Klasseværelset, kroppen og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasseværelset, kroppen og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund"

Transkript

1 Klasseværelset, kroppen og teknologien fra landsbyskole til interaktionssamfund, 2004 Grevy, Carlo (2004): Klasseværelset, kroppene og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund. I: Emergens 3, 2-15, 2004, CVU Sønderjyllands hjemmeside. e-tidsskrift for professions- og praksisforskning ved CVU Sønderjylland Emergens kommer af det latinske emergentia og betyder det forhold, at der ved en helhed dukker særlige egenskaber op, som ikke kan forklares ud fra de enkelte deles egenskaber. Nr. 3, 2004 Klasseværelset, kroppen og teknologien - fra landsbyskole til interaktionssamfund Af seminarieadjunkt, ph.d. Carlo Grevy Vores syn på undervisning Hvad er fjernundervisning og hvorfor er det så godt? Det er et tilbagevendende spørgsmål i den igangværende debat om vores måder at undervise på. På alle niveauer i skolesystemet fra folkeskole, gymnasier og seminarier herunder diplom-uddannelserne - til de højere læreanstalter tages der nu nye og helt grundlæggende anderledes skridt til at inddrage informationsteknologi i undervisningen. Det gør man på forskellig vis ved bl.a. at stille computere til rådighed for eleverne og de studerende. Man gør det også ved at tilbyde kurser eller hele uddannelser som fjernundervisning. Den sidste måde at anvende informationsteknologi er nok den mest radikale, for den har konsekvenser for den måde, man normalt opfatter undervisning på, hvor man ser et klasseværelse fyldt med elever og stud e- rende og en lærer. Med det ny fjernundervisningskoncept er der lagt op til at nytænke begreber som læring, uddannelse, skole og undervisning, for vores almindelige forforståelse slår ikke længere til. Hvis vi vil fastholde de pædagogiske idealer om, at den bedste undervisning finder sted i et klasselokale i en bestemt fredfyldt eller ophøjet stemning, og hvor læreren i sjældne stunder formår at løfte sine tilhørere og sig selv op på et højere niveau, hvor stoffet, indsigten og pædagogikken går op i en højere enhed, så kommer vi ikke til at beskæftige os med en tidssvarende pædagogik. Så bliver det nostalgi og fastholdelse i en række anakronismer fra et for længst udslidt paradigme. Det danske samfund er ikke længere et landsbysamfund og vi kan ikke længere opretholde billeder eller idealer fra et sådant samfund. Det moderne samfund fungerer i dets anvendelse af viden og kundskaber ganske anderledes end landsbysamfundet så hvis vi pædagogisk går rundt med idealer og billeder af undervisning inde i hovedet, der minder om skolen i Det lille hus på prærien, så går det galt. 1

2 I denne artikel vil jeg præsentere et nyt syn på det, vi kalder fjernundervisning eller onlinelæringsmiljøer. Mange af de forestillinger, vi har om undervisning, har sin rod i idealer i en forgangen samfundsstruktur. Jeg vil se på, hvordan vi ved at forholde os visuelt og begrebsmæssigt kritiske til disse forestillinger kan komme til at se de nye it-baserede undervisningsformer som betegnes interaktionsundervisning som en langt mere tidssvarende måde at tænke læring på. Det sociale element i fjernundervisning Det går galt, hvis vi hver gang, vi skal tale om fjernundervisning, taler om det som en kompensation for almindelig undervisning eller en undervisningsform, der er mindre værd. Derfor har jeg også indledningsvis stillet et positivt spørgsmål, om hvad der er godt ved fjernundervisning for udgangspunktet er, at det er noget godt. På CVU Sønderjylland har vi på lærerseminariet med succes uddannet lærere via fjernundervisning og efter sommerferien er hold på PD-studiet og på pædagoguddannelsen startet op som fjernundervisning. I udgangspunktet i en artikel fra Børn og Unge stiller man sig omvendt kritiske Digitale pædagoger, står der i titlen. Artiklens forfatter, Niels Ole Krogh fra BUPL, indleder artiklen: En uddannelse med en massiv amputering af relationerne mellem mennesker. En uddannelse der er lige så krævende om ikke mere end den ordinære. Så skarpt står fronterne over for hinanden i spørgsmålet om seminarernes [sic!] nye uddannelser, hvor computeren i hjemmet i langt den overvejende tid er skiftet ud med de medstuderende i klasselokalet. Selvom der her tages pænt hensyn til begge sider i debatten, er linjen dog allerede lagt med titlen, for hvem vil være kold og digital, når det handler om mennesker? Og kan man være social på fjernundervisningsuddannelsen, spørger Niels Ole Krogh så afdelingsleder på pædagogseminariet i Haderslev, Peter Thode Jensen, der afviser, at det sociale element skulle mangle. Men det er da også noget at spørge ham om med mindre man da ønsker at stille retoriske spørgsmål. For hvordan kunne man forestille sig, at man ikke kunne være social, fordi man sad foran en computer? Computere bruges til at kommunikere med og det er vel det, artiklens forfatter spørger til? Og skulle det, at man bruger computeren til at kommunikere med og ikke fx telefonen eller almindelige breve, have noget at gøre med, om man skulle være social? Men måden at spørge på ligger jo i forlængelse af samme begrænsede perspektiv, som forfatteren lægger for dagen i overskriften om de digitale pædagoger. For nok er computeren digital, men det bliver det, der siges via computeren, det, der tegnes, de tanker eller de billeder, eller de mennesker, der bruger computeren til at kommunikere med, hverken mere eller mindre digitale af. Hvis man spørger, om hvorvidt man kan være social, når man undervises via computere, kan det for mig at se reelt set kun skyldes, at man har en bestemt forestilling om, hvad det er at være social. Man har et bestemt billede af, at mennesker er sammen på en ganske bestemt måde og taler sammen på en bestemt måde. Mennesker kan dog sagtens være sociale uden at være i samme rum og mennesker kan også sagtens være sociale uden at kommunikere med hinanden på samme tidspunkt. Det ved mennesker, der kender til at skrive lange og eftertænksomme breve til hinanden; kommunikationen her er ikke blot tidsmæssig forskudt, den er også rumligt forskudt. Så at en anden teknologi kommer ind i billedet, har ikke noget med reduceringen af det sociale element at gøre. Snarere omvendt. Teknologi har det med at øge mulighederne for kommunikation både kvantitativt og kvalitativt og derfor også for at øge mulighederne for at være social. Derfor er svaret her egentlig ikke kun, at det sociale ikke mangler. Det sociale løftes med den ny teknologi tværtom op i nye højder, ind i nye dimen- 2

3 sioner på en samfundsmæssig og tidsmæssig langt mere adækvat måde, end klasserummet kan præstere at gøre. Når kroppene kommer i vejen for læring fra image til identitet At mødes er ikke altid hensigtsmæssigt. I hvert fald ikke, hvis vi hermed mener at mødes fysisk. Det ved enhver, der selv har siddet til møde enten i forbindelse med sit arbejde, i sin forening eller på et kursus. Det kan godt være, at mødet har dækket nogle sociale funktioner men det er ikke sikkert, at det var hensigten med mødet. I Danmark har vi en meget udbredt mødekultur, som kommer til udtryk i bl.a. vores rige foreningsliv. Vi mødes fysisk i alle mulige sociale sammenhænge og med alle mulige formål. Men når talen kommer på læring, er det at mødes ikke altid hensigtsmæssigt. Det at mødes kan endda komme i vejen for læring. Det samme gælder naturligvis, når man mødes i klasseværelset. Det er ikke altid, at det er hensigtsmæssigt for netop læringen, at man er sammen men det opfylder altid en række formål, legale såvel som mindre legale. Når vi taler om uddannelser, er vi for mig at se ofte helt og holdent begrænset af vores kulturelle måde at vurdere sammenkomster på. Det at lære og det at være sammen fysisk sammenkædes på en højst besynderlig intim måde men da det er en basal del af et paradigme om læring, som vores skolesystem drøftes inden for, er det nogle gange vanskeligt at komme videre til et mere hensigtsmæssigt paradigme. Grundlæggende drejer det sig om, at vi er vant til at tale om en række sociale forhold på en bestemt måde. Det drejer sig bl.a. om: Måder at være sammen på Måder at tale sammen på Måder at være sociale på Måder at være kreative på Vi forestiller os ofte, at hvis vi skal være rigtigt sammen, så skal vi også være fysisk sammen. Hvis vi siger, at nogen taler sammen, forestiller vi os ofte kun to personer, som står ved siden af eller over for hinanden i samtale. Det samme gælder det sociale og det kreative iscenesættes også ofte i et bestemt rum renset for digitale medier. Men der er tale om, at vi her tænker på tingene på en bestemt begrænset måde. To eller flere mennesker kan sagtens være sammen, selvom de fysisk ikke er i samme rum eller kan se hinanden. Via drøftelser formidlet elektronisk over internettet kan de sågar være endnu tættere på hinanden end i et klasseværelse, fordi der ikke kommer alle mulige forstyrrende elementer imellem. Og man kan godt være kreativ, selvom man sidder foran sin computer, for det at bruge skærmen og tastaturet som redskab i stedet for blyanten frigør en række ressourcer for den skrivende, så han i langt højere grad kan slippe kreativiteten løs. Moderne undervisningsmetoder skal ikke samtænkes med tidligere tiders landsbysamfund, deres gadekær eller for den sags skyld livet på prærien. At lægge hele kurser og uddannelser til rette som fjernundervisning hvor man naturligvis mødes jævnligt for at løse opgaver, som mere hensigtsmæssigt løses i sådanne fora er langt mere hensigtsmæssigt end at mødes. Alt andet lige foregår meget af læringen i den almindelige klasserumsundervisning mellem møderne, i forberedelsen, i fordybelsen foran bogen eller skærmen. Sagen er ne m- lig, at den nye fjernundervisning i langt højere grad gør det muligt for elever og studerende at være sammen, at tale sammen, at være sociale og kreative. Via brug af internettet kan de nemlig være sammen meget oftere og med dem, de vil, end fysikken, transporttider og transportudgifter normalt giver mulighed for. Det er ikke kun i selve fjernundervisningen, de studerende typisk mødes successivt i deres grupper eller i større fora. De kender det også fra sms-fællesskaber, chatrum og internet-interessegrupper, som i høj grad udgør mange unge 3

4 menneskers primære fællesskaber selvom de naturligvis godt kan mødes fysisk engang imellem også. På de internetopkoblede computere kan man også i langt højere grad tale sammen. Man kan nemlig tale med alle på en gang, samtidig med at man taler individuelt med andre uden at tale i munden på hinanden. Al kommunikation foregår nemlig skriftligt. Alle meddelelser kan differentieret stilles til rådighed for enkeltpersoner eller grupper og de kan læses, og indholdet kan tilegnes i modtagernes individuelle tempo. Det er en differentiering, som mødebaseret undervisning ikke giver mulighed for. Samtalerne har her en tendens til at blive mere forpligtende, mere velovervejede og derfor meget sociale. I sådanne samtaler kommer man ofte tættere på hinanden og mere ind under huden, end man gør i normale klassesammenhænge. At man nogle gange synes, at man er tæt på hinanden i klasseværelset, skyldes måske, at kroppene snyder så man tror, at man er tættere på hinanden. Alt andet lige må man sige, at hvis der inden for et bestemt tidsrum fx en uge har været måske ti gange så meget kommunikation, som der ville have været i et klasserum, så er man i onlinelæringsmiljøet tættere på hinanden end i den traditionelle skoleform. Tilsvarende har kreativiteten det bedre i et miljø, hvor man kan blive inspireret af alle de andres dialoger. Siger man mere, lærer man mere. Skriver man mere, lærer man mere og man får i den forbindelse også flere ideer og løsningsforslag. Det er kreativitet. Man kan sige, at hvor kroppen kommer i vejen for læringen i klasserumsundervisningen, der brillerer fjernundervisningen netop ved kroppens fravær. Naturligvis er kroppen til stede i læringen alt andet ville være uladsiggørligt. Vi lærer netop, fordi vi også har kontakt med vores krop. Men det er ikke pointen. Sagen er, at vi bedre lærer med vores egen krop, når de andres kroppe ikke er til stede. Vi kan netop have kroppen med foran skærmen. Kroppen kommer i vejen i mange sammenhænge. Den kommer fx i vejen ved blot at fylde op. Det er den klassiske problemstilling, som identificeres ved talen om de høje klassekvotienter. Men kroppen bærer også på en mængde kulturelt og sociologisk stof. Med sin sociale baggrund fremtræder man i fællesskaber med et image, som alle i gruppen forholder sig til på godt og ondt. Det giver sig udtryk i alt fra tøjsmag til hårfarvning. Det, som folk siger, modtages via et skrapt blik for detaljen og alt efter fx et bestemt valg af mærkevare kategoris e- res det sagte som bl.a. troværdigt, interessant eller ligegyldigt. I den internetbaserede kommunikation er det ikke image, der fokuseres på, men det sagte. Det samme gælder kønnet. Ud over de forstyrrelser, fortryllelser, sympatier og antisympatier kroppene via deres forskellige køn kommer ud for, er det nok vanskeligt at gøre et regnskab op, hvor der er læringsmæssigt overskud på bundlinjen. Det samme gælder alder. Og i kroppen er dialekten også indlejret. Her kommer sandheden i talemåden om, at man ikke hører, hvad der bliver sagt, men måden, det bliver sagt på, frem. Sociolingvistikken kan fortælle os, at folk med forskellige dialekter vurderes helt forskelligt bl.a. deres intelligens og venlighed selvom de fortæller det samme. Og det er ikke i sig selv befordrende, hvis det er måden, noget siges på, der er i fokus. Især det talte sprog fylder meget og det gør det i to henseender. For det første tager det længere tid at kommunikere mundtligt end skriftligt. Vores ordfrekvens er højere, når vi læser, end når vi lytter til nogen. Som modtager er man altså i den fysiske, mundtlige dialog dårligere stillet, i det omfang informationsstrømmen er meget lav, så lav at det til tider kan blive kedeligt for eleven og den studerende. Det går for langsomt, der samtales ikke tilstrækkelig meget, og der produceres derfor ikke nok viden og lærdom. For det andet kommer den mundtlige samtale til at fylde uforholdsvist meget i klasserummet, da der ikke er plads til meget mere end en stemme af gangen, hvorfor megen af den uro, der naturligt trænger sig på via småsnak, udvekslinger af meninger og snak om helt andre ting eleverne imellem, ofte bandlyses: Man skal høre efter, hvad læreren siger. At vi i vores nordeuropæiske kultur samtidig forsøger at holde i hævd, at man skal lade den anden tale ud, ikke afbryde nogen og ikke tale i munden på hinanden, gør ikke kommunikationssituationen bedre: Det er svært at interagere i et fysisk klasseværelse. At tale i bogstavelig forstand er ikke altid hensigtsmæssigt i læ- 4

5 ringssituationer. Behovet for interaktion kan delvist løses via fx gruppe- og projektarbejde men grundlæggende løses problemerne ikke. Man lærer gennem samtale. Hvis man regner ud, hvor meget tid den enkelte elev eller studerende har til rådighed i løbet af en enkelt time, og læreren også skal nå at sige noget, bliver der ikke mange sekunder tilbage til læring for elever og studerende i klasselokalet. At kroppene er samlet på samme tid og sted, modvirker interaktion og dermed grundlæggende læring, selvom intentionen er den modsatte. Computerunderstøttet undervisning muliggør derfor ikke kun en frisættelse af kroppen i undervisningen fra tid og rum, den frisætter også tanken. Når der bliver sat turbo på interaktionen, sker der noget fokus flyttes fra kroppen, fra den måde, den i alle sine sociale og kulturelle måder fremtræder på i klasserummet, fra image til det, det virkelig drejer sig om: interaktion, dialog, faglig udvikling, personlig udvikling og identitet. For nylig blev jeg spurgt, om man ikke kendte sine dagstuderende bedre end de fjernundervisningsstuderende. Om der således ikke kom til at mangle det sociale. Men vedvarende intensive samtaler med de studerende over internettet betyder, at man kommer til at kende hinanden særdeles godt. Men det kan godt være, at man umiddelbart tror, at man kender sine dagstuderende bedre men det kan være et synsbedrag. Fjernundervisningsbegrebet - og interaktionsundervisning For mig at se står vi i disse år på tærsklen til indgangen til en ny verden, hvor vi tænker og praktiserer undervisning på en helt anden måde end tidligere. Vi er ved at foretage et paradigmeskift. Men det kan gå trægt, især hvis vi tror, at vi med næb og kløer skal fastholde ideen om altid at mødes, når vi skal lære. De nye tanker om onlinebaserede læringsmiljøer bliver ikke kun udbredte inden for særlige kurser og uddannelser de vil blive det i ethvert læringsrum. Den nuværende tankegang om klasselokalet lever grundlæggende ikke op til de krav, som en moderne uddannelse kræver og den lever heller ikke op til hverken samfundets krav eller den forforståelse, som kommende generationer kommer med til læring. Naturligvis skal vi mødes fysisk med vores elever og studerende. Dette aspekt af læringen bliver bare ikke så centralt som tidligere. It-understøttede læringsmiljøer vil udbrede sig inden for uddannelse. Når fokus samtidig fjernes fra dannelse til kompetencer, fra uddannelse til læring, så bliver det så meget desto mere indlysende, at klasseværelset ikke længere er så centralt. En del af den modvilje, der ses i hentydninger til, at fjernundervisning er en mere afstumpet, digital, mindre social og en mere kold og amputeret måde at lære og studere på, kan skyldes den måde, vi taler om det på. Alene det, at man taler om brugen af informations -teknologi, forvirrer problemstillingen. At bruge informationsteknologi betyder langt fra, at vi kun udveksler kolde logiske informationer og kendsgerninger. Informationsteknologien bruges i de nye læringsmiljøer til at kommunikere om viden, til at samtale og dermed til at lære og skabe viden. Ordet informationsteknologi kan derfor medføre nogle uheldige konnotationer, og det samme gælder, når vi taler om internettet som en informationsmotorvej. Det kan godt være, at nye bredbåndsmuligheder muliggør en lind strøm af informationer der er så radikal, at den slår over i analoge udtryksformer men i den måde, man arbejder på i onlinelæringsmiljøer, er man fordybede. Og det er langt fra det billede, som motorvej giver. Netop det, at man kan tale med alle samtidig og hver især, muliggør dette. I fjernundervisningslitteraturen taler man om ansigt-til-ansigt-læring over for onlinelæring. Den første form har man i klasseværelset, og den kaldes også face-to-face-undervisning, forkortet til f2f-undervisning. Med dette f2f-begreb forestiller man sig måske to personer, der taler sammen, lidt ligesom man fx ser på illustrationer af den saussureske kommunikationssituation. Men dette kommunikatio nsideal tilgodeses nok i langt højere grad i onlinelæringsmiljøer end i klasseværelset, hvor en person kan tale til mange, men hvor der ikke er megen tid til dialogen to mennesker imellem. 5

6 Man forestiller sig måske også den ensomme studerende siddende nørdagtigt foran computeren. Og det gør man, fordi der fokuseres mere på teknologien og hardwaren, end på hvad der sker. Det er jo ikke computeren, der er vigtig, den er blot et middel, men den måde undervisningen tilrettelægges på! Den studerende er ikke ensom, han er sammen med mange mennesker, taler dybsindigt og fagligt om mangt og meget, bare ikke fysisk. Af flere årsager er begrebet fjernundervisning derfor misvisende. Fjernundervisningsstuderende er langt mindre fjerne for hinanden, end dem i klasserne. Hvis man vil lære noget som helst, bliver man nødt til at være aktiv. Både lærer og elever er nødt til at være særdeles nærværende og tilstedeværende og netop fordi kroppen er fraværende, bliver man nødt til at udvikle sig til en særdeles god lytter. Fordi man således er nær og til stede, er termen fjern -undervisning uheldig. Man kan også karakterisere de nye læringsmiljøer via udtryk som onlinelæringsmiljøer eller teknologiunderstøttet undervisning. Denne fokus på teknologien er dog uheldig, da den markerer forskellen i forhold til klasserumsundervisningen som noget teknisk. Udtryk som fleksibel undervisning har også vundet et vist indpas, men det fokuserer mere på de studerendes muligheder for at koble sig på undervisning og læring, når det passer dem. Det er også et aspekt, men ikke det væsentligste. Det, der reelt karakteriserer disse nye læringsmiljøer, er, at man interagerer radikalt mere og bedre end tidligere, dels de studerende imellem, dels lærere og studerende imellem. Der er derfor tale om interaktionsundervisning. I sin hovedbestanddel udgør den en intensiv og dybt seriøs og forpligtende måde at kommunikere på det bliver ikke bare til kommunikation, men til kommunikation par excellence: interaktion. Aldrig har så mange sagt så meget til hinanden på så højt et niveau, så intensivt og så tit! Interaktionssamfundet og interaktionsundervisningen ånd og gamle dyder i en ny form Lars Qvortrup karakteriserer vores samfund ikke bare som komplekst, men hyperkomplekst. Han har ret, når han siger: IT paradigmet [sic!] er under-fantasifuldt, hvis det er så blottet for pædagogiske visioner, at det tror, at alting er godt nok, hvis blot vi fortsætter med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort, speedet om med ny teknologi (Qvortrup 2002, 10). Vi skal nemlig ikke i de nye læringsmiljøer gøre det, vi hele tiden har gjort, bare på en ny måde. Vi skal til at tænke læring anderledes. I det hyperkomplekse samfund tematiserer man ustandselig kompleksiteten, og den enkelte iagttager og italesætter sig selv på baggrund af kriterier, der ikke er fastlagt på forhånd. Fælles normgrundlag som kendetegner bl.a. det tidligere landsbysamfund erstattes med funktionel differentiering. Man kan se Qvortrups fremskrivning således, at de superindividualiserede samfundsborgeres største projekt bliver at navigere rundt i en mere eller mindre normløs verden i hvert fald set i et overordnet perspektiv uden store muligheder for at få fodfæste. Hovedudfordringen er ifølge Qvortrup kompleksitet (Qvortrup 2002, 11). Jeg vil hellere kalde hovedudfordringen for interaktion. Mennesker skal ikke lære at svæve orienteringshæmmede rundt de skal lære at få fodfæste via interaktion. Interaktionsundervisning, det, der foregår i onlinelæringsmiljøer, understøtter denne udfordring. Man lærer ikke bare at kommunikere man lærer at kommunikere om den måde, man kommunikerer på. Det giver mulighed for at etablere en platform i en verden, hvor det kan være svært at finde noget som helst fælles at stå på. 6

7 Vigtigt er også, at der etableres fodfæste via faglighed, en basis, som fremtidige samfundsborgere kan agere ud fra. Man kan ikke orientere sig hverken fysisk (jævnfør undersøgelser af børns viden om geografi, hvor de ikke vidste, hvor byerne i Danmark ligger) eller generelt i verden, hvis man ikke har basal viden. Der er i dag i en vis grad en uholdbar holdning til elevers og studerendes paratviden: Det behøver de ikke at kunne. Udenadslære og terapi tilhører som bekendt en svunden tid, nu skal børnene lære at lære (Qvortrup 2002, 11; se også Qvortrup 2001, 91 for næsten samme formulering). Men elever bliver nødt til at have paratviden i det moderne samfund. Hvis de ikke ved, hvor Nakskov ligger, eller ikke helt præcist ved, hvordan de skal stave en bestemt internetadresse, så komme de ingen steder hen. At kunne navigere og have fodfæste bliver om muligt endnu mere vigtigt i det hyperkomplekse samfund. Man kan ikke navigere i et samfund, hvis man som en censor i samfundsfag for et halvt års tiden skrev kun er dygtig til fortælle sin mening om fx demokrati, men ikke ved, hvad det reelt er, når man bliver spurgt til det. Kulturelle analfabeter kan ikke navigere. Generelt er elever og studerende gode til at skrive om alle mulige forskellige emner og have en mening om dem også. Men de gør det i dag ofte på en uhensigtsmæssig måde. Kun et fåtal evner at lave sætninger eller ord på en ensartet måde, at følge normen. Det betyder igen, at når andre skal læse det, skal de gætte sig til, hvilken strategi afsenderen har lagt. Det at kunne formulere sig efter gældende normer at stave og sætte tegn bliver forudsætningen for at navigere, for det giver fodfæste, det bliver et udgangspunkt for kommunikation. Hvis den interaktive kommunikation skal lykkes, bliver man nødt til at skrive på sådan en måde, at sproget ikke i sig selv påkalder opmærksomhed på grund af særegne og unormerede konstruktioner, men sådan at fokus kommer på det, der bliver sagt. Der skabes viden i interaktionsundervisningen. Vi kommunikerer ikke bare om de forskellige faglige emner, men også om den måde, vi kommunikerer på. Og det er et aspekt, der opfylder interaktionssamfundets krav. Interaktiv kommunikation er i dag i sig selv en ressource, for af den udspringer viden. Det store projekt i vores samfund bliver at få interaktionen til at lykkes. Netop interaktionsundervisningen den onlinebaserede undervisning passer her som fod i hose. Interaktionsundervisning muliggør fodfæste i en verden, der er i hastig forandring. Det kan man få ved at hægte sig godt og solidt på sproget sproget formår det kunstgreb at forbinde det kendte og nære med det nye og foranderlige: Via sproget kan vi tale om det nye, vi kan forholde os til det, og vi kan reflektere over det. Et godt og solidt tag i sproget dæmmer op mod orienteringsløsheden. I it-understøttet undervisning får netop sproget en renæssance. Her bruger elever og studerende ikke kun sproget til at snakke og skrive om abstrakte emner, men de bruger det først og fremmest til selv at kommunikere relationer. Netop det, at hele kommunikationen skal ned i skrift, betyder, at den flygtighed, som ofte karakteriserer klasseværelset, undgås. Med interaktionsundervisning sikres, at sproget i fremtiden kommer til at kunne bruges til at sige noget med, til at reflektere med og til at være et værktøj til at forandre forhold med sproget sikrer, at man kan håndtere kompleksiteten. Der er i den pædagogiske og didaktiske debat blevet argumenteret for, at læringens mål ikke er opbevaring af viden og information men håndtering af relationer. Og det er rigtigt i vores samfund er det nødvendigt at lære at håndtere relationer også nye relationer hele tiden. Men det er vanskeligt, hvis vi tager klasserummet som udgangspunkt. Anne Knudsen har ret i sin betragtning om, at vi i stor udstrækning og uhensigtsmæssigt opdyrker sociale egenskaber som stabilitet, bekendthed, intimitet og kronisk nærhed i klasseværelset. Hun skriver: Problemet med at have denne type færdigheder som skolens vigtigste målsætning i det sociale er imidlertid, at der ikke er megen udsigt til, at børnene som voksne vil skulle leve i en samarbejdende familie med folk, de kender ud og ind, som de har lært det i skoleklassen (Knudsen 2003, 13). 7

8 Sådanne fællesskaber bliver ikke længere primære i vores samfund. Derimod skal man være i stand til at knytte alt fra intensive til overfladiske relationer hele tiden og af kortere eller af længere varighed. Det lærer man i høj grad via fjernundervisning. Interaktionsundervisning er både faglighed og relationer. Der er dog ingen modsætning i at have et kompetencebegreb, hvor man både skal have basal viden og skal kunne lære at lære ved at kunne håndtere relationer og interaktion. Ved netop hele tiden ikke uden en vis navigation at gå skriftligt og sprogligt i dialog med færdigheder og fag udvikles begge sider af kompetencerne. Hele traditionen med at forstå skolesystemet med de gode sociale relationer, det levende ord, den åndrige undervisning, kreativiteten, intuitionen, nærværet, fordybelse og alle de humanistiske dyder, og måske de bløde pædagogiske idealer, lader sig vanskeligt opretholde som andet end et romantisk overleveret ideal fra en svunden samfundskultur, når det tænkes i klasseundervisningssammenhæng. Men med interaktionsundervisningen kommer vi ikke længere bort fra sådanne idealer tværtimod. Interaktionsundervisningen kræver nærvær, fordybelse og faglighed. Her er image out, og personlighed in. Og den kræver en helt anden bevidst omgang med sprog, end den mundtlige tradition tillader. Den iscenesætter også alle aktørerne i reflekterede sociale relationer. Interaktionsundervisning giver de gamle dyder en renæssance. Idealerne kommer ikke dårligt tilbage I de sidste år har vi jævnligt set, at vores undervisningssystem kritiseres. Det fremhæves i debatten, at eleverne ikke kan det, de forventes at kunne og at lærerne måske ikke er dygtige nok. Folkeskoleelever læser og skriver ikke så godt, som de gør i lande, vi normalt sammenligner os med. De er ikke gode til engelsk, de ved ikke, hvor Nakskov ligger, og de kan ikke stave. Nogle af de sidste politiske strømninger går på, at eleverne ikke skal have flere timer, men lærerne skal derimod på skolebænken. Lærerjobbet har fået en deroute som prestigefyldt job. En del tyder således på, at der er noget helt grundlæggende galt i vores uddannelsessystem. I den seneste tid er der således fokuseret meget på begreber som faglighed, kompetencer og læring. Faglighed er i dag ikke udenadslære, men består i at eleven kan forholde sig undersøgende og kritisk i forhold til sit emne. Heraf projektarbejde. Dannelse er blevet afløst af kompetencer. Nu skal det, man lærer, også kunne bruges til noget. Man har i stort omfang forsøgt at løse nogle af skolesystemets tilpasningsproblemer ved at gøre det inden for en forældet forforståelse af, hvad et skolesystem er. Man har forsøgt at dreje på en række knapper inden for det samme paradigme og det har man gjort, når man fx har givet skolebørn flere dansktimer, når de ikke var gode nok til dansk. Det er en løsning, der skruer kvantitativt op for timerne, men kvalitativt ikke tænker undervisning på en ny måde. Hvis man gør noget på en forkert måde med et bestemt antal timer, gør man det måske bare endnu mere forkert med et forøget antal timer. Alle de gode intentioner, der ligger i tankerne om lærerens gode dialog med eleverne, den gode samtale, det hele menneske, autensiteten og det umiddelbart sympatiske i at eleverne ikke længere skal terpe paratviden, er centrale. De tænkes bare ofte forkert og inden for samme paradigme. Løsningen ligger i stedet for i en mere samfundsmæssig adækvat undervisning, der fokuserer på interaktivitet. En stor dansk didaktiker har sagt, at undervisningen i folkeskolen er på samme niveau som de lærere, der underviser nu, selv blev udsat for. Gid det var såvel og ikke værre. Endnu værre er det dog, hvis vi i vores skoletankegang ikke stiger ud af landsbyskoletankegangens fysiske nærhed og bevæger os ind i interaktionssamfundets nærhed og realitet. Kun på denne måde kan ånden, kreativiteten og vores basale værdier om at være sammen, at mødes, at lære, at tale sammen og at være sociale bringes med. 8

9 Litteratur Andreasen, Lars Birch (2002): "Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet", i: Uddannelsesstyrelsen. Geer, Ruth & Alan Barnes (2001): "Teaching and learning through technology-mediated interaction", i: Watson & Andersen (eds.). Gaarsmand, Bodil og Benny Jacobsen (red.) (2003): Folkeskolen: ekstern tilpasning og intern organisering. Værløse: Billesø & Baltzer. Grevy, Carlo (2003): Fagre nye fjernundervisning. Kronik i Politiken d. 23. maj. Grevy, Carlo (2004 a): Fra e-læring til i-læring om interaktion i fjernundervisningen, i: Wiedemann, Hansen og Marker (red.). Grevy, Carlo (2004 b): I- læring i for interaktion, integritet og individualitet, i: UP, Unge Pædagoger 6. Hansen, Mogens (2003): "Børns mange intelligenser og den upraktiske skole", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Knudsen, Anne (2003): "Enten er man boglig - eller også er man på bistand", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Korsgaard, Ove (2003): "Dannelse får krop", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Krogh, Niels Ole (2003): "Digitale pædagoger", i: Børn og unge 44, Lorentsen, Annette (2002): "Ansvar for andres læring", i: Uddannelsesstyrelsen. Nicholson, Paul & Geoff White (2001): "Teaching for quality learning online", i: Watson & Andersen (eds.). Passig, David & Tali Noyman (2001): "Training kindergarten teachers with virtual reality", i: Watson & Andersen (eds.). Paloff, Rena M. m.fl. (1999): Building learning communities in cyberspace. San Francisco. Jessey Bass. Qvortrup, Lars (2000): Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund - hyperkompleksitet og viden. Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, Lars (2002): "Det lærende samfund", i: Uddannelsesstyrelsen. Qvortrup, Lars (2003): "Skole og viden i et hyperkomplekst samfund", i: Gaarsmand og Jacobsen (red.). Rønholt, Trine (2002): "Uddannelse og læring på arbejdspladsen - voksne og it", i: Uddannelsesstyrelsen. Schrum, Lynne (2001): "Dimensions of student success in online learning", i: Watson & Andersen (eds.). Stacey, Elizabeth (2001): "Social presence online: networking learners at a distance", i: Watson & Andersen (eds.). Sørensen, Birgitte Holm (2002): "Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen", i: Uddannelsesstyrelsen. Uddannelsesstyrelsen (2002): Uddannelse, læring og it. 26 forskere og praktikere gør status på omr å- det. Kbh.: Undervisningsministeriet. Watson, Deryn & Jane Andersen (2001) (eds.): Computers in education. IFIP TC3, Seventh IFIP World Conference on Computers in Education WCCE Boston, Dordrecht, London: Kluwer Academic Publishers. Wiedemann, Finn; Jens Jørgen Hansen og Torben Kure Marker (2004): It og professionsuddannelse - pædagogiske erfaringer og perspektiver. Syddansk Universitetsforlag. 9

Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation

Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation www.grevy.eu www.grevy.eu/bb.htm I-læring Et tidssvarende læringsbegreb Samfundskrav studerendes og elevers krav Et nyt læringsrum baseret på interaktion og mulighed for kommunikation Tese 1: Samvær en

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring

Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Rapport over et udviklingsarbejde om i-læring ved UC Syddanmark, 2010 Af Carlo Grevy Den, der skriver meget, lærer meget. Den,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET

TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere