Dato for gyldighed 21. oktober 2015

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Solholtvej Dybvad 11 Lovbekg. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug * Dato for gyldighed 21. oktober 2015

2

3

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 0 Datablad Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Offentlighed Generelle forhold Forudsætninger for miljøgodkendelsen Tidligere afgørelser efter husdyrloven Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed, kontinuitet og ophør Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Beliggenhed og planmæssige forhold Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold, staldindretning og ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur nær anlægget Lugt Fluer og skadedyr Transport... 23

6 6.5 Støj, støv og lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af natur, Natura 2000 samt Bilag IV arter Bedste tilgængelige teknik (BAT) Management og egenkontrol Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften Bilag Situationsplan Oversigt over arealer der indgår i miljøgodkendelsen Udtalelse fra Brønderslev Kommune Udtalelse fra Aalborg Kommune

7 DATABLAD Titel: 11 Miljøgodkendelse Dato for godkendelse: 21. oktober 2015 J.nr. 15/16947 Skema ID Hovedansøgning: skema Id77441 (version 8) Fiktiv ansøgning: skema Id78555 CVR-nr: CHR-nr: Ejendomsnummer: Matr. nr: Adresse: Ansøger: Konsulent: Kommunens sagsbehandler: Tilsynsmyndighed: 4g, Den mellemste Del, Skæve Solholtvej 16, 9352 Dybvad Lars Mejlvang Møller, Solholtvej 16, 9352 Dybvad. Tlf / Mail: solholtvej16@mail.dk Kirsten Plesner Thomsen, LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Tlf Mail kpt@(landbonord.dk Anne Marie Henriksen. Mail: anmh@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn tlf tf@frederikshavn.dk 2

8 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Lars Mejlvang Møller, Solholtvej 16, 9352 Dybvad har søgt om en miljøgodkendelse for ejendommen Solholtvej 16, 9352 Dybvad. Der er søgt om nedenstående projekt: Udvidelse af minkproduktionen fra 800 årstæver til årstæver, svarende til en udvidelse fra 27,59 DE (dyreenheder) til 96,55 DE. I forbindelse med udvidelsen af minkfarmen skal der etableres 14 nye 2-rækkede minkhaller á 40 fag. De nye minkhaller etableres i umiddelbar nærhed af de eksisterende minkhaller. Ejendommens eksisterende svineproduktion med 410 søer, 8250 smågrise (7,1 32 kg) og 450 slagtesvin/polte ( kg) opretholdes uændret. Omregnet til dyreenheder svarer svineproduktionen til 144,29 DE. Samlet set er der tale om en udvidelse af ejendommens husdyrproduktion fra 171,89 DE til 240,84 DE. Al husdyrgødning afsættes til en gylleaftale med Tryvejens Landbrugsfællesskab. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 18. maj Kommunen har vurderet, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Solholtvej 16, 9352 Dybvad kan ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Frederikshavn Kommune. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: MATRIKULÆR SAMMENLÆGNING AF EJENDOMME (VILKÅR 1) DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION (VILKÅR 2 OG 3) FODRINGSTILTAG (VILKÅR 4-7) UDBRINGNINGSAREALER (VILKÅR 12) 1 Lovbekg. nr af om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 3

9 1.2 OFFENTLIGHED Ejendommens matrikulære naboer blev orienteret om sagen den 24. juni 2015 med en frist frem til den 27. juli 2015 til at komme med eventuelle bemærkninger til sagen. Der kom ingen bemærkninger i forbindelse med denne naboorientering. Udkast til miljøgodkendelse eller orientering herom blev den 1. oktober 2015 sendt i høring hos naboer og andre berørte, skønnede parter i sagen samt ansøger selv. Andre berørte er fastlagt som ejendomme der ligger indenfor den beregnede, ukorrigerede geneafstand til byzone (svarende til ejendomme indenfor en afstand af ca. 500 m fra den aktuelle ejendom). Der var frist til afgivelse af bemærkninger frem til den 20. oktober Der kom ingen bemærkninger i forbindelse med denne partshøring. 4

10 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Solholtvej 16, 9352 Dybvad. Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af denne miljøgodkendelse. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. markplan, gødningsplan og kortbilag. 2.2 TIDLIGERE AFGØRELSER EFTER HUSDYRLOVEN Der er tidligere meddelt følgende afgørelser efter husdyrloven til husdyrbruget: Afgørelse af 14. juni 2012 efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19f om udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde. Afgørelse af 14. juni 2012 efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19c om dyrevelfærdsmæssige ændringer af staldanlæg. Afgørelse af 14. juni 2012 efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19d om konvertering af dyrehold. Ovenstående afgørelser er fortsat gældende. Den aktuelle ansøgning tager udgangspunkt i godkendt dyrehold og staldanlæg jf. ovenstående afgørelser. I forbindelse med nærværende miljøgodkendelse er der i forhold til en række miljøpåvirkninger (herunder ammoniakdeposition) foretaget en samlet vurdering af samtlige ændringer og udvidelser siden 1. januar Dette er i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesloven. Beregningen af den samlede påvirkning over hele perioden fremgår af fiktiv ansøgning med skemaid i husdyrgodkendelse.dk. 2.3 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFOR- HOLD Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår. 2.4 GYLDIGHED, KONTINUITET OG OPHØR Godkendelsen bortfalder, hvis etape 1 ikke er udnyttet senest 2 år efter denne afgørelse, jf. husdyrbrugslovens 33, stk. 1. Derefter gives yderligere 3 år til at udnytte etape 2 jf. lovens 33, stk. 2. Etape I består af følgende elementer: Etablering af 4 haller á 40 fag (mod NV) og 3 haller á 40 fag (mod NØ) samt udvidelse med i alt tæver fordelt på 2 sæsoner 5

11 Etape II består af følgende elementer: Etablering af 4 haller á 40 fag (mod SV) og 3 haller á 40 fag (mod SØ) samt udvidelse med i alt tæver fordelt på 2 sæsoner FIGUR 1 BYGGERI OMFATTET AF HENHOLDSVIS ETAPE I OG ETAPE II Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og som udgangspunkt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Ved ophør af driften skal stalde og gyllekummer rengøres. Gyllebeholdere, som ikke fortsat skal anvendes, skal tømmes og rengøres. 2.5 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 6

12 2.6 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse. 7

13 3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG FREDNINGSLINIER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 400 meter til nærmeste beboelse uden landbrugspligt, der ligger nordvest for husdyrbruget. Nærmeste bolig med landbrugspligt ligger knap 200 meter nord for de nye minkhaller. Umiddelbart øst for de nye minkhaller ligger ejendommen Solholtvej 20 der ejes af ansøger. De nye minkhaller kan ikke overholde pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til denne nabobeboelse (100 meter). En forudsætning for den ansøgte udvidelse er derfor, at de to ejendomme (Solholtvej 16 og Solholtvej 20) sammenlægges matrikulært til én ejendom. Der er over 1,8 km til nærmeste samlede bebyggelse og der er ikke områder der i lokalplan er udlagt til boligformål eller lignende indenfor 1,8 km.. Nærmeste byzone er Flauenskjold der ligger knap 2 km syd for husdyrbruget. Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo m.m. fremgår af figur 2. Kommunen har vurderet, at alle afstandskrav til byzone, sommerhusområde, vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og i pelsdyrbekendtgørelsens 3 er overholdt. Dette er dog under forudsætning af at de to ejendomme Solholtvej 20 og Solholvej 16 sammenlægges. Kommunen har desuden vurderet at det projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. FIGUR 2 PLACERING AF HUSDYRBRUGET 1. Før afgørelsen kan udnyttes, skal de to ejendomme Solholtvej 16 og Solholtvej 20 sammenlægges matrikulært til én ejendom. 8

14 3.2 PLACERING I LANDSKABET Byggeriet placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og vurderes erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Anlægget vil blive placeret imellem to eksisterende bygninger i et åbent landbrugspræget landskab med en del beplantning og småskove. Naturen er rig på beskyttet natur især i ådalene, hvor der findes ekstensivt dyrkede enge. Desuden er der et værdifuldt kulturmiljø omkring herregården Hejselt 1,5 km nord for anlægget. Anlægget ligger ikke i økologisk forbindelse. De økologiske forbindelser fremgår af kommuneplan for Frederikshavn Kommune og udpegningens formål er at sikre, at barrierer for spredningen af planter og dyr så vidt muligt undgås, jf. retningslinje og Anlægget ligger i et område, der i kommuneplan for Frederikshavn Kommune er udpeget til jordbrugsområde. I jordbrugsområder skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land-interesser. Desuden ligger anlægget inden for et særligt værdifuldt landskab. Disse udpegninger fremgår også af kommuneplan for Frederikshavn Kommune. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet, jf. retningslinje Da anlægget bliver placeret imellem eksisterende byggeri, og ligger i et område, der er udpeget til jordbrugsområde, prioriteres opførslen af anlægget højere end ønsket om at friholde særligt værdifulde landskaber for byggeri. Desuden er anlægget lavt, og der plantes træer omkring, som yderligere vil skærme det. 9

15 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystemer fremgår af henholdsvis tabel 1 og tabel 2. De enkelte staldafsnit fremgår af anlægstegningen der er vedlagt som bilag 2. TABEL 1 OVERSIGT OVER ANSØGT MINKPRODUKTION Produktion Drift Antal årsdyr DE Mink, årstæver Eksisterende haller Mink, årstæver, Nye haller Rendebredde på 35 cm Halm ad lib Udmugning hver dag og 2 gange om ugen Foder i uge med et proteinindhold på max. 31 % af OE 1) Rendebredde på 36 cm Halm ad lib Udmugning hver dag og 2 gange om ugen Foder i uge med et proteinindhold på max. 31 % af OE 1) , ,97 I alt ,55 1) OE = Omsættelig energi TABEL 2 OVERSIGT OVER ANSØGT SVINEPRODUKTION Produktions- og staldtype Vægtgrænser Antal årsdyr Stipladser DE Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv ,74 Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, individuel opstaldning, delvis spaltegulv ,31 Årssøer, farestald, kassestier, delvist spaltegulv, ,88 Smågrise, toklimastald, delvist spaltegulv, 7,1-32,0 kg ,91 10

16 Smågrise, drænet gulv + spalter (50/50) Slagtesvin, drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvin, delvis spaltegulv, % fast gulv 7,1-32,0 kg , kg , kg ,69 Dyreenheder i alt ,29 Der er ikke mekanisk ventilation i minkhallerne. I alle staldafsnit til svin er der mekanisk ventilation. Kommunen vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de omkringboende, og finder ikke anledning til at stille vilkår til ventilationen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtyper og staldteknologi fremgår af miljøgodkendelsens kapitel 8. Kommunen tager i BAT-vurderingen udgangspunkt i Miljøstyrelsens principper bag de vejledende emissionsgrænseværdier. Ansøger kan godt vælge staldtyper eller teknologier, som isoleret set giver anledning til en større forurening, end hvis den mindst forurenende teknologi blev valgt. Dette kan lade sig gøre, hvis blot anlægget samlet set overholder de udledningskrav, som kommunen vurderer, er mulige på det aktuelle anlæg med baggrund i anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Den samlede vurdering af, om udledningskravene overholdes, fremgår af kapitel 8. Der stilles følgende vilkår for drift af husdyrholdet: 2. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført i overensstemmelse med ovenstående tabel. Produktionen må ikke overstige de anførte antal DE. 3. Der må ikke ændres på sammensætningen af dyregrupper og arter eller i staldindretning og andre forhold, uden at kommunen har vurderet effekten heraf. En ændring af sammensætningen af dyregrupper på maksimalt 5 % af den samlede husdyrproduktion kan dog ske uden yderligere vurdering fra kommunen, så længe det ikke medfører overskridelse af det tilladte maksimale antal DE. 4.2 FODRING Grisene fodres med indkøbt korn og færdigfoder der blandes på ejendommen. Der anvendes fasefodring til søerne, således at de drægtige søer får én foderblanding, mens de diegivende søer får en anden foderblanding. Ved fasefodring er det muligt at fodre soen efter dens næringsbehov i den aktuelle periode. Derved reduceres udskillelsen af kvælstof og fosfor. Foderblandingerne tilsættes syntetiske aminosyrer. Ved at reducere proteinindholdet i foderet samtidig med tilsætning af frie essentielle aminosyrer undgås at overfodre med ikke-essentielle aminosyrer. Det giver en bedre proteinudnyttelse og mindre overskydende protein hvorved kvælstofudskillelsen. Ved at reducere proteinindholdet i foderet opnås desuden en mindre vandoptagelse hos grisene. Herved udskilles mindre urin og der bliver mindre gylle til udkørsel. De anvendte foderblandinger tilsættes enzymet fytase hvorved fordøjeligheden af foderets naturlige indhold af fosfor øges og udskillelse af fosfor reduceres. 11

17 Fodring er anvendt som virkemiddel til reduktion af kvælstof- og fosfortabet fra svineproduktionen i projektet. Der er således (I IT-ansøgningen) foretaget en række korrektioner indholdet af råprotein og fosfor i foderet til søerne og der stilles derfor en række vilkår vedrørende fodring. Kommune vurderer endvidere, at de anførte forbedringer med hensyn til protein- og fosforindhold i foderet er realistiske. 4. Den totale mængde kvælstof ab dyr pr. år for søer skal være mindre end kg N pr år. Den totale mængde kvælstof pr. år beregnes efter følgende formel: antallet af årssøer X (((FE pr. årsso X g råprotein pr. FE) / 6250) 1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso X fravænningsvægt X 0,0257)) 5. Den totale mængde fosfor ab dyr pr. år for søer skal være mindre end kg P pr år. Den totale mængde fosfor pr. år beregnes efter følgende formel: antallet af årssøer x (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/ ,58 (antal fravænnede grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst) 6. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: a. Antal årssøer b. Antal fravænnede grise pr. årsso c. Fravænningsvægt d. Foderforbrug pr. årsso e. Gennemsnitlige vægtintervaller(indgangs- og afgangsvægt) for hhv. smågrise og slagtesvin f. Det gennemsnitlige indhold af råprotein pr FE i foderblandingerne for søer 7. Dokumentationen for beregningen af N og P ab dyr pr dyr følger reglerne for type 2 korrektion i gødningsregnskabet. Kg N og kg P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden fra 15. september år 1 (f.eks. 2015) til 15. februar år 3 (f.eks. år 2017). Ovenstående vilkår er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel 3. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal ovenstående vilkår overholdes. TABEL 3 FORUDSÆTNINGER FOR FODERVILKÅR Parameter Søer Antal 410 G råprotein/fe 130,85 g G fosfor/fe 4,87 FE pr årsso Fravænningsvægt for smågrise 7,1 Antal fravænnede smågrise 32 12

18 Minkene fodres med fuldfoder (vådfoder) fra Fodercentralen Limfjorden, Støvring. Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens produktionsplan at der planlægges efter et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge Det er den periode der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser af foderets næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkontrol gennem Dansk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning indenfor området og med konsulentbistand fra pelsdyrrådgivningen ved Kopenhagen Fur. Frederikshavn Kommune har vurderet, at et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge (i henhold til produktionsplanen) er BAT for minkfarmen og stiller vilkår om dette Kvælstofudnyttelsen hos mink er generelt meget lav. Dette skyldes primært, at den traditionelle fodersammensætning (med høj grad af affaldsprodukter fra fiske- og slagteindustrien) giver anledning til et højt proteinindhold. På minkfarme i Danmark anvendes fasefodring, idet fodercentralen tilpasser foderets indhold af næringsstoffer til dyrenes produktionscyklus hen over året. På minkfarmen Solholtvej 16 anvendes der endvidere individuel fodring der tager hensyn til dyrenes individuelle behov og sikrer at der ikke er overforbrug af foder. Det indgår desuden i avlsarbejder, idet de mest fodereffektive dyr kan udtages til avl. Foderet opbevares i farmens fodersilo. Denne planlægges flyttet i forbindelse med udvidelsen af farmen. Såvel den eksisterende som den planlagte placering af fodersiloen er på befæstet areal der anvendes som vaskeplads og hvorfra der er afledning af spildevand til gylletank. 4.3 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ejendommens energi- og vandforbrug fremgår af tabel 4. TABEL 4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Art Fyringsolie Forbrug/år l Dieselolie til traktorer m.v Elforbrug til maskiner, lys, ventilatorer m.v. Vand til drikkevand og rengøring m.v kwh m3 Der er elforbrug til ventilationsanlæg i svinestalde, belysning, foderanlæg, opvarmning af drikkevandssystemet på minkfarmen om vinteren med mere. Pelsning af mink foregår på anden ejendom. Ventilationsanlægget er med frekvensmotor der optimerer anlægget og reducerer strømforbruget. Ifølge ansøgningen optimeres anlægget løbende og luftkanaler rengøres efter behov med henblik på at undgå modstand i systemet. I minkhallerne er der naturlig ventilation. Der er sensorer på den udendørs belysning og der anvendes lav-energibelysning. I minkhallerne er der ikke kunstigt lys. I svinestaldene er der dagslysstyring hvilket ligeledes medvirker til at reducere energiforbruget. Stalde opvarmes med olie og der anvendes desuden diesel til traktorer og andre maskiner. Ejendommen forsynes med vand fra Flauenskjold Vandværk 13

19 Ifølge BREF-dokumentet er det med hensyn til reduktion af energiforbruget i svinestalde BAT at optimere ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde, herunder at undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppig rengøring og eftersyn af kanaler m.m.. Desuden er det BAT at anvende lavenergibelysning. Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug. 4.4 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Afledning af spildevand fremgår af tabel 5. TABEL 5 AFLEDNING AF SPILDEVAND Afløb Årlig mængde Afledning til: Sanitært spildevand 70 m 3 Trikstank Tagvand fra stalde/haller m 3 Diffus / faskiner Spildevand fra vaskeplads 30 m 3 Til gylletank Møddingsplads 30 m 3 Til ajletank Det er kommunen vurdering, at håndteringen af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse vil afledning af tagvand blive vurderet. 4.5 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE- MIKALIER Dagrenovation afhentes gennem kommunal ordning. Spildolie, oliefiltre, akkumulatorer, dæk o.lign. håndteres af værksted i forbindelse med service og reparation af maskiner. Jern og metal afhentes af produkthandler. Spraydåser, landbrugsplast, papir- og nylonsække, klinisk risikoaffald, emballage fra og rester af sprøjtemidler, lysstofrør, elektronisk affald med mere afleveres som sorteret affald gennem AVV. Ejendommen er tilmeldt AVVs ordning med afhentning af affald. Døde svin opbevares under cap indtil afhentning. Selve afhentningsstedet fremgår af nedenstående figur. Døde mink opbevares i en fryser i værkstedet. Pelsning foregår på anden ejendom så der er ikke døde kroppe eller fedtafskrab i forbindelse med pelsning. Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring af olie, kemikalier m.v. på virksomheden. Ligeledes vurderer kommunen bortskaffelsen af affald fra virksomheden sker på miljømæssig forsvarlig vis. Der henvises i øvrigt til Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald der kan findes på kommunens hjemmeside ( 14

20 FIGUR 3 AFHENTNING AF DØDE DYR 4.6 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Der kan være risiko for spild af gylle i forbindelse med pumpning til og fra gyllebeholder. Derudover kan der være risiko for spild af kemikalier samt for spild af dieselolie ved påfyldning af dieseltank. Ved eventuel lækage af gyllebeholder eller dieseltank kan der endvidere være risiko for spild. Det fremgår af ansøgningen at der altid er overvågning i forbindelse med pumpning af gylle. På bedriften er der udarbejdet en beredskabsplan, hvori der er beskrevet, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med brand, overløb af gylle, kemikalie- og oliespild samt ved transport af bekæmpelsesmidler. Kommunen vurderer, at risikoen for uheld der kan skade det omgivende miljø er tilstrækkelig reduceret med de anførte tiltag samt følgende vilkår og finder ikke anledning til at stille yderligere vilkår. Frederikshavn Kommune har konstateret at det generelle krav om at der skal udarbejdes en beredskabsplan er opfyldt. Det er imidlertid ansøgers eget ansvar at beredskabsplanen er anvendelig, tilgængelig og i det hele taget tager højde for de specifikke forhold der gør sig gældende på ejendommen. 8. Ejendommens beredskabsplan skal revideres årligt og være tilgængelig på bedriften. 15

21 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER I nedenstående tabel 6 ses en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. TABEL 6 PRODUCERET, MODTAGET OG AFSAT HUSDYRGØDNING Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Svinegylle ,28 Minkgylle ,55 Produceret gødning i alt ,83 Afsat til Tryvejens Landbrugsfællesskab v/ Per L. Christensen m.fl. CVR ,83 I alt til udbringning på egne arealer 0 0 0,0 5.2 OPBEVARING OG UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Ejendommens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel 7. TABEL 7 OPBEVARING AF FLYDENDE HUSDYRGØDNING Opbevaringsanlæg Kapacitet (m 3 ) Overdækning Gyllebeholder Flydelag Udover gylletanken på ejendommen Solholtvej 16 er der lejet en gylletank på 700 m 3 på Solholtvej 5, 9352 Dybvad og en tank på m 3 på Tryvej 14, 9320 Hjallerup. Placeringen af de lejede tanke er vurderet og det vurderes samlet at anvendelsen af de to tanke ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af naboer, natur med mere. Alle tanke er med flydelag. I IT-ansøgningen er beregningen af N-emission baseret på, at 100 % af husdyrgødningen opbevares på ejendommen Solholtvej 16. Opbevaring af husdyrgødning på anden ejendom indgår dermed ikke som virkemiddel, og der stilles ikke vilkår om hvor stor en andel af husdyrgødningen der må opbevares på Solholtvej 16. Der udføres 10 års beholderkontrol af godkendt firma og tanken tømmes normalt én gang årligt med henblik på inspektion og vedligeholdelse. Der er indsendt kapacitetserklæring der viser en opbevaringskapacitet på 10 måneder efter udvidelsen når lejet tankplads indgår. På ejendommen Solholtvej 20 8 (sammenlægges med Solholtvej 16) er der en eksisterende møddingsplads med afløb til ajlebeholder. Møddingen har en kapacitet på ca. 120 m 3 fast gødning. Den tilhørende ajlebeholder har en kapacitet på 30 m 3. Møddingspladsen anvendes til opbevaring af redekassehalm og anden fast gødning fra minkproduktionen. Opbevaring og håndtering af fast gødning skal ske i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. 16

22 Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. I henhold til EU-kommissionens referencedokument om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) for svineog fjerkræhold fra 2003 er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Kommunen har samlet vurderet, at opbevaringen af husdyrgødning lever op til kravet om anvendelse af BAT. 17

23 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET Beregninger foretaget i IT-ansøgningen (skema 77441) viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion er kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på kg kvælstof pr. år. Set over de seneste 8 år er der en stigning i ammoniakemissionen fra til kg N/år svarende til en stigning på kg N/år (skema 78555). Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres. I forhold til udvidelsen på Solholtvej 16 er dette reduktionskrav overholdt. Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper, fodring m.m. der er en forudsætning for at reduktionskravet er opfyldt. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier, samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven. Sagen har været i høring i Brønderslev Kommune. Kommunen har (jf. vedlagte høringssvar) vurderet, at der ikke er behov for beregning af ammoniakdeposition til naturtyper i Brønderslev Kommune. FIGUR 4 BELIGGENHED AF NÆRMESTE 3-NATUR Der er meget beskyttet natur omkring husdyrbruget, især i ådalene. Voer Å løber 300 m øst for anlægget, og Tøsbæk løber 500 m vest og syd. Der er ingen fredninger i nærheden af anlægget. Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på 15 kg N/ha/år. 18

24 Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, samt til de naturarealer, hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Der er foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Ifølge 9 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående tabel 8 viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner. Placeringen af de enkelte punkter fremgår af figur 5. TABEL 8 BEREGNING AF N-DEPOSITION TIL NÆRLIGGENDE NATUR. DE ENKELTE PUNK- TERS PLACERING FREMGÅR AF FIGUR 5 Pkt. Kategori Naturtype Beregnet merdep. (kg N/ha/år) Beregnet totaldep. (kg N/ha/år) 1 Potentielt 2 Sø +6,3 7,5 2 Potentielt 2 Sø +0,3 0,5 3 Potentielt 2 Sø +0,3 1,4 4 Potentielt 2 Sø +0,1 0,6 5 Potentielt 2 Mose +0,1 0,5 6 Potentielt 2 Sø +0,4 0,9 7 2 Overdrev +0,2 0,7 8 3 Eng +0,2 0,3 9 3 Overdrev +3,3 8, Overdrev +0,7 1,6 Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 1-natur er 0,2/0,4/0,7 kg N/ha/år. Der er ingen kategori 1 natur i nærheden af anlægget. Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 2 natur er 1,0 kg N/ha/år. Den maksimalt tilladte deposition er overskredet ved punkt 1 og 3, som er søer og dermed potentiel kategori 2-natur. Derfor er arealerne besigtiget. Ved besigtigelsen blev det fastslået, at søerne ikke er lobeliesøer og derfor ikke er kategori 2-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 og 2, er kategori 3 natur. I forhold til kategori 3-natur skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er >1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om en merdeposition <1,0 kg N/ha/år. 19

25 FIGUR 5 PLACERING AF PUNKTER DER ER BEREGNET N-DEPOSITION TIL Punkt 9 og 10 ligger begge på det samme overdrev, som er kategori 3-natur. Ved begge punkter er totaldepositionen >1,0 kg N/ha/år. Overdrevet er besigtiget for at afgøre, om der skal stilles krav i fht. ammoniakdepositionen. Ved besigtigelsen det konstateret, at naturarealet er et surt overdrev og dermed kategori 3-natur. Det skyldes, at der - på trods af en vis tilgroning af arealet - blev fundet områder med lav urterig vegetation samt følgende typiske overdrevsarter: blåhat, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, håret høgeurt, liden klokke, alm. røllike, fåresvingel, alm. syre og rød svingel. Ved punkt 9 modtager arealet en merdeposition på +3,3 kg N/ha/år. Dette område er fuldkomment domineret af næringselskende arter som draphavre, stor nælde og agertidsel. Her er overdrevet i en dårlig tilstand og ligger derfor i den øvre tålegrænse på kg N/ha/år for sure overdrev. Merdepositionen på 3,3 kg N/ha/år sammen med baggrundsbelastningen på 15 kg N/ha/år giver 18,3 kg N/ha/år, og dermed ligger denne del af overdrevet indenfor tålegrænsen. Derfor vurderer kommunen, at den øgede ammoniakdeposition til overdrevet ved punkt 9 ikke vil medføre en tilstandsændring, og derfor overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Ved punkt 10 modtager arealet en merdeposition på +0,7 kg N/ha/år. Dette område af overdrevet er let tilgroet med typiske overdrevsarter. Her er overdrevet i en moderat tilstand, og har derfor en middel tålegrænse på 13,5-17 kg N/ha/år for sure overdrev. Merdepositionen på 0,7 kg N/ha/år sammen med baggrundsbelastningen på 15 kg N/ha/år giver 15,7 kg N/ha/år, og ligger dermed indenfor tålegrænsen. Derfor vurderer kommunen, at den øgede ammoniakdeposition til overdrevet ved punkt 10 ikke vil medføre en tilstandsændring, og dermed overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Søerne ved punkt 1 og 3 blev vurderet til ikke at falde ind under kategori 2-natur, og er derfor kategori 3-natur. Søerne vil med udvidelsen modtage en ammoniakmerdeposition på >1 kg N/ha/år. Tålegrænsen for søer med en habitatnaturtype er på 5 10 kg N/ha. En stor del af de danske søer hører imidlertid til den næringsbelastede slags, der ikke er kvælstofbegrænsede. For denne type af søer vil en yderligere kvælstofdeposition ikke have nogen betydning for søens tilstand. Søen ved punkt 1 indeholder bl.a. liden andemad, fliget brøndsel, bredbladet dunham- 20

26 mer, tigger-ranunkel, glanskapslet siv, liden siv, vejbred-skeblad og trådalger, og hører til den næringsbelastede type. Derfor vurderer kommunen, at en øget ammoniakdeposition til søen ikke vil medføre en tilstandsændring, og dermed overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Søen ved punkt 3 bestod hovedsageligt af dunhammer rørsump. Dunhammer er en næringselskende art, og søen hører til den næringsbelastede type. Derfor vurderer kommunen, at en øget ammoniakdeposition til søen ikke vil medføre en tilstandsændring, og dermed overholdes 3 i naturbeskyttelsesloven. Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på <1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak merbelastning på <1 kg N/ha/år til naturarealer. Natura 2000 områder og bilag IV-arter Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede. Området ligger omkring 4,7 km nordvest for anlægget. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra stald og lager ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i det internationale beskyttelsesområde. En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: spidssnudet frø, markfirben, løgfrø, odder, dværgflagermus, skimmelflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, vandflagermus og gul stenbræk. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Kommunens samlede vurdering Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Projektet er ligeledes vurderet at have en neutral effekt på fredninger i området. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på kg N om året. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner, drift af minkfarm m.m. Der stilles vilkår i forhold til de enkelte betydende faktorer. 6.2 LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem (skema 77441, version 8) har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige områder, se tabel 9. Her ses også de målte afstande til den nærmeste områdetype. Geneafstanden måles fra et vægtet lugtcentrum på ejendommen (typisk centrum af staldanlægget) og til nærmeste punkt hos naboen eller på zonegrænsen. 21

27 TABEL 9 LUGTGENEAFSTANDE Områdetype (Beregningsmodel) Ukorrigeret geneafstand Vægtet gennemsnitsafstand Byzone / Sommerhusområde (NY) 430 m 1,2 gange geneafstand Samlet bebyggelse (NY) 303 m 1,2 gange geneafstand Enkelt bolig (NY) 128 m 1,2 gange geneafstand Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion lovens minimumskrav til lugtgeneafstande i forhold til de angivne områdetyper. Minkfarmen er desuden omfattet af pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav for minkfarme. Bekendtgørelsens afstandskrav samt de konkrete afstande for minkfarmen fremgår af nedenstående tabel 10. Som det fremgår af tabellen, overholder den ansøgte produktion afstandskravene til nærmeste nabo mm. En forudsætning for, at afstandskravet på 100 meter til nabobeboelse er overholdt er, at ejendommen Solholtvej 20 sammenlægges med ejendommen Solholtvej 16. TABEL 10 AFSTANDSKRAV TIL NABOER M.V. Områdetype Afstandskrav 2 Konkret afstand Nabobeboelse (Solholtvej 17) 100 m 195 meter Område i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde 200 m meter 200 m meter På baggrund af ovenstående er det kommunens vurdering at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Periodiske lugtgener kan dog forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene Der er stillet følgende vilkår vedrørende lugt fra anlægget. 9. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 10. Ejendommen skal på kommunens forlangende sørge for, at der bliver lavet lugtmålinger og/eller beregninger til vurdering af gener. Udgifterne til måling, beregning og afrapportering afholdes af ejendommen. 2 Afstandskrav jf bekendtgørelse nr 1428 af om pelsdyrfarme m.v. 22

28 6.3 FLUER OG SKADEDYR I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Ansøger oplyser at der er fast aftale med rottebekæmpelsesfirma der aflægger besøg på husdyrbruget 8 gange årligt. Det fremgår af ansøgningen at fluer på minkfarmen bekæmpes dels ved udspredning af kalk under burene og dels ved ophængning af fluesnore i minkhallerne. I svinestaldene bekæmpes fluer med gyllefluer. Bekæmpelse sker generelt i henhold til retningslinjer fastsat af Århus Universitet, Institut for Agroøkologi og kommunens anvisninger. I forhold til minkfarmen stilles der følgende vilkår: 11. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt, metode og forbrug af midler til forebyggelse og bekæmpelse af fluer på minkfarmen 6.4 TRANSPORT Den interne transport på ejendommen er ifølge ansøgningen indrettet med henblik på at skabe minimal gene for naboer. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet mens øvrige transporter er jævnt fordelt over året. I forbindelse med udvidelsen vil der ske en stigning i antallet af transporter med dyr, foder, gylle m.m. Øvrige transporter vil fortsætte i omtrent samme antal som i nudriften, delvist grundet større kapacitet pr. transport. Nedenstående tabel 11 viser skønnede antal transporter. TABEL 11 ANTAL TRANSPORTER FØR OG EFTER ÆNDRINGEN Art Antal transporter før udvidelse Antal transporter efter udvidelse Salg af pattegrise Søer til slagteri Døde dyr Indkøbt foder Minkfoder Halm fra mark 2 5 Gylle Fyrings- og dieselolie 6 7 I forhold til husdyrloven skal kommunen vurdere, om til- og frakørsel til husdyrbruget vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. For husdyrbrugets egne køretøjer kan der endvidere stilles vilkår om hvilke veje der benyttes ved til - eller frakørsel. Selve belastningen af det lokale vejnet reguleres af den relevante vejlovgivning, mens færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. 23

29 Det er generel praksis, at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde og beboere af ejendomme i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med nærheden til landbrug. I forbindelse med udvidelsen etableres en ny læsseplads for foder der giver nemmere adgang for foderbilen. Det er samlet set kommunen vurdering at ind- og udkørsel til ejendommen kan uden væsentlige gener og at der ikke er behov for at stille vilkår i forhold til transportveje eller ind- og udkørsel. STØJ 6.5 STØJ, STØV OG LYS Støjkilder på ejendommen er ventilationsanlæg, foderanlæg, højtryksrenser, gyllepumper, indblæsning af foder i siloer, den daglige brug af traktorer samt transporter til og fra ejendommen. Endelig må der påregnes støj når dyrene flyttes mellem staldafsnittene og ved transport af grise til og fra ejendommen. Ventilations- og foderanlæg har kontinuerlig drift i alle døgnets timer. Brugen af traktorer i det daglige begrænser sig normalt til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet og høstarbejdet i marken. Der pumpes gylle fra staldene hver uge. Fra minkhallerne pumpes der dog gylle 2 gangen om ugen. Hovedparten af de stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støj, som derfor skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. STØV Støvkilder på ejendommen vil primært komme fra fodertransport samt kørsel med maskiner. Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støv, som derfor skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune vurderet, at støv fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. LYS Eventuelle lysgener fra ejendommen kan stamme fra staldanlæg, hvor der er lys tændt om aftenen og fra udendørs belysning ved porte med mere. Der er ikke lys i minkhallerne. I svinestaldene er der belysning men staldene er lukkede. Udendørs lyskilder er forsynet med sensorer. Der er en del beplantning omkring ejendommen og da der samtidig er god afstand til nærmeste naboer er det kommunens vurdering at belysningen på husdyrbruget ikke vil give anledning til væsentlige lysgener for omgivelserne. 24

30 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Al husdyrgødningen fra ejendommen Solholtvej 16 afsættes til en gylleaftale med Tryvejens Landbrugsfælleskab v/per Lykkegaard Christensen (CVR ). Der udbringes med et husdyrtryk på op til 1,4 DE/ha og der udbringes også husdyrgødning fra andre bedrifter end Solholtvej 16.. En række af aftalearealerne ligger i henholdsvis Brønderslev og Aalborg Kommune og der er derfor foretaget høringer i disse kommuner. Høringssvarets konklusioner er indarbejdet i nedenstående vurdering af arealerne. Høringssvarene kan endvidere ses i sin helhed i godkendelsens bilag. Alle aftalearealerne ligger robust i forhold til grund- og overfladevand og der er derfor ikke behov for at udarbejde arealgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 16 for arealerne. De arealer der indgår i miljøgodkendelsen fremgår af nedenstående 3 kortudsnit. Figur 6 viser et samlet overblik over alle de aftalearealer der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning fra husdyrproduktionen på Solholtvej 16. Figur 7 og 8 viser henholdsvis de nordligste og de sydligste aftalearealer. De arealer der indgår i miljøgodkendelsen med arealnr og størrelse i ha - fremgår af bilag 2. Husdyrgødning fra produktionen på Solholtvej 16 må alene udbringes på de arealer der fremgår af nedenstående kortudsnit og bilag 2. Hvis der skal anvendes andre arealer, skal disse forinden vurderes af Frederikshavn Kommune. FIGUR 6 OVERSIGTSKORT OVER AFTALEAREALER DER INDGÅR I MILJØGODKENDEL- SEN 25

31 FIGUR 7 KORT OVER DE NORDLIGSTE AFTALEAREALER 12. Husdyrgødning fra produktionen på Solholtvej 16 må alene udbringes på de arealer der er vurderet i forbindelse med denne miljøgodkendelse. De vurderede arealer fremgår af figur 6, 7 og 8 samt af bilag 2. 26

32 FIGUR 8 KORT OVER DE SYDLIGSTE AFTALEAREALER 7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB Udbringningsarealerne i Frederikshavn Kommunegrænser på en række strækninger op til vandløb. Der er ingen A-målsatte søer i nærheden af ejendommen eller udbringningsarealerne. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløb inden for udbringningsarealerne. Under forudsætning af, at lovgivningens generelle krav om dyrkningsfri bræmmer samt krav til udbringning af husdyrgødning overholdes, vurderes udbringning af husdyrgødning ikke at udgøre en risiko i forhold til vandløb. Ålborg Kommune har ingen bemærkninger i forhold til påvirkning af vandløb og søer fra de arealer der ligger i Ålborg Kommune. Brønderslev Kommune gør i deres høringssvar opmærksom på, at lovgivningens regler om bræmmer og randzoner skal overholdes. 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder der er udlagt som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ligeledes er der er ingen af arealerne, der ligger i opland til Natura 2000-områder der er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne. Alle arealerne afvander til Kattegat via enten Voer Å-systemet eller via Gerå-systemet. Begge vandløb har udløb i Natura 2000-område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Idet alle arealer afvander til det samme vandområde har Frederikshavn Kommune lavet en samlet vurdering af alle arealerne uanset om de ligger i Ålborg, Brønderslev eller Frederikshavn Kommune. På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets 27

33 eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Der er derfor foretaget en samlet vurdering af projektets påvirkning af samtlige marine Natura 2000-områder i Kattegat. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder, terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og udbredelse af bundflora og fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Miljømålet for Nordlige Kattegat er opfyldt når vandområdet mindst er i god tilstand. Det fremgår af Vandplan , at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990 erne og fremefter medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af ålegræssets dybdegrænse. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen. Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at 1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5% af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv) 2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter) Påvirkning fra projektet i sig selv afskæringskriteriets punkt 1 Oplandet, som antages at påvirke vandområdet Nordlige Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse over dyretryk for Nordlige Kattegat og Læsø, hvilket er sammenfaldende med den del af hovedvandopland 1.1 som i forslag til vandplaner betegnes Nordlige Kattegat. I udpegningsgrundlaget for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) indgår marine naturtyper, der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om flodmundinger (naturtype nr. 1130), kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150) og større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune, at næringsstofudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede udvaskning, jf. afskæringskriterie 1 ovenfor. Oplandet til Nordlige Kattegat og Læsø har et samlet areal på ha. Den samlede udvaskning fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer samt spredt bebyggelse) beregnes ud fra følgende forudsætninger: Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er den samlede kvælstofafstrømning fra vandoplandet (diffuse kilder) på ca tons N. Hvis denne mængde opdeles på henholdsvis Nordlige 3 Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen,