Seks munke og 450 børn
|
|
- Lars Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PERSPEKTIV AF NIELS PETER RYGÅRD Seks munke og 450 børn Om rammer for arbejdet med omsorgssvigtede børn diagnostik, kultur og organisation I efteråret 2006 skulle jeg forelæse på universitetet i Peru om stimulation af børnehjemsanbragte børn. Lima har 11 mio. indbyggere, hvoraf de ca. to mio. har arbejde. Resten af befolkningen bor i knaldhytter uden vand, el og kloakering, men med rigelig forurening, kriminalitet, prostitution og almindelig forarmelse. Så langt øjet rækker, ser man bulldozerpløjede grusveje på bjergene, chaufføren for vild adskillige gange og mumlede nervøst om de lokale røverbander. 96 % af befolkningen er katolikker, hvorfor en af de hyppigste årsager til et barns udstødelse af familien er, at det er nummer 10 eller 12 i børneflokken. Under opholdet i Lima besøgte jeg Ciudad de los Niños, Børnenes by. Her har seks munke opbygget et hjem for 450 børn på 7-14 år. Der bor 30 børn i hvert hus, et ulønnet ægtepar i hvert hus er forældre, husene har et rum i midten, hvor man læser lektier og spiser, og udenom står køjesengene. Der er grønne plæner, træer, geder osv. De ældste børn har bygget en brødfabrik, hvis specialbrød er blevet populært i byen. De børn, hvis forældre lever, er hjemme hver weekend. Abbeden fortalte, at stedet var grund- lagt af en broder, som stillede sig op ved vejen og tiggede penge til at tage sig af nogle forældreløse børn. Abbeden var meget interesseret i, hvordan man organiserer arbejdet med børn i Danmark. Jeg kunne fortælle ham, at når han tilhørte en organisation, der har Madonna med barnet som symbol og 2000 års erfaring, var det nok begrænset, hvad jeg kunne lære ham om organiseringen af socialt arbejde. Jeg måtte spørge mig selv, hvad det er, der gør, at seks munke kan skabe et inkluderende samfund, vise tolerance og medfølelse med familierne og give 450 børn en værdig opvækst når vi med psykologer, støttepædagoger, AKT-lærere og hvad ved jeg har bygget et system, som i praksis har meget svært ved at løse den samme opgave? Jeg har ikke svaret. Besøget satte perspektiv på sammenhænge mellem et samfunds organisationsformer, de involveredes forståelsesrammer og motivationer og børns udvikling. Forståelsesrammer Min faglige interesse i arbejdet med børn har flere indgangsvinkler: 12 PSYKOLOG NYT Nr
2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Nr PSYKOLOG NYT 13
3 Det diagnostiske plan: Hvad er de særlige træk hos barnet, som resulterer i en bestemt social adfærd? Hvad kan forstås genetisk, neurologisk, personlighedsmæssigt, som skabt i den tidlige relation, og som et resultat af de aktuelle sociale relationer? Forestillingsplanet: Hvordan organiserer deltagerne i feltet omkring barnet deres tanker og opfattelser? Hvordan opfatter barnet sig selv og andre, sit eventuelle problem? Hvordan opfatter de, som arbejder med barnet, et socialt problem? Ser de årsager som et iboende træk ved barnet eller familien, et træk ved børnegruppen eller barn-voksen-relationen, et træk ved deres egen kultur? Hvad karakteriserer eks pertisens forestillingsverden og årsagsforståelser? Hvordan opfatter psykologen eller børnepsykiateren sin egen rolle, hvad ser han som årsagssammenhænge? Organisationsplanet: Hvordan agerer de forskellige parter og grupper ud fra deres forestillinger, og hvilke konsekvenser får intergruppe-fænomener for barnets miljø og udvikling, fx forholdet mellem PPR, skole, familie, børnepsykolog, forvaltning? Der er stor forskel på, om en munk finder nogle forældreløse børn, danner den forestilling, at Gud har sendt ham en prøvelse, og tigger penge til at forsørge dem, eller om en lærer synes, et barn forstyrrer den daglige undervis- 14 PSYKOLOG NYT Nr
4 ning og derfor må henvises til undersøgelse og udredning og (måske) tildeles støttetimer! Diagnostik Som jeg har fulgt udviklingen, var det i 1950 erne sådan, at voksendiagnoser blev brugt på børn, eftersom der ikke var en selvstændig børnepsykiatri. Fx artiklen Om differentialdiagnose mellem neurose og psykopati i barnealderen, hvor det neurotiske barn havde indre konflikter, mens det psykopatiske havde så lidt overjeg, at det afreagerede konfliktstof og derfor altid var i social konflikt (Vanggaard 1968). Så var der Niels Hansen på Risskov, som fandt ud af, at kun børn, som både havde en neurologisk problematik og omsorgssvigt, fik diagnosen tidlig følelsesmæssig frustration, som det kom til at hedde siden hen. Psykoanalysen fik sin storhedstid i objektrelationsteorierne, Melanie Klein m.fl. Nu blev personligheden rykket fra noget medfødt, stabilt over tid, til noget, der skabtes i den tidlige dialog med omgivelserne. Denne antagelse stemmer fint overens med Bowlby, som jo også udsprang af psykoanalysen og det frugtbare Tavistock-miljø i efterkrigstidens England. Bowlby og Ainsworth tilføjede det udviklingshistoriske perspektiv til morbarn-relationen ved at forstå tilknytningsadfærd som et medfødt system hos børn og forældre, udviklet gennem millioner af år hos pattedyr for at sikre den hjælpeløse nyfødte mod fysisk adskillelse. En forskning, som førte til spændende resultater, og som i dag er fortsat i forståelsen af voksnes tilknytningsmønstre, bl.a. Adult Attachment Interview (AAI, se Shaver 1999). Kulturbestemte diagnoser Diagnostik er betinget af herskende politiske strømninger, og fra 1960 erne husker jeg artiklen Om amerikaniseringen af europæisk psykiatri, hvor forfatteren var meget kritisk over for, at diagnostiske systemer skulle erstatte klinikerens personlige tolkning af det, man observerede og drog selvstændige tolkninger ud fra. I dag er klinikerens tolkninger i vid udstrækning erstattet af DSM-I, -II, -III osv., hvor diagnoser udelukkende stilles ud fra adfærdstræk i et forsøg på at undgå subjektivitet og opstille noget kvantificerbart, der kan gøres til genstand for empirisk forskning. I den terminologi hedder resultatet af omsorgssvigt så tilknytningsforstyrrelse (Attachment Disorder) hos de svært ramte børn. Vanggaards kritik af amerikansk diagnosticeringsfilosofi er en forløber for Bourdieus (2005) antagelse om imperialistiske termer : at begreber, som er dannet i en bestemt tid og et bestemt socialt rum og altså er subjektive, på grund af magtforholdene fremstilles som objektive og universelle. Kritiske spørgsmål hertil kan være: Hvordan går det til, at 12 % af børnene i USA får diagnosen ADHD, mens man i andre lande kun finder 2 %? Hvordan kan det herhjemme være, at nogle skoler henviser mange børn til specialundervisning, medens andre skoler mener, at der ikke er behov for at henvise én eneste elev? Hvordan kan det være, at nogle børnepsykiatriske afdelinger ser autister alle vegne, mens andre finder meget få? Forskellene kan jo ikke findes i barnet eller noget objektivt målbart ved det, men må nødvendigvis findes i det sociale felt, som omgiver det. Psykologi: En tur i Føtex Til en kongres i Canada hørte jeg om et nyt træningsprogram, hvor aggressive skolebørn trænes i social adfærd. Oplægsholderen kom dog ind på, at selv om programmet gik meget godt i timerne, var det et problem, at når børnene skulle fra et lokale til et andet på de gigantiske skoler i New York, risikerede de at blive slået ned, skudt eller udplyndret af andre elever. Det gjorde det svært at få dem til at falde til ro og træne aggressionsstyring i timen. Så må man igen ty til Bourdieu og overveje, om man køber katten i sækken, når man tager et så splittet verdensbilledes begreber for gode varer. Nr PSYKOLOG NYT 15
5 Diagnoser dannes ikke i et værdifrit rum, der ligger stærke faglige og økonomiske interesser bag at monopolisere diagnoser og terapier. Også børnedia gnoser produceres i vid udstrækning af medicinalindustrien og lægerne i forening. Derimod mister diagnoser fra andre sociale rum terræn, fordi der ikke er tilsvarende ressourcer bag. Måske er psykologerne i gang med det samme: Når fx coaching bliver moderne, er der straks fem-seks store organisationer, der udvikler en uddannelse og teori og søger at patentere den som den mest ægte metode i skarp indbyrdes konkurrence. En af de variable i kulturkampen er således, at professionelle skal legitimere deres metode gennem det forhold, at der skal ligge dokumenteret forskning til grund for en bestemt psykologisk praksis. Hvilket medfører det ganske oversete faktum, at kun organisationer, som har midler til forskning, fremover kan legitimere deres praksis. I dag skal en psykolog være specialist, og antallet af problemdefinitioner/diagnoser og tilhørende terapeutiske metoder og autorisationer stiger til et nærmest kaotisk antal. Slå blot op i Dansk Psykolog Forenings kursus tilbud: gestaltterapi, narrativ terapi, EMDR, PTSD, ADHD, systemisk terapi, neuropsykologisk baseret terapi osv. Føles det ikke præcis som en tur i Føtex (psykologien som supermarked)? Det er i hvert fald svært at se en overordnet psykologisk ramme for diagnostik og praksis (Rygaard 2005). Der er masser af forskning i tilknytning i familier, mens der ikke er megen forskning i tilknytningsforstyrrelse, og heller ikke forskning i tilknytning hos forældreløse børn, som der trods alt er 143 millioner af i denne verden der er ikke penge i dem! Poul Nissens (2006) forskning er en nobel undtagelse, Svend Aage Madsen (2002) har taget fædres rolle i tilknytningen med. Dozier (2002) har forsket i tilknytning hos børn i pleje. Juffer (2005) har dokumenteret effekten af post-adoptions rådgivning på barnets tilknytning. For tiden forsøger jeg (baseret på frivillige bidrag) at producere en flersproget gratis undervisnings-dvd om tilknytningsbaseret praksis til brug for børnehjemspersonale i den tredje verden. Nye rammer for psykologien I 2001 vedtog Den Amerikanske Psykologforening, at man fra nu af ville fokusere på børns ressourcer frem for at sæt- 16 PSYKOLOG NYT Nr
6 te flere diagnoser på dem. Et positivt tiltag, som dog måske rummer en fare for problemfornægtelse og en noget stakåndet positiv indstilling, når man ikke samtidig forholder sig kritisk til børns opvækstvilkår i et samfund (jf. eksemplet med aggressionstræning i et aggressivt skolemiljø). Den tanke er nærliggende, at det samme er i gang her, når man ser, hvordan kommunalreformen og den inkluderende folkeskole efterlader en reel annullering af de fleste tvangsfjernelser, og en gruppe børn, som skal fungere i meget større klasser, end de rent faktisk er i stand til at agere i. Et ganske frisk eksempel: En familie med dansk far kommer til Danmark, han forsvinder, moderen er psykotisk og ude af stand til at tage sig af børnene. Politiet tager billeder af lejligheden, fordi de er rystede over svineriet. Forvaltningen konkluderer efter et møde, at sagsbehandleren kan aflægge et kort besøg nu og da eller ringe moderen op, mere er der ikke råd til på grund af besparelser. Organisation vores bidrag Hvad siger vi som psykologer til, at der nu skal skiftes fokus fra grundig udredning og specialistarbejde til konsultativ praksis? Én ting er ret sikker: i denne politiske proces har fagfolkenes mening været fuldstændig uinteressant. Realiteten er, at specialisering og differentieret behandling er politisk yt, mens konsultative funk tioner er in, uanset hvilke problemer den organisationsform måtte generere. Der er en del ting, vi som fagfolk kan foreslå i organiseringen af arbejdet med omsorgssvigtede børn i de nye kommuner og regioner, og som oven i købet kan realiseres billigt. For det første: at få flyttet indsatsen over for barnet til den tidlige relation og den nybagte familie. I masser af år har det store apparat først taget fat i slutningen af børnehavealderen/skole alderen, fordi barnets adfærd først her forstyrrer de sociale universer: fællesrummet og klasseværelset. Samtidig kan forskningen påpege, at mange problemer skabes i den tidlige relation, hvor der er langt mellem sundhedsplejersker og ofte stor berøringsangst fra de profes sionelle. Heldigvis er der etableret en del tidlig indsats projekter, hvor man kontakter moderen allerede i graviditeten og giver intensiv støtte herfra og op til to år. De fleste er lagt ned af kommunalreformen, men forhåbentlig bliver de fast inventar i de nye kommuner. For det andet: Tilknytningsforskningen har allerede dokumenteret, at det er muligt at identificere forældre med desorganiseret tilknytning, allerede før de får børn, da de fire tilknytningsmønstre med stor sandsynlighed videreføres i de første leveårs omsorg. Det er derfor mere rimeligt at tale om familier med ringe tilknytningsevne i generationer, end om enkeltindivider. Det er min kliniske erfaring, at det er meget enkelt at identificere familier, som følelsesmæssigt og socialt er ude af stand til at skabe en rimelig tilknytning hos et barn. Disse forældre har overhovedet ikke gavn af den generelle socialpolitik og ideologi, fordi de i praksis selv er impulsstyrede og umodne eller er svært psykisk syge/misbrugende. De har snarere brug for, at forvaltningen agerer som deres medforældre, giver dem livslang støtte, forvalter forældremyndigheden sammen med dem og sørger for, at deres børn kan få en fast tilknytningsperson. I dag spiller klaveret ofte sådan, at man bliver ved med at give dem et ansvar, de er ude af stand til at leve op til, og alt for lidt praktisk håndfast støtte. For det tredje: Når man følger de omsorgssvigtede familiers og børns forudsigelige livsforløb, bliver det klart, at forvaltningerne og lovgiverne bør kunne differentiere indsatsen: Nogle få, let identificerbare familier reproducerer med stor sikkerhed omsorgssvigt, hvis der ikke gribes ind allerede fra graviditeten. For det fjerde: Disse familier bør varetages af specialiserede team, og resultatet af indsatsen bør være livslang sammenhængende støtte til børn og forældre. Teamet bør have ansvar for undersøgel- Nr PSYKOLOG NYT 17
7 se, behandlingsplan og for an staltninger over tid lang tid! En arbejdsmodel Jeg foreslog et distrikt i Odense Kommune at etablere en vuggestue, som samtidig er et behandlingssted for forældrene. Så snart en forvaltningsansat opdager, at en truet mor i distriktet er gravid, kontaktes moderen af en socialpædagog eller andet teammedlem. Moderen arbejder så i vuggestuen i resten af graviditeten med enkle hverdagsopgaver og går samtidig i terapi i det tværfaglige team, som rummer socialrådgiver, psykolog, socialpædagog og jordemor. Teamet hører under én chef i forvaltningen. Når barnet er født, går det i vuggestuen, til det er tre år, og samtidig varetager teamet alle aspekter af moderens sag: arbejdsmarked, terapi, praktisk hjælp i hverdagen. Derfor har hun altid de samme kontaktpersoner, og disse kan overskue, planlægge og beslutte sammenhængende i hendes sag ud fra en helhedsvurdering. Også efter barnets 3. år kan moderen henvende sig i teamet, hvis hun har akutte problemer. Det er sørgeligt, at kommunalreformen ikke blev planlagt med en nytænkning af organisationsformer og arbejdsopgaver ud fra en tiltrængt reorganisering, men udelukkende som et politisk styringsprojekt, hvor organisationen efter omstruktureringen overhovedet ikke blev diskuteret og planlagt. Hvad kan vi gøre? I de fleste nye kommuner og regioner er der p.t. et organisatorisk vakuum, som kan gå to veje: At genetablere det kendte hurtigst muligt for at komme ud af kaos, eller sætte sig ned og overveje, hvordan vi reorganiserer arbejdet med børn så relevant som muligt. I de nye kommuner, regioner og statsamter tror jeg psykologerne kan spille en betydelig rolle. Især hvis vi kombinerer vores faglige kliniske viden med vores organisationspsykologiske færdigheder. Måske kan vi nå dertil, hvor vi kan præsentere multiproblemfamilier for noget mere sammenhængende end en endeløs række af subkulturer i forvaltningen, der bruger megen energi på deres interne og indbyrdes relationer. Så familierne kan møde nogle få mennesker, som er vant til deres vanskeligheder, følger dem over lang tid og fastholder en langsom og stabil vækst over flere generationer. Hvem ved, måske kan vi blive lige så gode som munkene i Lima? Niels Peter Rygård, cand.psych. Litteratur: Bourdieu, P., Wacquant, L.: The Cunning of Imperialist Reason. In: Pierre Bourdieu and Democratic Politics. Edited by Loïc Wacquant. Polity Press Cassidy, J. & Shaver, P.R., ed.: Handbook of Attachment, kap. 19, Guilford NY Dozier, M. & al.: Intervening with Foster Infants Caregivers: Targeting Three Critical Needs. Infant Mental Health Journal, Vol 23 (5), (2002). Juffer, F., Bakermans-Kranenburg, M.J., & Van Ijzendoorn, M.H. (2005), The importance of parenting in the development of disorganized attachment: Evidence from a preventive intervention study in adoptive families, Journal of Child Psychology and Psychiatry 46, Madsen, S.Aa.: Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag, Nissen, P. & Hansen, K.G.: Effektundersøgelse af miljøterapeutisk døgnbehandling. DPU Rygaard, N.P.: Severe Attachment Disorder in Childhood A Guide to Practical Therapy. Springer Austria/New York Ibid: Current Problems in Diagnostic Theory and Practice a Systemic Approach to Cross Scientific Terms in the Diagnostic Babylon Upubl. Ibid: Tidlig indsats i Distrikt Rosengård, Odense Upubl. Vanggaard, T.: Neurose og psykopati. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift, 4, København PSYKOLOG NYT Nr
Hvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInternational udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte et bedre livsforløb for de 15 mia. årligt?
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt ANBRINGELSE SOM SOCIALPOLITISK INSTRUMENT I FREMTIDEN International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed
Læs mereved tilknytningsforstyrrelse
Relations arbejde ved tilknytningsforstyrrelse Det er en almindelig misforståelse, at miljøterapi over for børn med tilknytningsforstyrrelse ikke har relationen som omdrejningspunkt. Diagnosen betegner
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereEvidensbaserede erfaringer med tidlig indsats
Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereKontakt. Af Solveig Christensen
Kontakt Af Solveig Christensen I Psykolog Nyt 16, 2007, anmeldte Susanne Freltofte bogen Severe Attachment Disorder in Childhood af Niels Peter Rygaard. Jeg vil her koble mig på hendes opfordring til,
Læs mereVi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereTerapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773
Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi
Læs merehttp://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen
Andy Højholdt http://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejder mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereSorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2.
Sorø Kommune Supercenter Smilehullet, Holbergskolen Holbergsvej 42 4293 Dianalund Tlf.:58264810 smilehullet@soroe.dk Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre,
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereForældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereOpdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.
Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Læs mereLisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.
Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth
Læs mereALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE
ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE En tidlig intensiv indsats i hjemmet betaler sig Mere forebyggelse og færre anbringelser Anbringelsesudgifterne er for de fleste kommuner et problem, som i voldsom grad
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereREGIONALE FAMILIEAMBULATORIER
REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereInklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis
Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs merePædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet
Opholdsstedet Sundbylillevej Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet Team Cura Team Cura er et socialpædagogisk tilbud, som består af et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, pædagoger og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereLange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde
CASE Lange sagsgange - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case...
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereEFTERFØDSELSREAKTIONER
FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereTirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl
EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mere