Blogging og motivation Et metodisk indblik

Transkript

1 Blogging og motivation Et metodisk indblik Rasmus E. Jørgensen Martin S. Kærgaard Jonas Lomholdt 30. december 2012 Revideret v2.0 Abstract Ved at udføre et kvantitativt survey på 680 respondenter fundet gennem en weak-convenience sample, fandt vi nogle generelle tendenser som dannede grundlag for vores videre undersøgelse, for folks motivation for at uploade billeder til modesites. På baggrund af en række spørgsmål om bloggeres motivationsfaktorer baseret på surveyet, blev en passende interviewguide udarbejdet og ved endnu en weakconvenience sampling, blev 3 aktive bloggere interviewet. På baggrund af de kvantitative og kvalitative dataindsamlinger, benyttede vi need theory, digital borderland theory og flow theory til, at kategorisere bloggerne og definere hvad der motiverer til, at uploade på modeblogs. Indhold 1 Introduktion 2 2 Teori Need theory Digital borderlands Ukropslige identiteter Flow theory Forskningsspørgsmål 10 4 Metode Valg af metode Triangulering Resultater Kvantitativt survey Kvalitative interviews Den aktive blogger

2 1 INTRODUKTION 5.3 Værdier Mig-tematikken Den økonomisk motiverede blogger Den selviscenesættende blogger Den sporadiske blogger Den observerende læser Den inspirerede læser Den strukturerede læser Den sporadiske læser Diskussion Fejlkilder Konklusion 27 8 Bilag 30 1 Introduktion I forbindelse med fagene 1.årsprojekt og Empiriske Undersøgelsesmetoder ved Kommunikation og IT på har vi i samarbejde med Stylegallery.com, udarbejdet en rapport der forsøger at redegøre for hvilke elementer der gør sig gældende for, at motivere folk til at uploade til modeblogs. Vi definerer her, en blog (også kaldet weblog) som værende: "Typically, a blog is used to either document the writer s life, or a topic that the writer has an interest in. From a technical point of view, there is no difference between a blog and a webpage. From a usability point of view, a blog is updated more frequently than a webpage, typically each day, and the updates, or posts, appear in reverse chronological order." (Chesney, 2010, 1) Forlagsbranchen står med udviklingen af digitale medier, foran signifikante ændringer indenfor målgrupper og marketings muligheder som udfordrer forlagsindustrien som vi kender den (Picard, 2003). Forlagene der før i tiden kun havde mulighed for, at udgive deres materiale i form af andengrads medier, står nu overfor den digitale tidsalder, hvor de traditionelle andengrads medier gennemgår en remediering i form af digitalisering for, at kunne følge den udvikling der er på markedet (Ellonen, 2008). Denne digitalisering åbner op for nye muligheder for forlagsbranchen, som de skal tackle på bedst mulig vis for, at kunne udnytte potentialet til fulde. Benjamin Media har i samarbejde med MSN udviklet sitet Stylegallery.com, som er en hjemmeside der tillader brugere at uploade billeder af sig selv med henblik på, at vise deres tøjstil frem. Vi har valgt at fokusere på et overordnet aspekt af denne 2 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

3 2 TEORI digitalisering og koncentrerer os primært om modeblogs generelt for, at kunne danne os et overordnet billede af, hvilke motivationsfaktorer der gør sig gældende. I rapporten har vi valgt at fokusere på 3 primære teorier. Need theory som tidligere er blevet anvendt af Chen (2011) til, at vise underliggende basale behov der gør sig gældende når mennesker bliver motiveret til at blogge. Digital borderlands berører ideen om, at vi gennem tiden har flyttet grænserne for, hvordan vi vælger, at benytte os af medier. Dette benytter vi bl.a. til, at vise hvordan mennesker bruger internettet til at identificere sig selv og dermed skabe en identitet (Fornäs et al., 2002). Flow theory benytter vi til, at definere hvordan brugere får en optimal oplevelse online (Novak et al., 1997), og dermed skaber en motivationsfaktor der giver dem lyst til, at benytte sitet igen. Sammen med need theory, bruger vi flow begrebet til at understøtte ideen om, at folks motivation, og internet medieret identitet har en sammenhæng, der gør dem mere, eller mindre, tilbøjelige til at uploade på modesites. Samlet set benytter vi disse tre teorier til, at redegøre for hvad der kan være en del af menneskers motivationsfaktor for, at uploade på modeblogs. 2 Teori 2.1 Need theory For at undersøge hvad der motiverer folk til, at benytte modeblogs, og uploade dertil, har vi blandt andet valgt at benytte os af Maslows behovsteori (Maslow, 1987). Med denne opgave vil vi forsøge at kaste lys over hvad der motiverer folk til at uploade billeder på modeblogs. Vi fandt det relevant at kigge på de menneskelige behov, der måtte ligge til grund for at benytte blogs. Behovsteorien beskrives af Chen (2011) som: "Need theory proposes that needs are forces that push people to gratify these needs to reach a state of homeostasis or equilibrium". Teorien er af Maslow (1987) inddelt i det basale behovshierarki og strækker sig over: Physiological Needs (Fysiologiske behov) Safety Needs (Tryghedsbehov) Belongingness and Love Needs (Sociale behov) The Esteem Needs (Ego behov) The Self-actualization need (Behov for at selvrealisere) 3 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

4 2.2 Digital borderlands 2 TEORI Maslow (1987) diskuterer hvordan mennesket forsøger, først at opfylde et behov, for derefter at gå videre til det næste, og så fremdeles. De fysiske behov er menneskets mest basale overlevelsesinstinkter. Disse dækker eksempelvis over mad, drikke og søvn. De fysiske behov er samtidig det første trin i behovsteorien. Det næste trin er menneskets tryghedsbehov. Dette er eksempelvis ønsket om struktur i hverdagen eller i al almindelighed, ønsket om at føle sig sikker. Det tredje trin er tilhørsforhold eller sociale behov. Dette dækker f.eks. over behovet for at være i kontakt med andre, eller at tilhøre en gruppe. Dette trin dækker også over behovet for kærlighed. Det næste trin er selvværd. Trinet er underopdelt i 2 kategorier. Den ene dækker bl.a. over det, at opnå noget, at skabe selvtillid og social kontekst. Den anden dækker over rygte, omdømme, prestige, status, eller fame and glory (ibid.). Det sidste trin er selvrealisering. Selvrealisering dækker over behovet for, at aktualisere hvad man potentielt er. Behovet opstår når alle de andre behov er dækket, og individet netop ikke gør hvad man bør. Et eksempel kunne f.eks. være en musiker der laver musik (ibid.). Selvom teorien er hierarkisk inddelt, argumenterer Maslow for, at der er en række undtagelser som man bør tage højde for, og at den hierarkiske inddeling blot er en retningslinje for at kunne forstå behovsteorien. Et eksempel på et brud på denne inddeling er f.eks. at nogle mennesker vægter sit eget egoistiske behov højere end f.eks. kærlighed eller at meget kreative mennesker føler, at deres kreativitet er vigtigere end alle andre behov (ibid.). Tidligere studier har vist, at kun et fåtal af brugere på online fællesskaber bidrager med indhold til siderne (Halvey et al., 2007). Et af opgavens aspekter er derfor at udpege hvilke af de før nævnte trin, der primært gør sig gældende for folks motivation til at uploade indhold på modeblogs. Vi formodede at det hovedsageligt var kvinder der bloggede på baggrund af Chen (2011) og Huang (2010). Vi har derfor valgt, at inkludere dette aspekt i afsnittet om behovsteori. En af vores hypoteser er, at folk (i vores tilfælde, både mænd og kvinder), blogger for at tilfredsstille et overordnet behov. Dette behov forsøger vi at finde ved at følge Maslows (1987) teori om det basale behovs hierarki, og Chens (2011) fremstilling af teorien om behovet for eksponere sig selv for andre. H1 Vi antager på baggrund af dette, at folk blogger for at tilfredsstille et overordnet behov jf. Maslows behovshierarki. 2.2 Digital borderlands For at prøve at forstå internettet og hvad det kan bruges til, herunder specielt menneskers motivation for interaktivitet, er det essentielt at kigge på det mere grundlæggende omkring hvilken udvikling, vi er gået igennem af remediering med internettets fremkomst (Livingstone, 2008). Dette kommer bl.a. til udtryk i teorien om det digitale grænseland (Fornäs et al., 2002), baseret 4 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

5 2.2 Digital borderlands 2 TEORI på et omfattende empirisk studie af interaktion og identitet på internettet. Studiet er baseret på en forestilling om, hvordan tiden har rykket ved både de menneskelige, såvel som de digitale grænser for, hvordan vi benytter os af medier og hvad de kan bruges til. I teorien opsættes en model med tre forskellige visualiseringer af grænselandet i medier en slags "før", "under udvikling"og "nu"model. Før internettets fremkomst herskede der et såkaldt "free field"med et "3rd space in between"(fornäs et al., 2002, 2). Alle medier repræsenterede hver deres former for menneskelig brug og appellerede til forskellige sanser. Tv formidlede envejskommunikation ud gennem billeder og lyd; radioen formidlede udelukkende gennem lyd samt trykte medier der kun formidlede visuelt gennem tekst og billeder. Dette "free field"beskrives i teorien som "intellectual free zones or third spaces of refuge in between established closures" (Fornäs et al., 2002, 2) altså et frit råderum for mediebrugeren til at reflektere og frit vælge mellem etablerede og uforanderlige medier. I det næste trin omtaler teoretikerne det såkaldte "battlefield"(ibid.). Her beskrives det, hvordan samlingen af medierne gennem internettets fremkomst har skabt en kulturel kamp på tværs af kulturer verden over, omkring hvordan vi skal bruge medierne. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan den vestlige verdens kultur er integreret i mediernes affordances i forhold til de afrikanske nationer. "Battlefield"aspektet skal både forstås, som et kulturelt clash på tværs af kulturer, men også inden for vores egen kultur. Grænserne rykkes altså frem og tilbage. Senest beskrives det hvorledes, at der er sket et hybridt overlap eller et "cultivation field", hvori der bygges broer mellem forskellige medietyper gennem internettet. Blandt andet gennem muligheden for interaktion på internettet og mellem medier og mennesker sker en revolutionerende ændring af mediernes rolle. Eksempelvis fremhæves teorien om den offentlige/private sfære som nok bedst er blevet klargjort af Jürgen Habermas men også er blevet videreudviklet af J.B. Thompson omkring hvordan det private er blevet gjort offentligt til skue (f.eks. gennem sociale medier). Målsætningen med denne opgave er at undersøge hvad der motiverer mennesker til at uploade billeder af sig selv på sociale sites. Derfor er netop aspektet omkring at internettet kan ses som et medie, der overlapper alle tidligere medier og kan vise billeder, lyd, tekst og farver samtidig med at det understøtter interaktion, som er essentielt for vores antagelser. I teorien beskrives det også hvordan internettets uafhængighed og flygtige sammensætning af uendelige og uredigerede informationer ligger til grund for en social individualisering af vores identitet. Hvor mennesket før var begrænset af deres fysiske tilstedeværelse og de relativt få tilgængelige medier, står det os nu frit for, hvilken social sammensætning vi ønsker at placere os i. Medierne der går igennem internettet har mulighed for, at målrette sig til mindre og mere udspecificerede målgrupper og er derved med til at optegne grænselandet for hvordan vi har mulighed for, at skille os ud fra massen. Denne selektivisme er altså ganske essentiel for forståelsen af vores digitale-sociale 5 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

6 2.3 Flow theory 2 TEORI identitet. H2 Vi antager på baggrund af dette, at mennesker der er opvokset med en opfattelse af, at internettet fungerer som det ultimative medie har opbygget en selektiv holdning til hvilke(n) social(e) gruppe(r) de ønsker at tilhøre på internettet Ukropslige identiteter Et andet spændende aspekt i teorien er ukropsliggørelsen af vores identitet. Teksten refererer til Magaret Wertheim og Katherine Hayles, som begge beskriver hvordan mennesker har skabt en målsætning mod dematerialisering og ukropsliggørelse i forbindelse med virtuel identitet på internettet. "By far the most bizarre aspect of mind-download fantasies is the dream of cyber- ressurection the notion of reconstructing on cyberspace people who have died" (Fornäs et al., 2002, 33). Selvom denne ekstrem ikke nødvendigvis eksekveres i virkeligheden er det stadig interessant, at kigge på tendensen omkring hvordan mennesker har et udpræget ønske om total ukropsliggørelse og kun have en identitet gennem internettet. Her er det således muligt at forme og modellere sig frem til en virtuel personlighed, som ikke længere blot fungerer som en modifikation af virkeligheden men bliver virkeligheden selv, da der ikke eksisterer en rigtig identitet. På trods af at vi forsøger at arbejde os hen mod dette Utopia, argumenteres der for, at kroppen er et uundværligt element for, at teknologi kan fungere da "human being is first of all embodied being (... ) Without bodily organs and limbs one cannot access the PC keyboard... " (ibid.). Gitte Stald (2008) beskriver ligeledes i sin artikel om danske unges mobile identiteter"at mobiltelefoner fungerer som the data double": The mobile is a kind of digital diary which is gladly shared with friends, but it may also be perceived as a data double a mobile extension of the body and mind, even a kind of addi- tional self. " (Stald, 2008, 158). H3 På baggrund af dette antager vi, at mennesker bliver motiveret til at iscenesætte sig selv på modesites for at kunne udvikle en virtuel identitet, der tilsidesætter deres fysiske tilstedeværelse. 2.3 Flow theory I henhold til denne opgaves forskningsspørgsmål, har vi fundet Csikszentmihalyi s flow teori interessant at anvende, da vi mener den går godt i spænd med de udfordringer Stylegallery.com måtte have. Flow er en psykologisk te- 6 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

7 2.3 Flow theory 2 TEORI ori, som omhandler individets sindstilstand, og er udtænkt af den ungarske professor med det mundrette navn Csikszentmihalyi. Igennem årene er der et væld af teoretikere der har baseret deres studier på baggrund af Csikszentmihalyi flow-teori (Novak et al., Nakamura et al., 2000), og derefter videreudviklet den i det øjemed, de har haft i deres studier. Det faktum at teoretikerne Novak og Hoffman har taget begrebet og brugt det i et HCI studie omhandlende, at undersøge internetbrugere, har overbevist os om, at det var en rigtig retning at gå. De har modelleret en anelse på begrebet, men de grundlæggende værdier peger alle tilbage på Csikszentmihalyi s flow begreb, og oprindelige model som skildrer hvordan flow opnås. I det følgende vil Csikszentmihalyi s tanker redegøres, hvorefter vi kigger på nogle af de nye aspekter Novak/Hoffman på baggrund af andre teoretikerer har bragt til begrebet. Csikszentmihalyi beskriver flow som en optimal experience"(csikszentmihalyi, 1989) i folks liv, hvor de oplever at være i en sindstilstand, hvor de er fuldstændig dedikeret til det de er i gang med: "The holistic experience people feel when they act with total involvement"(novak, 1997., 4) (...) the state in which people are so intensely involved in an activity that nothing else seems to matter; the experience itself is so enjoyable that people will do it even at great cost, for the sheer sake of doing it." (ibid., 5). Dette er et niveau for sindstilstanden hos individet, hvor man er så engageret og opslugt af et emne, at alt andet synes lige meget. Opslugtheden gør at man rammes af time-distortion: The perception of time passing rapidly when engaged in an activity" (Novak et al., 1996, 7) hvor man glemmer alt om tid og sted, og det er på dette tidspunkt flow indtræder. fig. 1a 7 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

8 2.3 Flow theory 2 TEORI fig. 1b I fig. 1a ses Csikzentmihalyi s three-channel model, der illustrerer det tidligere beskrevne flow begreb, hvor skill og challenge skal komplimentere hinanden, for at opnå flow også kaldet optimal experience. Angst er kategoriseret, som når individet står overfor en høj udfordring, men kun besidder en lav færdighed. Kedsomhed er karakteriseret som høj færdighed, men lav udfordring. Stiger færdigheder og udfordringer ligefrem proportionalt opnås den tredje kanal, flow eller som i dette tilfælde motivation. Fig. 1b er indsat som et formidlingsværktøj, da det giver en ide om, hvordan vi senere i dette studie vil beskrive hvordan bloggere rammer det ønskede motivationsniveau (flow zone, fig. 1a). fig. 2 Fig. 2, er brugt af Novak et al. (1997) og er baseret på Csikzentmihalyi definition af flow i form af skill/challenge begreberne, men udviklet af forskellige forskere (e.g Nakamura, 2000). I denne er der tilføjet endnu en kanal; 8 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

9 2.3 Flow theory 2 TEORI apati. Ideen er langt hen ad vejen den samme som i Csikzentmihalyi s model, men hvor den ekstra dimension apati her er skildret som lav udfordring og lav færdighed. Dermed står flow i kontrast til apati (Novak et al., 1997). fig. 3 I denne videreudviklede model (fig. 3) ser vi, at figuren er drejet 45 grader og flere kanaler er tilføjet. Flow er som vi lærte i foregående figur (fig. 2) den modstridende til apati. Ifølge denne model falder et individ i apati, hvis både evner og udfordringer er lave. Hvis udfordringerne derimod stiger, bliver apatien erstattet af bekymring og angst. Løses udfordringerne, bliver apati udskiftet med afslapning og kedsomhed i takt med færdighederne stiger. Kedsomhed udvikler sig til kontrol i samme ombæring som udfordringerne bliver større. Når udfordringer, og ens evner (færdigheder) er i total harmoni med hinanden, bliver angsten afløst af ophidselse (arousal) og det er på dette stadie flow kulminerer. "To achieve a flow state, a balance must be struck between the challenge of the task and the skill of the performer. If the task is too easy or too difficult, flow cannot occur. Both skill level and challenge level must be matched and high; if skill and challenge are low and matched, then apathy results" (Csikzentmihalyi 1 ) For at udnytte det optimale flow når brugeren interagerer med en hjemmeside, er det essentielt at finde en gylden mellemvej mellem brugerens dygtighed (skill), og hjemmesidens sværhedsgrad. Disse to faktorer skal ikke nødvendigvis tolkes som et teknisk aspekt, altså hvor god man er til at bruge websitet, men at der skal herske balance mellem brugerens sociale klasse og websitets tilbud. Balancen er altafgørende, da det er vigtigt at brugeren har mulighed for at udfolde sig og får fornemmelsen af at være accepteret rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

10 4 METODE 3 Forskningsspørgsmål Da vi ved fra Benjamin Medias forudgående undersøgelser af Stylegallery.com, at jo mere brugergenereret indhold der er på sitet, jo flere besøgende generes der, fandt vi det relevant at undersøge hvad der motiverer brugere af modesites til, at bidrage til det brugergenerede indhold på disse. På den måde ville man kunne undersøge hvad der kunne forbedres og hvilke initiativer, der forekommer overflødige. Da de primære indhold brugerne uploader består af billeder, valgte vi at brede undersøgelsen ud over Stylegallerys grænser, til at undersøge "modesites"generelt for at få et bredere perspektiv på emnet. Forskningsspørgsmålet udmundede sig i følgende spørgsmål: Hvad motiverer folk til at uploade billeder af sig selv på modesites? Ud fra denne problemformulering fandt vi det relevant at udvide vores undersøgelse med følgende underspørgsmål: Hvem er den typiske aktive bruger? Hvem er den typiske observerende bruger? Hvilke aspekter er vigtige i forhold til ens motivation for at uploade billeder på internettet? (bekvemlighed i form af mobile uploads, synlighed på sitet, sikkerhed, rettigheder etc.) 4 Metode 4.1 Valg af metode Denne undersøgelse er skabt ud fra et ønske om at kunne benytte forskellige empiriske undersøgelsesmetoder i teori og praksis først og fremmest. Det er tiltænkt at undersøgelsen skal kunne besvare vores foruddefinerede forskningsspørgsmål i en udstrækning, der portrætterer en tendens inden for feltet, som bliver bevist gennem vores valg af undersøgelsesmetoder. Med disse aspekter in mente, er det som i enhver anden forskningsprocedure vigtig at reflektere over, hvilke valg af metoder der er mest hensynsfulde at benytte sig af, ud fra hvilken type resultat du ønsker at opnå. Gennem vores forskningsspørgsmål fastlagde vi, at vi ønskede at undersøge hvad der motiverer folk til at uploade billeder af sig selv på modesites. Det var altså vigtigt for os først og fremmest at holde fast i spørgsmålet omkring "incitamentet"for at udstille sig selv offentligt på internettet i dette tilfælde på modesites. For at kunne kortlægge dette spørgsmål omkring folks mentale grundlag for at vælge denne akt, krævede det altså en dybdegående forståelse af disse menneskers personlige synspunkt og holdning til emnet. 10 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

11 4.1 Valg af metode 4 METODE Derfor fandt vi det logisk at benytte os af de kvalitative interviews med respondenter, der gennem deres individuelle holdninger til emnet, kunne være med til at give os en forestilling af, hvad der kan være motivationsfaktoren for at uploade disse billeder af sig selv. Ydermere fandt vi det essentielt at danne os en forståelse for, hvor udbredt blogmiljøet er blandt den danske befolkning i Vi antog at sammenhængen mellem udbredelsen af blogmiljøet i Danmark og den generelle motivation for at være en del af miljøet måtte være ligefrem proportional. Særligt da tidligere undersøgelser viser, at efter den massive eksplosion af nye blogs de sidste 6 år på verdensplan, tegnes der et billede af et "bloggerbehov"i fremtiden og at kommende generationer vil udvikle samme behov. I Chittendens artikel omkring udviklingen af kvindelig "teen-identitet"gennem blogosfæren fra 2010 skriver hun: "Technorati s State of the Blogosphere 2008 report suggests there are now 184 million blogs worldwide, with 26.4 million in the USA alone. Studies suggest that almost half of all blogs are created by teenagers (Huffaker and Calvert 2005). The fact that so many teens are engaged in writing and reading blogs suggests that this mode of expression fulfils an important need during adolescence." (Chittenden, 2010, 505) Da Chittendens artikel viser den amerikanske tendens for udviklingen af blogosfæren, fandt vi det nødvendigt at forsøge at skabe os et overblik med fokus på Danmark. Vi vurderede derfor at en kvantitativ undersøgelse ville kunne understøtte vores antagelser omkring, at blogging har en voksende indflydelse på, hvordan mennesker udvikler deres identitet. Specielt fremover hvor der tegner sig et billede af et større ønske om ukropsliggørelse af vores identitet, jævnfør teorien om Digital Borderlands (Fornäs et al., 2002). Ydermere fandt vi det nyttigt at kunne understøtte vores undersøgelse med en sampling indeholdende folk i alle aldersgrupper fra hele landet. Muligheden for at kunne benytte grafik og matematiske værktøjer i den kvantitative undersøgelse ville også fungere som et visuelt hjælpemiddel til at vise blogging-popularitetens nuværende forhold i Danmark. Denne opgave er stillet på i faget Empiriske Undersøgelsesmetoder og er udarbejdet ud fra et case- samarbejde med Benjamin Media omkring deres sociale mode-medie Stylegallery.com. I den forbindelse skal det oplyses at undersøgelsen primært har til opgave at afprøve dertil passende empiriske undersøgelsesmetoder. Vi har i den forbindelse valgt at bevare fokus på en solid og gennemarbejdet metode tilgang med vægt på, at benytte os af vores tilegnede kompetencer inden for indsamling af empiri, og overlagt ikke fokuseret på at indsamle den reelle mængde data. På grund af den begrænsede tidsmargen, økonomi og andre begrænsende ressourcer kan de indsamlede data derfor ikke betragtes som valide. I det vi kun har benyttet 3 respondenter til vores kvalitative undersøgelse kan deres 11 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

12 4.1 Valg af metode 4 METODE udtalelser ikke give os et overordnet validt billede af, hvilke tendenser og værdier der figurerer hos den typiske modeblogger. Ydermere har vi benyttet os af en weak-convenience sampling (Deacon et al., 2007, 56) da vores adspurgte respondenter er fundet gennem vores eget sociale netværk. I en undersøgelse af samme emne med fokus på at indsamle valide data til reelt brug, ville det kræve en større datamængde i form af flere respondenter samt en anderledes samplingframe for at opnå et så bredt omfang af respondenter, inden for så mange demografiske aspekter som muligt. På samme måde bør man overveje hvorledes deltagerne til interviews bliver kontaktet, for at kunne opnå størst mulig diversitet samt interviewe respondenter med en umiddelbar personlig distance til intervieweren for at opnå mere neutrale svar. Dette kunne eksempelvis være gjort ved, at rekruttere respondenter til de kvalitative interviews, igennem surveyet med et spørgsmål lydende: Er du interesseret i at deltage i et interview?", for derefter at indsamle kontaktinformationer. Ligeledes gælder det for den kvantitative del af vores undersøgelse, som også benytter en weak-convenience sampling idet vores udarbejdede survey udelukkende blev distribueret gennem vores netværk på facebook. Dog kunne vi igennem vores 3 forskellige netværker invitere over 2200 til at deltage i vores survey, hvoraf 680 valgte at deltage. Den primære fejlkilde i vores kvantitative undersøgelse ligger i de demografiske forhold blandt vores respondenter. Gennem vores netværk har der vist sig en stor koncentration af respondenter fra hovedstadsområdet og midtjylland, idet vores individuelle netværk er koncentreret i disse områder. Desuden er der en skævvridning i aldersfordelingen som ikke giver et repræsentativt billede af den danske befolkning, hvilket er med til at give invalide data. Jævnfør Chittendens undersøgelse, som beskrevet ovenfor er det desuden primært teenagere, der engagerer sig i blogverdenen. For at lave en lignende undersøgelse med indsamling af valide data ville eksempelvis være bekvemt at udarbejde en stratificeret random sample (Deacon et al., 2007, 49) for at kunne optegne et dynamisk mønster af den danske befolknings brug af blogs. Til den kvalitative dataindsamling, valgte vi at benytte os af convenience sampling (Deacon et al., 2007). Vi havde forinden gjort os en række overvejelser, over hvilken samplingstrategi der ville være optimal. Vi havde en klar forestilling om, at vi skulle have (minimum) 4 bloggere der ville deltage i et dybdegående interview. Vi valgte derfor først, at udføre en non-random sampling (ibid., 52), ved at udvælge de 10 største danske bloggere på bloglovin.com, og skrive til dem, enten via kontakt feltet på deres blog, eller ved at skrive til deres . Gav bloggen ikke mulighed for at kontakte indehaveren, sprang vi den pågældende blog over. Vi delte opgaven i gruppen og skrev således til 3-4 bloggere hver. Denne fremgangsmåde viste sig at være ineffektiv. Efter 4 dage, fik vi et enkelt afslag fra en af bloggerne, og resten af vores forespørgsler forblev ubesvarede. Det var et krav at bloggeren var bosiddende i hovedstadsområdet, da vi ønskede at lave et semi-struktureret face-to-face 12 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

13 4.2 Triangulering 4 METODE interview, og ikke ønskede at interviewe pr. eller telefon. Grundet manglende ressourcer, og et begrænset tidsrum, valgte vi at udføre en weakconvenience sampling via vores Facebook netværk. Til vores kvantitative survey, var der enighed om, at vi ønskede at opnå så mange respondenter som muligt, så vi dermed havde en masse analyserbar data. Vi vurderede på baggrund af Deacon et al s (2007, 56) beskrivelse af en massifikation af et sample frame, at vi ville fremme opgavens metodiske relevans, ved at indsamle så mange svar på surveyet som overhovedet muligt. Vi endte med at udføre en weak-convenience sampling blandt alle vores venner på Facebook (ibid., 56). Vores population indeholdte folk der ofte eller tit blogger og folk der sjældent eller aldrig blogger, vi rammer dermed hele den danske befolkning. Vi ønskede at gøre vores sampling så repræsentativ som overhovedet muligt og samtidig ønskede vi, at adspørge folk fra alle dele af landet. Dette viste sig at være problematisk og resulterede i, at langt størstedelen af vores respondenter kom fra et af de to tidligere nævnte områder, og de andre områder var således stærkt underrepræsenteret. Samtidig var langt størstedelen af de adspurgte i alderen 20 29, og aldersfordelingen er derfor heller ikke repræsenteret fornuftigt. Surveyet blev udarbejdet i Google Drive, under Forms, og er et online self-completion questionnaire (ibid., 66). For at udbrede surveyet, oprettede vi et event på Facebook, som indeholdte en kort introduktion samt et link til surveyet. Da vi alle har flere venner end gennemsnittet på Facebook 2, men det kun er muligt at invitere et begrænset antal til events ad gangen, benyttede vi et addon (Facebook All Invite 2012) til Google Chrome browseren, som gør det muligt, at invitere samtlige på én gang. Dette gav, på det pågældende tidspunkt, en samlet distribution til 2220 profiler, uden eventuelle fejlkilder taget i betragtning. Derudover blev eventet yderligere delt på Facebook, uopfordret af en tredje person. Vi havde ingen intentioner om, at få folk til at deltage længere ude, end første led, altså vores egne venner på Facebook. Vi bemærkede dog, efter denne hændelse, at vi fik mulige respondenter fra en vens-ven - også betragtet som andet led, og vores convenience sample havde dermed udviklet sig til en snowball sampling (ibid., 54). Surveyet forløb aktivt fra d. 9/ til og med d. 27/ Dette resulterede slutteligt i 680 respondenter. 4.2 Triangulering Da vi benytter flere forskningsmetoder kvalitative og kvantitative, er der tale om triangulering. I et casestudie er en enkelt datakilde som regel i underkanten når et fænomen skal anskueliggøres - derfor benyttes flere forskningsmetoder (triangulering). Fordelen ved metodetriangulering er at belyse et givent fænomen fra flere vinkler, og dermed udnytte de forskelliges metoders styrker samt komplementere for deres svagheder. Dermed muliggør triangule rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

14 5 RESULTATER ring også, at validiteten øges, og skævheden (bias) mindskes (Blaikie, 1991). Harmonerer og understøtter de forskellige datasæt det samme resultat, opnås konvergens; ensartethed, som er det vi tilstræber og er bevæggrunden for, hvorfor triangulering er en bekvem metode. I empiriske undersøgelser findes der to forskellige måder at benytte metodetriangulering. Det kan både være within-method- og across-method triangulering (Blaike, 1991). I vores tilfælde har vi valgt at benytte acrossmethod, da vi arbejder med to forskellige forskningsmetoder, til at understøtte hinanden. Vi kunne også have valgt with-in metoden, men det ville forudsætte at vi arbejdede inden for én af forskningsmetoderne, f.eks. den kvalitative, men det fandt vi ikke relevant i vores tilfælde. Måden hvorpå vi har benyttet trianguleringen er, at vi først konstruerede et survey, hvor vi herefter udfærdigede en interviewguide og lavede dybdegående interviews med professionelle bloggere, for at underbygge de tendenser, som udviklede sig i surveyet. Dermed er der tale om sekventiel anvendelse (Caracelli, 1992), da vi først laver en undersøgelse, for så at lave en anden på baggrund af den første. Hvis der på baggrund af surveyet udarter sig nogle tendenser, man som forsker står undrende overfor, vil det derfor være bekvemmeligt at indrette interviewguiden hvis det er det man arbejder med - med det formål, at få be- eller afkræftet de tendenser som udledes i henhold til det kvantitative arbejde. Viser det sig, at der på baggrund af resultaterne kan udledes de samme tendenser og dermed understøtte hinanden, skabes der som før beskrevet konvergens, og undersøgelsens validitet fremmes. Omvendt, hvis tendensen afkræftes, kommer trianguleringens styrke også til udtryk, da den ene metode dermed går ind og kompenserer for den andens usikkerhed, og man som forsker derfor ikke gør sig forhastede konklusioner, da der tilsyneladende optræder en usikkerhed. 5 Resultater 5.1 Kvantitativt survey For at kunne besvare vores problemfelt "hvad motiverer folk til at uploade billeder af sig selv på modesites", inddelte vi et survey i en række forskellige spørgsmål. Vi opnåede 680 respondenter (N = 680) hvilket udgør en responsrate på 30%. Indledningsvis blev der opstillet en række spørgsmål, som havde til formål at inddele respondenterne i visse kategorier, der skulle hjælpe os med at skelne mellem demografiske forskelle. Vi inddelte først respondenterne i mænd og kvinder på en nominalskala (Køn), da vi havde en overordnet idé om, at det primært var kvinder der uploadede til modesites (Chen, 2011). Af de samlede respondenter var 56% kvinder og 44% mænd. Vores sampling strategi indebar størstedelen af gruppens bekendte eller venner som havde en Facebook profil. Fordelt på en ordinalskala, spurgte vi derfor hvilken alder respondenterne havde (se fig. 4). Inddelingen gik fra under 16, 16 19, rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

15 5.1 Kvantitativt survey 5 RESULTATER 29, 30 39, og 50 og op efter. Vi havde en klar idé om, at det primært var unge mennesker der ønskede at uploade billeder af sig selv til modeblogs (Chittenden, 2010), og vi valgte derfor at reducere alt fra 50 og op, til blot 50 og derover (50 +). Fordelingen bar tydeligt præg af, at samplingen havde foregået indenfor en begrænset social kontekst, og langt størstedelen (85%) af vores respondenter lå derfor inden for aldersgruppen fig. 4 Respondenternes geografiske placering var samtidig yderst farvet af vores samplingstrategi. Vi adspurgte respondenterne hvor i landet de boede. Vi inddelte en ordinalskala i regionerne Fyn, Hovedstadsområdet, Midtjylland, Nordjylland, Sjælland og øerne og Sønderjylland. Det afspejlede sig tydeligt i vores data, at samplingen havde indflydelse her, eftersom gruppens medlemmer kom fra de to mest repræsenterede områder (se fig. 5). Respondenterne kom primært fra henholdsvis Hovedstadsområdet (48%) og Midtjylland (35%). Disse udgør den demografiske inddeling af respondenterne, og danner grundlag for den videre inddeling af respondenterne i surveyet. 15 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

16 5.1 Kvantitativt survey 5 RESULTATER fig. 5 For at kunne besvare vores problemfelt, og dertilhørende underspørgsmål, inddelte vi respondenterne i dem der har en blog (12%), og dem der ikke har en blog (88%). Dette gjorde en kategorisering mulig. De senere stillede spørgsmål varierer derfor, afhængig af, om man har en blog eller ej. Det skal dog nævnes, at det har stået respondenterne frit for, hvordan de definerer en blog. Samtidig var de eneste obligatoriske spørgsmål i surveyet, dem der kategoriserede respondenterne. Det var dermed muligt at svare blankt på de spørgsmål der ikke havde til formål at kategorisere. Det var i surveyet muligt at svare nej til både Har du en blog?"og Læser du blogs?". Gjorde man dette, var man færdig med surveyet og blev ikke stillet flere spørgsmål. Ud af de 680 respondenter svarede 277 nej til begge spørgsmålene, og var således ikke med til at besvare de videre spørgsmål. Da vi ønskede at se, hvor ofte dem der har en blog (N = 84), rent faktisk skrev på deres blog, spurgte vi "Hvor ofte blogger du?"(m = 3.69, SD = 1.18). På en ordinalskala gav vi mulighed for at svare flere gange dagligt, dagligt, ugentligt, månedligt eller sjældnere. Vi grupperede de forskellige kategorier fra 1-5, for at kunne bearbejde data som numeriske værdier. Vi oplevede, at primært kvinder var blandt de ugentlige bloggere, dette styrkede vores tidligere antagelser. Dog kan disse variabler ikke dømmes statistisk signifikante ved p < 0.05 (Deacon et al., 2007, 105). For at vurdere hvorvidt bloggere ønsker at kunne dække et behov ved, at affiliere sig med andre, spurgte vi "I hvilken grad føler du dig inspireret af andre blogs"(m = 2.72, SD = 1.30). Dette gav os mulighed for, at kunne vurdere hvorvidt bloggerne benyttede andres uploadede materiale til at motivere eller inspirere sig selv. Ud fra en Likert-skala, kunne vi vurdere hvorvidt bloggerne følte, at de blev inspireret af andre, og dermed forsøge at vurdere det fra et psykologisk synspunkt (Gurak og Antonijevic, 2008, 68). For at uddybe den psykologiske tilgang til motivationen for at blogge, spurgte vi videre "i hvilken grad er det vigtigt for dig at have mange følgere/views på din blog?"(m = 2.48, SD = 1.34). Der var en overvejende enighed til spørgsmålet og dele af interviewguiden er baseret på dette. Vi uddybede yderligere ved at spørge "i hvilken grad følger du andre blogs?"(m = 2.95, SD = 1.42). Med næsten alle respondenter fordelt meget ligeligt på alle svarmulighederne, dannede dette grundlag for yderligere diskussion i de dybdegående interviews. Vi spurgte "i hvilken grad betyder det at blogge noget for dig?"(m = 2.20, SD = 1.19). Her ønskede vi indsigt i, hvordan respondenterne brugte blogging til at dække visse behov. Et overordnet socialt behov, eller et dybere selvrealiserende behov. Der var her en stærk tendens til, at respondenterne ikke mente at blogging havde nogen særlig betydning for dem, og størstedelen af respondenternes svar lå således i den lave ende af skalaen, med lav standardafvigelse. 16 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

17 5.1 Kvantitativt survey 5 RESULTATER Vi ønskede også at klarlægge, hvad bloggerne primært opbyggede deres blog omkring og spurgte derfor "min blog er opbygget omkring mig selv og mine ting"(m = 3.75, SD = 1.32) og "min blog er opbygget omkring andre og andres ting"(m = 2.53, SD = 1.06). Derefter bad vi bloggerne vurdere hvem de skriver for ved at spørge "jeg skriver ikke for mine læsere, men fordi jeg godt kan lide at skrive om emnet"(m = 3.31, SD = 1.37). Til sidst spurgte vi bloggerne "i hvilken grad betyder blogverdenen (blogosfæren) noget for dig?"(m = 2.19, SD = 1.31). Vi ønskede her at opnå indsigt i, hvorvidt bloggerne selv følte, at de opfyldte et basalt behov. For at undersøge behovsteorien yderligere i forbindelse med vores problemfelt, spurgte vi i hvilken grad bloggerne var enige i at "jeg føler jeg har et ansvar for mine følgere/læsere"(m = 2.82, SD = 1.21). Dette lå i forlængelse af, og kan sammensættes med tidligere spørgsmål, f.eks. ved at sammenligne det ovenstående spørgsmål, og dermed opnå større indsigt i f.eks. respondenternes behov for at udfylde deres ego. Blandt de respondenter som ikke havde en blog, men derimod læste blogs (N = 317), spurgte vi "hvor ofte læser du blogs?"(m = 2.95, SD = 1.05). Her ligger interessen i, at kunne bestemme hvorvidt den gennemsnitlige bruger er jævnlig besøgende eller ej, og om øget motivation ville ændre brugsvanerne. Samtidig ville det være relevant at vide hvorvidt respondenterne følte sig inspireret af andre, vi spurgte derfor "i hvilken grad føler du dig inspireret af de blogs du læser?"(m = 3.19, SD =.98). Vi spurgte dernæst, om respondenterne havde overvejet at skrive blogs. En større del af respondenterne (37%) svarede ja (se fig. 6), og dette gav anledning til videre uddybning i de kvalitative interviews. fig rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

18 5.2 Kvalitative interviews 5 RESULTATER Da vi tidligere spurgte til bloggerens forhold til deres følgere, ønskede vi også at spørge ind til følgerenes forhold til bloggeren. Vi spurgte derfor "jeg identificerer mig med bloggeren som person"(m = 2.87, SD = 1.01) og "jeg er bevidst om hvem der står bag de blogs jeg læser"(m = 3.96, SD = 1.10). Her ønskede vi at opnå indsigt i, hvorvidt bloglæseren skaber relationer til bloggeren på et dybere psykologisk niveau. Vi ønskede derfor også, at klargøre hvad der gør en blog interessant for læseren, og vi spurgte derfor "jeg vælger de blogs jeg læser ud fra indholdet på bloggen"(m = 4.40, SD =.92 ) og "jeg vælger de blogs jeg læser ud fra personen der blogger"(m = 3.13, SD = 1.20). For alle respondenterne der enten bloggede selv, eller læste blogs, spurgte vi til sidst Hvilke blogs følger du?". Dette var det eneste spørgsmål på surveyet der tillod respondenterne, at svare i et fritekst felt. Samtidig havde vi på intet tidspunkt defineret hvad en blog var og resultatet blev derfor meget varieret, da vi tillod respondenterne at svare frit. 5.2 Kvalitative interviews Respondenterne i vores kvalitative interviews bestod af tre kvinder i alderen år. Alle blev samplet ud fra et dogme omkring, at de var aktive modebloggere og bloggede på et regelmæssigt plan. I interviewdelen af vores dataindsamling undersøgte vi, hvorledes det var muligt at modellere interviewforløbet således at de relativt få interviews vi afholdte, kunne danne et så validt resultat som muligt. I relation til Deacons guide om det gode interview (Deacon et al., 2007) er der forskellige ting at tage stilling til, for at kunne modtage så realistiske svar fra respondenten som muligt. Da vi benyttede os af weak-convenience sampling til at kontakte vores respondenter (gennem Facebook netværk) og de derved har en personlig relation til en eller flere i undersøgelses-gruppen er en faktor, der kan påvirke eksempelvis deres motivation for at svare ærligt og korrekt på spørgsmålene. Desuden kan deres viden omkring at interviewet benyttes til et "basalt skoleprojekt"og ikke benyttes i en reel forskningskontekst yderligere være med til at svække deres motivation for at give fyldestgørende svar. Vi indså at vi, i så stor en udstrækning som muligt, måtte iscenesætte et distanceret interview i neutrale omgivelser for at opnå en illusion for respondenterne om distancerede roller mellem interviewer og respondent. Vi valgte derfor at omgivelserne skulle være offentlige, i dette tilfælde på caféer i det indre København. Ud fra disse interviews og gennemgående analyse af vores kvantitative survey har vi fundet frem til følgende: Den aktive blogger Personer, der blogger aktivt på internettet kan være mennesker med et reelt behov for at formidle deres interesser inden for deres hverdagsliv såsom mode, musik, litteratur, mad, sport og andre fritidsbeskæftigelser, der falder i 18 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

19 5.3 Værdier 5 RESULTATER deres interesse. En af de interviewede, en kvinde på 30 ansat i modebranchen, benytter sig således af blogmiljøet som et udstillingsvindue, hvor hun ud fra sin egen personlige profil kan danne sig en identitet af billeder og tekst. Hun fortæller om sin blog:...det er mode, musik og steder.. arkitektur.. Altså det er sådan en videreformidling af noget man ser og som man har lyst til at dele med andre(... ) Noget man gerne vil anbefale.. Eller et eller andet jeg synes er enormt sjovt, som jeg har lyst til at dele (Mana, 30) Den elektroniske lagring af blogindlæg gør det muligt at referere til emner man gerne vil sættes i forbindelse med, helt tilbage til bloggens opstart og kan hermed fungere, som en form for online "lookbook". 5.3 Værdier At blogge fungerer både som en kanal til, at vise overfor andre hvad de har af værdier i deres liv, samtidig med at bloggeren selv kan danne sig et overblik over hvad han/hun har set og foretaget sig i nær og fjern fortid en slags overblik over sine interesser. Følelsen af, at kunne fremvise sig selv fra sin bedste side, er altså ikke kun tiltænkt læserne af bloggen, men fungerer samtidig også som en "selvrealiseringens scrapbog"hvor bloggeren kan mindes om hvilken identitet han eller hun har skabt sig online (Gurak og Antonijevic, 2008, 65). 5.4 Mig-tematikken Tidligere studier viser, at der ses et grundlæggende mønster omkring, at det mest udbredte emne i blogmiljøet er "mig"(gurak og Antonijevic, 2008, 65). Udfra "mig"og "mine interesser"får læseren et indblik i privatsfæren gennem en digital kanal der tidligere krævede en face to face interaktion og bryder derfor grænselandet mellem hvad der er privat og offentligt (Fornäs et. al, 2002). Udfra vores survey viser det sig at 46% af respondenterne mener, at deres blog i høj grad handler om dem selv og deres ting (M = 3.75, SD = 1.32) frem for andre og andres ting (M = 2.53, SD = 1.06) Den økonomisk motiverede blogger Alle de tre respondenter vi interviewede til vores undersøgelse havde en blog med forskelligt indhold, men med en hovedsagelig tematik kredsende omkring mode. Der viste sig et mønster omkring at vores respondenter, der alle blogger på jævnlig basis med fokus på mode, har en klar indsigt i mange forskellige aspekter af "det at blogge"og ikke blot skriver frit fra leveren. På trods af, at det situative aspekt omkring at blogge om noget, når man umiddelbart føler for det, stadig er det, som er den primære idé havde alle 19 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

20 5.4 Mig-tematikken 5 RESULTATER respondenterne en klar indsigt i at deres blogindlæg kan medføre en materiel og/eller økonomisk gevinst. Til et spørgsmål vedrørende anciennitet i blogmiljøet beskriver en af vores respondenter, hvordan modebranchen har et klart overblik over hvem der har noget at sige inden for blogverdenen: "ja jeg tror øh (... )der er mange der er bevidste om hvilke bloggere der har noget at sige og dem som har en magt(... )der er nogen som man kan kalde stjernebloggere som helt oppe i et andet sådan skylag hvis man kan sige, som sidder på forreste række til alle modeshowsene under modeugen/ja/ og så nogen som simpelthen har fået så meget succes med deres blog at man regner dem for et medie i sig selv" (Mana, 30) Muligheden for at stige i anciennitet er altså til stede og virker som en stærk motivationsfaktor for nogle bloggere. Særligt på grund af muligheden for at etablere større eller mindre kommercielle samarbejder med virksomheder. Det er ikke ualmindeligt at bloggere modtager tøj og accessories fra firmaer for til gengæld, at give deres produkt opmærksomhed på deres blog: "... så det er den måde og så plus at der er så mange goder i det at man får ting tilsendt til en og får gratis det er jo det altså.. Vi bloggere vi er jo vi elsker jo ting så det der med at få sendt gratis det er jo bare mega nice" (Mana, 30) Man kan derfor antage at en klar motivation for gængse bloggere, er den materielle fordel der ligger i de kommercielle samarbejder. Mange betragter også tøj-gaverne som en form for økonomisk gode, da mode er en stor udgift for mange bloggere i forvejen. En anden ting der er gældende for samtlige af vores respondenter, er hensigten med at benytte blogs som et udvidet grafisk CV til brug for potentielle arbejdsgivere. Vores respondenter er associeret med en kreativ branche, i den ene eller anden henseende, og kan derfor drage nytte af bloggen som reference til deres kompetencer. Mana forklarer det således: "Jeg tror faktisk mest at jeg begyndte for at ha en eller anden form for CV.. online.. for jeg tænkte at hvis jeg gerne vil ha et job så er det en fed måde at.. at henvise til den her blog fordi den udtrykker meget om hvem man er som menneske og hvad man kan li at kigge på og hvad man li at sætte sammen, om om man har god smag eller ej. Og sjovt nok så fik jeg faktisk også et job via den blog/okay/først som blogger på Trendsales og så senere blev jeg ansat som moderedaktør" (Mana, 30) 20 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen

21 5.5 Den observerende læser 5 RESULTATER Den selviscenesættende blogger H2 forudså ud fra teorien omkring det digitale grænseland (Fornäs et. al., 2002) at mennesker bliver motiveret til at iscenesætte sig selv på modesites, for at kunne udvikle en virtuel identitet der tilsidesætter deres fysiske tilstedeværelse. Som nævnt ovenfor er "mig"tematikken vigtig i denne sammenhæng, da bloggerne udnytter det asynkrone aspekt i blogverdenen til at udvise en velredigeret side af deres personlighed. Mana og Frederikke siger således: "jeg har selvfølgelig også mine grænser for hvad jeg har lyst til at udstille på bloggen men helt klart det er da en.. en form for sådan den bedste side af mig jeg viser af mig selv, den mest tjekkede side" (Mana, 30) "... det er måske fem [5] procent af hele mit liv, så jeg syntes det er sådan lidt voldsomt at sige, at det er en livstilsblog" (Frederikke, 24) Behovet for at opretholde en identitet gennem ens interesser, bliver altså muliggjort gennem blogs og kan let tilpasses, så det kun er det mest elitære omkring ens personlighed man behøver vise til omverdenen. Chittenden (2010) beskriver hvordan teenagere gennemgår både mentale og kropslige forandringer og forsøger at finde deres plads i samfundet og livet generelt. Det bliver muliggjort gennem bloggen, deres "elektroniske personlighedsportfolio", og kan hjælpe til at opretholde en identitet langt ind i voksenlivet Den sporadiske blogger Ifølge vores survey fandt vi ud af at størstedelen af aktive bloggere, Ikke har et forhold til "det at blogge". Der tegner sig derfor et billede af, at mange bloggere ikke forbinder deres blog med en fast del af deres hverdag. Mange benytter sig af bloggen til at fodre deres personlige portfolio, når de føler de har noget at tilføje af signifikant betydning. Den sporadiske tilgang er også en tendens, der viser sig hos de mere strukturerede bloggere. Hos vores tre respondenter viste det sig, at de ikke har en strategisk tilgang til hvornår de skriver blogindlæg. Tibbe svarer til spørgsmålet, om der er nogle faste ritualer for, hvornår der blogges: "Overhovedet ikke, altså, jeg sender heller ikke faste blog, eller indlæg ud eller sådan, så det er meget sporadisk, det jeg, øhh, sender ud." (Tibbe, 26) 5.5 Den observerende læser Dette kan defineres på mange måder, da måden hvorpå blogosfæren benyttes af læserne afviger fra person til person. Derfor vil det i den sammenhæng være bekvemmeligt at inddele læserne af blogs i underkategorier, da der er 21 rzx493 - Rasmus Erbo Jørgensen