Klasseværelset, kroppen og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund
|
|
- Torben Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klasseværelset, kroppen og teknologien fra landsbyskole til interaktionssamfund, 2004 Grevy, Carlo (2004): Klasseværelset, kroppene og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund. I: Emergens 3, 2-15, 2004, CVU Sønderjyllands hjemmeside. e-tidsskrift for professions- og praksisforskning ved CVU Sønderjylland Emergens kommer af det latinske emergentia og betyder det forhold, at der ved en helhed dukker særlige egenskaber op, som ikke kan forklares ud fra de enkelte deles egenskaber. Nr. 3, 2004 Klasseværelset, kroppen og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund Af seminarieadjunkt, ph.d. Carlo Grevy Vores syn på undervisning Hvad er fjernundervisning og hvorfor er det så godt? Det er et tilbagevendende spørgsmål i den igangværende debat om vores måder at undervise på. På alle niveauer i skolesystemet fra folkeskole, gymnasier og seminarier herunder diplom-uddannelserne - til de højere læreanstalter tages der nu nye og helt grundlæggende anderledes skridt til at inddrage informationsteknologi i undervisningen. Det gør man på forskellig vis ved bl.a. at stille computere til rådighed for eleverne og de studerende. Man gør det også ved at tilbyde kurser eller hele uddannelser som fjernundervisning. Den sidste måde at anvende informationsteknologi er nok den mest radikale, for den har konsekvenser for den måde, man normalt opfatter undervisning på, hvor man ser et klasseværelse fyldt med elever og stud e- rende og en lærer. Med det ny fjernundervisningskoncept er der lagt op til at nytænke begreber som læring, uddannelse, skole og undervisning, for vores almindelige forforståelse slår ikke længere til. Hvis vi vil fastholde de pædagogiske idealer om, at den bedste undervisning finder sted i et klasselokale i en bestemt fredfyldt eller ophøjet stemning, og hvor læreren i sjældne stunder formår at løfte sine tilhørere og sig selv op på et højere niveau, hvor stoffet, indsigten og pædagogikken går op i en højere enhed, så kommer vi ikke til at beskæftige os med en tidssvarende pædagogik. Så bliver det nostalgi og fastholdelse i en række anakronismer fra et for længst udslidt paradigme. Det danske samfund er ikke længere et landsbysamfund og vi kan ikke længere opretholde billeder eller idealer fra et sådant samfund. Det moderne samfund fungerer i dets anvendelse af viden og kundskaber ganske anderledes end landsbysamfundet så hvis vi pædagogisk går rundt med idealer og billeder af undervisning inde i hovedet, der minder om skolen i Det lille hus på prærien, så går det galt. 1
2 I denne artikel vil jeg præsentere et nyt syn på det, vi kalder fjernundervisning eller onlinelæringsmiljøer. Mange af de forestillinger, vi har om undervisning, har sin rod i idealer i en forgangen samfundsstruktur. Jeg vil se på, hvordan vi ved at forholde os visuelt og begrebsmæssigt kritiske til disse forestillinger kan komme til at se de nye it-baserede undervisningsformer som betegnes interaktionsundervisning som en langt mere tidssvarende måde at tænke læring på. Det sociale element i fjernundervisning Det går galt, hvis vi hver gang, vi skal tale om fjernundervisning, taler om det som en kompensation for almindelig undervisning eller en undervisningsform, der er mindre værd. Derfor har jeg også indledningsvis stillet et positivt spørgsmål, om hvad der er godt ved fjernundervisning for udgangspunktet er, at det er noget godt. På CVU Sønderjylland har vi på lærerseminariet med succes uddannet lærere via fjernundervisning og efter sommerferien er hold på PD-studiet og på pædagoguddannelsen startet op som fjernundervisning. I udgangspunktet i en artikel fra Børn og Unge stiller man sig omvendt kritiske Digitale pædagoger, står der i titlen. Artiklens forfatter, Niels Ole Krogh fra BUPL, indleder artiklen: En uddannelse med en massiv amputering af relationerne mellem mennesker. En uddannelse der er lige så krævende om ikke mere end den ordinære. Så skarpt står fronterne over for hinanden i spørgsmålet om seminarernes [sic!] nye uddannelser, hvor computeren i hjemmet i langt den overvejende tid er skiftet ud med de medstuderende i klasselokalet. Selvom der her tages pænt hensyn til begge sider i debatten, er linjen dog allerede lagt med titlen, for hvem vil være kold og digital, når det handler om mennesker? Og kan man være social på fjernundervisningsuddannelsen, spørger Niels Ole Krogh så afdelingsleder på pædagogseminariet i Haderslev, Peter Thode Jensen, der afviser, at det sociale element skulle mangle. Men det er da også noget at spørge ham om med mindre man da ønsker at stille retoriske spørgsmål. For hvordan kunne man forestille sig, at man ikke kunne være social, fordi man sad foran en computer? Computere bruges til at kommunikere med og det er vel det, artiklens forfatter spørger til? Og skulle det, at man bruger computeren til at kommunikere med og ikke fx telefonen eller almindelige breve, have noget at gøre med, om man skulle være social? Men måden at spørge på ligger jo i forlængelse af samme begrænsede perspektiv, som forfatteren lægger for dagen i overskriften om de digitale pædagoger. For nok er computeren digital, men det bliver det, der siges via computeren, det, der tegnes, de tanker eller de billeder, eller de mennesker, der bruger computeren til at kommunikere med, hverken mere eller mindre digitale af. Hvis man spørger, om hvorvidt man kan være social, når man undervises via computere, kan det for mig at se reelt set kun skyldes, at man har en bestemt forestilling om, hvad det er at være social. Man har et bestemt billede af, at mennesker er sammen på en ganske bestemt måde og taler sammen på en bestemt måde. Mennesker kan dog sagtens være sociale uden at være i samme rum og mennesker kan også sagtens være sociale uden at kommunikere med hinanden på samme tidspunkt. Det ved mennesker, der kender til at skrive lange og eftertænksomme breve til hinanden; kommunikationen her er ikke blot tidsmæssig forskudt, den er også rumligt forskudt. Så at en anden teknologi kommer ind i billedet, har ikke noget med reduceringen af det sociale element at gøre. Snarere omvendt. Teknologi har det med at øge mulighederne for kommunikation både kvantitativt og kvalitativt og derfor også for at øge mulighederne for at være social. Derfor er svaret her egentlig ikke kun, at det sociale ikke mangler. Det sociale løftes med den ny teknologi tværtom op i nye højder, ind i nye dimen- 2
3 sioner på en samfundsmæssig og tidsmæssig langt mere adækvat måde, end klasserummet kan præstere at gøre. Når kroppene kommer i vejen for læring fra image til identitet At mødes er ikke altid hensigtsmæssigt. I hvert fald ikke, hvis vi hermed mener at mødes fysisk. Det ved enhver, der selv har siddet til møde enten i forbindelse med sit arbejde, i sin forening eller på et kursus. Det kan godt være, at mødet har dækket nogle sociale funktioner men det er ikke sikkert, at det var hensigten med mødet. I Danmark har vi en meget udbredt mødekultur, som kommer til udtryk i bl.a. vores rige foreningsliv. Vi mødes fysisk i alle mulige sociale sammenhænge og med alle mulige formål. Men når talen kommer på læring, er det at mødes ikke altid hensigtsmæssigt. Det at mødes kan endda komme i vejen for læring. Det samme gælder naturligvis, når man mødes i klasseværelset. Det er ikke altid, at det er hensigtsmæssigt for netop læringen, at man er sammen men det opfylder altid en række formål, legale såvel som mindre legale. Når vi taler om uddannelser, er vi for mig at se ofte helt og holdent begrænset af vores kulturelle måde at vurdere sammenkomster på. Det at lære og det at være sammen fysisk sammenkædes på en højst besynderlig intim måde men da det er en basal del af et paradigme om læring, som vores skolesystem drøftes inden for, er det nogle gange vanskeligt at komme videre til et mere hensigtsmæssigt paradigme. Grundlæggende drejer det sig om, at vi er vant til at tale om en række sociale forhold på en bestemt måde. Det drejer sig bl.a. om: Måder at være sammen på Måder at tale sammen på Måder at være sociale på Måder at være kreative på Vi forestiller os ofte, at hvis vi skal være rigtigt sammen, så skal vi også være fysisk sammen. Hvis vi siger, at nogen taler sammen, forestiller vi os ofte kun to personer, som står ved siden af eller over for hinanden i samtale. Det samme gælder det sociale og det kreative iscenesættes også ofte i et bestemt rum renset for digitale medier. Men der er tale om, at vi her tænker på tingene på en bestemt begrænset måde. To eller flere mennesker kan sagtens være sammen, selvom de fysisk ikke er i samme rum eller kan se hinanden. Via drøftelser formidlet elektronisk over internettet kan de sågar være endnu tættere på hinanden end i et klasseværelse, fordi der ikke kommer alle mulige forstyrrende elementer imellem. Og man kan godt være kreativ, selvom man sidder foran sin computer, for det at bruge skærmen og tastaturet som redskab i stedet for blyanten frigør en række ressourcer for den skrivende, så han i langt højere grad kan slippe kreativiteten løs. Moderne undervisningsmetoder skal ikke samtænkes med tidligere tiders landsbysamfund, deres gadekær eller for den sags skyld livet på prærien. At lægge hele kurser og uddannelser til rette som fjernundervisning hvor man naturligvis mødes jævnligt for at løse opgaver, som mere hensigtsmæssigt løses i sådanne fora er langt mere hensigtsmæssigt end at mødes. Alt andet lige foregår meget af læringen i den almindelige klasserumsundervisning mellem møderne, i forberedelsen, i fordybelsen foran bogen eller skærmen. Sagen er ne m- lig, at den nye fjernundervisning i langt højere grad gør det muligt for elever og studerende at være sammen, at tale sammen, at være sociale og kreative. Via brug af internettet kan de nemlig være sammen meget oftere og med dem, de vil, end fysikken, transporttider og transportudgifter normalt giver mulighed for. Det er ikke kun i selve fjernundervisningen, de studerende typisk mødes successivt i deres grupper eller i større fora. De kender det også fra sms-fællesskaber, chatrum og internet-interessegrupper, som i høj grad udgør mange unge 3
4 menneskers primære fællesskaber selvom de naturligvis godt kan mødes fysisk engang imellem også. På de internetopkoblede computere kan man også i langt højere grad tale sammen. Man kan nemlig tale med alle på en gang, samtidig med at man taler individuelt med andre uden at tale i munden på hinanden. Al kommunikation foregår nemlig skriftligt. Alle meddelelser kan differentieret stilles til rådighed for enkeltpersoner eller grupper og de kan læses, og indholdet kan tilegnes i modtagernes individuelle tempo. Det er en differentiering, som mødebaseret undervisning ikke giver mulighed for. Samtalerne har her en tendens til at blive mere forpligtende, mere velovervejede og derfor meget sociale. I sådanne samtaler kommer man ofte tættere på hinanden og mere ind under huden, end man gør i normale klassesammenhænge. At man nogle gange synes, at man er tæt på hinanden i klasseværelset, skyldes måske, at kroppene snyder så man tror, at man er tættere på hinanden. Alt andet lige må man sige, at hvis der inden for et bestemt tidsrum fx en uge har været måske ti gange så meget kommunikation, som der ville have været i et klasserum, så er man i onlinelæringsmiljøet tættere på hinanden end i den traditionelle skoleform. Tilsvarende har kreativiteten det bedre i et miljø, hvor man kan blive inspireret af alle de andres dialoger. Siger man mere, lærer man mere. Skriver man mere, lærer man mere og man får i den forbindelse også flere ideer og løsningsforslag. Det er kreativitet. Man kan sige, at hvor kroppen kommer i vejen for læringen i klasserumsundervisningen, der brillerer fjernundervisningen netop ved kroppens fravær. Naturligvis er kroppen til stede i læringen alt andet ville være uladsiggørligt. Vi lærer netop, fordi vi også har kontakt med vores krop. Men det er ikke pointen. Sagen er, at vi bedre lærer med vores egen krop, når de andres kroppe ikke er til stede. Vi kan netop have kroppen med foran skærmen. Kroppen kommer i vejen i mange sammenhænge. Den kommer fx i vejen ved blot at fylde op. Det er den klassiske problemstilling, som identificeres ved talen om de høje klassekvotienter. Men kroppen bærer også på en mængde kulturelt og sociologisk stof. Med sin sociale baggrund fremtræder man i fællesskaber med et image, som alle i gruppen forholder sig til på godt og ondt. Det giver sig udtryk i alt fra tøjsmag til hårfarvning. Det, som folk siger, modtages via et skrapt blik for detaljen og alt efter fx et bestemt valg af mærkevare kategoris e- res det sagte som bl.a. troværdigt, interessant eller ligegyldigt. I den internetbaserede kommunikation er det ikke image, der fokuseres på, men det sagte. Det samme gælder kønnet. Ud over de forstyrrelser, fortryllelser, sympatier og antisympatier kroppene via deres forskellige køn kommer ud for, er det nok vanskeligt at gøre et regnskab op, hvor der er læringsmæssigt overskud på bundlinjen. Det samme gælder alder. Og i kroppen er dialekten også indlejret. Her kommer sandheden i talemåden om, at man ikke hører, hvad der bliver sagt, men måden, det bliver sagt på, frem. Sociolingvistikken kan fortælle os, at folk med forskellige dialekter vurderes helt forskelligt bl.a. deres intelligens og venlighed selvom de fortæller det samme. Og det er ikke i sig selv befordrende, hvis det er måden, noget siges på, der er i fokus. Især det talte sprog fylder meget og det gør det i to henseender. For det første tager det længere tid at kommunikere mundtligt end skriftligt. Vores ordfrekvens er højere, når vi læser, end når vi lytter til nogen. Som modtager er man altså i den fysiske, mundtlige dialog dårligere stillet, i det omfang informationsstrømmen er meget lav, så lav at det til tider kan blive kedeligt for eleven og den studerende. Det går for langsomt, der samtales ikke tilstrækkelig meget, og der produceres derfor ikke nok viden og lærdom. For det andet kommer den mundtlige samtale til at fylde uforholdsvist meget i klasserummet, da der ikke er plads til meget mere end en stemme af gangen, hvorfor megen af den uro, der naturligt trænger sig på via småsnak, udvekslinger af meninger og snak om helt andre ting eleverne imellem, ofte bandlyses: Man skal høre efter, hvad læreren siger. At vi i vores nordeuropæiske kultur samtidig forsøger at holde i hævd, at man skal lade den anden tale ud, ikke afbryde nogen og ikke tale i munden på hinanden, gør ikke kommunikationssituationen bedre: Det er svært at interagere i et fysisk klasseværelse. At tale i bogstavelig forstand er ikke altid hensigtsmæssigt i læ- 4
5 ringssituationer. Behovet for interaktion kan delvist løses via fx gruppe- og projektarbejde men grundlæggende løses problemerne ikke. Man lærer gennem samtale. Hvis man regner ud, hvor meget tid den enkelte elev eller studerende har til rådighed i løbet af en enkelt time, og læreren også skal nå at sige noget, bliver der ikke mange sekunder tilbage til læring for elever og studerende i klasselokalet. At kroppene er samlet på samme tid og sted, modvirker interaktion og dermed grundlæggende læring, selvom intentionen er den modsatte. Computerunderstøttet undervisning muliggør derfor ikke kun en frisættelse af kroppen i undervisningen fra tid og rum, den frisætter også tanken. Når der bliver sat turbo på interaktionen, sker der noget fokus flyttes fra kroppen, fra den måde, den i alle sine sociale og kulturelle måder fremtræder på i klasserummet, fra image til det, det virkelig drejer sig om: interaktion, dialog, faglig udvikling, personlig udvikling og identitet. For nylig blev jeg spurgt, om man ikke kendte sine dagstuderende bedre end de fjernundervisningsstuderende. Om der således ikke kom til at mangle det sociale. Men vedvarende intensive samtaler med de studerende over internettet betyder, at man kommer til at kende hinanden særdeles godt. Men det kan godt være, at man umiddelbart tror, at man kender sine dagstuderende bedre men det kan være et synsbedrag. Fjernundervisningsbegrebet - og interaktionsundervisning For mig at se står vi i disse år på tærsklen til indgangen til en ny verden, hvor vi tænker og praktiserer undervisning på en helt anden måde end tidligere. Vi er ved at foretage et paradigmeskift. Men det kan gå trægt, især hvis vi tror, at vi med næb og kløer skal fastholde ideen om altid at mødes, når vi skal lære. De nye tanker om onlinebaserede læringsmiljøer bliver ikke kun udbredte inden for særlige kurser og uddannelser de vil blive det i ethvert læringsrum. Den nuværende tankegang om klasselokalet lever grundlæggende ikke op til de krav, som en moderne uddannelse kræver og den lever heller ikke op til hverken samfundets krav eller den forforståelse, som kommende generationer kommer med til læring. Naturligvis skal vi mødes fysisk med vores elever og studerende. Dette aspekt af læringen bliver bare ikke så centralt som tidligere. It-understøttede læringsmiljøer vil udbrede sig inden for uddannelse. Når fokus samtidig fjernes fra dannelse til kompetencer, fra uddannelse til læring, så bliver det så meget desto mere indlysende, at klasseværelset ikke længere er så centralt. En del af den modvilje, der ses i hentydninger til, at fjernundervisning er en mere afstumpet, digital, mindre social og en mere kold og amputeret måde at lære og studere på, kan skyldes den måde, vi taler om det på. Alene det, at man taler om brugen af informations -teknologi, forvirrer problemstillingen. At bruge informationsteknologi betyder langt fra, at vi kun udveksler kolde logiske informationer og kendsgerninger. Informationsteknologien bruges i de nye læringsmiljøer til at kommunikere om viden, til at samtale og dermed til at lære og skabe viden. Ordet informationsteknologi kan derfor medføre nogle uheldige konnotationer, og det samme gælder, når vi taler om internettet som en informationsmotorvej. Det kan godt være, at nye bredbåndsmuligheder muliggør en lind strøm af informationer der er så radikal, at den slår over i analoge udtryksformer men i den måde, man arbejder på i onlinelæringsmiljøer, er man fordybede. Og det er langt fra det billede, som motorvej giver. Netop det, at man kan tale med alle samtidig og hver især, muliggør dette. I fjernundervisningslitteraturen taler man om ansigt-til-ansigt-læring over for onlinelæring. Den første form har man i klasseværelset, og den kaldes også face-to-face-undervisning, forkortet til f2f-undervisning. Med dette f2f-begreb forestiller man sig måske to personer, der taler sammen, lidt ligesom man fx ser på illustrationer af den saussureske kommunikationssituation. Men dette kommunikatio nsideal tilgodeses nok i langt højere grad i onlinelæringsmiljøer end i klasseværelset, hvor en person kan tale til mange, men hvor der ikke er megen tid til dialogen to mennesker imellem. 5
6 Man forestiller sig måske også den ensomme studerende siddende nørdagtigt foran computeren. Og det gør man, fordi der fokuseres mere på teknologien og hardwaren, end på hvad der sker. Det er jo ikke computeren, der er vigtig, den er blot et middel, men den måde undervisningen tilrettelægges på! Den studerende er ikke ensom, han er sammen med mange mennesker, taler dybsindigt og fagligt om mangt og meget, bare ikke fysisk. Af flere årsager er begrebet fjernundervisning derfor misvisende. Fjernundervisningsstuderende er langt mindre fjerne for hinanden, end dem i klasserne. Hvis man vil lære noget som helst, bliver man nødt til at være aktiv. Både lærer og elever er nødt til at være særdeles nærværende og tilstedeværende og netop fordi kroppen er fraværende, bliver man nødt til at udvikle sig til en særdeles god lytter. Fordi man således er nær og til stede, er termen fjern -undervisning uheldig. Man kan også karakterisere de nye læringsmiljøer via udtryk som onlinelæringsmiljøer eller teknologiunderstøttet undervisning. Denne fokus på teknologien er dog uheldig, da den markerer forskellen i forhold til klasserumsundervisningen som noget teknisk. Udtryk som fleksibel undervisning har også vundet et vist indpas, men det fokuserer mere på de studerendes muligheder for at koble sig på undervisning og læring, når det passer dem. Det er også et aspekt, men ikke det væsentligste. Det, der reelt karakteriserer disse nye læringsmiljøer, er, at man interagerer radikalt mere og bedre end tidligere, dels de studerende imellem, dels lærere og studerende imellem. Der er derfor tale om interaktionsundervisning. I sin hovedbestanddel udgør den en intensiv og dybt seriøs og forpligtende måde at kommunikere på det bliver ikke bare til kommunikation, men til kommunikation par excellence: interaktion. Aldrig har så mange sagt så meget til hinanden på så højt et niveau, så intensivt og så tit! Interaktionssamfundet og interaktionsundervisningen ånd og gamle dyder i en ny form Lars Qvortrup karakteriserer vores samfund ikke bare som komplekst, men hyperkomplekst. Han har ret, når han siger: IT paradigmet [sic!] er under-fantasifuldt, hvis det er så blottet for pædagogiske visioner, at det tror, at alting er godt nok, hvis blot vi fortsætter med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort, speedet om med ny teknologi (Qvortrup 2002, 10). Vi skal nemlig ikke i de nye læringsmiljøer gøre det, vi hele tiden har gjort, bare på en ny måde. Vi skal til at tænke læring anderledes. I det hyperkomplekse samfund tematiserer man ustandselig kompleksiteten, og den enkelte iagttager og italesætter sig selv på baggrund af kriterier, der ikke er fastlagt på forhånd. Fælles normgrundlag som kendetegner bl.a. det tidligere landsbysamfund erstattes med funktionel differentiering. Man kan se Qvortrups fremskrivning således, at de superindividualiserede samfundsborgeres største projekt bliver at navigere rundt i en mere eller mindre normløs verden i hvert fald set i et overordnet perspektiv uden store muligheder for at få fodfæste. Hovedudfordringen er ifølge Qvortrup kompleksitet (Qvortrup 2002, 11). Jeg vil hellere kalde hovedudfordringen for interaktion. Mennesker skal ikke lære at svæve orienteringshæmmede rundt de skal lære at få fodfæste via interaktion. Interaktionsundervisning, det, der foregår i onlinelæringsmiljøer, understøtter denne udfordring. Man lærer ikke bare at kommunikere man lærer at kommunikere om den måde, man kommunikerer på. Det giver mulighed for at etablere en platform i en verden, hvor det kan være svært at finde noget som helst fælles at stå på. 6
7 Vigtigt er også, at der etableres fodfæste via faglighed, en basis, som fremtidige samfundsborgere kan agere ud fra. Man kan ikke orientere sig hverken fysisk (jævnfør undersøgelser af børns viden om geografi, hvor de ikke vidste, hvor byerne i Danmark ligger) eller generelt i verden, hvis man ikke har basal viden. Der er i dag i en vis grad en uholdbar holdning til elevers og studerendes paratviden: Det behøver de ikke at kunne. Udenadslære og terapi tilhører som bekendt en svunden tid, nu skal børnene lære at lære (Qvortrup 2002, 11; se også Qvortrup 2001, 91 for næsten samme formulering). Men elever bliver nødt til at have paratviden i det moderne samfund. Hvis de ikke ved, hvor Nakskov ligger, eller ikke helt præcist ved, hvordan de skal stave en bestemt internetadresse, så komme de ingen steder hen. At kunne navigere og have fodfæste bliver om muligt endnu mere vigtigt i det hyperkomplekse samfund. Man kan ikke navigere i et samfund, hvis man som en censor i samfundsfag for et halvt års tiden skrev kun er dygtig til fortælle sin mening om fx demokrati, men ikke ved, hvad det reelt er, når man bliver spurgt til det. Kulturelle analfabeter kan ikke navigere. Generelt er elever og studerende gode til at skrive om alle mulige forskellige emner og have en mening om dem også. Men de gør det i dag ofte på en uhensigtsmæssig måde. Kun et fåtal evner at lave sætninger eller ord på en ensartet måde, at følge normen. Det betyder igen, at når andre skal læse det, skal de gætte sig til, hvilken strategi afsenderen har lagt. Det at kunne formulere sig efter gældende normer at stave og sætte tegn bliver forudsætningen for at navigere, for det giver fodfæste, det bliver et udgangspunkt for kommunikation. Hvis den interaktive kommunikation skal lykkes, bliver man nødt til at skrive på sådan en måde, at sproget ikke i sig selv påkalder opmærksomhed på grund af særegne og unormerede konstruktioner, men sådan at fokus kommer på det, der bliver sagt. Der skabes viden i interaktionsundervisningen. Vi kommunikerer ikke bare om de forskellige faglige emner, men også om den måde, vi kommunikerer på. Og det er et aspekt, der opfylder interaktionssamfundets krav. Interaktiv kommunikation er i dag i sig selv en ressource, for af den udspringer viden. Det store projekt i vores samfund bliver at få interaktionen til at lykkes. Netop interaktionsundervisningen den onlinebaserede undervisning passer her som fod i hose. Interaktionsundervisning muliggør fodfæste i en verden, der er i hastig forandring. Det kan man få ved at hægte sig godt og solidt på sproget sproget formår det kunstgreb at forbinde det kendte og nære med det nye og foranderlige: Via sproget kan vi tale om det nye, vi kan forholde os til det, og vi kan reflektere over det. Et godt og solidt tag i sproget dæmmer op mod orienteringsløsheden. I it-understøttet undervisning får netop sproget en renæssance. Her bruger elever og studerende ikke kun sproget til at snakke og skrive om abstrakte emner, men de bruger det først og fremmest til selv at kommunikere relationer. Netop det, at hele kommunikationen skal ned i skrift, betyder, at den flygtighed, som ofte karakteriserer klasseværelset, undgås. Med interaktionsundervisning sikres, at sproget i fremtiden kommer til at kunne bruges til at sige noget med, til at reflektere med og til at være et værktøj til at forandre forhold med sproget sikrer, at man kan håndtere kompleksiteten. Der er i den pædagogiske og didaktiske debat blevet argumenteret for, at læringens mål ikke er opbevaring af viden og information men håndtering af relationer. Og det er rigtigt i vores samfund er det nødvendigt at lære at håndtere relationer også nye relationer hele tiden. Men det er vanskeligt, hvis vi tager klasserummet som udgangspunkt. Anne Knudsen har ret i sin betragtning om, at vi i stor udstrækning og uhensigtsmæssigt opdyrker sociale egenskaber som stabilitet, bekendthed, intimitet og kronisk nærhed i klasseværelset. Hun skriver: Problemet med at have denne type færdigheder som skolens vigtigste målsætning i det sociale er imidlertid, at der ikke er megen udsigt til, at børnene som voksne vil skulle leve i en samarbejdende familie med folk, de kender ud og ind, som de har lært det i skoleklassen (Knudsen 2003, 13). 7
8 Sådanne fællesskaber bliver ikke længere primære i vores samfund. Derimod skal man være i stand til at knytte alt fra intensive til overfladiske relationer hele tiden og af kortere eller af længere varighed. Det lærer man i høj grad via fjernundervisning. Interaktionsundervisning er både faglighed og relationer. Der er dog ingen modsætning i at have et kompetencebegreb, hvor man både skal have basal viden og skal kunne lære at lære ved at kunne håndtere relationer og interaktion. Ved netop hele tiden ikke uden en vis navigation at gå skriftligt og sprogligt i dialog med færdigheder og fag udvikles begge sider af kompetencerne. Hele traditionen med at forstå skolesystemet med de gode sociale relationer, det levende ord, den åndrige undervisning, kreativiteten, intuitionen, nærværet, fordybelse og alle de humanistiske dyder, og måske de bløde pædagogiske idealer, lader sig vanskeligt opretholde som andet end et romantisk overleveret ideal fra en svunden samfundskultur, når det tænkes i klasseundervisningssammenhæng. Men med interaktionsundervisningen kommer vi ikke længere bort fra sådanne idealer tværtimod. Interaktionsundervisningen kræver nærvær, fordybelse og faglighed. Her er image out, og personlighed in. Og den kræver en helt anden bevidst omgang med sprog, end den mundtlige tradition tillader. Den iscenesætter også alle aktørerne i reflekterede sociale relationer. Interaktionsundervisning giver de gamle dyder en renæssance. Idealerne kommer ikke dårligt tilbage I de sidste år har vi jævnligt set, at vores undervisningssystem kritiseres. Det fremhæves i debatten, at eleverne ikke kan det, de forventes at kunne og at lærerne måske ikke er dygtige nok. Folkeskoleelever læser og skriver ikke så godt, som de gør i lande, vi normalt sammenligner os med. De er ikke gode til engelsk, de ved ikke, hvor Nakskov ligger, og de kan ikke stave. Nogle af de sidste politiske strømninger går på, at eleverne ikke skal have flere timer, men lærerne skal derimod på skolebænken. Lærerjobbet har fået en deroute som prestigefyldt job. En del tyder således på, at der er noget helt grundlæggende galt i vores uddannelsessystem. I den seneste tid er der således fokuseret meget på begreber som faglighed, kompetencer og læring. Faglighed er i dag ikke udenadslære, men består i at eleven kan forholde sig undersøgende og kritisk i forhold til sit emne. Heraf projektarbejde. Dannelse er blevet afløst af kompetencer. Nu skal det, man lærer, også kunne bruges til noget. Man har i stort omfang forsøgt at løse nogle af skolesystemets tilpasningsproblemer ved at gøre det inden for en forældet forforståelse af, hvad et skolesystem er. Man har forsøgt at dreje på en række knapper inden for det samme paradigme og det har man gjort, når man fx har givet skolebørn flere dansktimer, når de ikke var gode nok til dansk. Det er en løsning, der skruer kvantitativt op for timerne, men kvalitativt ikke tænker undervisning på en ny måde. Hvis man gør noget på en forkert måde med et bestemt antal timer, gør man det måske bare endnu mere forkert med et forøget antal timer. Alle de gode intentioner, der ligger i tankerne om lærerens gode dialog med eleverne, den gode samtale, det hele menneske, autensiteten og det umiddelbart sympatiske i at eleverne ikke længere skal terpe paratviden, er centrale. De tænkes bare ofte forkert og inden for samme paradigme. Løsningen ligger i stedet for i en mere samfundsmæssig adækvat undervisning, der fokuserer på interaktivitet. En stor dansk didaktiker har sagt, at undervisningen i folkeskolen er på samme niveau som de lærere, der underviser nu, selv blev udsat for. Gid det var såvel og ikke værre. Endnu værre er det dog, hvis vi i vores skoletankegang ikke stiger ud af landsbyskoletankegangens fysiske nærhed og bevæger os ind i interaktionssamfundets nærhed og realitet. Kun på denne måde kan ånden, kreativiteten og vores basale værdier om at være sammen, at mødes, at lære, at tale sammen og at være sociale bringes med. 8
9 Litteratur Andreasen, Lars Birch (2002): "Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet", i: Uddannelsesstyrelsen. Geer, Ruth & Alan Barnes (2001): "Teaching and learning through technology-mediated interaction", i: Watson & Andersen (eds.). Gaarsmand, Bodil og Benny Jacobsen (red.) (2003): Folkeskolen: ekstern tilpasning og intern organisering. Værløse: Billesø & Baltzer. Grevy, Carlo (2003): Fagre nye fjernundervisning. Kronik i Politiken d. 23. maj. Grevy, Carlo (2004 a): Fra e-læring til i-læring om interaktion i fjernundervisningen, i: Wiedemann, Hansen og Marker (red.). Grevy, Carlo (2004 b): I- læring i for interaktion, integritet og individualitet, i: UP, Unge Pædagoger 6. Hansen, Mogens (2003): "Børns mange intelligenser og den upraktiske skole", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Knudsen, Anne (2003): "Enten er man boglig - eller også er man på bistand", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Korsgaard, Ove (2003): "Dannelse får krop", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Krogh, Niels Ole (2003): "Digitale pædagoger", i: Børn og unge 44, Lorentsen, Annette (2002): "Ansvar for andres læring", i: Uddannelsesstyrelsen. Nicholson, Paul & Geoff White (2001): "Teaching for quality learning online", i: Watson & Andersen (eds.). Passig, David & Tali Noyman (2001): "Training kindergarten teachers with virtual reality", i: Watson & Andersen (eds.). Paloff, Rena M. m.fl. (1999): Building learning communities in cyberspace. San Francisco. Jessey Bass. Qvortrup, Lars (2000): Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund - hyperkompleksitet og viden. Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, Lars (2002): "Det lærende samfund", i: Uddannelsesstyrelsen. Qvortrup, Lars (2003): "Skole og viden i et hyperkomplekst samfund", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Rønholt, Trine (2002): "Uddannelse og læring på arbejdspladsen - voksne og it", i: Uddannelsesstyrelsen. Schrum, Lynne (2001): "Dimensions of student success in online learning", i: Watson & Andersen (eds.). Stacey, Elizabeth (2001): "Social presence online: networking learners at a distance", i: Watson & Andersen (eds.). Sørensen, Birgitte Holm (2002): "Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen", i: Uddannelsesstyrelsen. Uddannelsesstyrelsen (2002): Uddannelse, læring og it. 26 forskere og praktikere gør status på omr å- det. Kbh.: Undervisningsministeriet. Watson, Deryn & Jane Andersen (2001) (eds.): Computers in education. IFIP TC3, Seventh IFIP World Conference on Computers in Education WCCE Boston, Dordrecht, London: Kluwer Academic Publishers. Wiedemann, Finn; Jens Jørgen Hansen og Torben Kure Marker (2004): It og professionsuddannelse - pædagogiske erfaringer og perspektiver. Syddansk Universitetsforlag. 9
Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation
www.grevy.eu www.grevy.eu/bb.htm I-læring Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation Tese 1: Samvær en
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereOm computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring
Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Rapport over et udviklingsarbejde om i-læring ved UC Syddanmark, 2010 Af Carlo Grevy Den, der skriver meget, lærer meget. Den,
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mere18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER
OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET
TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mere