Sammendrag af artikler fra bloggen jan. 2009

Transkript

1 Sammendrag af artikler fra bloggen jan Velkommen til den nye Faxipost Det nye design Der er masser af spændende og sjove muligheder Som I nok har lagt mærke til, så er Faxiposten blevet digitaliseret. Bloggen fungere fremover som det medie, der tidligere indeholdt alle indlæggene fra medlemmerne o.a.. Indlæggene vil blive lagt op løbende, og der vil være et opsamlings nummer på Faxiklubbens hjemmeside, til dem der vil se dette. Husk - der her ikke er mulighed for at se de videoklip, som kommer til at ligge på blogsitet. Denne form for medie åbner op for en masse smarte features. Som nævnt før, kan vi lægge små klip optaget af medlemmerne for at understøtte den beretning de har sendt til os. Eller muligheden for at søge på artikler. Altså bliver Faxiposten til et lille bibliotek efter et stykke tid. Hold øje med nyhederne Tilmeld dig nyhedsmailen eller RSS feeds Til dem der er tekniske, vil der være mulighed for at modtage RSS feeds. Vi vil gerne opfordre medlemmerne til at tilmelde sig den nyhedsmail, som vi har sat op: faxipostnyt@faxi-klubben.dk Fra den vil I modtage mails i jeres egen mailboks, så snart der er nye indlæg på bloggen. En brevkasse Fagfolk med ekspertisse svarer på spørgsmål Der er mange nye tiltag, som vi her i bladudvalget, glæder os til at præsentere for medlemmerne. Vi har bl.a. fået stablet en brevkasse på benene, hvor vi indtil videre har fået dommeren, Jens Krarup, til at besvare spørgsmål omkring stævner fra medlemmerne. Derudover vil dyrlægen, Anne Marie Vejstrup, besvare spørgsmål der har relation til hendes erhverv. Vi forsøger at finde flere gode fagfolk der har lyst til at hjælpe os, med at besvare spørgsmål fra medlemmerne. Dagbog Følg med i en islændings hverdag Som endnu et tiltag har vi fået en Islænding, Lukka, til at skrive dagbog til bloggen. Det glæder vi os til, at kunne vise jer. Følg med i hendes hverdag med hestene på Island. Se de smukke billeder fra Island, som bliver vist sammen med dagbogen. Tips Få gode råd om stævner og din hests helbred Derudover vil der komme gode tips fra relevante fagfolk, som vi håber, vil bidrage med viden til

2 bloggen og dens læsere. Vi har indtil videre fået tilsagn fra vores dyrlæge fra brevkassen. Men vi har håb om at få en smed, en foderspecialist, en sadelmager og en dommer til at deltage med deres ekspert viden. Afslutningsvis vil vi fra bladudvalget ønske alle held og lykke i den kommende stævnesæson. På vegne af bladudvalget Dorte Sepstrup Præsentation af bladudvalgets medlemmer Laila Elisa Torpegaard Kæresten, børn og hestene i Knabstrup Teglværk Mit navn er Laila Elisa Torpegaard, jeg er 37 år og mor til Tobias på 6 år og Amalie på næsten 5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, Henrik Gohn, ved det gamle Knabstrup teglværk, lige bag Knabstrup Hovedgård. Her bor også 6 af vores 8 heste. Den ene er helt min egen 5-årige Teitur fra Staunsbjerg som jeg selv har tilredet med kæmpe hjælp og støtte fra bl.a. Henrik. Henrik og jeg deltager tit i stævner og andre arrangementer, og nyder at bruge tid sammen med andre islænderelskende glade mennesker ;o) Bestyrelseskontaktperson Et bindeled mellem bestyrelse og Faxiposten. Jeg sørger for at indhente og formidle dét videre, som bestyrelsen må have af forskellige indlæg, oplysninger og referater, der skal ud i posten til alle jer. Mødeindkalder Holder styr på punkterne til dagens dagsorden Yderligere er jeg mødeindkalder, dvs. den der sørger for at indkalde til møder i udvalget, og jeg holder sammen på de forskellige punkter der er til dagens møde. Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af dette udvalg og være med til at give jer alle et super blad og er meget spændt på jeres modtagelse af dette. Mange hilsner fra Laila :o)

3 Caroline Salling Olsen Holder styr på alle indlæggene til brevkassen Som medlem af bladudvalget står jeg for vores brevkasse, hvor læserne kan skrive ind med spørgsmål til dyrlæge, smed og lignende. Det kunne fx være et spørgsmål omkring din sadel: Hvordan kan jeg se om min sadel passer til heste eller Hvad betyder bomvidden? Journalisten Find Caroline til arrangementerne Jeg vil udover dække forskellige arrangementer i Faxi og andre steder. Det vil sige, at man kan kontakte mig, hvis man har lyst til at skrive om sin oplevelse ved et stævne eller lignende. Så jeg vil opfordre jer alle til at sende indlæg til mig. Husk I nu har muligheden for medsende videoklip. Fagfolk Tips og ideer bliver indhentet Udover dette, sørger jeg for at der hver måned kommer nye spændende artikler fra fagfolk. Hvis du har et forslag til hvilke personer, der kunne være spændende, at læse artikler af, er du velkommen til at kontakte mig. Mange venlige hilsner Caroline Vibeke Monberg Ny men alligevel ikke Jeg er den ældste af en flok dynamiske unge og lidt yngre mennesker, der nu med stort gå på mod har kastet sig over opgaven med at søsætte vores nye Faxipost. Jeg har ikke så lang en erfaring med islandske heste, som nogen måske kunne tro på grund af førstnævnte. MEN til gengæld kan jeg stadig undre, og har ikke glemt, hvordan det er at være nybegynder, med alle de mange spørgsmål der kan opstå. Opgaverne Foderspecialister og andet godtfolk Mine opgaver er sammen med Caroline at sørge for at alle Faxi arrangementer så vidt muligt bliver dækket med ord og billeder, desuden skal jeg læse korrektur på det materiale, der skal opslås på Faxibladet, og så vil jeg formidle en lind strøm af gode artikler gennem året fra foderspecialister og dommere. Håber at få masser af dejlige indlæg fra jer medlemmer :0)

4 Vibeke Monberg Dorte Holst Sepstrup Mange børn og diverse dyr Som rosinen i pølseenden skal jeg her lave en kort præsentation. Jeg er gift med Claus, har 6 børn (ja, du læste rigtigt), marsvin, fisk, en hest og 2 norske skovkatte. Kattene bruger jeg meget af min tid i weekenderne, når jeg tager på udstillinger. D. 2. november 2008 købte jeg min første hest. Dama, hedder min kulsorte hoppe. Importeret fra Nordisland. En pigedrøm der gik i opfyldelse. Måske var det derfor jeg fældede en lille tåre (læs: mange), da hun kom kl. 2:00 om natten i en kæmpe lastbil. Teknikken Holder styr på bloggen og designet Efter generalforsamlingen gik jeg hjem og tænkte, hvordan vi kunne lave et blad der var nemt at finde rundt i, og som gav medlemmerne en masse værdi. Disse tanker blev til det i sidder, og læser i nu. Det er mig, der styrer den tekniske del, der involverer Faxiposten. Og det er mig, der meget gerne vil hjælpe jer, hvis I har nogle problemer. Det næste stykke tid vil jeg forsøge at dukke op, når der er klubaftner, så I vil kunne stille spørgsmålene her også. Annoncørerne De nye muligheder på Faxiposten På sigt er det mig der skal have kontakten med annoncørerne. Lige nu skal Faxiposten op og køre, og derefter vil jeg være den der er opsøgende. Det opsøgende arbejde skulle gerne resultere i en masse penge til klubkassen og dermed alle medlemmerne Eksperterne Sadelmageren der bidrager Som Vibeke og Caroline, har jeg fået som opgave at lave aftale med en sadelmager. Jeg håber, at artiklerne fra denne, vil give jer og ikke mindst jeres dejlige isheste en masse værdi: fx afhjælpe rygproblemer eller få sadlen til at holde meget længere. Faxipostnyt Tilmelding til denne giver friske indlæg i mailboksen Vores webmaster, Anja, har lavet en mailboks til Faxiposten. Denne mailboks modtager mails fra de medlemmer, som gerne vil have en mail, når der er lagt nye indlæg op på bloggen. Det er mig, der sender mails ud, når der er nyt på Faxiposten. Venlige hilsner Bladudvalget

5 Dagbog fra Island, 5. Januar Kunsten af finde den bedste hest Dette kære land Født i Danmark, opvokset på Island Lukka kaldes jeg og er en ny pen her på blogsiten. Mit navn er Arnþrúður Heimisdóttir og jeg er islandsk. Jeg er født i Danmark (i Haslev) i Mine forældre boede der i 3 år, men jeg var kun 7 måneder gammel, da vi flyttede tilbage til Island. Jeg har hørt så meget smukt om Danmark gennem hele min opdragelse, og også besøgt landet nogle gange for længere og kortere periode, og jeg elsker dette kære land. Et liv med heste Af alle dyr, var hesten den foretrukne Jeg er uddannet, blandt andet som hestetræner fra Hólar hesteakademiet, men jeg kommer ikke fra en familie med nogen egentlig forbindelse med hesteavlen eller landbrug. Hele mit liv har jeg dog haft dyr på hjernen, og man kunne høre på lydene hvor jeg boede. Det var værelset med alle piplydene og snøftene fra varierende småkravl og større dyr. Mine store idoler var hestene - mit liv har først og fremmest involveret hestene.

6 En drømmetilværelse 30 køer, nogle får, 1 fårehund, 5 akvarier, 1 kanin og 40 heste Jeg bor på Langhús gård, som er i Skagafjörður, på nordkysten af Island. Langhús er en hestegård hvor heste er avlet, opfodret, og vi træner selv vore heste. Vi har nu omkring 40 heste, og får 5-7 føl som fødes på vores gård hvert år. Vi har også 30 mælkekøer og medfølgende kvæg, nogle får, en islandsk fårehund, 5 akvarier og en kanin. Jo, så har jeg en ægtemand, Þorlákur Sigurbjörnsson, og vi har sønnerne Heimir og Orri. Jeg er så heldig, at de alle elsker dyr, så jeg har sandelig mit drømmeliv her oppe nær ved den arktiske cirkel. Jagten på den rette hest At finde den rigtige hest blandt tusinder Jeg har haft en service siden Hvor jeg, på mit website, som jeg begyndte med for sjov, skriver

7 om gården, om os, om islandske dyr, og om heste vi har til salg. Websitet tog mere og mere af min tid, og snart havde jeg oparbejdet den service som jeg har: at hjælpe folk som gerne vil finde deres drømmehest i Island, med hele processen fra ophav til at sørge for transporten. Jeg får ofte folk på besøg her. Vi kører rundt til mange gårde for at finde de rette heste. Der er jo tusindvis af heste her i Skagafjörður, og mange træningsgårde, så dette er tidskrævende men sjovt. Ofte kan folk ikke komme, og beder mig at finde den rette hest for dem, og det gør jeg. Så på den måde har mange heste fundet gode hjem, 1. klasses hingste og hopper, fine konkurrenceheste, skovturheste, familieheste, avlsheste osv. osv. Jeg har også fået mange gode venner over hele verdenen gennem dette, og det er det herligste af alt, at få gode kendinge på gentagne besøg at finde heste, eller at få kærlighedsfulde s med historier om hvordan "mine" heste gør deres nye ejeres liv bedre i deres nye land. Kærlige hilsner Lukka Dagbog fra Island, januar. Besøg fra USA Gamle venner kigger forbi Det er dejligt når der er besøg af gamle venner Jeg fik et par kunder på besøg disse dage. Det er et par meget søde kvinder, der har været på besøg

8 nogen gange før, for at købe heste, og sædvanligvis for at sælge dem igen i USA. Det bliver så sjovt, når vi kender hinanden så godt, både som ryttere og som personer, og så er det egentlig ikke kunder som kommer, det de søger efter heste, er egentlig en god anledning til at ses igen, rejse sammen mellem gårde, prøve al slags sjove heste og møde islandske hestefolk, og høre nyheder fra hinanden og fra deres områder og naboer i hesteverdenen. Foto: Lukka Korte vinterdage Hr. Vinter gør det svært at se hestene Vanligvis, hvis det er muligt, så standser folk som kommer og søger efter heste her, i hvert fald i to hele dage. Det er især vigtigt om vinteren, da dagen er kort og det kan tage længere tid end vanligt at køre mellem gårde. Så er det også godt at have lidt ektra tid, hvis planer forandres på grund af gæsternes ønsker (måske vil de se en hest to gange eller noget) - eller, som denne gang, vejret samarbejder ikke. Den 10. havde vi nemlig meget stærk blæst, og lidt snefald, så vi kunne ikke se mange heste den dag, men vi tog simpelthen til gårde, der havde indendørs ridemuligheder, og prøvede heste. Den 11. blev så lidt lang, vi har dagslys da mellem 10 og 16, og vi var hele tiden på gårde at kigge efter heste, middag var sandwich i bilen. De søgte efter konkurrenceheste og familieheste, og på denne måde kunne vi se og prøve 25 heste i løbet af de 2 dage, så dette var en effektiv weekend.

9 Der var flokken. Foto: Lukka Verdensklasse heste Et fantastisk arbejde Nogle af hestene var højt kårede hopper, en lovende hingst, og et par top konkurrenceheste, og vi taler her om verdenschampionshipklasse. Sååå, dette var vidunderligt for mig, og altid herligt også at tale med trænerne, og bare se hvad der sker på gårdene. Kærlige hilsner Lukka Nyt fra baneudvalget Banedag Vær med til at få banen klar. Hej alle sammen. Så er det tid til at få banen gjort klar. Vi satser på at vi afholder banedag. Lørdag d. 4. April kl Vi skal gerne være mange, så reserver dagen allerede nu. Klubben er som sædvanlig sponsor med forplejning, så giv os gerne besked om I kan Hvor mange I kommer Mange venlige hilsner baneudvalget

10 Sådan kommer du i gang med at ride stævner Stævneridning Få gode råd om dette De mange nye medlemmer vi får i foreningen hvert år, synes nok, at der er mange uskrevne regler, og ting der er underforstået, som vi, der har været med i mange år, tager for givet. Vi tænker måske ikke på, at vi trækker på erfaringer andre ikke kender. Jeg er blevet bedt om at skrive gode råd til konkurrenceryttere. Turhest vs. konkurrencehest Samme grundlæggende pasning Først vil jeg understrege, at der grundlæggende ikke er forskel på hvordan en turhest og en hest der skal ride klubstævner, skal passes. Alle heste, uanset race og brug, har brug for træning, korrekt fodring, skoning osv. Jo mere man kræver af sin hest, desto større krav stiller den til os. Oprørerne Vi nærmer os hinanden I foreningens første år var islænderryttere en slags oprørere mod den etablerede ridekultur. Andre ryttere så ned på os (også i overført betydning) og det var gensidigt. Alle de indviklede regler for ridning og håndtering, der gjaldt for almindelige heste, gjaldt heldigvis ikke for os. Dette gjorde tilværelsen meget lettere for os, men ikke altid for vores heste. I de sidste år er der sket rigtig meget inden for hesteverdenen. Man kan sige, at vi har nærmet os hinanden. Der er kommet rigtig megen spændende viden om ridning og håndtering af heste. Det kan dog virke meget forvirrende, når man er ny, for opdagelser bliver ofte til trends, og de har det jo med at gå af mode, og der er også mange af de gamle ting, der overlever også selvom de ikke burde. Grundkondition Holder din islændere frisk og glad Jeg vil prøve at give en kort gennemgang af de ting jeg finder vigtige. Som skrevet før opfatter mange seriøs håndtering som enten eller. Enten skal hesten passes som skulle den ride VM eller også vil man bare ride ture, og så kan hesten nøjes med at blive redet i weekenden og ellers stå og glo på en mudderfold. Men nej alle rideheste skal have grundkondition og være i god fysisk form, for at holde længe, være sikre at ride på og være glade. Faktisk tænker jeg på, at vi ligesom har lavet den samme forskel inde i foreningen, som der før var til den øvrige hesteverden. Varieret træning Brug naturen til opbygning af balance Hesten skal trænes gradvist op. Kondition og muskler der jo kan ses udefra, kommer hurtigere op end knogler og sener, og det gør jo at man hele tiden skal passe på, hvor meget man øger træningen. Har man en villig hest, skal man huske, at hesten ikke selv siger fra, men løber længere end den har godt af. Det samme sker hvis man rider i flok. Det er vigtigt at variere sin træning og ikke bare ride

11 volter og programmer på bane. Naturen er et godt sted at træne gangarter, temposkift og overgange ved hjælp af halve parader. Hermed får man hesten i bedre balance så den ikke hænger på tøjlen og arbejder med hele sin krop. Halve parader Den velredet hest er målet Halsen skal ikke bøjes ned med vold, men ved hjælp af halve parader og øvelser hvor hesten slipper biddet uden at miste bevægelsen. Alt sammen grundridning, som automatisk giver mulighed for at ride stævner. Konkurrence skal ikke være målet, men det skal være en velredet hest, der lytter til sin rytter. Det bliver din hesten smuk og vil holde i flere år Også løsgørende arbejde Det skal være sjovt for hesten Har man trænet én ting meget én dag, er det en god idé at lave noget andet den næste. Har hesten ydet meget én dag, skal den ikke have fri, men ud og løsgøres den næste. Det er godt, at variere træning med arbejde fra jorden, løs longering, løs springning osv, der er mange muligheder. Der er også cirkusøvelser, man kan træne hesten i for afvekslingens skyld. Hesten skal også synes, det er sjovt at ride. Tölten Takten det vigtigste Ofte vil man opleve, at i de lette klasser kan man komme langt, bare hesten har ren takt i tölt. Nogle heste har dette på trods af dårlig træning, hvorfor karakteren ofte synes uretfærdig, da det jo først er tölt, når takten er OK. Selvom man træner sin hest rigtigt og er på rette spor, kan det godt være at takten ikke er helt på plads, og så er karakteren lav. Dommerne giver skriftlige kritikker, hvor man så kan få en forklaring på hvorfor man evt. ikke fik den karakter, man håbede. Den gode oplevelse Forbered dig selv og hesten Når man melder sig til et stævne, skal man tænke på det som en konkurrence mod sig selv. De første gange er det vigtigt, at se det som træning i at deltage i konkurrence. Det er vigtigt at både hest og rytter får en god oplevelse. Man skal have en plan hjemmefra, hvordan man vil ride og især hvordan man vil introducere hesten til stævnet. Kom i god tid Vis hesten omgivelserne stille og roligt Det er vigtigt at komme i god tid. Skal man køre langt, så skal man måske komme dagen før stævnet. Hesten skal stække benene, så har man ikke en fold, skal man straks ud og gå med den. Man skal tænke på, at det er trættende for en hest at køre langt. Når man er kommet på plads, skal hesten ud og se omgivelserne og banen. Gå stille og roligt rundt og lad den evt. græsse lidt. Hvis man må, bør man ride ind og vise hesten banen, men lad være med at træne.

12 Undgå dårlige erfaringer Dæmp stressniveauet og få hesten til at slappe af De ting hesten har svært ved hjemme, har den sværere ved når den er i byen, og begynder man at terpe ting, mens alle andre pisker rundt om ørerne på én (for det gør de), ja så får hesten måske bare en dårlig erfaring. Hesten skal slappe af og bare opleve stedet. Kan man ikke holde hesten i ro inde på banen, så rid ud og lad den slappe af ved siden af. Mange heste er godt oppe at køre de første gange og det gælder om at dæmpe stressniveauet. Dit eget tempo Rid gerne den gangart du skal stille op i lige før du skal på banen Når man skal varme op inden start, kan det være godt at starte i god tid med at løsne hesten op enten ved at ride ud eller evt. på en opvarmningsbane. Følg din egen plan og lad dig ikke forvirre af, hvad andre gør. Så kan det være en god idé, når hesten er varmet op, og man synes det er OK, at stå af og evt. lægge et tæppe over hesten og så trække lidt rundt. Når så den eller de der starter lige før én selv, er på banen, og er ved at være færdig, sætter man sig op og rider helst tölt eller en anden en anden gangart hesten skal starte i, så man får hesten op i gear igen. Så bliver man ikke stresset over forsinkelser eller det modsatte. Hesten er ikke en maskine Hold øje med din hest måske er den psykisk træt Ved små endagsstævner er der flere klasser samme dag og også finaler. Den mindre trænede hest bør ikke ride mere end 2 gange på en dag, da det ikke er en maskine, man bare tanker op. Så man må overveje at trække sig, hvis man pludselig kan se, at man skal ride mange gange. Selvom hesten kan klare det fysisk, er det ikke sikkert at den kan det psykisk. Den kan blive stresset og overtræt og derved negativ over at ride stævner. Der er mange andre emner at tage op. Hvordan vælger man klasser, hvordan varmer man op og hvordan rider man op til et stævne og bagefter? Hvad for noget udstyr bruger man og hvad er vigtigst at fokusere på i gangarterne herunder, hvad dommerne ser på? Dette kan jeg komme tilbage til i et andet indlæg. Janne Krarup Nielsen DI-instruktør Info fra stævneudvalget Vintertölt 8. marts Så nærmer vi os med hastige skridt den nye stævnesæson. Det er vi jo rigtig mange der glæder os rigtig meget til, så det er bare med at være klar med både heste og de mere praktiske ting. I år afholder vi Vintertölt-stævnet søndag d. 8. marts i Odsherreds Ridehus.

13 Er du klar? Tilmeldingsdatoen bliver fredag d. 6. februar. Inden du melder dig til skal du huske følgende; At have registreret dig som medlem af Faxiklubben via hjemmesiden. At have dit medlemsnr. klar At have indbetalt kontingent - gøres på klubbens konto. Reg.nr.: 4691, kontonr.: , se også hjemmesiden. At have købt rytterlicens gøres via DI s hjemmeside. Med venlig hilsen stævneudvalget, Kirsten, Tenna og Laila Vi mangler billeder Få indflydelse Indsend billeder til Faxiposten Vi har altid brug for gode, skarpe billeder af jeres isheste. Husk at skrive hvilke(n) heste der er på de indsendte fotos. Et godt råd: hestene gør sig oftest bedst når er i midten af billedet. Medmindre det er billeder, der skal vise omgivelserne som det primære. Historier med liv Billederne giver det sidste pift til en god historievi glæder os til at modtage masser af dejlige stemningsbilleder. Kig derfor i jeres arkiver. Og husk, en god historie illusteres altid bedst, når der indsat billeder, der understreger det skrevne ord. Måske har nogen af jer været på Island? Mange venlige hilsner Bladudvalget

14 Hold varmen Opskriften er venligst bidraget af Anja, vores flittige webmaster. Et bidrag til den kolde tid Få mønstret til en dejlig varm islænder Hej Så vil jeg lige bidrage. Vi havde oprindeligt nogle artikler liggende på Faxi webben, som ikke ligger der mere. De kan nu få deres berettigelse igen, ved at ligge på faxiposten. Her er en strikkeopskrift, hvis nogen har lyst I denne kolde tid. MVH Anja

15 Det lille stik Forfatter: Caroline, med hjælp af netdyredoktor.dk Vaccination Hvorfor skal vi det? Vi kan ikke komme uden om det. Vores heste skal vaccineres en gang om året. Men hvorfor? Er det bare noget vi gør, fordi vi skal?. Ved vi egentlig, hvad denne vaccine dækker, og hvad der sker hvis hesten ikke får den? Vaccination er en metode, man bruger til forebyggelse af infektionssygdomme. Det er i hvert fald den definition man finder, hvis man slår ordet vaccination op. Antistoffer De vigtige spiller når kroppen skal klare infektioner Man vaccinerer sin hest, så den selv danner antistoffer mod de pågældende sygdomme. Antistof er kroppens krigere mod den gældende sygdom. Kroppen danner et specifikt antistof mod den gældende sygdom. Med vaccinationen giver man hesten et stof, der sætter gang i den organisme, som producerer det gældende antistof. Når antistofferne er dannet er hesten beredt på at kunne slå sygdommen ned, hvis den skulle blive smittet. Man er dog ikke dækket 100% ind for at en sygdom ikke vil bryde ud. Hvis smitten er kraftig nok kan den godt slå igennem mod de dannede antistoffer. Efter en tid, føler kroppen sig ikke truet af sygdommen mere, og danner derfor ikke antistoffer mere. Derfor må man tilføre mere stof igen, som så igen sætter gang i produktionen af antistof. Hvad dækker den typiske vaccination? Hvornår og hvor ofte skal du vaccinere dine heste. Her hjemme vaccinerer man imod virusabort(herpes-virus), stivkrampe og influenza. Et føl får i første omgang antistofferne igennem råmælken fra hoppen. Man vaccinerer derfor først første gang når føllet er 6 måneder, fordi føllet så ikke får tilstrækkeligt antistof fra hoppen. Efter 1-2 måneder skal den have endnu en vaccination. Så har den fået det man kalder basisvaccination, idet den så selv har dannet tilstrækkeligt antistof til at modstå sygdommene. Nu skal der så gå et år før man vaccinerer igen og sådan skal det fortsætte hele livet for hesten. Men hvorfor lige 1 år? Virkningen på vaccinen har en udløbsdato som så meget andet, idet man har undersøgt, hvor længe hesten danner antistof for den gældende sygdom, efter den har fået sin vaccine. Stivkrampe vaccinationen udløber efter godt 3 år. Men influenza vaccinen har en noget korter virkning. Den beskytter kun ½-1 år. Virus-abort udløber efter et ½ år. Men vi vaccinerer stadigvæk vores heste en gang om året. Dansk Travsport Centralforbud opfordrer deres medlemmer til at vaccinere deres heste hvert ½ år, de første 3 år af deres levetid. I DI skal hestene have en basisvaccination og ellers bare vaccineres en gang om året. Man kunne godt vaccinere en gang om året med influenzavaccinen og hver 3 år mod stivkrampe. Men for at man ikke glemmer den ene, har man valgt her i landet at man giver begge en gang om året. Derfor skal du vaccinere Undgå influenzeepedemierne ved at passe vaccinationsprogrammet Hvis man ikke lader sin hest vaccinere, er den ikke så godt beskyttet mod sygdomme. Hvis den

16 skulle få en sygdom vil sygdommen optræde meget voldsomt og mere alvorligt. Hvis heste ikke er vaccineret imod influenza, kan der optræde influenzaepidemier, der også vil ramme mange andre heste, og kan få vidtrækkende konsekvenser. Halv delen af de heste der får stivkrampe uden at være vaccineret, dør af sygdommen. Det er få heste som er blevet vaccineret der får stivkrampe, og hvis de alligevel får den, er de langt bedre beskyttet og kan bedre bekæmpe sygdommen. Miljøet Omgivelserne har meget at sige Det omgivende miljø har faktisk også en del at sige. Steder hvor der er et højt smittepres, er der også større risiko for en infektion. Det kan være steder, der er udsat for epidemier, samt steder der har en stor udskiftning af deres hestebestand f.eks. stutterier. Men også til stævner kan smittepresset være stort, fordi man samler mange heste på et lille område. Det er derfor vigtigt at man husker vaccinationen, hvis man vil tage vare på sin hests og også andres hestes helbred. Næste opsamlingsnummer er tilgængelig 1. marts 2009.