Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring"

Transkript

1 1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1

2 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Randersvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Pædagogisk idræt Indsatsområde: Sproglig udvikling Indsatsområde: Tidlig indsats Indsatsområde: Fri for mobberi trivsel for børn og voksne Indsatsområde: Evalueringer

3 3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Randersvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej på følgende punkter: Et differentieret forældresamarbejde i et 0-18 års perspektiv. Kommunikation. Tidlig indsats. Udskolingen. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Trivsel for børn og voksne bl.a. med anvendelse af materialet 'Fri for mobberi'. Udviklingspunkt Sprogvurderinger. Udviklingspunkt Evalueringer med afsæt i en fælles model for dagtilbuddet. Udviklingspunkt Idrætspædagogisk metode: Den idrætspædagogiske metode ligger som fundament, der gennemstrømmer hele dagtilbuddet og understøtter vores pædagogiske arbejde. Forudsætningen i vores læringsforståelse er, at uanset hvilken aktivitet, vi har i gang, tager børnene læring med derfra. Idrætspædagogik giver plads til alle børn. Den giver mulighed for alle. Den giver mulighed for deltagelse i fællesskaber på alle niveauer og fra en tidlig alder. Alle børn skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt, og alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at børn allerede i en tidlig alder mødes som dem, de er, og lærer at anerkende og rumme egne og andres forskelligheder. Trivsel, velvære og livsglæde er betydningsfulde elementer i et godt børneliv og en forudsætning for børns læring og udvikling. Det er derfor vigtigt allerede i en tidlig alder at have øje for, om barnet i sin udvikling udsender signaler om manglende trivsel. 4

5 5 I vores pædagogiske arbejde har vi fokus på at skabe rammer og aktiviteter, der udvikler trivsel, sundhed og selvværd for alle børn. Vi mener, at 0-6 års børn, som en naturlig del af deres udvikling, kobler bevægelse på ny læring. Gennem leg får barnet et sæt af færdigheder og erfaringer, som anvendes alene og i relation til andre. Vores opgave er at skabe en sammenhæng og forståelse mellem bevægelse, kost og livsstil. Dermed er der naturligvis en oplagt kobling til de overordnede effektmål om tidlig indsats, sundhed og trivsel. Men via den idrætspædagogiske metode banes vejen for læring inden for en lang række områder på børnenes vegne og bidrager dermed til det hele barns udvikling. Børnenes udvikling kræver, at de voksne omkring dem arbejder sammen. Det medfører bl.a. et behov for tydelig, relevant og rettidig kommunikation, der møder forældrene i øjenhøjde og samtidig opstiller, hvad vi forventer af forældrene, og hvad de kan forvente af os. Velfungerende kommunikation er grobund for et vellykket forældresamarbejde, hvor gensidige forventninger fremstår tydeligt, og hvor parternes ressourcer understøttes og bringes i spil. Forældresamarbejde: Det har haft en positiv effekt, at vi har haft differentieret forældresamarbejde som indsatsområde de foregående to år. Vores høje forældretilfredshed fortæller, at vi evner at få afstemt forventninger med forældrene. Men vi ved også, at forældretilfredshed og et vellykket forældresamarbejde skal plejes, vedligeholdes og udvikles. Det stiller store krav til personalets kommunikative kompetencer. Område Randersvej har forældresamarbejde som indsatsområde med et øget fokus på dialogen med forældrene. Vi tager i den forbindelse hul på et projekt med det formål at generere viden om den gode dialog mellem forældre og professionelle. Målet i dagtilbuddet er desuden, at pædagogerne skal gennemgå et supervisionsforløb. I det forløb styrkes teamets fælles bevidsthed om kommunikationens styrkesider. Personalet får mulighed for at arbejde med egne udviklingspunkter og evnen til at støtte hinanden i teamet. For at sikre den organisatoriske forankring har vi valgt, at lederne gennemgår samme proces for senere at kunne støtte medarbejdernes forløb. Samtidig vil lederne kunne sikre, at der skabes optimale rammer for god forældrekommunikation fremover. For at skabe et inkluderende fællesskab med forældrene er det afgørende, at vi opfatter forældre som vigtige og nødvendige aktører og samarbejdspartnere. Vi skal finde måder, hvorpå alle forældre er med som aktiv ressource i forhold til at skabe sunde og inkluderende miljøer. For at forældre kan fungere som inklusionsressource, bør vi overveje, hvordan man tilrettelægger samarbejdet med de enkelte forældre om deres barns deltagelse og trivsel i børnefællesskabet. Desuden skal vi undersøge, hvordan man skaber mulighed for, at alle forældre kan deltage aktivt og trives i forældrefællesskabet. Vi ved, at forældrefællesskabets styrke er afgørende for børns inklusion og trivsel. Derfor er det en vigtig og nødvendig del af personalets arbejde at tage ansvar for at styrke forældrefællesskabet. Det er en forudsætning for at få etableret et inkluderende forældresamarbejde. 5

6 6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Pædagogisk idræt E: Den ønskede effekt Mål: At det enkelte barn behersker kroppen og motorikken, svarende til alderen. At vi skaber et miljø, hvor vi arbejder med pædagogisk idræt. Indikatorer: Vi forpligter hinanden til at implementere metoderne i daglig praksis. Vi tænker pædagogisk idræt ind i alle aktiviteter, hvor det er muligt. Vi sikrer et fysisk miljø, både ude og inde, der opfordrer børnene til bevægelse. Vi skaber et miljø og kultur, der bedst muligt understøtter vores indsatser inden for områderne Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed. Y: De planlagte ydelser Afdelingerne indrettes, så de inspirerer til bevægelse og er tilpasset børnenes behov. Personalet benytter den idrætspædagogiske metode i dagligdagen. Løbende kurser / videreuddannelse i idrætspædagogisk metode. At vores sansemotoriske vejleder kommer mere i spil. At vi er opmærksomme på at dele viden - rotationsrunde. O: Organisering af indsatsen Sker i de enkelte afdelinger. Tidsplan: Evaluering: To gange årligt via evalueringer i afdelingerne - og opsamling af teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsøges muligheder for temadag(e) for personalet og evt. mulighed for efteruddannelse. 6

7 7 3.2 Indsatsområde: Sproglig udvikling Gode sprogfærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Det er identitetsskabende og spiller en vigtig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres videre udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Et svagt sprog ved skolestart kan eksempelvis få afgørende betydning for børnenes faglige læring og udvikling. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Udviklingen af barnets sprog skal støttes så tidligt som muligt, hvorfor indsatser i 0-3-års alderen har afgørende betydning. Lige som arbejdet med vores læreplanstemaer, vores øvrige indsatsområder og vores generelle målsætninger for børns trivsel, læring, udvikling og deltagelse i inkluderende fællesskaber ser vi indsatsen for børns sproglige udvikling som en investering i børnenes fremtid. Investering i børns fremtid er også overskriften for et projekt, som vi sammen med Bakkegårdsskolen har været med i siden projektets start i Indsatsen omfatter blandt andet et forstærket fokus på aktiviteter, der stimulerer sproglig udvikling allerede i vuggestue og dagpleje, øget samarbejde med forældre om sprog og systematisk arbejde med dialogisk læsning. Aarhus Kommune har fokus på Tidlig og forstærket sproglig indsats i dagtilbud. Målet er i endnu højere grad at sikre alle børn et godt dansksprogligt fundament for social trivsel og uddannelse. Som nævnt ovenfor er dagtilbuddet en del af projektet Investering i børns fremtid en sprogindsats, der bygger på dialogisk oplæsning, systematik og samarbejde. Det grundlæggende mål er at give et massivt sprogligt løft til især børn med dansk som andetsprog. Som endnu et led i den sammenhæng har Børn og Unge i samarbejde med Kultur og Borgerservice valgt at etablere minibiblioteker på en række institutioner. I vores dagtilbud er Idrætsinstitutionen Troldebo udset til opgaven. Formålet er at udvikle den sproglige opmærksomhed, indlæring og læselyst hos børn i 0-3 års alderen. Det gør vi bl.a. ved at gennemføre en række sprogstimulerende aktiviteter. Vi giver forældrene mulighed for at låne bøger med hjem for at øge læselysten i børnefamilier og samtidig kvalificere og udbygge samarbejdet med forældrene. Derudover ønsker vi i det hele taget at introducere og styrke højtlæsning og skabe rum for kulturel dannelse i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Mål: At vi har et miljø, der sikrer, at alle børn får en god sproglig udvikling. At det enkelte barn er i sproglig udvikling og har et nuanceret og velfungerende sprog ved skolestart. 7

8 8 Indikatorer: At barnet tager initiativ til kontakt med andre. At barnet udtrykker følelser og læser andres. At barnet siger til og fra samt tør og har lyst til at udtrykke sig spontant kropsligt og sprogligt. At sprogarbejdet er synligt i ord og handling i alle afdelinger. Y: De planlagte ydelser Sproglig stimulering i alle aktiviteter. Rotation gensidig inspiration afdelingerne imellem. Personalet er opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling og reagerer, hvis der er behov for det. Vi arbejder koncentreret med sprog i grupper. Dialogisk læsning. Fortsat arbejde med Investering i børns fremtid. Minibiblioteksprojekt og bogkasser til biblioteksudlån i børnehøjde. 11, TRASMO, sprogvurderinger laves på alle børn. O: Organisering af indsatsen Alle afdelinger anvender ovenstående metode og materialer. Pædagogisk leder er ansvarlig for, at rotationsprojektet gennemføres. Sprogarbejdet skal være synligt. Tidsplan: Evaluering: Ledelsen udarbejder et praksisskema efter modellen Ecers. Der evalueres fire gange i perioden i alle afdelinger. Evt. justeringer aftales i ledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Pædagogisk leder er ansvarlig for, at nyt personale introduceres i indsatsen. Tages op på personalemøde hvert halve år. 8

9 9 3.3 Indsatsområde: Tidlig indsats I de senere år er der sat større fokus på den læring, som sker hos børnene i førskolealderen. Flere forskningsresultater har vist, at den tidlige læring og ikke mindst dagtilbuddenes kvalitet har stor betydning for børnenes udvikling og læring, såvel i folkeskolen som senere i livet. Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for det enkelte barns forudsætninger og særlige behov, så alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I et 0-18 års perspektiv handler det både om at gøre det bedste for barnets udvikling og trivsel og om at gøre det bedst mulige for kollegerne i de næste led op igennem systemet. Alt, hvad vi laver, er en tidlig indsats i forhold til barnets videre vej gennem livet i forhold til skolen i forhold til 0-18 års perspektivet. E: Den ønskede effekt Mål: At sikre en bedre trivsel for alle børn fordi hvert enkelt barns trivsel kan udvikles, så barnet rustes til fx skolen. At børnene opfylder Aarhus Kommunes 95 % målsætning, og vi yder vores bedst mulige bidrag til 0-18 års perspektivet. Indikatorer: At børnene bliver robuste / selvhjulpne. At vi udvikler og anvender et fælles forebyggelses-sprog og handleberedskab. For eksempel at forebyggelsestrekanten, SUS-materiale, TRAS og TRASMO, sprogvurderinger og Dansk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse er fælles materiale i dagtilbuddet (gerne i skoledistriktet). At vi har fokus på tværfaglighed. At forældre indgår som en ressource. At vi har fokus på udsatte børns trivsel. At børn og familie oplever en helhed i deres liv. Y: De planlagte ydelser Vi (re)agerer rettidigt, når vi har en bekymring for et barn eller en familie. Vi udarbejder et fælles sprog en fælles sproglig forståelse for, hvad vi taler om / hvad det drejer sig om. Vi arbejder tværfagligt og rettidigt, ved en bekymring. Vi arbejder med forebyggelsestrekanten, SUS-materiale, TRAS og TRASMO, sprogvurderinger og Dansk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse. Vi arbejder systematisk og reflekterende. Vi har fokus på retning og genkendelighed. 9

10 10 O: Organisering af indsatsen Alle afdelinger arbejder med ovennævnte materiale. Der laves handleplan på børn, der er en bekymring for. De pædagogiske ledere er ansvarlige for at gennemføre evalueringer og opfølgninger. Tidsplan: Evaluering: Ledelsen udarbejder et praksisskema efter modellen Ecers. Der evalueres fire gange i perioden i alle afdelinger. Evt. justeringer aftales i ledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Pædagogisk leder er ansvarlig for, at nyt personale introduceres i indsatsen. Tages op på personalemøde hvert halve år. 3.4 Indsatsområde: Fri for mobberi trivsel for børn og voksne I Aarhus Kommune er forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning steget. Det samme er oplevelsen af, at deres barn indgår i et fællesskab med de øvrige børn. Tallene dækker dog over en spredning dagtilbuddene imellem. I vores dagtilbud har vi et vedvarende fokus på at forebygge mobning, både blandt børn og voksne. Børn: At sikre alle børn mulighed for at være en del af et fællesskab kræver, at man har øje for, om der i det daglige samvær eksempelvis forekommer mobning. Udover vores vedvarende fokus er vores væsentligste samlede tiltag i denne periode, at alle afdelinger med 3-5-årige børn arbejder med Mary Fonden og Red Barnets materiale Fri for mobberi. Voksne: I september 2010 vedtog Aarhus Kommunes Fælles MED-udvalg retningslinjer for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane i Aarhus Kommune. Som led i vores opfølgning her indenfor og som en del af et vedvarende fokus har vi i dagtilbuddet blandt andet en mobningspolitik. Formålet er at undgå mobning i vores dagtilbud ved at have en klar holdning om, at det er uacceptabelt og have klare retningslinjer for, hvordan mobning håndteres, hvis det forekommer. E: Den ønskede effekt Mål: At vi har et miljø og en kultur, hvor mobning ikke er til stede. At vi behandler hinanden respektfuldt. 10

11 11 Indikatorer: At vi har en åben og direkte dialog. At vi har et miljø, hvor børn og voksne viser hensyn og hjælper hinanden. Vi påtager alle vores ansvar for at skabe den ønskede kultur. At alle børn er trygge og tør være sig selv. At børnene oplever, at alle voksne kommunikerer via en anerkendende kultur - forældrene bidrager til en anerkendende, respektfuld kultur ikke en fordømmende kultur. Børnene oplever voksne, der taler ordentligt om de andre børn, de andre voksne, om dagtilbuddet osv. At børnene lærer at sætte ord på deres følelser - kan sige til og fra At børn ved, hvad det vil sige at være en god kammerat. At børnene lærer at aflæse deres kammerater og respektere andres grænser. Y: De planlagte ydelser Alle afdelinger med 3-5-årige børn arbejder med Mary Fondens kuffert-materiale. Arbejdet synliggøres for børn, forældre og personale via dokumentation, nyhedsbreve, referater osv. Vedvarende fokus på udsatte børn og dynamikker i børnegrupperne. Primært fokus på børnene men også et fokusområde for personalegruppen og samspillet mellem medarbejdere og forældre. Vi inddrager forældrene aktivt som ressource og appellerer til nye fællesskaber nye legeaftaler. Arbejde med afslapning, massage, (yoga og mindfulness) give børnene pauser. Hurtig reaktion fra personalet på optræk til drilleri ikke acceptabelt, det skal stoppes. At personalet føler sig set og hørt. MED-udvalget får større fokus på mobning og trivsel. Der arbejdes ud fra de bærende værdier, bl.a. fra værdigrundlag og kommunikationsstrategi. O: Organisering af indsatsen Sker i alle afdelinger. Tidsplan: Evaluering: To gange årligt via evalueringer i afdelingerne og opsamling af teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Indkøb af Mary Fondens kufferter til 3-5-årige børn. 11

12 Indsatsområde: Evalueringer En fælles evalueringsmodel i dagtilbuddet åbner for muligheder for at stille skarpt på kvalitet af den pædagogiske praksis som f.eks. læreplansarbejdet. Vi har valgt ECERS, early childhood environment rating scale, da den lukker op for refleksionen og kvalitetsudviklingen af den pædagogiske virksomhed. Modellen måler på den pædagogiske praksis og giver derved større mulighed for at fokusere på udvikling og kvalitet. Desuden giver modellen overblik over, hvilke trin, der er på vejen fra den uacceptable til den optimale pædagogiske praksis. I ECERS er der i tæt samspil med kvalitetsbegrebet ligeledes indbygget en læringsforståelse. Vi kan karakterisere denne læringsforståelse som dialektisk med fokus på barnets interaktion med omverdenen og med omverdenens beskaffenhed. Læringsteoretisk peges på en læringsforståelse, som i høj grad er inspireret af Piaget og Vygotski. Men ECERS kan også tages til indtægt for at være inspireret af interaktionistisk læringsteori og en systemisk forståelse af læreprocesser. Med den færdige ECERS får man så at sige foræret et syn på, hvad kvalitet og et godt læringsmiljø er. E: Den ønskede effekt Mål: At dagtilbuddet aktivt arbejder med evalueringsmodellen ECERS. At kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø højnes i alle afdelinger. Indikatorer: At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores indsatsområder. At vi bruger modellen, når vi evaluerer på vores pædagogiske læreplaner. At der er fokus på det pædagogiske læringsmiljø i de enkelte afdelinger. At der er fokus på personalets andel af et godt læringsmiljø. Y: De planlagte ydelser Der skal laves fælles ECERS-skemaer til alle vores indsatsområder og til de pædagogiske læreplaner. O: Organisering af indsatsen Evaluering kommer på dagsordenen på afdelings- og team-møder. Tidsplan: Evaluering: Sker både i de enkelte afdelinger og i teamledelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes tid i de enkelte afdelinger til at arbejde med evaluering. 12

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset Lokal udviklingsplan for Mårslet dagtilbud Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 1 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej... 3 3 Vores lokale indsatsområder...

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december 2014. revideret den 6. marts 2015. Åbyhøj Dagtilbud Børn og Unge Åbyhøj den 29. december 2014 revideret den 6. marts 2015 Åbyhøj Dagtilbud Lokal Udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

N.J.Fjordsgades Skole

N.J.Fjordsgades Skole Lokal udviklingsplan for N.J.Fjordsgades Skole 2015-2016 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 1 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 1 1.2 Fælles indsatser i

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2015-2016 LUP en Ingen kan alt. Alle kan noget! Spørgsmålet er, hvad vil vi sammen? Der starter forandringen! Carl Scharnberg 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Langenæsen (SDT) 2015-2016 Langenæsen selvejende dagtilbud Langenæs alle 54 8000 Århus C Tlf.87138049 Mail:joti@aarhus.dk 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Sødalskolen

Lokal udviklingsplan for. Sødalskolen Lokal udviklingsplan for Sødalskolen 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 GELLERUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategipapir for Område Randersvej

Strategipapir for Område Randersvej Strategipapir for Område Randersvej Områdechefens strategipapir for 2015-16 på baggrund af de politiske beslutninger for hele Børn og Unge samt de lokale udviklings- og tilsynspunkter Områdechef Lisbeth

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Lystrup Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Lystrup Dagtilbud Lokal udviklingsplan for Lystrup Dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere