IKT-anvendelse i fremtidens fleksible læringsmiljøer i virksomhederne - nogle overvejelser om europæiske muligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKT-anvendelse i fremtidens fleksible læringsmiljøer i virksomhederne - nogle overvejelser om europæiske muligheder"

Transkript

1 IKT-anvendelse i fremtidens fleksible læringsmiljøer i virksomhederne - nogle overvejelser om europæiske muligheder Den europæiske arbejdskraft bliver ældre og de teknologiske muligheder i bred forstand udvikler abejdsprocesserne stadigt hurtigere. Efterspørgslen efter kompetenceudvikling stiger i samme takt som et generelt samfundsmæssigt krav om livslang læring. Skal den livslange læring realiseres skal den være fleksibelt tilrettelagt så læringen imødekommer individets og arbejdspladsens behov. I Danmark er det regeringens erklærede mål, at alle ufaglærte skal opkvalificeres til faglært niveau. Skulle denne betydelige opgave løses på traditionel vis med klasseundervisning på skoler, ville den samlede opgave kunne løses i dagsaktuelle taxameterpriser for ca. 150 mia DKr. Antager vi at den danske målsætning overføres til europæisk niveau, bliver det vanskeligt at finde en regnemaskine med plads til alle 0'erne: DK udgør i runde tal 1,5 % af EU's befolkning. Nærværende overvejelser antager som grundforudsætning, at IKT-anvendelse i virksomhedernes efteruddannelsesarbejde nødvendigvis må koncentrere sig om 2 forhold: - kompetenceudviklingen skal tilpasses arbejdslivets muligheder og behov - kompetenceløftet skal være billigere end kendte omkostninger Og evner vi ikke i Europa at imødekomme begge disse forhold, så får vi enten trange tider, eller også anvender vi de world wide tilbud der uvægerligt vil komme, lige så sikkert som McDonalds og 7Eleven. Inden vi nu kaster os over fantasier om mulighederne for lancering af en europæisk strategi på feltet skal 2 påstande om teknologiske landvindinger føres til torvs i følgende indledning: 2 visioner om nært forestående teknologiske landvindinger Påstand nr. 1: Hvis jeg nu siger, at båndbreddeproblemerne (mængden af information der kan sendes igennem nogen ledninger) er på vej til at være fortid og at det sker lige nu, vil De så tro mig, kære læser? Det er jo unægtelig lidt vanskeligt helt at fatte lid til alle de tekniske vidundere, når man gang på gang ser begrænsningerne i hverdagens simple kommunikation: s der modtages 2 3 gange fordi serveren har en fejl, ingen bærebølge på modemet, umuligt at lukke en fil op fordi der ikke er noget program der understøtter formatet, eller hvad med: Der er opstået en ukendt fejl luk maskinen ned og start igen. Ikke desto mindre vover vi forsøget (Alt, Ctrl,Delete): Hvis du er en almindelig bruger, kære læser, så sidder du pt. og arbejder på en ISDN ledning, en 64 KBIT løsning. Og den hastighed er ellers noget af en forbedring fra dengang hvor man sad med sin træge telefonledninger og tålmodigt ventede 7 år og en sommer på at downloade en internetside. Men derfra og så til levende billeder, det er nu svært, det kræver noget mere båndbredde og ellers må man ha sagerne leveret på en cd rom, hvis man vil anvende informationsteknologiens muligheder for billedkommunikation. Den ultimative løsning ville være nettet, ingen tvivl om det. Tænk at kunne hente video-on-demand, lige ned til skærmen på få sekunder. Tænk ikke bare at have adgang til nettets enorme mængde information, men også at kunne hente den realistisk ned på egen station, incl. levende billeder, tale og lyd, i en fornuftig kvalitet, på overkommelig tid. Suk. Med en 2MBIT forbindelse fra mig til Danmarks Radio, ville jeg kunne tage hele sendefladen ind på min PC, rup og stub. Tænk at have sådan en sag til rådighed, helt lavet for mig, så jeg kunne få adgang til whatever. Yes! Vi prøver igen (Alt, Ctrl,Delete):

2 Teledanmark sælger i dag 2MBIT forbindelser. De er for dyre for en almindelig bruger, men institutioner og store firmaer er så småt på banen og er gode kunder. Vi er nogen stykker almindeligt dødelige der venter. F. eks. de af os der tålmodigt har fulgt Telias gravearbejder i de større danske byer, og med et smil på læben har set de orange tomrørsinstallationer blive lagt på plads. Så står man der og dagdrømmer om at ringe og bestille lige hvad man vil have: Ja, hr. Pedersen, så gerne. Du ka få lige hvad du vil ha. Toldbodgade 29 det er noteret. Skal vi så ta den 155 MBIT linie, eller skal det være 615MBIT? OK, en 1000 MBIT er da fremtidssikret et par dage ekstra, ja, ja altså en 1 GBIT forbindelse. Den er klar i morgen, farveller. Jamen det har du da ikke noget at bruge til nej, nej, ikke lige nu, men det er sku da fascinerende at tænke på! På den anden side kan det også være, at det hele bare bliver trådløst, og så kører vi på en satelit med en 34MBIT (dem kan man også få i dag ). Hvis Global Positioning System kan finde en bil, kan den selvfølgelig også finde mig, når jeg dasker rundt i Roms gader med min mobilcomputer i et par briller og lige skal have sendt en mail til firmaet incl. et foto af den facade vi skal have renoveret og en voic fra mødet med entrepenøren og så iøvrigt skal have bestilt blomster over nettet til moster Odas fødselsdagsfest i aften. Sidste gang, så skal det virke (Esc + Alt, Ctrl, Delete)! Vi vover nu pelsen: Lærere og uddannelsesmagere, aftagere og leverandører, skoler og firmaer, står i de kommende år overfor det problem, at der ingen tekniske begrænsninger er i anvendelsen af IKT i efteruddannelsesarbejdet. Punktum. Kun politiske og menneskelige begrænsninger Og det er selvfølgelig en frihed som vi ikke mestrer pt. Hvad gør firmaer og ansatte nu ved al den frihed? Kan de bruge den? Hvordan vil den påvirke efteruddannelsesmønsteret i Danmark og i Europa? Inden vi begiver os ud i spekulationer herom, så lad os lige fokusere et øjeblik på et europæisk handicap i den globale udvikling på området. Påstand nr. 2 De 15 eu-lande udgør 370 mill mennesker. Heraf taler 58 mill. italiensk, 61 mill engelsk, 89 mill. tysk, 5 mill. dansk osv. Uanset indre marked, ØMU og Landbrugspolitik, så taler europæerne en bunke forskellige sprog, som samlet set udgør et handicap i udviklingen af et stadigt større marked for fjernundervisning og IKT støttet UV-materiale. I nationalstaternes Europa er vi oven i købet bekymrede for at miste vores kulturelle og sproglige egenart, så hvis vi føler at der er for megen import af fremmed materiale, så iværksætter vi kampagner for at styrke eget sprog, for til modersmålet knytter vi vor identitet og egenart. F.eks. har det tyske Undervisningsministerium netop fået afsat 750 mill. kr. til støtte for udviklingen af tysksproget software til undervisningsbrug, i et udviklingsprogram hvor private softwareudviklere forventes at bidrage med mindst samme beløb, altså i alt 1,5 mia kr. til udvikling af tysksproget undervisningssoftware. Satsningen sættes i relief af, at der pt. i Tyskland samlet bruges i størelsesordenen 45 millioner kr på indkøb af undervisningssoftware pr. år. Potentialet i fremtiden er imidlertid langt større summer, nemlig i tillæg de ca. 4 mia., der pt. bruges pr. år. på trykt undervisningsmateriale i Tyskland. Denne satsning står i modsætning til mainstream blandt de dominerende aktører på det globale marked for fjernundervisning pt. Der er entydigt tale om de engelsktalende lande: USA, Canada, UK og Australien, og fremtiden må forventes at komme til at inkludere spansktalende lande alene i medfør af sprogets udbredelse. Tages mængdebrillerne på vil Kina i de kommende 10 år formentlig komme stadigt stærkere på banen ligeledes qua sin størelse på 1,3 mia mennesker hvoraf _ pt. er i kraftigt opbrud og i fremdrift mod markedsøkonomiske forhold og større købekraft. Mod disse sproglige giganter står en europæisk virkelighed hvor mange små sprog umuliggør et tilstrækkeligt stort marked til, at det kan betale sig at udvikle kompliceret software. Ligeledes er man på leverandørsiden næsten ude af markedet, hvis det er så småt som f.eks. Danmark.

3 MEN og her kommer artiklens påstand nr. 2: udviklingen i oversættelsesprogrammer går så stærkt, at der i løbet af ganske få år ikke længere eksisterer et egentligt sprogligt problem i Europa: man vil kunne tale i alle tunger, og alligevel forstå hinanden, omend der selvfølgelig nok i en rum tid går nuancer tabt. Vi skal altså forestille os en virkelighed, hvor der reelt er frit valg på alle hylder også blandt de europæiske udbydere, ganske simpelt fordi alle sprog i skrift og tale kan filtreres igennem oversættelsesprogrammer virkeliggørelsen af esperantoen verdenssproget er lige om hjørnet. Og ikke nok med det: ordblindeproblemet vil for størstepartens vedkommende være løst, alene af den grund, at man i fremtiden bare taler til sin computer, og i øvrigt beder computeren læse teksten op, når man modtager mail. Og nu kan vi så spørge: Hvad gør firmaer og ansatte nu ved al den teknologiske og sproglige frihed i fremtiden? Kan de bruge den? Hvordan vil den påvirke efteruddannelsesmønsteret i Danmark og i Europa, når fremtiden er ikke længere består af teknologiske og sproglige barrierer, men udelukkende politiske valg om, hvad vi ønsker at fremme? OBS: nedton oversættermaskiner, opton talegenkendelse Nogle overvejelser om situationen pt. Virksomhedernes anvendelse af IKT i efteruddannelsesarbejdet i Europa kan generelt antages at følge samme mønster som udbredelsen af it-anvendelse og internetadgang. De to størelser må generelt antages at være ligefremt proportionale. I store tal kan tendens og variation aflæses af fgl. opstilling Internet access in in business, % 60% 40% 20% 0% F I UK D large medium small micro Source: Spectrum Mønstret er så i tillæg, at de med svagest indkomstbaggrund har den mindste adgang. Sammenlignes disse tal for gennemslaget af internetadgang i hjemmene, med tallene for internetadgangen blandt virksomhederne, er virksomhedernes adgang til værktøjer lysår foran de private brugere:

4 Internet Penetration in Europe per Member State, e 48% 49% 6% 9% 13% 13% 15% 18% 19% 23% 27% 27% 29% 35% EL P I E F IRL A B D NL UK DK S FIN Source: The European Internet Report, Morgan, Stanley, Dean, Witter, 1999 Supplerende kan billedet nuanceres af overvejelser om virksomhedernes evne til generelt til at udnytte deres IKT-værktøjer til on-line handel og markedsføring, som straks kræver lidt mere end blot og bar hardware og adgang: Use of IS tools in business, % 80% 60% 40% 20% 0% F I D UK USA Japan sell online purchase online advertise online have a website have PCs Mere sofistikerede anvendelser af IKT forudsætter tilsynladende en vis gennemslagstid. Den mest populære anvendelse af IKT i virksomhedernes efteruddannelsesarbejde er opkvalificering af basale IT-færdigheder, og her kan Europa følge med tilsvarende målinger i USA: % Companies providing ICT training, Source: Spectrum 1999 D F UK US

5 Uanset statistikkerne er det værd at holde fast i, at udviklingen på området går rasende hurtigt. Således forventer EU-Kommissionen at antallet af ansatte med internetadgang på arbejdspladserne i Europa vil vokse fra 28% i 1999 til 70% i 2004 (70 mill. mennesker). Et øjebliksbillede af på hvilke fagområder IKT'en er længst fremme i virksomhedernes anvendelse ifm efteruddannelse kan man få ved at surfe rundt i europæiske uddannelsesudbyderes websider. Billedet bekræfter tendensen i de danske virksomheders anvendelse som angivet her: Det er fortsat de "hårde" fag der dominerer, formentlig fordi båndbreddemulighederne fortsat giver begrænsninger i udviklingen af andre områder - en udvikling der må forventes at vende inden for overskuelig fremtid.

6 Udvilklingen i USA og Europa En af de mest succesrige fjernundervisningssuccesser i USA er det hastigt ekspanderende University of Phoenix, der idag har afdelinger over hele USA og har ramt et stort marked blandt voksne i arbejde. Konceptet er rettet mod opnåelse af formelle kvalifikationer, i kendte amerikanske standarder. Er det europæiske marked anderledes end det amerikanske? Det er åbenlyst at den sproglige barriere foreløbigt udgør en afgørende forskel. Ikke desto mindre burde der være et marked også i Europa for Phoenix, og den konstatering lå da også bag Universitetes forsøg på lancering i Europa i 1998/99 med etablering af et hovedkontor i Amsterdam. Forsøget mislykkedes imidlertid, og kontoret lukkede i 1999 med en konstatering af at det europæiske marked ikke var modent. Man kunne i den sammenhæng overveje hvorvidt europæere generelt tænker anderledes end de amerikanske kunder. Phoenix har i den sammenhæng overvejet hvorvidt europæerne er mere optaget af virksomhedstilpassede kurser end formel merit og har placeret en del af svaret på den manglende respons her. Hertil kunne lægges, at Europa på mange måder fortsat tænker "provinsielt" og ikke nødvendigvis betragter amerikanske standarder som fuldt kompatible med europæiske - world-wide markedet er tilsyneladende ikke endnu slået igennem på europæisk grund. ECDL - European Computer Driving License - er foreløbigt det europæiske IKT-enkeltprodukt der har haft størst gennemslagskraft over hele Europa. Deltagermængden nåede i 1999 op på og forventes i 2000 at nå op over skills cards pr år. Produktet har foreløbigt haft størst succes i nordeuropa, men slår nu igennem længere og længere sydpå, med størst styrke pt. i Italien. Hemmeligheden bag successen kan opgøres i 2 afgørende forhold: - konceptet er bygget op om tests, og den enkelte skal for at bestå sine moduler kunne demonstrere sin pc-kompetence. Der er altså ikke tale om at curriculum er det samme (det afgør udbyderen selv), men modsat: at det testede kompetenceniveau er det samme. - konceptet er lanceret som en fælles europæisk standard og projektet har haft held til at brande sit produkt blandt markante aktører i erhvervslivet (ex. svenske Volvo og Den danske bank), der har borget for kvaliteten. IKT anvendelse i virksomhedernes efteruddannelse er en branche i vækst. Dens store problem er de store udviklingsomkostninger, hvad enten der er tale om offentlige eller private udbydere. Det er en afgørende motor for udviklingen på området, at der satses på et stort udbud af tilbud til kunderne. EUkommissionen anbefaler derfor (oplægget til Lissabon-topmødet, foråret 2000) at offentlige og private kræfter går sammen i joint-ventures for at styrke udviklingen af udbudssiden på IKT området. Parallelt hertil kunne man gøre sig videre overvejelser over hvordan afgørende finansierings- og initiativmekanismer bedst kunne supplere en sådan hensigt: Finansierings- og initiativmekanismer i europæisk livslang læring Spørgsmålet er enkelt og svaret kompliceret: hvem skal betale og hvem har ansvaret for at tilvejebringe en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke? Variationen af praktiske løsninger er lige så stor som afstanden fra Helsinki til Rom. Forenklet betragtet kan man skelne mellem 3 grundlæggende strategier i Europa: Den "danske" strategi kender vi: det offentlige betaler hovedparten og sikrer gennem motiverende puljer til f.eks. orlovsordninger, at arbejdskraften dygtiggør sig. Den "franske" model er kendetegnet ved, at virksomhederne afsætter en procentdel af lønsummen til efteruddannelse af egne medarbejdere. Virksomheden kan vælge ikke at efteruddanne sine folk, men skal så indbetale efteruddannelsesafgiften til centrale puljer. Den "engelske" model har søgt at fremme den enkeltes opsparing til egen uddannelse, ved kampagnepuljer hvor staten indsætter en sum penge som den enkelte supplerer op selv, med eget ansvar for egen efteruddannelse.

7 I alle tre modeller spiller det offentlige rollen som regulerende ift. markedet og behovet, men det centrale er spørgsmålet om hvem der skal betale og hvem der skal tage initiativet. Groft sagt: I den danske model betaler det offentlige og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastlægges initiativerne, som den enkelte så kan melde sig til, efter aftale med virksomheden. I den franske model fastlægger staten virksomhedernes minimumsindsats, hvorefter initiativet entydigt ligger på arbejdspladsen. I den engelske model motiverer staten hvorefter den enkelte selv skal tage initiativet. Private og offentlige udbydere må rette indsatsen ind efter finansieringsformer og aftagerinteresser. Alt tyder på, at de private udbydere på IKT-området i betydelig grad har haft bedst fat i virksomhedsaftagerne, og man må gå ud fra at virksomhederne her har fået best value for money - markedet regulerer på den ene eller anden måde efterspørgslen. Markedet regulerer imidlertid ikke af sig selv den samfundsmæssige interesse i en velkvalificeret arbejdsstyrke som sådan. Her må det offentlige bidrage og tillægge ressourcer, hvis indsatsen skal fremmes ud over mere snævre virksomhedsinteresser, og det er der udbredt opbakning til at den skal, over hele Europa. Hvordan sikrer det offentlige så, at udbyttet af de store investeringer i menneskelige ressourcer optimeres? Enhver udbyder kender svaret: finansieringsmekanismen. Allokeres det offentlige tilskud som et taxameter beregnet efter elevtilstedeværelse i en periode, så søger udbyderne at fastholde kursisterne i så lange forløb som muligt. Gives midlerne efter hvor mange der består eksamen, så søger udbyderne at tiltrække de stærkeste kursister. Osv. Finansieringsmekanismen udgør livsnerven for såvel private som offentlige udbydere, og den enkelte leverandørs succes er ligefrem proportional, med evnen til at få egen bundlinie til at hænge sammen. Udviklingen af IKT-støttet læring påkalder sig nødvendigvis særlig interesse fordi læringsforløbene flytter en del af fokus fra lærer-elev konfrontation som norm til læring som norm. Og hvordan måler man læring, eller rettere: hvordan måler man kompetencetilvækst, og er columbusægget ikke netop at orientere tilskudstaxametrene herefter? Et "kompetencetilvæksttaxameter" som tilskudsmodel lyder umiddelbart som en holdbar løsning som både tilskudsgiver, leverandør og virksomheder kunne være godt tjent med - problemet er blot, at vi ikke har valide metoder til at foretage målinger af kompetencetilvækst. Udvikling heraf kunne være et europæisk anliggende af stor betydning, som styringsmekanisme til opnåelse af det ønskede kompetenceløft i befolkningen. Pt. er der formentlig størst inspiration at hente i de New Zealandske erfaringer med competency based assesment, der som system ligner det engelsk ditto, men som er væsentligt længere fremme i afprøvning og implementering. Erfaringerne herfra bør kunne inspirere til en markant europæisk indsats. Hvordan fremmes et europæisk marked yderligere for IKT anvendelse i efteruddannelsen i virksomhederne? Forskellige initiativer er allerede foreslået: jointventure samarbejder mellem private og offentlige omkring styrkelse af udbuddet, tilskyndelser gennem kompetencetaxametre, satsning på fleksible tilbud, mv. Tekniske fremskridt må envidere antages at forbedre mulighederne i sig selv, og diverse europæiske puljer til kompetenceudvikling må ligeledes antages at fremme udviklingen. Endelig vil den allerede igangværende markedsudvikling i et vist omfang selv udvikle en del af de specifikke produkter som de enkelte virksomheder vil efterspørge som specialprodukter. Fremme af yderligere udbud vil på en og samme tid skabe en tiltagende uoverskuelighed på feltet. Stadigt flere udbydere vil stadigt mere aggressivt markedsføre egne fortrinligheder, og risikoen for tilfældige valg af produkter vil stige. Kunne en fælles europæisk indsats tilsvarende på en og samme tid øge udbuddet og øge kvalitet og overskuelighed?

8 Et forslag bringes i den anledning til torvs: Et europæisk clearing-house for IKT produkter Inden for overskuelig fremtid må der tages initiativ til et Europæisk Clearing House for IKT produkter. Et sådant ville kunne fungere som sluse for virksomhederne i en præ-sortering af udbuddene og på én og samme tid øge udbuddet. Man kunne forestille sig et European Clearing House for IKT-produkter etableret som en portal på web'en, der dels løbende evaluerer og rater produkterne ift. deres anvendelighed og kvalitet, og dels tiltrækker nye produkter og præsenterer dem på web'en. Et ECH måtte ideelt set etableres som et råd med repræsentanter fra landenes respektive myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt IKT-specialister og læringseksperter, og det må fungere som brugernes advokat. Web'en skal dels forhåndssortere og dels stille plads til rådighed for præsentation af produkter. Successen af projektet ville afhænge af, om man på kort og lang sigt ville være i stand til at levere fornuftig og valid vejledning for brugerne. Et kvalitetsstempel fra ECH skal være troværdigt for at sikre institutionens status som solid partner i udvælgelse af det rigtige IKT produkt, tilpasset brugerne. Er det, vil det tiltrække både brugere og leverandører. Brugerne, fordi de får god vejledning og leverandørerne, fordi de med en blåstempling får lettere adgang til markedet. jjp28/4-00

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012 Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber Aalund 2012 Case - agenda - Kort om Aalund - PR Barometret historien kort - Udbredelsen og udfordringerne - Ny platform nye

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft

Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen

Lean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data og forandringsledelse.

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Mads Bruun Simonsen, Daniel Engelhardt, Alexander Klug Rasmussen, & Philip Nielsen. Corporate Social Responsibility

Mads Bruun Simonsen, Daniel Engelhardt, Alexander Klug Rasmussen, & Philip Nielsen. Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility 1st project 2nd sem. February 2016 Mads Bruun Simonsen Daniel Engelhardt Alexander Klug Rasmussen Philip Nielsen LINK Cphbusiness Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse.3

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov 2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov A. HAKL har truffet en strategisk beslutning om at skabe større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i kursusudbuddet: Digital læring skal gøre

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere