IKT-anvendelse i fremtidens fleksible læringsmiljøer i virksomhederne - nogle overvejelser om europæiske muligheder

Transkript

1 IKT-anvendelse i fremtidens fleksible læringsmiljøer i virksomhederne - nogle overvejelser om europæiske muligheder Den europæiske arbejdskraft bliver ældre og de teknologiske muligheder i bred forstand udvikler abejdsprocesserne stadigt hurtigere. Efterspørgslen efter kompetenceudvikling stiger i samme takt som et generelt samfundsmæssigt krav om livslang læring. Skal den livslange læring realiseres skal den være fleksibelt tilrettelagt så læringen imødekommer individets og arbejdspladsens behov. I Danmark er det regeringens erklærede mål, at alle ufaglærte skal opkvalificeres til faglært niveau. Skulle denne betydelige opgave løses på traditionel vis med klasseundervisning på skoler, ville den samlede opgave kunne løses i dagsaktuelle taxameterpriser for ca. 150 mia DKr. Antager vi at den danske målsætning overføres til europæisk niveau, bliver det vanskeligt at finde en regnemaskine med plads til alle 0'erne: DK udgør i runde tal 1,5 % af EU's befolkning. Nærværende overvejelser antager som grundforudsætning, at IKT-anvendelse i virksomhedernes efteruddannelsesarbejde nødvendigvis må koncentrere sig om 2 forhold: - kompetenceudviklingen skal tilpasses arbejdslivets muligheder og behov - kompetenceløftet skal være billigere end kendte omkostninger Og evner vi ikke i Europa at imødekomme begge disse forhold, så får vi enten trange tider, eller også anvender vi de world wide tilbud der uvægerligt vil komme, lige så sikkert som McDonalds og 7Eleven. Inden vi nu kaster os over fantasier om mulighederne for lancering af en europæisk strategi på feltet skal 2 påstande om teknologiske landvindinger føres til torvs i følgende indledning: 2 visioner om nært forestående teknologiske landvindinger Påstand nr. 1: Hvis jeg nu siger, at båndbreddeproblemerne (mængden af information der kan sendes igennem nogen ledninger) er på vej til at være fortid og at det sker lige nu, vil De så tro mig, kære læser? Det er jo unægtelig lidt vanskeligt helt at fatte lid til alle de tekniske vidundere, når man gang på gang ser begrænsningerne i hverdagens simple kommunikation: s der modtages 2 3 gange fordi serveren har en fejl, ingen bærebølge på modemet, umuligt at lukke en fil op fordi der ikke er noget program der understøtter formatet, eller hvad med: Der er opstået en ukendt fejl luk maskinen ned og start igen. Ikke desto mindre vover vi forsøget (Alt, Ctrl,Delete): Hvis du er en almindelig bruger, kære læser, så sidder du pt. og arbejder på en ISDN ledning, en 64 KBIT løsning. Og den hastighed er ellers noget af en forbedring fra dengang hvor man sad med sin træge telefonledninger og tålmodigt ventede 7 år og en sommer på at downloade en internetside. Men derfra og så til levende billeder, det er nu svært, det kræver noget mere båndbredde og ellers må man ha sagerne leveret på en cd rom, hvis man vil anvende informationsteknologiens muligheder for billedkommunikation. Den ultimative løsning ville være nettet, ingen tvivl om det. Tænk at kunne hente video-on-demand, lige ned til skærmen på få sekunder. Tænk ikke bare at have adgang til nettets enorme mængde information, men også at kunne hente den realistisk ned på egen station, incl. levende billeder, tale og lyd, i en fornuftig kvalitet, på overkommelig tid. Suk. Med en 2MBIT forbindelse fra mig til Danmarks Radio, ville jeg kunne tage hele sendefladen ind på min PC, rup og stub. Tænk at have sådan en sag til rådighed, helt lavet for mig, så jeg kunne få adgang til whatever. Yes! Vi prøver igen (Alt, Ctrl,Delete):

2 Teledanmark sælger i dag 2MBIT forbindelser. De er for dyre for en almindelig bruger, men institutioner og store firmaer er så småt på banen og er gode kunder. Vi er nogen stykker almindeligt dødelige der venter. F. eks. de af os der tålmodigt har fulgt Telias gravearbejder i de større danske byer, og med et smil på læben har set de orange tomrørsinstallationer blive lagt på plads. Så står man der og dagdrømmer om at ringe og bestille lige hvad man vil have: Ja, hr. Pedersen, så gerne. Du ka få lige hvad du vil ha. Toldbodgade 29 det er noteret. Skal vi så ta den 155 MBIT linie, eller skal det være 615MBIT? OK, en 1000 MBIT er da fremtidssikret et par dage ekstra, ja, ja altså en 1 GBIT forbindelse. Den er klar i morgen, farveller. Jamen det har du da ikke noget at bruge til nej, nej, ikke lige nu, men det er sku da fascinerende at tænke på! På den anden side kan det også være, at det hele bare bliver trådløst, og så kører vi på en satelit med en 34MBIT (dem kan man også få i dag ). Hvis Global Positioning System kan finde en bil, kan den selvfølgelig også finde mig, når jeg dasker rundt i Roms gader med min mobilcomputer i et par briller og lige skal have sendt en mail til firmaet incl. et foto af den facade vi skal have renoveret og en voic fra mødet med entrepenøren og så iøvrigt skal have bestilt blomster over nettet til moster Odas fødselsdagsfest i aften. Sidste gang, så skal det virke (Esc + Alt, Ctrl, Delete)! Vi vover nu pelsen: Lærere og uddannelsesmagere, aftagere og leverandører, skoler og firmaer, står i de kommende år overfor det problem, at der ingen tekniske begrænsninger er i anvendelsen af IKT i efteruddannelsesarbejdet. Punktum. Kun politiske og menneskelige begrænsninger Og det er selvfølgelig en frihed som vi ikke mestrer pt. Hvad gør firmaer og ansatte nu ved al den frihed? Kan de bruge den? Hvordan vil den påvirke efteruddannelsesmønsteret i Danmark og i Europa? Inden vi begiver os ud i spekulationer herom, så lad os lige fokusere et øjeblik på et europæisk handicap i den globale udvikling på området. Påstand nr. 2 De 15 eu-lande udgør 370 mill mennesker. Heraf taler 58 mill. italiensk, 61 mill engelsk, 89 mill. tysk, 5 mill. dansk osv. Uanset indre marked, ØMU og Landbrugspolitik, så taler europæerne en bunke forskellige sprog, som samlet set udgør et handicap i udviklingen af et stadigt større marked for fjernundervisning og IKT støttet UV-materiale. I nationalstaternes Europa er vi oven i købet bekymrede for at miste vores kulturelle og sproglige egenart, så hvis vi føler at der er for megen import af fremmed materiale, så iværksætter vi kampagner for at styrke eget sprog, for til modersmålet knytter vi vor identitet og egenart. F.eks. har det tyske Undervisningsministerium netop fået afsat 750 mill. kr. til støtte for udviklingen af tysksproget software til undervisningsbrug, i et udviklingsprogram hvor private softwareudviklere forventes at bidrage med mindst samme beløb, altså i alt 1,5 mia kr. til udvikling af tysksproget undervisningssoftware. Satsningen sættes i relief af, at der pt. i Tyskland samlet bruges i størelsesordenen 45 millioner kr på indkøb af undervisningssoftware pr. år. Potentialet i fremtiden er imidlertid langt større summer, nemlig i tillæg de ca. 4 mia., der pt. bruges pr. år. på trykt undervisningsmateriale i Tyskland. Denne satsning står i modsætning til mainstream blandt de dominerende aktører på det globale marked for fjernundervisning pt. Der er entydigt tale om de engelsktalende lande: USA, Canada, UK og Australien, og fremtiden må forventes at komme til at inkludere spansktalende lande alene i medfør af sprogets udbredelse. Tages mængdebrillerne på vil Kina i de kommende 10 år formentlig komme stadigt stærkere på banen ligeledes qua sin størelse på 1,3 mia mennesker hvoraf _ pt. er i kraftigt opbrud og i fremdrift mod markedsøkonomiske forhold og større købekraft. Mod disse sproglige giganter står en europæisk virkelighed hvor mange små sprog umuliggør et tilstrækkeligt stort marked til, at det kan betale sig at udvikle kompliceret software. Ligeledes er man på leverandørsiden næsten ude af markedet, hvis det er så småt som f.eks. Danmark.

3 MEN og her kommer artiklens påstand nr. 2: udviklingen i oversættelsesprogrammer går så stærkt, at der i løbet af ganske få år ikke længere eksisterer et egentligt sprogligt problem i Europa: man vil kunne tale i alle tunger, og alligevel forstå hinanden, omend der selvfølgelig nok i en rum tid går nuancer tabt. Vi skal altså forestille os en virkelighed, hvor der reelt er frit valg på alle hylder også blandt de europæiske udbydere, ganske simpelt fordi alle sprog i skrift og tale kan filtreres igennem oversættelsesprogrammer virkeliggørelsen af esperantoen verdenssproget er lige om hjørnet. Og ikke nok med det: ordblindeproblemet vil for størstepartens vedkommende være løst, alene af den grund, at man i fremtiden bare taler til sin computer, og i øvrigt beder computeren læse teksten op, når man modtager mail. Og nu kan vi så spørge: Hvad gør firmaer og ansatte nu ved al den teknologiske og sproglige frihed i fremtiden? Kan de bruge den? Hvordan vil den påvirke efteruddannelsesmønsteret i Danmark og i Europa, når fremtiden er ikke længere består af teknologiske og sproglige barrierer, men udelukkende politiske valg om, hvad vi ønsker at fremme? OBS: nedton oversættermaskiner, opton talegenkendelse Nogle overvejelser om situationen pt. Virksomhedernes anvendelse af IKT i efteruddannelsesarbejdet i Europa kan generelt antages at følge samme mønster som udbredelsen af it-anvendelse og internetadgang. De to størelser må generelt antages at være ligefremt proportionale. I store tal kan tendens og variation aflæses af fgl. opstilling Internet access in in business, % 60% 40% 20% 0% F I UK D large medium small micro Source: Spectrum Mønstret er så i tillæg, at de med svagest indkomstbaggrund har den mindste adgang. Sammenlignes disse tal for gennemslaget af internetadgang i hjemmene, med tallene for internetadgangen blandt virksomhederne, er virksomhedernes adgang til værktøjer lysår foran de private brugere:

4 Internet Penetration in Europe per Member State, e 48% 49% 6% 9% 13% 13% 15% 18% 19% 23% 27% 27% 29% 35% EL P I E F IRL A B D NL UK DK S FIN Source: The European Internet Report, Morgan, Stanley, Dean, Witter, 1999 Supplerende kan billedet nuanceres af overvejelser om virksomhedernes evne til generelt til at udnytte deres IKT-værktøjer til on-line handel og markedsføring, som straks kræver lidt mere end blot og bar hardware og adgang: Use of IS tools in business, % 80% 60% 40% 20% 0% F I D UK USA Japan sell online purchase online advertise online have a website have PCs Mere sofistikerede anvendelser af IKT forudsætter tilsynladende en vis gennemslagstid. Den mest populære anvendelse af IKT i virksomhedernes efteruddannelsesarbejde er opkvalificering af basale IT-færdigheder, og her kan Europa følge med tilsvarende målinger i USA: % Companies providing ICT training, Source: Spectrum 1999 D F UK US

5 Uanset statistikkerne er det værd at holde fast i, at udviklingen på området går rasende hurtigt. Således forventer EU-Kommissionen at antallet af ansatte med internetadgang på arbejdspladserne i Europa vil vokse fra 28% i 1999 til 70% i 2004 (70 mill. mennesker). Et øjebliksbillede af på hvilke fagområder IKT'en er længst fremme i virksomhedernes anvendelse ifm efteruddannelse kan man få ved at surfe rundt i europæiske uddannelsesudbyderes websider. Billedet bekræfter tendensen i de danske virksomheders anvendelse som angivet her: Det er fortsat de "hårde" fag der dominerer, formentlig fordi båndbreddemulighederne fortsat giver begrænsninger i udviklingen af andre områder - en udvikling der må forventes at vende inden for overskuelig fremtid.

6 Udvilklingen i USA og Europa En af de mest succesrige fjernundervisningssuccesser i USA er det hastigt ekspanderende University of Phoenix, der idag har afdelinger over hele USA og har ramt et stort marked blandt voksne i arbejde. Konceptet er rettet mod opnåelse af formelle kvalifikationer, i kendte amerikanske standarder. Er det europæiske marked anderledes end det amerikanske? Det er åbenlyst at den sproglige barriere foreløbigt udgør en afgørende forskel. Ikke desto mindre burde der være et marked også i Europa for Phoenix, og den konstatering lå da også bag Universitetes forsøg på lancering i Europa i 1998/99 med etablering af et hovedkontor i Amsterdam. Forsøget mislykkedes imidlertid, og kontoret lukkede i 1999 med en konstatering af at det europæiske marked ikke var modent. Man kunne i den sammenhæng overveje hvorvidt europæere generelt tænker anderledes end de amerikanske kunder. Phoenix har i den sammenhæng overvejet hvorvidt europæerne er mere optaget af virksomhedstilpassede kurser end formel merit og har placeret en del af svaret på den manglende respons her. Hertil kunne lægges, at Europa på mange måder fortsat tænker "provinsielt" og ikke nødvendigvis betragter amerikanske standarder som fuldt kompatible med europæiske - world-wide markedet er tilsyneladende ikke endnu slået igennem på europæisk grund. ECDL - European Computer Driving License - er foreløbigt det europæiske IKT-enkeltprodukt der har haft størst gennemslagskraft over hele Europa. Deltagermængden nåede i 1999 op på og forventes i 2000 at nå op over skills cards pr år. Produktet har foreløbigt haft størst succes i nordeuropa, men slår nu igennem længere og længere sydpå, med størst styrke pt. i Italien. Hemmeligheden bag successen kan opgøres i 2 afgørende forhold: - konceptet er bygget op om tests, og den enkelte skal for at bestå sine moduler kunne demonstrere sin pc-kompetence. Der er altså ikke tale om at curriculum er det samme (det afgør udbyderen selv), men modsat: at det testede kompetenceniveau er det samme. - konceptet er lanceret som en fælles europæisk standard og projektet har haft held til at brande sit produkt blandt markante aktører i erhvervslivet (ex. svenske Volvo og Den danske bank), der har borget for kvaliteten. IKT anvendelse i virksomhedernes efteruddannelse er en branche i vækst. Dens store problem er de store udviklingsomkostninger, hvad enten der er tale om offentlige eller private udbydere. Det er en afgørende motor for udviklingen på området, at der satses på et stort udbud af tilbud til kunderne. EUkommissionen anbefaler derfor (oplægget til Lissabon-topmødet, foråret 2000) at offentlige og private kræfter går sammen i joint-ventures for at styrke udviklingen af udbudssiden på IKT området. Parallelt hertil kunne man gøre sig videre overvejelser over hvordan afgørende finansierings- og initiativmekanismer bedst kunne supplere en sådan hensigt: Finansierings- og initiativmekanismer i europæisk livslang læring Spørgsmålet er enkelt og svaret kompliceret: hvem skal betale og hvem har ansvaret for at tilvejebringe en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke? Variationen af praktiske løsninger er lige så stor som afstanden fra Helsinki til Rom. Forenklet betragtet kan man skelne mellem 3 grundlæggende strategier i Europa: Den "danske" strategi kender vi: det offentlige betaler hovedparten og sikrer gennem motiverende puljer til f.eks. orlovsordninger, at arbejdskraften dygtiggør sig. Den "franske" model er kendetegnet ved, at virksomhederne afsætter en procentdel af lønsummen til efteruddannelse af egne medarbejdere. Virksomheden kan vælge ikke at efteruddanne sine folk, men skal så indbetale efteruddannelsesafgiften til centrale puljer. Den "engelske" model har søgt at fremme den enkeltes opsparing til egen uddannelse, ved kampagnepuljer hvor staten indsætter en sum penge som den enkelte supplerer op selv, med eget ansvar for egen efteruddannelse.

7 I alle tre modeller spiller det offentlige rollen som regulerende ift. markedet og behovet, men det centrale er spørgsmålet om hvem der skal betale og hvem der skal tage initiativet. Groft sagt: I den danske model betaler det offentlige og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastlægges initiativerne, som den enkelte så kan melde sig til, efter aftale med virksomheden. I den franske model fastlægger staten virksomhedernes minimumsindsats, hvorefter initiativet entydigt ligger på arbejdspladsen. I den engelske model motiverer staten hvorefter den enkelte selv skal tage initiativet. Private og offentlige udbydere må rette indsatsen ind efter finansieringsformer og aftagerinteresser. Alt tyder på, at de private udbydere på IKT-området i betydelig grad har haft bedst fat i virksomhedsaftagerne, og man må gå ud fra at virksomhederne her har fået best value for money - markedet regulerer på den ene eller anden måde efterspørgslen. Markedet regulerer imidlertid ikke af sig selv den samfundsmæssige interesse i en velkvalificeret arbejdsstyrke som sådan. Her må det offentlige bidrage og tillægge ressourcer, hvis indsatsen skal fremmes ud over mere snævre virksomhedsinteresser, og det er der udbredt opbakning til at den skal, over hele Europa. Hvordan sikrer det offentlige så, at udbyttet af de store investeringer i menneskelige ressourcer optimeres? Enhver udbyder kender svaret: finansieringsmekanismen. Allokeres det offentlige tilskud som et taxameter beregnet efter elevtilstedeværelse i en periode, så søger udbyderne at fastholde kursisterne i så lange forløb som muligt. Gives midlerne efter hvor mange der består eksamen, så søger udbyderne at tiltrække de stærkeste kursister. Osv. Finansieringsmekanismen udgør livsnerven for såvel private som offentlige udbydere, og den enkelte leverandørs succes er ligefrem proportional, med evnen til at få egen bundlinie til at hænge sammen. Udviklingen af IKT-støttet læring påkalder sig nødvendigvis særlig interesse fordi læringsforløbene flytter en del af fokus fra lærer-elev konfrontation som norm til læring som norm. Og hvordan måler man læring, eller rettere: hvordan måler man kompetencetilvækst, og er columbusægget ikke netop at orientere tilskudstaxametrene herefter? Et "kompetencetilvæksttaxameter" som tilskudsmodel lyder umiddelbart som en holdbar løsning som både tilskudsgiver, leverandør og virksomheder kunne være godt tjent med - problemet er blot, at vi ikke har valide metoder til at foretage målinger af kompetencetilvækst. Udvikling heraf kunne være et europæisk anliggende af stor betydning, som styringsmekanisme til opnåelse af det ønskede kompetenceløft i befolkningen. Pt. er der formentlig størst inspiration at hente i de New Zealandske erfaringer med competency based assesment, der som system ligner det engelsk ditto, men som er væsentligt længere fremme i afprøvning og implementering. Erfaringerne herfra bør kunne inspirere til en markant europæisk indsats. Hvordan fremmes et europæisk marked yderligere for IKT anvendelse i efteruddannelsen i virksomhederne? Forskellige initiativer er allerede foreslået: jointventure samarbejder mellem private og offentlige omkring styrkelse af udbuddet, tilskyndelser gennem kompetencetaxametre, satsning på fleksible tilbud, mv. Tekniske fremskridt må envidere antages at forbedre mulighederne i sig selv, og diverse europæiske puljer til kompetenceudvikling må ligeledes antages at fremme udviklingen. Endelig vil den allerede igangværende markedsudvikling i et vist omfang selv udvikle en del af de specifikke produkter som de enkelte virksomheder vil efterspørge som specialprodukter. Fremme af yderligere udbud vil på en og samme tid skabe en tiltagende uoverskuelighed på feltet. Stadigt flere udbydere vil stadigt mere aggressivt markedsføre egne fortrinligheder, og risikoen for tilfældige valg af produkter vil stige. Kunne en fælles europæisk indsats tilsvarende på en og samme tid øge udbuddet og øge kvalitet og overskuelighed?

8 Et forslag bringes i den anledning til torvs: Et europæisk clearing-house for IKT produkter Inden for overskuelig fremtid må der tages initiativ til et Europæisk Clearing House for IKT produkter. Et sådant ville kunne fungere som sluse for virksomhederne i en præ-sortering af udbuddene og på én og samme tid øge udbuddet. Man kunne forestille sig et European Clearing House for IKT-produkter etableret som en portal på web'en, der dels løbende evaluerer og rater produkterne ift. deres anvendelighed og kvalitet, og dels tiltrækker nye produkter og præsenterer dem på web'en. Et ECH måtte ideelt set etableres som et råd med repræsentanter fra landenes respektive myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt IKT-specialister og læringseksperter, og det må fungere som brugernes advokat. Web'en skal dels forhåndssortere og dels stille plads til rådighed for præsentation af produkter. Successen af projektet ville afhænge af, om man på kort og lang sigt ville være i stand til at levere fornuftig og valid vejledning for brugerne. Et kvalitetsstempel fra ECH skal være troværdigt for at sikre institutionens status som solid partner i udvælgelse af det rigtige IKT produkt, tilpasset brugerne. Er det, vil det tiltrække både brugere og leverandører. Brugerne, fordi de får god vejledning og leverandørerne, fordi de med en blåstempling får lettere adgang til markedet. jjp28/4-00