Slutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning"

Transkript

1 Sundheds og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del Bilag 70 Offentligt 1 Slutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning Slutevaluering pr. 30. september 2010 Udarbejdet af leder af Træningssektionen Hanne Jensen, Team Mestring og sektionen for økonomi, IT og administration Indhold: 0. Nedlæggelse af projektet og indførelse af mestringspakke i kvalitetsstandarden for Fakta om projektet 1.1. Formål 1.2. Organisering 1.3. Projektets målgruppe og udvidelse af målgruppe 1.4. Teamets indsats og arbejdsmetoder 2. Evaluering om succeskriterier og målemetoder 2.1. Beskrivelse af den økonomiske evaluering 2.2. Beskrivelse af den sundhedsfaglige evaluering 3. Konklusioner 3.1. Økonomisk evaluering 3.2. Evaluering i forhold til fysisk formåen SFT 3.3. Evaluering i forhold til oplevet mestring COPM 3.4. Evaluering i forhold til pakkeniveau (ydelsesniveau) Støttestrømper Bad Rengøring Tøjvask 4. Afslutning 0. Nedlæggelse af projektet og indførelse af mestringspakke i kvalitetsstandarden for 86 Grundet en meget positiv udvikling i projektet besluttede Ældre og Sundhedsudvalget i august 2010 at indføre en generel mestringspakke som bevilget ydelse efter 86 samtidig med en omfattende ændring af ydelseskataloget. Hermed lukkede projektet reelt ned pr. d. 30. september 2010.

2 2 1. Fakta om projektet 1.1. Formålet med projektet har været, at deltagere oplever en øget livskvalitet gennem at fastholde og styrke den fysiske, kognitive og sociale mestringsevne, så deltageren mestrer eget liv længst muligt at nedsætte forbruget af kompenserende pleje og hjælp at servicelovens bestemmelser om hjælp til selvhjælp efterleves i videst mulige omfang hensigten med projektet er desuden at skabe evidens for, at aktiv træning samtidig er sundhedsøkonomisk fordelagtig på længere sigt: opprioritere midlertidige eller varige aktiverende ydelser på bekostning af kompenserende hjemmehjælpsydelser og hjælpemidler, fx gennem muligheden for at afsætte den fornødne tid til at genoptræne deltagernes evne til at mestre en opgave selv 1.2. Organisering omkring projektet Projektgruppen har bestået af projektleder Hanne Jensen, som er leder af Træningssektionen, Team Mestring, tre repræsentanter fra visitationen, en gruppeleder fra hjælpemiddelafdelingen samt repræsentanter fra sektionen for Økonomi, IT og Administration. Projektgruppen har været den arbejdende gruppe omkring projektet. Team Mestring Der blev ansat 4 projektmedarbejdere i en 3 årig periode: 1fysioterapeut, 1 social og sundhedsassistent og 2 ergoterapeuter. 2 har været på fuldtid og 2 på deltid. Med nedlæggelse af projektet efter 1 år overgår medarbejderne til at arbejde med Mestringspakken. Den ene ergoterapeut har fungeret som tovholder på projektet, samtidig med at hun ligeledes tog del i træning med deltagere, som de øvrige i teamet. Teamet har til huse i Borgergade 151, sammen med sagsbehandlende terapeuter og trænende terapeuter, og kører ud derfra til træning i deltagernes eget hjem. Styregruppen har bestået af Lederforum. Styregruppen har været involveret ved beslutninger af ændringer, fx udvidelse af målgruppe. Følgegruppen har bestået af de vigtigste interessenter fra Sundheds og Omsorgsområdet og øvrige samarbejdspartnere. Der er i projektperioden blevet afholdt 3 møder og et afsluttende er blevet afholdt i november Følgegruppens rolle har været at levere behovsafklaring, give accept af og sparring på løsninger, samt sikre produktets kvalitet Projektets målgruppe og udvidelse af målgruppe Deltagere er blevet henvist til projektet via visitationen. Målgruppen var fra starten nyvisiterede borgere indenfor de 4 ydelser: Rengøring, Tøjvask, Bad og Støttestrømpe på og aftagning, hvor der fra visitationen blev vurderet behov for varig hjælp.

3 3 Det blev tidligt i forløbet klart, at der var ekstra gevinster at hente ved at udvide målgruppen, da der ikke var henvist så mange deltagere til projektet som forventet fra starten. Den 15. december 2009 godkendte styregruppen en udvidelse af målgruppen: Borgere, som i forvejen har en bevilling på varig hjælp til en ydelse, men som bliver bevilget en ny ydelse indenfor projektets fire ydelser; rengøring, bad, tøjvask og på /aftagning af støttestrømper. De borgere, som revurderes på de 4 ydelser rengøring, bad, tøjvask og på/aftagning af støttestrømper, og som bevilges varig hjemmehjælp igen, tilbydes træning i projektet. De borgere, som allerede har hjemmehjælp til på/aftagning af støttestrømper, tilbydes at deltage i projektet. De omtales i det efterfølgende som deltagere fra den opsøgende liste Teamets indsats og arbejdsmetoder Teamet har ydet hverdagsrehabilitering til deltagere med sigte på den/de visiterede ydelser, som deltageren har problemer med at mestre. Det vil sige, at der er blevet givet praktisk træning i daglige færdigheder (visiterede ydelser), og støtte til tilpasning af arbejdsforhold. I nogle sager blev der også givet støtte og vejledning i kompenserende metoder og ændrede rutiner, som især kan hjælpe deltagere med kognitive problemer, så som at huske, strukturere og holde overblik. Desuden er der arbejdet med den motiverende samtale som støtte til deltageren i hjælp til selvhjælp. Ved behov blev inddraget afprøvning af hjælpemidler eller forbrugsgoder. Der er også blevet trænet med siderelaterede aktiviteter, hvor det har givet mening for deltageren i forhold til at mestre den visiterede ydelse, fx instruktion i fysiske øvelser, motivere til yderligere træning i andet regi, støtte til fysisk aktivitet så som gåture m.m., støtte til socialt samvær, støtte til sociale aktiviteter lokalt, støtte til deltagelse i selvhjælpsgruppe m.m. Da dette er siderelaterede aktiviteter, har tidsforbruget hertil dog været begrænset. Der var i projektets udformning budgetteret med 10 timers ATAtid pr. deltager. Da mange af de gennemførte sager var sager vedr. støttestrømper som ofte tog kort tid, blev der dog brugt gennemsnitligt færre end 10 timers ATA hos deltageren. Ved træningsstart og afslutning er der blevet udført faglige tests (COPM og SFT), som har indgået i vurdering af deltagerens funktionsniveau; fysisk, kognitivt, psykisk og socialt. Forløbene er blevet dokumenteres i ICF skema i journalen i Care på ICFniveau: Kropsfunktion/Aktivitet/Deltagelse. (ICF = International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsnedsættelses og Helbredstilstand) Der er blevet udført en opfølgningssamtale 4 uger efter afslutningen af træningen. 2. Evaluering om succeskriterier og målemetoder Der evalueres i forhold til de opstillede succeskriterier: 1a. Deltagerne får øget mestring efter deltagelse i projektet målt ved fx Senior Fitness Test. Succeskriteriet er, at deltagerne scorer bedre på testen som følge af træningen og herigennem oplever større fysisk formåen. 1b. Deltagernes egenvurdering af mestringsevne stiger efter deltagelse i projektet fx målt ved COPM.

4 4 2a. Der er en senere entré i hjemmeplejen 1 år ældre i løbet af projektets 3 år. 2b. Andelen af borgere der henvises til træningskorpset er støt stigende gennem de tre år. 2c. Tilgangen til personlig og praktisk hjælp er 20 færre borgere pr. år end fremskrevet niveau for d. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til bad som kompenserende ydelse skal falde. 2e. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til rengøring som kompenserende ydelse skal falde. 2f. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til på og aftagning af støttestrømper som kompenserende ydelse skal falde. 2g. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til tøjvask som kompenserende ydelse skal falde. 3. Metodikken som ligger bag Fælles Sprog II er implementeret (ligger udover projektperioden og evalueres ikke i projektet). 4. Sundhedsøkonomisk analyse viser, at træningsindsatsen reducerer behovet for hjemmehjælp hos de borgere der deltager i projektet, således at de faste årlige udgifter modsvares af, at der ikke bevilges kompenserende ydelser i mindst samme målestok. Evalueringen består således af den økonomiske del (succeskriterium 4) og en mere faglig del, der måler ændringer i borgerens fysiske formåen, oplevet evne til at udføre de konkrete opgaver og den oplevede tilfredshed hermed (1a og 1b). Succeskriterium 2a til 2g indgik ikke i første delevaluering, og der kan kun med forbehold konkluderes herpå på nuværende tidspunkt. Rapporter er trukket i Care eller registreret manuelt i excelark i edhsystemet Acadre Beskrivelse af den økonomiske evaluering Den økonomiske evaluering relaterer sig til succeskriterium nr. 4. Succeskriteriet er, at projektet på sigt skal kunne overgå i drift og være selvfinansieret, idet projektudgifterne mindst skal modsvares af et tilsvarende fald i udgifter til hjemmehjælp. Økonomisk evaluering af projektet er udarbejdet ved at sammenstille de faktiske udgifter ved projektet (udgifter direkte på projektet, udgifter til hjælpemidler og overheadudgifter) med de beregnede besparelser på hjemmehjælp i projektperioden og efterfølgende i perioden frem til evaluering. Besparelserne er blevet beregnet ved at udregne omkostningen ved den pakke, deltageren ville have været bevilget i den tid han/hun deltog i projektet og derfor ikke modtog en hjemmehjælpsydelse og i perioden efter ophør med hjemmehjælp, som følge af at deltageren blev gjort selvhjulpen. Hertil skal knyttes nogle kommentarer til støttestrømpesager: For det første ses påtagning og aftagning som to adskilte ydelser og deltageren kan derfor blive selvhjulpen på påtagning, men ikke aftagning eller omvendt og da opgøres besparelsen kun på den ene ydelse. Hjælpen til de to aktiviteter indgår i pakken for personlig pleje, og der er derfor en hel pakke der bortfalder, såfremt deltageren bliver selvhjulpen. Det er en del af forklaringen på, at besparelsespotentialet udgør ca kr. om året, såfremt hjælpen til støttestrømper og dermed hjælpen til plejepakken bortfalder. Såfremt der blev visiteret hjælp til støttestrømper som en enkeltydelse ville den afsatte tid alt andet lige være mindre, og besparelsen ved at gøre deltageren selvhjulpen tilsvarende lavere sagt med andre ord, er besparelsen i Silkeborg Kommune ikke mulig at matche i en kommune, hvor det afsatte minuttal til hjælpen som en enkeltydelse i udgangspunktet er mindre. Såfremt en deltager på et senere tidspunkt blev visiteres igen til den pågældende ydelse, bortfaldt besparelsen med virkning fra denne dag. Besparelserne er blevet udregnet ved at tage pakkeprisen, såfremt pakken bortfaldt. De sager, hvor det kun var dele af en pakke der

5 5 bortfaldt, fx rengøring på nær støvsugning, er der ikke indregnet en besparelse, da pakken ikke bortfalder Beskrivelse af den sundhedsfaglige evaluering Succeskriterierne er, at deltagerne har en bedre score på faglig test af fysisk test og af oplevet mestring (succeskriterium 1a og 1b). SFT (Senior Fitness Test) er en fysisk test til ældre. Den består af 6 deltests, som tester styrke, udholdenhed, smidighed og den ældres funktionelle mobilitet. Hvert enkelt delresultat siger noget om deltagerens funktionsniveau sat i forhold til deltagerens biologiske alder. Der er fire kategorier: A. Risiko for at miste funktionel mobilitet B. Under gennemsnittet C. Normal området D. Over gennemsnittet. COPM (Canadian Occupational Performance Measure) er en interview undersøgelse, der anvendes til at måle deltagerens egen oplevelse af, hvor god han eller hun kan udføre den opgave, som der er i fokus, og hvor tilfreds deltageren er med, hvor godt han/hun kan udføre den. Deltageren bedømmer sin udførelse og tilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste. Ved at anvende undersøgelsen ved opstart og ved afslutning af træningen fås et tal for deltagernes opfattelse af ændret mestringsevne. I evalueringen anvendes dette tal på aggregeret niveau. 3. Konklusioner Indledningsvis skal det nævnes, at der har været henvist 141 deltagere i alt til projektet, 113 har deltaget i projektet, og 94 af deltagerne er blevet helt eller delvis selvhjulpne på en eller flere ydelser. Der har tegnet sig et klart billede af succes, dels i den økonomiske evaluering og i forhold til oplevet mestring Økonomisk evaluering Der er i projektbeskrivelsen kalkuleret med, at projektet kan være halvt egenfinansieret efter det første år og tre fjerdedele egenfinansieret efter 2 år, hvorefter det er fuldt egenfinansieret efter 3 år. Der har været lønudgifter på projektet siden medarbejderne blev ansat 1. oktober De første deltagere blev visiteret ind 1. november Der har i forbindelse med planlægning og igangsætning været en række udgifter til støttefunktioner, fx projektledelse, itkonsulent bistand til tilretning af Care, visitationens tid til projektgruppemøder og udformning af afgørelsesbreve mv. I perioden frem til og med oktober 2009 er dette anslået til kr. Der er anslået et månedligt beløb på kr. hertil frem til og med april 2010 og herefter kr. månedligt. Udgifter til hjælpemidler har vist sig at være begrænsede til trods for, at det ofte var hjælpemidler, som afgjorde om en deltager blev selvhjulpen i støttestrømpesager. Udgifter har i alt været kr. Projektets medarbejdere hentede selv hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet og bragte dem ud til deltagerne.

6 6 De konterede udgifter, udgifter til hjælpemidler og udgifter til støttefunktioner var samlet set på knap 2 mio. kr. pr. 30. september 2010, hvilket var lidt under budgettet. Årsagen hertil var, at der var budgetlagt med en temadag, som ikke er blevet afholdt og at to af medarbejderne i projektet har været ansat på nedsat tid. I det første år var de beregnede sparede udgifter på godt kr., dvs. at projektet har haft en beregnet besparelse på knap kr. De månedlige ikkeafholdte udgifter har været stigende gennem hele perioden. Af figuren ses, at besparelsen på 83ydelser blev større end udgifterne i marts måned, hvilket var en tendens, der blev stærkere de efterfølgende måneder i takt med, at flere deltagere blev afsluttet i projektet. I forbindelse med evalueringen er det blevet kontrolleret, at de pågældende deltagere ikke er blevet genvisiteret til den ydelse, de blev selvhjulpne i. Projekt Bevar Mestringsevnen pr Samlede udgifter Udgifter på bevilling 73 Beregnede ikke afholdte udgifter på Kr okt09 dec09 feb10 apr10 jun10 aug10 okt10 dec10 feb11 apr11 Periode jun11 aug11 okt11 dec11 feb12 apr12 jun12 aug12 Figuren viser, at den månedlige beregnede besparelse er større fra marts 2010 end de faktiske udgifter. Pr. d. 30. september 2010 er der en beregnet nettobesparelse på projektet på knap kr Evaluering i forhold til fysisk formåen Senior Fitness Test (succeskriterium 1a) Det vurderes, at SFT testen i flere tilfælde har fungeret som en øjenåbner og har været en motivationsskabende faktor for deltagerne. For dem der får at vide, at de klarer sig godt i testen og ligger over gennemsnittet, var det en motivation til at vedblive med at være aktiv.

7 7 For en deltager, der får et dårligt resultat, kan det være en motivation for at blive mere aktiv. Dog skal der tages forbehold for anvendelse af SFT i støttestrømpesager, da de som regel er meget korte forløb, hvor effekten af fysisk træning ikke kan måles. Generelt kan vi sige, at der er flere starttests end sluttests, dette skyldes flere ting; Der har været et vist frafald i projektet. Når første test blev gennemført med smerter, blev 2. test i nogle tilfælde fravalgt for ikke at fremprovokere tilsvarende ubehag. Der er deltagere, som blev selvhjulpne allerede ved 2. besøg, og testen blev derfor ikke gentaget. Med forbehold for ovenstående betragtninger vedr. anvendelse af SFT viser evalueringen, at deltagerne generelt forbedrede deres fysiske formåen i forbindelse med projektdeltagelse dog i særlig grad i forhold til deltestene rejsesætte sig og armfleksion. Rejsesætte sig Antal borgere i % A. Risiko for tab af funktionel mobilitet B. Under gennemsnit C. Normalområde D. Over gennemsnit Risikozone Start Slut Armflektion Antal borgere i % A. Risiko for tab af funktionel mobilitet B. Under gennemsnit C. Normalområde D. Over gennemsnit Risikozone Start Slut Figurerne viser, at der er færre borgere i risikozonen (dvs. i Risiko for tab af funktionel mobilitet) ved afslutning på deltagerens mestringsforløb end på starttidspunktet. Forklaringerne herpå kan være: at deltagerne har forbedret sig, fordi de blev mere aktive ved dagligdagsaktiviteter

8 8 forbedret fysisk form pga. daglige styrketræningsydelser (en mindre gruppe af deltagerne) at deltagerne kendte testen ved revurderingen og derfor udførte den mere optimalt Vi kan således ikke konkludere, at der var en direkte sammenhæng med vores tilstedeværelse og den fysiske forbedring, vi observerede. Dog har vi oplevet, at enkelte deltagere havde forbedret sig meget markant, anden gang de blev testet. Her antager vi, at der var en klar sammenhæng med den træning, deltageren har gennemført. I de øvrige deltests ses der ikke en klar sammenhæng, derfor har vi valgt ikke at afbillede dem i figurer og kommenterer ikke specifikt på dem. Vi har observeret, at der ikke er en klar sammenhæng, mellem hvor godt deltageren scorede i testen, og om deltageren blev selvhjulpen dvs. at en deltager eksempelvis kunne lære at tage støttestrømper på selv, på trods af at deltageren indenfor en eller flere af deltestene scorer under gennemsnittet eller er i risiko for tab af funktionel mobilitet Evaluering i forhold til oplevet mestring COPM (succeskriterium 1b) COPM undersøgelsen har vist, at deltagere, som via et træningsforløb blev selvhjulpen i ydelsen, generelt tildelte sig selv en bedre score ved afslutningen af træningsindsatsen. Det fortæller, at deltagerens egenvurdering har flyttet sig, og at deltageren oplever øget mestringsevne og øget livskvalitet. Teamet har en tydelig opfattelse af, at det er positivt, at deltagerne havde en stor deltagelse i og ejerskab til processen. Det skete dels via borgerens medvirken i COPMundersøgelsen, og dels ved teamets måde at involvere deltageren i aktiviteten. Dette har bevirket, at deltageren oplevede aktiviteten som meningsfuld og praktisk håndterbar i hverdagen. Enkelte deltagere havde svært ved at sætte ord/tal på deres aktivitetsproblemer, og derfor blev der ikke gennemført en COPM med dem. Ved enkelte sager blev der kun udført COPM ved start. Dette skyldes, at træningen blev afbrudt, enten fordi deltageren enten var for dårlig til at gennemføre et træningsforløb, eller fordi han/hun ikke var motiveret for at fortsætte forløbet Evaluering i forhold til pakkeniveau (ydelsesniveau) Støttestrømper Der er blevet gennemført mange støttestrømpesager med succes. 69 deltagere er blevet afsluttet som selvhjulpne i både på og aftagning af støttestrømper, og yderligere 18 deltagere er afsluttet som delvis selvhjulpne. Heraf er de 12 deltagere blevet selvhjulpne i at tage støttestrømper på om morgenen, men har hjælp til aftagning om aftenen, og 6 deltagere er blevet selvhjulpne i at tage støttestrømperne af om aftenen, men har fortsat behov for hjælp om morgenen til påtagning. I starten af år 2010 havde vi fokus på at være opsøgende på deltagere, som i forvejen havde hjemmehjælp til på og aftagning af støttestrømper, men var motiverede til at deltage i et træningsforløb. Dette gav positivt resultat for 12 deltagere, som blev helt eller delvis selvhjulpne.

9 9 Støttestrømper Gennemsnitlig COPMresultat 10,0 8,0 6,0 4,0 1. vurdering 2. vurdering 2,0 Udførsel Tilfredshed Af ovenstående figur ses, at deltagere i støttestrømpesager generelt har et stort ændringstal fra 1. til 2. vurdering i COPM undersøgelsen. På og aftagning af støttestrømper er en hverdagsaktivitet, hvor deltageren meget tydelig mærker, at de nu mestrer at tage støttestrømper på og af, og de er meget tilfredse med deres formåen ved afslutningen af træningen. Det bør bemærkes, at på og aftagning er to handlinger. Det er muligt, at det kan påvirke deltagerens vurdering negativt i COPM undersøgelsen, hvis de fx kun er blevet selvhjulpne i den ene handling. Derfor er det endnu mere positivt her, at deltagerens egenvurdering generelt ændres så meget fra 1. til 2. vurdering. I støttestrømpesager var det typisk afprøvning af et eller flere hjælpemidler, der sammen med den intensive aktivitetstræning var udslagsgivende, i forhold til om deltageren blev selvhjulpen. Hjælpemidlerne bevilges af kommunen. Der er fortrinsvis blevet bevilget genbrugshjælpemidler. For hver deltager, der har været selvhjulpen ét år med støttestrømper og som følge deraf ikke skal have den lille plejepakke, spares der ca kr. i på og aftagning af støttestrømper Bad 9 deltagere har gennemført et træningsforløb og blev afsluttet som selvhjulpne i aktiviteten bad. Deltageres egenvurdering i COPM undersøgelsen af evne til at udføre aktiviteten og tilfredsheden med udførelsen viste ligeledes et positiv ændringstal fra 1. til 2. vurdering, som det ses i nedenstående figur.

10 10 Bad Gennemsnitlig COPMresultat 10,0 8,0 6,0 4,0 1. vurdering 2. vurdering 2,0 Udførsel Tilfredshed I badesagerne vurderer vi, at det særligt var vejledning og støtte til deltageren i ændrede arbejdsforhold og rutiner omkring badesituationen, der hjalp deltageren til at mestre badet igen. Gentagelsen af aktiviteten over flere gange gav de utrygge deltagere tryghed i at kunne mestre badet selvstændigt. Deltagere, som oplevede, at deres praktiske mestring af aktiviteten ændredes positivt, fik selvtillid og oplevede på den måde forløbet som meningsfuldt. Vi vurderer, at det var det, der var udslagsgivende for, at deltageren blev selvhjulpen. Enkelte deltagere har haft gavn af vejledning i brug af et hjælpemiddel/redskab til at mestre badesituationen selv, fx en badebørste, men det har ikke været det udslagsgivende. Deltagere med behov for en badebænk havde allerede fået den bevilget tidligere Rengøring Der var 4 deltagere, der via et træningsforløb blev selvhjulpne i aktiviteten rengøring. Yderligere 2 deltagere blev delvis selvhjulpne, idet de har lært at klare dele af rengøringen selv, mens hjemmeplejen nu kommer og kun klarer fx støvsugningen for dem. Disse tæller dog ikke som besparelse i den økonomiske evaluering. Det skal nævnes, at visitationskravene er blevet skærpet vedr. bevilling af hjælp til rengøring lige før opstart af projektet, hvilket betyder at der har været færre visiteringer til Team Mestring på denne ydelse end først forventet. I rengøringsaktiviteterne ses det i nedenstående figurer, at der ligeledes er et positivt ændringstal i deltagernes egenvurdering fra 1. til 2. vurdering.

11 11 Rengøring Gennemsnitlig COPMresultat 10,0 8,0 6,0 4,0 1. vurdering 2. vurdering 2,0 Udførsel Tilfredshed I forhold til rengøring har det særligt været afprøvning af alternative rengøringsredskaber, vejledning i andre arbejdsteknikker og arbejdsstillinger, der har hjulpet deltagerne til at genvinde mestringsevnen. Med nye rengøringsredskaber fx afprøvning af en gulvmoppe, fik deltageren en oplevelse af øget håndterbarhed og dermed at kunne mere igen. Disse redskaber er forbrugsgoder, som deltageren ikke kan få bevilget. Det opleves dog ikke som et problem for deltagerne, som var motiveret for at genvinde mestringsevnen, selv at afholde udgiften til de rengøringsredskaber, som de kunne se mening med, og som hjalp dem i rengøringsopgaverne Tøjvask Der har kun været henvist 5 deltagere til mestringsforløb i ydelsen tøjvask, hvilket var færre end forventet. 2 ud af de 5 deltagere blev selvhjulpne i aktiviteten tøjvask. Antallet er for lille til, at der vil blive konkluderet herpå. Besparelsespotentialet er imidlertid meget lavere ved tøjvask (ca kr./året) end ved støttestrømper, og derfor har projektgruppe og styregruppe besluttet, at fokusere på støttestrømpesagerne. 4. Afslutning Vi kan konkludere, at der generelt har været en meget positiv udvikling i projektet. Målet var, at projektet økonomisk skulle hvile i sig selv efter 3 år, hvilket det gjorde inden for det første projektår. De faglige tests har samtidig vist, at deltagerne oplever større mestringsevne og tilfredshed efter deltagelse i projektet. Vi mener, at en stor årsag til succesen er arbejdet med at involvere deltagerne og benytte motiverende teknikker i dialogen med deltageren. Som anført i indledningen har Ældre og Sundhedsudvalget indført en ydelse (Mestringspakken) med virkning fra 10. august De gode resultater og de ændrede forudsætninger medfører, at projektet nedlukkes med udgangen af Projektets medarbejdere overgår til at arbejde med borgerforløb i relation til den nye mestringspakke. Det er oplagt at arbejde videre på at udbrede mestringstankegangen i hele organisationen. I løbet af projektperioden har der været flere forespørgsler om mestringsforløb vedr. sygeplejeydelser, hvilket ikke har været i fokus, da målgruppen har været borgere med hjemmehjælpsydelser. Vi mener, at der med fordel kunne laves tiltag på sygeplejeydelser.

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Præsentation af mål og succeskriterier...4 3. Resultater...6 3. 1. Mål 1: at øge

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kvalitetsstandard: Træning

Kvalitetsstandard: Træning Kvalitetsstandard: Træning Indsatsens lovgrundlag 86, stk 1 (genoptræning) og stk 2 (træning) i Lov om Social Service. Denne indsats gælder ikke borgere i plejeboliger, da der er udarbejdet særlige kvalitetsstander

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Vurdering af Doff n Donner

Vurdering af Doff n Donner KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Doff n Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,

Læs mere

Budgetmappe 2013-2016 Prioriteringsbidrag

Budgetmappe 2013-2016 Prioriteringsbidrag Budget 2013-2016 Prioriteringsbidrag Nr. 9-11 Reduktion af hjælp til rengøring for hjemmeboende Dato 22. maj 2012 Forslagsstiller: Administrationen Revideret dato 24. maj 2012 Udvalg: Ældreudvalget Center:

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Vejledning til dataindsamling og registrering af data Øvelse gør mester

Vejledning til dataindsamling og registrering af data Øvelse gør mester Vejledning til dataindsamling og registrering af data Øvelse gør mester Sag og dokumentnummer 2012-1192/2012-281809 Gælder fra 4. oktober 2013 Connie Reidun Steffensen projektleder Øvelse gør mester corst@naestved.dk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra 15. marts 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra 15. marts 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra 15. marts 2016 Forord Formålet med Kvalitetsstandarder, Hjørring Kommune 2016 er at informere om Hjørring Kommunes serviceniveau. Heri findes kvalitetstandarder

Læs mere

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Status på indsatser finansieret af ældrepuljen Februar 2015 Sundhedsudvalget Indsats Beskrivelse Status august Indsatsområde: Styrket indsats rehabilitering og træning. Rehabilitering og forebyggelse Mere

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Aktiv hele livet Sorø kommune Statusrapport fra pilotprojekt i Mølleparken vedrørende hverdagsrehabilitering

Aktiv hele livet Sorø kommune Statusrapport fra pilotprojekt i Mølleparken vedrørende hverdagsrehabilitering Aktiv hele livet Sorø kommune Statusrapport fra pilotprojekt i Mølleparken vedrørende hverdagsrehabilitering April 2013 Pilotgruppen Mølleparken Baggrund og indledning En beboer som flytter ind på et plejecenter,

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Fjerne aktivitetstimerne på plejecentrene Anbefales. Ø kan ikke anbefale.

Fjerne aktivitetstimerne på plejecentrene Anbefales. Ø kan ikke anbefale. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - Balancekatalog 2015 SSU 8.6.16: Sagen udsat til 20.6.16 Godkendt af SSU 20.4.2016

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015 august 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1 God dag ved egen kraft på plejecentrene.

Læs mere