Patienters oplevelser af hospitalskommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienters oplevelser af hospitalskommunikation"

Transkript

1 Patienters oplevelser af hospitalskommunikation Et bachelorprojekt om Fagfolk, der ikke forstår, at det de siger, ændrer vores liv for altid (Blogger-mor til indlagt barn) Patients experience with hospital communication A bachelor project about Hospital staff, that doesn t get, that what they say, changes our lives forever (Blogger-mom to at hospitalised child) I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2: Vejleder: Kim Jørgensen Dato: Antal sidetal: 43 Antal anslag: Anne Lucht Studie nr Denne opgave er udarbejdet af en studerende ved PH Metropol. Den foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgaven må anvendes internt i uddannelsen.

2 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler patienters oplevelser med sundhedsprofessionelles kommunikation, herunder kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter. Formålet med projektet er at opnå et frisk input til forbedring af sundhedsprofessionelles kommunikation og omsorg. Opgaven tager afsæt i Foucaults begreb diskurs, og det fremføres at den anvendte sundhedsfaglige diskurs ikke altid er til patienternes fordel. Som moddiskurs til den sundhedsfaglige diskurs er der samlet empiri fra patientblogge, hvor patienter frit giver udtryk for deres oplevelser af kommunikationen med sundhedsprofessionelle. Disse patientudsagn viser fire diskursive temaer: At opleve anvendelse af uforståelige ord og talemåder; At blive lyttet eller ikke lyttet til; At opleve eller ikke opleve empati og At opleve mangel på basal information. Projektet konkluderer, at patienter ikke altid forstår, hvad de sundhedsprofessionelle siger og at både patienter og sundhedssystem kunne profitere af en mere dialogbaseret kommunikation. This bachelor essay concerns patients experience with hospital staff s communication, including nurses communication. The object of the essay is to achieve insights into how best to improve hospital staff s communication. Analytically, the essay takes Foucault s notion of "discourse" as a point of departure. It turns out that the often-used medical discourse is not always in the patients best interest. As a contrast to the medical discourse empirical material from patient blogs has been gathered and analysed; here patients freely express their views on communication with hospital staff. These patient insights show four different themes: Experiencing incomprehensive words and phrases; Being listened to or not listened to by the staff; Experiencing staff showing empathy or not showing empathy, and Experiencing staff giving to little basic information. The essay concludes that patients do not always understand hospital staff discourse and that both patients and the healthcare system could profit from embracing a dialog based form of communication. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sygeplejefaglig problemstilling... 5 Patienter klager over kommunikationen... 5 Sproget i sundhedsvæsenet... 6 Information i sundhedsvæsenet... 8 Patientklagernes diskurser Dialog i sundhedsvæsnet Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Analysemetode Fremlæggelse af analysen De overordnede diskursive temaer Diskussion Konklusion og perspektivering Litteraturliste Søgeprotokol Søgeprotokol Bilag Bilag

4 Indledning Jeg påbegyndte sygeplejestudiet uden nogen forhåndsviden om sundhedsvæsenet, men med en vis portion menneskelig og professionel erfaring fra andre områder i samfundet. Derfor har arbejdsgange, instrumentelle handlinger, indretning og talemåder på hospitalet ofte virket ukendte og fremmedartede på mig. Mit perspektiv på sundhedsvæsenet har således haft en vis lighed med, hvad en patient må forventes at opleve under en indlæggelse. Her kastes man ind i en ukendt verden, hvor man er sårbar, og hvor opmærksomheden skærpes overfor alt det nye, som bliver sagt og gjort (Holm & Birkelund 2010 s. 58). Det, jeg har oplevet som værende mest fremmedartet, er kommunikationsformen og sproget på hospitalet. Her møder man som udefrakommende en helt særlig måde at tale og omgås hinanden på en diskurs i den franske filosof Foucaults forstand som er kendetegnende for sundhedsvæsenet. Under mit eget studie og praktikforløb har jeg nærmest uden at reflektere over det tillært mig denne diskurs, men jeg har også noteret mig, at den måde at tænke og tale på (som er så dominerende, at mange sundhedsfaglige aktører ikke længere registrerer den) ikke altid forstås og accepteres af patienterne og kan skabe misforståelser. Det er et paradoks i en tid, hvor der er så meget fokus på information i sygepleje, at patienterne ikke oplever, at de har en tilfredsstillende kommunikation med de sundhedsprofessionelle. Jeg har derfor valgt at sætte fokus på netop denne problemstilling i mit bachelorprojekt. 4

5 Sygeplejefaglig problemstilling Patienter klager over kommunikationen I Patientombuddets årsrapport fra 2013 beskrives fem kategorier af hændelsestyper, som er specielt fremtrædende blandt utilsigtede hændelser på danske hospitaler. Kategorien Kommunikation og Dokumentation er en af de mest fremtrædende hændelsestyper og udgør næsten 18% af alle indberetninger (DPSD årsberetning 2013 s. 10). Årsrapporten viser, at ca. dobbelt så mange patienter som sundhedsprofessionelle indberetter utilsigtede hændelser under kategorien Kommunikation og Dokumentation (Ibid.s.14). Det er altså langt flere patienter end sundhedsprofessionelle, som oplever kommunikationen som problematisk. I den forbindelse, skal det nævnes, at sundhedsprofessionelle er en bredt dækkende betegnelse, som også indbefatter sygeplejersker men ikke udelukkende udgøres af denne faggruppe. I Patientombuddets årsrapport og i en del forskning om patientkommunikation skelnes der således ikke imellem faggrupperne. Det fremgår ikke, om det er sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, der klages over, og om der er forskel på faggruppernes kommunikative kompetencer. Alligevel finder jeg det berettiget at tage udgangspunkt i denne rapport, da jeg i det nedestående vil argumentere for med brug af blandt andet Bourdieu og Foucault at sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejersker, i høj grad er rundet af samme dominerende diskurs. Derfor anvendes også andre rapporter og forskning om sundhedsprofessionelles kommunikation til at belyse opgavens emne. Når det ikke er muligt at adskille sygeplejerskens kommunikative kompetencer fra resten af faggrupperne beholdes betegnelsen sundhedsprofessionelle. På trods af manglende specifikke data på området, synes det dog ikke at være til diskussion, at kommunikation udgør en konkret og vigtig udfordring for mange sygeplejersker. På Amtssygehuset i Glostup erkendte man eksempelvis i 2004, at mange patientklager omhandlede kommunikationsproblemer og på den baggrund iværksatte sygehuset kurser i god patientkommunikation (Havemann 2004 s.24-26). Kommunikation i sundhedsvæsenet Det er umuligt for mennesker ikke at kommunikere. Selv når man ingenting siger og er tavs, udsender man nogle kraftige signaler (Eide og Eide 2009 s.15). Begrebet kommunikation dækker derfor over alverdens signaler konkret som symbolske mennesker bruger til at henvende sig til hinanden på. I denne opgave begrænser jeg mig til at fokusere på sprog, dvs. 5

6 kommunikation som afsendelse og modtagelse af verbale tilkendegivelser imellem sundhedsprofessionelle og patienter. Men hvordan bruges sprog i en sygeplejefaglig kontekst? Sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen beskriver al kommunikation som en sårbar situation, hvor man vover sig frem mod hinanden og håber på at blive vel modtaget og opnå en god dialog. (Martinsen 2006 s. 41; Holm & Birkelund 2010 s.58). I tonen, i attituden og i ordvalget viser man hinanden tillid eller mangel på samme (Holm & Birkelund 2010 s. 57). Ifølge Martinsen kan sygeplejersken udvise omsorg og imødekommenhed ved at anvende genstande og ord fra dagligdagen, som kendes af patienten. Unødige fremmedord kan øge sårbarhed og bør derfor undgås i kommunikation med patienten (Kirkevold 2006 s. 189). Sproget, og hvordan man bruger det, bliver derfor vigtig for sygeplejerskens omsorg for patienten. Her mener jeg, at Martinsen har fat i noget vigtigt. Sprog kan skabe omsorg og tillid eller det modsatte. Men for at forstå, hvordan man skaber god kommunikation er man først nødt til at se nærmere på, hvordan kommunikation ikke alene er en sproglig eller menneskelig kvalifikation, som den enkelte sygeplejersker enten har eller ikke har, men hvordan den måde man kommunikerer på er tæt knyttet til det givne sociale felt, hvor sproget bruges, og de magtstrukturer som hersker her. Sproget i sundhedsvæsenet Sociolog Pierre Bourdieu beskriver samfundet som bestående af sociale felter, hvor der kæmpes om kapital. Hver felt har sin egen logik og konstruerende sprog. Her kan sundhedsvæsenet betragtes som et felt med egen logik og eget sprog. Men ikke nok med det. Feltet er også i stand til at indoptage udefrakommende sprog og oversætte det til feltets eget sprog. Et eksempel kunne være ordet værdier, der i sundhedsvæsnet betyder blodtryk, puls, temperatur, saturation og respirationsfrekvens, mens det i andre felter har en helt anden betydning (Wilken 2006 s. 89) Dette fænomen kan skabe en grundlæggende usikkerhed hos patienter som enten ikke ved, hvad der tales om, eller også har en anden opfattelse af, hvad de benyttede ord betyder. Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har undersøgt Lægfolks opfattelser af lægers ord og konkluderer at almindeligt anvendte sundhedsfaglige ord, som infektion, penicillin, slagtilfælde og virus ofte betyder noget helt andet for patienter end for sundhedsprofessionelle. Desuden viser undersøgelsen at informanterne selv mente at kende 6

7 ordenes korrekte betydning og derfor ikke vil stille spørgsmål til dette i en sundhedsfaglig dialog (Falkenberg, Kristensen & Andersen 2004 s. 155). På samme måde viser en undersøgelse af sproget i skriftlige medicinske henvendelser (f.eks. informationsmateriale) fra læger til patienter at ord som sundhedsprofessionelle ville betegne som hverdagsord ofte får en anden betydning i en sundhedsfaglig kontekst og at langt fra alle lægmænd forstår ordene korrekt. Eksempelvis forstå 72% af de adspurgte deltagerer ikke ordene påskyndet puls, 65% forstår ikke ordet udredning, 21% forstår ikke udtrykket svært forhøjet blodtryk (Thorsen, Witt, & Brodersen 2012 s. 927). Sammenfattende kan man altså sige, at sundhedsvæsenet ikke alene har sit eget dominerende fagsprog, som ofte er ukendt for patienterne, men også bruger velkendte ord og vendinger på en alternativ måde som ikke kan gennemskues af den forudsætningsløse patient. Som Martinsen argumenterer for, kan dette forhold øge sårbarhed og påvirke patientens omstændigheder negativt. Diskursen i sundhedsvæsenet En anden måde at forstå dette dominerende fagsprog på er ved at benytte Foucaults begreb diskurs. En diskurs kan ses som en forestillingsverden med egne regler for hvad der tales om og hvordan man sprogligt taler om det (Mik-Meyer & Villadsen 2007 s ; Becker Jensen 2011 s. 126). Enhver epoke i historien er underlagt et underforstået regime over, hvad man kan sige og vide, der implicit giver form og indhold til de forskellige dominerende og konkurrerende diskurser (Hede 2004 s. 75). Den epoke vi lever i nu den moderne tid ifølge Foucault er en tid præget af videnskabens sandheder, som subjekterne (det vil i Foucaults forstand sige dem som er underkastet en magtudøvelse) er forpligtet til at tilegne sig. Magten i dag, i modsætning til tidligere epoker, har ikke længere fokus på det religiøse, men på det konkrete, det levende. Det er en form for biomagt, der fortæller os sandheder om os selv og vores kroppe på bekostning af vores egen vilje og lyst til at afsøge egne eksistentielle sandheder (Hede 2004 s ). Til udøverne af denne biomagt hører sundhedsvæsenet og herunder sygeplejersker. Denne udvikling har nogle historiske årsager som det vil føre for vidt at diskutere her, men det skal nævnes, at klinikken og den moderne læge og den syge, som Foucault påpeger, ikke blot er opstået ud af ingenting, men er produkter af samfundsomvæltninger i begyndelsen af 1800-tallet, som giver grobund for en ny forestillingsverden, hvor den syge krop tager form i samspil med lægens blik og hvad der overhovedet kan ses og beskrives, samt måderne at gøre det på (Hede 2004 s. 62). 7

8 Det er også værd at nævne, at grundlaget for lægevidenskabens fremkomst bliver udbredelsen af obduktionspraktikker omkring 1800-tallet, som ifølge Foucault ikke blot skaber grundlaget for vores medicinske viden om anatomi, men også former et særligt blik på mennesket eller patienten som objekt for videns produktion, hvor det afsjælede legeme udgør en slags idealpatient, der ingen grænser sætter for biomagtens udfoldelse (Ibid.). Dette lidt dystre perspektiv kommer jeg tilbage til, når jeg diskutere den medicinske diskurs tingsliggørelse af patienten. Her er det nok at sammenfatte, at den sundhedsfaglige diskurs sætter nogle normer for, hvad man kan tale om, og hvordan man kan tale om det, som ikke altid er til patienternes fordel. Dette giver mig anledning til at overveje om den dominerende sundhedsfaglige diskurs, hvor patienter er forpligtet til påtage sig den medicinske sandhed om sig selv også når den står i kontrast til egne oplevelser kan have indflydelse på de mange patientklager omhandlende kommunikation. Information i sundhedsvæsenet Som tidligere nævnt spiller information en stigende rolle i sundhedsvæsenet. Det er fuldt ud accepteret og anerkendt i den medicinske diskurs, at man ikke betragter patienter som objekter, man kan gøre med, hvad man vil. Alligevel vil jeg her pege på, at der kan være visse problemer ved den forståelse af kommunikation, som man i sundhedsvæsenet lægger vægt på. Det vil sige, at den entydige vægt på patientens tilegnelse af information, synes at stå i vejen for det som egentlige er centralt for patienten, nemlig anerkendelse og deltagelse, sådan som nyere forskning viser (Ravnsborg 2013 s ). Det vil jeg vende tilbage til, men først vil jeg diskutere information i sundhedsvæsenet: Nedestående er ordret citeret fra sundhedsloven (2010) kap. 5 omhandlende patienters medinddragelse i beslutninger: 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. 8

9 For sygeplejesker betyder sundhedslovens kap. 5, at enhver handling med og omkring patienten forudsætter dennes samtykke på baggrund af fyldestgørende information. Sygeplejersker og alle andre sundhedsprofessionelle er altså lovmæssigt forpligtet til at informerer patienter om forstående behandling. Men hvad betyder egentlig information? Information forklares Orbogen.com som oplysning, som gives som data, der bruges til at forklare eller forstå en bestemt sag (Ordbogen 2014). Information skal altså helt konkret forstås som videregivelse af data til patienter. Her er altså ikke tale om en delagtiggørende og udvekslende dialog, hvor der gives rum for at patienter kan tage styringen og bidrage med egne erfaringer, men om generel og envejskommunikerende information, der videregives fra sundhedsprofessionel til patient, altså en tilegnelse af den videnskabelige diskurs sandheder i Foucaults forstand. Med andre ord kan man sige, at den medicinske diskurs er elastisk og dynamisk og kan indoptage lægfolks kritik og tilbyde endnu mere information, end der allerede er til rådighed. Spørgsmålet er, om det er det, som patienterne ønsker? Forskning viser, at generaliseret information om deres individuelle sygdomstilstand får patienter til at stå af. De hører simpelthen ikke efter eller også kan de ikke forstå informationen. Efterfølgende har de gerne brug for at sygeplejersken gentager informationen flere gange (Christiansen et al s. 23). Mere information er derfor ikke i sig selv et gode, men synes måske at skabe mere forvirring end forklaring. Kommunikation er nødt til at være tilpasset patienten for at virke efter hensigten, vil jeg argumentere i det nedenstående, og det kan ikke altid finde sted indenfor den herskende diskurs. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) fra 2012 stiller i undersøgelsen kun et spørgsmål til patienterne om den mundtlige kommunikation med sundhedspersonalet. Spørgsmålet til de adspurgte tidligere indlagte patienter lyder således: Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? (LUP-spørgeskema 2010) Herpå svarer 92% at de oplevede den mundtlige information som virkelig god eller god under deres indlæggelse på et dansk hospital (LUP 2012 figur 1). Det er naturligvis positivt at så stor en procentdel oplever at have fået god information under indlæggelse, men i forhold til at vurdere patienters oplevelse af sundhedsprofessionelles kommunikative kompetencer, er det stillede spørgsmål langt fra fyldestgørende. LUP forholder sig i sit spørgsmål kun til den generelle information, der spørges ikke ind til forståelsen af informationen. Som allerede nævnt kan man få masser af informationer uden at have forstået dem. Når informationen vurderes 9

10 generelt ud fra et helt indlæggelsesforløb, bliver vurderingen overfladisk og uden plads til oplevelser af enkeltstående situationer. Den positive vurdering kan, ifølge direktør for Danske Patienter Morten Freil, desuden ses som et udtryk for informanternes generelle opbakning til sundhedspersonalet. Han udtaler således følgende: Patienterne anerkender, at personalet har gjort deres bedste under ofte meget pressede og travle omstændigheder. (Danske Patienter 2013 s. 1). Generelt må man sig, at formen på LUP undersøgelsen efterlader ubesvarede spørgsmål om den enkelte patients oplevelse af informationen og står i kontrast til Patientombuddets rapport. Hvorvidt patientklagerne over sundhedsprofessionelles kommunikation kan skyldes mangel på eller generaliseret information er således forsat et ubesvaret spørgsmål. Patientklagernes diskurser På Patientombuddets hjemmeside kan man under Afgørelser og domme læse resuméer af diverse patientklager. Det er interessant læsning, når man ser på det med Foucaults optik. Her er patienternes klager, som må antages at være præget af vrede og frustration, genfortalt i en særdeles kortfattet sundhedsfaglig diskurs, dvs. i en neutral, generaliseret og anonymiseret stil. Ikke på noget tidspunkt kan man læse om, hvad den oplevede behandling eller efterfølgende klagemål har betydet for den enkelte patient. Nedestående er et eksempel på et resumé af en patientklage: Klager har blandt andet anført, at <****> virkede bleg, men at personalet på barselsgangen syntes, at hun havde det fint, og dermed overlod hende til sine forældre. Det er videre anført, at hun kort tid efter dog blev vurderet som bleg og livløs, og at der blev igangsat hjertemassage. (Patientombuddet, SAGSNUMMER: ) Jeg kan, efter gennemlæsning af 20 sager fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, konstatere at alle menneskelige eller følelsesmæssige udbrud, herunder irrationelle og vrede udbrud, helt er sorteret fra, selvom det må antages at netop sådan en sindsstemning ville være normal under de givne omstændigheder. Læser man derimod en patientklage lagt på nettet af en patient selv, kan man dog konstatere, at netop det følelsesmæssige udbrud og psykologiske implikationer af behandlingen og det efterfølgende klagemål kan være af stor betydning for patienten selv. Nedenstående er uddrag fra patientens ucensurerede klage: 10

11 Her gik jeg i sort og brød grædende sammen, følte mig svigtet og overladt til mig selv og mine sorte tanker. ( Jeg finder det bemærkelsesværdigt og sigende, at patientklager bliver censureret på denne måde. Jeg har ikke noget ønske om at afgøre, hvilken diskurs er den mest sande, men blot påpege, at der netop er tale om to forskellige diskurser der kæmper om sandheden. I den sundhedsfaglige diskurs, hvor videnskabernes sandhed er i højsædet, er der ikke plads til det sårbare og irrationelle, men patienternes klager kan man dog alligevel ikke helt overhøre. Derfor synes den sundhedsprofessionelle diskurs ligesom i tilfældet med information at have fundet en måde at imødekomme kritik, gøre den til sin egen og samtidig suge al emotionelt ud af den. Der er, som Foucault påpeger, en dybtliggende angst for diskursernes uforudsigelige og vilde uorden i vores samfund. Derfor opstilles konstant teknikker til at neutralisere og tæmme alternative diskurser med grænser og forbud mod snaksagligheden (Hede 2004, s.86). Det kan måske se ud som en detalje, men skal man følge Foucault så er det netop i disse uoverensstemmelser mellem subjekterne og den diskurs de underkastes, eksempelvis i sundhedsvæsenet, at man oplever en vigtig modstand mod stemplingsprocedurer og etiketteringsmekanismer ; det er med andre ord her slaget mod biomagten står (Hede, s.23). I det lys kan man se Patientombuddets censurering af patienternes udsagn som et forsøg på at kontrollere en farlig og uforudsigelig diskurs, der insisterer på sin egen sandhed om krop og oplevelser i sundhedsvæsnet. Dialog i sundhedsvæsnet Som kontrast til den diskursorienterede kommunikation, hvor informationer overleveres til patienten, som så forpligtes til at tilegne sig dem og give sit samtykke til yderligere behandling, uanset om man forstår dem eller ej, står begrebet dialog. Dialog er, ifølge Eide og Eide, en proces, der består af udveksling mellem mennesker (2009 s. 79). Dialogen er således tovejs kommunikerende og skal, ifølge filosoffen Hans-Georg Gardamer, forstås som en fortolkende udveksling. Her lyttes der til den anden part med åbenhed, der gives plads til at lade hinanden komme til orde og der svares ud fra, hvad den anden har sagt (Holm & Birkelund 2010 s.64). Dialogen er kendetegnet ved ikke at være styret af en forudbestemt retning, eller planlagt forinden som f.eks. ved stuegang på hospitalet. Under stuegang har lægen og sygeplejersken ofte planlagt, hvad der skal tales om og tager styring af forløbet. Dialogen kræver tværtimod at 11

12 parterne afgiver styring og lader dialogen forme sig selv (Holm & Birkelund 2010 s.61). Fremgangsmåden kræver med andre ord en afgivelse af både viden og magt til patienten, hvilket utvivlsomt vil være en udfordring for sundhedsprofessionelle, hvis status og uddannelser er baseret på eksklusiv adgang til begge. Men det er tilsyneladende en situation, som mange patienter ønsker og som møder stigende politisk opbakning. Helle Petersen, ph.d. i forandringskommunikation, gennemførte i 2008 forskningsprojektet Det Kommunikerende Hospital. På baggrund af studier på afdelinger og kvalitative patientinterviews viser projektet, at hvis man ønsker et patientinddragende sundhedsvæsen, så er der brug for skærpet opmærksomhed på kommunikationen. Patienter ønsker at blive lyttet til, de ønsker dialog frem for information (Ravnsborg 2013 s ). Internationalt viser bl.a. forskning i New Zealand samme resultat. Her viser en diskursanalyse af sygeplejerskers vellykkede kommunikation med patienter et mønster, hvor kommunikationen oftest former sig efter patientens aktuelle situation, individuelle behov og bekymringer (Holmes og Major 2008 s.68). De fundne undersøgelser peger begge mod at patienter prioritere den lyttende, delagtiggørende dialog frem for overlevering af den information, som der sædvanligvis er rigelig af allerede. I den danske regerings sundhedsudspil fra 2013 fremlægges temaer til det danske sundhedsvæsen, der med den enkelte borger i centrum, stiler mod et sammenhængende og brugerinddragende sundhedssystem (Regeringen 2013 s. 10). Med brugerinddragelse lægges der op til dialog med patienter, hvilket ses afspejlet på Region H s portal for vejledninger, instrukser og politikker (VIP). Her viser en søgning på ordene patientkommunikation og patient dialog 270 vejledninger, instrukser og politikker om god patientkommunikation i Regionen (se søgeprotokol 2). Dialog fremstår her som det primære begreb for god patientkommunikation. Hovedtrækkene i VIP erne er ligeværdig dialog, der tilpasse patienters individuelle behov og ressourcer. Sundhedsprofessionelle opfordres til at informere i et forståeligt sprog og udvise respektfuld omgangstone (Hvidovre Hospital 2013; Amager Hospital 2013; Gentofte Hospital 2014; Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2011; Herlev Hospital 2011). Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse (KORA) har netop gennemført en undersøgelse af succeskriterierne for brugerinddragelse på danske hospitaler. Tre afdelinger med tre forskellige brugerinddragende arbejdsprocesser blev valgt til undersøgelsen. Én af disse afdelinger anvender afholdelse af kvalitetsmøder med patienter ca. 12

13 14 dage efter deres indlæggelse. På mødet inviteres patienterne til at give feedback på deres oplevelser under indlæggelsen. Undersøgelsen viser at feedback møderne giver patienter en bedre oplevelse af behandlingen. De sundhedsprofessionelle opnår et indblik i patienternes perspektiv og får mulighed for at reflektere over måden de arbejder på (KORA 2013 s.66-72). Her imødekommes ønsket om dialog i sundhedsvæsenet med patienters mulighed for direkte at komme til orde og blive lyttet til. Ydermere profiterer personalet af dialogen til fortsat at udvikling deres kompetencer. Dialog giver altså mulighed for refleksion og læring for de sundhedsprofessionelle omkring patienten og opfylder patienters ønske om at blive lyttet til. Det kan derfor tænkes, at patientklagerne over kommunikation er opstået ud fra mangel på at blive lyttet til og opnå dialog med de sundhedsprofessionelle. 13

14 Afgrænsning Jeg har i det ovenstående forsøgt at opridse forskellen mellem information og dialog som begge er måder sygeplejersker kommunikerer med patienter på. Nedenstående figur viser disse to kommunikationsformer -og begreber, som dette bachelorprojekt arbejder med. Det er er selvfølgelig en reduktion af den virkelige verdens mylder af signaler mennesker imellem, men jeg fastholder alligevel af de udgør to idealtyper som har vidt forskellige konsekvenser: KOMMUNIKATION er afsendelse af verbale og nonverbale signaler og modtagelse af verbale og nonverbale signaler INFORMATION er envejs kommunikation VERBALE SIGNALER er ord sprog talemåder DIALOG er tovejs kommunikation Gennem Foucaults optik vil jeg undersøge, hvorfor kommunikation ofte er problemet, når patienter klager. Hvad skyldes dette? Jeg har peget på, at mere information ikke nødvendigvis skaber deltagelse og ikke afgiver magt til patienter, men kan virke generaliseret og fremmedgørende, selvom det modsatte egentlig er hensigten. Jeg siger ikke, at patienter ikke skal have information, mens sagens kerne er, at man med mere information med dens vægt på data og upersonlige generaliseringer ikke nødvendigvis skaber mere tryghed hos patienterne. 14

15 Det er snarere brug for at bryde den medicinske diskurs og finde et fælles udgangspunkt for en effektivt kommunikation. Det er også Martinsens pointe, når hun siger, at sygeplejersken kan udvise omsorg og imødekommenhed ved at bruge ord fra dagligdagen, mens fremmedord kan skabe utryghed (Kirkevold 2006 s. 189). Her finder man simpelthen et sted uden for den medicinske diskurs, hvor man kan nærme sig hinanden. Videnskaben har forsøgt at få mere viden om paradokset om kommunikation igennem forskning baseret på kvalitative patientinterviews og analyser af sprogforståelser men patienters egen rå og ucensurerede meninger synes at mangle i debatten, hvilket er en påfaldende udeladelse. Jeg vil i det følgende undersøge, om det er muligt, at patienters umiddelbare meninger om kommunikationen med sundhedsprofessionelle, kan give et alternativt svar på, hvorfor der klages et svar som ikke på forhånd er censureret af den medicinske diskurs. Min pointe er, at der muligvis ved hjælp af patienternes ucensurerede klager kan opstå en læring med henblik på udvikling af sundhedsprofessionelles kommunikative kompetencer som eksempelvis ved føromtalte feedback-møder, hvor patienternes viden inddrages og opsættes til læring. Problemformulering Jeg vælger derfor at undersøge følgende: Hvordan kan patienters ucensurerede oplevelser med sundhedsprofessionelles kommunikation skabe nye indsigter og kompetencer hos sygeplejersker? 15

16 Metode og teori Begrundelse for valg af forum til indsamling af empiri En diskurs kan, som allerede nævnt, ses som en forestillingsverden med egne regler for hvad der tales om og hvordan man sprogligt taler om det (Becker Jensen 2011 s. 126). Som tidligere beskrevet har patienter og sundhedsprofessionelle hver deres forestillingsverden, om hvordan en patientklage eksempelvis sprogligt konstrueres, og hvad der er temaet i klagen. Ganske ofte synes en klage oversat fra en diskurs til en anden ikke at rumme noget af den psykologiske og eksistentielle nødvendighed som den er skrevet på baggrund af. Klagen er med andre ord tæmmet og har fået trukket tænderne ud. Med Foucaults optik kan man tale om to modsatrettede diskurser en der insisterer på det emotionelle, og måske endda irrationelle, og en der står på det videnskabelige og målbare som står i modsætning til hinanden, eller sat på spidsen, kæmper om magten i et givent felt (Kryger Pedersen 2010, s. 29; Hede 2004, s.85). På trods af, at patienters viden og inddragelse spiller en større og større rolle i hospitalsvæsenet er det stadig den medicinske diskurs der er dominerende, og det ser man måske allermest tydelig ved, at den har magten til at omformulere patientklager til affektløse opsummeringer. Patienternes egne ytringer kommer ikke til orde indenfor systemet; de bliver censureret af biomagten, før offentligheden får adgang til dem. Men den situation er i hastig forandring, da mange patienter i dag ikke vil acceptere, at deres viden undertrykkes og affejes. Med mulighederne for at kommunikere hurtigt og effektivt på internettet er der opstået et forum, hvor sundhedsprofessionelles indsats og kommunikation diskuteres råt for usødet. Igen, det er ikke min hensigt at vurdere, hvilken sandhed er den rigtige, men at se på, hvad disse brændpunkter siger om kommunikation. Hjemmesiden Hej Sundhedsvæsen er oprettet i samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed med et ønske om at klæde patienter på til mødet med sundhedsvæsenet. På hjemmesiden er oprettet en blogger-side, hvor patienter og pårørende kan melde sig til at blogge om deres møde med sundhedsvæsenet. Jeg ser dette, af sundhedsvæsenet uafhængige, initiativ som et ønske om at imødekomme og drage læring af patienters oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. At blogge på internettet er altså en mulighed for at give patienterne ucensureret adgang til at fortælle om deres oplevelser med sundhedsvæsenet. Det er med udgangspunk i min problemformulering, at søgestrategien og teorien i denne opgave planlægges (Forsberg og Wengström 2008 s. 78), og da jeg netop ønsker adgang til patienters oplevelser uden at oplevelserne er omformuleret eller censureret bliver patientblogge også mit forum for indsamling af empiri. 16

17 Jeg ville gerne have haft mulighed for at indsamle empiri i patienters originale klager over kommunikationen med sundhedsprofessionelle. Jeg har derfor ansøgt patientombuddet om adgang til de ucensurerede patientklager omhandlende kommunikation, men afventer i skrivende stund stadig tilladelse hertil, da en sådan tilladelse tilsyneladende er en meget langvarig proces, hvilket i sig selv er en tanke værd. Den officielle grund er, at man beskytter patienternes følsomme oplysninger, men med Foucaults optik kunne man godt spørge, om ikke sundhedsvæsenet også beskytter sig selv. Jeg har i stedet været nødsaget til at søge på internettet efter patienter og pårørende, som udtrykker sig om kommunikationen med sundhedsprofessionelle. I Danmark blogger ca mennesker om deres liv. Blogs er ofte udformet som en virtuel dagbog med både visuelt og skriftligt materiale, hvor modtageren har mulighed for at kommentere og kommunikere med afsenderen. Der skives dagligt mellem blogindlæg i Danmark, her i mellem også en hel del indlæg om menneskers møde med sundhedsvæsenet (Overblik 2012). Begrundelse for valg af teori - diskursanalysen Som tidligere beskrevet fremstår biomagtens sundhedsfaglige diskurs som dominerende indenfor det sundhedsfaglige felt. Moddiskursen kan siges at være patienternes forestillingsverden, deres egne sandheder om deres situation og mødet med de sundhedsprofessionelle. Som allerede nævnt, er det ikke diskursanalysens eller denne undersøgelses formål at forholde sig til om de forskellige udsagn er sande eller falske, men at se på patienters udsagn som et øjebliksbillede på en ulmende konflikt der i virkeligheden har dybe historiske rødder tilbage til etableringen af det moderne sundhedsvæsen, hvor kategorier som patient og sundhedsprofessionel opstod, kategorier som måske er på vej mod en udvikling, hvor magt og viden deles i dialog. Hensigten er at opnå et ucensureret og muligvis alternativt indblik i patienters tanker om sundhedsprofessionelles kommunikation, men ikke på nogen måde at vurdere, om det ene eller det andet blik er mest rigtigt (Mik-Meyer & Villadsen 2007, s.24-25). Søgestrategi Blogtekstgenren er, ifølge Becker Jensen lektor i kommunikation på RUC, en litterær genre, hvor der er frit spillerum for det personlig sprog og stil (2011 s ). Ligesom anden tekst er bloggen i udgangspunktet en envejskommunikerende tekst, men har dog den afgørende og dynamiske forskel, at der her er muligheden for tovejskommunikation til stede, da modtageren kan vælge at kommentere på det skrevne og modtage svar fra afsenderen og så videre. Når man således indsamler empiri på blogs sker det ofte, at der komme flere afsendere i spil på en 17

18 blog. En søgning kan via kommentarer linke en videre til andre patientblogs og dermed kan man fortage en kædesøgning på patienters udsagn. Søgning efter blogge Jeg har igennem dagspressen kendskab til et par patientblogge, som bragte mig videre til andre patienters blogge. Jeg er derfor startet på bloggen Her fandt jeg, via kædesøgning yderligere seks anvendelige blogs, alle skrevet af forældre til alvorligt syge børn. Herefter har jeg benyttet mig af søgning efter blogs på og opnået at finde 13 anvendelige blogs skrevet af patienter og pårørende, hvor kommunikation med sundhedsprofessionelle bliver omtalt: blog om patient, blog om sygdom, blog om indlæggelse, blog om kræft, blog om diabetes, blog om kronisk sygdom, osv. I alt har jeg fundet 19 blogs, som indeholder fortællinger om kommunikation med sundhedsprofessionelle. Under anden gennemlæsning er fire blogs frasorteret, da de blot indeholder genfortællinger af kommunikationen uden, at bloggeren udtrykker sin personlige oplevelse af kommunikationen. Derfor er i alt 15 blogs anvendt til analysen (se bilag 1). Inklusionskriterier Empirien indsamles udelukkende fra patienters og pårørendes fortællinger om deres oplevelser med sundhedsprofessionelles kommunikation. Jeg lægger vægt på at inddrage alle sundhedsprofessionelle (frem for kun at inddrage sygeplejesker) i analysen af to årsager: 1. Patienter kan have svært ved at skelne mellem vores faggrupper. En prøvelæsning på tre blogge viser, at bloggerne ynder at anvende fælles betegnelserne fagfolk, behandler og plejepersonale og at de ikke altid bliver præsenteret for, hvem vi er. Her et eksempel fra en blogger: Han følger mig ind på en stue, hvor en dame (kender ikke hendes stillingsbetegnelse) venter mig. ( 2. Som tidligere nævnt er sundhedsprofessionelle ofte rundet af samme diskurs på trods af forskellige videnskabelige afsæt og uddannelser. Internt anvendes ofte samme sprog og talemåder. En sygeplejerske, læge og SOSU-assistent vil f.eks. alle anvende ordet værdier. 18

19 Når faggruppen bliver beskrevet, vil jeg dog notere dette og lade det indgå i kondenseringen. Dette med henblik på opdagelse af muligheden for forskellige diskurser om de forskellige faggrupper og fordi jeg, som sygeplejerske, arbejder ud fra et sygeplejefagligt perspektiv. Der søges bevidst ikke på en bestemt patientgruppe, da jeg ønsker et bredt patientperspektiv. Således kan patientfortællingerne omhandle oplevelser fra somatikken som fra psykiatrien og fra en geriatrisk som fra en pædiatrisk afdeling. Ved pædiatriske patientfortællinger bliver det forældrenes udsagn, der anvendes. Ligeledes vil pårørendes fortællinger også blive inkluderet. Patientgrupper - hvem blogger om sundhedsprofessionelles kommunikation? Min søgen efter personlige og eksplicitte udsagn krævede megen læsning, før anvendelig empiri kunne identificeres. På nogle blogge med årelange sygdomsforløb har jeg f.eks. kun fundet 1-2 eksplicitte udsagn, mens jeg på andre blogge har fundet eksplicitte udsagn indenfor en kort sygdomsperiode. Nogle patienter og pårørende udtrykker sig med lethed frimodigt om kommunikationen med sundhedsprofessionelle, mens en hel del næsten ikke berører emnet. Her udtaler patienterne sig på et mere generelt plan om f.eks. sygeplejerskerne, som værende søde og hjælpsomme. Som i nedestående eksempel: Men personalet er stadigvæk de samme søde sygeplejersker. De er så søde og opmærksomme. De har altid tid til en lille snak og så er de hjælpsomme med alt. ( Det er min opfattelse efter endt analyse, at patientbloggere skriver deres indlæg med to forskellige hensigter og ud fra to meget forskellige positioner (Becker Jensen 2011 s. 36). En position har til hensigt at kommentere på sundhedsvæsenets kvalitet og udtrykker sig eksplicit og frit herom. Den anden position har til hensigt at informere omverdenen om sygdomsforløbet og udtrykker sig sjældent og i mere generelle vendinger om mødet med sundhedsvæsenet, som i ovenstående eksempel. Positionen som kommentator på sundhedsvæsenets kvalitet er den mest eksplicitte og kritiserende position med udtryk som: Ok, nu har jeg for alvor fået nok. og Er fuldstændig lamslået ( 19

20 Fire af de anvendte blogs tilhører denne ovennævnte gruppe, som pga. stor kvantitet i eksplicitte udsagn har stor indflydelse på denne analyses resultater. De resterende 11 blogs indeholder få eksplicitte udsagn, men sikrer at begge talepositioner inddrages i resultatet og at min analyse bygger på empiri, der ikke er selekteret efter egen målsætning (Forsberg og Wengström 2008 s. 77). Eksklusionskriterier Patientfortællinger fra primærsektoren er ekskluderet som empiri. Dette skyldes udelukkende ønsket om at holde opgavens omfang indenfor de givne rammer. Etiske overvejelser Ifølge Forsberg og Wengström skal en systemisk litteratursøgning starte med de etiske overvejelser. Dette indbefatter at alle resultater af søgningen præsenteres og synliggøres, at der ikke selekteres i indsamling af empiri efter forskerens egen målsætning (2008 s. 77). Jeg ser det derfor som en nødvendighed at lægge nogle etiske retningslinjer for søgningen og anvendelse af empiri. Jeg forestiller mig, at netop blogs i form af det frie spillerum for det personlig sprog, kan byde på etiske udfordringer. Etik på internettet Da jeg har valgt at anvende internettet, som informationskilde, kan jeg ikke gøre brug af på forhånd etisk godkendte kilder, som Forsberg og Wengström anbefaler (2008 s. 77). Tværdig mod er internettet et helt ucensureret offentlig rum, hvor etiske overvejelser er op til den enkelte afsender eller modtager. I forskningssammenhæng er materiale indsamlet fra blogge dog en etisk anerkendt metode. At blogge er en offentlig handling, hvorfra empiri frit kan indsamles (Hookway 2008 s ). Jeg vælger derfor at analysere ud fra Tom Beuchamps og James Childress etiske principper. Det er ofte ud fra disse principper, sundhedsvæsenet agerer, bl.a. bygger sundhedslovens informeret samtykke på respekten for selvbestemmelse (Mathar & Morville 2006 s ). 20

21 Ud af Beuchamps og Childress fire etiske principper anvendes autonomiprincippet (respekt for selvbestemmelse) og princippet om ikke at gøre skade som opgavens etiske målestok. Autonomiprincippet: Patienter, der vælger at udtale sig på nettet, er selvbestemmende mennesker, der agere af egen fri vilje. Selvbestemmelsen forudsætter, at patienten er kompetent og kan vurdere og forstå eventuelle konsekvenser ved at offentligøre tanker og holdninger på nettet. Voksne mennesker, der er fyldt 18 år, er ifølge loven kompetente. Jeg vil derfor ikke anvende patientfortællinger skrevet af patienter under 18 år. Ikke skade princippet: Da patienternes udsagn befinder sig i et offentlig rum, og da jeg blot fremstiller disse udsagn, mener jeg ikke bryde autonomiprincippet eller at gøre skade ved brugen af patienternes udsagn. Jeg har måtte ekskludere dele af fortællinger på en enkelt blog, da denne beskrev både Hospitalets, afdelingens, og behandlernes navne med henblik på offentlig kritik. Udtryk som død over psykiatrien og hadefulde udsagn er ofte anvendt, og jeg mener derfor at gøre skade ved at anvende disse udsagn, som hermed er frasorteret. Juridiske forpligtigelser ved anvendelse af citater fra blogge Tekster fra blogs er som udgangspunkt ophavsretligt beskyttet, dog beskriver ophavsretslovens 22, at det er tilladt at citere mindre dele fra andres værker, selvom disse er ophavsretligt beskyttede: Af et offentligt værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Ifølge persondataloven kræver det som hovedregel samtykke at behandle følsomme personoplysninger (som f.eks. helbredsmæssige oplysninger), jf. persondataloven 7, stk. 2. Behandlingen kræver dog ikke samtykke, hvis det drejer sig om oplysninger, der er blevet offentliggjort af den registrerede (Persondatalovens 7, stk. 2, nr. 3). Teksten, som behandles i opgaven, er offentliggjort, idet den stammer fra offentlige blogs på internettet. Der er således ikke en persondataretlig problemstilling i forhold til de citater, som anvendes i opgaven. 21

22 Bias 12 ud af de 15 anvendte blogs er skrevet af kvinder. Aldersmæssigt er bloggerne mellem 24 og 61 år. Jeg har fundet meget lidt empiri til analysen hos patienter over 60 år. Dette giver naturligvis en generations- og kønsmæssig skævhed i empirien, som man må tage højde for. Fem blogs er skrevet af forældre til syge børn. Denne store repræsentation af forældreblogs skyldes en generel stor repræsentation af blogs skrevet af forældre til syge børn. Min søgning startede på en forældreblog jeg kendte i forvejen og gav via kædesøgning og links til andre forældreblogge. Forældre til alvorligt syge børn er vigtige medspillere i behandlingsforløbet, stort set al kommunikation foregår via forældrene, som tilhøre den internetbrugende generation. Dette kan måske forklare de mange forældreblogs. Ifølge sociolog Nicolas Hookway er blogge en slags online dagbøger, hvor privat indhold lægges ud til publikum i det offentlige rum. Bloggeren står ikke ansigt til ansigt med sit publikum, men har mulighed for selviscenesættelse, der ikke nødvendigvis svarer til virkeligheden. Denne iscenesættelse kan til gengæld få bloggere til at skrive mere frimodigt og ærligt, da det giver dem en form for anonymitet (Hookway 2008 s ). Da målet med analysen netop er de åbenhjertige og ucensurerede udsagn, virker denne selviscenesættelse hensigtsmæssig på trods af at den muligvis ikke afspejler hele sandheden. Analysemetode Metodisk anvender jeg Becker Jensens analysespiral, som indeholder nedenstående punkter i en analytisk proces (Becker Jensen 2011, s ). For at anskueliggøre analysemetoden og vise, hvordan den er knyttet til min problemformulering giver jeg her eksempler på den empiri, jeg har brugt. 1) Gennemlæsning af tekster på patientblogs: Her ledes efter genfortællinger af sundhedsprofessionelles verbale kommunikation med patienten og beskrivelser af patientens personlige oplevelse af denne kommunikationen. 2) Formål og problemformulering: Under gennemlæsningen af teksten trækkes min problemformulering frem. Hvordan kan patienters ucensurerede oplevelser med sundhedsprofessionelles kommunikation skabe nye indsigter og kompetencer hos sygeplejersker? Denne formulering anvendes som spørgsmålet til teksten/bloggene jeg læser. Empiri, der ikke kan bidrage til at besvare min problemformulering, frasorteres. 22

23 I patienters fortællinger ledes derfor efter beskrivelser af kommunikation med sundhedsprofessionelle som første trin i søgningen. Herefter søges efter patienters udsagn omkring denne kommunikation. Nedestående eksempel er fra bloggen KEMOLAND : Er det en kritik af mig, du kommer med?, spørger sygeplejersken skarpt. Jeg beder hende tie stille, så min datter kan få ro. For så vil jeg altså gerne have det at vide. Hun giver ikke op, og jeg informerer hende om, at samtalen slutter her...ingen indlevelse what so ever. 3) Indfaldsvinkel: Becker Jensen beskriver indfaldsvinklen til analysen som, hvilket fokus analysen har (2011 s ). Mit fokus for analysen er patienters eksplicitte og personlige udsagn og italesættelser om sundhedsprofessionelles kommunikation. Disse udsagn danner grundlaget for at fremdrage diskursive temaer. Patienterne kan blogge om deres sygdom af forskellige årsager for at ajourføre venner og familie, for at møde andre med samme sygdom, osv. Bloggene er derfor udformet med forskellige hensigter, hvis formål kan påvirke diskursen. Patienternes position og hensigten bag udsagnene er derfor inddraget i analysen (Ibid.). 4) Det analytiske værktøj: Den sproglige form på blogs er ifølge Becker Jensen skrevet i private koder og stilarter (2011 s 88). Det bliver i analysen netop disse private stilarter, der er min empiri, dvs. den måde hvorpå de er forskellige fra den dominerende medicinske diskurs, jf. ovenstående eksempel. Redskaberne til konkrete iagttagelser af empirien er søgen efter de eksplicitte personlige og uformelle udsagn, som fremstår af patientbloggernes tekst. 5) Analyse af udsagn diskursanalysen: Da den analytiske tilgang er diskursanalysens tilgang fremdrages udsagn fra bloggene. Jeg har derfor ved læsning af patientblogs kopieret beskrivelser af sundhedsprofessionelles kommunikation ind i et separat dokument (bilag 2). Beskrivelserne gennemlæses herefter igen og patienters eksplicitte og personlige udsagn og italesættelser om kommunikationen understreges og kopieres. I eksemplet fra ovenstående tekst fra bloggen KEMOLAND vil sætningen ingen indlevelse what so ever være den del af empirien, der fortæller om moderens opfattelse af sygeplejerskens kommunikation og et eksempel på en alternativ diskurs. Steinar Kvale beskriver meningskondensering som værende en sammentrækning af den udtrykte mening til en korfattet formulering. 23

24 I empirien er der fundet korte og eksplicitte udsagn, som direkte kan kopieres over i et samlet kondenserende dokument. Der er dog også fundet lange beskrivelser, hvor en meningskondensering er nødvendig, før italesættelsen kan indsættes i det kondenserende dokument med henblik på en mønsterdannende analyse. Dvs. fra bloggerens tekst som værende naturlige betydningsenheder har jeg sammenfattet teksten til et centralt tema i min kortfattede formulering af (Kvale 1997 s ). Sætningen ingen indlevelse what so ever vil derfor blive kondenseret til ingen indlevelse, som et centralt tema for teksten, og blive indsat i et samlet kondenserende dokument med henblik på en mønsterdannende analyse. 6) Fortolkning af teksten/bloggene: Her skal kondenseringen gerne fremvise nogle gentagelser og temaer i udsagnene. Da kondenseringen begyndte at danne mønstre og pege i retning mod bestemte diskursive temaer, sluttede min søgning efter empiri. Med Foucault in mente er opgaven her at analysere konkrete udsagn som eksempler på en alternativ diskurs, der insisterer på en anden sandhed om kroppen og selvet, end den som den medicinske diskurs tilbyder, og hvordan man eventuelt kan bruge denne indsigt og skabe øget omsorg for patienterne, sådan som Martinsen også foreslår (Kirkevold 2000 s. 189). 24

25 Fremlæggelse af analysen De overordnede diskursive temaer Jeg har udledt fire overordnede temaer fra kondenseringen af bloggenes indhold. På næste side (s.26) er et skematisk overblik over de fire diskurser og omtalte faggrupper. På bloggene er fundet fortællinger omhandlende kommunikation med læger, sygeplejesker, og bredt dækkende betegnelser, som fagfolk, behandler og plejepersonale. Under kondenseringen har jeg derfor grupperet fortællingerne inden for disse tre grupper: Sygeplejersker (hvide kasser på den visuelle oversigt) Gruppen med fællesbetegnelser (blå kasser på den visuelle oversigt) Læger (grønne kasser på den visuelle oversigt) Hermed er det muligt at registrere om nogle faggrupper markerer sig mere end andre indenfor de overordnede temaer. Gruppen med fællesbetegnelser er den gruppe, der er skrevet mest om. Læger tilhører den næststørste gruppe og sygeplejesker den mindste gruppe. Dette kan enten bekræfte min forventning om, at patienter ikke oplever stor fagforskel, når det handler om kommunikation og/eller være et udtryk for at sygeplejesker volder færrest kommunikative problemer. Jeg er ikke stødt på nogen beskrivelser af kommunikationen med SOSU-assistenter, radiografer, ergoterapeuter eller andre sundhedsprofessionelle. 25

26 Oplever anvendelse af uforståelige ord og fagtermer Oplever at blive lyttet eller ikke lyttet til Undren over udtryk Det jeg ligger allermest mærke til er nok sprogbrugen. Diagnose- henvisende ord Ved ikke hvad ordet betyder...forstår jeg stadig ikke hvad han har sagt. Jeg ikke kender hans termer Hvad er det han siger? Diagnose- henvisende Lytter og samtaler Svarer relevant Respektfuld Forståelse * Frustration over ikke at blive lyttet til lytter uden fordomme * Jeg spørger, til jeg får svar. Føler sig ikke lyttet til Lægen lytter utålmodigt Oplever at møde eller ikke møde empati Oplever mangel på basal information Infølende, Kærligt * Ingen indlevelse, vrissende Præsenterede ikke sig selv Mangel på information om hvad der skal ske Kærligt * Fagfolk, der ikke forstår at det, ændre vores liv for altid Jeg føler mig med ét helt tryg *...der tales ned til mig hvor blev empatien lige af? Kender ikke hendes stillingsbetegnelse Det havde man ikke fået fortalt min mor Utryghed ved forkert information 26

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde

Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde Tværkulturel Sygepleje Akutte og kroniske møde 6. Moduler Modul 1. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund Fokus på barrierer og egne fordomme Empati og anerkendelse Kommunikation Relevante cases

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Det går jo rigtig godt! Eller? Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) Andel svar: Slet ikke/i ringe grad Patienterne har mulighed for deltagelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

DET TILTALENDE SYGEHUS PÅ NETTET

DET TILTALENDE SYGEHUS PÅ NETTET DET TILTALENDE SYGEHUS PÅ NETTET GODT PÅ VEJ FRA MEDDELELSE TIL INDDRAGELSE Christine Isager, ph.d., lektor i retorik Workshop 5: Få de pårørende med: Fra gæst til vigtig samarbejdspartner. Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient. Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere