OFFENTLIGE INVESTERINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFENTLIGE INVESTERINGER"

Transkript

1 OFFENTLIGE INVESTERINGER OG ØKONOMISK STABILITET Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Offentlig Administration Maj 2009 Hakon Alder Schulz Mikkel Harboe Burmeister Vejleder: Anders Hede 1

2 OFFENTLIGE INVESTERINGER OG ØKONOMISK STABILITET Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Offentlig Administration (OA2) Maj 2009

3 ABSTRACT The following abstract contains the primary conclusions from the report regarding public investment and its possibilities for reviving the economy. Denmark is a part of the wide-ranging global economical depression. The current situation is considered the deepest depression in modern time, and it is commonly compared to The Great Depression in the 1930 s. The monetary policy is not effective enough to reestablish the economics and the fiscal policy is once again on the political agenda. The report analyses which possibilities the public investment has got for regulating the cyclical fluctuations. Based on the economical situation today, the research question is replied: Which arguments are there for using public investment inside the framework of the fiscal policy in the present situation? It is shown that public investment is an extremely useful instrument for activating the economy and the demand of the society. Equivalently there are a range of complications associated with them. Traditionally four main issues have to be judged when public investment is used for reviving the economy. The four issues are: 1) Timing, 2) Return of the investment, 3) The political priorities and 4) The dynamic of the economy. In the report the complications within public investment are presented with reference to the short-term framework of the fiscal policy. For this purpose the differences in demands are outlined between public investments and tax reductions as a fiscal instrument for stimulation. The report illustrates the effect of an international coordination and the importance of reinvestment to get the maximal impact of public investments. The latter is based on complications such as; it is not possible to increase the export, there is rope in the public finances, the automatic stabilizers are not effective enough, there are rising expectations to the public service and there are free resources in the economy. In that way the report draws the final conclusion for how to use public investments with the maximal effect in recovering the economy: International coordination and reinvestments.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Problemfelt Danmark og den økonomiske krise De fremtidige udsigter for dansk økonomi Makroøkonomisk stabilitet og politik Offentlige investeringer Problemstilling Problemformulering Metode Forskningsdesign Teorivalg Projektets empiriske fokus Analysestrategi Læsevejledning Den økonomiske politik Finanspolitik Målkonflikter Diskretionær finanspolitik som instrument Den økonomiske situation og tidligere recessioner Muligheder for en økonomisk genrejsning Offentlige investeringer Formålet med offentlige investeringer Offentlige investeringer og den samlede efterspørgsel Definition af finanseffekten Opsummering Implikationer ved offentlige investeringer Timingen i de offentlige investeringer Effekten og usikkerheden Afkastet af de offentlige investeringer Politiske prioriteringer Strukturledighed Økonomiens dynamik... 36

5 4.4.1 Investering i byggebranchen Byggeri og anlæg Opsummering Muligheder inden for finanspolitikken Det finanspolitiske landskab i Danmark De automatiske stabilisatorer som en usynlig faktor Finanspolitisk holdbarhed Effekten af den aktive finanspolitik Den internationale koordination Opsummering Aktiv finanspolitik Serviceforventninger Offentlige investeringer og serviceforventninger Kvalitetsfonden Investeringsreserve Kvalitetsfonden, stabilisering og serviceniveauet Opsummering Skattelettelser Metodens betydning Effekten Opsummering Konklusion Offentlige investeringer som klassisk instrument Holdbarhed og koordination Fremrykning af offentlige investeringer Endelige konklusioner Perspektivering Litteraturliste... 68

6 FIGUR- OG TABELOVERSIGT: Figur 1: Ledighed... 2 Figur 2: Prognoseoversigt... 4 Figur 3: Faktisk og strukturel budgetsaldo... 5 Figur 4 - Multiplikator og offentlige investeringer Figur 6: Den strukturelle ledighed Figur 7: Beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbranchen Figur 8: Borgernes forventninger Tabel 1: Simuleret multiplikatoreffekt Tabel 2: Udvikling i den offentlige budgetstilling Tabel 3: Oversigt over kvalitetsfondens investeringer... 54

7 1 PROBLEMFELT Verden er præget af den globale finansielle og økonomiske krise. En række banker har likviditetsproblemer, ledigheden er steget og der hersker en generel usikkerhed til fremtiden. Verdens lande søger løsninger, der kan begrænse den globale økonomiske krise, og denne er øverst på dagsordnen verden over. I Danmark kan krisen også mærkes. Der hersker en daglig debat, hvor diskussionerne kredser om spørgsmål som, hvor længe vil den økonomiske krise stå på? Hvordan begrænses krisen bedst muligt? Hvilke virkemidler skal i anvendelse for at dæmme op for krisen? Det gennemgående er ikke længere, hvorvidt den økonomiske krise kan afværges, men i stedet hvorledes den kan begrænses, og stabiliteten i økonomien kan genoprettes. 1.1 Danmark og den økonomiske krise Danmark har gennem de seneste år været præget af højkonjunktur, der har resulteret i en historisk høj beskæftigelse, ledigheden er faldet konstant, det offentlige underskud er blevet ændret til at overskud og det private forbrug har været stigende (DØR 2008a:28-29; DI 2009:2). Men det der startede som en global finanskrise, har medført en decideret realøkonomisk krise. Efterspørgslen i samfundet er faldet, ledigheden steget og der er opstået en generel usikkerhed til fremtiden. Forbrugerne og virksomhederne har siden september 2008 været meget tilbageholdende med investeringer og anskaffelse af varige forbrugsgoder, hvilket har betydet en faldende efterspørgsel i samfundet (DI 2009:2-3; Nationalbanken 2009a:31) De fremtidige udsigter for dansk økonomi Det er en kendsgerning, at Danmark er en del af den globale krise, men spørgsmålet er, hvor slemt det står til i Danmark, og hvor lange udsigterne er. Meget tyder på, at krisen kan blive dyb og længerevarende, dette viser blandt andet prognoseudsigterne fra Det Økonomiske Råd, Dansk Industri og Nationalbanken (DØR 2008a; DI 2009; Nationalbanken 2009a). Herudover kan 1

8 det historiske perspektiv betragtes, hvor globale kriser traditionelt set er dybere end øvrige recessioner (IMF 2009). Ses der på Danmarks Statistiks opgørelse over antal ledige, ses tydeligt en stigning i ledigheden fra juni 2008 og frem. De seneste tal fra Danmarks Statistik fra marts 2009 viser, at der er ledige (ca. 2,9 %) af arbejdsstyrken (Danmarks Statistik 2009). Figur 1: Ledighed (Danmarks Statistik 2009) 2,9 % af den fulde arbejdsstyrke lyder måske ikke fatalt, men ud fra grafen kan det ses, at knækket er både pludseligt og stejlt. En fremskrivning af ledighedsgrafen tyder på, at flere vil stå uden arbejde. Prognoser for hvornår ledighedskurven daler igen, er mange og forskellige. Dansk Industris prognoseudsigt, der blev fremlagt i slutningen af marts 2009, viser at ledigheden vil stige til personer i slutningen af 2010 (DI 2009). Hertil forventer DI en samlet tilbagegang i det danske BNP på mere end tre procent i 2009 (DI 2009:2). Også Det Økonomiske Råd har negative forventninger til fremtiden i deres seneste konjunkturvurdering fra november DØR forudsiger ligeledes, at ledigheden vil være markant stigende de kommende år, om end ikke i så 2

9 voldsomt et omfang. DØR nedjusterer hertil også vækstudsigterne (DØR 2008a:29;40). Herudover har der været væsentlige nedjusteringer fra deres konjunkturvurdering i foråret 2008 til deres nyeste i efteråret 2008, og yderligere nedjusteringer kan forventes i deres kommende konjunkturvurdering. Billedet er det samme, hvis der ses på Nationalbankens kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2009 (Nationalbanken 2009). I Nationalbankens centrale skøn ventes ledigheden at toppe i begyndelsen af 2011 med lidt over ledige. Dog udelukker Nationalbanken ikke, at udviklingen kan blive endnu værre, særligt hvis faldet i verdenshandelen bliver kraftigere end forventet, og efterspørgslen dermed falder yderligere (Nationalbanken 2009:27). Sammenfattende ser udsigterne til den fremtidige økonomiske situation således ud: Forbrugerforventningerne til fremtiden forventes fortsat at falde, der vil være en fortsat stigende usikkerhed i samfundet, det offentlige overskud bliver reduceret og der vil være en stigende ledighed og en reducering i væksten de kommende år (DØR 2008a:78-136; Nationalbanken 2009:55). Udsigterne ser ikke lyse ud, hvilket OECD s seneste rapport fra marts 2009 også gør klart allerede i den indledende bemærkning: The OECD economy is in the midst of its deepest and most wide-spread recession for more than 50 years. (OECD 2009: 9). Der hersker en generel usikkerhed til, hvor dyb krisen vil være, som det blandt andet kan ses ved fremskrivningerne af BNP. I nedenstående graf er fremskrivningerne for realvæksten i Danmark sammenfattet. 3

10 Prognoseoversigt over BNP i procent BNP Finansministeriet EU Nationalbanken OECD Det Økonomiske Råd Figur 2: Prognoseoversigt BNP (Efter tal fra Finansministeriets 2009) Heraf ses det tydeligt, at prognoserne er meget varierende og ændres konstant. Prognoserne som er udarbejdet i 2008 (Finansministeriet, OECD og DØR) har kalkuleret med en højere vækst for 2009, end prognoserne der er udarbejdet i foråret Dette viser, at udsigterne fra 2008 til starten af 2009 er ændret og ser mere dystre ud. Usikkerheden omkring styrken af konjunkturnedgangen udgør en udfordring for den økonomiske politik, men når de realøkonomiske udsigter ser negative ud, og den økonomiske situation er særdeles usikker, så må der funderes over: Hvad kan der gøres? Hvilke økonomisk-politiske initiativer kan der igangsættes for at begrænse nedturen, og hvilke forhold skal der tages højde for? 1.2 Makroøkonomisk stabilitet og politik De overordnede økonomiske mål er at sikre vækst i samfundet, reducere arbejdsløsheden, at sikre en lav og stabil inflation, sørge for balance på betalingsbalancen og have et balanceret offentligt budget. Disse målsætninger kan sjældent realiseres sammenhængende, og der er ligeledes forskelle i de politiske prioriteringer (Madsen & Jensen 2004:10-21). 21). Uanset forskelle i prioriteringer er der dog en fælles målsætning i form af en fuld udnyttelse af produktionsfaktorerne, orerne, og derved sikre en makroøkonomisk stabilitet i samfundet. 4

11 Med det in mente er det interessant at studere de konjunkturpolitiske hensyn i lyset af den økonomiske krise, der i høj grad har skabt usikkerhed og økonomisk ustabilitet. Der findes en række former for stabiliseringspolitiske redskaber til at føre økonomisk politik, hvoraf de mest generelle kan nævnes valutakurspolitik, pengepolitik og finanspolitik. Hvor valutakursen er låst til Euroen og pengepolitikken er overtaget af Nationalbanken, så er finanspolitikken den del af den økonomiske politik, hvor politikkerne har mulighed for at sætte deres præg nu og her (Nationalbanken 2009b). Finanspolitikken dækker over muligheden for at forvalte de offentlige indtægter og udgifter, med henblik på at påvirke udbud og efterspørgsel i samfundet og derigennem opfylde de økonomiske målsætninger. I Danmarks nuværende situation, efter en række år med lav ledighed og fuld gang i økonomiens turbiner, er der et råderum til at føre en ekspansiv finanspolitik, hvis dette ønskes. Denne kan føres ved at øge de offentlige udgifter, eller sænke indtægterne, for på den måde at sætte gang i økonomien og efterspørgslen i samfundet (Madsen & Jensen 2004:28). På nedenstående graf er den offentlige saldo illustreret igennem de seneste 15 år, og det kan ses, at der er et betydeligt overskud på de offentlige finanser. Faktisk og strukturel budgetsaldo Figur 3: Faktisk og strukturel budgetsaldo (Finansministeriet 2008a:37) 5

12 Da det offentlige budgetunderskud er ændret til et overskud, er mulighederne til stede til at føre ekspansiv finanspolitik. Danmark er ikke i en periode med et strukturelt underskud, og derved er der økonomisk råderum, der kan sikre en holdbar finanspolitik (DØR 2008a:136) Offentlige investeringer En mulighed inden for den ekspansive finanspolitik, er at øge de offentlige udgifter gennem investeringer. Herved forsøges det at stimulere efterspørgslen i samfundet, og på den måde skubbe gang i økonomien. Der er dog en række afvejninger og problemstillinger i forbindelse med at anvende offentlige investeringer som stimuleringsinstrument. Overordnet kan der skelnes mellem fire problemstillinger. For det første kan timing have betydning for offentlige investeringer som konjunkturregulerende instrument, da investeringernes anlægsperiode og recessionens udsigter spiller ind. For det andet bør de offentlige investeringers afkast opvejes, både i forbindelse med de forskellige former for investeringer og ligeledes i forhold til andre mulige alternativer. Den tredje problemstilling er politiske prioriteringer på området, hvor de afledte effekter af offentlige investeringer kan true de offentlige finanser på længere sigt. Til sidst er der selve økonomiens dynamik, hvor sektorafvejninger og vurderinger af det strukturelle ledighedsniveau øver indflydelse på valget af offentlige investeringer som stimuleringsinstrument. Herved ønskes der i indeværende rapport at stille skarpt på de offentlige investeringer som stimuleringsinstrument i den nuværende økonomiske situation. Ovenstående betragtninger af den økonomiske situation i Danmark og den økonomiske politik, med en mulighed for et fremtidigt fokus på offentlige investeringer, som et element til at genrejse og stabilisere den danske økonomi, fører frem til følgende problemstilling og problemformulering. 1 Den strukturelle budgetsaldo er den faktiske saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne (Finansministeriet 1997a). 6

13 1.4 Problemstilling Konstateringen af at Danmark er en del af den globale økonomiske krise, stiller naturligt spørgsmålet; om der gennem politisk regulering kan skabes makroøkonomisk stabilitet, og hvilke finanspolitiske indgreb der eventuelt kan skabe denne stabilitet. Med et stabiliseringsperspektiv i fokus, ønsker vi at belyse og analysere offentlige investeringers konjunkturregulerende effekt, og hvilke problemstillinger og afvejninger der er i spil i forbindelse med at anvende offentlige investeringer som økonomisk-politisk redskab i den nuværende samfundsøkonomiske situation. 1.5 Problemformulering Hvilke argumenter er der for anvendelsen af offentlige investeringer inden for den finanspolitiske ramme i den nuværende økonomiske situation? 7

14 2 METODE I dette kapitel vil den metodiske fremgangsmåde blive beskrevet. Hensigten med kapitlet er at give overblik over projektets opbygning, samt belyse hvilke metodiske valg der er blevet foretaget og på hvilken baggrund. Disse valg skal dels vise hvordan genstandsfeltet belyses, samt forklare hvilken validitet projektet kan tillægges. Først vil rapportens forskningsdesign blive præsenteret, herunder beskrivelse af forskningsmål. Herefter vil rapportens teoriramme og empiriske fokus beskrives, hvor der redegøres for de empiriske og teoretiske valg. Dernæst præsenteres analysestrategien, der beskriver teoriens og empiriens interdependens. Sidst vil en kapiteloversigt blive præsenteret for at vise projektets røde tråd. I forlængelse af de metodiske, empiriske og (videnskabs)teoretiske valg, følger også en beskrivelse af afgrænsning og fravalg, inden for de enkelte områder. 2.1 Forskningsdesign Projektets har et forklarende forskningsmål. Det er hensigten med rapporten at kunne redegøre for, hvilke mekanismer og forhold der bliver påvirket af den økonomiske krise, samt hvilke redskaber der kan benyttes for at stabilisere. Det forklarende ses blandt andet i henhold til beskrivelsen af relationerne mellem finanspolitik, offentlige investeringer og stabilitet. Dertil forsøger rapporten at belyse årsagssammenhænge og relationerne ved den nuværende økonomiske krise og den økonomiske diskurs. Forskningsmålet er således at nuancere den politisk-økonomiske debat om stabiliseringspolitik, da denne under tider kan tage en meget deterministisk og kontekstuafhængig form. Dermed skal projektets konklusioner ikke ses som en decideret guideline til, hvorledes den økonomiske aktivitet stabiliseres, men nærmere en diskussion og nuancering af tiltaget offentlige investeringers muligheder og begrænsninger. 8

15 2.2 Teorivalg Rapportens teoriramme bygger på den grundlæggende makroøkonomi, herunder introduktioner fra blandt andre Jesper Jespersen (2004a, 2009), Preben Etwil og Carsten Petersen (1995), Helge Brink (2001) og Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen (2005). Herudover bygger teorirammen på flere forskellige prognoser og diskussioner fra blandt andre Det Økonomiske Råd (2006, 2008a, 2009), Den Internationale Valutafond (2009), Finansministeriet (2001; 2004) og andre enkeltstående økonomer (Krugman 2005, 2009; Kobayashi 2009; Baldwin 2009). Kombinationen af den makroøkonomiske lærebogsviden og den praktiske anvendelse er medvirkende til at give projektet en mere virkelighedsnær vinkel på de nuværende problemstillinger. Gennem teorien klarlægges flere komplikationer ved finanspolitiske indgreb, herunder blandt andet den internationale koordination. Ydermere påvises det, hvordan den økonomiske aktivitet i samfundet kan stimuleres gennem offentlige investeringer. Endeligt diskuteres offentlige investeringer som konjunkturregulerende instrument ud fra nogle centrale problemstillinger, nå sådanne overvejes anvendt. De centrale elementer inkluderer 1) timing, 2) afkast, 3) politiske prioriteringer og 4) økonomiens dynamik. Den økonomiske aktivitet er det altoverskyggende i dagens debat, og det er denne der er interessant at forholde sig til, gennem teoretiske og empiriske argumenter for, hvad der kan gøres for at stimulere og stabilisere økonomien. Derved forsøges det at koble den empiriske virkelighed med de teoretiske diskussioner. Tilsammen vil teorirammen der er opsat være grundlæggende for rapportens analyserende elementer, der vil kunne besvare projektets overordnede problemstilling: Hvilke argumenter er der for anvendelsen af offentlige investeringer inden for den finanspolitiske ramme i den nuværende økonomiske situation? 2.3 Projektets empiriske fokus Ud fra projektets teoriramme analyseres mulighederne, og de dertilhørende implikationer, ved en ekspansiv finanspolitik. Dette gøres gennem blandt andet den finanspolitiske målsætning Mod nye mål Danmark 2015 (Regeringen 9

16 2007) planen er publiceret i august 2007, og er derfor udarbejdet på toppen af en højkonjunktur. Dette øver indflydelse på indholdet, men ikke desto mindre er denne finansstrategi rammen for den kortsigtede finanspolitik. Den aktive politik er ændret over flere omgange, men 2015-planen er den seneste udmeldte strategi, og det er med dette udgangspunkt, at der ses på de stimuleringsmæssige muligheder indenfor den aktuelle politiske ramme. Den finansielle og økonomiske krise har allerede affødt en række anbefalinger fra ledende økonomer og politikere i Danmark, om, hvad der bør gøres for at komme ud af den aktuelle krise. En af mulighederne er at fremme det private forbrug gennem skattelettelser, eller fremme de private investeringer, jævnfør den nyligt vedtagende renoveringspulje. Bankerne kan nationaliseres eller tilbydes hjælpepakker, og de offentlige investeringer kan fremmes. Der er tilsyneladende en palet af valgmuligheder, hvor det gennemgående drejer det sig om at få genskabt tilliden til markedet, så den økonomiske aktivitet kan begunstiges (DØR 2008b; Ugens Erhverv 2009; Europa Kommissionen 2009; LO 2009). Indeværende rapport fokuserer på de offentlige investeringer som middel til at stimulere og stabilisere økonomien og konjunkturerne, men vi er naturligvis opmærksom på de øvrige politiske stabiliseringsmuligheder, og disse vil blive diskuteret løbende gennem projektet. Det empiriske grundlag for analysen bygger på regeringens plan for den økonomiske politik frem til 2015 (Regeringen 2007), hvortil den seneste finanslovsaftale og konvergensprogram er inddraget (Finansministeriet 2008b, 2008c). Publikationen dækker over regeringens seneste fremtidsplanlægning af den makroøkonomiske politik. Valget af denne som analyseobjekt bygger i høj grad på, at det er den mest omfattende og én af de nyeste vedtagne planer for den økonomiske politik i Danmark. 2.4 Analysestrategi Analysen bygger på teorirammen og den dertilhørende diskussion af implikationerne ved offentlige investeringer. Konkret er analysen inddelt i to 10

17 kapitler. Første kapitel beskriver den finanspolitiske holdbarhed med stabilitetsaspektet for øje, for at kunne vurdere offentlige investeringers betydning inden for den nuværende ramme. Sidst vil kapitlet beskrive og analysere problemstillingen i forbindelse med den manglende internationale koordination. Andet kapitel indeholder analyseobjekter der dækker over serviceforventninger som en afledt effekt af offentlige investeringer, hvortil Kvalitetsfonden er inddraget. Herudover indeholder denne del af analysen diskussionen om skattelettelser overfor offentlige investeringer. Hver analysedel skal ses med et stabiliseringsaspekt for øje. Analysens udgangspunkt i 2015-planen er valgt, for at kunne vurdere offentlige investeringer inden for den nuværende finanspolitiske ramme i Danmark. Herigennem søges problemformuleringen besvaret i et virkelighedsnært perspektiv. Projektets målsætning er ikke en søgen efter kontekstuafhængige makroøkonomiske love, eller lignende, da dette er utopisk (Jespersen 2004b:150), men det forsøges i stedet at bidrage med en realistisk diskussion af de makroøkonomiske forhold inden for den aktuelle økonomiske politik, med offentlige investeringer i fokus. Analysen besvares ved retroduktion, hvor teori og empiri analyseres i gensidighed, og denne fremgangsmåde betyder, at rapporten er med til at bidrage til den aktuelle politiske debat i forbindelse med håndteringen af den nuværende økonomiske krise i Danmark. 2.5 Læsevejledning Som en læsevejledning, eller disponering af rapporten, er der udarbejdet en kapiteloversigt, der skal være medvirkende til at vise sammenhængen mellem projektets forskellige elementer. Den økonomiske politik: Denne del udgør første del af projektets teoriramme. Her redegøres der for de finanspolitiske muligheder og komplikationer, og det vises, hvorledes offentlige investeringer kan være medvirkende til at stabilisere 11

18 den økonomiske aktivitet. Formålet med denne teoretiske udledning er at vise, hvilke potentialer og udfordringer finanspolitikken indebærer. Implikationer ved offentlige investeringer: Denne del udgør anden del af projektets teoriramme. Her redegøres der for fire centrale problemstillinger vedrørende offentlige investeringer; 1) Timing, 2) Afkast, 3) Politiske prioriteringer og 4) Økonomiens dynamik. Disse fire forhold bliver diskuteret, for senere at kunne give et realistisk billede af argumenterne for anvendelsen af offentlige investeringer. Muligheder inden for finanspolitikken: Denne del udgør første del af analysen. Ud fra blandt andet Regeringens finanspolitiske målsætninger, har analysedelen nogle forskellige perspektiver for en aktiv finanspolitik. Disse sammenholdes og diskuteres i forhold til de offentlige investeringers implikationer. Den overordnede holdbarhed og stabilitet er genstand for nærmere analyse, for at kunne vurdere råderummet for offentlige investeringer, hvor målharmoniseringen vil blive diskuteret. Hernæst vil den internationale koordination analyseres, for at se på muligheden og effekten af nationale kontra internationale tiltag. Aktiv Finanspolitik: Denne del udgør anden del af analysen. Her sættes der fokus på serviceforventningerne til det offentlige serviceniveau som en afledt effekt af offentlige investeringer. Her er Kvalitetsfonden inddraget, da en større del af den offentlige investeringsramme er udmøntet herigennem. Sidst bliver skattelettelser analyseret over for offentlige investeringer, for at vurdere perspektiverne og effekterne heraf. Konklusion: Her vil rapportens delkonklusioner blive samlet, samt en vurdering af helheden vil finde sted. Projektets konklusioner vil blive diskuteret, og argumenterne for anvendelsen af offentlige investeringer redegjort for. Hertil gives et bud på, hvilke mekanismer og faktorer der må i spil når økonomien søges stabiliseret. 12

19 3 DEN ØKONOMISKE POLITIK Den økonomiske politik har som overordnet formål at stabilisere den økonomiske aktivitet. Heraf er den økonomiske politik også synonymt med stabiliseringspolitik. Inden for stabiliseringspolitikken er der flere forskellige klassifikationer, hvor der kan skelnes mellem selektiv og generel økonomisk politik. De selektive former for økonomisk politik kan være arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik med videre, der også ofte er benævnt strukturpolitikken. De generelle former for økonomisk politik omfatter: - Pengepolitik - Valutapolitik - Finanspolitik - Indkomstpolitik (Brink 2001:40) Sigtet med den makroøkonomiske politik er at sikre en stabil udnyttelse af samfundets produktionsfaktorer med balance på betalingsbalancen og med lav og stabil inflation (Jespersen 2009:154; Brink 2001:39; Hede 2009). Gennem blandt andet finanspolitikken forsøges det at ændre i den samlede efterspørgsel for derigennem at ændre i samfundets samlede produktion og forbrug. Finanspolitikken kan opdeles i mål og i midler. Målene ved finanspolitik er blandt andre at skabe vækst, beskæftigelse, betalingsbalanceligevægt, lav inflation og budgetbalance (Jespersen 2004a:143) eller at stabilisere økonomien. Målene for den økonomiske politik kan kategoriseres som: - Påvirkning af den økonomiske vækst - Påvirkning af økonomiske konjunkturer - Ændring af indkomst- og formuefordeling - Forbedring af ressourceallokeringen (Brink 2001:39) 3.1 Finanspolitik Finanspolitikken bliver udført ved ændring af den offentlige sektors indtægter og udgifter, det sig værende offentligt forbrug, offentlige investeringer og 13

20 transfereringer. Gennem ændring i budgettet søges det at påvirke efterspørgslen i samfundet med henblik på de politiske fastsatte mål. For målrealiseringen kan ske fyldest, er der forskellige finanspolitiske virkemidler der kan benyttes. Først og fremmest må det gøres klart, hvilke poster der er autonome, og hvilke der er automatiske. Inden for finanspolitiske virkemidler kan der skelnes mellem; 1) diskretionære indgreb og 2) konjunkturafhængige (Jespersen 2004a:135). De diskretionære poster refererer til autonome poster, hvor ændring i budgetsaldoen sker grundet en aktiv finanspolitik, kaldet en diskretionær budgetvirkning. De konjunkturafhængige er de afledte poster, hvor effekten skyldes en given konjunktursituation. De konjunkturafhængige poster er automatiske stabilisatorer der ændrer det offentliges udgifter og indtægter grundet eksempelvis en ændret beskæftigelsessituation i landet. Derved er det de diskretionære poster, der direkte kan påvirkes for at skabe de ønskede politiske mål på kort sigt. Når der ses på de diskretionær politik, kan der skelnes mellem henholdsvis ekspansiv og kontraktiv finanspolitik (Kureer & Lundgren 2008: ). En ekspansiv finanspolitik forsøger at øge den samlede efterspørgsel i samfundet ved enten en stigning i de offentlige udgifter eller en sænkelse af skatterne. Modsat er offentlige besparelser eller skatteøgning en kontraktiv finanspolitik, da disse tiltag vil reducere efterspørgslen. Grundlæggende kan den samlede efterspørgsel påvirkes via det offentliges udgifter og indtægter ved finanspolitiske indgreb. De finanspolitiske tiltag (den diskretionære politik) bliver målt gennem finanseffekten. Finanseffekten måler 1.årseffekten på aktiviteten målt ved BNP (Larsen & Pedersen 2005:50) Målkonflikter Den samlede økonomiske aktivitet er en samling af mange forskellige variabler. Derfor vil ethvert finanspolitiks indgreb have effekter på andre variabler end kun den tilsigtede. Staten kan, ved en manglende efterspørgsel i samfundet, føre en ekspansiv finanspolitik for at skabe en stabil økonomisk aktivitet. En ekspansiv finanspolitik kan føre til en forværring af det offentlige budget, da de offentlige udgifter øges. Derudover kan en ekspansiv finanspolitik medvirke en højere 14

21 inflation, da den øgede efterspørgsel vil kunne medføre prisstigninger, hvis konkurrencen ikke samtid øges. På længere sigt kan virkningen forsvinde på beskæftigelsen, fordi faldet i ledigheden får løn og priser til at stige, hvilket forværrer konkurrenceevnen. Denne udvikling betegnes som crowding out Hansen et al. 2005: 122). Den forringede konkurrenceevne medfører sammen med den større indenlandske efterspørgsel, at betalingsbalancen forværres (Finansministeriet 2001:213-14). Anvendelsen af en ekspansiv finanspolitik ses som regel ved en periode med lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen og produktionen er ramt af konjunkturerne. Inflationen kan være en bivirkning ved ekspansiv finanspolitik, da den øgede efterspørgsel kan føre til prisstigninger, hvis konkurrencen på markedet ikke samtidig øges. Dog kan inflation også benyttes til stimulering af økonomien. Ved inflation bliver incitamentet til at forbruge større, og derved bliver opsparingsratioen mindre. Dette vil kunne medvirke til, at det private forbrug øges og der derigennem skabes en øget efterspørgsel. Kunsten er her, at styre inflationen, således at det ikke vil medføre en ukontrolleret inflation. Den kontraktive finanspolitik anvendes, modsat den ekspansive, i en periode med højkonjunktur. Her benyttes eksempelvis offentlige besparelser og en forøgelse af skattetrykket. En kontraktiv finanspolitik føres grundet frygten for en overophedning af økonomien, med dertil følgende inflation og underskud på betalingsbalancen. Ved en kontraktiv finanspolitik kan arbejdsløsheden stige, da agenternes efterspørgsel bliver mindre (Etwil & Petersen 1995:157). Det står klart, at brugen af finanspolitiske indgreb skal ske med varsomhed, da der kan være (negative) afledte effekter ved ethvert indgreb. Inden for den konjunkturregulerende målsætning er målet med finanspolitikken at den skal være konjunkturmodløbende (Larsen & Pedersen 2005:51). Herved forsøges det at udjævne konjunkturudsvingene, så en stabil økonomisk aktivitet kan holdes. 15

22 3.2 Diskretionær finanspolitik som instrument Den nuværende globale økonomiske situation er et varmt emne verden over, og tilstanden bliver diskuteret heftigt blandt økonomer globalt. Hovedemnerne kredser sig om problemstillinger vedrørende de økonomiske udsigter for den aktuelle økonomiske situation, og de politiske muligheder for at genrejse den globale økonomi. Særligt fokuseres der på i hvilket omfang konjunkturmodløbende politik i form af penge- og finanspolitik kan forkorte nedturen og medvirke en økonomisk aktivitet Den økonomiske situation og tidligere recessioner Den Internationale Valutafond (IMF) præsenterede i april 2009 de nyeste udsigter for verdens økonomi, hvor den økonomiske krise og mulighederne for en genrejsning af landenes økonomier er i fokus, særligt i kapitel 3: From recession to recovery: how soon and how strong? (IMF 2009). Gennem en historisk sammenligning med tidligere recessioner og kriser verden over, analyseres den nuværende situation og sammenholdes med tidligere, for derigennem at kunne forudsige de økonomiske udsigter og muligheder verden står overfor. Den nuværende økonomiske situation i Danmark, hvor den økonomiske krise er koblet til en finansiel krise (hvilket også er tilfældet i en række øvrige lande), er relativt sjældne 2, hvortil krisen ofte vil være længerevarende historisk set. Typisk tager det ligeså lang tid at komme tilbage til det samme niveau som før krisen, som selve recessionen i sig selv (IMF 2009:98;108;113). Udover at recessioner der er relateret til en finanskrise oftest medfører en længerevarende økonomisk nedtur, så indeholder den nuværende økonomiske situation endnu et aspekt, da det er en global økonomisk krise, betegnet som en synkroniseret krise eller recession (IMF 2009:125) 3. I den historiske undersøgelse 2 3 Siden 1960 er der identificeret 15 recessioner med tilknytning til en finansiel krise, ud af sammenlagt 122 recessioner globalt (IMF 2009:106). Synkroniseret recession defineres som en situation hvor 10 eller flere af undersøgelsens 21 økonomier er i recession på samme tid (IMF 2009:111). For et overblik over de 21 lande der er en del af undersøgelsen, se IMF 2009 side

23 kan det ses, at der er en væsentlig forskel på om en recession er synkroniseret eller ej i forbindelse med varigheden heraf (IMF 2009:106; ). Ud fra statistikkerne i undersøgelsen, kan det ses at både recessionen i sig selv, men også selve genrejsningen af økonomien til samme niveau som før recessionen, historisk er længerevarende ved kriser der er knyttet til en finansiel krise og er synkroniserede, som tilfældet er i Danmark. Ved en udregning af de historiske data viser det, at krisen i dens nuværende form vil vare 7,33 kvartaler (svarende til knap 2 år), og at selve genrejsningen vil tage 6,75 kvartaler (svarende til godt halvandet år). Gennemsnittet af alle recessionerne i undersøgelsen siden 1960 vist at varigheden har været henholdsvis knap et år (3,64 kvartaler) med recession og endnu kortere tid inden en genrejsning (3,22 kvartaler) (IMF 2009:105). Ovenstående prognosefremskrivninger skal ikke ses som et faktum, men blot illustrere den nuværende situations dramatiske udsigter. Yderligere fremhæves det, at den nuværende økonomiske situation er betydelig synkroniseret, da et stort antal lande er omfattet af den økonomiske krise. Dette får IMF såvel som OECD til at betegne den nuværende globale økonomiske situation som den dybeste nedtur i nyere tid, og mange økonomer skuer til Depressionen i 1930 erne for at finde en lignende tilstand (IMF 2009:97-98; OECD 2009). En yderligere sammenligning af den nuværende krise med 30 erne bunder i, at USA er epicentret i begge tilfælde, og en nedtur i USA har en global påvirkning (IMF 2009:100). Endeligt frygtes det, at der vil være en længerevarende afmatning i økonomien som tilfældet i Japan i 1990 erne (Spilimbergo et al. 2009) Muligheder for en økonomisk genrejsning Den særlige økonomiske situation gør, at traditionelle redninger ved mindre recessioner ikke er effektfulde nok, og det er derfor usandsynligt at økonomierne vil bounce back i den nærmeste fremtid. Nogle eksperter mener ikke, at den monetære politik i sig selv kan afhjælpe den nuværende situation, da effekten vil være begrænset (Spilimbergo et al. 2009; Krugman 2005, 2009; Taylor 2000). Denne anskuelse deler IMF, blandt andet med begrundelser af, at opsparingsratioen øges betydeligt under finansielle kriser, og det derved ikke er 17

24 tilstrækkeligt blot at sænke renten (IMF 2009:110). Dette betyder, at IMF konkluderer at anvendelsen af monetær politik alene er ubetydelig: ( ) the effect of monetary policy, while still helping to reduce the duration of a recession associated with financial crisis, is insignificant. (IMF 2009:120). Rationalet bag anvendelsen af pengepolitik som stimuleringsinstrument ligger i, at ved at rentenedsættelse vil fremme investeringsaktiviteten og det lånefinansierede forbrug, og derigennem påvirke den samlede efterspørgsel i samfundet (Blomhøj & Lena 2000:205). I Danmark er pengepolitikken dog indrettet efter at sikre en stabil kronekurs overfor euroen, hvor et behov for at stabilisere konjunkturudviklingen påhviler finanspolitikken (Nationalbanken 2003:133). Derved er det reelt Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske overvejelser der følges, og den danske rente følger traditionelt ECB s rente. At IMF konkluderer at pengepolitikken ikke har en tilstrækkelig effekt alene, har betydning i den nuværende økonomiske situation, da pengepolitikken tidligere har været det primære stimulerings- og stabiliseringsinstrument i forbindelse med recessioner, hvor finanspolitikken har været skubbet i baggrunden. Som Paul Krugman, professor i økonomi og international politik ved Princeton University i USA og nobelprismodtager i 2008, skriver det: (...) discretionary policy should, we all thought, be left up to the central bank. (Krugman 2005:515). Krugman argumenterer for, at en diskretionær finanspolitik er en nødvendig medspiller som stimuleringsinstrument, da han, gennem en række empiriske eksempler, påpeger at pengepolitikken i sig selv ikke har en tilstrækkelig stabiliseringseffekt. Hvor den ekspansive pengepolitik traditionelt har været anvendt i tilfælde af recessioner, har nedturen i Japan i 90 erne vist, at det ikke var nok at sænke renten, men at der skulle en diskretionær finanspolitik til. USA inddrages også i vurderingen, hvor han viser, at rentesatsen over årene er reduceret, og der dermed ikke er de samme diskretionære muligheder som 18

25 tidligere, når en recession kommer (Krugman 2005: ). Disse vurderinger får også Krugman til at konkludere i sin artikel: Still, the next time there is a slow-down, there will be a pretty strong case for supplementing monetary expansion with discretionary fiscal policy. That case will be much stronger than I, at least, imagined possible not that long ago. In that limited sense, fiscal policy as a tool of stabilization policy is poised for a comeback. (Krugman 2005:523). IMF konkluderer i deres rapport, at finanspolitiske indgreb vil hjælpe til en genrejsning af økonomien, men at der naturligt ligger en indlejret bekymring vedrørende balancen på budgetsaldoen. Denne bekymring deler andre økonomer også, og der er bestemt ikke enighed om, at en omfattende aktiv finanspolitik er den rette vej at gå (Kobayashi 2009; Baldwin 2009). På trods af uenigheder i forhold til fiskal stimulans, er den aktive finanspolitik kommet på den internationale dagsordenen i forbindelse med den nuværende økonomiske krise og mulighederne for en økonomisk genrejsning. En anden fremstående diskussion i forlængelse heraf, er det internationale koordinationsaspekt, hvor vigtigheden af, at landene booster deres økonomier koordineret, spiller en stor rolle. IMF fremhæver ligeledes i deres rapport: ( ) fiscal stimulus should be provided by a broad range of countries with fiscal room to do so, so as to maximize the short-term impact on global economic activity ( ) (IMF 2009:126). I en dyb og synkroniseret krise som den nuværende, ses en koordination af stimuleringsindsatsen og en dertilhørende konjunkturspredning som et vigtigt element til genrejsning af økonomien (Spilimbergo et al. 2009; Krugman 2008). I den nuværende fagøkonomiske diskussion spiller synkroniseringsaspektet med de dertilhørende dybe negative udsigter en betydelig rolle i debatten. 19

26 Pengepolitikken betragtes ikke alene som værende effektfuld nok til at skubbe gang i den globale økonomi, og en aktiv finanspolitik anser nogle som nødvendig for at genrejse økonomien globalt. En sådan lempelig finanspolitik kræver dog et råderum på landets budgetsaldo, for at kunne foretage sådanne indgreb. Samtidig kræver det en international koordination, hvis den maksimale effekt af en aktiv finanspolitik skal opnås. Finanspolitiske indgreb spiller dermed en betydelig rolle i den nuværende økonomiske diskussion om, hvordan den økonomiske krise takles bedst muligt i forhold til at genrejse økonomierne verden over. 3.3 Offentlige investeringer For at stimulere den økonomiske aktivitet er pengepolitik ikke nok, og derfor må der ses på den ekspansive finanspolitiks muligheder. Offentlige investeringer er en del af den ekspansive finanspolitik. Offentlige investeringer er blandt andet den gren af de finanspolitiske virkemidler der betegnes diskretionære indgreb, hvormed der refereres til autonome poster. Disse poster kan påvirkes aktivt, og er derved interessante elementer for nærmere analyse. Begrebet investering dækker grundlæggende over, at der erhverves en værdi. Dog anvendes ordet i forbindelse med en anskaffelse af en vis værdi med en vis levetid, og ikke hvis der eksempelvis købes en forbrugsgode i det lokale supermarked. Offentlige investeringer dækker over investeringer af en betydelig værdi og oftest med en længerevarende effekt. Overordnet kan der skelnes mellem reale og finansielle investeringer (Finansministeriet: 2001:47-48). De reale investeringer har til formål at generere et afkast ved produktion af varer og tjenester. Inden for de reale investeringer er der fysiske og humane investeringer. De fysiske investeringer omfatter blandt andet investeringer i vejanlæg, maskiner, IT-software og infrastruktur. De humane investeringer refererer til investeringer i eksempelvis uddannelse og forskning. Ud over de reale investeringer, kan der foretages finansielle investeringer, såsom investering i aktier og obligationer. Her er sigtet at generere et afkast ved renter eller udbytte (Finansministeriet 2001:46-47, 43). Det skal bemærkes, at det i nationaløkonomisk forstand er misvisende at tale om finansielle investeringer som værende investeringer, da køb af finansielle 20

27 aktiver blot er en formueomlægning. Der bliver ikke skabt hverken indkomst, beskæftigelse eller forøgelse af kapitalapparatet ved en finansiel investering (Jespersen 2004a: 73). Der vil herfor i indeværende rapport fokuseres på de reale investeringer Formålet med offentlige investeringer Et af de primære argumenter for anvendelsen af offentlige investeringer, er i funktionen som konjunkturregulerende instrument, da de har en klar samfundsøkonomisk funktion (Larsen & Pedersen 2005:39; Jappelli & Meana 1994:1). Rationalet bag offentlige investeringer, som makroøkonomisk konjunkturregulering, er at en svag konjunktur medfører ledige ressourcer, som de offentlige investeringer kan reducere ved at skabe en øget efterspørgsel. Herved kan offentlige investeringer medvirke til en stabilisering af den økonomiske aktivitet i samfundet. Udover som konjunkturregulerende element kan offentlige investeringer benyttes mod markedsfejl såsom offentlige goder, eksternaliteter og naturlige monopoler, da disse markedsfejl kan indebære, at samfundsproduktionen og velstanden i samfundet ikke er optimal (Finansministeriet 2001:55). Hermed kan offentlige investeringer sættes i værk grundet ønsket om et konjunkturregulerende hensyn og hensynet til en forbedret ressourceallokering. I indeværende rapport vil de offentlige investeringer ses som middel til konjunkturregulering, da det er dette aspekt der er interessant i forbindelse med den aktuelle økonomiske krise. Et af de mest anvendte konjunkturregulerende instrumenter er ændring i de offentlige investeringer (Larsen og Pedersen 2005:39; Finansministeriet 2001:46). Et anlægsloft er et af de klassiske finanspolitiske indgreb, og bliver ofte gennemført, når en aktuel konjunktursituation ikke giver plads i makroøkonomien til at gennemføre planlagte anlægsprojekter (Jespersen 2004a:135). Omvendt søges anlægsudgifterne (offentlige investeringer) ofte at øges når konjunkturerne er svage. 21

28 Der er dog kritiske røster over for virkningen af dette finanspolitiske indgreb. Finansministeriet skriver i deres redegørelse for offentlige investeringer, at erfaringer viser, at offentlige investeringer i praksis ikke nødvendigvis har været et optimalt instrument til konjunkturregulering, grundet blandt andet timingsproblematikken (mere herom i afsnit 4.1). Et af de fremførte argumenter er, at anlægsprojekter med lang tidshorisont kan være svære at placere hensigtsmæssigt i forhold til den givne konjunktursituation (Finansministeriet 2001:58). Hertil skriver Finansministeriet dog, at kick-starten af økonomien i 1994 og udskydelserne af offentligt byggeri i 1990 erne er eksempler på, at de offentlige investeringer med held har været anvendt som et element i en konjunkturstabiliserende politik (Ibid) Offentlige investeringer og den samlede efterspørgsel Offentlige investeringer er et finanspolitisk instrument der ofte benyttes med et konjunkturmodløbende hensyn. Men hvordan påvirker de offentlige investeringer nationalregnskabet? Den samlede efterspørgsel kan opstilles som værende: (1.0) Y = C + I Her anskues den samlede efterspørgsel, som værende privat forbrug og investeringer, i en lukket økonomi uden en offentlig sektor. Ved at tilføje den offentlige sektor og udlandet fås: (2.0) Y = C + I + G + X M Ud fra denne model ses det, at den samlede efterspørgsel er et resultat af det offentlige forbrug (G), private investeringer (I), det private forbrug (C), samt eksporten (X) minus importen (M) (Etwil & Petersen 1995:40; Jespersen 2004a:57; Andersen & Keiding 1997:95). Ved at antage at efterspørgselen er effektiv må denne være lig med den samlede mængdemæssige produktion. 22

29 Det kunne tænkes, at lande i recession kan eksportere sig ud af en negativ vækst. Problemet ved at øge eksporten i den nuværende situation er, at krisen er verdensomspændende, og der derved ikke er en (øget) efterspørgsel i udlandet efter de nationale produkter (IMF 2009:106, ). Herudover kan det private forbrug øges for at skabe øget efterspørgsel. Problemet her er, at der under krisetider er en større tilbøjelighed til opsparing i forhold til forbrug (IMF 2009:110; DØR 2009). Hvis vi kigger nærmere herpå, kan vi opstille en forbrugsog opsparingsfunktion: (3.0) C = C 0 + c(dy) Forbrugs- og opsparingsfunktionen viser det private forbrug er bestemt ved konstanten C 0 der er uafhængig af ændringerne i indkomsten, og den marginale forbrugskvote (c) der er bestemt af den disponible indkomst (DY). Den marginale forbrugskvote beskriver sammenhængen mellem midlertidige ændringer i indkomsten og forbruget (Jespersen 2009:74). Den disponible indkomst er bestemt af indkomst plus transfereringer minus skatter. Derved er skatterne afhængige af indkomsten (T = t(y)) 4. Forbrugeren forbruger andelen c af deres disponible indkomst, og resten af den disponible indkomst går til opsparing. Vi ved pr. definition at s + c = 1 (opsparingskvoten + forbrugskvoten). Hvis opsparingen stiger, bliver efterspørgslen i samfundet mindre, da disse penge går ud af kredsløbet, og derved mindsker den marginale forbrugskvote. Forbrugsfunktionen kan indsættes i ligning 1.0, med en tilføjet offentlig sektor, og derved fås: (4.0) C 0 + c(dy) + I + G (4.1) Y = 1/(1-c(1-t)) [C 0 + I + G] Ved at øge de offentlige investeringer i eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, så øges indkomsten i byggesektoren. Denne indkomststigning giver en øget efterspørgsel efter forbrugsvarer. Dette forbrug/efterspørgsel øger produktionen i 4 Transfereringer er ikke medregnet i modellen. 23

30 forbrugsindustrien og dermed indkomsten, som bliver forbrugt igen (Jespersen 2004a:69). Denne efterspørgselsstigning spreder sig som ringe i vandet, og denne betegnes multiplikatoreffekten (Ibid). Multiplikatoreffekten er bestemt ud fra, hvor meget forbrugeren sparer op, hvor meget der forbruges, hvor meget der går til import samt skattetrykket. Multiplikatoren i en lukket økonomi uden en offentlig sektor vil være 1/(1-c), da den i dette tilfælde kun vil være bestemt af den marginale forbrugskvote (det der ikke opspares). Multiplikatoren i en økonomi med en offentlig sektor vil være 1/(1-c(1-t)) som beskrevet i ligning 4.1. Ved at anskue multiplikatoreffekten i en åben økonomi, må importen defineres. Vi antager at importfunktion er bestemt ved konstanten M 0 der er uafhængig af ændringerne i indkomsten og den marginale importkvote (m), der varierer proportionalt med Y, derved er importen bestemt ved: (5.0) M = M 0 + m(y) Derved kan vi indsætte forbrugsfunktionen og importfunktionen i ligning 2.0, for at finde frem til multiplikatoreffekten. Den marginale importkvote (m) udtrykker, hvor stor en andel af forbruget der går til importvarer, hvilket vil sige efterspørgsel i udlandet (Etwil & Petsesen 1995:235; Jespersen 2009:107). Herudfra kan multiplikatoren fremsættes, der viser ændringen i produktionen, hvor der er taget højde for indkomstskatter, importkvote og forbrugskvote: (5.1) Y = C 0 + c(dy) + I + G + X (M 0 + m(y)) (5.2) Y = 1/(1-c(1-t)+m) [C 0 + I + G + X M 0 ] (5.3) Y = 1/(1-c(1-t)+m) Effekten af multiplikatoren ved en øget offentlig investering kan anskues som vist i nedenstående graf: 24

31 Figur 4 - Multiplikator og offentlige investeringer (Østergaard 2007) Hvis eksempelvis G øges, stiger produktionen fra Y 1 til Y 2. Dette kan også illustreres ved et tal eksempel ud fra ligning 2.0. Hvis det antages: C = 46 mia. kr. I = 10 mia. kr. G = 10 mia. kr. X = 44 mia. kr. M = 40 mia. kr. c = 0,9 5 t = 0,5 m = 0,4 Dermed fås: (6.0) Y = (6.1) Y = 70 mia. kr. Hvis de offentlige investeringer herefter forøges med 5 mia. kr. kan multiplikatoreffekten udregnes: 5 Derved antages det, at 10 % af den disponible indkomst opspares. 25

32 (6.2) Y = 1/(1-c(1-t)+m) * (G) (6.3) Y = 1/(1-0,9(1-0,5)+0,4)*(5) (6.4) Y = 5,26 mia. kr. (6.5) Y = ,26 = 75,26 mia. kr. Dermed er produktionen forøget med 5,26 mia. kr. ved øget offentlige investeringer på 5 mia. kr. Netop at den reale vækst ved indskud på 5 mia. kr. ikke er 5 mia. kr. skyldes at efterspørgslen spreder sig som ringe i vandet over tid (multiplikatoreffekten). Dermed bliver det også klart, at højere importkvote og skattekvote mindsker multiplikatoreffekten, hvor en højere forbrugskvote øger multiplikatoreffekten. Det er selvsagt, at blot en lille ændring i satserne vil have enorme effekter for efterspørgslen. Hvis eksempelvis importkvoten ændres fra 0,4 til 0,5 i ovenstående regneeksempel vil den endelige produktion kun ændres med 4,76 mia. kr. i forhold til de før 5,26 mia. kr. (multiplikatoreffekten ændres fra 1,05 til 0,95) Definition af finanseffekten At beregne de finanspolitiske multiplikatorer er en vanskelig opgave. Finansministeriet havde senest i 2004 en revision af metodegrundlaget for finanseffektberegningen (Finansministeriet 2004: Appendiks 2.4). Multiplikatorerne angiver den procentvise ændring i realt BNP, som følge af en ændring i en given budgetpost. Den nye beregning gør, sammenlignet med de tidligere fra år 2000, at multiplikatorerne bliver mindre (Finansministeriet 2004:85). Derved bliver den estimerede effekt af et finanspolitisk tiltag mindre end hidtil antaget. Årsagen til ændringen i multiplikatorerne er, at der er sket en reducering i husholdningerne disponible indkomst. Disse ændringer i multiplikatorernes størrelse betyder, at finanseffekten nedjusteres med op til 0,2 pct.-enheder (Finansministeriet 2004: 85). I samme appendiks blev nulpunkterne også justeret, det vil sige definitionen på den neutrale finanspolitik (Finansministeriet 2004:87). 26

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-15 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej 3,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Foreløbig undervisningsbeskrivelse

Foreløbig undervisningsbeskrivelse Foreløbig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kernekilde

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?

Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Professionshøjskolen Metropol Speciale i faget Offentlig økonomi Studerende: Jimmy John Mortensen Vejleder: lektor Nils Enrum, cand. polit. 25.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier HHX International økonomi B Erling

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik Hysteri eller Hysteresis? Aktiemarkederne fortsætter den brutale nedtur i eftersommeren. Siden midten af juli er danske OMXC20Cap således nede med hele 12%. Er det en overreaktion? Analysen her, viser

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere