. Kreativitet fremmes dermed ved videreudvikling af færdigheder, samt at få mulighed for at anvende dem i nye og ukendte situationer, samt at man opmuntre til eksperimenter og risikovillighed, hvilket gør undervisningen mere interessant og kan højne motivationen. Indre motivation Indre motivation afspejler en tilstand, hvor man føler savn/mangel efter noget og er utålmodige efter at skaffe/nyde det (Wicklund; 2007). Motiverede mennesker er engagerede, målrettede og udholdende, fordi de trives godt med aktiviteten/faget, hvilket skaber et godt grundlag for læring. Motivation opdeles i indre motivation, hvor man drives af interessen for en aktivitet, samt ydre motivation hvor man efterstræber en aktivitet for at opnå et gode fx ros, gode karakterer eller anden belønning (Deci &

3 Moller; 2005). Ofte indeholder en aktivitet bestanddele af både indre og ydre motivation på samme tid, og ikke sjældent opstår indre motivation som et resultat af tidligere ydre motivation. Det er dog også centralt at være opmærksom på, at ydre motivation i form af belønninger kan virke demotiverende over tid fx viste et forsøg i London, England, at når man belønnede en gruppe børn for at læse ved at tilbyde dem pizza-kuponer, når de lånte bøger på biblioteket, så læste denne børnegruppe efterfølgende færre bøger end kontrolgruppen. Dette skyldes, at de var begyndt at læse bøger for at opnå en ydre belønning, hvilket over tid svækkede deres oprindelige indre motivation, hvormed de ikke længere så et formål med at læse bøger, når de ikke fik noget for det. Tilsvarende forsøg er lavet omkring børnehavebørn med tildeling af belønning for at tegne en tegning, hvor resultatet efter 14 dage var det samme i form af at børnegruppen som modtog belønning efterfølgende tegnede mindre end kontrolgruppen. Elever styret af indre motivation har bedre mulighed for at opleve flow, som er en tilstand, hvor man glemmer tid, træthed og sted for udelukkende at fokusere på arbejdet med en værdsat aktivitet (Csikzentmihaly et al; 2005). Ydre belønninger skal dog ikke kun ses som noget negativt, fordi belønninger som giver eleven information om adfærd kan fremme læring, mens belønninger der ses som et forsøg på at kontrollere adfærden er ineffektive/demotiverende. Kort fortalt er det centralt at rose indsatsen eller måden at arbejde med opgaven på frem for selve resultatet, fordi eleven har mest indflydelse på egen indsats, mens resultatet fx kan skyldes mangler fra tidligere skoleår, skoleflytning, læsevanskeligheder mv. Det er også en måde at styrke elevens tro på sig selv, hvilket øger vedholdenhed og muligheden for succes fremadrettet. Ydre motivation Som ovenfor beskriver bør ydre motivation overvejes nøje og undgås så vidt muligt. Motivation styrkes mere ved at finde elevens egne interesser og anvende dem aktivt i undervisningen. Lærerne må desuden være opmærksom på deres forberedelse til undervisningen, eget engagement og viden som vigtige faktorer, der kan skabe interesse hos eleverne og bidrage til øget læring/motivation. Ydre motivation i form af systematisk ros eller små materielle belønninger kan dog være nødvendig over for elever, der ikke er vant til at arbejde, lytte eller læse i undervisningstiden, idet man derved kan skabe de første oplevelser af at lykkes i skolen hos eleven. Disse elever kan grundet uro eller manglende motivation have været forhindret i at opleve mestring i skolen, hvormed det kan anvendes som en måde at skabe positiv udvikling. Mangel på ydre belønning kan altså også være en opretholdende faktor i LP-modellen. De fleste elever ønsker synlig anerkendelse fra tid til anden, men især svage elever med indlærings- eller adfærdsvanskeligheder har et behov for øget ydre motivation, førend de efter længere tid, selv får interesse for skolearbejdet. TEORIER OM MOTIVATION Generelt er der et væld af forskellige teoretiske retninger på motivation, hvor der nedenfor følger en kort gennemgang af deres syn på henholdsvis høj og lav motivation: Adfærdspsykologiske principper gør sig gældende i alle danske klasseværelser gennem systematisk belønning af ønsket adfærd fx ros, anerkendelse, karakterer og materielle goder. Ofte kommer lærerne også ubevidst til at belønne uønsket adfærd ved at give den opmærksomhed, hvilket eleven ikke opnår i samme grad ved at gøre det, som der forventes i situationen. Endvidere fremhæves straf og ironi som metoder, der bør minimeres, da de kan virke demotiverende for eleverne. Indenfor adfærdspsykologien bør man forstå elevernes motivation ud fra en grundig analyse af de belønninger og incitamenter, som der findes i klasseværelset, fordi elever lærer ud fra konsekvensen af deres handlinger. Endvidere bruger man indenfor denne retning forstærkning, hvor man gennem egen reaktion på bestemte handlinger fx ros/straf tydeligt indikerer, at man ønsker mere eller mindre af en bestemt adfærd. Antagelsen er, at hvis man forstærker ønsket adfærd, så vil motivationen for faget også stige over tid.

4 Humanistisk tilgang fokusere mere på de indre kilder til menneskelig motivation fx ønsket om selvrealisering. Maslows behovspyramide er den mest kendte humanistiske teori om motivation, hvor man forudsætter, at mennesket har et medfødt hierarki af behov, som styrer adfærd og motivation, men hvor de grundlæggende mangelbehov centreret omkring overlevelse skal være nogenlunde dækket, førend vækstbehov bliver aktive. Vækstbehov er dog også kendetegnet ved aldrig at blive tilfredsstillet, da man konstant skaber nye mål og drømme efterhånden, som man lykkes med sine aktiviteter. 1. De fysiologiske behov er mest grundlæggende motivation, da de omhandler sult, tørst og søvn. 2. Tryghedsbehovet er næstmest grundlæggende behov for beskyttelse og frihed for angst og farer fx eleven kan ikke koncentrere sig om undervisning, hvis der er misbrug og vold i hjemmet. 3. Tilknytningsbehovet kommer efterfølgende og omhandler de basale behov for nærhed til familie og venner, idet man antager dårlige familierelationer, ensomhed og isolation hæmmer skoleindsats. 4. Behov for anerkendelse og selvværd indebærer et grundlæggende behov for at opleve sig selv som kompetent i egne og andres øjne. 5. Selvsrealiseringsbehovet afspejler det ypperste vækstbehov, hvor vi stræber efter at anvende vores kompetencer og forudsætninger fuldt ud på en meningsfuld måde. Sociokulturel tilgang lægger hovedvægten på det sociale samspil og kulturen, som individet er en del af, når man skal forstå motivation. Eleven møder op i skolen med egne erfaringer, færdigheder, begreber og tænkemåder, men influeres så af lærere og kammerater med anderledes erfaringer, færdigheder og tænkemåder. Vygotsky så individets udvikling som en følge af kulturens sociale institutioner fx skole/myndigheder og kulturens redskaber fx sprog/teknologi, der indvirker på udviklingen af kognitive evner. Vygotsky så læring som en følge af dialogen mellem lærer og elev (forstår du mig/forstår jeg dig?), hvor man erkender forskelle, men samtidig skaber en fælles forståelse og erfaringsudveksling med øget motivation og læring til følge. Indenfor denne retning fokuserer man også meget på begrebet "identitet", hvor unge søger tilhørsforhold til bestemte grupper, og dermed undergår en socialiseringsproces ud fra gruppens normer og værdier. Motivation opfattes som tæt forbundet med identitet, hvilket kræver fuldgyldig deltagelse i gruppen med en oplevelse af at være regnet med og værdsat. Kognitive tilgang fokuserer meget på, hvordan individets egen tolkning af begivenheder påvirker motivationen, herunder hvordan vi forklarer succes og nederlag for os selv. I sociale situationen forsøger vi konstant at identificere årsagerne til at noget sker (attributionsteori), og vores forklaring på en hændelse påvirker vores fremtidige motivation og præstation. Indre forklaringer omhandler os selv som personer dvs. hvad vi kan, har gjort, tænkt, sagt, været skyld i mv. mens ydre forklaringer omhandler omgivelserne dvs. andre menneskers handlinger eller mangel på samme. Mennesker vil oftest være tilbøjelig til enten at tillægge de fleste hændelser til indre eller ydre forklaringer, men vi anvender altid begge forklaringstyper i dagligdagen. Det er centralt for eleverne, at de har en positiv opfattelse af årsagerne til det nuværende resultat i form af selv at have indflydelse og kontrol over det. Elever, som gennem en længere årrække har oplevet nederlag, kan have tillagt sig en strategi kaldet "tillært hjælpeløshed", hvor de oplever sig som magtesløse over for resultaterne i deres liv og derfor vælger at forholde sig passivt/undvigende til udfordringer for at undgå nye nederlag fx åbner eleven ikke bogen, fordi så opdager de da ikke, hvad jeg ikke kan. Når elever med denne strategi fra tid til anden oplever succes, så er de tilbøjelige til at tilskrive det ydre forhold som andres hjælp eller held uden at se deres egen andel af resultatet. Denne strategi gør dem meget afhængige af andre mennesker og ydre belønning, samtidig med at de er tilbøjelige til at vælge alt for lette eller svære opgaver, så hvis de mislykkes, kan det tillægges opgavens sværhedsgrad og ikke egne evner, men over tid virker det også læringshæmmende og demotiverende, hvormed der opstår en ond spiral. (Kort fortalt opfatter de dem selv som et nederlag, men de kæmper ihærdigt for at ingen andre skal få øje på, at det er "sandheden") Indlært hjælpeløshed kan have mange årsager fx lang negativ læringshistorie, negativ kommunikation

5 mellem forældre og børn, sarkasme og aktiv støtte fra voksne ved svære opgaver, der understøtter barnets oplevelse af ikke at kunne selv. Social/kognitiv tilgang jf. Albert Bandura (1997) ser læring som et gensidigt samspil mellem adfærd, personlige faktorer og miljøet. En elevs adfærd afhænger fx i høj grad af både forhold i barnet, men også det omgivende miljø. En faktor hos eleven er særlig vigtig, nemlig forventningen om mestring, som varierer afhængig af situation og miljø fx opdragelse, kammerater og lærernes adfærd. Forventning om mestring omhandler elevens tro på at kunne overkomme en konkret opgave, hvilket primært er skabt ud fra tidligere oplevelser og læring i form af 4 hovedkilder: Autentisk mestringsoplevelse (tilsvarende opgaver), vikarierende erfaringer (model-, imitation- og observationslæring), verbal overtalelse (social overtalelse) og fysiologiske reaktioner (hjertebanken, rolige vejrtrækninger mv.). Den mest afgørende faktor er autentiske mestringsoplevelser, men også ligeværdige rollemodeller fx kammerater er afgørende for barnets tro på egen mestring. Omkring verbal overtalelse er det centralt, at barnet har forudsætningerne for at løse opgaven, og at den ligger lige over elevens nuværende niveau for at fremstå troværdig uden at skabe nye nederlag. Endelig er det vigtigt at undgå negative kropstilstand som rædsel og angst medfører, da kropslig ro kan øge elevens overbevisning om mestring. Jo højere forventning om mestring, des bedre vil muligheden for et godt resultat være. Generelt gælder det, at elever med høj forventning om mestring arbejder ivrigt med udfordrende skoleopgaver, hvormed de skaber et positivt læringsmiljø i form af at være gode rollemodeller. Omvendt kan elever med lav forventning om egen mestring skabe øget uro for at undgå opgaver, der kan forårsage nye nederlag, hvilket nedbryder læringsmiljøet. Endelig er det vigtigt, at lærerne understøtter elever i deres forventning om mestring, da der ofte er en tilbøjelighed til primært at rose de elever, der allerede ved, hvad de skal løse en opgave, mens de øvrige elever ofte i højere grad får opmærksomhed, når de larmer og er umotiverede, hvilket forstærker negativ adfærd. Det kan være værdifuldt at overveje, om der er mulighed for at genskabe læringssituationer, som eleverne kender fra aktiviteter uden for skolen fx fritidsinteresser mv. MOTIVATION I PRAKSIS LP-modellen kan anvendes til at analysere faktorer koblet til problemadfærd, mangel på læring eller lav motivation hos enkelte elever eller i hele skoleklassen. Manglende motivation kan skyldes manglende forståelse for undervisningens indhold, oplevelse af uretfærdighed, oplevelse af at komme til kort fagligt, frustration eller afmagt, hvorfor det er vigtigt at overveje læringsmiljøet omkring eleven. Men man kan også ud fra den socialt-kognitive tilgang overveje, om eleven har adgang til autentiske mestringsoplevelser, rollemodeller, modtager verbal overtalelse eller oplever uønskede fysiologiske reaktioner, da dette igen kan bidrage til at fastholde en lav motivation. Anvendelse af forstærkning er værdifuldt til at øge elevernes motivation, men måden at forstærke en adfærd på varierer fra elev til elev afhængig af alderstrin/personlighed. Glansbilleder og stjerner er gode i 1. klasse, men mister ofte effekten på senere klassetrin. Ros kan være værdifuldt, så længe det ikke skaber en oplevelse af, at læreren har særlige yndlingselever, hvilket kan få de øvrige elever i klassen til at reagere negativt over for den pågældende elev. Straf bør generelt minimeres, men når det anvendes er det også vigtigt at undersøge, om det rent faktisk opleves som "straf" af eleven og klassekammeraterne for nogle er det måske ikke negativt at gå i AKT med kontakt på tomandshånd og tid til at drikke te. Generelt kan læreren altid vurdere effekten af en positiv forstærker ud fra, at adfærden skal tiltage, ellers er det ikke en virksom metode overfor den pågældende elev. Forstærkning bør primært anvendes i klasser og overfor elever præget af uro, adfærdsproblemer og faglige vanskeligheder.

6 Opmærksomhed om elevernes behov understreger, at eleverne har behov for at blive mødt med anerkendelse og feedback, men også at eleverne over tid har behov for at kunne opstille deres egne læringsmål og modtage løbende vejledning for at kunne indfri disse. En del af arbejdet som lærer omfatter også fokus omkring det sociale miljø og venskaber, da ensomme elever kan have svært ved at arbejde aktivt i undervisningstiden. Dette indebærer, at læreren på samme tid må være varm og støttende over for eleverne, men samtidig sætte klare grænser for uacceptabel adfærd fx mobning. Skab sociale fællesskaber om læring, fordi elever lærer mest, når de både har adgang til viden udviklet af andre mennesker og adgang til at dele deres tanker med andre mennesker. Undervisningen bør derfor afhængig af formål tilrettelægges både individuelt, som gruppearbejde og i form af klasseundervisning med formidling, samt med løbende adgang til redskaber og symboler relevante for det pågældende emne. Elever med en baggrund, hvor skolefaglig læring er nedprioriteret, kan havde særlig behov for opmuntring til at indse deres eget potentiale. Attributionstræning handler om at være bevidst om elevernes forklaringer på egen succes og nederlag, samt være opmærksom på hvordan man som lærer bidrager til at fastholde eller ændre disse. Dette er særlig vigtigt ved svære opgaver, hvor man i højere grad bør tilbyde guidning eller fokusere på elevens indsats frem for at kommentere på opgavens sværhedsgrad, der indirekte kan rette fokus mod elevens færdigheder eller mangel på samme. Læreren må gerne anvender forklaringer over for eleven baseret på indsats, strategi eller arbejdsmetode, da det er elementer, der kan ændres over tid, men det er vigtigt, at læreren i den konkrete sammenhæng er opmærksom på, hvor meget eleven rent faktisk har anstrengt sig, da man ellers kan opmuntre til opgivenhed ala "når jeg har anstrengt mig så meget, og det ikke lykkes, så kan det nok ikke lykkes for mig overhovedet". Mange lærere er desuden tilbøjelige til rent ubevidst at udtrykke sympati over for fejl, vise overraskelse når eleverne lykkes, give uopfordret hjælp eller rose overdrevent når de lykkes med lette opgaver (Good & Brophy; 1991). En interessant undersøgelse fra Graham (1986) viste, at selv 5-årige forstår voksnes udtryk for sympati, ala udsagnet, "Jeg ved, at du prøvede alt hvad du kunne" ved et mislykkedes prøveresultat, som udtryk for, at de ikke er gode nok. Det samme gør sig gældende, når læreren undlader at stille krav til eleven, fordi de ikke vil give eleven nederlag. Læreren bør altid stille relevante krav på elevens niveau. Skab forventning om mestring gennem at tilbyde mulighed for autentiske mestringsoplevelser, hvor eleven møder opgaver på niveauet lige over det, som de tidligere har løst opgaver på. I dette ligger også støtte til at lade eleverne formulere delmål for skolearbejdet, og at de løbende behøver feedback på deres fremgang. Endvidere kan det være en fordel at sætte fagligt svage elever sammen med klassekammerater, der tidligere har haft det svært i netop det fag, idet de derved møder effektive ligeværdige rollemodeller, der har kæmpet med de samme udfordringer. Verbal overtalelse kan være en anden måde at arbejde med mestring, men det kræver et klart indtryk af elevens erfaringer, så det ikke bare er overfladisk peptalk med risiko for at reducere mestringsfølelsen hos eleven. Endelig er det centralt at arbejde med at skabe et godt læringsmiljø uden stress og negative emotionelle tilstande, fordi eleverne derved får mere overskud til at turde kaste sig ud i svære opgaver. BYG PÅ MULIGHEDERNE Motivation og adfærd ses som et tovejs forhold mellem individ og omgivelserne, hvormed alle opfattes som aktører i eget liv. Eleverne påvirkes af egne fortolkninger og adfærd, hvilket igen påvirker omgivelserne, samtidig med at de er afhængige af samspillet mellem forældre, skole, fritidsmiljø, kammerater og familie. Selv om man med LP-modellen ofte arbejder med elever, der har adfærdsproblemer, indlæringsvanskeligheder eller lav motivation, så er det lige så vigtigt at identificere styrkesider og ressourcer både hos eleven og i de forskellige miljøer denne færdes i, da man gennem dette overblik kan udvikle strategier for at øge elevernes motivation. Endelig er det vigtigt, at skolen

7 giver plads til at se eleven fra et bredere perspektiv end kun faglige præstationer, da elever ellers kan gå et helt skoleår og yde en respektabel indsats uden nogensinde at modtage karakterer, ros eller anerkendelse i den grad, som de fortjener. Så hvordan kan man belønne indsatsen og dermed fastholde sådan en elevs motivation fremadrettet? Og hvordan hjælper man eleven med at finde områder, hvor indsatsen kan opnå den rette anerkendelse fx praktisk, fysisk eller æstetisk? Det største potentiale for udvikling ligger i at korrigere forhold i miljøet omkring eleverne.

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Holdninger, værdier og frivillige

Holdninger, værdier og frivillige Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort

Læs mere

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS. Velkommen til foredrag. Thomas Milsted

LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS. Velkommen til foredrag. Thomas Milsted LEDERNES TÆNKETANK OM STRESS Velkommen til foredrag Thomas Milsted 2 4 5 Når angst, stress og andre psykiske lidelser sender så mange på førtidspension tror vi det handler om... 6 Hvad siger den nationale

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle! High Performance Talent Akademiet for Talen8ulde Unge 2.juli2014 MikaelTrolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent i High

Læs mere

Skal vi betale for ildsjælen?

Skal vi betale for ildsjælen? Skal vi betale for ildsjælen? V/ Rie Frilund Skårhøj Sociolog, foredragsholder og konsulent i Ledfrivllige.dk Grundlægger og bestyrelsesmedlem i Foreningen RETRO Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

pals På Munkevængets Skole

pals På Munkevængets Skole pals På Munkevængets Skole Hvad er PALS? Pals er: Positiv Adfærd i Læring og Samspil Styrker faglige og sociale kompetencer - Styrker god adfærd MUNKEVÆNGETS SKOLE - EN TYDELIG SKOLE Respekt Omsorg Ansvar

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere