College Aarhus Erfaringer og resultater 1. april juni 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "College Aarhus Erfaringer og resultater 1. april 2010 30. juni 2012"

Transkript

1 College Aarhus Erfaringer og resultater 1. april juni 2012 FO-AARHUS

2 Resumé af College Aarhus - Erfaringer og resultater 1. april juni 2012 Evalueringen analyserer projektet College Aarhus erfaringer og resultater i forbindelse med afslutningen af LBR projektperioden 1. april marts Der medtages dog erfaringer og eksisterende materiale, der strækker sig over perioden 15. august 2008 d. 30. juni De sidste tre måneder af projektet fra 1. april 30. juni 2012 er College Aarhus støttet af midler fra Projekt HOLD FAST 1. En bærende målsætning i projektet er, at 30 unge pr. skoleår optages og gennemfører forløb i College Aarhus med afsluttende eksamen på hhv. 9. klasses eller 10. klasses niveau, således at de kvalificerer sig til optagelse på en boglig ungdomsuddannelse. Denne målsætning er desværre ikke blevet opfyldt, hvad kursistantal angår, i det der i år har været 15 kursister og blot nok til en 10. klasse. Evalueringen kredser om årsagerne til dette, da disse må ses som nøgler til fremtidige bæredygtige initiativer af lignende art. Evalueringens 3 hovedkonklusioner er 1. I LBR projektperioden, er det lykkedes at udvikle et velfungerende 10. klasses tilbud til målgruppen. 2. College Aarhus har formået at levere nogle flotte resultater, hvad angår karakterudvikling og udslusning. 3. Det er desværre ikke lykkedes at rekruttere det fornødne antal unge til at sikre driften af 2 niveauer - ej heller er det lykkedes at forankre eller videreføre projektet i andet regi. Opsummerende fører evalueringen frem til de erfaringsmæssigt 5 væsentligste pointer, som College Aarhus ønsker at videreformidle som anbefalinger til fremtidige tiltag for målgruppen. Lille holdstørrelse nært ungdomsmiljø En lille holdstørrelse er i College Aarhus erfaring helt central. 15 kursister på et hold er netop nok til, at der er en god dynamik og få nok til, at alle oplever at kunne få tilstrækkelig hjælp af læreren og ikke lader sig hæmme af gruppens størrelse eller af at andre er stærkere fagligt. Kursisterne tør mere i en lille klasse og omvendt kan de ikke gemme sig. En tryg base er et afgørende udgangspunkt for de unge i målgruppen. Når trygheden er etableret, er det omvendt vigtigt, at kunne interagere i et nært ungdomsmiljø, gerne som en mindre del af et etableret ungdoms- og uddannelsesmiljø. En sådan placering, vil imødegå at tilbuddet opfattes som stigmatiserede. Klassesammensætning fordele og ulemper ved en ren tosproget klasse Fordelene ved en ren tosproget klasse er bl.a. følelse af at høre til, at være normal omend fagligt svag, ulemperne er bl.a., at muligheden for almindelig og kulturel udveksling med etnisk danske unge mistes. Et blandet hold, med en majoritet af tosprogede og opdelt danskundervisning i dansk og dansk som andetsprog, så alle støttes bedst muligt, må anbefales. Helhedsorienteret vejledning En helhedsorienteret, håndholdt og anerkendende vejledning, der støtter den unge i troen på egne resurser og fremtidsmuligheder er i College Aarhus erfaring, det der har effekt. Der er fokus på den unges selvforståelse og erkendelsesprocesser i retning af et realistisk perspektiv hvor usikkerhed erstattes med erkendelse af og tillid til egne resurser og kompetencer. Teamsamarbejde og underviserkompetencer Kernen i College Aarhus er et stærkt lærer-vejleder team bestående af solide kompetencer. Ekstra resurser til teamsamarbejde, kollegial sparring samt løbende pædagogisk metodeudvikling er centralt, for at sikre lærerfastholdelse og trivsel, til gavn for de unge. Synliggørelse af tilbuddet Løbende synliggørelse i UU og blandt de unge er helt afgørende for driftsmæssigt sikring af et tilbud som College Aarhus. 1 Notetekst er hentet på: : Projekt HOLD FAST er et fælles EU-projekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2010 og 2011, der skal forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til uddannelse ved at reducere frafald og sikre, at frafald i stedet bliver til "omvalg og fortsat uddannelse". Projekt HOLD FAST vil omfatte aktiviteter for unge, der skal starte på en ungdomsuddannelse i 2010 eller 2011, fordelt på 6 indsatsområder. Side 1 af 20

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. INTRODUKTION Udarbejdelse af evalueringen 3 2. MÅLGRUPPEN Hvem bruger College Aarhus? Afgrænsning af målgruppen College Aarhus kun for tosprogede Opleves College Aarhus som et stigmatiserende tilbud? Resultater og udslusning karakterudvikling hos College Aarhus kursister Hvor er de unge i dag, som forlod College Aarhus for 2-3 år siden? 8 3. UNDERVISNINGEN Hvorved adskiller College Aarhus sig fra andre 10. klasses tilbud? Undervisningens organisering i skoleåret Undervisningens organisering i skoleåret Delkonklusion på udvikling af samarbejdet i overgange mellem tilbuddene i College Aarhus VEJLEDNINGEN Hvad kendetegner vejledningen i College Aarhus? Når vejledningen ud til de unge METODER I COLLEGE AARHUS Overskuelig pædagogisk ramme og opfølgning på fravær Tværinstitutionelt samarbejde og tæt teamsamarbejde, med den enkelte kursist i centrum SAMARBEJDSPARTNERE, NETVÆRK OG REKRUTTERING Samarbejdet med UU Aarhus Samarbejdet med Jobcentrene / Aarhus Kommune Samarbejdet med skoler og uddannelsesinstitutioner PR strategier KONKLUSION OG ANBEFALINGER Fremtiden BILAG 20 Et mål for College Aarhus er, at bidrage til Regeringens 95% -målsætning. Dette mål er næsten nået: 93,3 % af alle, der gik i 10. klasse i College Aarhus i er optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse eller på dele af en sådan. 100% af alle der gennemførte 10. klasses eksamen i College Aarhus i er optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse eller dele af en sådan Et andet mål for College Aarhus er, at løfte årgangens karaktergennemsnit med 1-2 karaktertrin. Dette mål er nået: Det gennemsnitlige karakterløft for alle kursister er 2,89% Side 2 af 20

4 1. INTRODUKTION College Aarhus startede d. 1. april 2010 på en 2-årig bevilling fra LBR Aarhus - Samsø. I projektansøgningen står der, at vi opsamler erfaringer og evaluerer projektet både løbende og afsluttende. Resultater og erfaringer er her samlet i en overskuelig og anvendelig evalueringsrapport. 1.1 Udarbejdelse af evalueringen Evalueringen er udført i perioden 3. januar 2012 til juni Evalueringsteamet bestod af Claus Bentsen, som projektansvarlig samt projektkoordinator og vejleder i College Aarhus, Inge Lise Hamilton. Til at kvalitetssikre evalueringen har styregruppen i College Aarhus givet kritik på evalueringsrapporten. I projektansøgningen til LBR hedder det: Der vil løbende blive evalueret kvalitativt og gjort status, hvor deltagerne beskrives ud fra deres sociale, personlige og faglige forhold samt ud fra resultater vedr. udslusning og eksaminer, med fokus på at definere og beskrive processer, barrierer og løsningsmodeller i forhold til pædagogik og bedst mulig sikring af: Korrekt visitation Samarbejdet mellem vejledning og de to tilbud i College Aarhus FO og VUC Smidig og rettidig overgang mellem niveauerne Størst mulig sammenhæng og progression for den unge mellem Intro- og CÅ niveau Forankring af College Aarhus som et geografisk og driftsmæssigt samlet tilbud Projektet afsluttes med en evalueringsrapport. Projektansøgningens succeskriterier reflekteres og vurderes i konklusionen. For at sikre en evaluering i bredde og dybde, er der opstillet en række vejledende hovedspørgsmål 2, som vi ønsker belyst og reflekteret i evalueringen. Hovedfokus i disse spørgsmål er, at indkredse i hvilket omfang College Aarhus har nået sine målsætninger. Da College Aarhus lukkes ned ved udgangen af skoleåret 2012, som følge af manglende finansiering, udformes evalueringen som erfaringsopsamling og -formidling, med vægt på anbefalinger, vi kan give videre til fremtidige tiltag for de unge i målgruppen Evalueringen tager afsæt i to hovedkategorier af empirisk materiale. Dels i elektroniske spørgeundersøgelser og dels i analyse af eksisterende dokumentation, statistik og skriftligt materiale i College Aarhus. Der er foretaget spørgeundersøgelser blandt vore samarbejdspartnere i UU Aarhus og på Jobcentre mv. samt blandt tidligere og nuværende kursister. Endvidere er projektets tidligere og nuværende undervisere blevet spurgt om deres opfattelse af College Aarhus ud fra deres undervisererfaringer med projektets målgruppe. Der har været gennemført elektroniske spørgeundersøgelse med: Nuværende kursister Tidligere kursister i College Aarhus dog ikke anvendt pga. for få respondenter UU-vejledere i UU Aarhus Samsø Medarbejdere i Jobcenter Aarhus, Ungecentret m.fl. Undervisere i College Aarhus Desuden har der været afholdt følgende møder: Løbende styregruppemøder i College Aarhus 3 2 Se Bilag 1 3 Styregruppen i College Aarhus består af følgende medlemmer: Claus Bentsen, Aarhus Produktionsskole, Michael Sandberg Olsen, VUC Aarhus, Charlotte Mikkelsen, VUC Aarhus, Torben Dreier, FO-Aarhus samt Poul Bøg, UU Aarhus Samsø. Desuden deltager projektkoordinator Inge Lise Hamilton i College Aarhus styregruppemøder. Side 3 af 20

5 Evalueringsmøde med teammedarbejdere i College Aarhus (april 2012) Endvidere har UU Aarhus bidraget med oversigt over hvilke aktiviteter tidligere kursister var i gang med i marts En væsentlig del af evalueringen bygger på analyse af eksisterende dokumentation, statistik og skriftligt materiale i College Aarhus. 2. MÅLGRUPPEN 2.1 Hvem bruger College Aarhus? College Aarhus udspringer af målgruppe og behov identificeret og løbende justeret af styregruppen. Men hvilke unge bruger reelt College Aarhus og har målgruppen ændret sig over tid? College Aarhus målgruppe blev i oktober 2011 defineret således: College Århus målgruppe er unge mellem 17 og 25 år med flygtninge- / indvandrerbaggrund fra alle områder af Århus. College Århus henvender sig til unge, der har behov for mindre klasseenheder og ikke på nuværende tidspunkt matcher de ordinære uddannelsestilbud. Projektet retter sig mod unge, hvor den unges skolekundskaber vurderes til at være mangelfulde i forhold til en boglig ungdomsuddannelse. De mangelfulde kundskaber er konstateret ved afgang fra folkeskolen eller ved frafald fra en ungdomsuddannelse. Projektet kan også omfatte tilflyttere eller sent ankomne tosprogede. Den unge i målgruppen skal være motiveret for en boglig uddannelse, skal kunne profitere af personlig vejledning/støtte, skal være på et fagligt niveau, hvor det er realistisk, at den unge i løbet af et halvt til et helt år kan opkvalificere sig til at aflægge prøve på D-niveau (10.kl.+), kan have lettere sociale eller dansksproglige vanskeligheder Set i forhold til definitionen, er der god overensstemmelse med hvilke unge, der faktisk går i College Aarhus. Dog med den afvigelse, at der kun sjældent optages unge over 21 år. Dels er søgningen i denne gruppe ganske lille, og dels fravælger de årige ofte College Aarhus, når de finder ud af, hvor gamle deres kommende klassekammerater er. De åriges fravalg af College Aarhus kan pege på, at målgruppen til College Aarhus aldersmæssigt er for bred. Noget der taler for dette, er at allerede kursister på år ofte synes at have vanskeligere ved at falde rigtig til i kursistgruppen. Som regel er unge i den alder meget bevidste om, at de er ældre og at de burde være kommet længere i uddannelse. Samtidig er de på øvrige områder i livet oftest mere modne og mere etablerede end flertallet i kursisterne i College Aarhus - uagtet deres faglige niveau. Begge dele øger fornemmelse af ikke at passe ind. Den primære begrundelse for at målgruppen går op til 25 år, er at College Aarhus ønsker at være et tilbud for sent ankomne unge, som ikke har et fuldt grundskoleforløb i Danmark. Ydermere er det høje aldersloft begrundet i, at College Aarhus tilbud skal dække hele den periode, hvor unge har mulighed for at søge uddannelsesvejledning hos UU. I praksis må vi dog konkludere, at disse to intentioner ikke har modsvaret virkeligheden. Skulle College Aarhus aldersloft afspejle det faktiske behov, skulle det snarere være 21 år. De årige sent ankomne tosprogede unge med et fagligt indgangsniveau ml. 9. klasse og 10. klasse skulle ideelt set kunne henvises til alderssvarende og gerne College Aarhus lignende tilbud. I denne gruppe af unge er der Side 4 af 20

6 ofte store vanskeligheder med at acceptere eget faglige niveau, når den unge placeres blandt væsentligt yngre medkursister. Netop det, at kursisten finder sig til rette i sammenhængen og med eget faglige niveau har stor betydning for sikring af en faglig progression og fortsat uddannelse efter forløbet. Hvilke unge har haft særligt udbytte af College Aarhus? De unge som har haft særligt udbytte af College Aarhus falder i tre hovedgrupper. Den ene gruppe er unge med negative erfaringer fra tidligere skolegang, som har presset dem ind i en tilbageholdenhed i undervisningen. Disse unge har i de fleste tilfælde stor glæde af den lille og overskuelige klasseenhed i College Aarhus og finder modet til at deltage aktivt i timerne godt støttet af tæt kontakt til undervisere og vejleder. Ofte er disse unge middelstærke til stærke fagligt, men de er ofte ubevidste om eller mangler troen på dét, de allerede kan. Den anden gruppe er fagligt svage unge, som har tilbragt megen skoletid med, at aflede sig selv og andre uden at lade sig konfrontere med eget faglige standpunkt. Når de lader sig indskrive i College Aarhus har de i nogen grad erkendt, at de er nødt til at vende tilbage til skolegangen på det niveau, som de reelt befinder sig på. For denne gruppe af unge er der ofte god støtte i, at de ikke er alene om af være fagligt svage i et, to eller alle tre fag. Også denne gruppe af unge har behov for tæt opfølgning og vejledning ofte i form af snak om værdien af studieaktivitet, stabilt fremmøde og erkendelse af eget faktiske faglige niveau, så udgangspunktet for progression bliver tydeligt for den unge selv. Hyppig synliggørelse af små fremskridt og peptalk er erfaringsmæssigt virksomt i forhold til disse unge. Den tredje gruppe er unge, som har eller har haft personlige og sociale vanskeligheder enten i en periode eller mere kronisk - eksempelvis i form af en diagnose eller diagnose i nær familie. Hos denne gruppe af unge kan det faglige niveau variere, dog er der oftest enten et middelhøjt til højt fagligt niveau - eller et potentiale til dette. Dvs. Disse unge har ofte et fint fagligt udviklingspotentiale, men hindres i at indfri dette bl.a. pga. manglende selvtillid, lavt selvværd, manglende fokus, svage sociale kompetencer, manglende støtte hjemmefra, manglende støtte fra det kommunale system eller fordi de ikke er i den fornødne behandling rent medicinsk. Ofte er der blandt disse unge behov for en særdeles individuel og håndholdt vejledning og støtte, ligesom der er behov for et tæt teamsamarbejde for sikre en faglig, social og personlig progression. 2.2 Afgrænsning af målgruppen College Aarhus kun for tosprogede Den afgrænsning af målgruppen, som opstår på baggrund af valget af, at tilbyde College Aarhus kursister Dansk som andetsprog 4, har ofte været til debat i styregruppen. Argumentet for at satse på dsa er, at der i målgruppen til College Aarhus primært er tosprogede unge, som af samme årsag har brug for en grundigere indføring i ord og begreber i det danske sprog. Dette behov har styregruppen naturligvis måtte veje op i mod at tilvalg af dsa medfører fravalg af etnisk danske unge på holdet. Afgrænsningen i målgruppen bevirker, at nogle unge som reelt kunne have behov for dsa fravælger College Aarhus af samme årsag nemlig at der udelukkende er tosprogede kursister i College Aarhus. De unges argument er ofte, at muligheden for integration mistes, når der ingen etniske danskere er på holdet. Argumentet underbygges da også i spørgeundersøgelsen blandt kursister, hvor 2 kursister peger på, at den største ulempe ved at gå i en klasse næsten udelukkende bestående unge med anden etnisk baggrund end dansk er, at de taler sammen på egne sprog og ikke dansk. Dette argument viser sig ikke at modsvare realiteten, når den unge først er startet. For de fleste af College Aarhus kursister er det første gang, at de går i klasse med udelukkende tosprogede. I den klassesammensætning finder de ofte en genkendelse, og der opstår en gunstig mulighed for at spejle sig i andre, som har oplevet lignende vanskeligheder i skolen, som de selv. De andre har også svært ved det og de andre har også to-kulturelles udfordringer fagligt, socialt som personligt. Virkeligheden vinder over 4 Herefter kaldet dsa Side 5 af 20

7 fordommen. Den unge falder til i gruppen og oplever sig anerkendt og god nok, trods sin anderledeshed for her er alle anderledes. Det er for mange måske første gang de oplever sig helt igennem ok og anerkendt med den kulturelle baggrund og det faglige niveau de nu engang har - og så tager vi ellers tingene derfra. Det at få mulighed for at se sig selv som helt almindelig i en skolesammenhæng kan være af væsentlig betydning, hvis det aldrig tidligere har været oplevelsen. Og nok så væsentligt står det ikke i modsætning til integration. Fundamentet for god integration er jo netop, at vide hvem man selv er og stå bag det, når man interagerer med majoritetens kultur. Disse pointer understøttes af spørgeundersøgelsen blandt nuværende kursister, da de bliver bedt om at nævne den største fordel ved at gå på en skole / i en klasse, hvor de udelukkende er unge med anden etnisk baggrund end dansk. Her svarer én: Man føler sig hjemme. En anden svarer: Føler mig blandt mine egne. En tredje skriver: Man kan forstå hinanden bedre. Andre angiver: Vi er lige dårlige, Det er i et godt tempo. De unge nævner altså selv betydningen af at føle sig hjemme i gruppen og accepten af at der tages udgangspunkt i den enkeltes reelle faglige niveau. Hovedproblemet i visitationsfasen er altså, at fordommen om, hvad det vil sige at gå i en ren tosproget klasse, bliver tungen på vægtskålen, fordi unge med den anskuelse fravælger tilbuddet alene af den årsag. Der er naturligvis ulemper ved en ren tosproget klasse. I College Aarhus erfaring er én ulempe ved, at etniske danskere udelukkes, ganske oplagt den, at der på et blandet hold kan opstå en gunstig udveksling mellem kulturerne. Denne mulighed mistes, når etnisk danske udelukkes. Dog er det i College Aarhus erfaring væsentligt, at der bibeholdes en majoritet af tosprogede unge, for at udvekslingen forbliver gunstig. Eksempelvis kan etnisk danske unges fest- og drukkultur virke for fjern for nogen og virke grænseoverskridende, især for de tosprogede piger. I spørgeundersøgelsen blandt nuværende kursister angives, som den største ulempe ved at gå i en skole / på et hold med udelukkende unge med anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. at: Man bliver dårligere til dansk, Man snakker til hinanden med egne etniske sprog nogen gange, Taler eget sprog og ikke dansk Hos nogen tosprogede hersker altså den (mis)forståelse, at det ikke har noget formål at tale eget sprog, når der skal læres dansk. Dette er igen en balancegang, da det selvsagt er vigtigt at der i klasseundervisningen ikke opstår situationer, hvor der eksempelvis tales andre sprog end dansk, så nogen kursister mister vigtig gennemgang, hvis der eksempelvis tales sprog som læreren og blot nogle kursister forstår. Omvendt er det er det en stor styrke at nogen undervisere selv har en tosproget baggrund. En anden ulempekategori som flere kursister nævner går på et uensartet fagligt niveau. Formuleret med de unges egne ord: At det nogen gange går for langsomt, At alle ikke (har) samme niveau og ikke kan samarbejde, Det er meget svært at finde en på samme niveau. At vi ikke forstår noget. Anbefalingen vil derfor være at placere tilbuddet i et etableret undervisningsmiljø og bibeholde dsa, det er der brug for. Alternativt at oprette en blandet klasse og tilbyde både dsa og dansk, så klassen er delt i danskundervisningen. 2.3 Opleves College Aarhus som et stigmatiserende tilbud? En akilleshæl i projektet er for få indskrevne kursister. Bl.a. for at efterprøve en mistanke om, om College Aarhus opleves som et stigmatiserende tilbud, har vi spurgt såvel kursister, UU Aarhus samt Jobcenteret. Vi har stillet kursisterne to spørgsmål for at indkredse, hvad deres holdning til College Aarhus er. Som det ene: Har du oplevet situationer, hvor du ikke havde lyst til at fortælle at du gik i College Aarhus? Her svarer 9 ud af de 14 adspurgte, svarende til 64, 3% Nej aldrig. 3 af 14 svarende til 21,4% svarer En enkelt gang, mens 2 af 14 svarende til 14.3% svarer Flere gange. Samlet set har 35,7 % altså over en tredjedel af alle, der har svaret på spørgeundersøgelsen, én til flere gange oplevet situationer, hvor de ikke havde lyst til at fortælle, at de gik i College Aarhus. Det synes vi er temmelig mange. Som det andet: Ville du i dag anbefale andre unge, som ikke er klar til en boglig uddannelse efter folkeskolen, at starte i College Aarhus? Side 6 af 20

8 Her svarer 12 ud af 14 svarende til 85% Ja. 1 af 14 svarende til 7,1% svarer Nej og uddyber: Nej, ville jeg normalt sige, fordi College Aarhus er ligesom folkeskolen, man skal stadig tage sig sammen, for at opnå gode resultater. 1 af 14 svarende til 7,1% svarer Ved ikke. Sammenholder vi de to besvarelser, kan vi se, at der er 3 kursister, som vil anbefale College Aarhus til andre unge i en lignende situation, selvom de én eller flere gange ikke har haft lyst til at fortælle, at de går i College Aarhus. Altså kan nogen godt opleve tilbuddet som stigmatiserende i en eller anden grad, mens der samtidig er en tro på, at tilbuddet er værd at anbefale til andre unge. Spørgeundersøgelsen er udsendt til i alt 33 vejledere i UU heraf har 18 responderet. UU Aarhus har vi stillet følgende 2 spørgsmål vedr. en mulig oplevelse af stigmatisering. Har du konkrete eksempler på unge i målgruppen, der har fravalgt College Aarhus? Hertil svarer 61,1% nej mens resten 38,9% svarer ja. Indenfor hvilket af disse 4 områder lå de unges primære begrundelser for at fravælge College Aarhus?( Sæt gerne flere kryds) Hertil svarer 71,4% Afgrænsning i målgruppen pga. udbud af Dansk som Andetsprog, 14,3% svarer College Aarhus har et dårligt image blandt de unge, 14,3% svarer Undervisningsmiljøet, 14.3% svarer Det faglige niveau (for lavt) og 14.3% svarer Det faglige niveau (for højt). Uddybende angiver 11,1% At College Aarhus udelukkende er for tosprogede ligesom samme årsag angives af 16,6% under Bud på svagheder i samarbejdet mellem College Aarhus og dig, og igen anføres af 25% under Har du forslag til forbedringer i forhold til visiteringen til College Aarhus? i form af forslaget: At College Aarhus ikke kun er for unge med dansk som andetsprog men for alle. Endelig udtrykker en enkelt respondent under yderligere kommentarer et ønske om, at College Aarhus målgruppe også inkluderer etnisk danske unge, da der også kunne være unge fra denne gruppe, som kunne have brug for tilbuddet. Jobcentret har vi stillet to spørgsmål. Det ene: Har du konkrete eksempler på unge i målgruppen, som har fravalgt College Aarhus? Hertil svarer 64% nej, mens de resterende 36% svarer ja. Dernæst har vi spurgt: Indenfor hvilket at disse 4 områder, lå de unges primære begrundelser for at fravælge College Aarhus (sæt gerne flere kryds) Svarene fordeler sig som følger: 25% Det faglige niveau for højt, 25% Undervisningsmiljøet, 25% afgrænsning i målgruppen pga. udbud af Dansk som andetsprog, 25% Andet (herunder har én uddybet: ønskede Alléskolen ). 0% Det faglige niveau for lavt, 0% College Aarhus har et dårligt image blandt de unge. Det nu lukkede Shaqo Junior, anfører i projektets evalueringsrapport, at man har været meget bevidst om at være en aktiv medspiller i forhold til at øge viden om uddannelser generelt og mere specielle skoletilbud som College Aarhus, Alléskolen og produktionsskoler og medvirke til at nedbryde nogen af de billeder og fordomme, som eksisterer om forskellige skoler og uddannelser. 5 Dette underbygger til en vis grad også formodningen om, at College Aarhus betragtes som stigmatiserende af enkelte unge og af de unges forældre. Tallene og svarene fra UU og vores nuværende kursister synes klart at tale for, at der åbnes op for etnisk danske kursister. Ses dette i sammenhæng med de fordele, der er ved at samle mange tosprogede på et hold føle sig accepteret fagligt, socialt, kulturelt og personligt - vil det optimale være at udbyde dsa og dansk efter behov og samtidig sikre, at majoriteten af kursisterne er tosprogede. 2.4 Resultater og udslusning karakterudvikling hos College Aarhus kursister Hele College Aarhus eksistensperiode har været kendetegnet af pæne udslusningsresultater. Et stort antal af de kursister, der har gennemført en 9. klasses eller en 10. klasses eksamen i College Aarhus har opnået 5 Shaqo Junior. Resultater og erfaringer. 1. februar januar 2011, side 7-8 Side 7 af 20

9 flotte karakterløft og er efterfølgende optaget på en boglig eller anden ungdomsuddannelse. Et konkret statistisk materiale over dette findes dog kun fra skoleårene og I skoleåret opnåede College Aarhus kursisterne et samlet karaktergennemsnit på 7,1, når 9. klassens og 10. klassens resultater indregnes. Det gennemsnitlige karakterløft for alle kursister samme år var 3,6. I skoleåret opnåede College Aarhus kursisterne et samlet karaktergennemsnit på 6.67, mens kursisternes samlede gennemsnitlige karakterløft var 2,89. Umiddelbart ,57 6, må vi konstatere, at der er sket et lille fald i forhold til sidste år. Førkaraktererne har naturligvis også indflydelse på det gennemsnitlige karakterløft, men forklaringen skal snarere findes i, at sidste års karakterer er en sammenblanding af 9. klassens og 10. klassens karakterer. Isoleret set opnåede 9. klassen et karaktergennemsnit på 7,01, mens 10. klassen samme år, opnåede et karaktergennemsnit på 6,57. Altså er der reelt tale om en lille stigning på 0,10, da 10. klassen , som nævnt ovenfor opnåede et karaktergennemsnit på 6,67. Her skal yderligere tages i betragtning, at 4 af de 15 unge, som i år gennemførte forløbet i College Aarhus, ved 0 0 skoleårets begyndelse var testet parate til 9. klasses niveau. De blev rykket op i 10. klasse, da 9. klassen blev nedlagt og har - med ekstra støttetimer - alle bestået med et fint resultat. Figur 1 Samlet karaktergennemsnit Det højeste individuelle karakterløft i , 9. klasse er 6,9 og i 10. klasse 6,2, mens det mindste individuelle karakterløft i , 9. klasse er 2,6 og i 10. klasse er det en tilbagegang på -0,2 Dog skal dette ses i forhold til at udgangspunktet for beregning af udviklingen for sidstnævnte, er karakterer givet ved 9. klasse afgangsprøve og derfor kan siges at svare til vedligehold af et pænt fagligt niveau. Det højeste individuelle karakterløft i , 10. klasse er 5,63 mens det laveste individuelle løft er en tilbagegang på -1,66. Denne kursist, der havde ca. et halvt års fravær pga. af personlige omstændigheder, er optaget på turbo 10. kl. i et halvt år og HF enkeltfag fra januar Hvor er de unge i dag, som forlod College Aarhus for 2-3 år siden, i dag? På baggrund af data registreret i UU Aarhus, har vi undersøgt hvad de unge, som forlod College Aarhus for 1, 2 og 3 år siden nu er i gang med. Af data fra UU Aarhus for kursister, der forlod College Aarhus i perioden , kan vi udlede følgende: Af samtlige unge, der afsluttede College Aarhus i er 37,5% i gang med gymnasialt niveau, 16,66 % har afsluttet gymnasialt niveau. Dvs. at 54,16% er i gang med eller har afsluttet gymnasialt niveau. I er 52,2% i gang med gymnasialt niveau eller HG. I er 47,36% i gang med gymnasialt niveau. Fordeler vi imidlertid ud på klassetrinene er 70 % af 10. klassens kursister nu i gang med gymnasialt niveau, mens 22,2 % af 9. klassens unge er i gang med en gymnasial uddannelse. Side 8 af 20

10 I er 60% af alle kursister (alle på 10. klasses niveau) optaget på 2-årigt HF, mens 33,3 % er optaget på HF enkeltfag heraf 6 % på HF enkeltfag i kombination med AVU. 6,66% er faldet fra College Aarhus lige inden eksamen og skal have iværksat en ny plan. Dvs. at 93,3% af College Aarhus årgang ,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% i gang afsluttet 2012 er optaget på gymnasialt niveau og dele af gymnasialt niveau. Ses dette i sammenhæng med 95% målsætningen kan det konstateres at College Aarhus i isoleret set er blot 1,6% fra målet. Af alle kursister, der i gennemførte 10. klasses eksamen i College Aarhus har er 100% blevet optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse eller dele af en sådan. Udviklingen i procenten af unge, som er optaget på gymnasialt niveau kan beskrives som svingende. Dette kan dels begrundes i sammenblandingen niveauerne i beregningen hhv. Intro/ 9. klasse og 10. klasse og dels i Figur 2 Udslusning de unges faglige niveau. Da Introholdet eksisterede gik kun ganske få op til 9. klasses eksamen med et lavere fagligt udgangsniveau til følge og dermed ringere chance for optagelse på gymnasialt niveau. Resultatet fra viser med al tydelighed, at den vedvarende støtte og opbakning giver resultater de unge når frem til næste trin på uddannelsestrappen. Det kan vi da kun være tilfredse med. 3. UNDERVISNINGEN 3.1 Hvorved adskiller College Aarhus sig fra andre 10. klasses tilbud? College Aarhus adskiller sig fra andre 10. klasses tilbud på to væsentlige områder. Der undervises på hold med maksimalt 15 kursister og der undervises i et nært miljø. 15 kursister på et hold er netop nok til, at der er en god dynamik og få nok til, at alle oplever at kunne komme i kontakt med læreren og ikke lader sig hæmme af gruppens størrelse eller af, at andre er stærkere fagligt. Kursisterne tør mere i en lille klasse og omvendt kan de ikke gemme sig. Vigtig er det dog at være bevidst om, at en lille klasse kan være sårbar fagligt i forhold til den fremherskende norm i klassen. Det er derfor vigtig at gøre en indsats for at understøtte en kultur, hvor det er normen, at man er studieaktiv, kommer til tiden og laver sine ting. Samlet set er fordelene ved et lille hold, dog flere end ulemperne, derfor er den mindre holdstørrelse i College Aarhus erfaring væsentlig at bibeholde. I College Aarhus erfaring er der behov for at skabe et nært miljø. Gerne et der indgår som en del af et større ungdomsmiljø. Behovet udspringer af, at mange unge ofte har en vis utryghed og negative erfaringer med sig fra deres tidligere skolegang. Derfor er der i en opstartsfase brug for en overskuelig og tryg base i form at et nært miljø, hvorfra kursisterne siden kan udvide deres horisont, når de i løbet af skoleåret føler sig parate til det. Når denne åbenhed opstår, er det yderst gunstigt, at miljøet så at sige befinder sig lige udenfor døren og er let tilgængeligt. En anden vigtig pointe er, at placeringen af et lignende tilbud i et etableret og ordinært undervisningsmiljø, vil imødegå at tilbuddet betragtes som stigmatiserede af de unge, som kunne være interesserede i at søge det. 3.2 Undervisningens organisering i skoleåret College Århus to hold bringes fra august 2010 sammen under samme tag i Frederiksgade, hvor projektet råder over to etager i en mindre bygning. Der etableres to klasseværelser, studieværksted med PC adgang til eleverne samt opholdsrum og tekøkken. Desuden rådes over kontor, mødelokale samt mindre lærerværelse. De to niveauers skema er sammensat, så matematik ligger parallelt, hvilket giver eleverne Side 9 af 20

11 mulighed for at switche mellem niveauerne, så man kan følge faget på det niveau, man reelt er på. Der afholdes fællestimer i dsa, matematik og engelsk. 9. klasse drives af FO og 10. klasse drives af VUC. Positive effekter: tæt kontakt og gode relationer mellem de to hold. Der er mulighed for at afprøve forskellige modeller for samarbejde og aktivt deltagelse i det sociale og praktiske liv på skolen, eksempelvis dukseordninger, frokostordninger og elevråd. Der afholdes jævnlige teammøder, hvor begge holds lærere samt vejleder er tilstede. Barrierer: forskellige kulturer i udbyder institutioner, ikke lige muligheder for SU, forskellige tidspunkter for læseferie, forskelle i eksamensvilkår. En del resurser bruges på at få etableret de rette fysiske rammer, samt at finde hinanden de to teams imellem. Desuden udarbejdes procedurer for kommunikation på tværs af udbyder institutionerne med projektkoordinator som mellemled. Teamet gennemgår en pædagogisk værdiproces med Lis Holm fra Aarhus Produktionsskole som pædagogisk konsulent og tovholder på processen. Skoleåret igennem er projektet dog tynget af for lille elevtilgang og projektet går en usikker fremtid i møde. Med baggrund i beskæftigelseschefens positive hensigtserklæring beslutter styregruppen imidlertid, at starte to nye hold kursister pr. august Undervisningens organisering i skoleåret Begge hold startes op i VUC regi, hvilket medfører ret til at søge SU for alle College Aarhus unge, som er fyldt 18 år. Herefter betegnes de unge i College Aarhus som kursister, i det VUC benytter denne betegnelse. Begge hold er fortsat placeret i Frederiksgade i FO-Aarhus lokaler. Undervisningen starter op medio august med en 9. klasse og en 10. klasse og der er løbende optag frem til uge 41. Desværre er tilgangen til 9. klassen ikke tilstrækkelig og grundlaget for at udbyde et 9. klasses forløb forsvinder. Det besluttes derfor, at 9. klassen afvikles fra uge 43. Alle indskrevne kursisters faglige standpunkt og hidtidige faglige udvikling bedømmes ift., om den enkelte vil kunne gennemføre et 10. klasses niveau. To kursister flyttes til 9. kl. på VUC. De resterende fortsætter på 10. klasses niveau. Af disse er 5 oprindeligt testet til 9. klasses niveau. Der kommer henvendelser fra nye unge og holdet fyldes op til de 15 kursister. En umiddelbar konsekvens af lukningen af 9. klassen er, at 10. klassen nu er fyldt helt op, hvilket betyder at der ikke kan optages nye kursister i College Aarhus i januar Erfaringsmæssigt kommer der på dette tidspunkt henvendelser fra UU samt øvrige samarbejdspartnere vedr. optag af nye unge. Unge der enten har afbrudt igangværende uddannelse eller som ikke er kommet i gang med uddannelse, men som nu er motiverede for at komme i gang. Henvendelser fra interesserede unge kommer på venteliste. Dette er også tilfældet i år. I perioden november 2011 til januar 2012 modtog College Aarhus i alt 5 henvendelser vedr. januaroptag. 1 henvendelse fra UU, 1 henvendelse fra Straksafklaringen, Fredens Torv, 1 henvendelse fra Ungecentret og 2 henvendelser fra unge, som søgte optagelse i College Aarhus. Der er skabt god ro, motivation og dynamik på holdet i 10. klasse, teamsamarbejdet fungerer godt, de unge støttes efter individuelt behov med vejledning samt ekstra faglig støtte. Kursisternes terminsresultater, viser pæne løft for stort set alle kursister, hvilket betyder, at de fleste kan vedlægge deres ansøgning til ungdomsuddannelserne 2012 en faglig vurdering, hvor de vurderes kvalificerede til gymnasialt niveau. Enkelte er vurderet til at skulle til optagelsesprøve og en enkelt er vurderet ikke kvalificeret til gymnasialt niveau i 2 ud af 3 fag. Af de 15 kursister har 12 søgt om optagelse på 2-årigt HF på VUC, mens 1 har søgt ind på HF på Aarhus Akademi, 1 på HTX i Aarhus Midtby og 1 på HF på Viby Gymnasium og HF. Da det medio februar beklageligvis må erkendes, at der fremadrettet ikke er drift i projektet ej heller mulighed for forankring af projektet i et etableret regi, træffer styregruppen beslutning om lukning af projektet med udgangen af skoleåret Konklusion på udviklingen af samarbejdet i overgange mellem tilbuddene i College Aarhus Baseret på erfaringerne fra skoleåret med et 9. klasses og et 10. klasses niveau, vælger College Aarhus styregruppe at holde fast i den konstruktion ved starten af skoleåret Kursisterne er Side 10 af 20

12 testet og indskrevet til hhv. 9. klasses og 10. klasses niveau og er selv informeret om sidstnævnte. Grundet for får kursister og dermed behov for resursebesparelser, indledes skoleåret med undervisning af alle kursister på ét hold med henblik på at oprette en 9. klasse, hvis tilstrækkeligt kursistgrundlag opstår. Af statusrapporten til LBR for 3. projektperiode, november 2011, fremgår det imidlertid, at: mangel på kursister har som nævnt medført nedlæggelse af 9. klasses holdet. Nedlæggelsen af 9. klasses holdet betyder, at fleksibiliteten i forhold til startniveau i College Århus mistes. Muligheden for at følge et fag, som man eksempelvis er hhv. svag i eller særlig stærk i på passende niveau er bortfaldet. Dette medfører, at enkelte af vores nuværende kursister har brug for ekstra støttetimer, således at de løftes op på 10. klasses niveau i alle tre fag. Hvad de unges læring og trivsel angår, er der fortsat god effekt af at være i et nært og trygt miljø i en lille fysisk ramme. I Projektansøgningen til LBR fremhæves det på p. 5 at, Det nytænkende i projektet i denne projektfase er netop at udvikle samarbejdet i overgange mellem tilbuddene i College Århus, da der er behov for at få systemerne til at spille sammen Vi må desværre konstatere, at de overgange som har været forsøgt udviklet ikke nåede frem til et endeligt og velfungerende stadie, inden projektet måtte lukke grundet for få kursister. Imidlertid vurderes det at projektet er på rette spor, da der i målgruppen forsat eksisterer et behov for faglig opkvalificering på 9. klasses og 10. klasses niveau på små hold, i et nært miljø med tæt opfølgning på den enkelte unge. 4. VEJLEDNINGEN 4.1 Hvad kendetegner vejledningen i College Aarhus? Vejledningen i College Aarhus har det særkende, at den er særdeles håndholdt og helhedsorienteret. Med helhedsorienteret menes her, at der tages hånd om det hele unge menneske. Endvidere kendetegnes vejledningen i College Aarhus ved stor tilgængelighed. Vejlederen er dagligt tilstede og tilgængelig i College Aarhus. Herudover har de unge i College Aarhus mulighed for at kontakte vejlederen i såvel dag- som aftentimer via mobiltelefon en mulighed som ofte benyttes. Vejledningen består af en skemalagt individuel vejledning, en mere åben ad hoc vejledning samt af Personligt Lederskab, som dækker over en skemalagt fælles vejledning. I den individuelle vejledning er der ofte behov for at tale med en voksen om en hel del aspekter af tilværelsen, som kun indirekte har betydning for skolegang, lektier og mødestabilitet Eksempelvis kan der være dele af den unges fritidsliv eller familieliv, som det kan være væsentlig for den unge at udtrykke sig om og få en voksens sparring og modspil til. Ligesom der for nogen kan være behov for hjælp til at komme i kontakt med VUC s administration, jobcenter, behandlingsmuligheder, og anden vigtig støtte, eksempelvis LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre). Her bliver vejledningen mere helhedsorienteret end gængs studievejledning. Vejlederen tilbyder i den skemalagte individuelle vejledning en ramme indenfor hvilken, det for den unge er helt legat og i orden, at udtrykke sig om alt hvad der rører sig i den unges liv og virkelighed. Emnerne for hvad, de unge tager op i den individuelle vejledning, spænder vidt. Det kan være spørgsmål af praktisk art. F.eks. Hvor, hvordan og hvornår kan jeg søge SU? og Hvad er forskellen på et frikort og et hovedkort? eller Hvilke gymnasiale niveauer kræves der, når jeg vil være socialrådgiver? Eller Jeg vil gerne søge ind på HF, hvornår og hvordan gør jeg det? og Hvordan bestiller jeg NEM-ID? I den mere psykologiske og personlige ende af skalaen, bringer de unge eksempelvis emner omkring usikkerhed på egen formåen på banen. Så som gentagne spørgsmål af typen Jeg er meget usikker på, om jeg kan komme videre på HF, tror du jeg kan klare det? Har en ung denne identifikation, bringes den ofte op af den unge i hovedparten af samtalerne i den individuelle vejledning. I responsen til den unge lægges der vægt på, at den unge selv får troen på, at det bestemt kan lade sig gøre, blot der ydes en daglig indsats. Side 11 af 20

13 Ofte ses en ganske langsomt voksende tro hos den enkelte på, at målet - en HF - rent faktisk er en reel og opnåelig mulighed, og ikke en fjern og uopnåelig drøm. Og at vejen til målet er ganske jordnær, nemlig et dagligt stykke arbejde, der skal gøre. Ofte er det gunstigt for de unge, at udtrykke sig til vejlederen og herved at få et vist afløb for udfordringer der fylder (for) meget i deres liv, og som gør det svært for dem at fokusere på skolen. Her kan de få hjælp til at opdage, hvad de selv kan forandre på og få støtte til at finde ud, hvad der ellers vil være en hjælp for dem. I den individuelle vejledning kommer de unge jævnligt til en samtale med vejlederen om, hvordan de selv synes, det går med deres forløb i College Århus fagligt, socialt og personligt. Vejlederen spørger f.eks. ind i retning af: Rykker du dig? Er du glad for at gå her? Har du gode kammerater her? Kommer du til undervisningen og deltager du aktivt? Eller har du for meget fravær? Og hvad kan du gøre ved det? Centrale værdier i vejledningen er anerkendelse af den unge samt fokus på arbejdet med den unges selvforståelse og erkendelsesprocesser i retning af et realistisk perspektiv, hvor usikkerhed erstattes med erkendelse af egne kvalifikationer, kompetencer og resurser. Dette perspektiv understøtter den unges tillid til sig selv og sin egen formåen - og åbner for tro på egne fremtids- og uddannelsesmuligheder. Opbygning af tillid er selvsagt forudsætningen for, at den unge tager imod dette tilbud. Dette uddybes nedenfor i afsnit 4.2 Endelig tilbyder vejledningen en målrettet indsats i forhold til præstations- og eksamensangst, uro og koncentrationsforstyrrelse med mindfulness værktøjer. Eksempelvis har flere kursister gennem brug af øvelser i indadrettet vågen opmærksomhed i kroppen umiddelbart inden eksamen opnået rigtig gode resultater, som det er vanskeligt at forestille sig kunne være opnået for de pågældende uden brug af disse værktøjer. Et andet eksempel er en kursist med store blokeringer i forhold til at tale engelsk, til trods for at det skriftlige niveau er middel. Gennem hele skoleåret i College Aarhus formår pågældende, at unddrage sig at sige noget på engelsk i timerne, trods underviserens vedholdende forsøg på, at få kursisten i tale. En enkelt øvelse af ca. 10 min. varighed løsner op for blokeringen i så væsentlig grad, og kursisten opnår et 7 tal ved sin eksamen i mundtlig engelsk. I Personligt Lederskab arbejdes der med erkendelse indenfor og via en bred vifte af emner, som f.eks. studieteknik, valg af og ansøgning til ungdomsuddannelse, at flytte hjemmefra, teambuilding, samarbejde og kommunikation, ansøgning om fritidsjob, personlig udvikling, tillid til sig selv i eksamenssituationer mm. Der tages udgangspunkt i kursisternes interesser og behov. Yderligere er der sat tid af til sikre at klassen og det praktiske omkring den fungerer i det daglige. Dukseordning, regler, 'klassekasse' samt opfølgning på div. er derfor løbende på dagsordenen. Metodisk trækker faget oftest på en blanding af kreative metoder fra bl.a. dramapædagogikken så som forumspil, improvisation og historiefortælling. Desuden trækkes der på netværksrelationerne eksempelvis besøg af UU s rollemodelkorps, Projektfritidsjob samt Lektier- Online. Endvidere har timerne været brugt til besøg på uddannelsesmesser. Ved skoleårets begyndelse introduceres kursisterne til hvilke emneområder faget forholder sig til og på den baggrund vælger de, hvad de synes kunne være relevant for dem, at beskæftige sig med i løbet af året. Der er med andre ord et bevidst element af valgfrihed, som giver kursisterne en større oplevelse ejerskab, i forhold til faget. Dette har stor betydning for kursisternes motivation i et fag, som ikke afsluttes med eksamen. 4.2 Når vejledningen ud til de unge? Om vejledningen når ud til de unge, lader sig bedst besvare via spørgeundersøgelsen til de unge selv. På spørgsmålet: I hvilken grad føler du dig støttet i din personlige og sociale udvikling i College Aarhus? Fordeler svarene sig således: I meget høj grad: 14,3%, I høj grad: 42,9%, I nogen grad: 21,4%, I mindre grad: 7,1%, Slet ikke: 7,1%, Ved ikke: 7,1% Side 12 af 20

14 Fra samme spørgeundersøgelse: Har du tillid til, at du kan tale med din vejleder/ dine undervisere om det du har brug for? I meget høj grad: 50,0%, I høj grad: 28,6%, I nogen grad: 21,4%, I mindre grad: 0%, Slet ikke: 0%, Ved ikke:0% Tilliden / oplevelsen af at føle sig støttet, stiger når underviserne inkluderes i spørgsmålet. Dette kan give anledning til at overveje, om vejlederen i College Aarhus har for mange kasketter på til at tilliden til vejlederen kan opbygges for alle kursisters vedkommende. Vejlederen kommer ind i mellem til også at fungere som den sidste autoritet i forhold til uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, hvilket kan give nogen unge oplevelsen af, at skulle opføre sig ordentligt, når vejlederen er tilstede. Dette er ikke befordrende for de aspekter af vejledergerningen, som netop kræver opbygning af tillid. Omvendt opstår der let situationer, hvor der kan være et behov for at sætte en anden autoritet end faglærerens i spil. Ideelt set er det godt, at have repræsentanter fra ledelsen placeret fysisk i nærheden, så de kan træde ind i akut opståede situationer, hvor kursister eksempelvis er involverede i konflikter, som der må drages konsekvenser af. Således at kursist-vejleder relationen ikke belastes af, at vejlederen optræder tillidsopbyggende og samtidig - overfor kursisterne - fremstår som den, der har mandat til eksempelvis at udmelde kursister, hvis situationen kræver det. 5. METODER I COLLEGE AARHUS 5.1 Overskuelig pædagogisk ramme og opfølgning på fravær Nogle af nøgleordene i College Aarhus pædagogik og tilgang til de unge er anerkendelse, opbygning af gode relationer, tæt opfølgning på den enkelte, alt sammen i en overskuelig pædagogisk ramme. Et nødvendigt hovedfokus i den pædagogiske tilgang er træning i mødedisciplin via daglig opfølgning på fravær og andre barrierer, der kan hindre den unge i at følge og gennemføre forløbet. Den daglige opfølgning på fremmøde eller evt. mangel på samme, foretages af vejleder i tæt samarbejde med underviserne og med god hjælp fra den elektroniske fremmøderegistrering LUDUS WEB. Vejleder tager sms eller mobilkontakt til den unge, som ikke er mødt op. Evt. kontaktes vedkommende efterfølgende, hvis kontakt ikke er mulig. Der gøres meget ud af, at synliggøre, at det er vigtigt at være tilstede og parat, når undervisningen starter. Er man ikke mødt kl. 5 min. over mødetid til morgenlektioner, er døren eksempelvis låst og åbnes først igen, når det passer ind i undervisningen at lade den mindre flok, der har samlet sig på gangen, komme ind og finde deres pladser dog med en mistet gennemgang til følge. Dette er med til at øge overskueligheden i rammen og sikre, at de kursister, som er mødt op til undervisningens start tilgodeses ved ikke at blive forstyrret x antal gange af kammerater, der komme dumpende. Det er vigtigt at sende det signal, at vi er håndfaste men samtidig anerkendende i vores tilgang til de unge. Problemer hjemme eller andre steder, søvnunderskud eller helbredsmæssige aspekter er ofte begrundelserne for eksempelvis fravær, forsinket fremmøde og manglende studieaktivitet. Vi stiller krav om, at man skal komme og man skal lave sine lektier, men spørger samtidig den unge: Hvordan kan vi sammen sørge for, at du får lavet dine lektier, når nu situationen er, som den er? Signalet til den unge er noget i stil med: Vi kan godt lide dig og du skal lave lektier. 5.2 Tværinstitutionelt samarbejde og tæt teamsamarbejde - med den enkelte kursist er i centrum College Aarhus har gennem årene haft forskellige teamkonstellationer sammensat af personale fra FO Aarhus, Aarhus Produktionsskole og VUC Aarhus. Den nuværende konstellation består udelukkende af undervisere ansat ved VUC Aarhus samt en vejleder og projektkoordinator ansat af Aarhus Produktionsskole. Side 13 af 20

15 Med den tværinstitutionelle personale sammensætning har College Aarhus fået det bedste fra flere verdener, som de 3 institutioners profil hver især udgør. Det er naturligvis vanskeligt præcis at udpege, den enkelte institutions bidrag i College Aarhus lille smeltedigel, dog bør følgende nævnes. VUC Aarhus har bl.a. bidraget med undervisning, AVU-tests, lokaler, høj faglighed, målrettethed og faste rammer. FO- Aarhus har bl.a. bidraget med undervisning, lokaler, fleksibilitet, åbenhed og stor rummelighed overfor de fagligt svageste unge, mens Aarhus Produktionsskole bl.a. har bidraget med en anerkendende tilgang til de unge samt tæt ledelsesmæssig sparring i forhold til de unge og projektkoordineringen. Det har med andre ord først og fremmest været berigende at samarbejde på tværs af institutionskulturerne. Samtidig har vi måttet sande, at der i et projekt i så lille skala som dette, er brug for at give kursister såvel som ansatte ensartede vilkår. Kursisterne ved VUC Aarhus er berettiget til at søge SU, når de fylder 18 år, hvilket ikke gør sig gældende for unge, der indskrives i College Aarhus via FO-Aarhus. Disse unge kan kun i nogen tilfælde bevilges kontanthjælp, som deltagere på daghøjskoleforløb. Dette har været den væsentligste årsag til, at vi har ladet alle kursister indskrive ved VUC i skoleåret 2011/ Også af hensyn til personalet ansættelsesvilkår er det at foretrække, at alle undervisere er ansat samme sted. Retter vi med dette i mente fokus mod kursisterne, har inputs fra de forskellige virksomhedskulturer og fagligheder været med til at udvikle en særlig kultur for teamsamarbejde i College Aarhus, som er kendetegnet ved et meget tæt samarbejde omkring den enkelte kursist. På hyppige teammøder tages temperaturen på kursisternes udvikling og de udfordringer de har. Der følges op på studieaktivitet, faglige fremskridt og på hvilken støtte, der i øvrigt kunne være relevant i forhold til den enkelte. Teammødet er desuden et forum, hvor lærerne har lejlighed til at sparre med hinanden om de udfordringer, de møder i den daglige omgang med kursisterne, ligesom det er her teamet opstiller fælles pædagogiske rammer og regler for det pågældende skoleår. For at alt dette kan lykkes, er der for det første brug for tæt teamsamarbejde, hvilket stiller krav om ekstra resurser til såvel samarbejde, sparring og løbende pædagogisk metodeudvikling. Dernæst er der behov for en fast og kompetent lærerstab og en vejleder med stærke faglige og pædagogiske kompetencer - alle med gode samarbejdsevner. Det kræver en ganske bestemt kompetenceprofil bl.a. en vis robusthed af alle ansatte, at bevare engagementet, rummeligheden og tålmodigheden i arbejdet med denne målgruppe. Der er behov for et stærkt individ såvel som et stærkt team. Netop i lærerfastholdelsesøjemed vil det være anbefalelsesværdigt at afsætte mere tid udenfor undervisningen til, at læreren kan tage en snak med enkelte kursister, om hvordan det går. Såvel en uformel snak i en pause som at afsætte resurser til individuelle lærer-kursistsamtaler. I forhold til lærer-vejledersamarbejdet kunne der eksempelvis være god mening i, at lade vejlederen sidde med i undervisningen i den første uge fjorten dage og observere den enkelte kursist i undervisningen. Formålet hermed skulle være, at skaffe sig indsigt i kursistens adfærd i undervisningen, så der helt fra forløbets begyndelse kan sættes ind med et nært kursist-lærer-vejleder samarbejde. Det er især vigtigt at observationer er førstehåndsiagttagelser, når de videreformidles til kursisten. I College Aarhus nuværende konstruktion har vejleders observationer af kursisterne næsten udelukkende baseret sig på vejleders 2 ugentlige undervisningstimer, samt på individuelle samtaler. Her vil det være et stort fremskridt, hvis vejleders iagttagelser også stammer fra den ordinære undervisning, så feedbacken til kursisten også her baserer sig på vejleders egne observationer. Side 14 af 20

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kursisttilfredshedsundersøgelse Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Fastholdelsespolitik

Fastholdelsespolitik Fastholdelsespolitik Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Fastholdelsespolitik på Skanderborg-Odder HF & VUC... 3 Fastholdelsesvision... 3 Målsætning for skoleåret 2015/16 er:... 3 Mødepligt og studieaktivitet...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune

Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommentarer fra Tingagerskolen: Vi kan se mange fordele ved model A på den lange bane

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Svendborg Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Unge Linien Dato for bevilling : 21.11.11 Projektperiode

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune Indledende kommentarer De åbne svar er på nuværende tidspunkt ikke gennemanalyseret i fuldt omfang og der er

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende. Fra værdigrundlaget: Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Rapport for ADHD-foreningen

Rapport for ADHD-foreningen Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere