Fra WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING, Min Jung Jee University of Texas at Austin)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING, Min Jung Jee University of Texas at Austin)"

Transkript

1 Rapport for projektnr : Fortsættelse af projekt Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse Som en følge af udviklingsprojektets første år hvor vi eksperimenterede med brugen af mange forskellige medialiseringsværktøjer og hvor tanken om styrkelse af lektielæsning og intensiveret sproglig træning samt det deraf følgende begreb den omvendte undervisning opstod, har vi i projektets andet år været meget fokuserede på konkret at afprøve og opstille stilladsering for, hvordan man med stort fagligt udbytte kan arbejde konsekvent med netop Den omvendte undervisning og medialisering i sprogfagenes kernefaglige discipliner. Et sådant større sprogligt udbytte er netop afhængigt af dels en større sproglig træningsindsats fra elevernes side dels en naturlig elevmotivation, og disse to faktorer indeholdes netop i principperne for den omvendte undervisning og styrkes af den øgede anvendelse af medialisering. Desuden øges elevernes interesse og faglige indsats, fordi de skal dele deres sproglige produkter og materiale med elever fra andre skoler vha. af den fælles blog, og dette falder meget godt i tråd med følgende citat, som siger: As mobile technology develops, it affords second or foreign language learners and teachers ever greater opportunity to practice the target language anywhere and anytime (Geddes, 2004). Moreover, with less expensive devices, it is becoming more and more common to use technology in learning and teaching contexts. With its portability, mobile technology expands learning and teaching opportunities for second and foreign language learners and teachers. Moreover, with user created content, which enhances users participation, Web 2.0 technology provides new kinds of learning and teaching with technology in second and foreign language instruction. In addition, because the basic concept of Web 2.0 is sharing information and collaboration (see the definition in the next section), it makes it easier for learners to connect not only to other learners, but also to native speakers of the target language around the world. Most of all, the use of these technologies addresses many of the major challenges of Second Language Acquisition (SLA), such as comprehensible input or i+1 (Krashen, 1985), the interaction hypothesis (Long, 1983, 1996), corrective/facilitative feedback (Gass, 1997; Long, Inagaki, & Ortega, 1998), and learner autonomy (Benson, 2001). Fra WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING, Min Jung Jee University of Texas at Austin) Bloggens muligheder for interaktion (og for den sags skyld anvendelse af chat) samt elevernes mange medialiserede træningsprodukter på målsproget får specielt denne self- directed indflydelse på elevernes sproglige indsats og læringsmotivation, som påpeges af Robert Godwin Jones. En sådan indvirkning finder også sted, når det drejer sig om indbyrdes kommunikation mellem second language learners og ikke kun mellem second language learners og native speakers, hvilket er en vigtig pointe i følgende citat: Portability and easy access to Web 2.0 tools such as blogs or wikis through mobile devices enable learners to be exposed to L2 anytime and anywhere. The input could be from native speakers, which enhances the L2 learner s authentic use of the target language. It could also 1

2 be from other L2 learners, which provides more opportunities to negotiate meaning. Moreover, by nature, Web 2.0 tools promote social networking or social relationships on the net. That means that with careful guidance and design by expert pedagogues, Web 2.0 technology may have the potential to enhance meaningful interaction, not only between Non- native speaker- and Non- native speaker (NNS- NNS) but also between Native- speaker and Non- native speaker (NS- NNS). Finally, through social interaction, learners may give and receive feedback, which is also meaningful for learners. Thus, mobile devices and Web 2.0 provide more chances to interact by giving and receiving feedback as input and output for foreign language learners than previously developed technology. Fra : WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING af Min Jung Jee, University of Texas at Austin Eleverne bliver meget opmærksomme på både de andre elevers samt deres eget sproglige udtryk, og dermed bliver de også mere interesserede i at arbejde med grammatikken for at undgå at lave de fejl, som de laver og stimuleres derigennem til at opbygge og dermed få en dybere forståelse for målsproget sproglige / grammatiske stukturer, hvilket er et vigtigt skridt på vejen til, at eleverne på sigt udvikler sig til at blive self- directed autonome sprogindlærere. Moving students to the point where they will take advantage of feedback and comprehension aids involves enhancing their metacognitive knowledge about language learning. If they can learn how to build on existing knowledge, how to profit from errors, how to examine more closely the forms they are using, this can only have a salutary effect on their language ability and on their capacity for autonomous learning. Fra : EMERGING TECHNOLOGIES AUTONOMOUS LANGUAGE LEARNING af Robert Godwin- Jones, Virginia Commonwealth University Da vores tilgang til sprogundervisningen og sprogindlæringen netop er den kommunikative tilgang, er det vigtigt for os at påpege, at vi kan konstatere, at netop elevernes arbejde med at udbygge og forbedre interlanguage = intersproget ser ud til i høj grad at blive stimuleret gennem kommunikation vha. web 2 medier og anvendelse af forskellige medialiseringsværktøjer. Med den kommunikative tilgang ses sproget som et middel for kommunikation. Her er sproget ikke blot et system af strukturer eller grammatik, men består derimod af betydningsnetværk. Sproget ses derfor i høj grad som talehandlinger, og den kommunikative undervisning tager sit udgangspunkt i en opfattelse af sprog som kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionelt sprogsyn. Med et kommunikativt sprogsyn som tilgang til undervisningen og sprogindlæringen er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningsdannelse opstår i en kontekst, og at det også skal være udgangspunktet for betragtningen af sprogets former. Karakteristisk for elever, der lærer et fremmedsprog, er, at de taler intersprog, altså mellemstadiet mellem det modersmål, de oprindeligt har lært og så det fremmedsprog de er i gang med at lære. Sprogsynet har en meget stor betydning for, hvilke vurderingskriterier, der lægges til grund for betragtningen af elevernes sproglige ytringer, intersprog. Vurderingen af rigtigt eller forkert i skriftlige eller mundtlige besvarelser vil 2

3 være afhængigt af ens forståelse for fænomenet intersprog, hvor man jo ikke nødvendigvis vil tale om fejl men om afvigelser, og hvor man i øvrigt vil betragte disse afvigelser ud fra en forståelse af, at der er systematik i afvigelserne, at eleven har forstået grundlaget, basis for fx datidsformer. Eleven siger fx er trinkte i stedet for er trank. Ud fra en forståelse af sproget som intersprog vil man se en ressource i ytringen er trinkte, idet man vil kunne fremhæve det korrekte i datidssignalet, - te og eventuelt bruge det som udgangspunkt til at tage op, at der findes flere datidsformer på tysk. Ud fra en kommunikativ betragtning af sprog vil ytringen fungere i praksis, da eleven netop signalerer, at handlingen er i datid. Sådanne afvigelser kan man netop efterfølgende bruge som udgangspunkt for undervisning i sætningsstruktur, bøjningsformer eller lignende; der vil i så fald være tale om en grammatikundervisning, der tager udgangspunkt i elevens intersprog (der må betragtes som værende individuelt), og som for eleven vil forekomme relevant. Således bliver elevens intersprog og ikke sproget som system betragtet udgangspunkt for undervisningen i grammatik og sproglig produktion, og for elevernes samlede sprogindlæring. The use of mobile devices and Web 2.0 tools are supported by major SLA theoretical paradigms such as Krashen s (1985) input hypothesis, Long s (1983, 1996) interaction hypothesis and models of corrective/facilitative feedback (Gass, 1997; Long, Inagaki, & Ortega, 1998). Krashen (1985) proposed the concept of comprehensible input, which refers to the idea that is a little beyond one s current target language level (i+1) is the necessary and sufficient condition for target or second language (L2) development, and that learners should be exposed to an i+1 level of input only. While Long s (1983, 1996) interaction hypothesis also emphasizes the importance of input, it additionally focuses on output. According to Long, negotiation of meaning through interaction facilitates L2 acquisition because it connects input and output through selective attention. Thus, negotiation is important to give learners opportunities to get input and to practice output. In terms of feedback, there are two types of feedback, positive and negative. They both play critical, though different, roles in L2 acquisition. Positive feedback confirms learners language production as correct or acceptable so that the learner can strengthen his or her L2. Negative feedback informs a learner that certain forms are not acceptable so that the learner can reconstruct his or her interlanguage. Given this, MALL and Web 2.0 tools are good ways of facilitating L2 acquisition in terms of input, interaction and feedback. Fra : WEB 2.0 TECHNOLOGY MEETS MOBILE ASSISTED LANGUAGE LEARNING af Min Jung Jee, University of Texas at Austin Vi har som støtte for eleverne i deres sprogindlæring og udarbejdelse af deres forskellige medialiserede produkter arbejdet med stilladsering, hvilket forskning har vist styrker indlæringen. Donato (1994, p. 40) beskriver betydningen af stilladsering som følger:... in social interaction a knowledgeable participant can create, by means of speech, supportive conditions in which the novice can participate in, and extend, current knowledge and skills to higher levels of competence. Aljaafreh and Lantolf (1994, p. 469) opsummerer følgende omkring stilladsering 3

4 The idea is to offer just enough assistance to encourage and guide the learner to participate in the activity and to assume increased responsibility for arriving at the appropriate performance. Det er dog op til den enkelte lærer subjektivt at definere, hvad der er lige akkurat passende stilladsering, men Wood, Bruner og Ross foreslår dog generelt 6 stilladseringsfunktioner, som vi i vores arbejde også har gjort brug af: Wood, Bruner, and Ross (1976) are more specific in their proposal of six functions of scaffolded help in educational psychology more generally: 1. recruiting interest in the task 2. simplifying the task 3. maintaining pursuit of the goal 4. marking critical features and discrepancies between what has been produced and the ideal solution 5. controlling frustration during problem solving 6. demonstrating an idealised version of the act to be performed. In sum, collaboration with reference to the metaphor of scaffolding uses as a central image the notion that learners are at a certain place in development and can be drawn into another more developed space through scaffolded help from others. Fra : Simpson, J. (2005). Learning Electronic Literacy Skills in an Online Language Learning Community. Computer Assisted Language Learning, 18(4), I forbindelse med stilladseringsprocessen, som foregår på klassen, og som vi arbejder med både i grupper og i plenum, er det vigtigt hele tiden at sørge for at udnytte den enkelte elevs udviklingspotentiale. Dette sker i høj udstrækning ved hjælp af anvendelse af forskellige cooperative learning strukturer (CL- strukturer) i gruppearbejdet på klassen. Hver gruppe sammensættes for en tidsperiode efter elevernes sproglige kompetencer, således at der i gruppen er 1 a- elev = en dygtig elev, 1 c- elev = en svag elev og endelig 2 b- elever = middel elever. Eleverne placeres i grupperne således, at de to og to kun arbejder sammen med elever fra nærmeste udviklingszone. Elev a Elev b Elev b Elev c Eleverne arbejder sammen som enten ansigtspar ( ), skulderpar ( ), eller i hele gruppen. Når eleverne arbejder sammen i hele gruppen, skal gruppen sørge for at alle medlemmer af gruppen efterfølgende ville kunne redegøre for det faglige aspekt, som de er blevet sat til at diskutere. 4

5 Denne gruppeopstilling bygger på Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone, som sikrer udvikling for alle elever, idet Elev a typisk ind i mellem vil rette sine tvivlsspørgsmål mod læreren, som så får mulighed for at sparre denne elevs niveau, hvilket på sigt bidrager til hele gruppens læringsniveau. Den nærmeste læringszones betydning ses i følgende citat: Central to Vygotsky s theory is the view that learning depends to a large extent on socially constituted collaboration between the learner and others. Vygotsky theorised (1962, 1978) that there exists a zone of proximal development (ZPD), which he described as being... the distance between the actual development level as determined by independent problem solving and the level of potential development as determined through problem solving under adult guidance or in collaboration with more capable peers (Vygotsky, 1978, p. 86). If this is the case, the implication for language learning is that collaboration, either among learners or between learners and their teacher, is vital for learners development. Not only this, stressed Vygotsky, but what children can do with assistance (from more able peers or from teachers) is a better indication of their mental development than what they can do on their own (Vygotsky, 1978, p. 85). Fra: Simpson, J. (2005). Learning Electronic Literacy Skills in an Online Language Learning Community. Computer Assisted Language Learning, 18(4), p Som vi også konstaterede i sidste års projekt, passer principperne for taskbaseret læring (Willis Jane, A Framework for Task- Based Learning, 1996, Longman) med den tankegang, som vi havde med principperne for Den omvendte undervisning vha. stilladsering og medialisering, og derfor fremhæver vi den taskbaserede læring igen. 1. The Pre- task cycle: I denne fase bygges elevernes viden og sprog op i kraft af forforståelsesopgaver som fx hurtigskrivning, brainstormingøvelser, step by step instruktioner som forberedelse på selve task- opgaven. Der er i denne fase differentieringsmuligheder. Læreren er i denne fase facilitator og hjælper med stilladsering. 2. The task cycle: I denne fase arbejder eleverne med selve den praktiske opgave, fx gennem planlægning og bearbejdelse og træning af det sproglige indhold. Læreren har i denne fase en vejledende konsulentrolle. 3. The after task cycle: I denne fase efterarbejder eleverne opgaveresultatet / produktet konstruktivt, fx vha. konstruktiv positiv feedback fra lærer eller klassekammerater på opgaveproduktets indhold, struktur og sprog. Eleverne reflekterer generelt over muligheder for fremadrettede forbedringer af indhold, struktur og sprog. Den omvendte undervisning Det har af flere grunde længe været vores ønske at hjælpe eleverne til at bruge deres lektielæsning mere fornuftigt, end de gør ved traditionel lektielæsning. For at nævne nogle af de vigtigste grunde har lektier 5

6 traditionelt bestået af læselektier evt. med tilknyttede spørgsmål, hvor eleverne hjemme skulle forsøge at tilegne sig nyt stof på egen hånd. For det første er det ikke alle elever, som egenhændigt er i stand til at læse og få et tilstrækkeligt udbytte af det nye stof, og det bevirker ofte, at de svage elever giver op i lektieprocessen, da de ikke hjemme har samme mulighed som i klassen for at spørge andre elever eller læreren. De mister herved efterhånden motivationen for at læse lektier, da de stort set altid lider nederlag i denne proces. Dygtigere elever arbejder ofte heller ikke i dybden med den traditionelle lektie, da de har den opfattelse, at det er fint nok, hvis blot de har læst det nye stof. De slipper altså for let om ved lektierne og får ikke det forventede udbytte heraf. For det andet kan det for læreren være meget svært at måle udbyttet af den traditionelle lektielæsning, eller helt konkret at afgøre, om eleverne har læst lektien. Eleverne kan meget vel have læst lektien igennem, men har næppe arbejdet dybtgående med teksten for at forstå den og tilegne sig stoffet. For det tredje har leverne en klar fornemmelse af, at det ikke gør så meget, at de ikke helt har forstået stoffet fra lektiefasen, da det nye stof vil blive gennemgået på klassen i den følgende time. Denne opfattelse fra elevernes side står i stærk kontrast til lærerens opfattelse, som går ud på, at han forventer, at eleverne gennem lektielæsningen umiddelbart er i stand til at deltage aktivt i det faglige og analyserende arbejde på klassen. Vores mål i den omvendte undervisning var derfor at skabe synlige og motiverende læringsmæssige opgaveaktiviteter i lektiefasen, som uden de store problemer kunne løses af den enkelte elev hjemme, da han netop inden da gennem stilladsering og kollaborativ læring på klassen er blevet forberedt på det faglige indhold i netop denne opgave. Den individuelle opgave skulle så også vise både eleven selv og læreren, i hvor høj grad den nødvendige læring om det faglige stof havde fundet sted, og hvilke yderligere læringstiltag eleven evt. skulle igennem. De mange medialiseringsværktøjer, som er tilgængelige for alle, er netop velegnede instrumenter for eleverne, når de skal besvare disse specielle læringsmæssigt dokumenterende opgaveaktiviteter. De samme værktøjer er også værdifulde for lærerne, da de vha. af disse let kan producere screencasts, Showme filer, som fx forklarer og giver eksempler på forskellige sproglige fænomener, og som lægges lettilgængelige på internettet, hvilket er vigtigt for eleverne, således at de igen og igen har mulighed for at bruge disse filer som ekstra forklaring og repetition. Hovedessencen i vores omvendte undervisning er dog, at eleverne ikke sættes til at lære nyt stof eller producere sprog individuelt uden at have forberedt sig grundigt på det i kollaborative fællesskaber på klassen og gennem grundig vejledning fra lærerens side, og det er netop her at vores omvendte undervisning, som vi ser det, adskiller sig fra The flipped classroom som er beskrevet af Michelle Pacansky- Brock, (2013). Best Practices for Teaching with Emerging Technologoes. New York and London: Routledge. Se følgende link: flipped- classroom- defined/ 6

7 Redegørelse for principperne for vores tilgang til undervisningen, som vi har kaldt den omvendte undervisning Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen. Vi har med den omvendte undervisning ønsket at gøre op med traditionel lektielæsning, som ofte ikke havde det ønskede resultat, da eleverne ikke var i stand til på egen hånd at sætte sig ind i og tilegne sig nyt stof. Med Den omvendte undervisning vender vi op og ned på traditionel lektielæsning og klasseundervisning. Den omvendte undervisning går i al sin enkelhed ud på, at eleverne får så meget hjælp og støtte til sprogindlæringen / tekstlæsningen på klassen, således at de kan gå hjem og som lektie træne og automatisere de sproglige udtryk og dokumentere dette i form af et medialiseret produkt (en podcast / en vodcast, et resumé, en chat eller andet). Princippet for den omvendte undervisning er således, at eleven bliver sat i stand til at kunne producere noget på målsproget gennem stilladsering på klassen og dermed ikke lider nederlag, når han som efterfølgende lektie ud fra den opstillede skabelon skal lave sit eget produkt på målsproget hjemme. Lektien er altså nyttig for at sikre træning og dermed automatisering af sproget, men fungerer også som en form for dokumentation for sprogindlæringen, og som et afsæt for at arbejde videre med sproglige forbedringer. Stilladseringsmodel for den omvendte undervisning : Undervisningen på klassen har følgende formål: 1. at repetere sproglige strukturer og indhold fra forrige time på klassen vha. fx: Øvelser og tests som viser elevernes læring Fx : Quizlet test Træningsøvelser som repeterer og automatiserer sproget Fx : CL- Quiz og byt, Fang en makker, Dobbeltcirkler med elevfabrikerede spørgsmål og svar CL En for alle (som kontrol af indlæringen) 2. at forberede eleverne til i fællesskab på klassen at kunne forstå og læse det nye tekstmateriale på målsproget vha. fx: Appetitvækker : Før- læsningsaktiviteter som hjælper eleverne til at danne sig et overordnet indtryk af tekstens indhold. Fx arbejde med overskrift / billede / 7

8 udvalgte betydningsfulde sætninger fra teksten, eller med en sang eller en video som har næsten samme indhold som teksten. Hurtigskrivning eller fælles chat om det formodede indhold i teksten Glosearbejde med Quizlet før egentlig tekstlæsning CL- Rollelæsning, hvor eleverne gennem konkret fordybelse i teksten opnår en fælles grundig forståelse af teksten 3. at forberede eleverne til gennem fælles stilladserings- og træningsøvelser på klassen at kunne kommunikere mundtligt og/eller skriftligt på målsproget om emner og tekster vha. fx: CL- Bordet rundt eller CL- Samtidig skrivetur (hvad ved vi om teksten, hvad er vigtigt i teksten, hvad kan vi sige om teksten, hvordan kan vi udtrykke det på målsproget) Fælles chat på klassen som opsamling på det vigtigste indhold i teksten (styret af læreren) Elevdeltagelse i fælles indholdsmæssig stilladsering som forberedelse på den medialiseringsopgave, som eleverne skal lave hjemme som lektie (herigennem opnås stilladsering af såvel indhold som sproglige strukturer. Eleverne har dog frie hænder til at give deres medialiseringsopgave et personligt præg og dette er vigtigt da medejerskab netop er en stor motivationsfaktor. Sproglige træningsøvelser med fokus på nødvendig grammatik og sproglige vendinger, som er uundgåelige for sprogproduktionen i forbindelse med medialiseringsopgaven. CL- Resumé- pas som træner eleverne i sproglige strukturer og sætningsopbygning Evt. eksempler på udformning af elevspørgsmål og elevsvar til teksten, som støtte til sprogproduktionen i forbindelse med medialiseringsopgaven. 4. at bevidstgøre eleverne om sproglige og indholdsmæssige forbedringsmuligheder af deres produkt Fokus på vejlednings- og eftervejledningsprocessen vha. fremvisning og diskussion af det gode eleveksempel (fremvise og diskutere elevernes medieproduktioner på klassen). Dette kan gøres i fællesskab på klassen hvor læreren på storskærm fremviser og fremhæver gode løsninger fra elevernes medaliseringsopgaver, men det kan også foregå som en peer- to peer vejledning og videndeling, hvor eleverne to og to diskuterer hinandens produkter. I dette sidste tilfælde skal peer- grupperne dannes efter principperne for nærmeste udviklingszone, og peer- to peer vejledningssekvenser skal helst foregå to gange, således at alle elever får mulighed for at opleve en diskussionspartner, som befinder sig i en udviklingszone over dem selv og dermed får værdifuld vejledning og inspiration. Efterbearbejdelse af produktet fx i form af øvelser, som forbedrer den enkelte elevs medialiseringsprodukt strukturelt, indholdsmæssigt og sprogligt. 8

9 Sprogindlæring hjemme = Lektielæsning har følgende formål: At aktivere eleverne dybt i deres hjemmearbejde = lektier At fokusere på nødvendigheden af gentagelse og træning i sprogundervisningen At give eleverne mulighed for medejerskab = medbestemmelse i deres hjemmeaktivitet At vedligeholde og fremelske elevernes integrative motivation (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University) vha. den fleksible undervisning som består af små sjove beskeder og opgaver som løses for sjov, og som giver viden og indblik i målsproget og landet og holder sprogindlæringen vedlige imellem de enkelte undervisningstimer. Eksempler på typiske hjemmeaktiviteter / lektier for eleverne: At indlære og repetere gloser vha. Quizlet- øvelser Selvstændigt lave individuel Quizlet gloseøvelse At automatisere grammatiske strukturer gennem både skriftlige og mundtlige øvelser At lave selvstændigt medieprodukt på baggrund af det emne, den tekst, som eleverne arbejder med fx vha. (repetionsmindmap, podcast, vodcast, photostory, Puppet Pals, Showme, screencast, online tegneserie med goanimate eller pixton mm.) At gennemføre en chatlektie som lektie med en anden elev fra klassen At lave en kommentar til bloggen eller til Facebook At reflektere over egen læring og sætte nye mål, i form af læringslogbog / portfolie (fx vha. Zoho- notebook / Sound Cloud ) Fleksibel begynderundervisning med Apps, Quizlet, Podcast, Blog (sms), Facebook med det formål at nå ud til eleverne uden for undervisningstimen: Fordi undervisningsmaterialet er meget indbydende eller opgaverne er meningsfulde, stimulerer denne type undervisning intrinsisk motivation. Eleven bliver motiveret af selve læringsopgaven. Andre læringsopgaver som spil og konkurrencer kan også stimulere intrinsisk motivation. Små sjove beskeder og opgaver via blog, facebook og sms, som løses for sjov og som giver viden og indblik i Frankrig, fransk skik og brug, vedligeholder og fremelsker elevernes integrative motivation. For intrinsisk, integrative motivation henvises til (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University). Vi har, som det kan ses under de enkelte beskrevne faglige forløb senere i rapporten, arbejdet med og beskrevet rutiner inden for den omvendte undervisning i forbindelse med følgende forskellige kernediscipliner i sprogundervisningen. Gloseindlæring vha. bl.a. quizlet.com og mindmaps som fx bubbl.us og popplet.com Læsning og diskussion af litteratur med anvendelse af blog : tysk, spansk, fransk Kollaborativt læringsprojekt mellem klasser fra forskellige skoler: fransk, tysk 9

10 Automatisering af sprogindlæring vha. lydoptagelser med progression ( med fokus på formuleringsevne på målsproget): anvendelse af Soundcloud Spansk Billedsamtale : anvendelse af screencast og soundcloud : spansk, tysk Udtale : Træning af udtale vha. vocacoo.com,/ screen- o- matic.com eller soundcloud : tysk, spansk, fransk Grammatik: Repetition af grammatik, hvor eleverne i grupper stod for udformning af forklaring og øvelsesmateriale til de andre elever : fransk, tysk Skriftlighed: chat mm., kreativ skrivning med progression : tysk, fransk Projektarbejde : fransk GPS styret stjerneløb fx repetitionsstof for begyndersprogsniveau (se øvelsen på smartphone eller i- phone ved at nedtage appen Love my Guide og derefter søge på følgende tur : Franskrepetition Vores generelle forslag til hvordan man arbejder med blog? Da vi har arbejdet en del med blog, videregiver vi gerne vore erfaringer hermed: Vores forslag er at lave en klasseblog på wordpress.com, hvor eleverne kun kan bidrage vha. kommentarfeltet. Dette sikrer nemlig: At det er læreren, som har redigeringsmulighederne og dermed kan holde orden på bloggen At eleven ikke har besvær med at finde ud af, hvordan bloggen skal redigeres i detaljer At eleverne kan koncentrere sig om deres indlæg i stedet for at bruge krudt på det tekniske Hvis man som lærer gerne vil have, at eleverne kan redigere på selve bloggen, er der dog mulighed for at invitere eleverne ind på sin wordpress- blog og give dem redigeringsrettigheder. Praktisk illustration af, hvordan man arbejder med en blog Eleverne anvender forskellige medialiseringsværktøjer, som omdanner deres medieproduktion til en www- adresse, som derefter uden besvær kan sættes ind i kommentarfeltet på bloggen. Eksempler på ofte anvendte medialiseringsværktøjer, som omdanner elevernes medieproduktion til en www- adresse, som de derefter uden besvær kan sættes ind i kommentarfeltet på bloggen. Eleverne anvender kommentarfunktionen på bloggen til: At skrive i kommentarfeltet 10

11 At copy- paste en i forvejen udarbejdet tekst ind i kommentarfeltet At indsætte et youtube- klip i kommentarfeltet (youtube- link) At indsætte en powerpoint eller et worddokument i kommentarfeltet vha. som omdanner dokumentet til en www- adresse At optage og indsætte en podcast /en lydfil i kommentarfeltet vha. eller At optage og indsætte en video i kommentarfeltet vha. smartphone eller i- phone At optage og indsætte et screencast i kommentarfeltet fx i forbindelse med billedbeskrivelse eller stileretning vha eller o- matic.com At lave og indsætte et mindmap i kommentarfeltet vha. eller + mange flere fx tegneseriestrips og Bearbejdede videoer med Puppet Pals optagelser (med Iphone) Showme optagelser (med I- pad) mm. Forsøgets og udviklingsarbejdets samlede generelle resultater: Med omvendt undervisning har vi opnået: at eleverne er godt forberedt på det stof, de skal lave et produkt om, således at de er i stand til at lave et tilfredsstillende produkt og er dermed stimuleret af begrebet resultiv motivation (= hvis eleverne opnår gode resultater, motiverer det dem til at lære endnu mere.) jf. Rod Ellis motivationsteorier(rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University) at stimulere jeg- orienterede elever til at blive opgaveorienterede, vel at mærke ved hele tiden at følge med i og styrke læringsprocessen gennem stilladsering. (jf. Skaalvik og Skaalvik : Skolens læringsmiljø (2007) Akademisk Forlag, som på p beskriver John Nicholls motivationsteorier om opgaveorienterede og jeg- orienterede elever.) 11

12 At eleverne forstår og mærker, at indsats og træning er positiv og nødvendig for at udvikle sproglige kompetencer og lære noget nyt (= opgavebaseret tilgang til indlæring) og at indsatsen betaler sig. at eleverne får succesoplevelser. De løftes af hinanden i CL- undervisningen vha. nærmeste udviklingszone (jf. Vygotsky ) og af elevernes og lærerens fælles stilladsering og lærer gennem efterfølgende sprogproduktion, at indsats og træning er nødvendig og positiv for en vellykket sprogindlæring og at der altid er mulighed for at forbedre sin indsats. at opgaverne lægger op til elevernes medejerskab. Jf. Rod Ellis (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University) at der er fokus på nye spændende opgaveaktiviteter samt på forskellig læringsstil. (herunder taktil og kinæstetisk). I dette tilfælde bliver eleverne motiveret af selve læringsopgaven, fordi undervisningsmaterialet er meget indbydende eller opgaverne er meningsfulde og derfor stimuleres intrinsisk motivation. (Rod Ellis. (1997) Second Language Acquisition, Oxford: Oxford University). Andre læringsopgaver som kan stimulere intrinsisk motivation er spil, hvor konkurrencemomentet kommer ind, hvilket vi har opnået gennem konkurrencer på bloggen. at sprogundervisningen får en kommunikativ tilgang. Det er dog vigtigt at bemærke følgende reaktioner hos eleverne: Eleverne er glade for medialisering, men har brug for tid til at få styr på de forskellige medialiseringsværktøjer. Når først de er vant til at bruge medialiseringsværktøjerne, vælger de frit og efter relevans det konkrete medie, de har brug for til at løse deres konkrete opgave. Enkelte elever er i starten blufærdige og bryder sig ikke om, at deres produkt fremvises som eksempel på klassen eller på fx bloggen. Det er derfor vigtigt at starte med at aftale, at alle må se alles produkter, af den simple årsag, at alle kan lære noget af hinanden. At eleverne er meget glade for og bevidste om det store trænings- og automatiseringspotentiale lektieopgaverne har i den omvendte undervisning med medialisering. Tidligere evalueringer har endvidere vist, at der var tydelig gevinst i forbindelse med de mundtlige afleveringer: De mundtligt svage elever blomstrer op, idet de i ro og mag kan sidde og arbejde med deres mundtlige sprogfærdighed, uden at dette skal foregå i alles påhør. At medialisering gør undervisningen mere spændende, frem for læsning i bøger"og elever svarer således, at undervisningen bliver sjovere og mere fri - "Det er mere frit og så er det jo det vi er vant til i vores hverdag - it. Det er sjovere end bare at arbejde med papir og blyant.", skriver en elev. Flere elever fremhæver muligheden for at lave mundtlige afleveringer som noget positivt, det er sjovt, giver bedre mulighed for at blive hørt og for at få respons på udtalen. At eleverne er meget glade for den anderledes rollefordeling, der opstår mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes i den omvendte undervisning med medialisering. At eleverne er utroligt glade for den individuelle konstruktive feedback fra læreren i forbindelse med deres medialiseringsprodukter. At eleverne er stolte af selvstændigt at kunne tilegne sig og formidle stof på fransk At eleverne gennem anvendelse af medialisering yder en øget indsats fx i kraft af interaktion med ukendte sprogbrugere og anvendelsesbaseret sprogproduktion. 12

13 at eleverne højere grad får lavet deres hjemmearbejde, når det består af en opgave fremfor en læselektie. Eleverne har sværere ved at huske gloserne, når de skal lære dem uden endnu at have læst den tekst, som de optræder i; det er nemmere at huske ord, som er lært i en kontekst. Derfor er det også vigtigt at quizlet- gloseøvelserne gentages på klassen når eleverne har læst tekststykket, ligesom det er vigtigt at quizlet- gloseøvelserne følges op af andre repeterende gloseøvelser (tavle; samtale; andre, mere fysiske glose- lege), da eleverne har en tendens til at glemme gloser igen, hvis ikke de indlæres med intervaltræning og på mange forskellige måder. Eleverne har dog klart rykket sig hvad angår gloseindlæring, om end der stadig er mange, der har et begrænset ordforråd. Da der ikke er kontrolgrupper, og egentlig måling af ordforråd før og efter forløbet, er det vanskeligt at sige noget håndfast om dette. Det er klart en motivationsfaktor for eleverne, at der er oprettet en blog, hvorpå der kan ske en udveksling mellem de tre hold, og den kollaborative eventyrskrivning var også motiverende. Eleverne har været optagede af og glade for at arbejde med bloggen og de kollaborative eventyr, men savnede mere direkte sprogudveksling og konkret kommunikation mellem holdene (fx kom dette hold ikke i gang med at chatte). Tidligere evalueringer har vist, at mange elever er glade for at alt materiale ligger samlet i en blog, således at eleven altid har materialet ved hånden. Slut med løse kopier. Flere elever nævner også denne gang, at det er rart at slippe for papirkopierne. Her er naturligvis også en indbygget ulempe, idet den elev, som har glemt sin computer/ikke har strøm på computer, er ilde stedt. Tidligere evalueringer har endvidere vist, at der var tydelig gevinst i forbindelse med de mundtlige afleveringer: De mundtligt svage elever blomstrer op, idet de i ro og mag kan sidde og arbejde med deres mundtlige sprogfærdighed, uden at dette skal foregå i alles påhør. Vi har en række eksempler på, at de generte, lidt oversete elever på denne måde føler, at de er med igen og oplever, at de også flytter sig rent fagligt. At træne udtale og fremlæggelse med voice- recorder og screencast har været en klar gevinst, og eleverne er glade for den individuelle feedback de får. I begyndelsen skal de IT- svage elever lige vænne sig til programmerne, men efterhånden lavede stort set alle eleverne deres hjemmearbejde, når de havde en indtaling/kommentar for. Nogle elever var fra starten af ikke meget for, er at lade andre end læreren se/lytte til deres produktioner: Eleverne er generelt meget blufærdige, men også det blev bedre som tiden gik, og de blev mere fortrolige med denne måde at arbejde på. Klassen har klart fået en bedre udtale. Det at sætte fokus på udtale og lade den indgå i vurderingen skærper opmærksomheden på dette emne. De anstrenger sig taler langsomt og tydeligt. De bliver bevidste om fx diftonger og tryk. Her er det nemmere at høre en markant og tydelig forskel på elevernes udbytte. At den omvendte undervisning har givet grammatikindlæringen et markant løft og har skærpet elevernes forståelse af relevant terminologi og målrettet formidling. Med denne metode når de at reflektere over grammatikken og opnår dermed en større forståelse og muligvis beherskelse. Det kreative/medialiserede arbejde øger elevernes motivation betydeligt. De smiler og morer sig med at lave forskellige mnemoteknikker og anvendelsesorienterede øvelser. Det er dog vigtigt at læreren har tid nok til vejledning af eleverne i forbindelse med udformning af såvel elevernes 13

14 fremstilling af grammatikreglerne som deres kreative øvelser til de øvrige elever i klassen, således at vi sikrer at korrektheden er i orden. At den omvendte metode gør undervisningen mere spændende sjovere og mere fri, frem for læsning i bøger" Flere elever fremhæver muligheden for at lave mundtlige afleveringer som noget positivt, det er sjovt, giver bedre mulighed for at blive hørt og for at få respons på udtalen. At den omvendte undervisning med medialisering medvirker til at skabe mere faglig relevant arbejde i timerne. Lærernes formodning om, at eleverne oplever at få flere lektier for pga. inddragelse af it, holder kun delvist stik. De fleste elever oplever dog at lektiebyrden bliver større og at de får trænet deres sprogfærdighed meget mere, men arbejdsbyrden afvejes af at hjemmeopgaverne = lektierne ikke er så svære, da de allerede har arbejdet med stoffet på klassen. Vi kan vi med stor sikkerhed konkludere, at eleverne i vore klasser har været mere motiveret pga. inddragelsen af it i undervisningen, og at brugen af it i høj grad har givet dem en oplevelse af "anderledes undervisning". En stor del af eleverne har samtidig været motiveret til at yde en større arbejdsindsats, og lektielæsningen har ikke været uoverkommelig. Videndeling: På Kalundborg Gymnasium har udviklingslærerne fra dette projekt afholdt kurser for sprogkolleger i brug af blog, soundcloud, quizlet mv. Oplæggene har været del af en sprogstudiekreds, hvor vi - ud over brug af it - har diskuteret sprogfagenes profilering, sprogambassadører mv. Til efteråret skal vi afholde temadag på gymnasiet, hvor vi bl.a. skal diskutere brug af it og motivation. På Hjørring Gymnasium har udviklingslærerne fra dette projekt afholdt to pædagogiske dage med fokus på implementering af it i undervisningen. I den forbindelse afholdt vi følgende tre workshop: blogs i undervisningen og oprettelse af blog og brug af lydfiler i undervisningen (Sound Cloud og Vocaroo). Derudover giver vi tit inspiration og hjælp til andre, der lige er begyndt eller gerne vil begynde at bruge it i undervisningen. På Vejen Gymnasium har en af udviklingslærerne afholdt et dagskursus for tysklærerne, hvor tyskkollegerne blev undervist i at bruge medialisering. En af udviklingslærerne har også lavet et oplæg om Web 2 medier og medialisering generelt for de af skolens øvrige lærere som var interesserede. Desuden har en af udviklingslærerne på Vejen Gymnasium holdt kursus om medialisering for sproglærere på Ribe Katedralskole. 14

15 Beskrivelse af de enkelte Forløb: Fransk Efter at vi (to lærere fra henholdsvis Vejen Gymnasium, Ulla Pedersen og Hjørring Gymnasium, Anne Fonnesbech) i fransk i vores projekt om medialisering i og synliggørelse af sprogfagene sidste år arbejdede med den omvendte undervisning i forhold til begynderundervisningen i fransk, valgte vi i forbindelse med fortsættelsen af projektet i dette skoleår at beskæftige os med at implementere den omvendte fleksible undervisning i tilknytning til tekstlæsning, projektarbejde og grammatikundervisning. Samarbejdet har omfattet tre forløb med 2.g- begynderniveau i fransk: ét i efterårssemesteret 2012: et projektarbejde- forløb ( La Francophonie) samt 2 forløb i forårssemestret 2013: et grammatikforløb med Den omvendte fleksible grammatikundervisning og et tekstlæsnings- og tekstanalyseforløb: Le Petit Chaperon Rouge (PCR). Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb Forløb 1: La Francophonie : Den omvendte undervisning i projektarbejde Se Formål med forløbet: At anspore eleverne til selvstændig læsning og forståelse af tekster fra bøger og fra internettet. At bringe eleverne til med egne ord at kunne redegøre for teksternes indhold og informationer på fransk. At motivere eleverne til en øget sproglig indsats og interaktion med ukendte sprogbrugere. Beskrivelse af forløbet I fransk valgte vi at læse frankofone tekster. Her lagde vi op til, at eleverne selv skulle vælge land, og at de skulle arbejde med tekster af forskellig sværhedsgrad. Derfor lavede vi et fælles projekt om frankofoni på Vejen og Hjørring Gymnasier. Forløbet er bygget op om en fælles blog, hvor grupper på hvert gymnasium arbejder med hvert sit frankofone land efter en forudbestemt skabelon. Hver gruppe skulle læse litterære eller sagprosatekster om det land, de havde valgt at studere nærmere, og efterfølgende skulle de udarbejde powerpoints, film, lydfiler eller lignende for at beskrive forskellige aspekter af det pågældende land. Ideen var, at grupperne/skolerne skulle kommunikere med hinanden og herunder komme med spørgsmål og kommentarer til hinandens produktioner. Ud over denne interaktion blev bloggen et sted, hvor vi samlede elevernes materiale og dannede grundlag for en praktisk videndeling mellem eleverne. 15

16 På denne måde fik eleverne kendskab til mange frankofone lande. Efter fælles introduktion og læsning af de overordnede tekster om Frankofoni og Frankofone lande blev eleverne introduceret til, hvordan de skulle arbejde med den omvendte undervisning i projektarbejdet. Lærerens tilstedeværelse og hjælp samt mulighed for efter behov at indlægge små undervisningssekvenser ind i timerne på klassen var af stor betydning for elevernes vellykkede arbejde derhjemme. I timerne foregik der således stilladseringsøvelser af både indholdsmæssig og sproglig karakter, som kunne støtte eleverne i deres tilegnelse af stoffet og den efterfølgende udformning af fx deres medieproduktioner. Undervisningen og arbejdet på klassen opstod på baggrund af det stof, som eleverne fandt svært og behøvede hjælp til. Elevernes hjemmearbejde bestod derefter i gennem sproglig træning vha. medieproduktioner at tilegne sig, reformulere, og personliggøre det, som de havde fået forklaret og arbejdet med på klassen. Forløbet var meget motiverende for eleverne. Efter den fælles introduktion til begrebet frankofoni, arbejdede de interesseret og selvstændigt med forløbene med en taskbaseret, projektlignende tilgang. Elevernes motivation blev yderligere styrket af det faktum, at bloggen er offentlig og at deres produkter ikke kun bliver delt med hele klassen, men også med elever fra et andet gymnasium. Tanken om interaktion på bloggen styrkede deres sproglige og indholdsmæssige kreativitet og faglighed. Hvordan gik det? Evaluering UP og AF s evaluering: et relevant og højt motiverende forløb. Vores mål med forløbet: selvstændig tilegenelse og formidling af stof på fransk, øget anvendelsesbaseret sprogproduktion, øget elevindsats og interaktion med ukendte sprogbrugere blev i høj grad opfyldt. Se beskrivelse af arbejdsopgaver, elevernes fine blogsider om der forskellige frankofone lande, deres resuméer af de læste tekster, samt deres fine medialiserede produktioner på følgende blogadresse: Forløb 2: Den omvendte fleksible grammatikundervisning Vi besluttede at arbejde med omvendt fleksibel undervisning i den løbende grammatikundervisning. Eleverne fik følgende skabelon, som blev brugt både i forbindelse med indlæring af ny grammatik og til repetition: Se også grammatikbloggen: Formål med forløbet: 16

17 At give grammatikindlæringen et løft og skærpe elevernes forståelse af relevant terminologi og målrettet formidling. At lære eleverne at reflektere over grammatikfænomener og derigennem opnå forståelse og beherskelse af grammatikken. At give eleverne lejlighed til at have det sjovt mens de indøver grammatikken. At give eleverne mulighed for både at udforme medialiserede og ikke medialiserede grammatikforklaringer og øvelser. Stilladsering for den omvendte fleksible grammatikundervisning Som baggrund for grammatikindlæringen har vi i stor udstrækning arbejdet ud fra den inputbaserede procesorienterede tilgang og ofte med induktivt udgangspunkt. (Rod Ellis) Anvisning på elevernes opgaver med det valgte grammatikemne Demonstration af kontrastiv forståelse gennem eksempelsætninger på dansk og fransk : I skal konstruere / tage udgangspunkt i nogle eksempler på både dansk evt. på engelsk. Find eksempelsætninger på det grammatiske fænomen i de emnetekster, som I er i færd med at læse. I skal vise sammenhænge og forskelle på de regler, der er for det grammatiske fænomen i henholdsvis det danske og det franske sprog ved at undersøge franske og tilsvarende danske sætninger, som indeholder det grammatiske fænomen. Gruppen bør bruge CL- strukturer til at sørge for at følgende sker: Diskutere hinandens eksempelsætninger Udvælge de bedste eksempelsætninger Lægge mærke til og understrege det grammatiske fænomen på fransk og dansk Diskutere med ens skulderpartner, hvad der er anderledes konstrueret på fransk i forhold til på dansk Sammenligne med det andet par i CL- gruppen Forsøge at opstille de grammatiske regler i forhold til eksempelsætningernes konstruktion Gruppen skal ved hjælp af en Screencast eller en ShowMe vise og fortælle om de grammatiske regler ved at bruge de franske og danske eksempelsætninger, samt præcisere meget tydeligt til sidst, hvad det er, man skal have styr på, når man laver netop dette grammatiske fænomen på målsproget. 17

18 Gennemgang af ny grammatik: Med læreren som instruktør arbejder eleverne induktivt og med den inputbaserede procesorienterede tilgang med det grammatiske emne, fx ud fra berigede tekster eller Birte Dahlgreen: Voilà øvebog. Noget af dette arbejde skulle samles på klassernes blogs: og Men eleverne lavede også mange sjove øvelser, som ikke var digitaliserede. Se fx følgende blogside med øvelser om at købe ind på fransk Link. Repetition af grammatik: Eleverne udvælger her et grammatisk emne og bliver eksperter i det. Dvs. at de skal undervise de andre på en kreativ måde og dermed dele deres grammatiske viden og sikre, at klassekammeraterne kan mestre dette emne. Læreren bliver her konsulent. Det kan fx være følgende øvelser: - Lave konkordanssøgning på det grammatiske fænomen på fx bin/lexiqum vælg som korpus presse eller - Lave et grammatisk spil efter brainstorm i gruppen (brædtspil, jeopardy, dominospil, terningespil, - hinkeleg osv.) - Et mnemo om det grammatiske fænomen, fx som en sang, en rap, et digt med rim, en rap - Et videoklip som i praksis skal legemliggøre det omtalte grammatiske fænomen - At danse eller klappe en klappeleg mens fænomenet forklares - En krydsordsøvelse - At tømme et billede for det grammatiske fænomens indhold - En lytteøvelse med mange eksempler på det grammatiske fænomen - En læse forståelsesøvelse med mange eksempler på det grammatisk fænomen - Evt. indsættelsesøvelser på papir eller elektronisk - En chat på todaysmeet med fokus på det grammatiske fænomen (emnet for chatten skal omhandle - elevens egen verden og situation og skal lægge op til anvendelse af det grammatiske fænomen) - En mailvu med fokus på det grammatiske fænomen (emnet for mailvu en skal omhandle elevens egen verden og situation og skal lægge op til anvendelse af det grammatiske fænomen) - Stjerneløb med mobiltelefon - En fristil med fokus på det grammatiske fænomen (emnet for fristilen skal omhandle elevens egen verden og situation og skal lægge op til anvendelse af det grammatiske fænomen) - Stationsundervisningsforløb med forskellige øvelser inden for det grammatiske fænomen - andet 18

19 Forskellige typer opsamling : Opsamling på klassen På klassen diskutere en af ShowMe / Screencast produktionerne samt nogle af elevernes andre produkter med basis i det grammatiske fænomen. Gentagelse tilbagevending: Sporadisk neddyk i tekster, som læses på klassen mhp. at bemærke, sortere og kategorisere eksempelsætninger, der indeholder det grammatiske fænomen. Fælles repetitionslege på klassen: Eksempelsætnings- Stafet på tavle, på chat, på papir, på vocaroo eller soundcloud- optagelser om det grammatiske fænomen. Fang en makker øvelse ud fra fotos, hvor eleverne fx har skrevet substantiver ned, + verbemindmap ud fra billede. Se eksempel på repetitionsgennemgang og udformning af øvelser vedr. nægtelser på fransk her link. Se også den lille animationsfilm om nægtelsers anvendelse på fransk. Link Ugens grammatiske fix: Tanken hermed er, at eleverne på skift udarbejder en lille sjov, anderledes produktion hjemme om et selvvalgt grammatisk problem. Dette præsenteres på bloggen. Se eksempel på ugens grammatiske fix: Link UP og AF s evaluering: Den omvendte undervisning har givet grammatikindlæringen et markant løft og har skærpet elevernes forståelse af relevant terminologi og målrettet formidling. Med denne metode når de at reflektere over grammatikken og opnår dermed en større forståelse og muligvis beherskelse. Det kreative/medialiserede arbejde øger elevernes motivation betydeligt. De smiler og morer sig med at lave forskellige mnemoteknikker og anvendelsesorienterede øvelser. Det er dog vigtigt at læreren har tid nok til vejledning af eleverne i forbindelse med udformning af såvel elevernes fremstilling af grammatikreglerne som deres kreative øvelser til de øvrige elever i klassen, således at vi sikrer at korrektheden er i orden. 19

20 FORLØB 3: Et tekstlæsnings- og tekstanalyseforløb: Le Petit Chaperon Rouge (PCR) Dette er et kort forløb med fokus på sprogforståelse og - produktion. Samtidig berører vi de fleste kernefaglige elementer: tekstlæsning, tekstanalyse og metode. Forløbet indeholder forskellige former for medialisering, der indgår naturligt i forløbet. Arbejdspapirer og visse medieproduktioner er samlet på klassens blog : contes- de- fee/ Omvendt undervisning: Klassen har haft et eventyrforløb i dansk, som vi byggede videre på. Til forskel fra andre omvendte undervisningsforløb har eleverne ikke lavet egentlige produktioner hjemme, men har hver især hjemme forberedt elementer til gruppearbejde, fx pkt. 6, 8, 9, 10 og 11. Forløbet er kørt parallelt med et AT- projekt i fransk og mens klassen samtidigt kørte et andet forløb i undervisningen med en lærerkandidat, så vi valgte at lægge størstedelen af arbejdet i klassen for ikke at skabe forvirring hos eleverne. 1. Intro: gruppearbejde om det typiske forløb i et eventyr. (vi arbejder fælles på storskærm med spørgeark, se PCR bilag 1 (ud fra spørgeark) 2. Quizlet gloseøvelser om verber og substantiver i Perraults PCR. Se hhv. les verbes- de base- flash- cards/ og les- noms- flash- cards/ 3. Rækkefølgeøvelse (Perraults tekst klippet i stykker sæt i den rigtige rækkefølge) PCR bilag 2 4. Dramatisering på klassen, 5. Billedbeskrivelse af tegninger: på ShowMe, Jing eller lignende. (se PCR bilag 3) 6. Webquest: andre billedlige fremstillinger af PCR opstille karakteristika 7. Arbejde med shots fra Luc Bessons PCR reklamefilm for Chanel skriftligt resume (se PCR bilag 4) 8. Læse Perraults PCR 9. Gruppearbejde med forskellige metoder: berettermodel, aktantmodel, Propp osv: gennemgang på fransk, diskussion om metode på dansk. Evt digtanalyse af Moralité. Sammenligne med Grimms version af PCR. Klasseoplæg og diskussion. Lægge op til metodebevidsthed i forbindelse med AT årsprøbe. (Se PCR bilag 5) 10. Læse Dutourds version af PCR, samtale og analyse. Se referater på bloggen: contes- de- fee/ 11. Fri filmisk fremstilling af PCR anno Se fx AFs evaluering: et kort og intensivt forløb (12 lektioner), som udnytter elevernes baggrundsviden fra dansk og samtidig vender undervisningen på hovedet. Eleverne har arbejdet engageret og kreativt med opgaverne og har været glade for, hvor meget de egentlig kan udtrykke og forstå på fransk. De er nu så vant til medialisering, at vi kan lade dem vælge deres medie frit, når de skal producere. 20

Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen.

Motto: Hvad eleverne (og læreren) kan gøre i fællesskab i dag, kan hver enkelt elev gøre i morgen. Didaktiske overvejelser Redegørelse for principperne i Den omvendte undervisning Med den omvendte undervisning ønsker vi at gøre op med traditionel lektielæsning, som ofte ikke har det ønskede resultat,

Læs mere

Teoretiske forskningsbaserede overvejelser

Teoretiske forskningsbaserede overvejelser Teoretiske forskningsbaserede overvejelser Som en følge af eksperimentering med brugen af mange forskellige medialiseringsværktøjer, hvor tanken om styrkelse af lektielæsning og intensiveret sproglig træning

Læs mere

Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010

Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 Dato: 02-DEC-10 Side 1 af 6 sider Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail 575012 Vejen Gymnasium og HF Petersmindevej

Læs mere

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk

Læs mere

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement At nytænke begynderundervisningen Formål: Væk fra fokus på: - Tekstlæsning - Oplæsning + oversættelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom.

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom. Opdateret d. 10. feb. 2011 Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- Fransklærerforeningen Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10 Tlf. 75368143 og lommefilm. 6760

Læs mere

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Vejen Gymnasium Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse Projektleder: Ulla Pedersen Midtvejstilbagemelding

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Projektnr: 127920 Pulje: Gym6141 GYM Reform. Beskrivelse af Udviklingsprojektet. Udviklingsforsøgets baggrund/formål:

Projektnr: 127920 Pulje: Gym6141 GYM Reform. Beskrivelse af Udviklingsprojektet. Udviklingsforsøgets baggrund/formål: 1 Rapport til ministeriet om udviklingsprojektet: Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse

Læs mere

De forenklede mål for faget tysk:

De forenklede mål for faget tysk: 1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard

Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard Med brugen af Flipped Classroomkonceptet i tyskundervisningen flyttes gennemgangen af grammatiske emner på dansk og dele af klassearbejdet med tyske videoklip

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Sprogstimulering i hjemmet

Sprogstimulering i hjemmet Sprogstimulering i hjemmet Inspiration til sprogstimulerende aktiviteter med børn 0-6 år BILLEDE!! Dagtilbud Nordvest 1 Indhold Forord... 3 Preface... 3 Sprog i hverdagen... 4 Den gode samtale... 6 Sprogstimulerende

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt

Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt Sixtus, 14. september 2011 Hanne Leth Andersen RUC Program 10.00 Hanne Leth: Velkomst og orientering om udvikling, Clbagemeldinger

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til

Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer der imødekommer nye gymnasieelevers forskellige baggrunde, læringsstile og potentialer

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar.

Grammar online: - http://cms.elevunivers.dk/index.php?option=com_wrapper&itemid=2645 - http://engelsk5-7.gyldendal.dk/indgange/grammar. Årsplan 2015/2016 6. klasse We ll still be speaking English in class. Students build confidence in their language abilities through a strong emphasis on discussion, dialogue, listening and questioning

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Rapport til ministeriet om udviklingsprojektet: Medialisering og fleksibilitet i fransk, spansk og italiensk med mobiltelefon og lommefilm

Rapport til ministeriet om udviklingsprojektet: Medialisering og fleksibilitet i fransk, spansk og italiensk med mobiltelefon og lommefilm Rapport til ministeriet om udviklingsprojektet: Medialisering og fleksibilitet i fransk, spansk og italiensk med mobiltelefon og lommefilm Projektnr: 127757 Pulje Gym : 6141 Gym Reform Beskrivelse af Udviklingsprojektet

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere