Lennart Ginman: Visionær jazzboss udfordrer musikere

Transkript

1 MUSIKEREN Fagbladet for professionelle musikeren nr. 3 marts 2009 Lennart Ginman: Visionær jazzboss udfordrer musikere DR: Uorganiserede musikere er billigere i drift Violinist gør op med tabu om arbejdsskader + MUSIKERENS WEB-TV: masser af nye topaktuelle videoer fra NAMM NR. 3 marts 2009 MUSIKEREN 1

2 PM600-2 Dynacord PowerMate er en kæmpesucces, og ikke overgået af noget andet på markedet. Alle mixerne er spækket med features som: 2 separate 24/48 Bit effektmaskiner (AUX 1) I alt 192 presets. Effekterne kan switches via pedal. Effekter: Room, Plate, Echoreverb, Chorusreverb, Monodelay, Stereodelay. 6/10 inputs. Kanal 1-6: XLR mic, line (jack). Gain. 3 bånds eq. 2 sends. Kanal 7-8: Stereo line. Gain. 3 bånds eq. 2 sends. Effekt sektion: Mixeren husker sidst valgte effekt. Udgangsforstærker: 2 x 300w i 4 ohm. Vejl. kr ,- PM Specifikationerne på PowerMate PM er som på sin mindre bror, bortset fra flere inputs, kraftigere udgangstrin m.v. se mere herunder: 10/14 inputs. Kanal 1-6: XLR mic, line og insert (jack). Kontroller: Gain. 3 bånds eq. med midsweep. 80Hz Lo Cut. Voice Filter. 4 sends. Mute og PFL. Kanal 7-10: XLR mic eller stereo line (jack). Kontroller: Mic og Line gain. 3 bånds eq. 4 sends. Mute og PFL. Udgangsforstærker: 2 x 700w i 4 ohm. Vejl. kr ,- D12 2 vejs, fullrange højttaler fra Dynacord, som også benyttes i D-Lite systemet. Dette kabinet har en meget flot lineær respons, og gengiver vokaler og instrumenter naturligt og i god opløsning. D12 klarer peaks på op til 129db/1m uden forvrængning, og op til 1200w peakpower. Belastning: 300w/1200w (peak) Impedans: 8 ohm Spl: 98db/1w/1m (max 129db/1m) Frekvensområde: 70Hz-18Khz Spredning: 80x40 Basenhed: DL12BFH Horn: ND2 B x H x D: 429,5x586x320,5mm Vægt: 16 Kg Vejl. kr ,- German Engineering Excellence. Power impresses most where least expected, going by appearances. Motto: small but wow! The latest lightweights in the D-Lite series are such diminutive power giants that (once gain) they set new benchmarks: the D8 full-range 2-way box (8 + 1 ) weighs less than p to 10 db more peak SPL than other products in its class. Roughly s the audience then! 2 MUSIKEREN e-inch subwoofer, which a s foundatio

3 indholdmarts2009 s. 08 Visionær jazzboss Lennart Ginman er ny musikchef på Copenhagen Jazzhouse. Han vil ikke lade sine visioner kvæles i klynk over mangel på offentlige kroner, og tager derfor arbejdet i egen hånd. Til gengæld får han sine idéer igennem med succes. s. 20 Råt ydre med et hjerte af guld Den nye koncertsal, Studie 1, i DR Byen er åbnet. Publikum strømmer til klassiske koncerter, og mere musik bliver transmitteret både i radio og tv. Men selve salen er en oplevelse i sig selv. s. 22 Dagbogen: Ny sal, nye muligheder Ditlev Damkjær er bassist i DR Symfoniorkester. Han fortæller i denne klumme om oplevelsen af at få en helt ny arbejdsplads, hvor alle rutiner er sat ud af spil og alt kan nytænkes. s. 24 Task Force Musikkens dag trængte til inspiration. Derfor tog et hold Artlab-coaches og undervisere til Århus, og gav folkene bag Musikkens Dag og studerende ved Kaospiloterne et ordentligt spark nytænkning. s. 36 Den der sover synder ikke Vil du ind under huden på Tom Waits musik og interesseret i hans person, er denne bog anbefalelsesværdig, mener vores boganmelder. s. 32 Årsopgørelse 2008 Det mest nødvendige DMF s skatterådgiver Trine Budtz vejleder i at udfylde årsopgørelsen (tidligere kaldet selvangivelsen) for Fristen er 1. maj, men læs allerede nu om de vigtigste emner for musikere. I HVERT NUMMER AF MUSIKEREN Kort Nyt 4 Bøger 36 Cd-udgivelser 38 Debat 40 Artlab 41 Medlemsservice 42 Navne 50 Rubrikannoncer 54 Medlemsannoncer 56 Stillingsannoncer 57 Redaktøren skriver 62 Læs også om cd-udgivelser på s. 16 Klog af skade Violinisten Nicolaj Møller Nielsen fik en skulderskade og kæmpede sig først gennem smertefulde koncerter og dernæst en opslidende kamp mod systemet og med sig selv. Nu gør han op med tabuer om arbejdsskader blandt musikere. s. 12 DR blokerer for organiserede musikere Flere musikere har oplevet at blive afvist fra at spille i DR-program, fordi de er organiserede i en fagforening, og derfor har en overenskomst. Men også uorganiserede musikere skal have betaling for deres arbejde. DR skal betale alle musikere. Det mener DR ikke. s. 26 Hot Damn, it s NAMM Instrumentmessen NAMM i Los Angeles er verdens største. MUSIKERENs udsendte har både her i bladet og i op mod 30 web-tv-indslag udvalgt årets bedste nyheder til den grejglade læser. Der er også interviews og unplugged koncerter med navne som Brian Wilson, Kris Kristofferson, Sheila E., Alicia Keys, Mark Tremonti og Adrian Belew. NR. 3 marts

4 kort nyt Johan Olsen og Magtens Korridorer fik for alvor vind i sejlene efter en tur gennem KarriereKanonen. Karrierekanonen udvider samarbejde Hidtil har Karrierekanonen kun været knyttet til DR s P3. Nu udvides projektet til et ambitiøst samarbejde mellem DR, KODA, Roskilde Festival og foreningen Spillesteder dk. Hidtidige projekter som for eksempel Livecontest bliver samtidig lagt ind i projektet. Formålet med det nye samarbejde er at samle musikbranchens kræfter, for at give nye talenter større mulighed for at få gang i karrieren. Dette vil foregå ved blandt andet mentorordninger, radio og koncerteksponering, coaching og uddannelse. Omkring 40 bands ventes at bestige landets spillesteder i forbindelse med Karrierekanonen. Herved har samarbejdsparterne en aftale om at udvikle og styrke rytmisk musik i Danmark. csf Chili & Chill Out DMF og DMF Købehavn tændte bål i gården og inviterede medlemmerne inden for på denne kolde januardag til varm chili con carne, pandekager, livemusik og medlemshygge. Derudover benyttede mange sig af muligheden for en professionel fotosession, karriere-coaching og kompetent hjælp til at udfylde ansøgningen om støtte til cd-udgivelse. Et par hundrede medlemmer lagde vejen forbi. Se også reportagen i Landet Rundt side 42. mf 123 syng! Sangens år 2008 er slut, men for at alle struber ikke skal forstumme, sættes tre års Syngelyst - kampagne i gang. Denne begyndelse og ende markeres ved, at Sangens År 2008, med støtte fra Bikubefonden, udgiver sangbogen Ringe i vandet 123 sange til skolen (red. af Inge og Henrik Marstal). Alle landets godt og vel 2000 folkeskoler og grundskoler har nu modtaget et klassesæt med 30 sangbøger. Hvis børnene eller lærerne ikke kender sangene vil alle 123 sange blive indsunget DR Børnekoret, DR Spirekoret og DR Juniorkoret og blive tilgængelige på DR s hjemmeside. Syngelystkampagnen er skudt i gang med bl.a. en ny sangbog til alle skoler. Ny MXD-funktion Music Export Denmark er klar med en ny feature, som er nyttig for danske bands, der planlægger koncerter eller turné i udlandet. Med Her spiller de - rubrikken er der fire forskellige søgeparametre: band, klub, by eller land. Ved brug af disse kan man få svar på, hvilke danske grupper/ solister, der har spillet hvor i de seneste år. Indtast et relevant bandnavn og få svar på, hvor mange steder og i hvilke byer eller lande de har spillet. Man kan også få af vide, hvor mange og på hvilke klubber i fx Tyskland eller Canada at danske navne har spillet gennem årenes løb. På disse måder får man bl.a. chancen for at Sangens År 2008 nåede de fjerneste kroge af landet og var langt mere succesfuld end ventet. Kulturministeriet, Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet, som sammen med DR også stod for Sangens År 2008, lægger derfor knap seks millioner kroner til Syngelyst - kampagnen. Tiltaget skulle gerne bevirke at børn og unge kommer til at synge mere både i skolen og i fritiden. Den vil sætte nye initiativer i gang, som gerne skulle vise, at sang både er sundt sjovt og socialt. csf se, om man selv har mulighed for at komme i betragtning til at spille det pågældende sted. "Her spiller de" er baseret på ROSAs "Bands på tour"-kalender, som har opsamlet informationer om danske bands på turné i udlandet gennem de seneste år. I alt er det blevet til mange tusinde koncerter med danske navne uden for grænserne. csf Jesper F. Christensen er modtager af ny kulturpris. Kulturpris til både rytmisk og klassisk talent Den 22-årige pianist Jesper F. Christensen som til daglig studere på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, har modtaget Ballerup Kommunes nye kulturpris på kr. Jesper F. Christensen blev indstillet til prisen af Ballerup Musikskole, som blandt andet begrundede indstillingen med, at han er den absolut dygtigste elev, som musikskolen nogensinde har fostret. Talentet kom i særdeleshed til udtryk, da han sidste år søgte ind på både Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Det Rytmiske Musikkonservatorium og blev optaget på begge studier. Jesper valgte DKDM og undervises nu af Amalie Malling. Prisen er derfor en anerkendelse af et unikt talent inden for såvel klassisk som rytmisk musik. kbx Mange forespørgsler om barselsregler DMF har modtaget mange uddybende spørgsmål fra musikere, der ønskede at høre mere om barselsreglerne i netop deres situation, efter at have læst MUSIKERENs temanummer i februar om dette emne. Du er meget velkommen til at henvende dig til forbundet, hvis du overvejer at holde barsel. Mulighederne for at holde orlov er mange og fleksible som kommende far, mor eller medmor, siger Toni Dürr Sørensen, faglig sekretær i DMF. Vi står klar til at hjælpe med at få orloven tilrettelagt, så den passer så godt som muligt til det enkelte medlems situation. Det gælder for såvel freelancere som ansatte, supplerer Lene Hansen, der ligeledes er faglig sekretær i DMF. Forbundet kontaktes på eller dmf@dmf.dk mf 4 MUSIKEREN

5 Læs flere nyheder enyt.musikeren.dk Slaraffenland medvirker i år på SXSW festival i Austin. Danske navne til SXSW SXSW er en forkortelse for South By Southwest, som er en festival, der afvikles i Austin, Texas mellem d. 18. og d. 22. marts. Festivalen er en pendant til den danske Spot festival eller den københavnske Start! festival, men i modsætning til disse to danske festivaler, showcaser SXSW bemærkelsesværdige musikalske navne fra hele verden. Der er altså ingen nationalitetspræferencer, når det gælder om at præsentere den gode musik. Festivalens ca. 80 scener skal holde til over hundrede optrædende kunstnere. Blandt dem kan man foreløbigt tælle tretten danske navne. Et af dem er bandet Slaraffenland, som gæster festivalen for tredje gang og som sidste år fik positive anmeldelser af både New York Times og Variety. SXSW festivalen er dermed god til at sprede rygtet om kvaliteten af dansk musik. csf Nyt centrum for elektronisk musik Med projektet Århus E eller Electronic Music Aarhus profilerer Århus sig som det nye centrum for elektronisk musik. Århus E præsenterer en sammenslutning af grænsesøgende elektroniske kunstnere, som bevidst har valgt Århus som centrum for deres udfoldelser. Navnene bag projektet er Jonas Olesen, Jonas R. Kirkegaard, Vectral, Heidi Mortenson, Morten Riis, Puzzleweasel, Voks, Karsten Pflum og Wäldchengarten - alle udsprunget af det Jyske Musikkonservatoriums elektroakustiske linje (DIEM). Initiativet er iværksat af Århus Kommune, DJM (Det Jyske Musikkonservatorium) og DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik). Samlingspunktet for alle kunstnerne bag Århus E er en fælles passion for lave nuanceret, vedkommende og nyskabende elektronisk musik på allerhøjeste niveau. csf NOMAZZ Nordisk Master i Jazz Ansøgning til den nordiske jazzuddannelse NOMAZZ skal indsendes medio marts. NOMAZZ er et fælles nordisk uddannelsesprogram, som tre af de førende musikkonservatorier i Skandinavien står bag: Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Sibelius-Akademin i Finland. Et samarbejde mellem tre nordiske konservatorier er kommet godt fra start. Det første hold studerende begyndte på den nye uddannelse i efteråret 08. Efter et vellykket forløb ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus fortsætter holdet nu i foråret ved konservatoriet i Stockholm. Hvert studiehold opholder sig et halvt år i hvert af de tre lande. Det fjerde og sidste semester tilbringes ved den enkelte studerendes hjemmekonservatorium. Undervejs får man et indgående kendskab til den nordiske jazzscene samtidig med, at man udvikler sine kunstneriske og tekniske færdigheder. Når man har afsluttet NOMAZZ, er man klar til en international karriere som professionel jazzmusiker. Uddannelse afsluttes med en Master of Music Degree (MMus). Programmet henvender sig til studerende på et højt kunstnerisk niveau og har til formål at udvikle de studerende som jazz kunstnere og forberede dem til en international karriere. Studiesproget foregår derfor også på engelsk. Deadline for ansøgning om optagelse ved Det Jyske Musikkonservatorium er d. 16. marts Hent info og ansøgningsprocedure på og Veto vandt årets P3 pris. Veto vinder P3 Guld Veto fik DR s og Danmarks største rytmiske musikpris ved P3 Guld, der blev afviklet i DR Byens nye koncertsal d. 23. januar. Udover æren ved at blive tildelt P3 s fornemmeste pris, P3 prisen, gjorde statuetten også bandet kr. rigere. I motivationen for at give Veto P3 prisen hedder det bl.a. at: P3 prisen går i år til et band, som med bare to albums allerede har bevist deres talent og potentiale. Af P3 Gulds andre vindere af var også electrosoulgruppen When Saints Go Machine. Bandets debutalbum udgives først i sommeren 2009, men trods det har de alligevel imponeret tilstrækkeligt til at få et forventningsfuldt skub i den rigtige retning i form af P3 Talentpris. Det giver dem samtidig mulighed for at benytte DR s splinternye studier i fem dage. P3 s musikchef Lars Trillingsgaard siger, at det har været sværere end normalt at vælge årets prismodtagere, fordi vækstlaget blomstrer og talentmassen er enorm. Derfor valgte de, ligesom sidste år, også at uddele en pris til P3Eksperimentet, som gik til den danske Grime MC Lucy Love. Samtlige vindere af årets P3 Guld: P3 Prisen: Veto P3 Kunstneren: Peter Sommer P3 Gennembrudet: Suspekt P3 Talentet: When Saints Go Machine P3 Eksperimentet: Lucy Love P3 Lytterhittet: Volbeat Maybellene I Hofteholder. csf NR. 3 marts

6 kort nyt Berliner Philharmoniker åbner digital koncertsal Digital Concert Hall er titlen på et initiativ, som giver mulighed for at se Berliner Filharmonikerne hjemme på computeren. Man kan nu købe sig digital adgang til Filharmonikernes koncerter både direkte og arkivoptagelser. Den første digitale koncert fandt sted d. 6. januar, og fremover vil prisen for en enkelt live-koncert, eller 48 timers adgang til arkivet, være 9,90 euro. For 149 euro får man en sæsonbillet. Fremgangsmåden er at oprette sig som bruger, logge ind, købe sin billet og se koncerten. Det er også muligt at få en gratis tour i den digitale koncertsal, hvis man går ind på Berliner Philharmonikers hjemmeside. dch.berliner-philharmoniker.de csf Pulsar Festival 2009 Mellemkrigstiden er på programmet når Pulsar Festivalen afvikles d marts Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums unge komponister bliver bekendte med mellemkrigstidens pionerer gennem ni koncerter med elektronik, film, cabaret, kammermusik og sinfoniettaværker.. Man vil bl.a. kunne opleve George Antheils "Ballet Mécanique" samt Edgar Varèses "Ionisation" og "Poème électronique". Musikken vil blive fremført af studerende ved DKDM og sinfoniettakoncerterne dirigeres af den franske dirigent Jean Thorel. Festivalen sluttes af med et samarbejde mellem Pierre Dørge/New Jungle Orchestra og konservatoriets eget slagtøjsorkester Percurama. csf Gaffa til Skåne Det 25 år gamle musikmagasin Gaffa udvider sin distribution fra Danmark til også at omfatte Malmö og Lund. Dette skete for første gang med magasinets februarudgave Gaffa mener, det er en måde at tilgodese Øresundsregionen og det danske mindretal i Sydsverige. Derfor er det i første omgang den danske udgave af Gaffa, der vil strække sig ud over landets grænser. Det er en mulighed for det danske musikmagasin at få flere læsere, samtidig med at de på denne måde yder en udvidet service over for de annoncører, som har et kundepotentiale i Sydsverige. csf FORMANDEN SKRIVER Fildeling skader kunstnere Lad mig først bøje i neon: Internettet er en fantastisk ting. Blandt andet en rigdom af kunst, viden og underholdning, som det er let at få adgang til og anvende på mange leder og kanter. Men der er lige nu et minus: For fildeling og ulovlig brug af ophavsretsbeskyttet materiale er et kæmpe problem for rettighedshaverne. Og det sker uendeligt mange steder dagligt og hele tiden på nettet. Med musik, film, lydbøger og meget mere. Rettighedshaverne bør naturligvis tænke sig godt om og udvikle relevante og velfungerende forretningsmodeller. Når der sker piratspærring et sted på nettet, er det hverken udtryk for censur eller knægtelse af ytringsfriheden, men simpelthen et værn om ophavsret. For nylig sagde Østre Landsret god for, at teleselskaberne har mulighed for at blokere den ulovlige trafik omkring hjemmesider som fx Pirat Bay. I overenstemmelse med dansk lovgivning og EU-ret. Ikke et angreb mod ytringsfriheden, men et forsvar for ophavsretten. Enkelt. Ovenstående formuleringer rummer kernen af en modsætning, der er meget oppe i tiden. Modsætningen mellem på den ene side dem, der vil bruge internettet uden begrænsninger og dem, der vil bruge internettet med begrænsninger. Og gerne vil betale. Og begrænsningerne eller færdselsreglerne er ganske simple. De er respekt og accept af gældende lov og ret. Først og fremmest respekt omkring ophavsretten til de værker, der er tale om. For der er jo ikke tale om, at rettighedshaverne ikke vil stille deres værker til rådighed. De vil blot have en betaling. Og her kommer det eneste spark over eget skinneben. For rettighedshaverne bør naturligvis tænke sig godt om og udvikle relevante og velfungerende forretningsmodeller, der tager højde for brugernes interesser. Det skal simpelthen være let, enkelt og ukompliceret at være lovlig og bruge de ophavsretsbeskyttede værker. Tydeligvis en kæmpe udfordring for rettighedshaverne i al deres forskellighed. Tydeligvis en kæmpe udfording for en stor del af underholdningsindustrien. For oplevelsesøkonomien er det af største betydning, at internetmarkedet for musik, film og litteratur fungerer ordentligt og lovligt, for at markedet kan blomstre i fremtiden. Et videnssamfund forudsætter eksempelvis, at der skrives og udgives faglitterære værker. Et stort ulovligt marked nedsætter den økonomisk betingede lyst til at foretage investeringer og bremser dermed udviklingen. Alt i alt er fildeling til skade for kunstnerne - det vil bl.a. sige musikere, sangskrivere, forfattere, m.fl. og til skade for de udgivere og producenter, der har investeret midler i musikken, filmen eller litteraturen. Ingen kan leve af det, hvis der fortsat fildeles på livet løs, og det går i sidste ende ud over os alle sammen, for så bliver vi fattigere på nye kulturelle goder og oplevelser, ikke mindst kunst med dansk islæt. Anders Laursen 6 MUSIKEREN

7 Sonar V-Studio 700 giver den ultimative mulighed for kreativ musikproduktion, ved hjælp af finpudset og total integration mellem hardware og software. SONAR 8 Producer Edition VS-700C Control konsol VS-700R I/O Modul Integreret Roland Fantom VS synthesizer V-Link til video integration Roland og Cakewalk, to førende inden for musikteknologi, har kombineret det bedste fra deres udvikleres talent for at tilfredsstille de voksende behov for vor tids professionelle musikere. SONAR V-Studio 700 giver dig total kontrol. Det er jo trods alt din musik ROLAND SCANDINAVIA AS Nordhavnsvej 7 NR. 3 marts

8 Ud af boksen og ind i jazzen Jazzen trænger til et boost i selvværdet. Stoltheden skal tilbage, og både musikere og musikken skal have bedre præmisser, mener den nye musikchef på Copenhagen Jazzhouse, Lennart Ginman. Hans mål er at gøre sin jazzklub til den førende i Europa. Af Karen Bendix Foto Ulrik Jantzen Den karakteristiske knitrende lyd af nål i vinyl, og en sprød vokal med stemningsfuld rytmegruppe fylder det lille baglokale, hvorfra jazzboss Lennart Ginman styrer sin jazzclub, Copenhagen Jazzhouse. To svulstige chesterfieldstole og en 50 er lampe dominerer lokalet. En sortmalet bordplade, skåret til som et flygel, er arbejdsbord. Scenen er sat. Et nyt hjerte banker i den knapt tyveårige klub. Det her er hjertet af Jazzhouse, forklarer Lennart Ginman, og fortsætter: Det er herfra, vi skal forme jazzklubben, blive inspireret og få nye idéer. Det første jeg gjorde som musikchef var at slette de 3000 mails i inbox en, smide de nedslidte Ikea-møbler ud, og for egen regning skabe et rum i 40 er-50 er stil, der for mig er jazz i dens grundform. Herfra kan jeg tænke nyt og stort. Alt nyt i kontoret har han selv valgt og købt for egne penge eller fået sponsoreret. Så kunne han få, hvad han ville have, uden nogen skulle kommentere hans økonomiske dispositioner: Jeg er så træt af al den klynk fra kulturlivet om, at der aldrig er penge nok. Det kvæler drømme, og det kvæler kreativitet, når man kun ser mulighederne ud fra støttepenge eller merkantil tilgang til kulturen. Man gør musikken for lille, hvis dens eksistensberettigelse bunder i økonomi. For musik er meget mere. Og jazzen kan så meget mere med sin åbne form og improvisation. Fra fuldtidsmusiker til musikchef Da Lennart Ginman fik tilbudt jobbet som musikchef på Copenhagen Jazzhouse, sagde han først nej. Det går jo godt for mig som musiker. Jeg spiller med dem, jeg allerhelst vil spille med, og kan fint leve af det. Men på den anden side, så trak det i mig. Det ligger i forlængelse af de ting, jeg har lavet tidligere. Først som musiker, så som komponist, kapelmester osv. Det er jo en konstant udvikling, som nu har fået mig hertil, fortæller Ginman, der bruger al sin viden fra livet som musiker i sit job. Netværk blandt musikere, sine internationale erfaringer, sit kendskab til bookning, pr og hele den administrative del. Alt sammen erfaringer, opsamlet gennem 25 år som professionel musiker. Nu efter jeg er blevet musikchef, kan jeg se, hvor meget jeg gennem årene har tænkt i nye måder at skabe klubber på. For nogen år siden købte jeg et kæmpestort lærred, fik fat i en vj og rejste rundt med enormt meget gear, for at få noget nyt med ind i klubberne. For det er temmelig kedeligt når 98 % af alle jazzklubber kører med den samme form og indhold. De hyrer et kendt navn, der spiller to nøjagtig ens sæt i alle de 27 klubber på turnéen rundt om i verden. Publikum betaler en billet, lytter til de to sæt, får sig en øl i pausen, og så er den aften gået. Bortset fra billetprisen er det nøjagtigt det samme i alle klubber i alle lande. Men jeg vil noget andet. Jeg vil lave oplevelser. Ny stil Rammerne for events og musikalske oplevelser ud fra Lennart Ginmans idéer er etableret i den nyrenoverede jazzklub. En flot, ny 15 meter lang, knaldrød bar med skiftende farver lys erstatter den slidte brune. En balkon til djs, vjs og lysfolk er hævet op under loftet. Røde bløde læder - beklædte bænke og stole fordeler sig langs væggene, og der er investeret i et splinternyt lydanlæg, der kan trække alt fra swingjazz på en danseaften til natklubbens dunkende rytmer. Her er skabt en stemning og kælet for jazzen i alle dens afskygninger. Men vigtigst for Lennart Ginman er at udfylde disse rammer med originalitet. Jeg vil skabe unikke oplevelser for publikum og gode rammer for musikerne. Min rolle er derfor at være producent på de koncerter, vi selv laver. Derfor har han opdelt jazzen i ti kategorier med navne som Swing Pigalle, Blip!, Jazz N Poetry og Globus. Inden for de rammer sætter Ginman koncerter op med forskellige musikere, der tages ud af deres faste rammer og bands og kobles sammen i nye konstellationer, der skaber det som jazzen også er musik i nuet. Lennart Ginman vil som ny musikchef for Copenhagen Jazzhouse også være producer. Han vil bl.a. arrangere nye konstellationer musikerne i mellem, og dermed få musikere til at tænke ud af boksen. Det vil give både musikere og publikum en på opleveren, mener han. 8 MUSIKEREN

9 Udfordre musikere Gennem sit netværk blandt musikere har Ginman en klar fornemmelse af, hvilke musikere, der kunne lave noget godt sammen: Jeg kan kun gøre det, fordi jeg også er musiker, og har deres tillid og respekt sammen med en respekt for musikken. Jeg kender musikerne rigtig godt og ved instinktivt, hvem der ville passe godt sammen, og hvad der ville være godt for musikken. Så når jeg lægger program, ringer jeg musikere op, og spørger, om de har lyst til at spille med fx vores husorkester eller swingorkester. På den måde får jeg store musikere til at tænke nyt og komme ud af deres faste ramme og ind i en sammenhæng, der kan åbne ikke alene publikums men også musikernes øjne. Jeg sætter dem ind i en af vores profiler, som jeg synes passer til den musiker. Sammen med musikken laver vi events, så vi fx på vores Classic Jazzclubaftener lægger hvide duge på bordene, rødvin og langstilkede glas. Og så kan man invitere sin kæreste med ud på danseaften. Men er musikere dovne siden et spillested skal ruske op i dem og åbne deres øjne? Nej, det er ikke musikerne, der er dovne, men spillesteder og klubber, der skal tænke nyt, for at få jazzen ud af de faste rammer. Ellers ender vi med at køre efter samme form og samme indhold. Samme koncerter med de samme navne. Og navne er ikke noget, der interesserer Ginman: De fleste klubber tænker i navne. For at få publikum må man have de rigtige navne på plakaten. For at få de rigtige navne på plakaten skal man have en helvedes masse penge. Men det har vi ikke. Så i stedet for at brokke os over det, må vi tænke alternativt. Egentlig er det jo samme tanke, der var på de gamle jazzklubber, hvor musikerne mødtes og spillede sammen. Bare ført up to date. Unge bruger bagkataloget Som musiker har Lennart Ginman søgt grænserne inden for jazzen og musik generelt. Og ikke mindst kastet sig ud på dybt vand ved at blande musikere og musik fra forskellige stilarter. Det er bl.a. her kreativiteten lever, mener han: Når man som musiker bliver kastet ud i det ukendte og alligevel skal få det til at fungere, opdager man sin kreativitet og evne til at tænke og opleve anderledes. Det kræver en åbenhed og nysgerrighed, som jo netop er de evner, man som jazzmusiker lever af. At se mulighederne i det ukendte. Derudover har vi et kæmpe musikkatalog at byde ind med, siger Ginman, der selv var vild med Slade og hård rock som ung, og synes jazz var noget for gamle mænd. Unge musikere er ikke nær så stilistisk opdelt, som vi var, da jeg var ung i faget. De er fagligt meget bedre rustet, og tænker mere æstetisk, hvor vi var mere opdelte i genrer, mener Ginman, der også synes, at de yngre musikere er befriet for fx ideologiske eller dogmatiske forhold til stilarter. Det hele er retro, og derfor har de let ved at kaste sig ud i en ny stil. Håndværket er i orden, og så kan man bare vælge ud af musikhistorien og spille. Og det har været inspirerende for musikchefen. De ti jazzprofiler Den tilgang til musikken giver nye muligheder, som Ginman bruger i sine ti jazzprofiler, der danner ramme for programmet i Jazzhouse. Han har fundet frem til ti tænketanke, én for hver jazzprofil. I hver tænketank har han samlet en håndfuld hoveder blandt musikere, kulturfolk, dj s, forfattere andre, som har fingeren på pulsen inden for hvert deres område. De ti tænketanke er med til at udvikle programmerne med nye navne, anderledes musikersammenhænge og event-forslag. Dem samler Lennart Ginman og kontakter musikere, bands og event-folk, for til sidst at skabe det færdige program. Det tager utrolig meget tid at skabe en klub på denne måde. Men til gengæld er det sjovt, og der kommer nogle unikke og fantastiske koncerter ud af det. Med tiden, når musikerne har lært de forskellige jazzprofiler at kende, håber jeg, de selv vil begynde at tænke sig ind i nye musikalske sammenhænge, og selv komme med forslag til, hvordan de kunne passe ind med nye musikere i nye anderledes konstellationer. På den måde er de ti jazzprofiler en håndsrækning til musikerne om at tænke sig selv ind i en ny profil og komme videre. Stoltheden tilbage Gennem mange år har jazzen haft nogle trange kår. Pladesalget er stort set gået i stå for nye jazzudgivelser, jazzspillestederne NR. 3 marts

10 Lennart Ginman 48 år Autodidakt bassist. Undervist af bl.a. Ron Carter i New York Musikchef på Copenhagen Jazzhouse fra oktober Hans eget koncept og koncertprogram begyndte januar Lennart Ginman spiller på 250 år gammel tysk kontrabas, tidligere ejet af jazzbassist Oscar Pettiford og en Fender Jazzbass fra 65. Komponerer på Mac med Ableton Live kunnet leve op til gængse markedsmekanismer eller haft potentialet til at sælge i større mængder. På den måde har hele genren tabt selvværd kan man ikke leve op til de salgskrav og det marked, omverdenen lever efter, og får man hele tiden at vide, at man ikke er god nok som produkt, mister man sit selvværd og tilliden til at være noget specielt og unikt. Vi skal derfor give jazzen sin stolthed og selvværd tilbage, og sørge for at skabe de præmisser og optimale rammer for, at jazzen igen bliver original, stilskabende og fremadskuende. Begynder jazzen at plagiere de andre kommercielle stilarter ved at kæmpe for airplay, tv-optræden, promotion og plakatophængning, så mister den sin originalitet. For jazzen kan ikke leve op til de salgsmæssige standarder pop- og rockmusik lever med. I Copenhagen Jazzhouse er jeg vært, og skal tage mig af mine gæster, fortæller Lennart Ginman, der har rigelig med spillejobs andre steder. har svært ved at tiltrække publikum og al jazz er efterhånden ude af public servicemedierne. Kun et par timer på P2 om ugen og én dab-kanal er tilbage, og så de lokalradioer, der stadig findes få steder. Så hvad kan jazzen gøre for at komme tilbage i folks bevidsthed? Jazzen skal have sin stolthed igen. Det er en unik form, som har rigtig meget at sige vor tid. At man kan samle en gruppe musikere og på ti minutter skabe noget unikt sammen, det er jazzens force. Og den skal værdsættes, mener Ginman, og ser musiklivets store fokus på penge og marked som grund til at jazzen mistede grebet om publikum. Jazzen har længe lidt under at være en undskyldning for sig selv, fordi den ikke har Musikere skal spille Jazzmusikere bruger enormt meget tid på at booke koncerter, lave promotion og prøve at komme på tv. Det er spild af gode musikere, og en stor kreativ resurse. Billedet skal vendes, så musikerne bliver de eftertragtede, mener Ginman: Jeg har en idé om, at hvis alle jazzmusikere stoppede med at ringe rundt og booke jobs, ville vi som spillesteder pludselig blive nødt til at kontakte dem. For vi skal jo bruge rigtig meget jazzmusik på klubberne. Så ville billedet vende, og musikerne ville pludselig blive dem, der fik opringningerne og dermed følte en større selvtillid. De kunne i stedet for bruge tid på at spille og komponere, hvilket kunne være berigende for både musikerne og publikum. Og de ville kunne stille krav til spillestederne, og dermed ville spillestederne oppe sig, mener Ginman, der ikke selv har tænkt sig at spille på Jazzhouse. Jeg har ikke lyst til at spille det sted, jeg selv bestyrer. Der ville komme for meget larm, både at stå på scenen og skulle tænke på, at jeg skal huske at 10 MUSIKEREN

11 betale feriepenge og sætte en pære i loftet. Jeg har rigelig med spillejobs andre steder, hvor jeg kan udfordre mig selv som musiker. I Copenhagen Jazzhouse er jeg vært, og skal tage mig af mine gæster, slutter Lennart Ginman og smiler skævt som en klassisk jazzboss i 40 ernes Chicago. Jeg er så træt af al den klynk fra kulturlivet om, at der aldrig er penge nok. Det kvæler drømme, og det kvæler kreativitet, mener musikchef og bassist Lennart Ginman. De 10 klubber i klubben JazzAspect: Her møder du den nutidige, improviserede og grænsesøgende jazzmusik, spillet af topartisterne på den danske og europæiske jazzscene. Under JazzAspect er huset sat op til at levere de optimale rammer for den smallere jazz. Classic Jazz Club: Her er en version af den klassiske københavnske jazzklub og en update af hele den tradition, som Copenhagen JazzHouse er bygget på. Her mødes en verdenssolist med vores egen hustrio i et fysisk og swingende standardrepertoire. Blip!: Her har den elektroniske musik fået sin naturlige plads i Copenhagen JazzHouse anno 2009, hvor den elektroniske musikteknologi er et centralt aspekt i koncertoplevelsen. Select: Indimellem støder man på musik, som ganske simpelt er så åbenlyst interessant og i særklasse talentfuld, at den fortjener at blive eksponeret og oplevet af mindst hele verden. International Jazz: Under denne overskrift er du altid sikker på at opleve de ypperste og mest udsøgte internationale navne fra det store udland. Swing Pigalle: Her er en klub for alle elskere af swingmusikken fra 20 erne og 30 erne. Der skal danses, lyttes og spilles swingmusik af højeste karat. Og man kan støde ind i en tryllekunstner, en stepdanser eller en veludstyret absinth-bar. Globus: Hele verden syder og bobler af worldmusik, som i takt med globaliseringen hastigt vinder flere og flere hjerter med sit originale, farverige og mangfoldige udtryk. Også den globale dj-scene er en vigtig brik. JazzNpoetry: Det bedste fra jazzen og det bedste fra lyrikken samles og bindes sammen af aftenens vært. Relate: Her får man musikoplevelser, som ikke helt så let lader sig rubricere som jazz, men som alligevel er en del af den palet, Jazzhouse ønsker at præsentere. GuestHouse: Når Copenhagen JazzHouse lejer ud til venner og gode samarbejdspartnere, hedder arrangementerne GuestHouse. Kilde: NR. 3 marts

12 Danmarks Radio blokerer for musikere Flere musikere oplever at blive afvist i programmer på P3, fordi de er medlem af musikernes fagforeninger. Af Hans Christian Bugge & Rasmus Giese Jakobsen Da jeg spillede med Aura til Melodi Grand Prix 2008, udbetalte pladeselskabet vores løn, og jeg måtte ikke sige, at jeg var medlem af Dansk Musiker Forbund. Ellers havde vi sandsynligvis ikke fået lov til at optræde, siger Tobias Stærbo. Han synes, det er forkert, at Danmarks Radio opfører sig på den måde over for musikerne. Hvis det kom frem i lyset, at DR underbetalte rengøringsarbejdere, ville det blive en kæmpe sag, men det er som om, der ikke rigtigt sker noget her med os musikere, siger han. En del af årsagen til, at Danmarks Radio bryder overenskomsten, skal ifølge Morten Madsen fra Dansk Musiker Forbund findes i, at Danmarks Radio er en stor og rodet organi- Keyboardspilleren Tobias Stærbo holdt det hemmeligt, at han er organiseret i DMF. Ellers havde han sandsynligvis ikke fået lov til at optræde med Aura ved Melodi Grand Prix Opkaldet kom endelig. Danmarks Radio havde besluttet at invitere orkesteret ind i et af de populære eftermiddagsprogrammer på P3. Endelig kunne den nye plade få den opmærksomhed, den havde fortjent. De skulle spille et par numre live i radioen. Der var bare en enkelt formalitet. Hvis de var medlemmer af Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund, kunne det desværre ikke lade sig gøre. For så skulle der betales løn for arbejdet. Den situation er ikke et ukendt fænomen blandt danske musikere. Et dansk rockorkester har haft den problematik helt inde på livet. Vi blev spurgt, om vi var medlem af en musikerfagforening, da vi blev inviteret til at spille i De Sorte Spejdere. Hvis vi var, kunne vi ikke få lov, da DR så skulle betale os. Og vi er medlemmer af en fagforening, siger et af medlemmerne. Orkesteret ønsker ikke at stå frem med navn. Det som mange kunstnere ikke ved, er nemlig, at DR ikke må diskriminere for eksempel ved at fravælge organiserede kunstnere. Der er ingen tvivl om, at DR er omfattet af reglerne om kollektiv overenskomst i disse aftaler, siger Ole Hasselbalch, der er jurist med speciale i kollektiv arbejdsret på Handelshøjskolen i Århus. Rod i lønningerne Tobias Stærbo, der spiller med Sys Bjerre og Aura, har flere gange oplevet, at Danmarks Radio ikke har udbetalt løn. DR er omfattet af reglerne om kollektiv overenskomst, og skal derfor både betale organiserede og uorganiserede musikere, mener Ole Hasselbalch, jurist med speciale i kollektiv arbejdsret på Handelshøjskolen i Århus. 12 MUSIKEREN

13 Man må godt gøre forskel på musikerne ( ) Er man ikke medlem nogen steder, så er vi i princippet fritstillet, mener Maria Rørbye Rønn, underdirektør for det Juridiske og Politiske Sekretariat i DR. Jesper Grunwald, redaktionschef på P3, mener ikke DR forpligter sig til at betale honorar til uorganiserede musikere, men er villig til at se på det, hvis det er overenskomststridigt. sation. Det er i hvert fald den opfattelse, man har i Dansk Musiker Forbund. Det kan Jesper Grunwald, redaktionschef for aktualitetsdivisionen herunder P3 fra Danmarks Radio, godt bekræfte. Uden arrogance vil jeg sige, at det jo er en stor butik, og der er mange overenskomster, vi skal holde styr på, siger han. Men det er stadigvæk Danmarks Radios ansvar, at de ansatte kender og følger overenskomsten. Det er DR s forpligtelse, at overenskomsten bliver fulgt. Den forpligtelse ligger udelukkende hos arbejdsgiveren, siger Martin Gräs Lind, lektor på Handelshøjskolen i Århus og forsker i dansk arbejdsret. Han følges op af jurist Ole Hasselbalch. Det er et klart brud på aftalen, siger han om, at DR fravælger medlemmer af musikerfagforeningerne, når der skal spilles live i radioen. Kender til problemet I Dansk Musiker Forbund kender man til problemet om DR s manglende udbetaling af honorarer til musikere. Det billede, der tegner sig når vi gennemgår de programkategorier, hvor vi er blevet opmærksomme på problemer er, at DR mangler at udbetale honorarer for omkring 1,7 millioner kroner, siger Morten Madsen, der er juridisk konsulent i Dansk Musiker Forbund. De 1,7 millioner kroner er penge som forbundet mener, de har til gode hos DR i forbindelse med medlemmers optræden til lav eller ingen løn. Morten Madsen mener ikke, at DR kan bruge som undskyldning, at der er stor reklameværdi i at blive spillet på landsdækkende radio alene. "Det er umoralsk af en offentligt drevet station ikke at betale for sit indhold. Musikerne skal kunne betale deres udgifter ligesom alle andre mennesker, de kan ikke leve af at blive promoveret," siger han. Problem for pladeselskaberne Det er ikke kun de enkelte musikere, der har mærket, at Danmarks Radio skelner mellem organiseret og uorganiseret musik. Også pladeselskaberne oplever problemer, når de prøver at få deres artister spillet i DR. Nicolaj Bundesen, der tager sig af radioarbejdet på Copenhagen Records, har tit oplevet, at DR blokerer for kunstnere, der er medlem af fagforbundene, når Copenhagen Records vil have dem ind og spille live i radioen. For os er det jo pisseirriterende. Vi vil artisterne og pladeslaget det bedste, siger Nicolaj Bundesen. Faktisk er Copenhagen Records helt holdt op med at tilbyde kunstnere til Danmarks Radio. Flere pladeselskaber kan nikke genkendende til Copenhagen Records oplevelser. Nicolaj Bundesens opfattelse er, at ordrerne om at sortere medlemmer af fagforeningerne fra kommer oppefra. Dem jeg sidder og forhandler med er jo underlagt nogle politiske retningslinjer, som en ledelse et sted i DR har udsendt, siger han. Medlemmer ingen adgang På P3 afviser man ikke, at man sorterer i musikere af økonomiske årsager. Tony Scott Jakobsen er blandt andet vært for musikprogrammet på P3 Musik Nu, der er et program om ny musik, som af og til har liveoptrædener. Han forklarer, hvordan fremgangsmåden er, når han inviterer musikere ind for at spille i Musik Nu. Vi ringer kunstneren op og spørger, om han eller hun vil deltage i programmet, og så spørger vi om vedkommende er medlem af en fagforening. Hvis de er det, kan de nemlig ikke komme ind og spille, fordi vi så ikke har råd til det, siger Tony Scott Jakobsen. Årsagen til denne fremgangsmåde er, at der på P3 er en udbredt holdning om, at reglerne i overenskomsten tillader tilrettelæggerne at aflønne uorganiserede musikere med en lavere eller ingen løn. Det er ikke et kriterium, at det skal være gratis for os at få kunstnere ind og spille, men vi laver altid en prioritering og vil hellere bruge de få penge vi har på P3-sessions og shows som P3 Guld og så få nogle ikke-medlemmer og uden- Et band, der ikke vil stå frem med navn, blev spurgt om de var organiserede i en fagforening, da de skulle spille i programmet De Sorte Spejdere. I så fald kunne de ikke spille i programmet, da det blev for dyrt for DR. NR. 3 marts

14 Jurist Morten Madsen ved DMF mener, det er umoralsk at en statslig institution ikke betaler musikere for at spille. Foto: Morten Fischer landske musikere ind og spille live i de andre programmer, siger Kerstin Øhlenschlæger, der er projektchef og programansvarlig på P3. Kerstin Øhlenschlægers chef, Jesper Grunwald, bakker op om denne tolkning af overenskomsten. Vi forpligter os ikke til at betale honorar, fordi de ikke er organiseret noget sted, hvor overenskomsten kræver, at de får det, siger Jesper Grunwald, redaktionschef på P3. Overenskomsten skal overholdes Martin Gräs Lind, lektor i dansk arbejdsret, giver ikke P3 ret i denne holdning. Han har kigget på overenskomsten og fortæller, at den også dækker uorganiserede musikere. Jesper Grunwald er villig til at ændre fremgangsmåde, hvis DR s Juridiske og Politiske Sekretariat erklærer sig enige i, at reglerne i overenskomsten er blevet overtrådt. Hvis det forholder sig sådan, at der er deciderede overenskomstmæssige overtrædelser, må man tage det den vej, siger Jesper Grunwald. Han påpeger dog, at det ikke har været en egentlig politik på P3 om, at man først og fremmest skulle invitere uorganiserede kunstnere ind og spille live. Vi laver ikke konkrete koncepter, der handler om, at vi ikke har råd til at have folk med. Men omvendt så har vi udsendelser i DR, der beskæftiger sig med levende musik, og som har meget små budgetter til at betale honorarer i udsendelserne, siger Jesper Grunwald. DR uenig med eksperterne Underdirektør for det Juridiske og Politiske Sekretariat i DR, Maria Rørbye Rønn, mener ikke, at der er tale om en overtrædelse af overenskomsten. Hun mener nemlig, i modsætning til Martin Gräs Lind og Ole Hasselbalch, at aftalen ikke er en egentlig overenskomst, men en rammeaftale, der kun omfatter medlemmerne af de respektive musikerforbund, og derfor ikke er omfattet af de arbejdsretslige regler. Man må godt gøre forskel på musikerne. Vi har en aftale med Dansk Musiker Forbund og en anden aftale med Dansk Artist Forbund, hvor vi i forhold til begge forbund har forpligtet os til at engagere de respektive medlemmer på nogle bestemte vilkår. Er man ikke medlem nogen steder, så er vi i princippet fritstillet. Vi må bare ikke spekulere i, eller forsøge at erstatte organiserede musikere for de her kollektive aftaler med uorganiserede musikere, og det har vi heller ingen interesse i, siger Maria Rørbye Rønn. Må ikke gøre forskel Årsagen til debatten om forskelsbehandlingen af danske musikere i DR skal findes i den overenskomst, som DR har indgået med Dansk Musiker Forbund. DR har skrevet under på to separate aftaler. Overenskomsten sætter rammerne for, hvordan musikere, der optræder i programmer og shows som DR selv producerer, skal aflønnes og behandles. Overenskomsten fastlægger også, hvor mange gange DR har ret til at sende optrædener i tv eller radio. Vi ringer kunstneren op og spørger, om han eller hun vil deltage i programmet, og så spørger vi om vedkommende er medlem af en fagforening. Hvis de er det, kan de nemlig ikke komme ind og spille, fordi vi så ikke har råd til det, fortæller Tony Scott Jakobsen, vært på P3. Dansk Musiker Forbund har tilføjet et afsnit, som handler om brugen af uorganiserede musikere. Ifølge denne tilføjelse forpligter DR sig til at aflønne alle medlemmer i et band ens uanset, om de alle er organiseret i en fagforening. DR har i samme overenskomst skrevet under på, at de ikke vil spekulere i at erstatte organiserede optrædende med uorganiserede. Det vil sige, at det ikke må være et kriterium, når de kontakter kunstneren om vedkommende er medlem af et musikerforbund eller ej. Ifølge Martin Gräs Lind er tilføjelsen til Dansk Musiker Forbunds overenskomst overflødig. Tilføjelsen er bare en understregning af det, der ville have været gældende alligevel, siger Martin Gräs Lind. Han ser tilføjelsen i Dansk Musiker Forbunds overenskomst som en ekstra forholdsregel. Tilføjelsen er en særlig præcisering, måske netop fordi man har været opmærksom på, at der kunne blive nogle problemer i forbindelse med det, siger han. Det er DR s forpligtigelse at overenskomsten bliver fulgt, da de er musikernes arbejdsgiver, siger Martin Gras Lind, lektor og forsker i arbejdsret ved Århus Handelshøjskole 14 MUSIKEREN

15 Waves præsenterer: THE TONI MASERATI COLLECTION Toni Maserati er en af tidens hotteste producere, og det er ham der bliver ringet til, når navne som Black Eyed Peas, Beyoncé, Usher, Alicia Keys, Macy Grey. Mary J. Blige, Sting og David Bowie går i studiet. I samarbejde med Waves - og baseret på de effekter, han selv bruger - har Toni Maserati nu udviklet The Toni Maserati Collection: Super-producerens egne vellydsværktøjer - klar til brug i dit studie. Toni Maserati Collection er 6 intuitive og effektive redskaber, optimerede til at skabe den rigtige, professionelle lyd - der, hvor du virkelig har brug for det: Akustisk & elektrisk guitar, bas, trommer, piano og vokal. De enkelte processorer indeholder en kombination af EQ, dynamics, delay/chorus og rumklang, og hver især har de netop det effekt-mix, som efter Mr. Maserati s mening er ideel til formålet: Native (AS, RTAS, VST og AU) GTi Guitar Toner (ikke at forveksle med Tuner ) skaber den helt rigtige lyd på elektrisk guitar, f.eks. en fed Chorus, en rør-agtig opfedning eller en diskret flanger. Brug den alene eller som grundlyd til videre processering, f.eks. med distortion. ACG Acoustic Guitar Designer er det optimale udgangspunkt for fed akustisk guitarlyd, hvad enten du er til lyrisk fingerspil eller hårdtslående rytme. HMX Harmonics Generator giver det rigtige løft til elektrisk og akustisk piano. I Modal mode får du bredde og fylde og i Bounce mode tilføjes rum og delay som kan give energi og presence til instrumentet. VX1 Vocal Enhancer er et vokal-værktøj med 3 Contours eller rumkarakteristikker. Selvfølgelig er der også matchende EQ og dynamics. DRM Drum Slammer giver professionel lyd og masser af energi til rytmesporet. Omskifter mellem 7 forskellige typer: BD, Snare top/bund, Tam, HH, Overhead og Room. B72 Bass Phattener er både til basser med strenge og til dem med tangenter. DI indstillingen fremhæver den runde, varme og levende basguitar-lyd, mens Synth -programmet giver den fede bund, komplet med stereofylde og harmoniske over- og undertoner. - din genvej til den professionelle lyd! Se mere info - og aktuel tilbudspris på Cyber Farm er Danmarks førende forhandler af bl.a. Waves og Pro Tools. Vi leverer til fritidsmusikere, til landets største medievirksomheder og alle og enhver derimellem. Vi har også en løsning, der passer til dig. NR. 3 marts Cyber Farm ApS Hejrevej København NV Mejlgade 18 B 8000 Århus C. Tlf Mail: info@cyberfarm.dk Web:

16 Klog af Tag det alvorligt, hvis du får ondt. Hellere overreager og gå til en specialist med det samme end at gå så længe, som jeg gjorde, siger violinisten Nicolaj Møller Nielsen. Han måtte tre års behandling og træning igennem for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nu gør han op med tabuer om arbejdsskader blandt musikere. En undersøgelse viser, at 76 % af orkestermusikere får skader, som sætter dem ud af spillet i kortere eller længere tid. Af Henrik Strube Nicolaj begyndte for alvor at øve sig på violinen, da han var otte år og fortsatte op gennem skolealderen. Jeg øvede mig som ind i helvede og kom ind på konservatoriet i 1997, fortæller Nicolaj. Udannelsen, der udover konservatoriet havde ført ham til privatundervisning i USA, sluttede med en diplomeksamen fra Det Fynske Musikkonservatorium. Nicolaj, der dengang boede i Malmø, var snart heldig at få løse ansættelser i Malmøs Symfoniorkester. Senere blev det til kontrakt på Malmø Opera, hvor han blev i to år. Nicolaj Møller Nielsen er nu tilbage i storform som violinist efter tre års behandling for sin skulderskade. Foto: Morten Fischer Ud af spillet Så kunne han ikke mere. En skade i venstre skulder satte ham ud af spillet. Jeg var overbevist om, at det var mit set-up, det var galt med. Forkert hagebræt eller skulderstøtte. Jeg prøvede alt og har vistnok samtlige modeller, der findes på markedet af skulderstøtter og hagebrætter, stykker. De ligger i en kasse derhjemme, siger Nicolaj og smiler. Lægen kunne ikke se noget galt, så Nicolaj troede i begyndelsen ikke, at det var noget alvorligt. Han mærkede en tung, vedholdende smerte i skulderen, når han havde spillet et par timer. I marts 2006 var skaden blevet så slem, at han end ikke kunne løfte violinen op til hagen. På det tidspunkt begyndte det at gøre virkelig ondt. Vi spillede Figaros Bryllup, og jeg spillede anden-violinstemmen, som er notorisk berygtet for at være meget hård. I fire timer får man ikke armen ned, og man spiller på de dybe strenge hele tiden, hvilket er yderligere belastende. Vi havde sindssygt lange prøveforløb syv timer i stræk. Det gjorde så ondt, at jeg overvejede at melde mig syg. Men man har jo sin faglige stolthed, og jeg ville have premieren med, så jeg kæmpede mig igennem. Jeg måtte så melde mig syg dagen efter. Første diagnose Nu fortalte lægen, at der var tale om inflam- 16 MUSIKEREN

17 mation af biceps-senen, og gav Nicolaj det råd, at han bare skulle holde en pause og spise nogle Ipren. Så ville det gå over. Efter nogle ugers pause genoptog Nicolaj arbejdet. Men skaden dukkede hurtigt op igen. I løbet af en uge havde han endnu mere ondt end før. Nu kunne jeg mærke, at det var alvorligt galt. Men lægen ville ikke henvise Nicolaj til en specialist. Han var overbevist om sin egen diagnose: inflammation af biceps-senen. Nye diagnoser Nicolaj fandt en ny læge, som gav ham to indsprøjtninger cortison (binyrebarkhormon, red.) Hold skaden fra kroppen Varm op. Hold dig i form. Hold dig stærk i de muskler, der stabiliserer ledene. Få lagt et træningsprogram hos en fysioterapeut, der tager udgangspunkt i din fysik og dit instrument, IN- DEN du får ondt. En halv time om dagen af individuelt tilpassede præventive hjemmeøvelser kan sikre dig et skadefrit musikerliv. Hold regelmæssige, korte pauser. Varier din øvning - og varier din øvestilling. Husk: bevægelse er godt, statiske spændinger er de farligste. Vær hele tiden opmærksom på din holdning, også når du ikke spiller. Alexanderteknik er en god idé. Spil aldrig med smerter - at være macho er dumt og intet andet. Din krop prøver at fortælle dig noget. Begynd aldrig for tidligt efter en skade. I bedste fald forlænger du heelingsprocessen, i værste fald bliver skaden kronisk. Husk: En koncert er aldrig resten af din karriere værd. Vær opmærksom på: At visse strækøvelser kan forværre symptomer - en forlænget muskel er lige så slem som en forkortet. Smerter kan opleves og projiceres langt væk fra oprindelsesstedet. Smerter i lillefingeren kan for eksempel være et nerveproblem fra nakken eller albuen. En indeklemt slimsæk i skulderen mærkes næsten altid som smerter midt på overarmen og ikke i selve skulderen. Hvis du er skadet, og har fået stillet en diagnose, som kan behandles konservativt (med fysioterapi), er det ekstremt vigtigt at være flittig med øvelserne - ellers bliver det aldrig bedre igen. Ligeledes er vedligeholdelsestræning, efter man er begyndt at spille igen, særdeles vigtigt. Hvordan du sover, kan have stor indflydelse på indeklemte nerver. Det er generelt en dårlig idé at ligge på maven. Læs også: Der findes en særdeles omfangsrig liste og minianmeldelse af bøger og artikler om emnet, samlet af Michelle Rush. direkte i leddet. Det var i sommerperioden, hvor Operaorkestret lå stille. Da Nicolaj havde genoptaget arbejdet, meldte smerterne sig efter et par måneder. Nu var det blevet endnu værre. Smerterne bredt sig nu ned i armen. Efter nogen ventetid fik han tid hos en ortopædkirurg i Malmø. På en MR-scanning (som gennemlyser alle bløddele, red.) kunne han se, at Nicolaj havde noget almen slitage i det øverste skulderled, kravebensleddet, og gik derfor ud fra, at problemets årsag var fundet. Han foretog aldrig en klinisk undersøgelse og spurgte fx ikke til, hvor smerterne sad, siger Nicolaj. Lægen anbefalede en operation. På det tidspunkt var jeg så desperat, at jeg ville gå med til alt. Jeg vidste jo ikke bedre. Men da jeg fik at vide, at der var syv måneders ventetid på operationen, kunne jeg se min karriere løbe ud i sandet. På det tidspunkt havde han yderligere været hos tre forskellige fysioterapeuter. Ingen af dem kunne diagnosticere skaden. De gav mig nogle øvelser, som kun gjorde problemet værre, siger Nicolaj. Skulderbladet sad forkert Nicolaj snakkede med sin søster, som er læge. Og via hende kom han i kontakt med ortopædkirurg Klaus Bak på Parkens Privathospital, der har speciale i skulderskader. Jeg er ellers rent politisk principielt skeptisk overfor idéen om privathospitaler. Jeg er bange for, at det fører til amerikanske tilstande, siger Nicolaj. Men jeg havde ryggen mod muren, og jeg er lykkelig for, hvad de gjorde for mig på Parkens Privathospital. Nicolaj fortæller, at han knapt havde fået trøjen af, før Klaus Bak så, hvad der var galt. Diagnosen var en skulderblads-dysfunktion. Mit skulderblad sad helt forkert. Nedadroteret og skubbet rundt om kroppen, så leddet blev presset helt ud af skålen. Bicepsscenen måtte tage hele presset. Min arm hang nærmest i den sene, så det er logisk, at den var kronisk inflammeret. Samtidig stod leddet og kværnede oppe i skulderbladet, hvor der ligger en slimsæk, som også var betændt. Det forårsagede de smerter, jeg havde i armen. Klaus Bak ville ikke høre tale om at operere. Han var overbevist om, at skaden skulle trænes væk og anbefalede en fysioterapeut, John Verner, der også er specialist i skulderskader. Intensiv genoptræning Nu begyndte han hos John Verner. Det var intensiv fysioterapi, med tilhørende hjemmeøvelser, fire-fem timer fordelt over dagen. Det første halve år var hovedsalig neuromuskulær genoptræning. Der var ikke nervemæssig forbindelse til den store trapezius-muskel. Først gjaldt det om få fyret op i musklen, som fysioterapeuten John plejede at sige. Nervebanen var der jo, men musklen havde vænnet sig til ikke at arbejde. Derefter gik der et helt år med at opbygge styrken i musklerne, mere præcist på at få styr på skulderbladsstabilisatorene. Så fulgte træning af rotatorcuffen, de fire små muskler på selve skulderbladet, som styrer ledhovedets position. Kamp mod systemet Det blev en lang proces. Normalt tager det trefire måneder at få styr på en sådan skade, men for Nicolajs vedkommende trak det ud til atten måneder, hvor han ikke kunne arbejde. Kontrakten på Operaen i Malmø udløb ved årets udgang og blev ikke forlænget. Han blev ringet op af socialmyndighederne i Malmø. De kunne konstatere, at han var arbejdsløs, og fratog ham derfor hans sygedagpenge. Jeg var oppe at slås med systemet i langt tid, og Klaus Bak skrev en hel masse erklæringer om, at jeg ikke var i stand til at arbejde. End ikke let arbejde ved en computer kunne jeg klare. Når jeg ikke lavede mine øvelser hos fysioterapeuten (størstedelen af arbejdet foregik som nævnt tidligere hjemme. Det kræver stor selvdisciplin at følge et så intensivt træningsprogram, red.) skulle jeg holde armen i fuldstændig ro. Ellers kunne skaden blive kronisk. Det så de svenske læger stort på. Jeg tror også, at den svenske ortopædkirurg var sur over, at det havde vist sig, at hans diagnose var forkert, så han nægtede at støtte mig overfor myndighederne. Fire måneder senere havde Nicolaj opbrugt alle sine klagemuligheder. Nu lukkede myndighederne for hans sygedagpenge, og han overgik til dagpenge. Jeg var så heldig at få en sagsbehandler, der havde forståelse for min situation. Men sjovt var det ikke. Jeg fik en stor depression. Man vågner hver morgen og håber, at det er blevet en lille smule bedre. Og det første halve år skete der ingenting. Det gjorde ondt som ind i helvede. Jeg kunne ingenting, ikke vaske op, binde snørebånd - ingenting. Jeg udviklede sindssyge måder at tage en trøje på, så jeg kunne undgå bevægelser, der gjorde ondt. Først efter seks måneder begyndte det at gå en smule fremad. Og i løbet af et år kunne Nicolaj mærke, at det trods alt var blevet bedre. Isolation førte til depression Depressionen kom i kølvandet på den isolation, han oplevede. I forvejen havde han ikke nået at få mange venner i Malmø og de, der var, hang sammen med arbejdet, hvor han ikke længere kom. Der var ingen familie i nærområdet og i lang tid sad han alene i sin lejlighed uden at komme nogen steder. Han kunne slet ikke røre violinen og holdt op med at gå til koncerter, NR. 3 marts

18 Tre års behandling har givet Nicolaj indsigt og interesse i anatomi og nye arbejdsstillinger. fordi det var for smerteligt at se andre musikere på arbejde. Nicolaj holdt endda op med at lytte til musik hjemme. Det mindede ham for meget om hans frustrerende situation. Jeg var grædefærdig. Jeg ville så gerne spille, men jeg kunne ikke, siger Nicolaj. Jeg tror også, at jeg var svær at omgås. Det eneste, jeg snakkede om, var jo min skulder, siger Nicolaj. Træningen reddede Det, der reddede ham var, at han blev ved med at træne og fortsatte med at gå til kontrol hos Klaus Bak. Jeg havde nogen gange så ondt, at jeg ikke kunne lave de øvelser, der på længere sigt kunne redde min skulder. Så i alt fik jeg lagt to blokader. En blokade varer et par måneder, hvis den er rigtigt lagt, fortæller Nicolaj og fortsætter: Det som var godt ved Parkens Privathospital var, at det er en specialklinik, som kun har med ortopædiske skader at gøre. Fysioterapeuten og ortopæden skriver og læser i den samme journal. Hvis fysioterapeuten vil have en læges mening, så er han tyve sekunder nede ad gangen. Han blev faktisk så gode venner med Klaus Bak, at han var med ved lægens foredrag som eksempel på en fucked up skulderskade, som Nicolaj siger med et smil. Derved fik han glæde af en masse viden fra en masse fysioterapeuter og ortopædkirurger, som han mødte på sin vej. En anden konstruktiv ting var, at jeg udviklede en interesse for anatomi. Derfor forstod jeg selv, hvad der var galt. Det hjalp mig især i det halve år, hvor der ikke skete nogen fremgang. Med den anatomiske viden jeg tilegnede mig, indså jeg, at øvelserne på et eller andet tidspunkt - rent logisk - måtte hjælpe. Nicolaj Møller Nielsen 33 år, violinist Musikalsk uddannelse: Begyndte at spille violin som otte-årig på Svendborg Musikskole. Optaget på Det Fynske Musikkonservatorium i Tog Diplomeksamen i 2004 efter to års private studier i USA, og udveksling på Musikhögskolan i Malmö. Fuldtidsansat på Malmö Opera indtil skaden. Langsomt tilbage til violinen Hen imod slutningen af år 2007, efter et år uden at kunne røre sit instrument, kunne Nicolaj langsomt begynde at spille igen. 30 sekunder om dagen, ti minutter om ugen. Han søgte og fik et ophold på det canadiske Banff Centre, et stort kunstcenter for alle kunstarter, hvor kunstnere kan ansøge om ophold og arbejdsro. Faciliteterne indebærer kost og et logi, som er en hytte på bjergsiden. Nicolaj er i dag taknemmelig over, at det lykkedes, og at han gennem det tre måneder lange forløb fik støtte til udgifterne fra både Augustinusfonden og Knud Højgaardfonden. På kunstcentret begyndte Nicolaj at spille sig i form igen, hjulpet af en fysioterapeut, som var tilknyttet stedet. Terapeuten iagttog og analyserede Nicolajs spil og fandt ud af det bevægelsesmønster, der var årsag til skulderskaden. Han måtte lære at spille violin fra grunden igen, men på et ergonomisk rigtigere grundlag. Nu viste det sig også, at Nicolaj havde en klemt nerve i nakken. Den havde givet gener i form af hurtig træthed i fingrene. Men efter, 18 MUSIKEREN

19 Skulderen er kroppens mest bevægelige og komplicerede led, som utroligt nok kun er direkte forbundet til skelettet ved krave-/brystbens leddet - alt andet er muskler. Overarmsknoglen holdes fast og centreres i den flade ledskål på skulderbladet af fire små muskler, ofte benævnt rotatorcuffen. Skulderbladet selv stabiliseres af en række muskler som fæster på rygsøjlen og ribbenene. Disse roterer skulderbladet rundt om kroppen, når man løfter armen. Impingement (indeklemning af slimsækken) og inflammation af bicepssenen er vældigt almindelige skulderlidelser. I Nicolajs tilfælde skyldes det en rotation af skulderbladet, der pressede skulderbladets top ( acromion ) ned i slimsækken, dels skubbede overarmsknoglen halvvejs ud ad ledskålen, så biceps-senen (der glider i en rille øverst på overarmsknoglen) tog alt presset. at han fik mobiliteten tilbage smuttede nerven igen på plads, og problemet forsvandt. Opholdet i Canada blev forlænget med yderligere tre måneder. Nicolaj traf en bratschist på centret, som inviterede ham til at komme til Montreal og øve med ham. Nicolaj tilbragte foråret med at spille på gågaden og øve med sin nye ven, Pemi Paull. Jeg kunne mærke, at jeg rent teknisk endnu ikke var på et højt nok niveau til at kunne få arbejde, så jeg brugte tiden til at spille mig i form, inden jeg skulle ud på arbejdsmarkedet igen. Viden og erfaringer På trods af det lange og belastende forløb ser Nicolaj det positive: Jeg føler mig helt sikkert som en bedre musiker end før skaden. Og jeg er i gang med en rivende udvikling nu fordi mange ting, som jeg rent teknisk havde svært ved før, er blevet meget nemmere for mig nu. Jeg føler, at jeg kan nå længere, end jeg havde drømt om. Nu har jeg allermest lyst til at fortsætte med at studere og tage en solistklasse. Og gerne kombinere det med forskning i arbejdsskader. Jeg er blevet fascineret af anatomi, og af hvordan man kan hjælpe andre til at undgå skader og forløb, som det jeg selv har været ude for. Men hvorfor er der tilsyneladende ikke mere information og hjælp at hente for musikere? Skal man, som Nicolaj, selv og alene kæmpe sig gennem systemet, prøve den ene specialist efter den anden, før man finder noget, der dur? Ikke alle steder. På Musikhögskolan i Gøteborg mødes den nystartede studerende med en session, hvor spillet og bevægelserne bliver studeret og hvor fagfolk hjælper med at rette til og forebygge skader. Det findes ikke herhjemme. Jeg har haft masser af lærere, som har sagt, at jeg skulle passe på min holdning, men der er ingen, der har forklaret mig hvorfor. Hvis nogen havde sat mig ned med en anatomibog og fortalt mig, hvordan skuldre og nakke virkede, og hvad konsekvenserne var, hvis jeg ikke passede på, så havde jeg været mere motiveret til at gøre det. Alle har ondt Nicolaj mener, at skader blandt musikere er langt mere udbredt, end man skulle tro. Jeg er ret sikker på, at alle har ondt, siger han Måske er det blot nogle myoser eller muskelspændinger. Det kan også være mere alvorlige ting, men så siger man det ikke til nogen. Især ikke når man er freelancer, fordi man er bange for, at orkestercheferne finder ud af det og ikke ringer. I stedet går jobbet måske til en anden, fordi orkesterchefen er bange for, at man skal komme ud i en sygemelding midt i projektet. Foredrag om forebyggelse af skader Nicolaj Møller Nielsen har udviklet et foredrag sammen med fysioterapeuten fra the Banff Centre, Hugh Simson. Han har afholdt det både i Canada og på de strygerkurser, som finder sted om sommeren i Danmark. Ved sine foredrag viser han 3D-animerede modeller af kroppen, og af de bevægelsesmønstre, som musikerens muskler og led udsættes for. I virkeligheden er det ikke så meget, der skal til for at forebygge skaderne, mener Nicolaj, der gerne vil have en bibeskæftigelse i at oplyse og hjælpe kolleger ved siden af musikken. Læs mere på Nicolajs hjemmeside, hvor der også er informative links til mere information: Seneste internationale undersøgelse om skader på orkestermusikere er fra Her undersøgte man flere hundrede orkestre, der her viste det sig, at hele 76 % af musikerne fik en alvorlig arbejdsskade i bevæge-apparatet. Vel at mærke så voldsomme skader, at musikeren måtte holde op med at spille i kortere eller længere perioder. Det er næsten altid skulder, nakke og håndled, det går ud over. Violinister får så godt som altid skulderlidelsen i venstresiden. Her får de let en statisk spænding, som på længere sigt kan rykke rundt på skulderbladet. Cellister får skaden i højre side. Opgør med tabu Nicolaj vil gøre op med tabuet om fysiske smerter, som det er sket med tinnitus og andre høreskader blandt musikere generelt. Disse skader var tabubelagte for 15 år siden, men i dag er der langt mere åbenhed. Vi skal ændre holdning til skaderne, og rent politisk skal vi have bedre beskyttelse af freelancere ved sygdom. Som det er nu, får man ikke en chance i systemet, hvis man bliver syg og ikke kan passe sit arbejde. Der er intet sikkerhedsnet ved sygdom. Det er bare direkte over i et andet erhverv med det samme. Man får ikke en chance for at komme tilbage og gøre det man elsker, og er uddannet til. Man skal tage det alvorligt, så snart man begynder at få ondt. Hellere overreager og gå til en specialist med det samme, end at gå så længe med symptomer, som jeg gjorde. Det kostede mig mange smerter, en depression og tre års behandling og træning at komme tilbage til jobbet, slutter Nicolaj. NR. 3 marts

20 ører og øjne på opdagelse Råt ydre med et hjerte af guld. Det var oplevelsen af DR s nye koncertsal, Studie 1. Efter en åbningskoncert i Studie 1 med smilende musikere på podiet og royale nik, politikere i flæng og resten af kendis-danmark bliver det godt at opleve en rigtig koncert. Af Karen Bendix Foto: DR svæver ud i foyeren med sine varme træplader skudt ind under hinanden. På træpladerne er billeder af strygerinstrumenter projiceret op, hvilket varmer lidt i betonen. På væggene er ophængt store firkantede plastiklamper i gul, blå, rød og hvid, der fører tankerne hen på Mondriaan s grafiske værker. Det hele er sådan lidt fabriksagtigt, og jeg måtte spørge en billetkontrollør, om foyeren virkelig var færdig. Det var den, svarede hun. Foyerområdet er i rå beton, støbt i plastik, så det har rynker som elefanthud. De firkantede plastiklamper på væggene minder om grafisk kunst af Mondriaan. Modsætninger mødes Det hele giver mening, når man træder ind i salen, der er diametralt modsat foyeren. Varm, glødende med organisk bølgende træoverflader og smukke stole i changerende orange, lilla og røde farver. Lige meget hvilken indgang man vælger balkon, parket eller parterre åbner salen sig som et varmt favntag og ser meget forskellig ud i størrelse og gørelse afhængig af hvilken vinkel, man ser den fra. Der er nye perspektiver fra alle de fremskudte terrasser og alle pladser. Til gengæld er der aldrig længere til orkestret, end at de føles tæt på. Det første indtryk var lidt som at træde ind i den gamle Radiohusets Koncertsal (nu Musikkonservatoriet Koncertsal). Man følte sig Meget er skrevet og sagt om DR s nye koncerthus. Og her kommer så lidt mere. For det er ikke hver dag, der bliver brugt 1,7 mia. kr. på fire flotte sale til musik, der både arkitektonisk og akustisk er skabt af eksperter på hvert deres område. Koncertsale, der både skal fremstå som selvstændige sale med levende publikummer, og som studier, der kan transmittere musikken landet og verden over. Fra halv- til helfærdig For lidt over et år siden, fik MUSIKEREN en rundvisning i den betontomt, der skulle blive de færdige sale (læs reportage på MUSIKEREN online, december 2007). Kun studie 2, 3 og 4 stod halvfærdige, så man kunne fornemme de smukke tanker i arkitekturen. Selve koncertsalen, Studie 1, stod fuldstændig rå. Det var derfor også den, jeg var super spændt på at opleve, da jeg på åbningsaftenen strøg forbi velduftende, champagnedrikkende, smukt påklædte notabiliteter, op ad rulletrappen for at nyde oplevelsen af den nye sal inden den blev fyldt med folk. Forfinet fabriksfoyer Hele foyer-området er råt. Grå betonvægge og gulve med rå lyse finérplader som rækværk for de forskellige afsatser. Garderoben er lavet som flightcases, og ligger under koncertsalen, der Fakta Arkitekt: Jean Nouvel Akustiker: Yasuhisa Toyota Antal siddepladser: Studie 1: 1800 pladser Studie 2: 520 pladser Studie 3: 170 pladser Studie 4: 183 pladser Koncertprogram, nyheder og alle salenes tekniske data kan hentes på: 20 MUSIKEREN