Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring"

Transkript

1 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring Evaluering af demonstrationsprojekt støttet af Fonden for Velfærdsteknologi Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg Mette Halkier, projektleder

2 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resumé... 3 Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Delmål... 4 Projektets succeskriterier... 4 Forandringsteori... 4 Forretningsmæssig problemstilling... 5 Teknologien... 5 Projektforløbet... 7 Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse... 8 Interessenter... 8 Arbejdsgange... 8 Uddannelse Målgrupper Teknisk løsning Leverandør Kvalitet Metodevalg/effektmålinger Design og gennemførsel af kontrol- og driftsmåling Potentialeberegningsmetode Resultater Terapeuternes gennemsnitlige borgerrelaterede tid pr. borger Årligt arbejdskraftbesparende potentiale Varighed af genoptræningsforløb Borgernes gennemsnitlige mængde af selvtræning Borgernes vurdering af genoptræningen Terapeuternes vurdering af genoptræningen Konklusion Business case Bilag 1 Statistik Borgerrelateret tid Varighed af genoptræning Borgernes mængde af selvtræning Bilag 2 Spillene... 33

3 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 3 Resumé Der har i dette projekt ikke kunnet påvises et arbejdskraftsbesparende potentiale ved anvendelse af multimedieteknologi. Dels har teknologien vist sig ikke at være moden, dels har målgruppen blandt Neurocentrets henviste borgere vist sig at være langt snævrere end antaget. På grund af det meget begrænsede antal inkluderede borgere, kan der ikke drages en statistisk signifikant konklusion, men tallene antyder, at vi ikke som forventet kan spare 13 % på terapeuternes borgerrelaterede tid, men derimod har et øget forbrug af tid. Tallene antyder yderligere at varigheden af genoptræningsperioden er steget, selvom at borgernes mængde af selvtræning er steget. Neurocentrets terapeuter er dog ikke i tvivl om, at når multimedieteknologien bliver moden dertil og spillene bliver mere motiverende, så kan der være en positiv gevinst at høste. Indledning Dette projekt er et demonstrationsprojekt, støttet af Fonden for Velfærdsteknologi. Projektet er gennemført i samarbejde med Neurocentret, Aarhus Kommune. Formålet med projektet er at demonstrere, at brug af multimedieteknologi er arbejdskraftbesparende. Baggrund I løbet af de næste år vil den demografiske udvikling i Danmark betyde, at antallet af ældre vil stige. Danmarks statistik har beregnet at antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med personer (ca. 60 %), nemlig fra i dag til 1,491 mio. omkring år Frem til 2050 vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 13 %, nemlig fra 2,98 mio. i dag til 2,59 mio. 2 Der vil derfor blive færre hænder til at udføre bl.a. genoptræningsopgaver. I mange kommuner er ældreplejen et stort opgaveområde og spiller derfor en meget stor rolle, når man ser på velfærdsområder i den offentlige sektor. Inddragelse af ny teknologi kan være med til at øge effektiviteten. Der er i perioder et stort pres på genoptræningsopgaver i lokalområderne, og der er ligeledes i perioder et stort pres på Neurocentret. En væsentlig del af tiden går i dag med transport, til at komme ind og ud af den ældres hjem, samt med at gøre klar og pakke sammen. Samtidig er nogle af borgerne ikke altid klar til træningen, når 1 Danmarks statistik: 2 Danmarks statistik:

4 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 4 terapeuten ankommer, hvorfor der bruges tid på at vente. Desuden er to træningsbesøg om ugen ikke altid optimalt, i forhold til at sikre en så hurtig og effektiv genoptræning som muligt. Alt i alt bruges der altså forholdsvis mange ressourcer på denne opgave. Formål Formålet er at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale i, at borgerne supplerer træningen på Neurocentret med træning i eget hjem via multimediebaseret e-learning og audiovisuelle redskaber. Der skal påvises både en arbejdskraftsbesparende effekt samt træningsmetodens anvendelighed generelt inden for genoptræning. Delmål 1. Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring for borgere med akut opstået senhjerneskade. Borgerens hjemmetræning skal understøttes af et teknologisk træningsprogram, specielt tilpasset til denne særlige målgruppes behov. - Borgeren har færre besøg i centret og kortere forløb, målt over tid, hvilket vil frigive ergo - og fysioterapeutressourcer. Denne tid vil kunne anvendes til at tilbyde flere borgere genoptræning - Afkorte varigheden og omfanget af behov for pleje/praktisk hjælp i eget hjem 2. Programmet og teknologien skal resultere i øget motivation ved at intensivere borgernes selvtræningsindsats i en sådan grad, at der er en målbar forskel på dels genoptræningsforløbets kvalitet og varighed, og dels borgernes behov for fysisk fremmøde på Neurocenteret, Aarhus Kommune. - Demonstrere, hvordan egen - monitorering og det legende element i systemet kan øge motivationen for selvtræning - Styrke sammenhængen mellem terapeut, borger og pårørende 3. Vurdere den nye træningsmetodes anvendelighed generelt indenfor genoptræning Projektets succeskriterier Projektet skal kunne udvirke en arbejdskraftbesparende effekt på > 13 % for terapeuter i forbindelse med træningsforløb. Det skal øge borgeres selvtræning med > 20 % Varighed af genoptræningsforløb skal reduceres med > 10 % Forandringsteori Projektet havde opstillet nedenstående forandringsteori med henblik på at nå førnævnte formål.

5 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 5 Ressourcer Aktiviteter Resultater Virkning - kort sigt Virkning - langt sigt Medarbejdertimer Konsulenttimer Personics A/S Studentermedhjælp /evaluator Teknologi Informationspjecer borgere Undervisning terapeuter Afholdelse af opstartworkshop med afstemning af forventninger til software og effekt af trænings- Borgerne er oplyst om projektet Terapeuterne er oplyst om og fortrolig med teknologien Terapeuter er positive overfor teknologien Pilotprojekt med tilrettelser af teknologien og kommunikations platformen Borgere inkluderes i projektet - de nye arbejdsgange implementeres Borgere selvtræner > 20 % mere Borgeres træningsforløb afkortes med > 10% grundet den øgede selvtræning Terapeuter sparer > 13 % på et træningsforløb programmer. Som det vil fremgå af rapporten, så opnåede vi ikke den langsigtede virkning, idet teknologien dels ikke viste sig at være moden endnu, dels var den henviste målgruppe fra Neurocentret snævrere end antaget. Forretningsmæssig problemstilling Borgere henvises fra sygehuset til genoptræning efter at være blevet ramt af akut senhjerneskade f.eks. hjerneblødning eller blodprop. Der bevilges genoptræning efter Sundhedslovens 140, hvis der er et lægefagligt begrundet behov. Genoptræningen i hjemmet er omkostningstung for kommunen, idet terapeuten skal transportere sig selv ud til hver enkelt borger. Samtidig oplever terapeuterne, at borgerne har glemt aftalen eller ikke er klar når de ankommer, hvilket betyder, at der er min. spildtid. Der kan i genoptræningsperioden være behov for hjælp til pleje og praktisk hjælp af varierende grad, en hjælp, der ligeledes rammes af den demografiske udvikling. Endelig er det yderst væsentlig for personer, der stadig er på arbejdsmarkedet, hurtigst muligt at kunne vende tilbage til sit job. Teknologien For at minimere omkostningerne forbundet med transport, hjemmebesøg og ventetid, samt at borgeren møder op til færre besøg på Neurocentret, Aarhus Kommune, ønskes et system, der gør det muligt for terapeuten at kunne styre og følge med i borgernes selvtræning fra terapeutens arbejdsplads.

6 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 6 Systemet skal kunne afkorte varigheden og omfanget af behov for pleje/praktisk hjælp i eget hjem. Systemet skal være interessant så det kan øge motivationen til træning og derved intensivere borgernes selvtræningsindsats. Borgerne får udleveret en dukapc. Producenten skriver om dukapc: "DukaPC er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt en computer." "Idéen bag konceptet er at gøre computeren let at anskaffe, bruge og eje. Det sker ved at fjerne flest mulige valg fra brugeren, som dermed ikke skal forholde sig til alt det tekniske, men helt enkelt blot skal tænde for computeren og begynde at bruge den." "Skærm og computer er bygget sammen, hvilket betyder, at der kun skal tilsluttes strøm og det medfølgende tastatur og evt. mus. Dette forenkler løsningen og er samtidig elegant og pladsbesparende. dukapc har en berøringsfølsom skærm, som de enkelte moduler er bygget til at gøre brug af. Det gør det muligt at anvende computeren helt uden anvendelse af musen, som ellers ofte kan være en hindring for personer uden PC erfaring." Til brug i dette projekt er der modificeret i brugerfladen til dukapc, således at borgeren får mulighed for: 1. At spille 5 specialudviklede interaktive spil, som, afhængig af opsætningen, kan benyttes til finmotorisk- eller grovmotorisk træning 2. At genfinde borgerens mål med træningen 3. At finde sit traditionelle, ikke interaktive, genoptræningsprogram, der kan have øvelser, som ikke knytter sig til dukapc. F.eks en beskrivelse af hvordan man udfører håndledsøvelser. 4. Se video af, hvorledes traditionelle øvelser, som ikke knytter sig til dukapc, skal udføres. For eksempel en video af en terapeut, der viser hvordan en skulderledsøvelse skal udføres 5. Se video af, hvorledes de interaktive spil skal spilles. Herunder placering af sensor og hvordan kroppen skal være placeret for at udføre øvelsen 6. At kommunikere med sin terapeut gennem et simplificeret Skypemodul 7. At finde almen information om Neurocentret, herunder billeder af terapeuterne, beskrivelse af Neurocentret, telefontider og informationer til pårørende 8. At bruge de almindelige funktioner, som er tilgængelige i dukapc. For at systemet virker, skal der benyttes en sensor. Sensoren kobles på dukapc til monitorering af de øvelser, de skal gennemføre. Derved bliver det muligt at omsætte kropsbevægelser til et audiovisuelt feedback. Tanken er, at det legende element, hvor ens kropsbevægelser styrer spillet, kan motivere borgeren til en øget træningsindsats.

7 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 7 Terapeuterne skal løbende opdatere genoptræningsprogrammet, justere sværhedsgrader i spillene, finde relevante træningsvideoer samt være tilgængelig for "Skype"-samtaler. Projektforløbet Projektet startede 1.januar 2011 og blev, efter de første styregruppemøder og et gennemført udbud, med efterfølgende valg af Personics A/S, startet med en workshop, hvor Personics, dukapc, Neurocentrets terapeuter samt superbruger indenfor IT deltog. Workshoppen havde til formål at demonstrere genoptræningsmulighederne i Personics A/S interaktive spil samt afdække Neurocentrets behov for justeringer og forbedringer. Projektkoordineringsgruppe, bestående af 2 terapeuter, der fungerer som tovholdere i projektet, en superbruger indenfor IT, Personics repræsentant, projektleder, studentermedhjælp (mhp databehandling) samt en terapeutfaglig konsulent, blev nedsat. Gruppen planlagde metode med kvantitativ og kvalitativ dataindsamling i form af før -, pilot- og slutmåling (se afsnit om metodevalg). Der skulle optimalt deltage 30 borgere i baselinemåling, det lykkedes kun at inkludere 22. Der var endvidere planlagt pilotforløb for 5 borgere, men tekniske problemer i kombination med en faldende borgertilgang samt sommerferie gjorde, at dette ikke kunne lade sig gøre. De første borgere i august fungerede derfor som pilotborgere, hvorefter vi på grund af tidspres hurtigt gik over til driftsperiode. Vi kunne se, at målgruppen er snævrere end antaget, idet kognitivt gode borgere finder de interaktive spil for kedelige og kognitivt svage borgere har store problemer med placering af sensorer, kalibrering samt betjening af dukapc i øvrigt. Ved beregning af projektpotentiale blev det estimeret, at ca. 50 % af Neurocentrets borgere ville kunne have gavn af systemet. Det viser sig i løbet af kontrolperioden kun at være max 25 %, og er efter driftsperioden blevet yderligere nedjusteret til 12,5%! De tekniske problemer fortsatte henover efteråret. Der var løbende mange rettelser til de interaktive spil, blandt andet: Manglede der lyd i spillene Kalibreringen af sensoren foregik ikke ens fra spil til spil Den effektive tid, som borgeren spillede, blev ikke registreret Spillene grafiske udseende var ikke ens fra spil til spil Flere af terapeuternes indstillingsmuligheder havde ingen effekt i spillene Derudover var der en del fejl i de enkelte spil. Udover ovenstående problemer med spillene var der også problemer med at Skype havde dårlig forbindelse hos flere borgere, hvilket betød at Skype var langsom og hakkede således at terapeuterne ikke kunne følge ordentligt med via kameraet

8 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 8 Borgerne blev logget ud af systemet og skulle selv logge på igen, hvilket mange havde svært ved Diverse fejlmeddelelser kom frem på computeren hos borgerne. Dette kan være meget forvirrende, hvis man er kognitivt skadet Systemet skulle af og til genstartes Terapeuterne oplevede at administrationen af den implementerede løsning var meget lidt intuitiv og Personics A/S fik derfor indført et nyt system til at administrere borgernes øvelser. På et styregruppemøde med deltagelse af Fonden for Velfærdsteknologi blev det overvejet at forlænge projektperioden, da vi kunne se, at det ikke blev muligt at inddrage et tilstrækkeligt antal borgere indenfor projektperioden. Det blev således ikke muligt at samle data, der har statistisk signifikans om effekten af den interaktive træning. På mødet blev det vurderet, blandt andet grundet ovenstående problemer, at den benyttede teknologi fortsat ikke er moden dertil. Spillene oplevedes af flere kognitivt velfungerende borgere som kedelige og barnlige. Enkelte af borgerne, der var kognitivt svage, oplevede at brugerfladen, inden man kommer til spillene, var forvirrende, samt at sensorplaceringen var forvirrende. Konklusionen på styregruppemødet blev derfor, at projektet blev afsluttet som planlagt med en måneds forlængelse, der tidligere blev givet på baggrund af udbudsrunden vel vidende, at det vil give data, der ikke er statistisk signifikante. Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Interessenter Borgere med akut opstået senhjerneskade, der opfylder inklusionsbetingelserne Terapeuter ansat ved Neurocentret Ledere i Sundhed og Omsorg, der er ansvarlige for genoptræningsopgaver Ældrerådet Leverandører Arbejdsgange Her følger en beskrivelse at terapeuternes arbejdsgange, henholdsvis som de var tidligere, som de var planlagt under projektforløbet, samt de problemer med arbejdsgangene der var under projektet. Tidligere arbejdsgange På Neurocentret foregår det meste af træningen som individuelt tilpassede forløb, hvor borgeren udskrives til eget hjem med en genoptræningsplan.

9 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 9 Terapeuten foretager en undersøgelse og sammen med borgeren sættes mål og interventionen planlægges. Terapeuten iværksætter træningen og evaluerer løbende. Borgeren og terapeuten fastlægger, om muligt i fællesskab, borgerens egenindsats i form af hjemmetræning. Et eventuelt hjemmetræningsprogram udarbejdes, afprøves og udleveres til borgeren. Hjemmetræningen er, for målgruppen, et vigtigt element i genoptræningen, hvorfor det er vigtigt at optimere borgerens egen indsats og motivation i træningsforløbet for at opnå et hurtigt og godt resultat. Det nye træningsforløb indeholder de sædvanlige elementer (undersøgelse, målsætning, planlægning, iværksættelse og evaluering), en faglig overvejelse omkring øvelsesvalg vedrørende hjemmetræning i forhold til den enkelte borgers behov og status. Planlagte arbejdsgange i projektet Som supplement til den hidtidige træningsform instrueres borgeren og dennes pårørende i anvendelsen af den nye teknik til at varetage den daglige kommunikation og coaching fra terapeuterne i Neurocentret. I et omfang, som er relevant for den enkelte patient, tilkobles forskellige audiovisuelle hjælpemidler og forskellige IT assisterede træningsredskaber. Det kan f.eks. være kognitive opgaver og fysiske øvelser, hvor man styrer spil eller får anden audiovisuel feedback. Borgeren får efterfølgende udleveret udstyret. Tanken bag opsætningen er, at den er enkel og blot kræver en stikkontakt samt et bord med plads til dukapc en og en sensor. Hjemmetræningen tilpasses løbende den enkelte borger, enten via den webbaserede kommunikation eller/og som opfølgningsbesøg hos borgeren. Den overordnede ide er således at borgeren møder op til færre instruktioner og vejledninger i centret eller/og terapeuten reducerer sine besøg hos borgeren væsentligt, samtidig med, at borgerens samlede træningsmængde øges. Problemer vedrørende projektets arbejdsgange Terapeuterne oplevede nogle gange, at selvom udstyret kun kræver en stikkontakt samt lidt bordplads, at det kan være svært at finde plads til udstyret i folks private boliger. Udover bordpladsen er der behov for et areal foran bordet, hvor øvelserne kan udøves. Sensorens placering har også givet problemer for flere af borgerne. Sensoren er i bund og grund en afstandsmåler. Det betyder, at hvis bevægelsen i øvelsen foregår sidelæns, så skal sensoren stå ved siden af én, og hvis øvelsen foregår frem og tilbage så skal sensoren stå foran borgeren. At borgeren selv skulle indstille sensorens placering, fra øvelse til øvelse, har givet problemer, og har i enkelte tilfælde resulteret i, at terapeuterne kun har valgt øvelser, hvor sensorens hidtidige placering kunne bruges.

10 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 10 Kommunikationen via Skype har været brugt, men det har været svært at se kvaliteten af de øvelser, som borgeren udførte, da den webbaserede kommunikation ikke fungerede optimalt. De tekniske udfordringer har ført til hjemmebesøg, som kun havde til formål at løse de tekniske problemer. Uddannelse Tovholdere og terapeuter 2 terapeuter samt én administrativ medarbejder på Neurocenter, Aarhus Kommune, har været tovholdere i projektet, og dermed været medlemmer i projektkoordineringsgruppen. Derved har de været dem, der til dagligt har hjulpet de andre terapeuter, når der er opstået spørgsmål vedrørende projektet. Derudover har der været afholdt informationsmøder for alle terapeuterne, når der har været store ændringer eller nye implementeringer i systemet. For at imødekomme spørgsmål vedrørende det implementerede system, har Personics udformet guides, der punkt for punkt for punkt beskriver de opgaver, som terapeuterne har i forhold til systemet. Terapeuterne har dog brugt lang tid på at rette fejl i disse guides. Terapeuternes opgaver omfatter blandt andet at: 1. Justere niveau for spillene, og dermed også tilgå statistikmodulet for at se om borgeren udfordres 2. Oprette mål for borgerens træning 3. Lægge øvelser ind, som borgeren kan tilgå 4. Lægge videoer ind, som borgeren kan tilgå 5. Oprette relevante spørgsmål til borgeren angående mængden af træning 6. Være tilgængelig via Skype. Der har fra start ikke været ét centralt, online sted, hvorfra terapeuterne kunne styre alle ovenstående opgaver, det har derimod været spredt ud over 5 forskellige steder på internettet. Dette har givet anledning til en del forvirring og tidsforbrug. Der har derudover været en del tekniske udfordringer, som er blevet løst på måder, der har øget antallet af opgaver for terapeuterne. Se kommende afsnit "Teknisk løsning" Borgerne Terapeuterne har varetaget oplæring af borgerne. Der har været opstillet en dukapc på Neurocenteret, Aarhus Kommune, som kunne bruges til at vise, hvordan systemet virker. Borgerne har fået gennemgået, hvordan de skal placere sensoren, for at den passer til øvelserne. De har prøvet de forskellige spil, samt lært at navigere rundt på dukapc for at tilgå de forskellige specialdesignede funktioner, såsom at kunne videosamtale med terapeuterne via Skype, se sine mål og finde sine øvelser.

11 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 11 Målgrupper Projektets direkte målgruppe: 8 terapeuter ved Neurocentret, Aarhus Kommune Projektets indirekte målgruppe: Borgere, ramt af akut opstået senhjerneskade (apopleksi, hjerneblødninger, hjernetraumer, hjernetumor), der vil være i stand til at samarbejde om genoptræning med multimedieteknologi. Neurocentret har omtrentligt 250 borgere årligt, men ikke alle vil være egnede til dette projekt, da mange vil være kognitivt for svært påvirket. Borgernes kognitive skader skal kunne kompenseres via instruktion og undervisning, for at borgeren kan inkluderes. Samtidig er det projektets formål at lade sig udfordre ved at inkludere flest mulig. Teknisk løsning Den overordnede idé bag den tekniske løsning er allerede beskrevet i afsnittet "Teknologien". Dette afsnit vil omhandle, hvordan det er løst i projektet. Først gennemgås den tekniske løsning som borgerne oplever den, derefter som terapeuternes oplever den. Teknisk løsning set fra borgernes synspunkt Borgerne har fået en dukapc stillet til rådighed. Den er modificeret således, at ét af de oprindelige ikonerne er udskiftet med et træningsikon Den, der hedder Træning. Trykkes på Træning kommer man ind i den del, der omhandler alt vedrørende den pågældende borgers genoptræning. Her har man mulighed for at vælge mellem "Velkommen", der er en lille introside, "Neurocenter" som er en generel infoside om Neurocentret, Aarhus Kommune, "Min side" hvor borgeren får info om sit genoptræningsforløb og "Interaktiv træning", hvor borgeren kan spille de interaktive spil.

12 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 12 "Min Side" er delt op i 4 punkter: "Dagens øvelser", hvor borgeren kan finde øvelsesvejledninger samt videoer, som forklarer hvorledes de aktuelle øvelser skal udføres "Terapeut", hvor borgeren kan finde information om kontaktterapeuterne, samt starte et Skype opkald "Dagens indsats", hvor borgeren skal registrere, hvor meget vedkommende har trænet med traditionelle øvelser, som ikke involverer dukapc en. "Mål", hvor der ligger en beskrivelse af de mål, der er opsat for borgerens træningsprogram, samt hvilke delmål og metoder dette indebærer Under "Interaktiv træning" kan borgeren se en oversigt over de spil, som terapeuten har valgt til borgeren. Når der trykkes på ét af spillene, så starter dette. Teknisk løsning set fra terapeuternes synspunkt Terapeuterne har mange opgaver forbundet med den nuværende tekniske løsning. Følgende er en gennemgang af terapeuternes opgaver:

13 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 13 "Login og adgang til borgersite", terapeuterne skal tilgå den overordnede borgeradministration, hvor de skal: Ændre på tilknyttede terapeuter, ændre Terapeuters data, Se sine ændringer Oprette Mål, slette mål, ændre mål, se de foretagne ændringer Opret øvelse, slette øvelse, ændre øvelse, se de foretagne ændringer Oprette et nyt spørgsmål, slette et spørgsmål, ændre et spørgsmål, se de foretagne ændringer, se borgerens indtastninger Tilføje video under "Dagens øvelse" For at styre de interaktive øvelser skal terapeuterne kunne: Styre administrationsmodulet for de 5 spil (Kranspil, Pakkespil, Abespil, Æblespil, Rumspil) Tilgå statistik for de 5 spil i statistikmodulet Tilføje video i administrationsmodulet Terapeuterne skal kunne benytte Skype Derudover er der en række andre, tekniske opgaver. Det er i høj grad disse opgaver, der har skabt forvirring, da de har meget lidt med terapeutisk faglighed at gøre. Konvertere video fra et format til et andet. Tilgå en server, for at uploade videoer, der bruges under den interaktive træning Konvertere dokumenter fra et format til et andet. Samtidig skal man huske at det drejer sig om borgere som er: kognitivt skadede uvant med pc i krise grundet en alvorlig sygdom Kommentarer vedrørende den tekniske løsning Skype billedet kunne ikke ses af borgeren selv Terapeuterne har haft svært ved at få borgerne til at indstille deres computerkamera i forhold til den øvelse, de lavede. Hvis borgerne selv kunne se, hvad deres computerkamera optog, så havde borgeren lettere selv kunnet indstille computerkameraet. Skype kom aldrig til at fungere optimalt Der har hele vejen gennem forløbet været problemer med at få Skype til at fungere ordentligt. Det har resulteret i dårlig forbindelse mellem borgerne og terapeuterne De mange fejl kommer hurtigt til at virke provokerende på kognitivt svage borgere Når der er mange fejl, bliver det en kamp bare at skulle tænde computeren og gøre klar til at skulle træne. Hvis systemet havde virket fejlfrit, så havde udfordringen ligget i træningen som den burde.

14 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 14 Sensorens placering blev begrænsende for øvelsesvalget, da flere borgere ikke kunne placere sensoren korrekt. Terapeuterne oplevede flere gange at de var nødt til at vælge øvelser ud fra den placering som sensoren havde, da de vidste at borgeren ikke var i stand til at flytte sensoren korrekt. Konkurrenceelement er næsten ikke til stede Terapeuterne efterlyser et større konkurrenceelement i spillene. Man kan kun se en score, men man kan ikke se, ud af hvor mange mulige. Da det er en dukapc er der stadig mange funktioner, som ikke har noget med genoptræningen at gøre. Det har været godt for kognitivt stærke, men også været forvirrende for de kognitivt svage. Systemet har været godt til borgere med styringsbesvær Da det er et periodebegrænset hjælpemiddel, giver det ikke mening at have kalender og mail indbygget i systemet. Leverandør Personics A/S var projektets leverandør. Direktør Sven Borch Nielsen skriver følgende om Personics A/S. Personics A/S er en innovativ dansk virksomhed der i over 10 år har arbejdet med teknologisk avancerede, motiverende hjælpemidler til handicappede samt indenfor træning og genoptræning. Det er Personics mission, at levere systemer der effektiviserer og motiverer træningssekvenser og samarbejdet mellem professionelle behandlere og borgere med fysiske og/eller kognitive problemer. Personics har udviklet og solgt sit eget gennemprøvede, patenterede multimediebaserede træningssystem i en årrække. Systemet består af en computer og en række bevægelsesfølsomme sensorer der kan kobles til denne. I computeren omsættes brugerens fysiske bevægelser til et motiverende multimedie feedback af lyd og billeder. Derved kan kedelige træningsrutiner erstattes af udfordrende spil, hvor brugerens bevægelser styrer handlingen. Dette har vist sig at være både motiverende og øge træningseffekten. Udover færdige løsninger med egen teknologi samarbejder Personics med en række førende teknologileverandører som f.eks. Microsoft, Amfitech, DukaPC, GameCraft, Alexandra Instituttet, Wildside, Teknologisk Institut, m.fl.. Således kan Personics løbende sikre en optimal udnyttelse af de eksisterende teknologiske muligheder og viden uden at være begrænset af én bestemt teknologisk løsning. Personics har i en årrække haft et tæt samarbejde med eksterne læger, ergo- og fysioterapeuter m.fl.. Egen ansat fysioterapeut har endvidere udviklet forskellige træningsprogrammer med Personics spillene herunder til Apopleksi, balancetræning m.v. Se eventuelt mere på hjemmesiden

15 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 15 Kvalitet Der blev i projektet nedsat en kvalitetssikringsgruppe bestående af: Sven Borch Nielsen, Personics Karsten Thorø, Fysioterapeutskolen i Århus Lars Svane Hansen, MedTech Innovation Center Jørgen Lembke, Personics Henning Holm, Social- og Sundhedsfaglig stab Kvalitetssikringsgruppen har afholdt 2 møder i perioden. Kvalitetssikringsgruppen har på møderne fået en beskrivelse af den aktuelle status i projektet og Personics har demonstreret systemet i praksis på de 2 møder. Medlemmerne af kvalitetssikringsgruppen har på møderne drøftet mulighederne for at designe grænsefladen, så det virker tids- og alderssvarende og kan fastholde brugerens interesse over længere tid. Desuden blev der luftet idéen om at koble flere brugere sammen, for at give brugerne mulighed for at etablere sociale kontakter.

16 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 16 Metodevalg/effektmålinger Målinger samt indikator Indikator Tidsforbrug terapeut Varighed af genoptræningsforløb Tidsforbrug for borgers selvtræning Terapeutisk vurdering af træning kvalitativ Måling Registrering af hver medarbejders samlede tidsforbrug til genoptræningsforløb registrering af borgerrelateret tid i CSC Sundhed Bookingsystem Registrering af hver borgers træningsforløb fra start til slut CSC Sundhed Bookingsystem Registrering af hver borgers tidsforbrug til selvtræning. Spørgeskema/interview. Borgers tilfredshed med træningsforløb Interview. Spørgeguide udarbejdes til Interview af borgere, der opfylder inklusionskriterierne Fordeling af målinger i projektet Førmåling Febr-maj 2011 Slutmåling Sept april 2012 Tidsforbrug terapeut X X Varighed af genoptræningsforløb X X Tidsforbrug for borgers selvtræning X X Kvalitativ vurdering af træning (terapeut) Marts X Borgers tilfredshed med træningsforløb (Interview/ spørgeskema) X X Der blev også gennemført en pilotmåling i perioden juni-august Perioden blev brugt til at terapeuterne kunne afprøve systemet og få en fornemmelse af, hvordan de kunne bruge det.

17 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 17 Inkludering af borgere Da der skulle indhentes baggrundsoplysninger på borgerne, medførte det, at der blev indhentet samtykke fra borgere med henblik på brug af data. Inklusionskriterier Hjerneskade Hjernetraume Apopleksi Hjerneblødning Borger, der kognitivt og fysisk er i stand til at selvtræne med IT Borger i stand til at selvtræne med IT og lidt støtte (pårørende, hjemmetræner) Nedsat motorisk funktionsevne Faglig vurderet at selvtræning har effekt Skal kunne deltage i COPM Forventning om træningsvarighed på > 5 uger Eksklusionskriterier Skader efter iltmangel Toksisk påvirkning af hjernen Utilstrækkeligt syn Paralyse af over- og underekstremiteter Design og gennemførsel af kontrol- og driftsmåling Der blev i alt optaget 22 borgere i kontrolmålingen. Kontrolmålingen blev gennemført inden projektet var indfaset. I driftsmålingen blev der optaget 12 borgere, én valgte dog at springe fra, og 2 nåede ikke at blive færdige med genoptræningen inden deadline for denne rapport. Målingernes parametre var følgende 5. Terapeuternes borgerrelaterede tid Varigheden af genoptræningsforløbet Borgernes mængde af selvtræning Borgernes vurdering af genoptræningen Terapeuternes vurdering af borgernes selvtræning Terapeuternes borgerrelaterede tid er udregnet ved at trække data ud af kommunens timeregistreringssystem, CSC-sundhed. Varigheden af genoptræningsforløbet er udregnet med data fra CSC-sundhed ved at terapeuterne udtrækker data om borgerens første - og sidste træningsdato. Varigheden er udregnet som antallet af dage fra start- til slutdato. Borgernes mængde af selvtræning blev i kontrolmålingen registreret af terapeuterne i samarbejde med borgeren. I driftsmålingen blev de interaktive øvelser registreret automatisk. De traditionelle øvelser kunne borgeren registrere på dukapc en eller på samme måde som i kontrolmålingen, altså ved at borgeren registrerede det i samarbejde med terapeuten.

18 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 18 Borgernes vurdering af genoptræningen blev lavet på baggrund af interviews af de borgere, som ønskede at blive interviewet. Terapeuternes vurdering af selvtræningen blev lavet ud fra et spørgeskema, som terapeuterne blev bedt om at udfylde. Potentialeberegningsmetode Som indikator i projektet bruges terapeuternes borgerrelaterede tid. Terapeuternes borgerrelaterede tid udgøres af individuel træning, individuel undersøgelse, gruppetræning, individuel kommunikation, forberedelse og dokumentation i forhold til den konkrete borger. Arbejdskraftbesparende potentiale = B x T x % x F B er antallet af borgere, der forventes inkluderet i projektet. T er den borgerrelaterede tid før projektstart. % er den procent af den borgerrelaterede tid, der kan spares ved indførelse af et multimediebaseret træningssystem, målt på den borgerrelaterede tid. F er en skaleringsfaktor, der sættes til 3, jf. nedenstående. Neurocentret, Aarhus kommune, skønner, blandt andet med baggrund i egen erfaring og data fra Kommunernes Landsforening, at den borgerrelaterede tid i Neurocentret udgør ca. 1/3 af en terapeuts årsværk. Det resterende årsværk - den ikke borgerrelaterede tid - udgør ferie, sygdom, omsorgsdage, frokost, tillidsposter, kurser, temadage, faglig udvikling, udvalgsarbejde, undervisningsopgaver, eksterne konsulentopgaver, koordinering, møder, og ikke mindst kørsel m.m.. Nøglen for et årsværk sættes til 1924 timer, svarende til minutter, da der er 37 arbejdstimer på en uge og 52 uger på et år.

19 Minutter Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 19 Resultater Terapeuternes gennemsnitlige borgerrelaterede tid pr. borger Terapeuternes borgerrelaterede tid lå i gennemsnit i kontrolmålingen på 1633 minutter pr. borger. I driftsmålingen lå den på 2206 minutter pr. borger Terapeuternes borgerrelaterede tid Kontrol 2206 Drift Der kan ikke påvises signifikant forskel mellem kontrolmålingen og driftsmålingen. Se bilag 1 Statistik. Succeskriteriet, der beskriver en reduktion af denne parameter på minimum 13 %, er ikke opnået.

20 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 20 Årligt arbejdskraftbesparende potentiale Potentialet udregnes som skrevet i afsnittet Potentialeberegningsmetode. B er antallet af borgere, der forventes inkluderet i projektet. Inden projektstart var det vurderet, at der på årsbasis kunne inkluderes 100 borgere i projektet. Borgerantallet for 2011 var 215 borgere. Vurderingen ved kontrolmålingen, var at 1/3 af borgerne kunne deltage, dvs. 72 borgere. Under driftsperioden blev der inkluderet 12 ud af 95 mulige borgere svarende til 12,5 %. På årsbasis svarer det til ca. 27 borgere. T er den borgerrelaterede tid før projektstart. Den blev inden projektet startede vurderet til 1800 minutter. Kontrolmålingen gav anledning til at ændre den til 1633 minutter. % er den procent af den borgerrelaterede tid, der kan spares ved indførelse af et multimediebaseret træningssystem, målt på den borgerrelaterede tid. Ved projektstart var den vurderet til 13 %. Den var ikke mulig at ændre på baggrund af kontrolmålingen. Driftsmålingen har vist at der ikke kan kendes signifikant forskel på den borgerrelaterede tid mellem kontrolmålingen og driftsmålingen. Derfor sættes den til 0 %. B T % F Årligt arbejdskraftbesparende Potentiale Før projektstart 100 borgere 30 timer / 1800 minutter 13 % timer / minutter / 0,61 årsværk Kontrolmåling 72 borgere 27,22 timer / 1633 minutter 13 % 3 764,2 timer/ minutter / 0,40 årsværk Driftsmåling 27 borgere 27,22 timer / 1633 minutter 0 % 3 0 timer/ 0 minutter/ 0 årsværk Det ses, at potentialet i projektet er ikke eksisterende. Antallet af potentielle inkluderede borgere er kraftigt nedjusteret. Besparelsen pr. borger er fuldstændig forsvundet.

21 Minutter Dage Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 21 Varighed af genoptræningsforløb Den gennemsnitlige varighed af genoptræningsforløbet lå i kontrolgruppen på 105 dage. I driftsmålingen ligger gennemsnittet af målingerne på 114,7 dage. 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Varighed af genoptræningsforløb 105,0 Kontrol 114,7 Drift Der kan ikke påvises signifikant forskel mellem kontrolmålingen og driftsmålingen. Se bilag 1 - Statistik. Succeskriteriet, der beskriver en reduktion af denne parameter på minimum 10 %, er ikke opnået. Borgernes gennemsnitlige mængde af selvtræning Borgernes gennemsnitlige mængde af selvtræning lå i kontrolgruppen på 1964 minutter. I driftsmålingen ligger den på 2899 minutter Borgernes mængde af selvtræning Kontrol Drift Der kan ikke påvises signifikant forskel mellem kontrolmålingen og driftsmålingen. Se bilag 1 - Statistik. Succeskriteriet, der påviser en forøgelse af selvtræningen med 20 %, er opfyldt ifølge målingernes gennemsnit, men det kan ikke valideres statistisk da, der ikke er signifikant forskel.

22 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 22 Borgernes vurdering af genoptræningen 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hvilke forventninger har du haft til hvad du skulle opnå i genoptræningsforløbet Borgernes vurdering af genoptræningen 8,8 8,8 8,7 6,9 I hvor høj grad er forventningerne indfriet? 9,7 8,5 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjemmetræning og træning på Neurocenteret Har det motiveret dig til en større indsats at træne i fællesskab med andre? Hvordan var instruktionen til selvtræningsøvelserne I hvor høj grad har selvtræningsøvelserne været med til at motivere dig til selvtræning Pilot 8,8 8,7 9,7 7,5 9,4 8,0 Drift 8,8 6,9 8,5 7,0 9,3 6,5 7,5 7,0 9,4 9,3 8,0 6,5 Spørgsmål og svarmuligheder Her vises hvilke spørgsmål der blev stillet, samt hvad talangivelsen i svarmuligheden står for. Hvilke forventninger har du haft til hvad du skulle opnå i genoptræningsforløbet? 1 - Ingen forventninger 10 - Tilbage til tidligere funktionsniveau I hvor høj grad er forventningerne indfriet? 1 - Ikke indfriet 10 - Til fulde Hvor tilfreds er du alt i alt med hjemmetræning og træning på Neurocentret? 1 - Ikke tilfreds 10 - Yderst tilfreds Har det motiveret dig til en større indsats at træne i fællesskab med andre? 1 - I ringe grad 10 - I høj grad Hvordan var instruktionen til selvtræningsøvelserne? 1 - Ikke tilfredsstillende 10 - Yderst tilfredsstillende I hvor høj grad har selvtræningsøvelserne været med til at motivere dig til selvtræning? 1 - I ringe grad 10 - I høj grad Det ses at den samlede tilfredshed vedrørende borgernes genoptræningsforløb er faldet en smule fra 9,7 til 8,5. Derudover ses at indfrielsen af borgernes forventninger er faldet fra 8,7 til 6,9.

23 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 23 Borgerne finder i gennemsnit øvelserne mindre motiverende med det nye system. Der er sket et fald fra 8 til 6,5. Det skal her nævnes at disse tal udelukkende er baseret på gennemsnittet af de interviewede borgere. I kontrolgruppen blev 12 borgere interviewet og i driftsgruppen blev 9 borgere interviewet. Under samtalerne med borgerne er det blevet klart at systemet er et enten-eller-system. Enten så er det rigtig anvendeligt for borgeren, og borgeren får meget ud af det. Eller også synes borgeren at det enten er for besværligt, eller spillene er for lette. Kommentarer fra borgerne Der blev efter spørgsmålet: "I hvor høj grad har selvtræningsøvelserne været med til at motivere dig til selvtræning", spurgt om "Hvis 'I ringe grad', hvad mener du er årsagen"? Der blev svaret: "Forbedringen man ser, er mere vigtig end øvelserne" "Øvelserne skaber resultater, men det er resultaterne der er motiverende - ikke øvelserne" "Øvelserne har ikke i sig selv været motiverende" "Nogle af øvelserne er bedre end andre - øvelser i sammenhæng med hverdagen er bedst" Borgere er blevet spurgt: "Hvilke fordele er der ved selvtræning"? Der blev svaret: "Frihed når man træner - Man kan selv øge sin træning" "Selvtræning på Neurocentret er bedst - for så får man det gjort, der motiverer terapeuterne én" "Man kommer hurtigere på ret køl, men det kræver disciplin" "Øget hastighed af genoptræningen" "Man kan træne hver dag, og man kan supplere med egne redskaber" "Det er en fordel at selvtræne på Neurocentret fordi man kan få råd og vejledning" "Hvis man sættes rigtigt i gang, så kan man selv styre mængden af træning" Kommentarerne fra borgerne viser, at borgerne ikke i sig selv finder øvelserne motiverende, men de synes heller ikke der er vigtigt om øvelserne er motiverende. Det motiverer borgerne at øvelserne har effekt på deres genoptræning. Særligt to borgere har udtrykt stor begejstring omkring systemet. Den ene udtaler udtaler om dukapc-personics systemet: Jeg har været rigtig glad for at bruge dukapc/personics systemet. Det er blevet brugt flittigt og har været et godt supplement til træningen på Neurocenteret. Rart også at kunne træne hjemme på tidspunkter der passer mig. Sensoren til de interaktive spil krævede lidt tilvænning, men derefter gik det fint. Træningssystemet

24 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 24 har generelt fungeret rigtig godt og stabilt, uden problemer. Vi har været så glade for det, så vi har besluttet efterfølgende selv at købe en dukapc. Den anden udtaler om dukapc-personics systemet: Jeg var ikke kommet så langt med genoptræningen, uden dukapc-personics systemet. Systemet er rigtig godt til hjemmetræning, hvor jeg har brugt det 2-3 timer hver eneste dag. Kamerafunktionen fungere også fint, men har dog ikke været brugt så meget af Neurocentret, fordi der ikke har været problemer med at bruge systemet. Det har været en sjov afveksling i træningen, at bruge de forskellige Personics spil, især Æble- og Abe-spillet har jeg brugt rigtig meget. Sensoren er let at bruge og indstille. En enkel gang har jeg oplevet at Kranspillet frøs, men ellers har det hele fungeret rigtig fint og uden problemer. Konklusion på effektmåling på baggrund af de indhentede data Hvad angår tidsbesparelse, så må vi konkludere, at der ikke er nogen tidsbesparelse at påvise i dette projekt! Tallene indikerer, at der tværtimod er et merforbrug, men da vi baserer dette på et meget spinkelt grundlag og dermed ikke kan påvise en signifikant forskel, vælger vi at sætte den årlige besparelsesprocent på 0. Teknologien nåede desuden først den allersidste måned en driftstilstand, hvor terapeuterne fandt, at systemet var mere stabilt hos borgerne. Vi kunne derfor komme til at angive et forkert billede såfremt vi angav det negative tal, som resultatet på s. 19 egentlig viser.

25 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 25 Terapeuternes vurdering af genoptræningen Der er gennemført 2 spørgerunder. En i starten af projektet inden terapeuterne havde kendskab til teknologien, og en i slutningen af projektet. Målingerne er gennemført på 8 terapeuter fra Neurocentret, Aarhus Kommune Spm 1 Spm 2 Spm 3 Spm 4 Spm 5 Spm 6 Spm 7 Spm 8 Spm 9 Spm 10 Kontrol 4,375 4,5 5,25 5,75 6,75 7,25 6,5 3,75 3,5 3,75 Drift 5,125 5,25 4,88 5,5 6 7,38 3,75 1,75 2,5 2,75 Spørgsmål og svarmuligheder Spørgsmål 1: Oplever du at det er vanskeligt at motivere borgere til selvtræning? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 2: Oplever du, at borgere, der selvtræner jævnligt har behov for kontakt til dig, fordi de føler sig usikre på øvelserne? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 3: Stemmer borgernes angivelse af selvtræning overens med din opfattelse af deres selvtræning 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 4: Oplever du, at borgerne synes selvtræning er meningsfuldt 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 5: I hvor høj grad får du justeret øvelserne i rette tid? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 6: Hvor stor betydning mener du det har for borgerne at træne sammen med andre? 1 - Ingen betydning 10 - Afgørende betydning Spørgsmål 7: Hvad er dine forventninger/erfaringer til træning med multimedieteknologi 1 - Ingen 10 - Store Spørgsmål 8: Forventer/Oplever du, at borgeren kan træne 5 gange så meget, hvis de anvender multimedieteknologi? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad

26 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 26 Spørgsmål 9: Forventer du, at der kan spares terapeut-tid ved at selvtræne med multimedieteknologi? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad Spørgsmål 10: I hvor høj grad kan selvtræning erstatte noget af den individuelle træning? 1 - Slet ikke 10 - I høj grad De spørgsmål hvor der er den største forskel mellem kontrolmålingen og driftsmålingen er på spørgsmål 7 og 8. Terapeuterne har generelt nedjusteret deres forventninger til træning med multimedieteknologi efter dette projektforløb. Derudover har terapeuterne ikke samme forventning til borgernes mængde af træning på baggrund af multimedieteknologi.

27 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 27 Konklusion Der har i dette projekt ikke kunnet påvises et arbejdskraftsbesparende potentiale ved anvendelse af multimedieteknologi. Dels har teknologien vist sig ikke at være moden, dels har målgruppen blandt Neurocentrets henviste vist sig at være langt snævrere end antaget. Kognitivt velfungerende borgere har fundet de interaktive spil for kedelige og er derfor ikke blevet motiveret til ekstra træning. Borgere med kognitiv skade har haft store vanskeligheder, dels med betjening af dukapc, dels med placering af sensor og endelig med Skype funktionen. Træning med multimedieteknologi har derfor reelt kun haft effekt ved få borgere. En enkelt borger har dog set det som en stor fordel at kunne lægge næsten al sin træning i hjemmet og har accepteret spillenes udseende og funktion. På grund af det meget begrænsede antal inkluderede borgere, kan der ikke drages en statistisk signifikant konklusion, men tallene antyder, at vi ikke som forventet kan spare 13% på terapeuternes borgerrelaterede tid, men derimod har et øget forbrug af tid med systemet fra Personics A/S. Tallene antyder yderligere at varigheden af genoptræningsperioden er steget, selvom at borgernes mængde af selvtræning er steget. Enkelte borgere har haft fornøjelse af at kunne anvende dukapc til at se nyheder, gennemgå de almindelige træningsøvelser, samt spille andre spil. Skype funktionen har været besværliggjort af dårlig dækning. Flere modems har været forsøgt, men programmet hakker og har været utydeligt. Terapeuten har derfor ikke med sikkerhed kunnet vurdere kvaliteten af borgers træning. Kameraet er ikke i stand til at fange hele kroppen, f.eks. dækker spisebordet for at kunne se knæ og underben. Neurocentrets terapeuter er dog ikke i tvivl om, at når multimedie teknologien bliver moden dertil og spillene mere motiverende, så kan der være en positiv gevinst at høste.

28 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 28 Business case Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Indtast faggruppe Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Fysioterapeuter 3, , ,00 0 0,00 % 0,00 % Ergoterapeuter 3, , ,00 0 0,00 % 0,00 % 0, % 0 % Total, direkte berørt målgruppe: Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) 0, % 0 % 0, % 0 % 7, , ,00 0 0,00 % 0,00 % Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0, % 0% 0, % 0% 0, % 0% 0, % 0% Total, indirekte berørt målgruppe: 0, % 0% 0,00 0 0,00 0 0, % 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Total Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 7, , ,00 0 0,00% 0,00%

29 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 29 Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 0 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod 27* Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan 517** Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 0 *Svarende til 12,5 % af 215 borgere. Procentdelen fremkommer ved, 12 ud af 95 borgere kunne inkluderes i driftsperioden. **Aarhus Kommunes Neurocenter havde 215 borgere i løbet af VI har ikke kunnet finde tal om antallet af borgere på landsplan, men Aarhus kommune udgør 5,20 % af Danmarks befolkning, så derfor antages at mængden af borgere på neurocentre på landsplan er: 215 borgere/5,2 %*100% = 4135 borgere på neurocentre på landsplan. Vi kunne kun inkludere 12,5 % af borgerne i vores projekt, svarende til: 4135*12,5 %= 517 borgere. Projektets økonomiske balance Total Direkte arbejdskraftbesparelse Indirekte arbejdskraftbesparelse Øvrige besparelser (fx driftsomkostninger) Økonomiske gevinster total Omkostninger til merarbejde 0 Totale projektudgifter Øgede omkostninger (fx driftsomkostninger) 0 Omkostninger total Årlig økonomisk balance Summeret økonomisk balance

30 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 30 Bilag 1 Statistik Borgerrelateret tid Gruppe Antal observationer Middelværdi 95% sikkerhedsinterval Kontrol minutter 1271 minutter 1996 minutter Drift minutter 1419 minutter 2993 minutter Testes nullhypotesen med en t-test fås P-værdi = 11,3 %. Der er altså ikke signifikant forskel på middelværdien mellem de to grupper. Her vises histogram og Q-Q plot over terapeuternes borgerrelaterede tid.

31 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 31 Varighed af genoptræning Gruppe Antal Middelværdi 95% sikkerhedsinterval observationer Kontrol ,0 dage 83,2 dage 126,9 dage Drift 9 114,7 dage 93,5 dage 135,8 dage Testes nullhypotesen med en t-test fås P-værdi = 59,5%. Der er altså ikke signifikant forskel på middelværdien mellem de to grupper. Her vises histogram og Q-Q plot over varigheden af genoptræningen.

32 Effektivisering og forbedring af genoptræningsydelser ved øget selvtræning og selvlæring 32 Borgernes mængde af selvtræning Gruppe Antal Middelværdi 95% sikkerhedsinterval observationer Kontrol ,7 minutter 892,1 minutter 3035,2 minutter Drift ,0 minutter 1644,3 minutter 4153,7 minutter Testes nullhypotesen med en t-test fås P-værdi = 51,7 %. Der er altså ikke signifikant forskel på middelværdien mellem de to grupper. Her vises histogram og Q-Q plot over borgernes mængde af selvtræning.

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner

Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af HUR SmartTouch træningsmaskiner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Evaluering af genoptræningsforløb med ICURA trainer tilbudt borgere med ny hofte eller nyt knæ

Evaluering af genoptræningsforløb med ICURA trainer tilbudt borgere med ny hofte eller nyt knæ Evalueringsrapport for Projekt Mobil Interaktiv Genoptræning gennemført af kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Evaluering af genoptræningsforløb med ICURA trainer tilbudt borgere

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi

Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. Grå celler udregner automatisk værdier. Skemaet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende N O TAT Inspirationspapir - Effektiv håndtering af genoptræningsplanen giver patienterne hu r- tig afklaring af deres genoptræningsforløb KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Dato: 31-08-2016 Rettet af: Maria og ASRA Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Stamdata Projektnavn Z-health Version: 6 Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Vurdering My Video Coach

Vurdering My Video Coach KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering My Video Coach Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet træningsapplikationen.

Læs mere

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs. Genoptræning ning Udført af: Forebyggelse og Sundhed (Forebyggelse og Sundhed) Antal besvarelser: 29 Udførelsestidspunkt: 7-6-2 8:2:28 Info: Dataindsamlingen afsluttet. Genoptræning ning Hvor foregik din

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 1. Resumé... 4 2. Indledning... 9 2.1 Sådan læses rapporten... 9 2.2 Sådan anvendes resultaterne...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

dukapc spreder glæde i hele familien

dukapc spreder glæde i hele familien Det er en genial computer. Nu behøver vi ikke at hjælpe mine svigerforældre - de ringer bare til dukapc, hvis noget driller. Nu har vi fået oprettet en digital postkasse og kan nemt bruge netbank, når

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Leverandøren skal underskrive Faxe Kommunes databehandler aftale i forbindelse med kontraktindgåelse.

Leverandøren skal underskrive Faxe Kommunes databehandler aftale i forbindelse med kontraktindgåelse. Udbud af virtueltræning i Faxe Kommune Center for Sundhed og Pleje. Faxe Kommune ønsker et virtuelt system der kan fungere som træningsværktøj således, at der sikres en effektiv genoptræning af borgere

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Vejledning til dataindsamling 2017

Vejledning til dataindsamling 2017 Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.

Læs mere

Patientkufferten til genoptræning. Evaluering til ABT- fonden - 1 -

Patientkufferten til genoptræning. Evaluering til ABT- fonden - 1 - Patientkufferten til genoptræning Evaluering til ABT- fonden - 1 - Indholdsfortegnelse. 1. Indledning:...1 2. Formål...2 3. Baggrund...2 4. Teknologien...3 5. Forretningsmæssig problemstilling...4 5.1

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Formål: Denne opgørelse har to formål. Først og fremmest skal sagen give Social- og Sundhedsudvalget et indblik

Læs mere

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven 1 Træning 1.1 Genoptræning efter Serviceloven Servicelovens 86 stk.1. Voksne, typisk ældre borgere, som har fået svært ved at klare de daglige gøremål efter eksempelvis sygdom. Gratis genoptræning til

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup

Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Opsummering Plejehjemmet Bovrup Page 2 Vurdering: Godkendt Sted: Nørrekær 15, Bovrup, 6200 Aabenraa Dato for tilsyn: 28.09.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com BACK TRACK Fremtidens Rygtræning i Hjemmet History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING BRUGERUNDERSØGELSE 2014 GENOPTRÆNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Genoptræning 1 Brugerundersøgelse 2014 Genoptræning Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Ansøgning om tilskud Projektets navn

Ansøgning om tilskud Projektets navn Ansøgning om tilskud Projektets navn Optimeret rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i Egedal Kommune Tidsperiode Januar 2012 til december 2014 Projektorganisation Projektejer: Kjeld Ebdrup,

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere