HVORFOR HAR TEGNEFILMEN FONDET SI& T\t RETTE SOM TYNDE LØ HVORFOP er tegnefilm ENDT SOM N S SNARERE ENDEN UDTRYKSFORM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR HAR TEGNEFILMEN FONDET SI& T\t RETTE SOM TYNDE LØ HVORFOP er tegnefilm ENDT SOM N S SNARERE ENDEN UDTRYKSFORM"

Transkript

1 HVORFOR HAR TEGNEFILMEN FONDET SI& T\t RETTE SOM TYNDE LØ HVORFOP er tegnefilm ENDT SOM N S SNARERE ENDEN UDTRYKSFORM HVORFOR ÉR TEGNESERIE ET S? END TE6NEFILM? OEG VtADEK TEGNEFILM DEC> HADCR TtGNCP»LH> Hvad gik galt? Thomas Thorhauge. Tegneseriens triumf, tegnefilmens ulidelige lethed A f Thomas Thorhauge Det store spørgsmål: hvorfor er tegnefilm- Det var måske gået bedre, hvis tegnefilen aldrig slået igennem som seriøs og alsi- men fra begyndelsen havde været klassifi- 152 dig udtryksform? ceret som selvstændigt medie. De tekniske

2 a f Thomas Thorhauge forudsætninger adskiller sig under alle omstændigheder så radikalt fra realfilmens mekanisk affotograferede virkelighed, at der teoretisk synes at være en verden til forskel på de kunstneriske præmisser. Men tegnefilmen har tilsyneladende fundet sig til rette med det tynde øl og er groft sagt endt det samme sted som slaven, der ikke kan forestille sig en tilværelse i frihed. Måske havde en status som selvstændigt medie tydeliggjort tegnefilmens egenart og potentiale. Diskussionen om, hvilken tegnefilm der var den første, er i denne henseende ligegyldig. Men tæ nk en gang, hvor løfterig tegnefilmen må have forekommet de m ennesker, der så W insor McCays metafilm Winsor McCay, the Famous Cartoonist of the N.Y. Herald and His Moving Comics i Filmen lanceredes med den sensationalistiske undertitel the first artist to attempt pictures that will move. Den ti m inutter lange film skildrer først i realfilm, hvordan McCay beslutter sig for at lave tegnede, levende billeder; McCays venner griner hovedrystende ad idéen (ak, geniets skæbne!), men derefter viser filmen, hvordan McCay på en m åned laver fire tusinde tegninger, som forvandles til de cirka to minutters tegnefilm, som afslutter filmen. På disse to minutter dem onstrerer McCay på én gang virtuost og næsten pralende, hvordan kun fantasien sætter grænser for tegnefilmens muligheder; tre-fire figurer (anført af Lille Nemo) danser og fjoller rundt i komiske og surrealistiske optrin, graciøst og præcist anim eret i McCays velkendte art nouveau-streg - og så er hele herligheden tilmed i farver. Tænk derpå over, hvad tegnefilmen små hundrede år senere har drevet det til. Bevares, tegnefilmen har bestemt fejret store triumfer, budt på magiske øjeblikke og endda enkelte mesterværker. Men formens muligheder taget i betragtning er det da slående, hvor forsvindende lidt territorium der er udforsket, og hvor ofte store og visionære kræfter er endt som hel- og halvinfantile banaliteter ofret på pølseunderholdningsfabrikkens hellige alter. Hvor mange kunstform er begynder famlende, primitivt (Lumiére-brødrenes bedrifter i 1895 rinder i hu), demonstrerede McCay i tegneseriens og tegnefilmens vugge en svulmende kunstnerisk og teknisk bevidsthed. W insor McCay har status som pioner inden for tegnefilmen såvel som tegneserien. Nok mest berømt for tegneserien om Lille Nemo (søndagssider i New York Herald og New York American ), men hans tolv minutter lange Gertie the Dinosaur (1914) har også sikret McCay en central plads i tegnefilmens Pantheon. Nogle har indvendt, at McCays indsats begrænser sig til ren formalisme; denne betragtnings gyldighed afhænger im idlertid af, hvordan man vurderer skønhed. McCay var utvivlsomt optaget af form a lisme - både hans tegneserier og tegnefilm er overflødighedshorn af fikse tricks og metaleg, m en hans optagethed af overdådig, bjergtagende skønhed er lige så slående. Dybe afsøgninger af menneskesindets dystre krinkelkroge, derimod, finder man afgjort ikke hos McCay. McCays mest betydelige bedrift er dog en anden: nemlig formidlingen af hhv. tegneserien og tegnefilmen som udtryksformer, hvor alt forekommer muligt, hvor alle veje synes at føre spændende og overraskende steder hen. Tegnefilmens fallit. Tegnefilm er populære. Tegnefilm i spillefilmlængde er blevet revitaliseret af digital 3D-animation, og tv-kanaler som Cartoon NetWork og Nickelodeon har udviklet en lang række snappy tv-serier, som kløgtigt og med stort 153

3 fsl (9061) puvpaqiunis ui ouidft 3 un auasauíb } sáb^pjaj josui^vv I fl!» SttHÍ." cnnv^æiraxîin^nq Uv$ y g pvah

4 a f Thomas Thorhauge overskud udforsker allehånde visuelle stilarter (anført af den russiske animator Genndy Tartatovsky, kendt for bl.a. The Powerpuff Giris ( ) og Samurai Jack ( )). Tegnefilm nyder også stor anerkendelse blandt filmkritikere, som ikke sjældent kvitterer med perlerækker af superlativer, når Pixar byder op til dans. Tegnefilm er tilmed en milliardindustri. Men ikke desto m indre er den åndelige ensretning i tegnefilmen massiv. Det er ikke udtryk for personlig idiosynkrasi, når Jørgen Leth i De fem benspænd (2003) med nasal sammenbidthed hvisler, Jeg hader tegnefilm. Jeg hader tegnefilm - og Lars von Trier replicerer, Det gør jeg også. Leths projekt som filmskaber er netop at bruge m ediet som personlig udtryksform, og derfor krænkes han naturligvis af en udtryksform, der i overvejende grad begrænser sig til at excellere i én form (måske to: børn og hum or), frem for som et medie, som en alsidig udtryksform. Tegnefilmen har ganske enkelt ikke en Jørgen Leth eller en Lars von Trier. Heller ingen David Lynch, ingen Coen-brødre - ingen Lennon/M ccartney (men dog Yellow Submarine (1968)), ingen Ozzy O s bourne, ingen M adonna, ingen Pete Doherty - ingen Robert Crumb, ingen Chris Ware, ingen Marjane Satrapi, ingen Frank Miller (men dog Matt Groening) - ingen Nabokov, ingen Michel Houellebecq, ingen H anif Kureishi, ingen Hanne-Vibeke Holst. Men hvorfor ikke? At producere tegnefilm er helt konkret ikke en enkel opgave. Tidligere krævedes tegninger i sekundet (med mindre der er tale om cut-out-film o.l.), et særligt affotograferingskamera, samt enten en projektor, et lærred og et m ørkt rum eller et fjernsyn. I dag kan man nøjes med en kraftig computer og kendskab til animationssoftware. Ø nsker ophavsmanden at bevæge sig ud over skrabet minimalisme, kræves flere hænder, mere teknologi og dermed flere penge. Penge, som ophavsmanden som regel gerne vil tjene ind igen. Men kommercielle kredsløb forhindrer næppe tegnefilmen i at udvikle sig mere alsidigt; dens vilkår svarer i høj grad til spillefilmens eller diverse tv-produktioners. Vil man udtrykke sig på en ny, original og/eller seriøs måde, er det muligvis op ad bakke, men tegnefilmens historie byder jo rent faktisk på op til flere enere, som dels har betragtet tegnefilmen som en personlig udtryksform, og som dels har signeret spændende, vedkommende, velgjorte og originale værker. Dette hold anses for undtagelsen, der bekræfter reglen og tæller blandt andre amerikanske Bill Plympton, som netop er kendt for i flere tilfælde ene og alene at have stået for alt tegnearbejdet i sine karakteristiske film, hvor kroppe og ansigter underkastes alskens surreelle metamorfoser, ofte tegnet i en grov blyantstreg. Svenske Viking Eggeling og tyske Oskar Fischinger var begge optaget af at sætte abstrakte former i bevægelse, førstnævnte med Diagonal-Symphonie (1924), sidstnævnte med bl.a. Studie Nr. 5 (1930) og Toccata & fuga i d-mol-sekvensen i Dis- neys Fantasia (1940). Indiske Ishu Patel har i lyrisk form beskæftiget sig med sider af menneskets grundvilkår i bl.a. Bead Game (1977) og Afterlife (1978). Senest har franske Sylvain Chomet med Les triplettes de Belleville (2003, Trillingerne fra Belleville) - helt i auteur-teoriens ånd - dem onstreret, at mandskabsomfattende kæm peproduktioner ikke forhindrer sært originale, indadvendte og ganske personlige tegnefilm. Har man med andre ord været vedholdende og virkelig villet animationen som personlig udtryksform, har det været m u ligt. Hvis det derm ed ikke er økonomiens 155

5 Hvad gik galt? og teknologiens skyld, at tegnefilmen i det store og hele er endt som harmløs og formelpræget børneunderholdning, hvad er der så gået galt? Skønt der utvivlsomt er mange medskyldige, er det vel ganske legitimt at udpege selveste Walt Disney som hovedansvarlig for visse af tegnefilmens problemer. Dis- neys kortfilm og tidlige spillefilm - Snow White and the Seven Dwarfs (1937, Snehvide og de syv dværge), Pinocchio (1940), Dumbo (1941) og Bambi (1942) - nyder 60 år senere udbredt anerkendelse som fabelagtige mesterværker, og samtidig tryllebinder de stadig børn i alle aldre. Disney- studiernes knusende overlegne dygtighed satte ganske enkelt en dagsorden så stærk, at den stadig præger børnetegnefilmen dybt. Desværre uden en overbevisende evne til fornyelse; symptomatisk er det, at Disney-studiernes største succes i nyere tid, The Lion King (1994, Løvernes konge) er en Bambi-parafrase, som oven i købet er hugget fra japansk animes grand old man - Osamu Tezuka. Tegnefilmstudier over hele verden - herunder f.eks. Danmarks store tegnefilmselskab A. Film - har (med indlysende forhåbning om at score kassen) forsøgt at kopiere Disneys stil og koncepter og har dermed dels konsolideret forestillingen om tegnefilmen som et medie rettet mod børn, dels cementeret den praksis, at tegnefilm i spillefilmlængde skal være højpolerede og kostbare superproduktioner. Men at skyde skylden på Walt Disney, tegnefilmens måske mest ambitiøse, visionære og succesfulde udøver, er det ikke en gestus beslægtet med resignation og kapitulation? Hvordan kan mesterværker ødelægge noget? Walt Disney som årsag til tegnefilmens problemer er muligvis en plausibel kritik, men en noget sølle en af 156 slagsen. Et andet kompliceret og øm t problem er det, man i mangel af bedre kan kalde et mindreværdskompleks eller bare evnen til at tage sig selv alvorligt. Selv de største håndværkere inden for tegnefilm synes nemlig igen og igen at sætte store og visionære kræfter ind på værker, der endegyldigt er banale, klichéprægede eller bevidst uambitiøse. Richard Williams The Thief and the Cobbler (udsendt under titlen The Princess and the Cobbler i 1993) fremstår som et m onum ent over denne tendens; filmen, der var hele 26 år undervejs, og som endegyldigt blev forladt af sin ophavsmand, er et sandt overflødighedshorn af vidunderlig og virtuost tegnet film. Alt er håndtegnet (og håndm alet), detaljeringsgraden frygtindgydende omfattende. Men historien, en klichépræget Tusind og én nat-variation, føles som et tyndt kulørt påskud for umådeholden visuel pral. Med djævelens advokats briller fristes man til at fastslå, at denne lidelse allerede satte ind med W insor McCay, der også bare var optaget af virtuose streger i skøn bevægelse. Hvem sagde form uden indhold? Men hvorfor begræde alt det, tegnefilmen ikke har drevet det til? Hvorfor interessere sig for roads not taken, hvorfor ikke bare stille sig tilfreds m ed de højdepunkter, det trods alt er blevet til? Hvorfor ikke glæde sig over de overmåde velfortalte og teknisk imponerende Pixar-film, selv om de blot endegyldigt konsoliderer den ellers kriseramte Disney-storytelling, eller nyde at grine ad tv s hysterisk morsomme og skalpel-skarpe The Simpsons (1989-), som godt nok er en langt større trium f for sit-comgenren end for tegnefilmen? Og hvorfor ikke lade sig forføre af den aldrende mester Hayao Miyazakis frapperende og forførende anime, skønt han heller ikke på sine gamle dage forlader børneunderholdnin-

6 a f Thomas Thorhauge gens tydeligt markerede territorium? Tegnefilm og tegneserier kan som sagt med fordel betragtes som selvstændige medier - en præcis grænsedragning er i virkeligheden ikke særligt interessant. Det vigtige er, at m edierne repræsenterer m å der at udtrykke sig på, som ellers ikke ville være mulige. Medier har naturligvis ingen essens, men de besidder nogle rammer, som muliggør særlige eller endda unikke udsagn. Og skulle nogle af disse unikke udsagn også vise sig at besidde prægnans, vil menneskehedens stræben efter erkendelse være nået et lille skridt længere. G ennem bruddets dødskys. I skyggen af tegnefilmens resignation er det glædeligt at konstatere, at tegneserien i disse år befinder sig i en ny guldalder. Der eksperimenteres på alle niveauer med klare og selvsikre mål for øje, og udviklingen bevæger sig i alle retninger. Tegnende fortællere som Chris Ware, Dan Clowes, Joe Sacco, Jim Woodring, Renee French, Phoebe Gloeckner, Charles Burns, Joann Sfar, Lewis Trondheim, Anke Feuchtenberger, David B., John Porcellino, Kevin Huizenga, Chester Brown, Ron Regé Jr. og Marjane Satrapi er blandt hovedeksponenterne for den bevægelse, der på tragikomisk vis på én gang markerer tegneseriens endelige gennem brud som alsidig og seriøs udtryksform og det sandsynlige farvel til rollen som folkekært massemedie - bestsellere som Chris Wares Jimmy Corrigan, The Smartest Kid on Earth (2000) og Marjane Satrapis Persepolis ( ), dvs. publikationer, der sælger i hundredetusindvis af eksemplarer, er stadig undtagelser fra reglen. Tegneserien som lyrik, tegneserien som journalistik, tegneserien som biografi, tegneserien som bekendelseslitteratur; der er trængsel på hylderne, der før var tomme. Har tegneserien derm ed konkret manifesteret sig som en mere alsidig udtryksform end tegnefilmen? Helt klart, indiskutabelt. Men tegneserien har i lange perioder været ramt af nogle af de samme problemer som tegnefilmen. Tegneseriens tidlige historie er i de seneste årtier blevet kraftigt revideret. I mange lidt ældre opslagsværker anføres amerikanske R. F. Outcaults Yellow Kid (1895) som den første tegneserie. I dag er der ikke for alvor konsensus om den første tegneserie, men i det mindste er der bred enighed om, at schweizeren Ro- dolphe Toppfers Monsieur Jabot fra 1833 er en tegneserie. Yellow Kid-dateringen tangerer som bekendt filmens fødsel, og sammenfaldet har afstedkommet mangen en betragtning om de to formers historiske udvikling, men det synes trods alt en kende for akademisk tegnebordsbesnærende at lade sig forføre af forestillingen om tegneserien og (tegne)filmen som to sideløbende og jævnaldrende udtryksformer, undfanget synkront med selveste m oderniteten. Tegneseriens første storhedstid kommer med den amerikanske avisbranches boom i starten af 1900-tallet. R. F. Outcault, Win- sor McCay, E. C. Segar, George Herriman, Cliff Sterret, Lyonel Feininger, Frank King og Harold Gray tæller blandt de tegnere, der på forskellige tidspunkter i 1900-tal- lets tre første årtier skabte tegneserier, som på én gang var genuint progressive, besad markante udtryk og gik i mange retninger - i øvrigt på et dybt kommercielt grundlag: for at skaffe læsere til avisen. Flere af disse tegneres figurer fandt samtidig vej til tegnefilmen, bl.a. Herrimans Krazy Kat og Segars Popeye. I slutningen af 30 erne gjorde tegneseriehæftet sin entré, og samtidig lanceredes megakonceptet superhelte. Et koncept, der lige siden har domineret den amerikanske tegneseriekultur i rent ud sagt 157

7 Hvad gik galt? ufattelig grad. Hvor den amerikanske tegneserie således har været forbandet (og forgyldt!) af en enkelt genre, har den europæiske tegneserie - her forstået som den fransk-belgiske - været bundet til et format, som indledningsvis bød på store oplevelser, men i længden har vist sig som en spændetrøje: albumformatet, introduceret med opsam lingen af Hergés Tintin au Pays des Soviets (1939, Tintin i Sovjet). Ved albumformat forstår man en tegneserie (oftest én historie), fortalt på 48 eller 64 sider i A4-format, med tre-fire etager af rammer. Formatet har dannet ramme om så veloplagte og succesfulde tegneserier som Asterix, Lucky Luke, Splint & Co. og naturligvis Tintin, samt et veritabelt hav af halvoplagte og dybt forglemmelige klonprodukter. Men den fransk-belgiske tegneserie har siden 1950 erne udviklet sig som et mere alsidigt medie end den amerikanske, superhelte- fikserede ditto. Med så forskellige værker som Claire Bretéchers uforsonlige krusedulle-feminisme, Munoz/Sampayos desillusionerede og hårdkogte ekspressionisme, Lauziers kyniske hudfletning af diverse samfundsgrupper, Moebius udsyrede sci-fi-eksperimenter, Christin/Bilals tungsindige politiske fabler, etc. bød særligt 1970 erne på en frodig udvikling. Stort set alle disse meget forskelligartede tegneserier trivedes i albumformatet, så hvorfor interessere sig for tegneserier i andre former, længder og tykkelser? Efterhånden som ophavsmændene bag de klassiske titler har stillet træskoene, har det imidlertid vist sig vanskeligt for det gigantiske fransk-belgiske marked at forny sig. Skønt der i øjeblikket udkom m er op m od 80 titler om ugen i Frankrig, betragtes markedet med skepsis, især fordi den lettere udviklingshæmmede fransk-belgiske 158 mainstream er under hårdt pres fra de japanske manga-serier, som konstant stjæler markedsandele. Men i anden halvdel af 1990 erne indledte den fransk-belgiske tegneserie en revitaliseringsproces, anført af forlaget LAssociation. ^Associations linje bestod i udgivelser med stærk personlig integritet, og det fik hurtigt følgeskab af både m indre og større konkurrerende forlag. I dag har de helt store forlag udgivelseslinjer, der ligger tæt op ad de mindre, såkaldte alternativforlag. USA har set en tilsvarende udvikling, men her har den institutionelle effekt været mere radikal; begrebet graphic novels har effektivt introduceret tegneserien som noget andet end komiske comics. Også her har græsrodsforlag sået, og de store høstet - men summa summarum: den fransk-belgiske og nordamerikanske tegneserie har leveret. Produktionen af en tegneserie kræver som udgangspunkt kun én ophavsmand, et tegneredskab og et papir. En computer med grafisk software åbner et hav af døre, men basispakken er principielt den samme som lyrikerens og romanforfatterens. For udøvende er tegneseriens tilbud om total kontrol en forførende egenskab. Og hvor romanforfatteren med stor effekt kan spille på sin læsers evne til billeddannelse, og (real)filmskaberen - som jo i øvrigt sjældent er et individ, men et kollektiv, auteur-teori eller ej - i almindelighed (dvs. indtil CGI-teknologiens komme) kun har begrænset kontrol over sin mise-en-scéne, tilbyder tegneserien total kontrol fra ende til anden. Derm ed skal ophavsmanden (mindst) have overblik over historie, dramaturgi, replikker; figurdesign, arkitektur, perspektiv; sam t sekvensarrangement, billedkom position og streg. Tegneserier kan ubesværet læses som illustrerede historier eller som fattigmands-

8 a f Thomas Thorhauge udgaver af film, m en når tegneserien er konstrueret som et totalprodukt, hvor alle streger og farver betragtes som signifikante og bevidste bærere af betydning, bliver udbyttet følgeligt langt større. Et andet forjættende aspekt af tegneserieproduktion er muligheden for at bevæge sig fra idé til færdigt værk hurtigt og uden ydre forhindringer. Måske ligger denne egenskab til grund for, at mange tegneserier - særligt dem af minimalistisk tilsnit - synes at være m ere optaget af at skildre idéer end af naturalisme i bred forstand. De fleste kender f.eks. flyselskabernes stiliserede minitegneserier, som viser ideel passageradfærd i nødsituationer. Her sørger de piktogramagtige tegninger behændigt for at frasortere alt, hvad der ligner rædsel og panik, samtidig med at nødsituationen alligevel står lysende klar. Tegneserien er som udgangspunkt så imødekommende, fleksibel, nem at aflæse og oven i købet billig at producere, at det kan undre, at dens gennem brud er kom met så sent. Udveksling og affinitet. At der på den ene side ikke er stor forskel på tegnefilm og tegneserier, og at der på den anden side i høj grad er forskel, er begge rimelige betragtninger. Men skal man forsøge at påpege noget interessant ved de to udtryksformers indbyrdes forhold, kan man med fordel begynde at pille maskineriet fra hinanden og undersøge delene. Tegneserier og tegnefilm betragtes ofte som to sider af samme sag. I danske aviser omtales tegnefilm f.eks. ofte som tegneserier. Det er der vel næppe noget galt med, siden det udprægede tekniske begreb tegneserier jo bare betyder en serie af tegninger - hvilket tegnefilm ret beset også er. M en man fornemmer, at der for de pågældende skribenter ikke skelnes mel- Tegneserietegnere var meget tidligt bevidste om tegneseriens begrænsninger og udtænkte hurtigt et omfattende katalog af visuelle markører til at illudere lugt, bevægelse, smerte etc. Her er det George Herrimans Krazy Kat, der i 1925 får en (af mange!) mursten i nakken af musen Ignatz. lem de to former; tegnefilm, tegneserier - det kan komme ud på ét. Måske skyldes betragtningen, at både tegneserier og tegnefilm historisk er meget figurorienterede medier, og at de mest populære figurer - f.eks. ikoner som Mickey Mouse, Tintin eller japanske Astro Boy - som bekendt har et liv begge steder. Ofte er publikum oven i købet det samme. Spørger man derim od i tegneseriekulturen, animationsbranchen eller på de højere læreanstalter, vil man sandsynligvis hurtigt blive underrettet om, at der er en verden til forskel på de to medier. Forklaringen på forskellen vil her ofte være funderet i æstetiske og formale forhold. Tegneserien har altid været optaget af at skildre bevægelse og har løbende udviklet et omfattende katalog af konventioner, som 1 5 9

9 er produceret af stillbilleder fra tegnefilm - tegneserieudgaven af Tintin et le lac aux requins (1972, Tintin og Hajsøen) har altid været trofaste Tintin-læseres yndlingsaversion, og skønt tegneserieudgaverne af Hayao Miyazakis Det levende slot (Hauro no ugoku shiro, 2004) og tv-animen Dragon Ball Z er populære blandt manga-læsende danske børn, kommer de næppe til at spille nogen større tegneseriehistorisk rolle. Den amerikanske tegner Jeff Smith er manden bag tegneserien Bone ( ), en humoristisk fantasy-saga på 1300 sider. Smiths grafiske fortælleteknik er i denne sammenhæng interessant, fordi den i mange henseender emmer af traditionel tegnefilm. Mest påfaldende er Smiths optagethed af at skildre dynamik og bevægelse. I det her givne eksempel undlader Smith helt at bruge fartstriber, og alligevel fore- 161

10 Hvad gik galt?.. Zack Snyders dybt loyale filmatisering af Frank Millers 300 (1998) markerer næppe et filmkunstnerisk højdepunkt, men er snarere begyndelsen på en filmhistorisk konvergens, hvor animations- og realfilm tørner sammen (og hvor animationen præger filmstilen på en markant og unaturalistisk måde). 162 kommer sekvensen både levende og dynamisk. Men hvilke bevægelsesilluderende midler anvendes der så? Kernen i sekvensen er indlysende action: Fone Bone forfølges af to rottevæsner, som er uhyggeligt nær ved at fange ham. Figurernes gestik er det centrale: i hvert af de fire billeder er figurerne fanget i positurer, der synes at indfange essensen af deres handlinger, bevægelser. På det første billede løber Fone Bone, og han skyder ryg som for at undgå rottevæsnernes kløer. På det andet billede handler det om at vise, at Fone Bone pludselig skifter retning, hvilket ud over ved den overdrevne positur markeres af flyvende blade og et par små støvskyer. Den meget klare og effektive skildring af figurernes bevægelse er understøttet af det smidige og klare design og den tydelige, enkle og lette streg. Endelig er der synsvinklen, som skifter diskret - var scenen en realfilm, ville den være filmet af et kamera på en dolly, der tracker m od højre. En bevægelse, der er

11 af'thomas Thorhauge motiveret af træstammens betydning for scenen: i første billede har læseren kun brug for at vide, at der er et træ i forgrunden, i sidste billede sætter træstammen punktum for det ene rottevæsen. Alligevel forbliver synsvinkelskiftet diskret, for en anden tegneseriekonvention tilsiger, at skiftende synsvinkler stjæler fokus på handlingen i rammerne. Bone fremhæves ofte som pure cartooning - trods sin tydelige flirt med traditionel tegnefilmæstetik (Bone er derudover en tegneserie, der trods fabelagtige kvaliteter balancerer på kanten til at vælte ned i tegnefilmens børn+humor-kompleks). Men også den anden vej rundt forekommer der visuel udveksling: en lang række tegnefilm - særligt amerikanske shorts som Tom & Jerry, Popeye, Donald Duck, Bugs Bunny etc. - benytter fartstreger, sveddråbeikoner og endda lydord, på trods af levende billeder og lyd. Tilsyneladende meningsløst, redundant og paradoksalt, men i lyset af de amerikanske tegnefilms berømte trang til metaleg er det naturligvis passende og helt logisk, på den crazy måde, forstås. Imidlertid er tegneseriens og tegnefilmens indbyrdes kommercielle forhold m ere interessant end det æstetiske slægtskab. Særligt er formernes parløb i Japan værd at studere, ikke m indst i lyset af landets ekstreme forbrug af tegnet populæ r kultur. Her finder man næppe en populær tegneserie - eller manga - som ikke ledsages af en tegnefilm - eller anime - i tv-serieformat. Mangaens og animens parløb er naturligvis funderet i ren profittænkning. M anga-magasinerne fungerer som platform for diverse serier, som i årevis kører som føljeton, i langt overvejende grad på ugentlig basis. Produktionen af disse serier kræver sædvanligvis kun en hovedtegner, en forfatter (oftest hovedtegneren selv) og et par assistenter, altså en overskuelig udgift. Føljetonerne opsamles løbende i pocketbøger, som sælges til en højere pris end de ellers telefonbogstykke magasiner. Herfra kan koncernernes pengemænd i ro og mag analysere, hvilke serier der er de mest populære, og bedømme seriernes potentiale i forhold til byttekort, com puter- og konsolspil, tv-tegnefilm, spillefilm, tøjlinjer, ringetoner, etc. Tallene for tegnet populærkultur i Japan er forbløffende: i et land med 128 millioner indbyggere udkom m er drengemagasinet Shonen Jump ugentligt i tre millioner eksemplarer (da magasinet var på sit højeste, udkom det i seks millioner) - men Shonen Jump er bare ét af utallige tegneseriemagasiner. I Manga - Sixty Years ofjapanese Comics (2004) anslår Paul Gravett, at op imod 40 procent af samtlige japanske publikationer er tegneserierelaterede (dvs. magasiner eller bøger). Shonen Jumps største serie er Akira Toriyamas Dragon Ball ( ), som i sin opsamlede udgave skønnes at have solgt mellem 140 og 160 m illioner eksemplarer, fordelt over 42 bind. Tegneserien er altså det relativt billige første led i en lang kæde af indtjeningsmuligheder. Kombinerer man dette kredsløb med et væld af stærke historiekoncepter, hvor voldsomhed, seksuel frivolitet og hum or ofte er vævet uløseligt sammen; hvor man forholder sig ganske frit til narrativ kausalitet og psykologisk realisme, og hvor følelsen af, at alt kan lade sig gøre, ofte er noget større end i Vesten, har man det meget stærke fundam ent for Japans omfattende populærkultur. Beslægtet med det japanske system, men i en noget mindre målestok, er USA s to store tegneserieforlag DC Comics og Marvel Comics for længst ophørt med at betragte deres rolle som almindelig forlagsvirksomhed, men i stedet som kreativt laboratorium med lukrativt rettighedssalg 163

12 Hvad gik galt? for øje. DC Comics ejer rettighederne til Superman, Batman, Constantine og League o f Extraordinary Gentlemen, Marvel til Spider-Man, X-Men, Daredevil, Hulk, Ghost Rider, Blade og Fantastic Four. Her bliver figurerne forvandlet til tegnefilm, når der er tale om tv, og til virkelige skuespillere, når der er tale om biograffilm, og igen til tegninger, når der er tale om madkasser. Men modsat japanerne arbejder de am erikanske forlag overvejende med de samme figurer, som dybest set er målrettet til drenge - japanerne opfinder konstant nye figurer og koncepter, der henvender sig til langt bredere demografiske grupper. Tegnefilmens håb, tegneseriens un d ergang? Takket være en hektisk slutspurt er tegneserien i dag tegnefilmen overlegen som alsidig udtryksform. Alligevel forekom m er fremtiden langt lysere for tegnefilmen, afhængigt af hvordan tegnefilm vil blive defineret i fremtiden. Tegnefilm er en milliardindustri, og det har også sine fordele. Patienten er langtfra ved at afgå ved døden, og tidens teknologiske udvikling synes at kunne blive det afgørende vendepunkt for et gennembrud; tegnefilmens mulighed for endelig at træde i karakter som seriøs og alsidig udtryksform vil i det mindste blive gevaldigt forstærket. I bedste fald står tegnefilmen som udtryksform over for en revolution. Det drejer sig naturligvis om computeren og internettet. Animationssoftware er i enkel og m indre enkel form pludselig kun et klik væk, og pædagogiske tutorials og hjælpsomme internetfora kan meget hurtigt gøre anim a tion til et let anvendeligt og individorienteret kommunikationsredskab. Tegnefilmen har pludselig mulighed for også at blive et genuint auteur-medie, uafhængigt af film- og tv-selskabers lunefulde checkhæfter og 164 på én gang besværlig og kostbar analog teknologi. Og computeren og internettet er ikke bare værktøj, men tillige en showcase. På et spekulativt niveau kan man forestille sig et m ere omfattende scenario. Skønt man for længst har kunnet se tv på internettet, skønt YouTube og Second Life er blandt tidens mest trendy buzzwords, menes de levende billeders gennembrud på internettet stadig at ligge foran os. Men når den tunge båndbredde for alvor kom m er i spil mellem masserne, vil såvel interfaceæstetik som brugerm ønstre sandsynligvis ændre sig radikalt. Alt sammen vil blive gennemsyret af forskellige - og nye - former for animation; animation som kom m unikationsm iddel i bred forstand. Animationssoftware er som sagt først og fremmest et perspektivrigt redskab for tegnefilmskaberen, men CGI-teknologien kan også vise sig at være et dødskys til tegnefilmen som selvstændig kunstform. Grænsen mellem tegnefilm og m anipuleret realspillefilm er allerede ved at blive udvisket; George Lucas seneste tre Star Wars-film er blevet kaldt naturalistisk tegnefilm med virkelige skuespillere - tegneseriefilmatiseringerne Sin City (2005) og 300 (2006) går et skridt videre og stiliserer tydeligt sine billeder, så realfilm for alvor begynder at ligne tegnefilm, eller m ere præcist: tegneserier. Digital billedbehandling er gradvist ved at frigøre filmen fra den mekaniske affotografering af virkeligheden. Filmskabere er på ingen måde længere afhængige af, om de fik scenen ordentligt i kassen ude i marken, for de kan gå hjem og tænde for computeren og bearbejde billederne efter forgodtbefindende. Derfor behøver der allerede nu ikke at være teoretisk forskel på billedernes status i realfilm og anim a tionsfilm; dog skal filmpublikummet nok præsenteres for flere former for hybridfilm, før opfattelsen af realfilmen og tegnefilmen

13 a f Thomas Thorhauge som to sider af samme sag slår igennem.1 Men hvad med tegneserien? Er der i fremtiden plads til talebobler på papir? Så længe multinationale mediekoncerner kan spinde guld på deres billige forlagsdivisions kreative laboratorium, skal det nok gå. Men tegneseriens rolle kan nem t ende med at blive marginaliseret netop som pitches i storyboardform... Note 1. Stephen Prince har redegjort for omfanget af denne konvergens og argumenteret for, at den vil medføre en omskrivning af diverse filmteorier (Prince: 1996). Litteratur Christiansen, Hans-Christian (2001): Tegneseriens æstetik. København, Museum Tusculanum. McCloud, Scott (1993): Understanding Comics. New York, Harper Perennial. Prince, Stephen (1996): True Lies: Perceptual Realism, Digital Images, and Film Theory. In: Film Quarterly, Vol. 49, No

Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse

Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse Af Hans-Christian Christiansen Fag: Dansk Niveau: Ungdomsuddannelser I artiklen gives en introduktion til en analyse af tegneseriefilmatiseringer og

Læs mere

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

min store samling af blyanter:

min store samling af blyanter: min store samling af blyanter: listemageren hvornår er en samling en samling og hvornår holder den op med at være en samling..? kræver en samling en samler eller er det en selvstændig enhed hævet over

Læs mere

Animationsteori 1. Teorier om tegnefilm. Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk

Animationsteori 1. Teorier om tegnefilm. Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk Animationsteori 1 Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk Denne artikel er den første i en serie af artikler, som giver en indføring i udvalgte teoretiske værker

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Tegneserien lever! Mads Bluhm

Tegneserien lever! Mads Bluhm Tegneserien lever! Mads Bluhm Frederiksværk Bibliotek d. 24. marts 2012 Grafiske romaner er også tegneserier? Eller hvad? En dårlig definition Ordet blev opfundet af tegneserie-kritikeren Richard Kyle

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk Peter Mørk Nordjyske Medier Journalnummer (A979-15) New York Start-up mentalitet i journalistikken. 18.10.2015 25.10.2015 Kursuset i New York

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Baggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her:

Baggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her: Kan du genkende dig selv her: Har du tit stået og manglet noget, der kunne hjælpe dig med at få afklaret, om et givent job er noget for dig? Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at analysere dig

Læs mere

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG TEGNESERIER ELEVHÆFTE NAVN: nann VELKOMMEN TIL TEGNESERIENS FANTASTISKE VERDEN Kære elever, Vi skal i gang med et tegneserieforløb.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse! Kære forældre Dette er tænkt som en introduktion til forestillingen, som I kan læse højt for jeres børn. Den fortæller lidt om, hvordan forestillingen er lavet og om selve historien om Ivan Olsen. Introduktionen

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Kan det tegnes, kan det laves

Kan det tegnes, kan det laves Kan det tegnes, kan det laves Der er ingen begrænsninger, hvis man vælger teknologien rapid prototyping til sine modeller og prototyper (se nederst fakta om teknologien). Men det betyder ikke, at modellen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

DISNEY S ART OF STORYTELLING

DISNEY S ART OF STORYTELLING w 30.9.2016 12.3.2017 DISNEY S ART OF STORYTELLING SPONSORMULIGHEDER Brave Little Tailor (1938) Mickey Mouse as the Brave Little Tailor Jack Kinney Walt Disney Archives DISNEY S SKJULTE SKATTE UDSTILLES

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

læn dig tilbage og nyd forskellen

læn dig tilbage og nyd forskellen Savo s3 læn dig tilbage og nyd forskellen Sæt dig i en Savo S3. Juster siddehøjden og læn dig tilbage. Du mærker forskellen med det samme. Mærker hvordan stolens leddelte ryg følger din egen rygrad og

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Leranimation 1 (Claymation)

Leranimation 1 (Claymation) Animation Workshops I samarbejde med Projekt Anima og Animationsskolen i Viborg inviterer BUSTER publikum til selv at lave små animationsfilm med hjælp fra nogle af Danmarks dygtigste animatorer og en

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Skriftlig Livsformålsanalyse

Skriftlig Livsformålsanalyse Livsskolen er som et træningsprogram, der er designet til at udvikle de bestemte færdigheder, som du skal bruge for at rumme dit Livsformål og din Livslektion. LIVSSKOLE: Skolen for Service ~ Service versus

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

UDFORDRINGEN. modul 4 - udfordringen. Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne

UDFORDRINGEN. modul 4 - udfordringen. Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne modul 4 - udfordringen UDFORDRINGEN Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne til valget om retsforbeholdet den 3. december 2015. Vi fokuserede på emnet human

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere