Indholdsfortegnelse. Forord 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 5 Kapitel 1: Indledning og problemformulering 7 Baggrund 7 Problemformulering 12 Afhandlingens opbygning 12 Afhandlingens placering inden for det videnskabelige felt 15 Min egen faglige proces 16 Noter til Kapitel 1 19 Kapitel 2: Aktiv erkendelse gennem problembehandling 21 Den oprindelige argumentation 21 Problemorientering 22 Deltagerstyring 24 Projektorganisering 26 Sammenfatning 27 Projektarbejde organiserer undervisningen som en aktiv erkendelsesproces 27 Projektarbejde bearbejder problemer 29 Erkendelsesmæssige problemer 31 Praktiske problemer 33 Sammenfatning 35 Noter til Kapitel 2 37 Kapitel 3: En taksonomi for indlæring i projektarbejde 39 Blooms taksonomi 39 Klassifikationskriterier 41 Viden 43 Intellektuelle færdigheder 45 Forståelse 45 Anvendelse 47 Analyse 48 Syntese 50 Kritisk vurdering 51 Sammenfatning og diskussion 52 Noter til kapitel 3 58 Kapitel 4: Psykologi: Studiet og de studerende 59 AUC-modellen for problemorienteret projektarbejde 59 Åbent Universitets-uddannelse i Danmark 60 Psykologi sidefag 61 Formål 62 Indhold 63 Studieordning i forhold til praksis 64 Psykologis egen præsentation som Åbent Universitets-uddannelse 65 Sammmenfatning og diskussion 66 Hvem er de studerende? 67 Studerende på nærstudiet 67 Studerende på Åbent Universitet 71 De Åbent Universitets-studerende i forhold til de nærstuderende 74 1

2 Sammenfatning 76 Noter til kapitel 4 77 Kapitel 5: Projektrapporten som vidnesbyrd for indlæring 79 Analysemateriale 79 Analysemetoder 79 Etisk kommentar til projektrapportanalysen 82 Blooms taksonomi anvendt på det problemorienterede projektarbejde 83 Referatafsnit 84 Bearbejdede referatafsnit 85 Anvendelsesafsnit 87 Analyseafsnit 88 Synteseafsnit 91 Vurderingsafsnit 92 Den samlede vurdering af projektrapporten 92 Diskussion 93 Undersøgelsesresultater for nærstudiet 93 Emnevalg 93 Problemformulering 94 Bearbejdningsgrad (Blooms taksonomi anvendt på projektrapporterne) 97 Sammenfatning 99 Undersøgelsesresultater for Åbent Universitet 99 Emnevalg 99 Problemformulering 101 Bearbejdningsgrad (Blooms taksonomi anvendt på projektrapporterne) 108 Sammenfatning 108 Samlet konklusion på projektrapportundersøgelsen 109 Diskussion 109 Noter til kapitel Kapitel 6: Mentale modeller af indlæringen 117 Undersøgelsesgruppe og -metode 117 Nærstuderende 120 Rapportens problemformulering 120 Rapportens bearbejdningsgrad 120 Indlæring gennem projektarbejdet 121 Opfattelse af det problemorienterede projektarbejde 122 Projektarbejde 123 Problemorientering 126 Sammenfattende om de nærstuderendes egenvurdering 131 Åbent Universitets-studerende 132 Rapportens problemformulering 132 Rapportens bearbejdningsgrad 133 Indlæring gennem projektarbejdet 134 Opfattelse af det problemorienterede projektarbejde 134 Projektarbejde 134 Problemorientering 140 Sammenfattende om de Åbent Universitets-studerendes egenvurdering 145 Samlet diskussion af analyseresultater 146 Problemorienteret projektarbejde, metakognition og learning how to learn Noter til kapitel

3 Kapitel 7: Vejlederopfattelser 153 Undersøgelsesgruppe og -metode 153 Undersøgelsesresultater 154 Hvad karakteriserer en god henholdsvis en dårlig projektrapport, og hvilken indlæring skal de studerende opnå? 154 Forskellen på projektrapporterne fra henholdsvis nærstudiet og Åbent Universitet 159 De typiske vanskeligheder i projektarbejdsprocessen og de største problemer for de Åbent Universitets-studerende i forhold til nærstuderende 161 Vurderingen af projektarbejde som pædagogisk form 165 Forslag til andre former end projektarbejde 167 Vurdering af om projektarbejde giver en god anvendelse af ens ressourcer som lærer 168 Forslag til andre måder at anvende sine ressourcer 169 Forholdet mellem projektrapporten og evalueringen 170 Sammenfatning og diskussion 172 Noter til kapitel Kapitel 8: Konklusion, diskussion og udfoldelse af de empiriske undersøgelser. 175 Projektrapporternes lave bearbejdningsgrad 175 Projektrapporternes bearbejdningsgrad i nærstudiet over for Åbent Universitet De nærstuderende 177 De Åbent Universitets-studerende 178 Problemer for Åbent Universitets-studerende i forhold til nærstuderende Projekttyper i nærstudiet i forhold til Åbent Universitet 183 Foreløbig besvarelse af problemformuleringen 184 Noter til kapitel Kapitel 9: Ekspertise og intuition i problemorienteret projektarbejde 193 Merton og problembegrebet 193 Det oprindelige spørgsmål. 194 Begrundelsen for spørgsmålet 196 De specificerende spørgsmål 197 Induktion, deduktion og hypotese 198 Abduktion 200 Polanyi 202 Intuition i begyndelsen på forskningsprocessen 202 Intuition ved slutningen af forskningsprocessen 203 Forskningsprocessens 2 hovedbevægelser 204 Sammenfatning og diskussion af Polanyi 204 Koestler 206 Association og bisociation 206 Tre slags reaktioner 207 Ubevidste eller ekstra-bevidste faktorer i forskning 209 Sammenfatning og diskussion af Koestler 210 Indlæring, intuition og kreativitet 211 Novice 212 Avanceret begynder 212 Kompetence 212 Kyndighed 213 Ekspertise 213 Ekspertise, intuition og kreativitet 213 3

4 Sammenfatning og diskussion af Dreyfus & Dreyfus 215 Abduktionsbegrebets forskellige betydninger 216 Sammenfatning 220 Noter til kapitel Kapitel 10: Mulige veje til støtte af det problemorienterede projektarbejde Styrkelse af vejledningen 225 Vygotskij: Zonen for den nærmeste udvikling 225 Zonen for den nærmeste udvikling i relation til problemorienteret projektarbejde 228 Casestudier 231 Casestudiet som indlæringsmetode 232 Casemetoden og det problemorienterede projektarbejde 235 Anvendelse af erfaring 239 Erfaring i projektarbejde på psykologi 240 Erfaring og indlæring 242 Experiental learning 244 Sammenfatning og diskussion 252 Edb til støtte af det problemorienterede projektarbejde 253 Typer af programmer til undervisningsbrug 253 Tutorials. 254 Øvelsesprogrammer 255 Simuleringsprogrammer 260 Indlæringsmiljøer 265 Programmering af computeren 269 Sammenfatning og diskussion 270 Sammenfatning 273 Noter til kapitel Kapitel 11: Konklusion 279 Problemorienteret projektarbejde er en pædagogisk form, der indeholder muligheden for udvikling af højere kognitive færdigheder 279 Problemorienteret projektarbejde læres under kontinuerlig vejledning eller tilsvarende støtte 281 Åbent Universitet baseret på fjernundervisning stiller særlige krav til tilrettelæggelsen af projektarbejdet 282 Åbent Universitet giver mulighed for at realisere de projektpædagogiske idealer om erfaringsbaseret indlæring 283 Sammenfattende besvarelse af afhandlingens problemformulering 284 Vurdering af problemformuleringens besvarelse 284 Litteraturliste 287 Resumé 295, Summary 297 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Eksempler på projektanalyser Spørgeskema på nærstudiet Spørgeskema på Åbent Universitet Spørgeskema til vejlederne 4

5 Forord Her mod slutningen af det 20. århundrede er Jordens problemer større end nogensinde. Det gælder meget forskelligartede problemer som klima, fattigdom, sygdom, hungersnød, krig, undertrykkelse og forfølgelse af hele racer og folkeslag, racisme og fremmedhad, analfabetisme, identitetsproblemer, ensomhed, arbejdsløshed, meningsløshed og rodløshed for at nævne nogle udvalgte problemer i flæng. Normalt har jeg været meget skeptisk, når mine studerendes projektrapporter på universitetet er begyndt på den ovennævnte måde. Det smager af at ville frelse verden. Og indlæringsmæssigt fører sådanne projekter ofte ud i at arbejde så bredt med de pågældende emner, at man kan betvivle den indlæringsmæssige værdi. Jeg har været af den - efter min egen opfattelse - sunde overbevisning, at der ikke kunne sættes lighedstegn mellem at studere problemorienteret og så løse alle verdens problemer i hvert eneste studieprojekt. Alligevel er det som om, at jeg gennem de senere år selv i stigende grad har fået en form for global ansvarlighed, der gør, at jeg oplever de ovennævnte ord som meningsfyldte og dybtfølte, (hvilket mine studerende måske også har gjort). Når sådanne tanker så er dukket op i mig, har jeg oftest fået en følelse af, at den afhandling, jeg beskæftigede mig med (dén du som læser sfdder med i hånden), kan synes så uendelig lille og ligegyldigt. Er det da ikke kun et lille luksusproblem at beskæftige sig med, om nogle få udvalgte mennesker i den bedst stillede del af verden og blandt de bedst stillede befolkninggrupper skal lære på den ene eller anden måde, har jeg spurgt mig selv. Alligevel ved jeg godt, at man ikke kan reducere problemer på den måde, men hvad der måske for mig har været endnu væsentligere, er, at jeg er kommet til at synes, at selv i den globale sammenhæng er det ikke et ligegyldigt emne, jeg har taget fat på: Når jeg i denne afhandling tager det problemorienterede projektarbejde op til fornyet behandling, er det ud fra en følelse af og erfaring med, at denne pædagogiske form kan være en måde at lære på, der på forskellig vis sætter os i stand til at løse nogle af de såvel store som små spørgsmål for verden. På den måde er jeg i stigende omfang kommet til at synes, at mit arbejde har fået en dybere mening. Dét har været væsentlig for min motivation. 5

6 Væsentlig for motivationen har det også været overhovedet at arbejde med viden og erkendelse som genstand for undersøgelse, eftersom disse emner på forskellig vis har været såvel faglige som personlige omdrejningspunkter for mig gennem hovedparten af tilværelsen. I den forbindelse vil jeg gerne rette en tak til først og fremmest min forældre Aase og Ove Olsen, der fra barnsben lærte mig at værdsætte viden. Derefter tak til Arnulf Kolstad, der som min specialevejleder på universitetet lærte mig, hvordan man begrænser sig og stoler på sin egen viden, Asta Fink der som filosofisk læremester gav mig muligheden for at forbinde intuition og intellekt, samt Helle, min kone, der dagligt forsøger at lære mig at stole på mig selv og den viden, der kan opstå af dét. Her ved afslutningen på arbejdet med denne afhandling skal der rettes tak til min vejleder Annette Lorentsen for at have støttet mig gennem de sidste 3 år, så projektet kunne blive en realitet, Erik Laursen for vores inspirerende samarbejde, det øvrige TNP-projekt for diskussionerne undervejs samt Institut for Sprog og Internationale Kulturstudier/TNP ved AUC for bevilling til arbejdet og udgivelse af den færdige afhandling. Også Jan Borgen, Lone Dirckinck-Holmfeld, Anette Kolmos, Erik Laursen, Annette Lorentsen, Hans Roed Mark og Palle Rasmussen skal have tak for mange værdifulde kommentarer til det færdige manuskript; kommentarer, der i videst muligt omfang er blevet indarbejdet. Studerende og vejledere på psykologistudiet ved AUC skal have tak for velvillig deltagelse i mine empiriske undersøgelser. Uden disse var der næppe kommet en afhandling ud af mit arbejde. En tak til Ulla Burskov for hjælp til udarbejdelse af spørgeskemaer, samt for at have forestået den endelige bearbejdning, korrekturlæsning og opsætning af manuskriptet. I den forbindelse også en tak til Pernille Sørensen for assistance ved manuskriptets udgivelse i bogform. Johnny Jensen og Kim Jannick skal takkes for hjælp ved henholdsvis udvikling af edbsystem til spørgeskemabehandling og dataindtastning. Hanne Hansen skal takkes for korrekturlæsning, Lisbeth Grindsted for assistance ved udarbejdelse af det engelske resumé og Pia Bisgaard skal have tak for forsidetegningen. Den illustrerer, synes jeg, på glimrende vis denne afhandlings indhold og vækker til eftertanke. Endelig endnu en stor tak til Helle for - trods en steghed sommer og et anstrengende efterår med Emma henholdsvis inden for og uden for maveskindet - at have hjulpet mig de sidste måneder med at gøre arbejdet færdigt. Det var uvurderligt for mig i en fase, hvor det var alt eller intet. Jan Brødslev Olsen AUC i december

7 Kapitel 1 Indledning og problemformulering "Det mest karakteristiske enkelttræk ved mennesker er, at de lærer. Det at lære er en så uløselig del af mennesket, at dette knap nok kan unddrage sig processen, og tænksomme forskere af den menneskelige adfærd har endog udkastet den tanke, at vort særkende som art er en særlig evne til at lære; for i sammenligning med organismer, der står lavere i dyreriget, er vi slet udrustet med parate refleksmekanismer." 1 Baggrund Lad mig gøre en bekendelse og dermed advare læseren med det samme: Indfaldsvinklen til denne afhandling er såvel personlig som faglig. Derfor former de følgende sider i dette første kapitel sig som en bevægelse mellem på den ene side refleksioner over egne personlige erfarmger og på den anden side et forsøg på at foretage en gradvis indkredsning og tydeliggørelse af afhandlingens faglige problemstilling. Jeg har følt, at en række personlige erfaringer med dét at lære (og lære fra sig) har spillet en så betydelig rolle for den rent faglige behandling af emnet, at jeg næsten ville gøre vold på såvel mig selv som emnet ved at undlade at redegøre for den mere personlige del. Hertil kommer, at også læseren ville blive snydt ved en sådan udeladelse. Og hvad er det så, at al den snak egentlig handler om? Den handler om filosofi - kærlighed til visdom. Jeg har, næsten så langt jeg kan huske tilbage, været optaget af at undersøge og eksperimentere med verden - skaffe mig viden. Som dreng fik jeg et kemisæt af mine forældre, en kasse med forskellige kemikalier, kolber, reagensglas og en bunsenbrænder, og min far indrettede et hjørne af vores kælderrum til laboratorium. Her sad jeg så og eksperimenterede, blandede kemikalier, varmede dem op og "gjorde ved". Senere gik jeg over til at arbejde med elektronik og opbyggede små kredsløb. Det kom dog aldrig meget videre, og nogen egentlig opfinder blev jeg ikke, selv om jeg altid har tænkt på mig selv i den retning. Jeg har i min voksenalder, med inspiration fra transaktionsanalysen, (se f.eks. James & Jungeward, 1971, s ) da også ofte betegnet mig selv som den lille professor.

8 Den måde min skolegang formede sig på betød, at tilværelsen gik for meget op i præstation. Og med præstationen kom tvangen og frygten, og den oprindelige glæde ved at erkende og eksperimentere forsvandt langsomt men sikkert. Jeg husker stadig fysik- og kemitimerne, som jo egentlig engang havde været mit domæne derhjemme i kælderen, som temmelig belastende, Men sådan er det nok for mange mennesker, hvilket dog ikke skal bruges som argument for at bagatellisere min historie, men snarere til at fortælle om de menneskelige ressourcer, der er gået tabt i lærdommens navn. Om det stadig er karakteristisk for folke- og gymnasieskolen, tør jeg ikke sige med sikkerhed, men det er mit indtryk. Da jeg startede på universitetet i Aalborg på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse i sidste halvdel af 70'erne, var det i en periode med en noget unuanceret marxistisk retorik som hovedtradition. Alligevel følte jeg - set retrospektivt i hvert fald - at jeg i det problemorienterede projektarbejde hen ad vejen genvandt min gamle nysgerrighed og trang til at undersøge tingene. At lære var jo ensbetydende med at (ud)forske. Nu var det samfundet, dets individer, grupper og institutioner, der havde min interesse, og muligheden for at lave eksperimenter er jo her i sagens natur mere begrænsede. Men området var og er for mig overordentligt interessant alligevel. Vi havde dengang, kan jeg se idag, en fantastisk frihed i vores studium, men desværre var vi på mange måder ikke særlig gode til at administrere denne frihed. Noget af det værste i den retning var den oppustethed, teorierne fik, og samtidig den nedgøring virkeligheden blev udsat for. Sådan er det heldigvis ikke længere - i hvert fald ikke i samme omfang. På de AUC-uddannelser, jeg i kraft af mit arbejde som vejleder er kommet til at kende, er der en tydelig bevidsthed om og interesse i at arbejde med virkeligheden. At drivkraften bag denne ændring i et vist omfang nok snarere er pisken (erhvervssigtet) end guleroden (erkendelsesinteressen) er selvfølgelig set fra en idealists position beklageligt. Trods mange angreb og efterfølgende modifikationer er det vel stadig ikke urimeligt at hævde, at det problemorienterede projektarbejde anvendes som den dominerende erkendelses- og indlæringsform ved de 2 universitetscentre i Danmark, AUC og RUC. Hertil kommer, at formen generelt har haft en sådan succes, at den anvendes som delelementer i en lang række andre uddannelser på vidt forskellige niveauer. Denne udbredelse har i tidens løb fået mange til at beskæftige sig med den måde at indlære på, og mange bøger er blevet skrevet om formens fortræffeligheder 2. For mig forekommer det naturligt at forsøge at bidrage til denne tradition, som man efterhånden vel godt kan kalde det. Både på baggrund af min interesse for at erkende, men også på grund af et andet forhold, der har at gøre med at reflektere over denne erkendelse. Som igen har noget at gøre med forskerens rolle. Jeg er uddannet inden for socialvidenskaberne, samfundsfag og psykologi, og er trænet i at undre mig over og analysere de dele af den menneskelige praksis, som vedrører mennesket som socialt individ. På den måde har mit studium som hovedregel drejet sig om "de andre". Dette bør vel også langt hen ad vejen være socialforskerens rolle. Der skal være et skel imellem subjekt og 8

9 objekt, mellem forskning og praksis. Imidlertid har jeg ofte følt en vis misundelse på de praktikere, der efter mange år er begyndt at reflektere over deres egen praksis. Hvad er det egentlig, vi dybest set går og laver? Dette har nogle gange fået epokegørende betydning, som f.eks. da fysikeren Thomas Kuhn begyndte at reflektere over videnskabens udvikling. Men man skal heller ikke glemme de mange tusinde praktikere, der inden for vidt forskellige områder på et tidspunkt standser op og mere systematisk begynder at reflektere over deres praksis. Og som nogle gange formidler disse refleksioner videre til vi andre. Det kan være en skolelærer, en advokat, en smed eller en psykolog. På en måde har jeg det lidt sådan. I mit 34-årige liv har jeg brugt de 27 år på at lære og lære fra mig i forskellige formaliserede rammer - heraf de 12 år i en problemorienteret, projektorganiseret udgave. Derfor føler jeg det nu meget naturligt mere systematisk at reflektere over, hvad indlæring og erkendelse er for noget, også i den sidstnævnte form. Jeg vil med det samme indrømme, at trods en humanistisk/samfundsvidenskabeliguniversitetsuddannelse, efterfølgende universitetsundervisning samtflere års erfaring med praktisk voksenundervisning på andre niveauer har mange konkrete indlæringsspørgsmål, der for mange andre uddannede som f.eks. folkeskolelærere formentlig vil være barnelærdom, været helt ny viden for mig. Det gælder f.eks. en så elementær ting som begrebet indlæringstaksonomi. På universitetet er man jo i langt højere grad end i folkeskole og til dels i gymnasiet rettet mod stoffet end mod formidlingen og dermed indlæringen. Og trods en indbygget "pædagogisk dimension" i min AUC-uddannelse, var det trods alt stoffet, der talte. Jeg står derfor i den lidt mærkelig situation med mit licentiatstudium at måtte se tilbage på flere års undervisning og først nu være i stand til at se de mange brølere, jeg har begået, og tænke: Stakkels elever. Til gengæld har flere års interesse for og beskæftigelse med videnskabs- og erkendelsesteori givet mig et uundværligt overblik over erkendelsesprocesser. Det vil forhåbentlig fremgå klart. I oktober 1989 fik jeg chancen for mere formaliseret at påbegynde en systematisk reflektion over indlæring. I form at et introduktionsstipendium og senere et egentligt kandidatstipendium fik jeg muligheden for at arbejde med det problemorienterede projektarbejde. Det skete ved at blive tilknyttet grundforskningsprojektet TNP (Teknologi og Ny Pædagogik), der beskæftiger sig med Åben Uddannelse som fjernundervisning på universitetsniveau. På det tidspunkt var begrebet "Aben Uddannelse" temmelig fjernt for mig, ud over at nogle af mine venner og bekendte fulgte Psykologi under denne form. Som tiden er gået, og jeg er blevet en del af TNP-projektet samt efter i et år at have haft muligheden for selv at arbejde som underviser og vejleder på Psykologi under Aben Uddannelse, har begrebet fået betydelig mere "kød og blod". Såvel fagligt som personligt ser jeg idag mange muligheder i denne studieform. Jeg er blevet optaget og grebet af dét, at voksne mennesker ofrer tid og kræfter på at videreuddanne sig, ikke kun på grund af arbejde og karriere, men også for personlig udvikling (Hald, 1987, s. 80). Dét, synes jeg, er positivt, ligesom det er godt, 9

10 at det overhovedet er muligt at tage en uddannelse på universitetsniveau på den måde, altså at universitetet er blevet åbent 3. Samtidig er en vis bekymring vokset i mig. For mig hænger det problemorienterede projektarbejde nemlig sammen med en ganske bestemt atmosfære, der kan være vanskelig at definere, men det er noget med at være parat til at slippe enhver skelen til tid og sted, knokle lange nætter i træk og diskutere i timevis (med sig selv eller andre). På en måde må det pr. definition være sådan at studere problemorienteret og ligesom i en forskningsproces ikke at vide, hvor man skal ende. Professor Jens Engberg, Aarhus Universitet, har udtrykt det ganske præcist om forskningen i et opgør med forestilingen om, at en forsker kan udføre sit arbejde på 37 timer (Engberg, 1991, s. 10): "Enhver universitetslærer ved, at en stor bog kræver uafbrudt arbejde fra tidlig morgen til sen aften dag ud og dag ind, at den kræver begejstring, desperation, total opslugthed, søvnløse nætter og sletning af al ferie. Bøger bliver nu engang ikke til, mens man stempler ind mandag morgen kl. 9 og ud fredag kl. 12, samtig med at man i øvrigt passer undervisning og administrative forpligtelser." Jeg er derfor skeptisk med hensyn til, om en studieform, der i sine væsenstræk er forskningsagtig, kan gennemføres som Åben Uddannelse, hvor de studerende har et arbejde at passe ved siden af, ikke dagligt indgår i et fagligt miljø og dermed ikke har jævnlig kontakt med en vejleder og medstuderende. Jeg har en umiddelbar fornemmelse af, at resultatet - afspejlet i de udarbejdede projektrapporter - snarere vil have karakter af en slags emnerapporter end problemorienterede rapporter. Ud fra mottoet, at "lidt er bedre end ingenting", (og måske jeg i virkeligheden tager helt fejl) vil jeg mene, at det i forbindelse med Åben Uddannelse og fjernundervisning alligevel er umagen værd at forsøge sig med en problemorienteret projektorganiseret undervisning. I ren eller modificeret form. Mit licentiatsprojekts bidrag til udvikling af Åben Uddannelse er derfor at foretage en analyse af det problemorienterede projektarbejde. Kun ved at have et sådant detaljeret kendskab, er det muligt ved den konkrete planlægning og gennemførelse at kunne være opmærksom på de problemer, der kan være ved at lave Åben Uddannelse i denne form. Min pointe er altså, at man må vide, dels hvilke bestanddele det problemorienterede projektorganiserede studium består af og dels, hvad studerende idag konkret lærer af at beskæftige sig med disse bestanddele. Både med hensyn til bestanddelene og indlæringen i projektarbejdet er disse jo ret velbeskrevne i den pædagogiske, metodiske og videnskabsteoretiske litteratur, når vi holder os på et generelt (og ofte normativt) plan. Langt spinklere er litteraturen, når vi kommer til det konkrete og erfaringsbaserede: Altså hvad kommer der erkendelses- og indlæringsmæssigt ud af at arbejde på den problemorienterede projektorganiserede måde. Det er derfor et centralt mål for mit licentiatstudium at opstille ét bud på en operationel model, der kan anvendes til at foretage sådanne undersøgelser, og på et mindre materiale faktisk 10

11 afprøve modellens anvendelighed. Intentionen med denne konkrete afprøvning er at sammenligne erkendelse og indlæring, i henholdsvis hvad man kan kalde almindelig universitetsundervisning 4 og Åbent Universitet. Lad mig til slut vende tilbage til mit personlige udgangspunkt med lysten til at undersøge og eksperimentere med verden. Efter endt kandidatuddannelse for efterhånden en god del år siden var jeg af flere grunde i den situation, at en helt ny epoke af min tilværelse startede med introduktionen af edb. I de følgende år gennemlevede jeg, hvad der næsten kun kan betegnes som en fundamental omstrukturering af min hjerne. Det var personligt en yderst smertelig proces, men indlæringspsykologisk var det - set retrospektivt i hvert fald - overordentlig interessant. Der er mange aspekter i det, men dannelsen af hele den mentale forestilling, som jeg plejer at kalde computerlandskabet, er et af de centrale områder. Set i relation til denne afhandlings problemstilling er det dog umiddelbart mere væsentligt, at jeg med edb på en måde genoplevede en ny måde at eksperimentere med verden. Noget at det fascinerende ved at arbejde med computere er netop, at man her kan gå på udforskning. Og vel at mærke en udforskning, der er eksperimenterende på den måde, at man hele tiden prøver sine ideer af. For mig at se er det derfor ret nærliggende at sammentænke forskningsbaseret indlæring med anvendelse af computeren. At jeg ikke er alene om denne forestilling ses f.eks. tydeligt i et norsk edb-program, NSD-stat, som programforfatterne betegner som "The social science laboratory". På den baggrund indgår det som et element i nærværende afhandling at udforske edb-programmer, som kan understøtte det problemorienterede projektarbejde. Specielt med henblik på Åbent Universitet baseret på fjernundervisning, hvor problemerne med projektarbejde efter min vurdering vil være ikke ubetydelige. Gennem forløberen for TNP-projektet, PICNIC, ved vi, at en del af de problemer, der knytter sig til gruppearbejdsdimensionen af projektarbejde, kan løses eller i hvert fald afhjælpes ved hjælp af et datamatkonferencesystem, og for mig at se er anvendelsen af datamatkonferencer helt oplagt i forhold til at lave et projekt sammen med andre, når man altså nu engang ikke kan sidde sammen og gøre det rent fysisk. I min afhandling tager jeg imidlertid ikke dette samarbejdsog kommunikationsaspekt op til nøjere behandling, men fokuserer på projektog problembegreberne i arbejdsformen. Dette har så også indflydelse på den edb-teknik, jeg undersøger. Jeg vil således hævde, at en del af den inspiration og erkendelse, man opnår gennem miljøet på nærstudiet og det at arbejde sammen med andre, kan erstattes af inspirerende og kreative edb-redskaber. Imidlertid er edb ikke hele løsningen, og måske er det ikke engang den vigtigste. Som jeg senere vil gøre nøjere rede for i afsnittet "Min egen faglige proces", havde edb en fremtrædende placering i starten af licentiatarbejdet, men gennem arbejdet blev denne placering mere tilbagetrukket. Således blev det klarere for mig, at problemet for den fjernstuderende ikke blot består i at få inspiration, men også i at strukturere og organisere. Det problemorienterede projektarbejde er jo en meget ustruktureret indlæringsform, hvor der er relativt få holdepunkter sammenlignet med andre beslægtede indlæringsformer som f.eks. opgave- og emnearbejde eller case-study metoden. Derfor er der også 11

12 grund til at overveje, hvorledes man kan sikre en sådan strukturering af arbejdsprocessen, og her er det selvfølgelig i første række oplagt at fokuserere på vejlederrollen. Derudover er det også relevant at spørge, om det vil være muligt at foretage en videreudvikling af det problemorienterede projektarbejde med inspiration fra andre pædagogiske former specielt med henblik på Åbent Universitet som fjernundervisning. Jeg har her i særlig grad haft opmærksomheden rettet mod case-study metoden. Et sidste element, der er væsentligt at nævne i forbindelse med at anvende det problemorienterede projektarbejde på Åbent Universitet, er, at deltagerne her er voksne med den livserfaring, dét nu giver. Oprindeligt er projektpædagogikken jo knyttet til at være erfaringsbaseret, og det synes derfor oplagt at gøre deltagererfaringen til genstand for en mere direkte ressource i projektarbejdet, end der har været tradition for i universitetssammenhæng. I det foregående har jeg skitseret nogle af de problemer, jeg som udgangspunkt for afhandlingen har set ved at anvende problemorienteret projektarbejde på Åbent Universitet baseret på fjernundervisning. Og jeg har skitseret nogle løsnings- eller afhjælpningsmuligheder på disse problemer. Herved er jeg fremme ved selve problemformuleringen: Problemformulering / I hvilket omfang er problemorienteret projektarbejde en anvendelig indlæringsform for voksne på Åbent Universitet baseret på fjernundervisning, og hvilke supplerende og alternative pædagogiske former og midler kan der peges på? Jeg vil gerne fremhæve, at denne problemformulering er afhandlingens snævre spørgsmål. Som et bredere sigte ønsker jeg at stille spørgsmål ved den problemorienterede projektpædagogik som sådan. Ikke med henblik på at nå frem til noget endeligt svar, men fordi jeg har set det som en opgave at bidrage til så at sige at skifte spor i forhold til den gammelkendte retorik omkring projektarbejdsformen. Det er efter min opfattelse nødvendigt, at nye øjne ser på formen, herunder dens grundlæggende antagelser, modeller og begreber. Igennem licentiatarbejdet er det således blevet klart for mig, at det paradigme, der er opbygget omkring projektarbejdsformen, er problematisk på en række punkter. Ganske vist påpeges der inden for paradigmet nogle områder, hvor formen er skrøbelig, men man ser ikke disse områder som problemer ved selve formen. Det vil jeg gerne gennem mit arbejde forsøge at vise, at de i nogen grad er 5. Afhandlingens opbygning Hvorledes afhandlingen vil besvare problemformuleringen, vil jeg kort skitsere i det følgende 6. Der er ikke tale om noget resumé (med angivelse af undersøgelsesresultater), idet et sådant findes særskilt, men derimod en skitse over hvorledes jeg har grebet problembesvarelsen an. 12

13 Overordnet betragtet er der 3 hovedelementer: (1) Fra den problemorienterede projektpædagogiks selvforståelse bevæger jeg mig over (2) en konkret undersøgelse for med den (3) at foretage en pædagogisk videreudvikling: 1) Kapitlerne 2 og 3 indeholder henholdsvis projektarbejdsformens idealer og et forsøg på at operationalisere disse for en undersøgelse. 2) Kapitlerne 4, 5, 6, 7 og 8 indeholder resultaterne fra den empiriske undersøgelse samt de dertil knyttede ansatser til teoretisk videreudvikling. 3) Kapitlerne 9 og 10 indeholder videre teoretiske refleksioner med baggrund i de foretagene undersøgelser, ligesom der her forsøges en vis selvstændig videreudvikling af projektarbejdsformen. Mere detaljeret betragtet er afhandlingen opbygget således: Kapitel 2: Aktiv erkendelse gennem problembehandling Formålet med dette kapitel er at beskrive 2 af de hovedkvaliteter, som det problemorienterede projektarbejde formodes at bestå af, nemlig at det sikrer aktive erkendelsesprocesser, og at det bearbejder problemer. Denne viden skal så senere i afhandlingen anvendes til at stilles op over for virkelighedens praksis. Kapitlet består udelukkende af en oversigt over den danske litteratur på området, idet det er den specifikke danske tradition, afhandlingen beskæftiger sig med. Kapitel 3: En taksonomi for indlæring i projektarbejde Med henblik på at operationalisere det bredt formulerede indlæringsmål "aktiv erkendelse gennem problembehandling" vil dette kapitel gennemgå Blooms taksonomi for indlæring. Herved bliver det muligt at foretage en konkret analyse, vurdering og sammenligning af projektrapporter; en analyse, der foretages i kapitel 5. Kapitel 4: Psykologi: Studiet og de studerende Dét fag, jeg har udvalgt til den empiriske undersøgelse, er Psykologistudiet ved AUC. Her i kapitel 4 bliver for det første Psykologi som fag introduceret. Det drejer sig dels om en generel introduktion af faget som AUC-uddannelse og dels om en introduktion af et fag, der udbydes såvel som et ganske almindelig nærstudium og som et fjernstudium under Åbent Universitet. For det andet sker der en præsentation af de studerende som gruppe, dvs. henholdsvis de nærstuderende og de Åbent Universitets-studerende. Sigtet er her at etablere et grundlag for at forstå nogle af de analyseresultater, der senere bliver beskrevet. Kapitel 5. Projektrapporten som vidnesbyrd for indlæring Dette kapitel udgør på en måde kernen i den empiriske undersøgelse, idet det er her, at den centrale karakteristik fra kapitel 2 om det problemorienterede projektarbejde (aktiv erkendelse gennem problembehandling) skal holdes op mod 13

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret?

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret? SurveyXact Semesterevalueringsrapport Anvendt Filosofi 6. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 52 studerende den 30. juni 2015. Der er blevet rykket to gange,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Forholdet mellem projekt og speciale

Forholdet mellem projekt og speciale Forholdet mellem projekt og speciale Af: Jan Kampmann Formelt set kan det vare svært at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat 1 semester til

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre

Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre De pædagogiske arbejdsmønstre Med udgangspunkt i David Kolbs læringsteori har Knud Illeris udviklet en model for pædagogiske arbejdsmønstre, hvor der argumenteres

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere