Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Transkript

1 1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1

2 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Randersvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Pædagogisk idræt Indsatsområde: Sproglig udvikling Indsatsområde: Tidlig indsats Indsatsområde: Fri for mobberi trivsel for børn og voksne Indsatsområde: Evalueringer

3 3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Randersvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej på følgende punkter: Et differentieret forældresamarbejde i et 0-18 års perspektiv. Kommunikation. Tidlig indsats. Udskolingen. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Trivsel for børn og voksne bl.a. med anvendelse af materialet 'Fri for mobberi'. Udviklingspunkt Sprogvurderinger. Udviklingspunkt Evalueringer med afsæt i en fælles model for dagtilbuddet. Udviklingspunkt Idrætspædagogisk metode: Den idrætspædagogiske metode ligger som fundament, der gennemstrømmer hele dagtilbuddet og understøtter vores pædagogiske arbejde. Forudsætningen i vores læringsforståelse er, at uanset hvilken aktivitet, vi har i gang, tager børnene læring med derfra. Idrætspædagogik giver plads til alle børn. Den giver mulighed for alle. Den giver mulighed for deltagelse i fællesskaber på alle niveauer og fra en tidlig alder. Alle børn skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt, og alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at børn allerede i en tidlig alder mødes som dem, de er, og lærer at anerkende og rumme egne og andres forskelligheder. Trivsel, velvære og livsglæde er betydningsfulde elementer i et godt børneliv og en forudsætning for børns læring og udvikling. Det er derfor vigtigt allerede i en tidlig alder at have øje for, om barnet i sin udvikling udsender signaler om manglende trivsel. 4

5 5 I vores pædagogiske arbejde har vi fokus på at skabe rammer og aktiviteter, der udvikler trivsel, sundhed og selvværd for alle børn. Vi mener, at 0-6 års børn, som en naturlig del af deres udvikling, kobler bevægelse på ny læring. Gennem leg får barnet et sæt af færdigheder og erfaringer, som anvendes alene og i relation til andre. Vores opgave er at skabe en sammenhæng og forståelse mellem bevægelse, kost og livsstil. Dermed er der naturligvis en oplagt kobling til de overordnede effektmål om tidlig indsats, sundhed og trivsel. Men via den idrætspædagogiske metode banes vejen for læring inden for en lang række områder på børnenes vegne og bidrager dermed til det hele barns udvikling. Børnenes udvikling kræver, at de voksne omkring dem arbejder sammen. Det medfører bl.a. et behov for tydelig, relevant og rettidig kommunikation, der møder forældrene i øjenhøjde og samtidig opstiller, hvad vi forventer af forældrene, og hvad de kan forvente af os. Velfungerende kommunikation er grobund for et vellykket forældresamarbejde, hvor gensidige forventninger fremstår tydeligt, og hvor parternes ressourcer understøttes og bringes i spil. Forældresamarbejde: Det har haft en positiv effekt, at vi har haft differentieret forældresamarbejde som indsatsområde de foregående to år. Vores høje forældretilfredshed fortæller, at vi evner at få afstemt forventninger med forældrene. Men vi ved også, at forældretilfredshed og et vellykket forældresamarbejde skal plejes, vedligeholdes og udvikles. Det stiller store krav til personalets kommunikative kompetencer. Område Randersvej har forældresamarbejde som indsatsområde med et øget fokus på dialogen med forældrene. Vi tager i den forbindelse hul på et projekt med det formål at generere viden om den gode dialog mellem forældre og professionelle. Målet i dagtilbuddet er desuden, at pædagogerne skal gennemgå et supervisionsforløb. I det forløb styrkes teamets fælles bevidsthed om kommunikationens styrkesider. Personalet får mulighed for at arbejde med egne udviklingspunkter og evnen til at støtte hinanden i teamet. For at sikre den organisatoriske forankring har vi valgt, at lederne gennemgår samme proces for senere at kunne støtte medarbejdernes forløb. Samtidig vil lederne kunne sikre, at der skabes optimale rammer for god forældrekommunikation fremover. For at skabe et inkluderende fællesskab med forældrene er det afgørende, at vi opfatter forældre som vigtige og nødvendige aktører og samarbejdspartnere. Vi skal finde måder, hvorpå alle forældre er med som aktiv ressource i forhold til at skabe sunde og inkluderende miljøer. For at forældre kan fungere som inklusionsressource, bør vi overveje, hvordan man tilrettelægger samarbejdet med de enkelte forældre om deres barns deltagelse og trivsel i børnefællesskabet. Desuden skal vi undersøge, hvordan man skaber mulighed for, at alle forældre kan deltage aktivt og trives i forældrefællesskabet. Vi ved, at forældrefællesskabets styrke er afgørende for børns inklusion og trivsel. Derfor er det en vigtig og nødvendig del af personalets arbejde at tage ansvar for at styrke forældrefællesskabet. Det er en forudsætning for at få etableret et inkluderende forældresamarbejde. 5

6 6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Pædagogisk idræt E: Den ønskede effekt Mål: At det enkelte barn behersker kroppen og motorikken, svarende til alderen. At vi skaber et miljø, hvor vi arbejder med pædagogisk idræt. Indikatorer: Vi forpligter hinanden til at implementere metoderne i daglig praksis. Vi tænker pædagogisk idræt ind i alle aktiviteter, hvor det er muligt. Vi sikrer et fysisk miljø, både ude og inde, der opfordrer børnene til bevægelse. Vi skaber et miljø og kultur, der bedst muligt understøtter vores indsatser inden for områderne Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed. Y: De planlagte ydelser Afdelingerne indrettes, så de inspirerer til bevægelse og er tilpasset børnenes behov. Personalet benytter den idrætspædagogiske metode i dagligdagen. Løbende kurser / videreuddannelse i idrætspædagogisk metode. At vores sansemotoriske vejleder kommer mere i spil. At vi er opmærksomme på at dele viden - rotationsrunde. O: Organisering af indsatsen Sker i de enkelte afdelinger. Tidsplan: Evaluering: To gange årligt via evalueringer i afdelingerne - og opsamling af teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsøges muligheder for temadag(e) for personalet og evt. mulighed for efteruddannelse. 6

7 7 3.2 Indsatsområde: Sproglig udvikling Gode sprogfærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Det er identitetsskabende og spiller en vigtig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres videre udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Et svagt sprog ved skolestart kan eksempelvis få afgørende betydning for børnenes faglige læring og udvikling. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Udviklingen af barnets sprog skal støttes så tidligt som muligt, hvorfor indsatser i 0-3-års alderen har afgørende betydning. Lige som arbejdet med vores læreplanstemaer, vores øvrige indsatsområder og vores generelle målsætninger for børns trivsel, læring, udvikling og deltagelse i inkluderende fællesskaber ser vi indsatsen for børns sproglige udvikling som en investering i børnenes fremtid. Investering i børns fremtid er også overskriften for et projekt, som vi sammen med Bakkegårdsskolen har været med i siden projektets start i Indsatsen omfatter blandt andet et forstærket fokus på aktiviteter, der stimulerer sproglig udvikling allerede i vuggestue og dagpleje, øget samarbejde med forældre om sprog og systematisk arbejde med dialogisk læsning. Aarhus Kommune har fokus på Tidlig og forstærket sproglig indsats i dagtilbud. Målet er i endnu højere grad at sikre alle børn et godt dansksprogligt fundament for social trivsel og uddannelse. Som nævnt ovenfor er dagtilbuddet en del af projektet Investering i børns fremtid en sprogindsats, der bygger på dialogisk oplæsning, systematik og samarbejde. Det grundlæggende mål er at give et massivt sprogligt løft til især børn med dansk som andetsprog. Som endnu et led i den sammenhæng har Børn og Unge i samarbejde med Kultur og Borgerservice valgt at etablere minibiblioteker på en række institutioner. I vores dagtilbud er Idrætsinstitutionen Troldebo udset til opgaven. Formålet er at udvikle den sproglige opmærksomhed, indlæring og læselyst hos børn i 0-3 års alderen. Det gør vi bl.a. ved at gennemføre en række sprogstimulerende aktiviteter. Vi giver forældrene mulighed for at låne bøger med hjem for at øge læselysten i børnefamilier og samtidig kvalificere og udbygge samarbejdet med forældrene. Derudover ønsker vi i det hele taget at introducere og styrke højtlæsning og skabe rum for kulturel dannelse i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Mål: At vi har et miljø, der sikrer, at alle børn får en god sproglig udvikling. At det enkelte barn er i sproglig udvikling og har et nuanceret og velfungerende sprog ved skolestart. 7

8 8 Indikatorer: At barnet tager initiativ til kontakt med andre. At barnet udtrykker følelser og læser andres. At barnet siger til og fra samt tør og har lyst til at udtrykke sig spontant kropsligt og sprogligt. At sprogarbejdet er synligt i ord og handling i alle afdelinger. Y: De planlagte ydelser Sproglig stimulering i alle aktiviteter. Rotation gensidig inspiration afdelingerne imellem. Personalet er opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling og reagerer, hvis der er behov for det. Vi arbejder koncentreret med sprog i grupper. Dialogisk læsning. Fortsat arbejde med Investering i børns fremtid. Minibiblioteksprojekt og bogkasser til biblioteksudlån i børnehøjde. 11, TRASMO, sprogvurderinger laves på alle børn. O: Organisering af indsatsen Alle afdelinger anvender ovenstående metode og materialer. Pædagogisk leder er ansvarlig for, at rotationsprojektet gennemføres. Sprogarbejdet skal være synligt. Tidsplan: Evaluering: Ledelsen udarbejder et praksisskema efter modellen Ecers. Der evalueres fire gange i perioden i alle afdelinger. Evt. justeringer aftales i ledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Pædagogisk leder er ansvarlig for, at nyt personale introduceres i indsatsen. Tages op på personalemøde hvert halve år. 8

9 9 3.3 Indsatsområde: Tidlig indsats I de senere år er der sat større fokus på den læring, som sker hos børnene i førskolealderen. Flere forskningsresultater har vist, at den tidlige læring og ikke mindst dagtilbuddenes kvalitet har stor betydning for børnenes udvikling og læring, såvel i folkeskolen som senere i livet. Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for det enkelte barns forudsætninger og særlige behov, så alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I et 0-18 års perspektiv handler det både om at gøre det bedste for barnets udvikling og trivsel og om at gøre det bedst mulige for kollegerne i de næste led op igennem systemet. Alt, hvad vi laver, er en tidlig indsats i forhold til barnets videre vej gennem livet i forhold til skolen i forhold til 0-18 års perspektivet. E: Den ønskede effekt Mål: At sikre en bedre trivsel for alle børn fordi hvert enkelt barns trivsel kan udvikles, så barnet rustes til fx skolen. At børnene opfylder Aarhus Kommunes 95 % målsætning, og vi yder vores bedst mulige bidrag til 0-18 års perspektivet. Indikatorer: At børnene bliver robuste / selvhjulpne. At vi udvikler og anvender et fælles forebyggelses-sprog og handleberedskab. For eksempel at forebyggelsestrekanten, SUS-materiale, TRAS og TRASMO, sprogvurderinger og Dansk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse er fælles materiale i dagtilbuddet (gerne i skoledistriktet). At vi har fokus på tværfaglighed. At forældre indgår som en ressource. At vi har fokus på udsatte børns trivsel. At børn og familie oplever en helhed i deres liv. Y: De planlagte ydelser Vi (re)agerer rettidigt, når vi har en bekymring for et barn eller en familie. Vi udarbejder et fælles sprog en fælles sproglig forståelse for, hvad vi taler om / hvad det drejer sig om. Vi arbejder tværfagligt og rettidigt, ved en bekymring. Vi arbejder med forebyggelsestrekanten, SUS-materiale, TRAS og TRASMO, sprogvurderinger og Dansk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse. Vi arbejder systematisk og reflekterende. Vi har fokus på retning og genkendelighed. 9

10 10 O: Organisering af indsatsen Alle afdelinger arbejder med ovennævnte materiale. Der laves handleplan på børn, der er en bekymring for. De pædagogiske ledere er ansvarlige for at gennemføre evalueringer og opfølgninger. Tidsplan: Evaluering: Ledelsen udarbejder et praksisskema efter modellen Ecers. Der evalueres fire gange i perioden i alle afdelinger. Evt. justeringer aftales i ledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Pædagogisk leder er ansvarlig for, at nyt personale introduceres i indsatsen. Tages op på personalemøde hvert halve år. 3.4 Indsatsområde: Fri for mobberi trivsel for børn og voksne I Aarhus Kommune er forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning steget. Det samme er oplevelsen af, at deres barn indgår i et fællesskab med de øvrige børn. Tallene dækker dog over en spredning dagtilbuddene imellem. I vores dagtilbud har vi et vedvarende fokus på at forebygge mobning, både blandt børn og voksne. Børn: At sikre alle børn mulighed for at være en del af et fællesskab kræver, at man har øje for, om der i det daglige samvær eksempelvis forekommer mobning. Udover vores vedvarende fokus er vores væsentligste samlede tiltag i denne periode, at alle afdelinger med 3-5-årige børn arbejder med Mary Fonden og Red Barnets materiale Fri for mobberi. Voksne: I september 2010 vedtog Aarhus Kommunes Fælles MED-udvalg retningslinjer for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane i Aarhus Kommune. Som led i vores opfølgning her indenfor og som en del af et vedvarende fokus har vi i dagtilbuddet blandt andet en mobningspolitik. Formålet er at undgå mobning i vores dagtilbud ved at have en klar holdning om, at det er uacceptabelt og have klare retningslinjer for, hvordan mobning håndteres, hvis det forekommer. E: Den ønskede effekt Mål: At vi har et miljø og en kultur, hvor mobning ikke er til stede. At vi behandler hinanden respektfuldt. 10

11 11 Indikatorer: At vi har en åben og direkte dialog. At vi har et miljø, hvor børn og voksne viser hensyn og hjælper hinanden. Vi påtager alle vores ansvar for at skabe den ønskede kultur. At alle børn er trygge og tør være sig selv. At børnene oplever, at alle voksne kommunikerer via en anerkendende kultur - forældrene bidrager til en anerkendende, respektfuld kultur ikke en fordømmende kultur. Børnene oplever voksne, der taler ordentligt om de andre børn, de andre voksne, om dagtilbuddet osv. At børnene lærer at sætte ord på deres følelser - kan sige til og fra At børn ved, hvad det vil sige at være en god kammerat. At børnene lærer at aflæse deres kammerater og respektere andres grænser. Y: De planlagte ydelser Alle afdelinger med 3-5-årige børn arbejder med Mary Fondens kuffert-materiale. Arbejdet synliggøres for børn, forældre og personale via dokumentation, nyhedsbreve, referater osv. Vedvarende fokus på udsatte børn og dynamikker i børnegrupperne. Primært fokus på børnene men også et fokusområde for personalegruppen og samspillet mellem medarbejdere og forældre. Vi inddrager forældrene aktivt som ressource og appellerer til nye fællesskaber nye legeaftaler. Arbejde med afslapning, massage, (yoga og mindfulness) give børnene pauser. Hurtig reaktion fra personalet på optræk til drilleri ikke acceptabelt, det skal stoppes. At personalet føler sig set og hørt. MED-udvalget får større fokus på mobning og trivsel. Der arbejdes ud fra de bærende værdier, bl.a. fra værdigrundlag og kommunikationsstrategi. O: Organisering af indsatsen Sker i alle afdelinger. Tidsplan: Evaluering: To gange årligt via evalueringer i afdelingerne og opsamling af teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Indkøb af Mary Fondens kufferter til 3-5-årige børn. 11

12 Indsatsområde: Evalueringer En fælles evalueringsmodel i dagtilbuddet åbner for muligheder for at stille skarpt på kvalitet af den pædagogiske praksis som f.eks. læreplansarbejdet. Vi har valgt ECERS, early childhood environment rating scale, da den lukker op for refleksionen og kvalitetsudviklingen af den pædagogiske virksomhed. Modellen måler på den pædagogiske praksis og giver derved større mulighed for at fokusere på udvikling og kvalitet. Desuden giver modellen overblik over, hvilke trin, der er på vejen fra den uacceptable til den optimale pædagogiske praksis. I ECERS er der i tæt samspil med kvalitetsbegrebet ligeledes indbygget en læringsforståelse. Vi kan karakterisere denne læringsforståelse som dialektisk med fokus på barnets interaktion med omverdenen og med omverdenens beskaffenhed. Læringsteoretisk peges på en læringsforståelse, som i høj grad er inspireret af Piaget og Vygotski. Men ECERS kan også tages til indtægt for at være inspireret af interaktionistisk læringsteori og en systemisk forståelse af læreprocesser. Med den færdige ECERS får man så at sige foræret et syn på, hvad kvalitet og et godt læringsmiljø er. E: Den ønskede effekt Mål: At dagtilbuddet aktivt arbejder med evalueringsmodellen ECERS. At kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø højnes i alle afdelinger. Indikatorer: At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores indsatsområder. At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores pædagogiske læreplaner. At der er fokus på det pædagogiske læringsmiljø i de enkelte afdelinger. At der er fokus på personalets andel af et godt læringsmiljø. Y: De planlagte ydelser Der skal laves fælles ECERS-skemaer til alle vores indsatsområder og til de pædagogiske læreplaner. O: Organisering af indsatsen Evaluering kommer på dagsordenen på afdelings- og team-møder. Tidsplan: Evaluering: Sker både i de enkelte afdelinger og i teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes tid i de enkelte afdelinger til at arbejde med evaluering. 12