Pia Kjærsgaards 30-års fest s. 4

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang Pia Kjærsgaards 30-års fest s. 4 Danske pindsvin truet s.7 DF har fået stor roseklub s. 9 Klar til kamp op til den 25. maj s. 12 Lokalportræt Aabenraa s. 16

2 Leder Mafiaboss in action Både oplevet på Christiansborg og ude omkring i Kongeriget har salget af aktier i det statslige energiselskab Dong Energy virket surrealistisk. Finansminister Bjarne Corydon har været urokkelig og nedladende i en proces, der godt nok ikke har ført til salg af arvesølv men som har givet en mindretalsaktionær med et anløbent renommé uhyrlige vetorettigheder i danske borgeres energi-selskab Som en anden mafiaboss har Don Corydon mast på for at få afsluttet et salg af aktier i Dong med et urimeligt hastværk. Og vilkår og omstændigheder har skullet trækkes ud af ham af kritiske journalister og målløse politikere. Men Corydon ved bedst. Alle andre er vist idioter. Foto: Scanpix Han ligner en mellemting mellem en russisk bokser og en italiensk mafiaboss. I månedsvis kunne kommentator og direktør for tænketanken Kraka, Peter Mogensen, ikke beslutte sig for, om hans efternavn skulle udtales med tryk på sidste stavelse eller ej, og medier over en bred kam har for længe siden døbt ham Blå Bjarne. Navnet er Corydon. Bjarne Corydon. Socialdemokratisk finansminister, bossen i Den Røde Bygning på Slotsholmen stedet, hvor man har den selvopfattelse, at Christiansborg er et anneks. Det vil være en urimelig overdrivelse at skrive, at han ene mand er ved at drive Socialdemokratiet ud af regeringskontorerne. Det er han ikke. Han får ivrig hjælp af statsministeren og en perlerække af andre ministre i Helle Thorning-Schmidts besynderlige regering. Grundlæggende har regeringen politisk næsten ikke evnet at sætte én fod rigtigt. Det har den ikke kunnet siden dannelsen i slutningen af Det begyndte i grunden hos statsministeren in-spe selv. Efter valget, men lige før, hun dannede sin S, R, SF-regering, fik Helle Thorning-Schmidt lovet, at hvis der er to ting, der bliver til noget, så er det en betalingsring og en boligpakke. Hverken betalingsringen eller boligpakken, der var led i en løfte-regn fra to af de tre nuværende regeringspartier før folketingsvalget, er blevet til noget. Det har vi indgående beskæftiget os med i bladet her tidligere. Ikke uden en vis moro. Siden er det gået slag i slag med valg-løfter, der ikke er blevet til noget. Og den perlerække af løftebrud har regeringen så suppleret med stribevis af initiativer, som der ikke blev sagt så meget om før valget, og som har det til fælles, at hvis de ikke direkte er det modsatte af, hvad man lovede i den flere år lange valgkamp, så i hvert fald ikke i tråd med, hvad vælgerne forventede. Man kan vælge mellem velfærd og skattelettelser. Vi vælger velfærd, messede Helle Thorning-Schmidt mundret som en mis, der ville vælge Whiskas i stedet for selvdøde mus. Siden har velfærden fået et gok i nøden og regeringen varsler stedse om nye måder at tage noget fra nogen alt imens man har gennemført skattelettelser for de rigeste. Og for de rigeste danske selskaber, dem med store overskud får lettelser i selskabsskatten. Velkommen til Thorning-Schmidts og Don Corydons kafkaske univers! Bjarne Corydon var før valget i 2011 ukendt af de fleste udenfor Borgen. Og af mange på Borgen. Han var stabschef for den nuværende statsminister, og i den rolle bidrog han med regnen af gyldne løfter og komplet usammenhængende, løfterige planer, som S og SF lancerede på pressemøder både på Borgen og på Børsen under fanfarer, fup og fidus. Fair Løsning og Fair Forandring og Hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning var valgløfter, der ikke kunne rettes et komma i, men som både daværende SF-guru Villy Søvndal og Thorning-Schmidt selv hurtigt rettede flittigt i, og som efter valget blev sænket i havnen, støbt ned i beton. Corydon var manden bag de opulente men værdiløse planer. Dansk Folkeparti har siden, finansordfører René Christensen i begyndelsen af efteråret sidste år blev præsenteret for indholdet af de vilkår, regeringen havde forhandlet med den amerikanske investeringsbank Goldman- Sachs, udtrykt stor bekymring for, om Corydon & Co. nu var ved at foranstalte et uhørt udsalg af Dong-aktier. Vi har hele vejen støttet, at man henter kapital til Dong ved at sælge aktier, og DF har i 10 år støttet planerne om at sælge knap halvdelen af Dong lige præcis så meget eller så lidt, så staten og dermed borgerne beholdt grebet om energiselskabet. Og det kan ikke komme bag på nogen, at kan vi vælge, så foretrækker vi danske aktionærer, og vi vil hverken til danske og da slet ikke udenlandske aktionærer give dem rettigheder, der reelt blokerer for fuld dansk ledelse af Dong. Alt kan jo sælges. Men pris og vilkår skal være i orden! Det vil Corydon sikkert også mene, hvis det var hans ejendom, han skulle sælge. Sønd. 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Uro og rod i regeringen Det sejler for regeringen! Vi er nu oppe på 26 minister-rokeringer på under 2,5 år. Ikke godt. Det skaber uro og usikkerhed og betyder, at det i mindre grad er politikere, der leder landet. Embedsmændene må jo udfylde det tomrum, som opstår, når ministre så hurtigt går og nye kommer til. Den politiske linje slingrer også. Regeringen blev skabt på et væld af løftebrud og det har berettiget martret den lige siden. Senest har regeringen haft en uheldig hånd i forholdet til salget af dele af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Købet sker gennem et selskab i Luxembourg, der igen ejes af skuffeselskaber i det caribiske skattely Cayman Islands og amerikanske Delaware. En konstruktion der skal begrænse skattebetalingen i Danmark. Sagen voksede sig stor både på Christiansborg og i befolkningen. Finansminister Bjarne Corydon holdt dog stædigt fast i støtten til Goldman Sachs. Men det kunne SFs formand Annette Vilhelmsen ikke holde til i længden og hun trådte tilbage og trak samtidig SF med sig ud af regeringen. At SF derefter alligevel stemte for salget til Goldman Sachs er en gåde. Men en regeringsrokade var dermed uundgåelig, men hvad var det lige statsminister Helle Thorning-Schmidt lovede ved sin forrige regeringsrokade i midten af december. Altså den hun lavede efter den i november: Denne her rokade skulle gerne være den sidste før valget. Jamen kære Helle Thorning-Schmidt. Havde du så holdt bare dette løfte, så havde du nu udskrevet folketingsvalg! Men nej. Endnu et løftebrud! Det overrasker desværre ikke. Helle Thorning-Schmidt har konsekvent, siden hun blev statsminister, ført danskerne bag lyset. Løfterne fra før valget er ikke blevet opfyldt. Aldrig tidligere har en ny regering på så kort tid udskiftet så mange ministre. Uro og rod præger regeringen. B Mere Danmark mindre EU Den 25. maj skal vi alle til stemmeurnerne i forbindelse med europaparlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen. Begge begivenheder er vigtige for Danmark. Dansk Folkeparti anbefaler et nej tak til patentdomstolen. Det skyldes flere ting. For det første er udsigten til, at Danmark skal afgive mere suverænitet til EU ikke vores livret. Men samtidig kan der også være store fordele for specielt de små og mellemstore danske virksomheder, ved at Danmark vælger at stå udenfor EU-patentdomstolen. Så kan danske virksomheder nemlig vælge at tage et dansk henholdsvis et EU-patent. Størstedelen af den besparelse der ligger i ikke at skulle tage eksempelvis 25 forskellige patenter i EU-landene får man alligevel nu kan man nøjes med 2 men afgørende er det, at vil nogle forsøge at anfægte ens patent, kan man kun tabe det i Danmark efter en retssag i Danmark. Det øger selvsagt specielt de mindre virksomheders muligheder for at fastholde deres patent på det vigtige hjemmemarked. Når man således både kan få størstedelen af besparelsen og samtidig trygheden i forhold til de mindre virksomheders hjemmemarked, er valget ikke så svært. Mange af de store virksomheder vil gerne have, at Danmark går med fra start. Men helt ærligt. Hvis de store alligevel får næsten hele den økonomiske besparelse ved kun at skulle tage to patenter, der så dækker det meste af Europa, kan de så ikke unde de små og mellemstore virksomheder den lidt større sikkerhed i forholdt til hjemmemarkedet, som et nej den 25. maj vil medføre? Læs mere om europaparlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen inde i bladet. C Udlændingepolitikken skal normaliseres Vi skal have udlændingepolitikken på ret kurs igen! Siden folketingsvalget har regeringen desværre gennemført initiativer, som har gjort det mere attraktivt for asylansøgere at komme til landet. Vi er lynhurtigt blevet sat tilbage til niveauet fra før Dansk Folkeparti ønsker at få udlændingepolitikken normaliseret. Tallene for asylansøgere og familiesammenføringer skal bringes markant ned igen. Det er afgørende, for at det kan lykkes at få integreret de indvandrere, der er i landet. En ny analyse fra Rockwool-fonden viser, at den offentlige økonomi forværres med 2,1 mia. kr. årligt, hvis der kommer flere indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark. Det anskueliggør ud fra den økonomiske vinkel udfordringen. Hertil kommer de værdimæssige konflikter, vi kan forvente. Vi skal være bedre til at sikre, at de indvandrere, der kommer til Danmark, er indvandrere, som vil kunne bidrage positivt til det danske samfund. Både når det handler om vores fælles økonomi og når det handler om at sikre danske værdier og traditioner. I Danmark har vi indvandrere også mange med muslimsk baggrund, som er kommet til landet og blevet velintegrerede og som bidrager godt til samfundet. Det er godt. Det skal vi fremme. Det gør vi bedst ved at stille krav og have klare forventninger. Ikke ved at være eftergivende og lade som om, at alt er lige gyldigt. Så bliver det nemlig ligegyldigt og det er det jo ikke! Samtidig skal vi være bedre til at sige klart fra overfor de indvandrere, som kommer til landet uden reelt at ville Danmark. Indvandrere der bliver en del af parallelsamfund med eksempelvis islamistiske værdier og normer, herunder sharia-lovgivning. Den form for islam ødelægger jo muligheden for en vellykket integration. Dér skal vi sige klart og mere tydeligt fra! Foto: Carsten Lundager 3

4 30 års jubilæum Der er 42 fester tilbage Pia Kjærsgaards reception i anledning af hendes 30 års jubilæum som medlem af Folketinget blev en fest. Og lige præcis fester bliver der flere af de kommende år, lovede dagens hovedtaler Kristian Thulesen Dahl Af René Teige Foto: Carsten Lundager Indenfor i Fællessalen på Christiansborg blev der rettet an og rettet på, de sidste fade, glas og flasker. Pia Kjærsgaard stod for en kort stund lidt afsides: Nervøs? Jo, naturligvis. Man ved jo ikke, hvor mange, der kommer, smilede dagens kvinde og skævede til den store tofløjede dør, hvorfra receptionsgæsterne skulle komme. Vi lindede lidt på dørene og kunne konstatere, at der bestemt ikke var grund til nervøsitet. Omkring 150 feststemte gæster stod tæt og ventede på, at klokken ville vise Så blev dørene slået op og Pia Kjærsgaards gæster rettede ind på række med store smil, fine gavepakker og blomster. Og så blev der ellers hilst, krammet og kindkysset. Blitzene glimtede og snurrende tv-kameraer blev rettet mod jubilaren. Så mange var gæsterne, familie, venner og kolleger, at den mere officielle del af festlighederne talerne, måtte udsættes Et løfte til Pia og partiet DF s gruppeformand, Peter Skaarup, bød velkommen. 30 år. Hvem skulle have troet det, spurgte han og berettede, at man oprindelig havde booket Samtaleværelset i Vandrehallen, men at man heldigvis havde skiftet til den noget større Fællessalen, hvor der både var plads til de mange gæster, en scene til talerne, lydanlæg og et piano. Mogens Lykketoft ønskede sin præsidiekollega tillykke blandt andet med en tale: Du har aldrig puttet dig under en dyne af politisk korrekthed. Du er anerkendt og kåret som Danmarks mest magtfulde kvinde. Vi har færdedes sammen i Præsidiet i halvandet år i god og munter orden. Nu forstår vi hinanden bedre, Kristian Thulesen Dahl tog over med et løfte til Pia og partiet. Da Pia trådte tilbage som formand, og jeg overtog posten, lovede jeg, at der skulle være en fest for Pia cirka hvert halve år. Siden har vi festet ved afsløringen af dit portræt, så fejrede vi udgivelsen af din bog, nu er vi nået til jubilæet og om kort tid skal vi fejre din fødselsdag, sagde Kristian Thulesen Dahl, der bemærkede, at løftet om en fest hvert halve år foreløbig var indfriet Helt så festligt var det ikke, da Pia Kjærsgaard skulle overtage Mogens Glistrups kontor. Kristian Thulesen Dahl henviste til omtalen af den begivenhed i Pia Kjærsgaards bog ved at citere: Jeg havde fået Glistrups kontor, og Henrik og jeg mødte op med støvsugeren for at gøre rent. Der var et kæmpe rod af papirbunker, en vissen blomsterbuket og marcipanbrødspapir og i skufferne undertøj, skjorter og sokker.. Pias store sejre Kristian Thulesen Dahl mindedes også Z- landsmødet i 1995, hvor Kresten Poulsgaard råbte ad ham og Peter Skaarup. Det var kaos, men så gik Pia på talerstolen og spurgte: Forstår I ikke, hvad i har gang i. Få dage efter dannedes Dansk Folkeparti med Pia i spidsen. Du har æren for, at DF er blevet et stort parti, fastslog Kristian Thulesen Dahl og nævnte bevaringen af kronen i 2000 som en af de store sejre. Dengang prydede et billede af Pia forsiden af de engelske aviser med underteksten: Great Danes. Margrethe Vestager ønskede også tillykke Men der er mere i vante. Jubilaren skriver i sin bog: Når jeg tænker på min alder, bliver jeg forskrækket. Jeg forstår simpelthen ikke tallet. 66 år. Det kunne ligeså godt være 48 år. Jeg føler mig jævnaldrende med Kristian og Peter, indtil jeg tænker på alder. For de drenge kunne være mine børn. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg kun har måske 20 år tilbage af mit liv.. Hovedtaleren var dog ikke helt med på det regnestykke: Klaus Berntsen fra Venstre er det længst siddende Folketingsmedlem nogensinde. Han sad i Folketinget i 51 år. Så nu mangler du bare 21 år, og så vi har 42 fester tilbage, sagde Kristian Thulesen Dahl. Dengang lå sneen højt Pia Kjærsgaard gik på scenen og udtrykte et tusind, tusind tak til kendte og kære ansigter. Hun mindedes sit 25 års jubilæum, hvor sneen lå højt, og det var næsten umuligt at kæmpe sig vej ind på Borgen. Folk kom alligevel. Men det er noget nemmere i dag. Jeg er dybt taknemmelig for at arbejde i dette smukke hus, sagde hun og rettede en særlig tak til Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup samt til Dorthe Kollo og Henrik Krogsgård. Jeg elsker fester og jeg elsker at blive fejret, smilede Pia Kjærsgaard, der regnede med en ny fest 23. februar, når hun fylder 67 år. 4 Richard Ragnvald lykønskede sin kære lille Pia

5 Den 16. januar 2014 kunne Pia Kjærsgaard fejre 30 års jubilæum som medlem af Folketinget. Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup i en sjælden stille stund, få minutter før gæsterne myldrede ind. Anders Samuelsen havde det helt store smil med, da han ønskede tillykke Kristian Pihl Lorentzen havde bogen På sporet af Danmark med til jubilaren Modediktator med meget mere, Jim Lyngvild, hilste på sin gode veninde Guld-Harald og hans Rudi ønskede tillykke 5

6 30 års jubilæum Jette Meier Carlsen, som Pia Kjærsgaard har fortalt sin bog til, var naturligvis også til reception Dorthe Kollo og Henrik Krogsgård var blandt gæsterne. De spillede og sang for Pia Kjærsgaard - Dorthe sang en til lejligheden skrevet tekst samt Pias yndling: Der er stjerner nok på himlen. TV2 s politiske redaktør, Anders Langballe for en gangs skyld uden mikrofon Lars Løkke Rasmussen deltog også i 30 års jubilæumsreceptionen Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller var taget til Borgen for at hylde Pia Kjærsgaard Pia Kjærsgaard med gratulanterne, Karen Jespersen og Ralf Pittelkow Simon Emil Ammitzbøll var blandt gratulanterne Venstre integrationsordfører, Inger Støjberg fik en griner med Pia Kjærsgaard 6 Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup i højt humør Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard har debatteret et utal af gange. 16. januar stod den på ene smil

7 Dyrevelfærd Pindsvin behøver hjælp Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Dennis Flydtkjær besøgte i tirsdags Danmarks første plejestation for pindsvin under Dyreværnsforeningen. Fantastisk at møde en ildsjæl, som stifteren af Pindsvinevenner i Danmark, Kirsten Fournais, siger han Af René Teige Den lyder lidt som en fiskekutter med ondt i tændrørene, når Kirsten Fournais masserer en pindsvinehan. Hvis man vil være gode venner med et pindsvin, skal man massere det, ikke bare stryge hen over piggene, siger hun. Dansk Folkeblad har forceret det knæhøje hegn, som kranser Kirsten Fournais have. Her er foderbrædder, fuglebade og fourageringsplanker. Et par vinterhårdføre fugle ænser os ikke. Vi træder indenfor i det man vel kan kalde en kombination mellem et menneskehjem og en vildtplejestation. Her byder Kirsten Fournais velkommen. Hun har pyntet et bord med pindsvin i alskens former og materialer i anledning af vores visit. Den ægte vare er her også. I kasser med papirgranulat, under aviser og tæpper. De er for længst gået i hi. Eller rettere de sover, når de ikke bliver passet, plejet og helbredt af deres værtinde. Man kan sagtens holde pindsvin i private haver. Byggevejledning kan fås af Pindsvinevennerne. For blot at nævne en enkelt fordel ved at have pindsvin i haven: De guffer dræbersnegle, så det er en lyst Spillede fodbold med pindsvin Kirsten Fournais etablerede Pindsvinevennerne i Danmark i november 1993 og har således reddet pindsvin i godt 20 år. I virkeligheden har jeg beskæftiget mig med pindsvil siden jeg var teenager. Det begyndte med, at jeg fandt et dødt pindsvin og tog det med i skole, for at få lærerne til at fortælle mig om arten. Det kunne de ikke. Og det er min fornemmelse, at det ikke er blevet bedre siden, siger hun. Hun kan berette grusomme historier om drenge, som har spillet fodbold med pindsvin, kastet dem i vandet for at se, om de kunne svømme, eller har proppet dem med mælk, som de dør en langsom, pinefuld død af at drikke. Det er kun mennesker, der kan være så dumme. Heldigvis er der mange, som henvender sig med syge og skadede pindsvin, siger Kirsten Fournais, som beretter, at ødelæggelse af naturarealer betyder, at pindsvin ikke har nogen skjulesteder. Sprøjtning af marker og plantager koster også mange pindsvin livet. Derfor er de prisgivet deres værste fjender, blandt andet spyfluer, der lægger æg i pindsvin. Maddiker begynder efter få uger at æde pindsvinet indefra Dette og andre forfærdeligheder er Pindsvinevennerne med til at gribe ind overfor fra de 21 plejestationer, som er etableret i Danmark. Vilde dyr på skoleskemaet Det er en øjenåbner at besøge Kirsten Fournais. Hun har fat i noget rigtigt, når hun foreslår, at vi på skolerne fortæller mere om den danske fauna. Jeg hører sjældent om skoleklasser, der tager på ekskursion i naturen, endsige besøger landbrug for at stifte bekendtskab med dyrehold, siger Dennis Flydtkjær, som vil sætte fokus på denne mangel. Han opfordrer til at støtte pindsvinevennerne. Hvordan det lader sig gøre, kan man se på 7

8 Mad eller kunst Roseklub Er kunst vigtigere end mad? I Region Syddanmark har man ikke råd til at servere god mad for patienter. Kunst på væggene er vigtigere Af Karsten Lorentzen Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke vil tilbyde svækkede patienter et frisklavet måltid mad, men gerne vil give dem malerier på væggene. Der er absolut tale om en fejlprioritering uden lige. Sådan siger Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Sydjylland, Peter Kofod Poulsen. Han stemte derfor sammen med Dansk Folkepartis fire øvrige medlemmer af regionsrådet nej til at bruge tre millioner ekstra kroner på kunst på det nye akuthospital i Aabenraa. De vil i stedet lade lokale kunstnere udstille deres kunst. Han forklarer, at man på selvsamme sygehus har afvist, at der kan bygges et hospitalskøkken, da der er for få penge i kassen. Men at der åbenbart altid er råd til kunst og han tilføjer, at beslutningen om at bruge penge på kunst er helt op til regioner og kommuner, fordi de ikke er omfattet af et kunstcirkulære fra Han fortæller også, at Dansk Folkeparti blev mødt med en overraskende hård debat, da forslaget skulle debatteres i salen. DF går i store sko Det kom faktisk mest bag på mig, at Enhedslisten mente, vi skulle huske på, at kunstnere også var mennesker, der havde brug for mad på bordet. Det var med andre ord argument for at bruge millioner af skatteborgernes penge. SF mente, at jeg gik i små sko - til det var der jo bare at sige, at vi godt kunne tage en debat om størrelsen på mine sko(str. 45), men at jeg bare ville pointere, at de i hvert fald var solidt plantet på jorden i modsætning til venstrefløjens. Det havde de virkelig ikke meget humor omkring. Desværre afslører sagen de andres dobbeltmoral. De har igennem hele valgkampen prædiket om at kanalisere penge til patienter, bedre behandling og øget tryghed. Og så bruger de førstkommende lejlighed på at fråse. Ja, der sker altså engang imellem noget med politikere, når de først bliver valgt - så er det Kunst, design og arkitektur indtager ofte en helt central rolle for mange politikere, når der skal bygges alt fra sygehuse til svømmehaller. Men når kunsten blokerer for bevillingen til vitale installationer såsom et køkken, så siger Dansk Folkeparti fra. I Region Sydjylland foreslog Dansk Folkeparti, at man i stedet for at bruge tre millioner kroner ekstra på kunst, bør lade lokale kunstnere udstille deres værker helt gratis det vil også styrke regionens kulturliv. Men det sagde de øvrige partier nej til. Kunst er vigtigere end frisklavet mad til patienterne. som om, de glemmer alle skåltalerne fra valgkampen. Heldigvis sidder der 5 DF ere, der husker det - og som gerne hjælper de andre med hukommelsen, siger Peter Kofod Poulsen. Lad lokale kunstnere udstille Han beklager, at debatten endte med, at DF blev stemt ned. Navnlig fordi Dansk Folkeparti præsenterede et alternativ til at bruge millioner af kroner på kunst. Forslaget var ganske enkelt: I stedet for at bruge penge på kunst, så foreslog vi, at man kunne give sønderjyske kunstnere mulighed for at komme og udstille deres værker på hospitalet. Det vil give kunstnerne en mulighed for at blive opdaget, ligesom det ville give afveksling for patienter og pårørende. Tilmed ganske gratis. Dette ville også understrege, at det nye sygehus skal være hele Sønderjyllands sygehus - så hvis kunsten kommer fra hele landsdelen, så sætter det særligt fokus på noget lokalt sønderjysk. Det ville have været en god ting for området, siger Peter Kofod Poulsen. Dansk Folkeparti er et hit blandt regeringspartierne, der opfordrer til samarbejde med det tidligere så stue-urene parti Af René Teige Der er løbet meget vand i åen siden Poul Nyrup Rasmussen holdt åbningstale i Folketinget i oktober Her lød det: Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset hvor mange anstrengelser, I gør Jer, stuerene bliver i aldrig! Nyrups ord stod og står ikke til troende. For stuerene det er vi. Det har vi vist gennem de 10 år vi samarbejdede med VK-regeringen, hvor vi arbejdede målrettet blandt andet med en strammere men fair udlændingepolitik Nu vender en række socialdemokrater, tidligere og nuværende SF ere sig imod den tidligere statsministers hælden vand ud af ørerne og bestræber sig på at gyde olie på vandene. De nye toner blev slået an af Ole Sohn, der ved SF s landsmøde først fastslog: Dansk Folkeparti er lige så stuerent som alle andre partier. Jeg ser intet problem i, at vi kan samarbejde med dem. Samtidig havde Ole Sohn direkte truet sin kollega i folketingsgruppen, Özlem Cekic til at droppe et forlag om at holde DF udenfor indflydelse. (Berlingske 23. april 2010). S tager hatten af for DF Jeg synes, de er seriøse. Jeg synes, de er arbejdsomme, og jeg synes, de går på med opsmøgede ærmer og det tager jeg virkelig hatten af for, sagde den tidligere socialminister, nu justitsminister, Karen Hækkerup om Dansk Folkeparti til TV2 den 2. marts

9 DF s nye roseklub Her tøvede Karen Hækkerup ikke med svaret på spørgsmålet, om DF er stuerent: Ja, det er de bestemt, svarer hun og gav dermed bolden op til flere socialdemokratiske roser til DF. Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv. Det er en anerkendelse af det arbejde, som DF s gruppe har udført. I øvrigt vil jeg lade den nye justitsminister Karen Hækkerups ord stå for sig selv Nu handlede det ligefrem om formaliseret samarbejde..!»socialdemokraterne kan sammen med Dansk Folkeparti udgøre rygraden i et alternativt bredt flertal, som landets øvrige partier må orientere sig efter,«skriver de to socialdemokrater MF ere Peter Hummelgaard og den tidligere SF-næstformand Mattias Tesfaye, som nu har meldt sig under Helle Thorning Schmidts faner R vil også samarbejde De to S er skriver i en kronik i Politiken den 20. december 2013, at folketingspolitikerne fra de to partier bør lade sig inspirere af kommunerne, hvor der er flere eksempler på politisk partnerskab mellem de to partier. Så markante har udmeldingerne været, at den radikale politiske ordfører Sofie Carsten Nielsen har følt sig presset til at kommentere regeringspartnerens flirt. Selvom hun siger, at hun ikke frygter, at de Radikale er på vej ud i den politiske kulde, føler hun sig alligevel kaldet til at indgå i rosekoret: Jeg tager det helt afslappet. Vi har ligefrem et slogan, der siger, at vi samarbejder med dem, der vil, og det inkluderer Dansk Folkeparti, siger Sofie Carsten Nielsen, der peger på efterlønsreformen og dagpengeforliget som markante politiske aftaler, de Radikale har indgået med DF. Men hun erkender, at DF og S kan samarbejde på områder, hvor de Radikale ikke kan være med. Det gælder eksempelvis værdi- og socialpolitiske områder. Senest sluttede den radikale leder Margrete Vestager sig til hyldestkoret: Det, som jeg synes, er inspirerende, er, når Dansk Folkeparti sætter en dagsorden for nogle af vores fattigste pensionister, sagde Margrethe Vestager ved partiets nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand januar, hvor DF s formand Kristian Thulesen Dahl i øvrigt var inviteret med for at debattere med R-lederen. Undskyld, DF Men det er ikke kun de etablerede politikere, som mener, at DF er stueren, har samarbejdspotentiale og kan det politiske håndværk. Også den tidligere DSU er, Rasmus Thomsen, der var helt fremme på beatet, når det gjaldt smædekampagner mod Dansk Folkeparti, har set lyset. Jeg vil gøre op med stigmatiseringen af Dansk Folkeparti og dets vælgere. Jeg husker tydeligt, at jeg engang skrev, at jeg ikke vil udelukke, at Dansk Folkepartis vælgere er racister. Og for det vil jeg gerne sige undskyld til partiet og dets vælgere, sagde han i Den Korte Avis 6. januar, hvor han kommer med endnu en bekendelse: Når BOKS en 3 tidligere organiseret DSU er siger, at han er begyndt at stemme DF samt undskylde for at have luftet smædekampagner mod DF, så viser det jo, at Dansk Folkeparti har manifesteret sig som en magtfaktor og at de tider, hvor socialdemokrater og andre pr. automatik lukkede ørerne for DF-udtalelser, endegyldigt er forbi. Kunne jeg stemme på Dansk Folkeparti? Det spørgsmål kan besvares definitivt, for det har jeg gjort. Adressen på julemanden Det er efterhånden nogle år siden, at Özlem Cekic blev sat på plads af Ole Sohn. Nu har hun fået lov at markere sig under den nye SFleder Annette Wilhelmsen. Özlem Cekic prøvede den 3. januar i år i Berlingske Tidende at minde om, at julemanden kommer fra Tyrkiet og at fremmede kulturer har inspireret dansk kultur, som hun karakteriserede som noget med flæskesteg og Carlsberg. Socialdemokratiets Mogens Jensen fulgte ikke op i forhold til ovennævnte S-profilers DF-roser, men afleverede en bemærkning om, at alt for længe har Dansk Folkeparti forurenet danskheden. Pia Kjærsgaard betegnede Özlem Cekics opgør med begrebet dansk kultur og danskhed for»primitivt«,»forfejlet«og»nedladende«. Og så forsvandt den krusning i et næsten tavst skvulp. Måske havde SF eren også fået øjne og ører op for de udmeldinger, som højere rangerede SF ere og socialdemokrater har søsat. Og så lige for en god ordens skyld, Özlem Cekic. Julemanden, eller Sankt Nicolaus kommer ikke fra Tyrkiet. Han var en græsk kristen biskop i Myra som lå i Grækenland, hvor han levede fra Han døde altså 1573 år, før der var noget, som hed Tyrkiet..! 9

10 Reception Pandekager og gummiænder Københavns Rådhus festsal dannede fredag den 24. januar ramme om en særdeles festlig tiltrædelsesreception for Dansk Folkepartis første borgmester, Carl Christian Ebbesen, ny kultur og fritidsborgmester i Københavns kommune. Af René Teige Der blev trykket hænder, givet krammere og glade grin, da Carl Christian Ebbesen holdt reception for kolleger, venner og familie i festsalen på Københavns rådhus. Flere end hundrede ville hilse på og lykønske DF s første borgmester. Den lange kø af gratulanter bugtede sig ud af festsalens døre og næsten til garderoben tre værelser længere ned ad gangen. Og Carl Christian Ebbesen hilste på alle. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fra Enhedslisten, der har siddet i social- og sundhedsudvalget sammen med Carl Christian Ebbesen de seneste fire år, ønskede også tillykke. De to er arge politiske modstandere men respekterer hinanden. Måske var det derfor, de to for første og hidtil eneste gang fremsatte et fælles beslutningsforslag, som sikrede, at byens pølsemænds tvungne pensionsalder blev hævet fra 65- til 70 år, ligesom Mylius Thomsen har glædet sig over at have et økonomisk samarbejde med den nye borgmester, som bliver betegnet som tal-crascher af de store Et ordentligt brød Blandt de mange gaver var traditionelle af slagsen som gode vine. Men der var også politiske indslag som et ordentligt brød fra Energicenter Voldparken samt et vandfad fyldt med gummibadeænder fra Foreningen Vinterbad Bryggen, der håber, at den nye borgmester vil arbejde for, at Havnebadets sæson bliver helårlig. Administrerende direktør i Kultur og Fritidsforvaltningen, Carsten Haurum holdt tiltrædelsestalen og sagde blandt andet: Carl Christian Ebbesen vil bryde nogle grænser og tage nogle kampe. Vi får jo både ny borgmester og helt nyt kulturudvalg. Så plejer er stendød. Du har startet en kulturkamp og du har markeret dig fra dag et med hensyn til stormoské, kønsopdelte svømmehaller og Nørrebro sk bandebøvl. Og så siger man jo at godt begyndt er halvt fuldendt. Og du er begyndt godt, fastslog Carsten Haurum. Han blev afløst af den tidligere Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V). Du er loyal, du er sjov, og du kan forklare mig selv de mærkeligste økonomiske ting. Du er tættest på at være min soulmate, sagde Pia Allerslev, som gav sin efterfølger et helt specielt kulturklippekort med klip til et besøg i moskéen, en løbetur på Østerbro Stadion, en fodboldkamp efter eget valg, en shawarmamenu på Nørrebro og en tur i Bakkens Hvile. Og jeg vil med, sluttede hun. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fra Enhedslisten, der har siddet i social- og sundhedsudvalget sammen med Carl Christian Ebbesen de seneste fire år, ønskede også tillykke. Carl Christian Ebbesens kone, Inger Marie, måtte med børnene Anne Katrine og Hans Jacob stå i kø, som alle øvrige gæster. Til gengæld blev der krammet mere intenst, da det blev fruens tur. Blandt gaverne var en skål med gule og lyserøde badeænder fra Julia Avitz og Sigrid Rasmussen, som opfordrede den nye borgmester til at lade Havnebadet være åbent hele året. Borgmesterkollegaen Pia Allerslev gav tale og klippekort med blandt andet en tur på shawarmabar på Nørrebrogade. Partiformand og soldaterkammerat Kristian Thulesen Dahl holdt tale for den nye borgmester. Stjernerne fra 1. sal. Borgmesterens kollegaer fra førstesalen i Provianthuset på Christiansborg var mødt frem for at sige tillykke. 10

11 Skoleskak DF sikrer penge til skoleskak Uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen har været primus motor i at sikre en million om året i tre år til skoleskak. Pengene er en redningskrans, lyder det fra Dansk Skoleskak. Af Lars Ohlsen Det er på sådan en dag, at man er glad for at være politiker, siger Alex Ahrendtsen smilende. Han kan ikke skjule sin glæde over, at det er lykkedes at sikre midler til Dansk Skoleskak, så organisationen fortsat kan udvikle kvaliteten i skoleskak. Skakspillet er, trods sine formentligt over 2000 år på bagen, et af verdens mest populære spil. Populariteten skyldes blandt andet, at spillet kan betegnes som en slags gymnastik for hjernen. Og det siger næsten sig selv, at hjernegymnastik er godt for alle, især skolebørn. En redningskrans Hos Dansk Skoleskak er man da også ganske glade for midlerne til projekt Kvalitet i skoleskak, som DF har kæmpet for, da opbakningen til skoleskak er yderst nødvendig. Projektet er virkelig en redningskrans for skoleskak, da vi er ved at drukne i vores egen succes. På fire år er antallet af skoler som prioriterer skoleskak gået fra 96 til over 350, og den stigende tilslutning ser ud til at fortsætte. Det sætter vores lille og frivillige organisation under voldsomt pres, siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak til Dansk Folkeblad. Med pengene til projektet har vi mulighed for at få mere kvalitet ind i skoleskaktilbuddene, og det giver os lidt luft. Det skal forstås på den måde, at pengene skal bruges til at uddanne og klæde lærerne bedre på til at løfte opgaven med at organisere skoleskak. På den måde vil vi udvikle skoleskak væk fra at være båret af en ildsjæl på den enkelte skole til at blive mere systematiseret, forklarer generalsekretæren. Målet er altså, at skoler og lærere, som gerne vil arbejde med skoleskak, får adgang til letforståelige guidelines, værktøjer og metoder, som kan skabe gode læringssituationer både for undervisere og elever. Altså en slags hjælp til selvhjælp, som i sidste ende vil betyde et mindre pres på Dansk Skoleskak. Løfter matematikken Alex Ahrendtsen understreger, at DF har klare formål med at arbejde for de ekstra penge til Dansk Skoleskak. Forskning viser, at børn får utroligt meget positivt ud af at spille skoleskak i forhold til for eksempel koncentration og ikke mindst matematik. Danske skolebørn klarer sig dårligere i matematik, og det skal vi have gjort noget ved. Jeg er overbevist om, at skoleskak er en sjov og anderledes måde at styrke den vigtige matematik på, så det er herligt, at det nu lykkedes at få løftet spillet i skoleregi, siger Alex Ahrendtsen, der også peger på, at skakspillet øger trivslen blandt skoleelever. Kun første træk Mads Jacobsen, forklarer da også, at Dansk Skoleskaks mission faktisk er at hjælpe børn og unge til øget koncentration og læring, så endnu flere får en uddannelse. På den baggrund ser vi naturligvis gerne, at udviklingen med den øgede interesse for skoleskak fortsætter, men det kræver så også løbende flere ressourcer. Så man kan sige, at den øgede bevilling forhåbentligt kun er første træk. Men vi er naturligvis glade for, at blandt andre DF har peget på, at skoleskak er relevant for mange elever, og at styrkelsen af skoleskakken er noget af det, der skal til, for at skoleskak undgår at drukne i den store succes, med mulighed for at blive yderligere udviklet, siger han. Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen Dansk Skoleskak er en frivillig social og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation. Over unge på over 300 skoler i flere end 80 kommuner deltager i skoleskak. Skoleskak styrker børn og unges indlærings- og koncentrationsevne, skaber mere ro og bedre trivsel og styrker børnenes matematikevner. Dansk Skoleskak står for Skolernes Skakdag en slags hjernegymnastikkens motionsdag og mange andre læringsaktiviteter. 109 skoler deltog i Skolernes Skakdag i Over 175 skoler deltager i Skolernes Skakdag i I evalueringen sagde 100% at de ville anbefale Skolernes Skakdag til andre skoler. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen 11

12 EU Dansk Folkeparti er klar til EP-valget den 25. maj i år handler i høj grad om de enkelte landes selvbestemmelse Af Karsten Lorentzen Det kommende valg til Europa-Parlamentet kan meget vel blive skelsættende. Ikke kun for Dansk Folkeparti, men for hele Europa- Parlamentet og fremtiden for EU. Det kommer nemlig i høj grad til at handle om medlemslandenes kamp for selvbestemmelse. De EU-skeptiske kræfter har vind i sejlene over hele EU, og det vil blive sværere og sværere for tilhængerne at ignorere os. Det siger Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat, Morten Messerschmidt. Han taler om et Europa i opbrud. Et Europa, hvor befolkningerne i stigende grad gør oprør mod det enorme demokratiske underskud, der er til stede i EU, og som vil vokse sig endnu større, hvis fanatiske unionstilhængere får magt, som de har agt. Han medgiver, at valgene til Europa-Parlamentet ofte drejer sig om andet og mere end blot dagligdagens politik i Parlamentet, men det er netop den debat, som gør EU mere relevant for danskerne end for så mange andre befolkninger i Europa. Og så længe unionstilhængerne lufter deres ideer i offentligheden, er det påkrævet at diskutere dem. Europas Forenede Stater Morten Messerschmidt nævner blandt andet EU-Kommissær Viviane Redings drøm om Europas Forenede Stater som den ultimative rædselsvision. En de facto imperiedannelse, som endegyldigt vil sætte demokratiet ud af spillet, men som man forsøger at gøre harmløs ved at bilde folk ind, at der er tale om en pendant til Amerikas Forenede Stater, USA, som i modsætning til EU er et demokrati. Vi må være på det rene med, at stærke kræfter i EU mener, at magten har bedst af at være koncentreret i hænderne på ikke-folkevalgte kommissærer og dommere. Dermed frakender de samtidig befolkningerne evnen til at vide, hvad der er bedst for dem selv. Det er dybt problematisk. Politikere af Redings type vil reducere de nationale regeringer til et ligegyldigt senat, siger Morten Messerschmidt. Han betegner det som lige dele ironisk og tragisk, at EU drømmer om en unionsdannelse, når det samtidig er åbenlyst, at mængden af uløste problemer vedrørende alt fra indvandring over velfærdsturisme til euro-krisen tårner sig op i det uendelige. Men måske er det netop årsagen til drømmene. Løsningen er altid mere magt til EU Jo mere virkeligheden banker på døren, desto mere bevæger unionstilhængerne sig ind i en drømmeverden, hvor enhver form for realitet er højst uvelkommen. Der synes at være en iboende logik i systemet, som dikterer, at løsningen på alle problemer er mere union og mere magt til EU s institutioner. Jeg troede oprindeligt, at euro-krisen ville fjerne skyklapperne fra enkelte, men den modsatte situation indtraf. Man udnyttede krisen til at argumentere for en øget koncentration af magt i EU s institutioner, siger Morten Messerschmidt. Dansk Folkepartis spidskandidat ser det som sin fremmeste opgave at repræsentere 12

13 Man må lade unionstilhængerne, at de altid taler lige ud af posen, når de fortæller om deres drømme om Europas Forenede Stater. Problemet er derfor ikke formanden for EU- Kommissionen José Manuel Barroso eller kommissær Viviane Reding. Problemet er feje danske politikere, der ikke tør fortælle sandheden om, hvilke kræfter de samarbejder med nede i Parlamentet, siger Morten Messerschmidt. kamp den 25. maj Morten Messerschmidt er rustet til valgkampen og glæder sig til de kommende debatter om EU. Han stiller med hold af dygtige kandidater fra Dansk Folkeparti, som han er overbevist om hver især vil kæmpe til det yderste af neglene op til valget den 25. maj. danskernes interesser i forhold til eksempelvis problemet med velfærdsturisme, de åbne grænser, indvandringen og de politisk motiverede domme fra den aktivistiske EU-Domstol. Dansk Folkeparti går til valg på det klare budskab, at vi skal samarbejde med de kræfter i EU, som ønsker at gå samme vej som os selv. Men samtidig vil jeg understrege, at vi kun samarbejder med partier, der står klippefast på demokratiets grund, og som respekterer menneskerettigheder og almindelig anstændighed. Der er desværre partier, som er på det helt gale spor, og dem vil vi ikke have noget med at gøre, understreger Morten Messerschmidt. Glæder sig til valgkampen Alligevel ser han samarbejdet med andre partier som en helt afgørende faktor i kampen for et andet og mere demokratisk EU. Manøvren handler i korte træk om at bevare de gode ting og sortere alle de dårlige elementer fra. Her skal medlemslandene have langt større frihed til at gå deres egne veje, sådan som også den britiske premierminister David Cameron har efterlyst. Det kræver blandt andet en ændring af traktaten. På den korte bane kan Danmark også gøre meget selv for at sætte bomme op for unionstoget. Det kunne f.eks. ske gennem et dansk forbehold mod velfærdsturisme og en diskussion af, hvorvidt Danmark skal forblive en del af Schengen-samarbejdet, når kriminelle og illegale indvandrere uhindret kan krydse grænserne i et EU uden nogen reel ydre grænsekontrol. Men også gennem en principiel diskussion af, hvad vi vil med EU. Hertil kommer også diskussionen om Patentdomstolen, som danskerne ligeledes skal stemme om den 25. maj, og hvor det vil være i landets klare interesse at stemme nej. Vi skal have gjort det helt klart for befolkningen, at det med dansk selvstændighed kan være en stakket frist, og at det derfor er afgørende med et stærkt samarbejde omkring nationernes Europa, et samarbejde mellem frie og selvstændige nationalstater. Det kommer valget til at dreje sig om. EU har leveret en række politiske redskaber til at fremme af samhandel og fri bevægelighed, som er meget værdifulde. Det er misbruget, som gør dem problematiske, og det er det, vi skal til livs, samtidig med at vi siger klart fra, når EU vil have mere magt. Det handler også Patentdomstolen om, siger Morten Messerschmidt. Selv ser han tilbage på fem spændende år og ser frem til en ny periode som Danmarks vagthund i Bruxelles og Strasbourg forhåbentligt med flere gode kolleger ved sin side. De sidste fem år har kun bekræftet de fordomme, jeg havde i forhold til EU, men samtidig har de åbnet mine øjne for, hvor langt vi vil kunne nå gennem et fornuftigt og sagligt samarbejde med andre EU-skeptiske kræfter. Sammen vil vi være stærke og umulige at overse. Jeg håber først og fremmest på en høj valgdeltagelse og et godt resultat til Dansk Folkeparti. Et stærkt mandat til os vil være til gavn for Danmarks selvstændighed og kunne medvirke til at dreje EU i en mere demokratisk retning, siger Morten Messerschmidt. 13

14 EU Dansk Folkepartis 5 topnavne ved Europaparlamentsvalget er fundet Dansk Folkeparti opstiller i alt ti kandidater ved Europaparlamentsvalget den 25. maj De første fem kandidater er udpeget af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og præsenteres her. De resterende fem kandidater vælges af lokalforeningerne i de fem regioner og disse navne var ikke alle klar ved redaktionens slutning. Disse præsenteres i næste nummer af Dansk Folkeblad. Af Kenneth Kristensen Berth Spidskandidat Morten Messerschmidt, medlem af Europa-parlamentet 33 år, Gentofte, cand. jur. fra Københavns Universitet, medlem af Folketinget , næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom Morten Messerschmidt er igen Dansk Folkepartis spidskandidat ved det forestående europaparlamentsvalg. Ved valget i 2009 fik Messerschmidt personlige stemmer det næsthøjeste personlige stemmetal, der nogensinde er opnået ved et europaparlamentsvalg, kun overgået af fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen. I Europaparlamentet er Morten Messerschmidt næstformand for den partigruppe, som Dansk Folkeparti indgår i, Europa for Frihed og Demokrati (EFD). Messerschmidt er medlem af og næstformand for Udvalget for Konstitutionelle Anliggender. 2. Anders Vistisen 26 år, Randers, cand.jur. fra Århus Universitet, medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland siden 2010, medlem af Randers Byråd siden 2014, formand for Dansk Folkepartis Ungdom siden 2012 Anders Vistisen stiller op til Europaparlamentet for første gang. Han er ansat i EFDgruppen i Europaparlamentet i Bruxelles som juridisk rådgiver. Vistisen har i snart tre år været landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. Han er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Regionsrådet i Region Midtjylland og har her sæde i Forretningsudvalget. I Randers Byråd er Anders Vistisen medlem af kultur- og fritidsudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget. 3. Rikke Karlsson 48 år, Støvring, lærer, medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland siden 2010, medlem af Rebild Byråd siden 2010, stedfortræder til Europaparlamentet Rikke Karlsson stiller op til Europaparlamentsvalget for tredje gang. Hun var også kandidat i 2004 og I 2004 fik hun personlige stemmer, i 2009 steg det tal til og hun blev første stedfortræder. Karlsson er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Regionsrådet i Region Nordjylland, hvor hun er medlem af Forretningsudvalget, Psykiatriudvalget og formand for Udvalget for Det Specialiserede Socialområde. Hun er desuden gruppeformand for Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Rebild Kommune og medlem af sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget. 4. Karsten Lorentzen 43 år, Roskilde, cand. mag. EU-konsulent, medlem af Roskilde Byråd siden 2014 Karsten Lorentzen stiller op til Europaparlamentsvalget for første gang. Han er medlem af byrådet i Roskilde kommune, indvalgt ved kommunalvalget den 19. november 2013 og har her sæde i Kultur- og idrætsudvalget, planog teknikudvalget og udvalget for vækst, erhverv og globalisering. Han er tidligere pressechef for Dansk Folkeparti i Bruxelles og arbejder for nuværende som EU-konsulent på Christiansborg. 5. Tilde Bork 20 år, Gullestrup v. Herning, studerende Tilde Bork er den yngste blandt de fem kandidater udpeget af hovedbestyrelsen. Hun kandiderede ved kommunalvalget den 19. november 2013 til regionsrådet i Region Midtjylland og Herning Byråd, men blev desværre ikke valgt. Hun er ansat som partisekretær for Dansk Folkepartis Ungdom og er medlem af bestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i Vestjylland. Til daglig læser hun til finansøkonom på Erhvervsakademiet Midt-Vest i Herning. 14

15 På papiret er Ellen Trane Nørby Venstres spidskandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, og i den egenskab har hun anlagt en EU-skeptisk tone. Men den giver Morten Messerschmidt ikke meget for. Han har holdt øje med Venstres afstemninger i Europa-Parlamentet, og de afslører, at Venstre siger ét, men gør noget andet. Venstre på zigzag-kurs i EU Morten Messerschmidt understreger, at det betaler sig at kaste et blik på afstemningslisterne for at se, hvordan Venstre i grunden har stemt i forhold til de løfter, partiet gav inden valget i 2009 Af Karsten Lorentzen Venstre ved du, hvor du har, hed det en gang i et valgslogan. Det var dengang, Anders Fogh Rasmussen var statsminister og introducerede den såkaldte kontraktpolitik i Danmark. Men hvis Venstre skulle føre kontraktpolitik i Europa-Parlamentet, ville partiet dumpe med et brag, for partiet ser lige så stort på sine valgløfter, som statsminister Helle Thorning- Schmidt og hendes nu stærkt amputerede kabinet. Et blik i aviserne afslører desuden en grundlæggende uenighed mellem Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, der består af Jens Rohde, Anne E. Jensen og Morten Løkkegaard. De sidder i den liberale ALDE-gruppe, som primært huser glødende unionstilhængere, og det præger de tre Venstre-parlamentarikeres syn på EU-politikken. Således gik de tre Venstrefolk i Politiken, 23.1, sammen om at afvise, at velfærdsturismen er et problem for Danmark. Af deres kronik fremgår det ligefrem, at det er uanstændigt at tale om velfærdsturisme. Men Venstres nye spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ellen Trane Nørby, ser anderledes på sagen og skriver i samme avis tre dage senere, at velfærdsturismen ikke er et spøgelse, og at regnestykket omkring østarbejdere i bedste fald går i nul, fordi disse arbejdere, samtidig med at de betaler skat, også er forbrugere af forskellige offentlige serviceydelser. Hun anfører, at Venstre tror ikke på spøgelser. Men vi ved, at vi kun kan bevare vores stærke velfærdssamfund, hvis vi udviser rettidig omhu, og hun tilføjer, at bekymringen også er nået til EU-Kommissionen. Der er med andre ord tale om en grundlæggende forskel mellem Venstres EP-gruppe og partiets håbefulde spidskandidat. Morten Messerschmidt betegner Venstres kurs som meget symptomatisk for den strategi, man også fulgte forud for valget i Her talte Venstres daværende spidskandidat Jens Rohde om, at der skulle sættes hegnspæle op for EU, men få måneder senere sprang han ud af skabet som en glødende EU-fanatiker flankeret af de ligeså fanatiske kolleger, Anne E Jensen og Morten Løkkegaard. Vild flugt fra valgløfter Han understreger, at det betaler sig at kaste et blik på afstemningslisterne for at se, hvordan Venstre i grunden har stemt i forhold til de løfter, partiet gav inden valget. Et helt centralt valgløfte fra Venstre i 2009 var, at partiet ville stemme imod EU-skatter. Men det blev efterfølgende brudt i Europa- Parlamentet ved en afstemning om skat på finansielle transaktioner, siger Morten Messerschmidt og hiver en bunke dokumenter frem fra skuffen. Han kan pege på syv tilfælde, hvor Venstre enten har stemt imod egne valgløfter eller har været uenige indbyrdes, og det er problematisk. Venstre kan i realiteten gå ud og sige hvad som helst, for et eller andet sted passer det. Man har ment så mange forskellige ting, at det i sig selv er meningsløst. På den måde kan Venstre rent teoretisk rumme hele spektret af holdninger til EU i ét og samme parti, og det giver jo ingen som helst mening for vælgerne. Derfor har vi kun ét sikkert pejlemærke, og det er Venstres måde at arbejde på i Parlamentet, siger Morten Messerschmidt. Her er resultatet nedslående for de vælgere, som satte deres kryds ved Venstres i forventningen om, at partiet ville begrænse EU s indflydelse, og der er ingen grund til at antage, at det vil blive anderledes med Ellen Trane Nørby ved roret. Det er meget betegnende, at hun afviste at kommentere sagen, da Politiken i oktober sidste år konfronterede hende med den i stedet henviste hun til Jens Rohde. Vi må derfor antage, at det reelt er hos ham, Venstres EU-politik er deponeret, siger Morten Messerschmidt. 15

16 Lokalportræt Logik i politik I Grænselandet eksisterer der en særlig bevidsthed om det danske. Dansk Folkeparti i Aabenraa er ingen undtagelse. Her står man fast på de danske værdier, og selv om man ønsker et øget samarbejde med Tyskland af hensyn til erhvervslivet, kræver man grænsekontrollen tilbage. Af Karsten Lorentzen Økonomisk ansvarlig politik, og nej til skattestigninger. Erhvervspolitikken skal ligge Vallensbæk top 5 i Danmark. Ikke mere bureaukrati end Wrap - Fischeye nødvendigt. Disse klare budskaber indledte det program, som DF-Aabenraa gik til valg på den 19. november. Partiets spidskandidat, Ejler Schütt, betegner det helt enkelt som logik i politik. Og valgresultatet viste da også, at borgerne i Aabenraa delte den opfattelse. Tingene skal have et løft. Stilstand og tilbagegang skal afløses af fremgang. Historien om Dansk Folkeparti i Aabenraa er historien om en succes. Partiet opnåede ved kommunalvalget 4711 stemmer, og spidskandidat, Ejler Schütt, fik 2227 personlige stemmer. Det var en fremgang fra to til fem byrådsmedlemmer, og sammen med Venstre har DF 18 pladser i et byråd med 31 medlemmer. Ja, faktisk var jordskredet så voldsomt, at en af byens tidligere socialdemokratiske borgmestre måtte nøjes med 98 stemmer. Dansk Folkeblads udsendte er inviteret til kaffebord hos DF-Aabenraa i det historiske Folkehjem og bortset fra et enkelt bestyrelsesmedlem, der måtte melde forfald på grund af arbejde, er hele bestyrelsen og byrådsgruppen mødt frem. Fra byrådet, Ejler Schütt, Kaare Solhøj Dahle, Jette Julius Kristiansen, Christian Gramstrup Lauridsen, og Hans Kristian Wollesen. Og fra bestyrelsen formand Werner Jensen samt Niels Jørgen Pedersen, Bente Marie Rydhard, Lilian Dam Pedersen og Palle Riistofte. Sted med danske traditioner Herudover har også kredsens folketingskandidat, byrådsmedlem i Haderslev og medlem af Region Syddanmark, Peter Kofod Poulsen fundet vej til Folkehjem et historisk sted, som blev et centrum for danskheden, da Søn- DF-Aabenraa fik på linje med mange lokalforeninger rundt omkring i landet besøg af Kristian Thulesen Dahl i tiden op til kommunalvalget i november. Her ses Dansk Folkepartis formand i selskab med spidskandidat Ejler Schütt. derjylland var tysk i perioden Det var blandt andet herfra, den sønderjyske landdagmand, H.P Hanssen (Nørremølle) i 1918 udtrykte ønske om en tilbagevenden til Danmark. Det førte i 1920 til en folkeafstemning om grænsedragningen, der resulterede i den nuværende dansk-tyske grænse. Men tilbage i nutiden er det første spørgsmål, der presser sig på, foreningens syn på årsagerne til Dansk Folkepartis store frem- Foto: Organisationskonsulent Steen Thomsen 16

17 gang. Ejler Schütt forklarer, at ikke en gang han havde regnet med så stor en fremgang for partiet. Men som ene mand i byrådet en DF er hoppede i sidste valgperiode over til Venstre og blev ikke genvalgt valgte Schütt at føre en kontant oppositionspolitik med masser af spørgsmål i byrådet og en stor mængde debatindlæg i pressen. Men naturligvis skal man heller ikke undervurdere betydningen af, at Kristian Thulesen Dahl var at finde på bagsiden af partiets lokale valgbrochure. Det er man helt på det rene med. Hertil kommer, at Dansk Folkeparti gik til valg på et gennemarbejdet program, som skal give kommunen et løft. Særligt er der fokus på at standse fraflytningen fra Danmarks geografisk set 8. største kommune. Det kan gøres ved at have fokus på at skabe flere arbejdspladser og sørge for, at alle, der kan, kommer i beskæftigelse. Derfor valgte Ejler Schütt at blive formand for Arbejdsmarkedsudvalget samt medlem af Økonomiudvalget. Han ser frem til et godt og loyalt samarbejde med Venstre. Men trods det komfortable flertal med Venstre på 18 mod 13 vil DF inddrage hele byrådet i et ansvarligt samarbejde. Det tjener byen bedst. Tysk fra 4. klasse Vi vil have en erhvervspolitik, som bringer os på top-fem i Danmark, for i øjeblikket ligger vi på en 18. plads, forklarer Ejler Schütt, som ærgrer sig over fraflytningen til hovedstaden og de større byer i Jylland. Det er også en af grundene til, at Dansk Folkeparti ønsker at forbedre folkeskolen. Vores skoleelever skal lære mere. Der skal være ro og orden i timerne, og så vil vi have fremrykket tyskundervisningen til 4. klasse. Tyskland ligger meget tæt på os, og her er der både arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. Dertil kommer, at Tyskland er vores største eksportmarked, siger Ejler Schütt. Peter Kofod Poulsen bekræfter, at man også i Region Syddanmark har fokus på samarbejde med Tyskland. Blandt andet er der nedsat et udvalg bestående af politikere fra Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten, der grænser op til Danmark. Målet er at lette betingelserne for et effektivt samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse. Ikke mindst fordi der f.eks. i Tyskland findes masser af ubesatte praktikpladser. Men sproget er en barriere, der skal overvindes, og her er en god tyskundervisning vejen frem. Grænsen står pivåben Men nærheden til den dansk-tyske grænse har også en bagside. Navnlig fordi den står pivåben, som Kaare Solhøj Dahle formulerer det. Han bor selv i grænsebyen Padborg og kan følge trafikken over grænsen på tæt hold. Man ser hver dag en masse tomme kassevogne fra lande som Rumænien og Bulgarien køre ind i landet, og når de kører ud igen, ser man på lygterne, at de er propfyldte. De står også helt åbenlyst og læsser ting om, siger Kaare Solhøj Dahle. Jette Julius Kristiansen tilføjer, at Sønderjylland en gang var et af de tryggeste steder at bo, men efter at grænsen er blevet åbnet, er der blevet utrygt. I hendes egen by, Kliplev, har borgerne set sig nødsaget til at etablere vagtværn for at holde øje med området. Hun kan fortælle om mystiske biler, der holder parkeret rundt omkring, og at de kriminelle netværk er så organiserede, at de betjener sig af meddelere. I det hele taget giver ingen i DF-Aabenraa noget som helst for de argumenter, som modstanderne af grænsekontrollen leverede i medierne. Det vækker en blanding af latter og forargelsen, når talen falder på det hysteri, det fremkaldte, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti besluttede at lade toldere overvåge grænsen. Vi, der bor hernede, kan kun grine højlydt af den diskussion, der var omkring den lille grænsekontrol, som regeringen afskaffede. Tyskerne står hernede hver dag og holder øje med trafikken, men danskerne ser du stort set aldrig. Modstandernes argument var dengang, at pendlerne ville komme til at holde i kø, når de skal på arbejde, men det holder jo slet ikke. Nu er jeg altså født og opvokset hernede, og jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har holdt i kø, selv om vi er kørt over grænsen næsten hver dag, siger Kaare Solhøj Dahlberg. Stigende utryghed I det hele taget er kriminalitetsbekæmpelse noget, der optager Dansk Folkeparti i Aabenraa. Der er i kommunen et stort problem med ungdomskriminalitet og hærværk, og det er blevet værre og værre, forklarer Jette Julius Kristiansen. Tidligere kunne man gå på gaden uden at bekymre sig, men sådan er det ikke længere. Utryghed er blevet en del af vores hverdag, siger hun. Og netop i grænselandet er man måske mere opmærksom på bevarelsen af de danske værdier end andre steder i Danmark. Fordi udlandet og andre kulturer så at sige befinder sig lige ude i baghaven. Bevidstheden om det danske er stærk og uforfalsket. Derfor afviser DF også forlods enhver tale om knæfald for fremmede kulturer såsom forbud mod svinekød. Ikke fordi det er noget stort problem i Aabenraa. Selv om der findes tilløb til ghetto-dannelser i et boligområde som Høje Kolstrup, er der ingen parallelsamfund. Men vi kender jo indstillingen til den slags hos mange pædagoger og lærere. Det er jo ingen hemmelighed, at mange af dem hører til på venstrefløjen. Derfor kan vi lige så godt være på forkant med udviklingen, siger Jette Julius Kristiansen. DF-Aabenraa: fra venstre, bestyrelsesmedlem Palle Riistofte, kasserer Bente Marie Rydhard, bestyrelsesmedlem Lilian Dam Pedersen, byrådsmedlem Hans Kristian Wollesen, næstformand Niels Jørgen Pedersen, byrådsmedlem Ejler Schütt, formand Werner Jensen, byrådsmedlem Jette Julius Kristiansen, byrårdsmedlem Kaare Solhøj Dahle, folketingskandidat, medlem af Haderslev Byråd og Regionsrådet, Peter Kofod Poulsen og byrådsmedlem Christian Gramstrup Lauridsen. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 18. årgang, nr. 1/2014. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag 2. maj 2014 Deadline for kalender o.l. er 7. april 2014 Forsidefoto: René Teige Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. EU kurser for medlemmer Søndag den 25. maj 2014 er der EU parlamentsvalg i Danmark. Samtidig med, at vi skal vælge kandidater til Europaparlamentet, skal vi også stemme, om Danmark skal deltage i EU s nye patentdomstol. Dansk Folkeparti giver nu vore medlemmer muligheden for at blive godt rustet til valgkampen, som allerede er blæst i gang. Derfor har DF programsat to kurser, hvor Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt og Steen Thomsen vil orientere om EU, den nye patentdomstol, Euroens indbyggede problemer, bankunionen, EU s åbne grænser, social dumping fra Østeuropa, EU-truslen mod velfærdsgoder som SU og børnefamilieydelser og meget, meget mere. På trods af nævnte problemer fosser dansk suverænitet ned til Bruxelles. I Storbritannien og mange øvrige lande har man fået nok. Blot ikke den danske regering, ledet af Helle Thorning-Schmidt, der som bekendt er European by Heart og som sådan ikke kan få nok EU. Derfor er det vigtigt, at vi får vist vores modstand mod EU s udvikling i den kommende valgkamp. Det gør vi blandt andet ved, at ovenstående Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt og Steen Thomsen orienterer Klummen om det for Danmark og danskerne så vigtige valg den 25. maj. Kurserne afholdes: Søndag den 16. marts 2014 kl til på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V samt Søndag den 30. marts 2014 kl til på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens Kurserne er gratis og der serveres frokost under forløbet. Transport er for egen regning. Tilmelding kan foretages pr. Tlf eller pr. df@ft.dk tei- At feje for egen dør Landets statsminister mener, at vi skal tale pænt til hinanden. I sin nytårstale sagde Helle Thorning Schmidt: Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden. Borgere. medier og på nettet, lyder det. Faggruppen ministre er udeladt. Statsministeren burde især sætte sin finansminister Bjarne Corydon i skammekrogen. FAT DET, BITCH!, skrev Corydon i en SMS til medlem af Danmarks Radios bestyrelse, Katrine Winkel Holm. (Politiken 20. marts 2013). Hun havde tilladt sig at skælde ud over DR- journalist Martin Krasniks meget omtalte interview med Lars Hedegaard i DR-programmet Deadline 17. marts sidste år. Mange mente og mener, at Krasnik var ubehøvlet i sine angreb på islamkritiske Hedegaard. Det gør Bjarne Corydon ikke. Tværtimod hælder han sprogets værste gloser ned ad brættet over for Katrine Winkel Holm. Finansministeren fulgte i øvrigt op med SMS til DR s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, hvori han bad denne om at FÅ STYR PÅ SIN KÆLLING! Måske Bjarne Corydon skal stille til kammeratlig samtale med sin boss. Eller var det kun borgerne, der skulle tale pænt..? tei- 18

19 KALENDER KALENDER KALENDER Messerschmidt i Viborg Valgkampen op til Europaparlamentsvalget 25. maj er allerede i gang. Og lokalforeningen DF-Viborg har allerede sikret sig besøg af Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, som deltager i en gågade kampagne den 8. marts 2014 kl Derefter er der arrangeret møde med Morten Messerschmidt i salen i Borgerhuset, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg. Mødet varer fra kl Lokalforeningen er vært ved en let anretning. Tilmelding skal foretages senest den 1. marts 2014 til lokalformand Grethe Ørskov Sørensen tlf / Kurser for nye medlemmer DF afholder kurser for nye medlemmer og giver introduktion til, hvordan DF er bygget op og hvad DF mener på forskellige områder. Instruktører er: Følgende tre hovedbestyrelsesmedlemmer: Susanne Eilersen, Preben Elmenhoff og Merete Dea Larsen samt organisationskonsulent Steen Thomsen Kurserne finder sted: 10. maj på Christiansborg 7. september på Scandic i Aalborg 23. november på Scandic i Ringsted Alle kurser indledes kl og slutter kl Kurserne inklusive frokost er gratis. Dog skal man selv betale for transport. Tilmelding til DF eller df@ft.dk Opstilling af Folketingskandidater Lokalforening: DF-Gentofte Valgkreds: Gentoftekredsen Tid og sted: Onsdag den 19. februar 2014 kl på Gentofte Rådhus, Bernstoffrsvej Charlottenlund Henvendelser til: Lokalformand Henrik Thorup på telefon Lokalafdeling: DF-Næstved Valgkreds: Næstvedkredsen Tid og sted: Onsdag den 26. februar 2014 kl holder DF-Næstved generalforsamling og kl opstillingsmøde til Folketinget. Det sker på Fodbygårdsvej 16, 4700 Næstved Henvendelse til: Lokalformand Annette Kelberg, tlf efter kl Lokalafdeling: DF Ringkøbing-Skjern Valgkreds: Ringkøbingkredsen Tid og sted: Mandag den 17. marts 2014 kl på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Samme aften afholdes generalforsamling. Der startes med spisning. Henvendelse til: lokalformand Ejnar Højmark, tlf , ejnerh@live.dk Lokalafdeling: DF-Bornholm Valgkreds: Rønnekredsen og Aakirkebykredsen Tid og sted: Tirsdag den 18. marts 2014 kl på Hotel Herold i Hasle. På nævnte dato afholdes både generalforsamling og opstillingsmøde til Folketinget. Henvendelse til: Lokalformand Linda Kofoed Persson, tlf Lokalforening: DF-Lyngby-Taarbæk Valgkreds: Lyngbykredsen. Tid og sted: Mandag den 24. marts 2014 på Rådhuset, Lyngby Torv, mødelokale 1, 1. sal. Opstillingsmødet afholdes efter generalforsamlingen samme dag. (se generalforsamlinger) Henvendelse til: Lokalformand Curt Købsted, mobil og mail ceko@ltk.dk Lokalafdeling: DF-Vejle Valgkreds: Vejle Sydkredsen Tid og sted: Mandag den 24. marts 2014 kl på Jerlev Kro, Vilstrupvej 4, 7100 Vejle Henvendelse til: Lokalformand Folmer Kristensen, tlf fobeton@mail.dk (samme dag afholdes ordinær generalforsamling) Lokalforening: DF-Aalborg Valgkredse: Aalborg Nordkredsen, Aalborg Vestkredsen og Aalborg Østkredsen. Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2014 kl på Skalborg Kro, Hobrovej 515, 9200 Aalborg SV. Der udsendes indkaldelse pr. brev til alle medlemmer. Umiddelbart efter opstillingsmødet afholdes generalforsamling. Henvendelse til: Lokalformand Gert Ingolf Johansen tlf Lokalforening: DF Kolding Valgkreds: Kolding Nordkredsen Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2014 kl i Seest Forsamlingshus, Bredevej 39, Seest, 6000 Kolding. Henvendelse til: Lokalformand Gunner Nielsen Skovlundevej 52, 6000 Kolding tlf gunner.nielsen@stofanet.dk Lokalforening: DF i Hvidovre Valgkreds: Hvidovrekredsen Tid og sted: Onsdag den 26. marts kl i Aktivitetshuset, Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre. er Henvendelse til: Næstformand Ivan Fogtmann, tlf Aftenen indledes med generalforsamling, hvorefter der er opstillingsmøde til Folketinget. Lokalforening: DF Fredericia Valgkreds: Fredericiakredsen Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2014 kl på Hotel Postgården, Oldenborg Gade Fredericia. Henvendelse til: Lokalformand Jesper Strøm, tlf / Lokalafdeling: Fåborg-Midtfyn / Ærø Valgkreds: Faaborgkredsen Tid og sted: Torsdag den 27. marts 2014 kl på Brobyværk Kro, Marsk Billesvej 15, Broby. Henvendelse til: lokalformand Åge H. Priisholm tlf (Efterfølgende afholder foreningen ordinær generalforsamling). Lokalafdeling: Aarhus Valgkredse: Aarhus Sydkredsen, Aarhus Vestkredsen, Aarhus Nordkredsen, Aarhus Østkredsen Tid og sted: Torsdag den 27 marts 2014 kl på Sct. Annagade skole, Sct Annagade 38 40, 8000 Aarhus C, kantinen D-bygningen Henvendelse til: Lokalformand Knud N. Mathiesen tlf kmih@mydsl.dk Fortsættes side 24 19

20 Nyt fra Borgen Ridder Kristian V. René Teige Mandag formiddag, den 16. december, modtog Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl Ridderkorset af 1. grad. Partiformanden havde fået oplyst tildelingen allerede i maj i år, eller som det hedder i meddelelsen fra Kongehuset: Under den 8. maj 2013 er efternævnte benådet med Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogsordenen: Medlem af Folketinget, partiformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, Give. Jeg har været forbi Hendes Majestæt Dronningen for at modtage Ridderkorset af 1. Grad af Dannebrogsordenen og fik lejlighed til at udveksle et par ord med majestæten, fortalte han. Briefing i NATO Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup var sammen med Lene Espersen (K) og Christian Friis Bach (R) til møde i NATO s hovedkvarter, hvor NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen gav en briefing. Generalsekretæren var fulgt af general Knud Bartels, som i december 2011 forlod stillingen som øverste chef for forsvaret for at tiltræde en stilling som formand for NATO s militærkomité. Flot at Danmark beklæder både den øverste politiske og den øverste militære ledelse i NATO, konstaterede Peter Skaarup, der var meget tilfreds med briefingen. Selfie under uret De mødtes under uret, som det i en lang årrække har været kutyme, når togrejsende skulle mødes. Og sådan var det også tirsdag den 14. januar 2014, hvor DF indgik en historisk aftale med regeringen og Enhedslisten om Togfonden DK, der rummer investeringer på 28,5 milliarder kroner. Det blev blandt andet markeret med en selfie af medlem af Transportudvalget, Rasmus Prehn (S), Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) samt transport- og færdselsordfører Kim Christiansen (DF) klokken præcis