Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Udnyttelsen af naturressourcer: EU og fisk som eksempel 1 Den samfundsøkonomiske udnyttelse af naturressourcer kan forbedres markant, hvis de klare resultater fra økonomisk teori bliver taget i anvendelse Disse indebærer bl a brug af økonomiske incitamenter i form af omsættelige tilladelser eller afgifter I artiklen bruges fiskeriet som gennemgående eksempel, og det påvises bl a, at EU s fiskeripolitik har været og kan forventes i en årrække fortsat at være udformet på en ganske uhensigtsmæssigt måde Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Nogle betragtninger om udnyttelsen af naturressourcer Naturens ressourcer som f eks olie, gas, mineraler, fisk, skove, luft og jord kan opfattes som en del af samfundets naturkapital, hvor det centrale spørgsmål bliver på linje med udnyttelsen af anden form for kapital, hvorledes samfundet kan sikre den bedste udnyttelsen for nuværende og kommende generationer Ressourceøkonomi som fagøkonomisk disciplin beskæftiger sig netop med at klarlægge den bedste udnyttelsesprofil af naturressourcer og at kaste lys over valg af de mest egnede reguleringsmetoder, jv f eks Andersen og Mortensen (2000) Tre centrale temaer melder sig, når udnyttelsen af naturressourcer skal analyseres For det første, hvad karakteriserer en optimal profil for udnyttelsen over tid, og for det andet om ejendomsretsforholdene og dermed retten til at udnytte ressourcerne er veldefinerede, og i forbindelse hermed om de eksisterende regler fremmer eller hæmmer en optimal udnyttelse For det tredje skal der tages stilling til, hvem overskuddet, dvs ressourcerenten, skal tilfalde Der er en række ligheder, men også visse forskelle i analysetilgangen efter, om ressourcen er en fornybar ressource som f eks en fiskebestand, eller om der er tale om en udtømmelig ressource som f eks olie Den centrale forskel er, at udnyttelsen af en udtømmelig ressourcer betyder, at ressourcen bliver reduceret med den mængde, der anvendes, hvorfor det centrale problem bliver at finde den optimale profil for at opbruge ressourcen For en fornybar ressource er spørgsmålet, om den optimale udnyttelse indebærer en bestand, der er konstant over tid, og i givet fald hvilket niveau, ligevægtsbestanden bør være på For begge typer af ressourcer kan ejendomsretsforholdene og de anvendte reguleringsmetoder spille en central rolle for, om den optimale udnyttelse faktisk finder sted I det følgende vil fiskeriet blive benyttet til at illustrere, hvorledes ressourceøkonomi kan bidrage til en bedre udnyttelse af vore naturressourcer Udnyttelse af olie og gas kan ud fra en samfundsøkonomisk vurdering siges at være vigtigere end fiskeriet, men analysemæssigt er olie og gas et specialtilfælde af fiskeriet, idet tilvæksten i olie- og gasressourcer tilnærmelsesvis er nul, og en række principper fra fiskeriøkonomi kan overføres til olie- og gasøkonomi ved at sætte tilvæksten i en bestand til nul Omvendt kan en række problemer, der er knyt- 30

2 tet til uklare ejendomsretsforhold, siges at være løst inden for olie- og gasområdet, idet udnyttelsesretten oftest er præciseret for en længere periode EU s fiskeripolitik i korte træk EU s fiskeripolitik er interessant at bruge til at illustrere de prioriteringsproblemer, der er i udnyttelsen af en naturressource, og til at illustrere, hvorledes anvendelsen af de økonomiske principper i langt højere grad, end tilfældet har været i EU s fiskeripoltitiks mere end 30-årige levetid, kunne have forhindret den nuværende uheldige tilstand Fiskerierne i EU, og også i Danmark, er karakteriseret ved, at fiskeflådens kapacitet er langt højere, end det samfundsmæssigt er hensigtsmæssigt, og en meget stor del af fiskebestandene er både ud fra biologiske og økonomiske overvejelser på et langt lavere niveau end ønskeligt Desuden er fiskeripolitikken ikke indrettet på at give den enkelte fisker økonomiske incitamenter til en adfærd, der giver et samfundsmæssigt fornuftigt fiskeri Historisk er fiskeripolitikkens overordnede målsætninger blevet udformet med udgangspunktet i de rammer, der i begyndelsen af 1970 erne var gældende for landbrugspolitikken Det betød bl a, at der ikke fra begyndelsen blev taget højde for de særlige forhold, der gælder, når flere lande udnytter en fælles ressource, og hvor der er stærke modstridende interesser mellem, hvad der for den enkelte fisker er optimalt, hvad det enkelte land anser for god udnyttelse, og hvad der kan opfattes som god udnyttelse for hele fællesskabet Grundlaget for»the Tragedy of the Commoms«for EU s vedkommende er således mere end 30 år gammelt Først i 1983 og senere i 1993 blev der gennemført fiskeripolitiske forlig med mere specifikke fiskeripolitiske målsætninger I begge tilfælde sigter målsætningerne mod at opnå en hensigtsmæssig forvaltning af fiskebestandene ved at bevare havets biologiske ressourcer og at udnytte fiskeressourcerne på en bæredygtig måde, hvor der tages hensyn til økonomiske og sociale forhold Desuden fastslås det, at der også skal tages hensyn til den langsigtede udvikling af sektoren og forbrugerinteresser skal inddrages, jv Andersen, Frost og Løkkegaard (2003) for en uddybning Dette betyder, at EU s fælles fiskeripolitik omfatter fire områder, nemlig forvaltningen af fiskerressourcerne, fiskerisektorens struktur, markedsforholdene og endelig internationale aftaler, der tager højde for fælles bestande De vigtigste politikområder i EU s fiskeripolitik er ressourcepolitikken og strukturpolitikken Og det er også her, de største fejl er blevet begået i EU s fiskeripolitiske historien, og hvor beslutningstagerne kunne have hentet størst inspiration i fiskeriøkonomien Hvorvidt fiskeriøkonomiske principper har været anvendt i forbindelse med det netop vedtagne fiskeripolitiske forlig, bliver vurderet i afslutningen Fiskeriøkonomi som inspirationskilde I mange fiskerier verden over eksisterer de samme fundamentale problemer som i EU og Danmark med overkapacitet i fiskeflåden og nedfiskede bestande forårsaget af uhensigtsmæssige reguleringsformer, hvor incitamentsstrukturerne fremmer i stedet for at reducere fangstoverkapaciteten Dette sker bla ved tilskud til sektoren og reguleringer, der indirekte tilskynder fiskerne til kapacitetudvidelser for at få størst mulig andel af de kvoter, de enkelte fiskerier ofte er underlagt Forhold, der populært sagt, forøger»race for fish«problemet Fiskeriøkonomisk teori er en ganske udviklet disciplin, hvor både de grundlæggende årsager til dårlig udnyttelse af fiskeriressourcerne er afdækket, og reguleringer, der kan afhjælpe eller endda løse problemerne, er gennemanalyseret Siden midten af 1970 erne har både den teoretiske og empiriske fiskeriøkonomi været til rådighed, jv Anderson (2001) Men de grundlæggende forhold blev faktisk beskrevet årtier tilbage af først Warming (1911, 1931) siden Gordon (1954) og Scott (1955), og efterfølgende i nyttige lærebøger som f eks Clark (1976, 1985, 1990) Den klassiske fiskeriøkonomiske model, hvor udnyttelsen af en art analyseret i et fiskeri med mange agenter (fiskere), der enten ikke reguleres eller reguleres med f eks fangstafgifter eller omsættelige fangstkvoter, fortæller en vigtig historie, nemlig at et ureguleret fiskeri (frit fiskeri), hvor der er fri adgang til en fælles ressource, resulterer i en biologisk og økonomisk ligevægt, hvor ejeren af det enkelte fiskefartøj netop kun får dækket omkostninger til arbejdsindsats, fartøj, redskaber, brændstof mv Se evt appendiks for en mere formel gennemgang Det karakteristiske er, at den sidste produktionsfaktor, nemlig fiskebestanden, ikke opnår nogen aflønning, dvs der er ingen betaling til ejeren eller ejerne af naturressourcen fisk Nogle vil straks indvende, at det skal der heller ikke være, da det jo er 31

3 fælleseje, hvilket netop er det centrale problem Der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst, hvis fiskebestanden bliver betragtet som en naturkapital, der skal forvaltes på samme måde som andre former for kapital Det er vigtigt at forstå, at den enkelte fisker opfører sig helt rationel ved at fiske, indtil den marginale omsætning ved at fiske endnu en time svarer til de marginale omkostninger herved Det er altså ikke irrationel adfærd fra den enkelte fisker, der er problemet, men en systemfejl, der består i, at der ikke er taget højde for, at den enkelte fisker reducerer bestanden, og derved reducerer han andre fiskeres fangstmuligheder; dvs han påfører de andre (og dermed samfundet) en eksternalitet Denne mekanisme fortsætter, indtil en fiskebestand er blevet så lille, at ingen nye fiskere har en tilskyndelse til at deltage i fiskeriet, og de eksisterende ikke længere har en tilskyndelse til at udvide fiskeriindsatsen Der er opstået en ligevægt, men som nævnt en samfundsøkonomisk uheldig ligevægt med stor fiskeriindsats med tilsvarende høje omkostninger Hvis fartøjerne er effektive eller priserne på fisk høje, kan det samtidigt være en ligevægt, hvor fangstmængden er lille, jv eksemplet i appendiks Beskæftigelsen i selve fiskeriet kan være blevet relativt stor, men til gengæld er mængden af fisk til forarbejdning tilsvarende lille, og forbrugerne vil ligeledes blive negativt påvirket af et sådant ureguleret fiskeri Spørgsmålet er nu, hvad alternativet til et ureguleret fiskeri er Det er klart, at det afhænger af den politisk fastsatte målsætning Lad os antage, at et optimalt fiskeri kan defineres som et fiskeri, hvor der opnås den bedst mulige ressourcerente, dvs størst muligt samfundsøkonomisk overskud ud over normal aflønning til arbejdskraft og kapital ekslusiv naturkapitalen fisk Dette er illustreret i appendiks for det simple tilfælde Ved at reducere fiskeriindsatsen bliver fiskebestanden større, og det bliver billigere at fange en given mængde fisk Hvis fiskebestanden i udgangssituationen er for lille, kan tilpasningen kun ske ved, at der i en periode fiskes mindre end bestandstilvæksten, dvs der investeres i fremtidige bedre fangstmuligheder Hvor langt man er villig til at gå i en sådan politik, afhænger af bl a politiske prioriteringer, eller hvor stor en diskonteringsrate, der anvendes Det fremgår også af ovenstående, at det optimale fiskeri, som netop er karakteriseret ved et afkast ud over normal afkast til produktionsfaktorerne, ikke er en ligevægt, medmindre incitamentstrukturen, dvs reguleringerne indrettes, så fiskeriindsatsen ikke igen udvides For at forhindre, at indsatsen igen udvides, og det uregulerede fiskeris ligevægt dermed igen etableres, er der to former for regulering, som kan sikre, at det det optimale fiskeris fiskeriindsats og bestand opretholdes, nemlig fangstafgifter eller individuelle fangstkvoter Fangstafgifter virker på samme måde som afgifter på forurening ved at beskatte eksternaliteten I fiskeriet foregår det på den måde, at afkastet til den enkelte fisker reduceres netop så meget, at der ved det optimale fiskeri ikke er nogen økonomisk tilskyndelse til at udvide fiskeriindsatsen Samtidig vil en fangstafgift sikre, at det er de økonomisk mest effektive fiskere, der i længden vil blive i fiskeriet De samlede afgifter er et mål for ressourcerenten, dvs betalingen til faktoren fisk Hvorledes dette afgiftprovenu skal anvendes, er et fordelingspolitisk spørgsmål, men provenuet kan sammenlignes med udvindingsafgifter fra olie- og gasproduktionen, miljøafgifter, moms eller andre former for skatter Der er ingen fagøkonomiske argumenter for, at sådanne afgifter skal være reserveret til bestemte formål Individuelle fangstkvoter er i princippet en metode til at løse ejendomsretsproblemet, idet der ved uddeling af fangstkvoter sker en privatisering af fangstrettighederne, hvorfor den enkelte har incitamenter til at fange sin andel af kvoten på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde For i praksis at opnå en økonomisk effektiv løsning ved brug af individuelle fangstkvoter skal disse være omsættelige, dvs kunne købes og sælges Uden omsættelighed vil det være vanskeligt at uddele disse, så der sikres effektivitet, idet det vil kræve stor detailkendskab til de enkelte fiskeres omkostningsforhold Ved omsættelighed løses dette informationsproblem gennem markedet Om de individuelle kvoter skal uddeles gratis eller sælges af staten, er primært et fordelingsmæssigt problem Hvis de gives gratis til f eks eksisterende fiskere, opnår disse en kapitalgevinst, idet de får del af ressourcerenten ved at kunne fiske gratis, eller de kan sælge fangstrettighederne og derved opnå en kapitalgevinst svarende til den kapitaliserede værdi af kvoten Fiskeriøkonomi i en realistisk verden I det foregående er alene drøftet regulering og valg 32

4 af reguleringsmetode i en meget idealiseret verden, nemlig hvor en fiskebestand opgjort alene ved biomasse reguleres Dvs, det er bl a antaget, at det ikke er relevant, hvilken størrelse den fangede fisk har, hvor den er fanget, og hvilken rolle den spiller i fødekæden Ligeledes er der kun set på efficiensog fordelingsmæssige aspekter I denne idealiserede verden er resultatet, at et optimalt fiskeri kan sikres ved en fangstafgift eller ved at anvende individuelle omsættelige kvoter Virkelighedens verden er langt mere kompliceret både mht hvilke målsætninger, der skal være i fokus, hvilken virkelighed der er gældende, og hvilke reguleringsmetoder der i praksis kan vælges mellem og være relevant at kombinere Tabel 1 giver en oversigt over kompleksiteten i praktisk fiskeripolitik Til trods for kompleksiteten i praktisk fiskeriregulering, gælder det imidlertid fortsat, at en økonomisk hensigtsmæssig fiskeriregulering skal tage udgangspunkt i at løse det incitamentsproblem, der opstår i forbindelse med, at fiskerne har adgang til en fællesressource, der er fornybar, dvs eksternalitetsproblemet er fortsat centralt at løse Derfor vil fangstafgifter eller individuelle omsættelige kvoter være en grundbestanddel i et optimalt reguleret fiskeri, men skal kombineres med andre metoder Som et eksempel kan nævnes, at hvis en fiskebestand består af mange årgange, kan det være vigtigt at skåne de yngste med højeste vækstpotentiale Dette tilsiger, at reguleringerne også består af f eks fredningsområder, mindste mål og krav om en vis maskestørrelse i fangstredskaberne Historisk har totalkvoter, TAC er (Total Allowable Catches) været meget anvendt i EU som reguleringsmotode, dvs der er blevet sat en maksimal fangst (TAC) på de enkelte bestande, og TAC en er herefter blevet fordelt til de enkelte lande efter en fordelingsnøgle, der er udarbejdet på baggrund af historiske fangster En sådan metode kan, hvis kvoterne overholdes, sikre en biologisk målsætning om bestandenes tilstand, men er ganske uhensigtsmæssig ud fra økonomiske kriterier Årsagen er, at den enkelte fisker ikke har noget incitament til at fordele sit fiskeri hensigtsmæssigt over året, idet et land er forpligtiget til at stoppe fiskeriet, så snart landets TAC for den gældende bestand er opfisket»race for fish«er med totalkvoter gjort meget tydeligt Herved bliver der et incitament til for den enkelte at Tabel 1 Oversigt over kompleksiteter i fiskeriregulering Hvilke(n) målsætning(er) 1) Efficiens 2) Fordeling 3) Effektivitetsudvikling 4) Beskæftigelse 5) Regionale forhold 6) Forbrugerinteresser 7) Kontrol 8) Information 9) Reguleringsomkostninger 10) Politiske»restriktioner«Hvilken»virkelighed«analyseres 1) En homogen art (Biomasse) 2) En art flere årgange 3) Artsinterdependens 4) Fangstinterdependens 5) Flere fiskegrunde 6) Flere lande om fælles ressource 7) Usikkerhed pris omkostninger bestandsstørrelse 8) Diskontering Hvilke reguleringsmetoder kan anvendes 1) Totalkvoter (TAC) 2) Licenser 3) Fordelte fangstkvoter omsættelige uomsættelige 4) Fordelte fiskeriindsatskvoter 5) Afgifter på fangst på fiskeriindsats 6) Fredninger områder perioder 7) Mindste mål 8) Maskestørrelser 9) Andre restriktioner på fartøj på redskaber 10) Fiskerigrænser 11) Kombinationer af

5 investere i større fartøj og i nye redskaber ud over, hvad der er samfundsøkonomisk fornuftigt Resultatet bliver periodevis fiskestop Licenser (en tilladelse til at fiske) kan siges at være et ureguleret fiskeri med et begrænset antal deltagere Det er således heller ikke nogen god måde at løse reguleringsproblemet på En kombination af totalkvoter og licenser vil selvfølgelig heller ikke tage højde for de grundlæggende problemer, men ved at begrænse antallet af deltagere, kan fiskeperioden forlænges, men den enkelte vil fortsat have et incitament til at overinvestere Resultatet bliver bl a fiskestop, kvalitetstab og lavere priser på fiskeprodukter Andre centrale problemer kan vedrøre kontrol og omkostninger ved kontrol og håndhævelse af reguleringer I et ureguleret fiskeri er der i princippet ikke behov for kontrol og regulering Men for at sikre et samfundsøkonomisk optimalt fiskeri er det nødvendigt at regulere Regulering og kontrol af reguleringerne rejser imidlertid det centrale spørgsmål, om fiskeriet kan indrettes, så det er let og billigt at regulere, og dertil kommer spørgsmålet om, hvor meget der skal kontrolleres, når der tages højde for, at regulering og kontrol er omkostningskrævende Desuden skal der tages stilling til, om erhvervet selv skal medfinansiere omkostningerne, idet effektiviteten af reguleringen og kontrollen kan afhænge af, om erhvervet selv skal betale hele eller dele af omkostningerne Disse spørgsmål er i de senere år gjort til genstand for en række analyser, jv f eks Schrank et al (2003) Der er en række argumenter for, at erhvervet selv skal betale for de ydelser, der udelukkende eller primært er til gavn for erhvervet Omfanget og sammensætningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt, og effektiviteten i produktionen af ydelserne kan forbedres, jv Andersen og Sutinen (2003) Jo vanskeligere reguleringer er at håndhæve, jo mindre ressourcerente kan opnås, idet de marginale omkostninger ved kontrol og håndhævelse skal balancere med gevinsterne i ressourcerente I den forbindelse kan det være vigtigt at udforme reguleringerne på en måde, så de er billige at håndhæve, og i den forbindelse kan der for erhvervet være et incitament til at medvirke til at udforme lette kontrollerbare reguleringer, hvis erhvervet selv skal bære omkostningerne ved kontrol og håndhævelse Der er givetvis et stort potentiale ved at videreudvikle sådanne betalingsordninger Aktuel EU fiskeripolitik Som optakt til den netop gennemførte revision af EU s fælles fiskeripolitik offentliggjorde EU-Kommissionen i 2001 en Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid Oplægget er interessant, idet Kommissionen ud over at påpege behovet for at styrke regelreguleringen inden for bevarings- og strukturpolitikken også foreslår øget brug af økonomiske incitamenter Kommissionen foreslår for første gang, at det nærmere vurderes, hvordan der kan indføres individuelle omsættelige fiskerirettigheder eller betaling for retten til at fiske Ligeledes indgår et forslag om, at det nærmere vurderes, hvorledes erhvervet selv kan være med til at dække omkostningerne ved den fælles fiskeripoltik Med dette udspil anerkender Kommssionen de fiskeriøkonomiske anbefalinger om brugen af økonomiske incitamenter I december 2002 blev der indgået et nyt forlig om den fælles fiskeripolitik Det blev ikke et gennembrud for brugen af økonomiske incitamenter i form af individuelle omsættelige fangstkvoter eller fangstafgifter Kvoterne for en række bestande blev reduceret ud fra bevaringsmæssige hensyn Der blev indført begrænsninger i antallet af fiskedage for det enkelte fartøj med tilhørende begrænsninger i fangstmængder Sådanne ad hoc forlig har en række ulemper Som eksempel kan nævnes, at resultatet bl a er blevet ulovligt udsmid af torsk, hvorved fiskerne har kunnet lande overvejende store torsk til høje priser Samfundsøkononomisk og biologisk er dette, især på længere sigt, meget uhensigtsmæssigt, men for den enkelte fisker har det på kort sigt resulteret i et højere økonomisk udbytte af fangsttilladelserne EU-Kommssionen fremlagde ideer, der havde et potentiale til at ændre retningen i EU s fiskeripolitik ved øget anvendelse af de anbefalinger, der udspringer af fiskeriøkonomien Der kunne ikke opnås politisk opbakning til Kommissionens forslag til en markant forbedring af EU s fiskeripolitik I 2011 skal Kommissionen igen komme med et nyt oplæg til revision af fiskeripolitikken Det vil være relevant, at Kommissionen senest på dette tidspunkt gentager og yderligere udvikler argumenterne for at anvende fiskeriøkonomiske principper i den fælles fiskeripolitik I 2011 vil det være 100 år, siden Warming publiserede sin klassiske artikel om fiskeriøkonomi og 80 år efter, at han i Nationaløkonomisk Tidsskrift om fangstafgifter skrev: 34

6 »Det kan ikke undre, at Fiskerne har svært ved at forstå denne Forskel, at de ude paa det aabne Hav har fuld Frihed, naar de blot ikke generer hinanden, men inde ved Kysten skal bede en Ikke-Fisker om Tilladelse og eventuelt maa betale Ham herfor At det er den sidste Ordning, der principielt er den rigtige, og at man kun af praktiske Grunde opgiver at gennemføre den ude paa Havet, nemlig fordi Afgiftsberegning og Kontrol vilde være meget vanskelig det har man ikke forklaret dem;«note 1 Vurderinger og synspunkter i artiklen er alene forfatterens ansvar Litteratur Andersen, Peder og Jørgen Birk Mortensen (2000),»Ressource- og miljøøkonomi«kapitel 7 i Udviklingslinjer i økonomisk teori (Chr Hjorth-Andersen, red ) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Andersen, Peder, Hans Frost og Jørgen Løkkegaard (2003),»Økonomiske incitamenter og udnyttelsen af fornybare ressourcer«kapitel i Økonomiske incitamenter og markeder (Kirsten Bregn, red ) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Andersen, Peder and Jon G Sutinen (2003),»Financing Fisheries Management: Principles and Economic Implications«, Chapter 4 in The Cost of Fisheries Management (Schrank, William E, Ragnar Arnason and Rögnvaldur Hannesson, eds ) Ashgate Anderson, Lee G (2001), Fisheries Economics: Collected Essays, Volumes I and II, Ashgate Clark, Colin W (1976, 1990), Mathematical Bioeconomics, John Wiley and Sons, New York (First and second edition) Clark, Colin W (1985), Bioeconomic Modelling and Fisheries Management John Wiley and Sons, New York Gordon, H Scott (1954),»The economic theory of a commom property resource: The fishery«, Journal of Political Economy 62, pp Schrank, William E, Ragnar Arnason and Rögnvaldur Hannesson, eds (2003), The Cost of Fisheries Management Ashgate Scott, Anthony (1955),»The fishery: The objective of sole ownership«, Journal of Political Economy 63, pp Warming, Jens (1911),»Om grundrente af fiskegrunde«, Nationaløkonomisk Tidsskrift 49, pp Warming, Jens (1931),»Aalegaardsretten«, Nationaløkonomisk Tidsskrift 69, pp

7 Appendiks Den klassiske fiskeriøkonomiske model I den klassiske fiskeriøkonomiske model, jv Andersen og Mortensen (2000) antages, at hver bestand kan analyseres isoleret, og at alene bestandens størrelse (biomasse) x er interessant Bestandens tilvækst x0 kan angives som x0 = F(x), dvs en funktion af bestandens størrelse, jv figur 1 K angiver ligevægtsbestanden uden fiskeri, og X MSY angiver den bestandsstørrelse, hvor tilvæksten er størst Dette svarer til den maksimale vedvarende fangst MSY (Maximum Sustainable Yield), hvis vi antager, at fiskeriet netop bliver reguleret, så bestanden vedvarende er på X MSY og fangsten tilsvarende MSY MSY Figur 1 Bestandvækst og vedvarende udbytte Figur 1 Bestandvækst og vedvarende udbytte MSY Figur 2 Fiskeriindsats og vedvarende udbytte Figur 2 Fiskeriindsats og vedvarende udbytte 0 E MSY Fiskeriindsats E Der er hermed etableret en langsigtet sammenhæng mellem fiskeriindsats og det vedvarende udbytte, men modellen skal udbygges med økonomiske forhold for at kunne anvendes til fiskeripolitiske analyser Hvis vi antager, at prisen på fisk, p, er konstant, og at omkostningerne ved fiskeriet er en funktion af fiskeriindsatsen, C(E), her illustreret ved simpel lineær sammenhæng C(E) = ae, fås den statiske fiskeriøkonomiske model vist i figur 3 Figur 3 Vedvarende omsætning og totalomkostninger Figur3 Vedvarende omsætning og totalomkostninger 0 X 4 X MSY X 0 K X (Biomasse) Hvis bestanden er på et andet niveau, f eks X 4, og fangsten netop svarer til bestandtilvæksten ved X 4, vil bestanden også her være i ligevægt Dvs alle kombinationer af F(x) = h(t), hvor h(t) er fangsten i perioden, giver en bestandsligevægt, dvs x0 = F(x) h(t) = 0 Da h(t) afhænger af bestandens størrelse x og indsatsen i fiskeriet (antal både, fisketid, udstyr m v ), E, også kaldet fiskeriindsatsen, vil det ved en stor bestand, f eks X 0, kun kræve en lille fiskeriindsats for at fange bestandstilvæksten Omvendt gælder det, at ved en lille bestand, f eks X 4, kræver det en stor fiskeriindsats at fange bestandstilvæksten Fanges der mere end tilvæksten, F(x), vil bestanden blive reduceret og omvendt Disse sammenhænge betyder, at der eksisterer en relation mellem fiskeriindsatsen, E, og det vedvarende udbytte (sustainable yield), se figur 2 Ressourcerente 0 E 0 E MSY - Omsætning C (E) Følgende hovedresultater kan nu fremhæves Med fri adgang og mange fiskere vil den samlede fiskeriindsats blive E 4, og fiskeriet vil i ligevægt ikke give ressourcerente, dvs ingen aflønning til produktionsfaktoren fisk Ved lave omkostninger eller høje priser vil bestanden blive lille og fangsten blive lav Hvis fiskeriindsatsen reduceres til E 0, maksimeres i den statiske model (hvor der ikke diskonteres) ressourcerenten, dvs den bedste samfundsøkonomiske udnyttelse af bestanden opnås ved E0 Hvis der dis- E4 Fiskeriindsats E 36

8 konteres, bliver den optimale indsats højere Bemærk også, at EMSY med tilsvarende fangst MSY ikke er økonomisk optimal, men ofte i den biologiske litteratur ses som anbefaling Modellen illustrerer det helt centrale, at regulering, dvs begrænsning af fiskeriindsatsen eller fangsten er en forudsætning for at opnå en samfundsøkonomisk hensigtmæssig udnyttelse I virkelighedens verden er regulering vanskelig, da det både afhænger af de politisk valgte målsætninger og af de enkelte fiskeriers karakteristika, jv tabel 1 For at sikre et optimalt fiskeri er det nødvendigt at begrænse fiskeriindsatsen til E 0 med tilsvarende fangst Dette kan sikres ved at bruge en fangstafgift eller en individuel omsættelig fangstkvote, jv artiklens tekst 37

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Københavns Universitet. Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2017

Københavns Universitet. Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2017 university of copenhagen Københavns Universitet Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Naturressourcer som fisk og olie i et frit marked. Det går ikke!

Naturressourcer som fisk og olie i et frit marked. Det går ikke! Naturressourcer som fisk og olie i et frit marked. Det går ikke! Fælles ejendomsret, manglende prisfastsættelse, eksterne effekter samt ingen fastlæggelse og håndhævelse af kollektive regler er opskriften

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

En lysere fremtid for fisk og fiskere

En lysere fremtid for fisk og fiskere Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes

Læs mere

Københavns Universitet. Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder. Publication date: 2018

Københavns Universitet. Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder. Publication date: 2018 university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.3.2019 COM(2019) 102 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Fiskerikommissionen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.

Læs mere

Dansk fiskeri forandringer og udfordringer

Dansk fiskeri forandringer og udfordringer 20 Dansk fiskeri forandringer og udfordringer Selvom dansk fiskeri ikke er af stor makroøkonomisk betydning, har erhvervet stor politisk bevågenhed. Dette skyldes bl.a. de store omlægninger, erhvervet

Læs mere

Peder Andersen. Emeritusforelæsning Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 26. oktober 2017

Peder Andersen. Emeritusforelæsning Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 26. oktober 2017 27/10/2017 1 Dilemmaer i fiskeripolitikken Fra et frit, ureguleret fiskeri til et effektivt erhverv med offentligt fokus på kvotekoncentrationer og affolkede fiskelejer og hvad nu? Peder Andersen Emeritusforelæsning

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt København 12. april 2013 Til fødevareminister Mette Gjerskov, Folketingets fødevareudvalg samt Europaudvalget Vedr. rådsmøde den 22 23. april. Fremtidens

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final 2019/0049 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen for Fiskeriet

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri?

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri? Jesper Levring Andersen (jla@foi.dk) Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk

Læs mere

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505 FORSLAG fra: Europa-Kommissionen dateret: 3. december 2012 Komm.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 98 final 2019/0048 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Kommissionen for Tunfisk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 96 final 2019/0047 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i partsmødet for fiskeriaftalen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Figur er citeret fra: John Fowlie/denstoredanske.dk Skagerrak Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt

Læs mere

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Læs mere

TALEPUNKT. Indledning

TALEPUNKT. Indledning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en, pl) Interinstitutionel sag: 2018/0210(COD) 10297/19 ADD 2 REV 1 PECHE 290 CADREFIN 281 CODEC 1232 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

MSP Visioner for Færøerne

MSP Visioner for Færøerne MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.2.2015 DA L 51/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/288 af 17. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Prisen på sild og makrel kvoter

Prisen på sild og makrel kvoter Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Fødevareøkonomisk Institut, FOI Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning 27. juni 2005 Notat angående: Prisen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 26857 Den 16. juli 2014 FVM 303 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Fiskeriudvalget 31.3.2015 2015/0001(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991 170 Det anses imidlertid ikke for sandsynligt, at alle EF-lande inden for en overskuelig fremtid vil kunne deltage i en valutaunion, uden at dette vil give anledning til konflikter. Specielt i Storbritannien

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

SAMMENFATNING AF AFHANDLING

SAMMENFATNING AF AFHANDLING SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen

Læs mere

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder

Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder university of copenhagen Ændringer i opgørelse af kvotekoncentrationslofter i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 10248/96 DCL 1 PECHE 352 AFKLASSIFICERING af dokument: 10248/96 RESTREINT af: 30. september 1996 ny status: Offentlig Vedr.: Forvaltning

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere