Koffeins effekt på udholdenhedsarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koffeins effekt på udholdenhedsarbejde"

Transkript

1 Koffeins effekt på udholdenhedsarbejde Anne Louise Winkler Pedersen. Koffein blev fjernet fra WADA s liste over forbudte stoffer i 2004, hvilket gav sportsudøvere mulighed for at indtage koffein i forbindelse med sportskonkurrencer uden at risikere at blive dømt for dopingmisbrug. Opgavens problemformulering lyder: Hvordan påvirker indtag af koffein udholdenhedsarbejde? Og hvilken dosis er optimal for en eventuel effekt af koffein? Metoden i opgaven er litteraturstudie, og der blev foretaget søgninger på databaserne Pub Med, bibliotek.dk og cochrane library. Derudover blev der foretaget kædesøgning. Tre metaanalyser, et systematisk review og fem RCT-studier blev fundet. Tre meta-analyser og det systematisk review konkluderede alle, at koffein har positiv effekt på udholdenhedsarbejde. Da meta-analyser ligger højest i evidenshierakiet synes koffein, på trods af at 2 af opgavens RCT-studier ikke fandt effekt af koffein, at have positiv effekt på udholdenhedsarbejde. I hhv. det systematiske review og en af meta-analyserne fandt man en effekt af koffein på udholdenhedspræstationen på hhv. 3,2 % og 11,2 %. I RCT-studierne af hhv. Pasman et al. og Graham & Spriet fandt man en effekt på hhv. ca. 27 % og ca. 22 %. Det systematiske review er det eneste af de fire ovenstående studier, som kun inkluderede fixed endpoint tests. Det vurderes derfor, at 3,2 % sandsynligvis er den størrelse effekt, der bedst beskriver den reelle effekt af koffein, som sportsudøvere vil opleve i konkurrencesituationer. Ifølge de inkluderede studier synes der ikke at være yderligere effekt af doser over ca. 3 mg/kg. Der blev fundet reduceret effekt af doser under ca. 3 mg/kg, hvorfor det vurderes, at en dosis på ca. 3 mg/kg kan anbefales, da øgede koffeindoser forøger risikoen for bivirkninger. 1

2 The effect of Caffeine on Endurance Performance Anne Louise Winkler Pedersen. Caffeine was removed from WADA s list of prohibited substances in This gave athletes the opportunity of consuming caffeine in sport competitions without risk of being found guilty for doping misuse. The purpose of this assignment is to find out if caffeine affects the performance of endurance athletes. Furthermore, it is examined which caffeine dose that provides the best effect. Literature search was the method and Pub Med, bibliotek.dk and cochrane library was used as databases for the search. In addition, articles were cross-referenced. Three meta-analyses, a systematic review and five RCT-studies were found. The three meta-analyses and the systematic review all concluded that caffeine has a positive effect on endurance performances. Since meta-analyses contain the most evidence it is concluded that caffeine seems to have a positive effect on endurance performance, despite the absence of effect in two of the RCT-studies. An effect of 3.2 % and 11.2 % was found in the systematic review and one of the meta-analyses, respectively. In the RCT-studies of Pasman et al. and Graham & Spriet there was found an effect of ~ 27 % and ~ 22 %, respectively. The systematic review is the only one of the studies above that only included fixed endpoint tests. Therefore, it is estimated that the effect of 3.2 % is the effect size that most accurately describes the effect that athletes will obtain in competitions. According to the studies in this assignment, there does not seem to be an additional effect of doses above ~ 3 mg/kg, and there was found reduced effect of doses below ~3 mg/kg. Therefore ~ 3 mg/kg seems to be a recommendable caffeine dose for endurance athletes.

3 Indhold INDLEDNING... 3 METODE... 5 Afgrænsning... 5 Metode... 6 Struktur... 7 TEORI... 8 Udholdenhed... 8 koffein... 8 Mulige fysiologiske mekanismer:... 9 Adenosinreceptor antagonist... 9 Øget adrenalinkoncentration... 9 Påvirkning af substratforbruget under arbejde Øget frigivelse af Ca 2+ fra det sarcoplasmatiske reticulum Forbedring af Na + /K + -pumpens funktion under arbejde Reducering af VO 2 slow component RESULTATER DISKUSSION Koffeins effekt på udholdenhedsarbejde Testtyper Indtag af kulhydrat sammen med koffein Forskel i tests foretaget på cykel eller løb Væskestatus Sammenfattende om koffeins effekt på udholdenhedsarbejde Årsagsmekanismer Påvirkning af substratforbrug Påvirkning af adrenalin-koncentrationen Påvirkning af iltforbrug under arbejde Koffeindosis Koffeins effekt på den oplevede anstrengelsesgrad Koffeindosis Nedre grænse for koffeindosis mellem 2,1 og 3,15 mg/kg Øvre grænse for koffeindosis mellem 6 og 9 mg/kg... 31

4 Ingen sammenhæng mellem effekten af koffein og dosis ved doser mellem 5 og 13 mg/kg Ingen effekt af koffein ved doser mellem 1,5 og 9 mg/kg Sammenfattende om koffeindosis PRAKSISRELATEREDE OVERVEJELSER Koffein til hvem og hvordan? Motionister vs. atleter Vanligt koffeinindtag Afholdenhed fra koffein i tiden op til arbejdet Timing af koffeinindtag Anbefalinger om indtag af koffein Bivirkninger ved koffeinindtag Sportsudøveres anvendelse af koffein KONKLUSION PERSPEKTIVERING Opgavens metode Systematisk review vs. meta-analyser Studier som er inddraget i flere meta-analyser Definition af udholdenhed og testtyper Samtidigt indtag af kulhydrat Antal deltagere i testene Gentagne indtag af koffein Der ønskes flere studier som kan overføres til sportens verden Er koffein doping?... 43

5 Indledning Koffein bliver af mange indtaget i hverdagen, bevidst eller ubevidst. Det skyldes, at koffein forefindes naturligt i bl.a. kaffe, te, cola og chokolade (Motions- og Ernæringsrådet, 2008, s. 69). 92 % af voksne danskere drikker kaffe, og koffeinbidraget fra det gennemsnitlige kaffeindtag er mg/dag (Ibid.). Koffein kan imidlertid også købes i koncentreret kapselform, hvilket gør det muligt i højere grad at kontrollere sit koffeinindtag. Siden 2004 er koffein ikke på World Anti-Doping Agency s liste over forbudte stoffer (Burke & Deakin, 2010, s.434). Dette har givet sportsudøvere verden over mulighed for at indtage sportssupplementer indeholdende koffein i forbindelse med konkurrencer. Som professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed vil en fremtidig jobsituation kunne indebære at vejlede sportsudøvere bl.a. i brugen af sportssupplementer, og da det nu er tilladt at indtage koffein i forbindelse med sport, findes det relevant at undersøge, om koffein har en effekt på udholdenhedsarbejde, og i så fald hvilken dosis der kan anbefales. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan påvirker indtag af koffein udholdenhedsarbejde? Og hvilken dosis er optimal for en eventuel effekt af koffein? Metode Afgrænsning I opgaven vil der udelukkende blive fokuseret på koffeins direkte effekt på udholdenhedsarbejde. En eventuel effekt på restitution og immunforsvaret som indirekte kan påvirke udholdenhedspræstationen, vil derfor ikke blive behandlet. Målgruppen er raske, aktive, voksne mennesker. Flere forhold såsom koffeindosis, timing af indtaget og vanligt koffeinindtag kan have indflydelse på en eventuel effekt af koffein. Af disse er det valgt at fokusere på koffeindosis.

6 Metode Metoden i denne opgave er litteratursøgning, og der er derfor ikke indsamlet egen empiri. Søgningen har været todelt, da problemformuleringen søger svar på to forskellige spørgsmål. Til problemformuleringens første spørgsmål, hvordan påvirker indtag af koffein udholdenhedsarbejde?, er følgende søgning foretaget: Databasen Pub Med er anvendt med følgende søgeord: Athlete OR Physical endurance AND Caffeine På søgningen er følgende begrænsninger anvendt: Studierne er udført på raske mennesker, og artiklerne er enten publiceret på dansk eller engelsk. Pga. det store omfang af artikler som matchede denne søgning, blev det der anvendt en tidsbegrænsning på de sidste 10 år. Samme søgning blev foretaget på cochrane library, men uden begrænsninger. Denne søgning gav ingen resultater. På bibliotek.dk blev følgende søgning foretaget: Endurance Koffein Eller Caffeine Og Eller Udholdenhed Eller Atlet Eller Athletes Denne søgning gav ingen resultater. Udover ovenstående søgninger er der foretaget kædesøgning. Denne er foretaget både ud fra udvalgte artikler fundet på Pub Med, og ud fra lærebogen Clinical Sports Nutrition som er anvendt i undervisningen.

7 Da der fremkom en stor mængde studier under søgningen, var det muligt at udvælge de studier, som ligger højst i evidenshierakiet. Tre meta-analyser og et systematisk review omhandlede koffeins effekt på udholdenhedsarbejde, og da meta-analyser ligger højst i evidenshierakiet, blev disse udvalgt til besvarelsen af første del af problemformuleringen (Sekretariatet for referenceprogrammer, 2004). Meta-analyserne og det systematiske review er fundet på Pub Med. Til besvarelsen af problemformuleringens andet spørgsmål, hvilken dosis er optimal for en eventuel effekt af koffein?, er følgende søgning foretaget på Pub Med: Athlete OR AND Caffeine AND Dose Physical endurance Udover ovenstående søgning er der foretaget kædesøgning. Denne er, som i den tidligere søgning, foretaget både ud fra udvalgte artikler, som er på fundet på Pub Med, og ud fra lærebogen Clinical Sports Nutrition. På søgningen er følgende begrænsninger anvendt: Studierne er foretaget på raske mennesker, og artiklerne er enten publiceret på dansk eller engelsk. Der er udelukkende valgt studier, hvor der ikke er andre variable end koffeindosis, og effekten af koffeindosis kan derfor sammenlignes direkte indenfor hvert studie. Eksempelvis er studiet Effect of different protocols of caffeine intake on metabolism and endurance performance af Cox et al. fravalgt, da der i det studie er forskellige kilder til koffein ved de forskellige koffeindoser (Cox et al., 2002). Et sidste krav til studierne var, at designet var RCT. Dette studiedesign ligger lige under meta-analyser i evidenshierakiet, og styrken af disse studier er derfor høj (Sekretariatet for referenceprogrammer, 2004, s. 25). Struktur Opgaven er tredelt. I den første del vil koffein og hypoteser om dets virkning i kroppen blive præsenteret. Dernæst diskuteres det om koffein har effekt på udholdenhed, og slutteligt diskuteres det hvilken dosis, der er optimal for en eventuel effekt af koffein.

8 Teori Udholdenhed Udholdenhed vil i opgaven blive defineret som aerobt helkropsarbejde af minimum en halv times varighed. I opgaven vil præstationen betyde præstationen ved et udholdenhedsarbejde, medmindre andet er nævnt. Mange fysiologiske forhold har indflydelse på en persons evne til at udføre udholdenhedsarbejde. Disse påvirker enten den aerobe fitness eller den metaboliske fitness. Aerob fitness beskriver hjertets og kredsløbets evne til at transportere ilt og næringsstoffer. Hjertets slagvolumen og dermed minutvolumen har stor betydning for den aerobe fitness, ligesom et øget blodvolumen forøger denne (Pedersen & Saltin, 2003, s. 34). Den metaboliske fitness beskriver muskelcellernes evne til at optage og omsætte næringsstoffer. Her har bl.a. den mitokondrielle enzymaktivitet betydning for musklens omsætning af næringsstoffer, mens mængden af transportproteiner er et eksempel på elementer, som har betydning for muskelcellernes evne til at optage næringsstoffer (Pedersen & Saltin, 2003, s. 52). koffein Koffein forekommer naturligt i mere end 60 forskellige plantearter, hvoraf kaffebønner er mest kendt for sit koffeinindhold (Motions- og Ernæringsrådet, 2008, s. 69). Indholdet af koffein i kaffe skiller sig ud ved at være højere end i mange andre fødevarer. En kop kaffe indeholder mg koffein, mens indholdet i en kop sort te og en dåse cola er hhv. 43 mg og 38 mg (Ibid.). Koffein er en trimethylxantin, som optages hurtigt gennem tarmen, og koncentrationen i blodet peaker efter ca. en time (Motions- og Ernæringsrådet, 2008, s. 71; Bell & McLellan, 2002; Keisler & Armsey II, 2006). Koffein nedbrydes i leveren ved demethylering % nedbrydes til paraxantin og resten til theobromin og theophyllin (Graham & Spriet, 1995). Koffein er lipofil, og det kan derfor let krydse blod-hjernebarrieren (Davis et al, 2003). Halveringstiden for koffein er 4-6 timer (Bell & McLellan, 2002).

9 Mulige fysiologiske mekanismer: Koffein påvirker mange mekanismer i kroppen, og flere af dem er endnu ikke helt forstået. Der forefindes meget forskning på området, og udvalgte af forskningens teorier om koffeins virkemåde vil blive introduceret i det følgende. Adenosinreceptor antagonist Adenosin har en hæmmende effekt på excitabiliteten og afgivelsen af transmitterstoffer i centralnervesystemet (Gaino et al., 2009). Adenosin har derfor en hæmmende effekt på evnen til at sende impulser til musklen. Da muskelkontraktioner igangsættes af nerveimpulser, vil adenosin derfor hæmme musklens kontraktionsevne (Nielsen, 2006, s. 241). Ved muskelarbejde forbruges ATP, hvorved [adenosin] stiger. Da koffein er lipofil, kan det let krydse blod-hjernebarrieren og hypotesen er, at koffein blokerer adenosin-receptorerne i centralnervesystemet (Davis et al., 2003). Hvis disse receptorer blokeres, vil adenosins hæmmende effekt på centralnervesystemet blive hæmmet. Øget adrenalinkoncentration Studier har vist, at koffeinindtag øger [adrenalin] i plasma (Graham, Hibbert & Sathasivam, 1998; Graham & Spriet, 1995). Adrenalin påvirker mange mekanismer i kroppen, og teoretisk kan følgende forbedre præstationen: Hjertets kontraktionsstyrke og frekvens øges, hvilket resulterer i et øget minutvolumen (Nielsen, 2006, s. 216). Det øgede minutvolumen giver mulighed for at forsyne den arbejdende muskel med mere ilt og næringsstoffer. Da fedtforbrænding kræver mere ilt end forbrænding af kulhydrat, giver et øget minutvolumen desuden mulighed for øget fedtforbrænding (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 58). Der vil senere blive redegjort for, hvorfor øget fedtforbrænding kan være fordelagtigt for sportsudøveren som skal levere en udholdenhedspræstation. Øget [adrenalin] vil desuden reducere blodgennemstrømningen i indvolde og hud, mens blodgennemstrømningen i skeletmuskulaturen øges (Nielsen, 2006, s. 216). Dette vil ligeledes resultere i en forbedret mulighed for at transportere næringsstoffer og ilt til de arbejdende muskler.

10 Glucoseabsorptionen øges desuden ved øget [adrenalin] (Scott & Palusk a, 2003). Ved langvarigt arbejde er manglende tilstedeværelse af kulhydrat ofte en begrænsende faktor for præstationen, og en øget tilførsel af kulhydrat kan derfor spare glykogendepoterne (Cohen et al., 1996). Dette kan føre til udsættelse af det tidspunkt, hvor glykogendepoterne er tomme og oplevelsen af at møde muren, finder sted. Endnu en konsekvens af øget [adrenalin] er øget fedtoxidation (Ibid.). Dette vil der blive redegjort nærmere for nedenfor. Påvirkning af substratforbruget under arbejde En hypotese er, at paraxantin, som er et nedbrydningsprodukt af koffein, er involveret i mobiliseringen af frie fedtsyrer, som herefter vil blive benævnt FFA (Graham & Spriet, 1995). Desuden viser nogle studier, at koffein ændrer substratforbruget under arbejde mod en øget fedtoxidation (McNaughton, 1986). Som tidligere nævnt, er det muligvis en konsekvens af øget [adrenalin]. Hvis fedtoxidationen øges, vil sportsudøveren forbruge mindre kulhydrat ved samme arbejde. Manglende tilstedeværelse af kulhydrat ofte er en begrænsende faktor ved langvarigt arbejde, og en øget fedtoxidation kan derfor føre til udsættelse af det tidspunkt, hvor glykogendepoterne er tomme (Cohen et al, 1996). Jf. ovenstående kan det udsætte oplevelsen af at oplevelsen af at møde muren. Gennem de sidste tyve år er tiltroen til, at øget fedtoxidation efter indtag af koffein har en effekt på præstationen, blevet væsentligt mindre. Det skyldes, at flere nyere studier ikke har kunnet bekræfte teorien (Bell & McLellan, 2002; Bruce et al., 2000). Øget frigivelse af Ca 2+ fra det sarcoplasmatiske reticulum En anden hypotese er, at koffein øger musklens evne til at frigive Ca 2+ fra det sarcoplasmatiske reticulum, herefter SR (Gaino, Klau, Casa, Armstrong & Maresh, 2009). Ved meget langvarigt arbejde forringes musklens evne til at udskille calcium fra SR. Da Ca 2+ udskillelse fra SR igangsætter muskelkontraktionen, er dette derfor en forudsætning for muskelarbejde (Nielsen, 2006, s. 240). Hvis indtag af koffein kan opretholde evnen til Ca 2+ frigivelse, kan dette have positiv indflydelse på præstationen ved meget langvarigt arbejde.

11 Forbedring af Na + /K + -pumpens funktion under arbejde Ved længerevarende arbejde hvor sportsudøveren har mulighed for at indtage energi, kan reduceret intracellulær [K + ] og forøget extracellulær [K + ], som følge af det langvarige arbejde, være medvirkende til udmattelse (Lindinger, Graham & Spriet, 1993). Det skyldes, at reduceringen af hvilemembranpotentialet har negativ betydning for musklens excitabilitet, hvilket hæmmer kontraktion af musklen. Det er vist, at koffeinindtag reducerer den ekstracellulære [K + ] efter udholdenhedsarbejde (Ibid.). Det er derfor muligt, at indtag af koffein øger Na + /K + -pumpens funktion under arbejde. Jf. ovenstående vil det kunne hæmme en af de begrænsende faktorer ved meget langvarigt arbejde. Reducering af VO 2 slow component Et studie fra 2001 indikerer, at indtag af koffein mindsker VO 2 slow component (Santalla, Lucia & Perez, 2001). VO 2 slow component defineres som den vedvarende stigning i VO 2 efter det tredje minut i arbejde (Ibid.). Hvis VO 2 slow component mindskes, vil det føre til et lavere iltforbrug ved samme arbejde, og man kan derfor forestille sig, at den udøvende vil kunne fortsætte arbejdet i længere tid eller kunne arbejde hårdere. Resultater I nedenstående tabel præsenteres de studier, som er fundet gennem litteratursøgningen. Hvis ikke andet er nævnt, vil 0,05 blive anvendt som signifikansniveau.

12 Tabel 1. Oversigt over opgavens primære studier. Studie Beskrivelse af studiet Resultater Effects of Caffeine Ingestion on Exercise Testing: A Meta-Analysis (Doherty & Smith, 2004). Studiedesign: Meta-analyse. N = 22 studier. Inklusionskriterier: Eksperimentelle, dobbeltblindede, RCT studier på voksne mennesker, som var publiceret på engelsk, og havde som et hovedformål at måle effekten af en enkelt oral dosis koffein på helkropsarbejde. Der er udelukkende søgt efter studier fra 1975 og frem. Deltagere: - Kønsfordeling: 82 % mænd og 10 % kvinder (kønnet er ikke angivet på resten). - Alder: 27,1 + 4,2 år. - VO 2max : 56,0 + 10,1 ml/kg/min. Koffeinindtag: - Dosis: 3-13 mg/kg (median: 6,0 mg/kg). - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: min. (median: 60 min.). - Deltagerne havde ikke indtaget koffein i timer (median: 48 timer) forud for testen. Testene: - Både fixed endpoint og open endpoint tests. - Var foretaget på cykel, løb, svømning og roning. - Varighed: Ikke oplyst. - Gennemsnitlig intensitet i open endpoint tests: 80 % VO 2max. - Koffeinindtag havde signifikant positiv effekt på præstationen (p < 0,05). - Effekten af koffeinindtag var signifikant større i open endpoint tests end effekten i fixed endpoint tests (p < 0,05). - Deltagernes VO 2max påvirkede ikke effekten af koffeinindtag på præstationen signifikant (p > 0,05). - Koffeindosis havde ikke signifikant indflydelse på effekten (p > 0,05). - Koffeinindtag havde signifikant positiv effekt på præstationen hos deltagerne, som havde et dagligt koffeinindtag på < 50 mg (95%-KI: 9,8-34,3 %), og hos deltagerne som havde et dagligt koffeinindtag på > 50 mg (95%-KI: 11,4-26,7 %). - Koffeinindtag havde signifikant positiv effekt på præstationen uanset om deltagerne afholdt sig fra koffein < 48 timer forud for testen (95%-KI: 15,5-25,6 %), eller > 48 timer forud for testen (95%-KI: 21,4-28,7 %). - Koffeinindtag havde signifikant positiv effekt på præstationen, hvis det blev indtaget < 120 minutter forud for testen (95%-KI: 16,7-26,4 %), men ikke hvis det blev indtaget > 120 minutter forud for

13 testen (95%-KI: -0,3-35,7 %). Effects of caffeine ingestion on rating of perceived exertion during and after exercise: a metaanalysis (Doherty & Smith, 2005). Studiedesign: Meta-analyse. N = 21 studier med 202 deltagere i alt. Inklusionskriterier: eksperimentelle, dobbeltblindede og placebo-kontrollerede studier, som var publiceret på engelsk. Et af hovedformålene i studierne var at undersøge effekten af en enkelt oral dosis koffein på RPE* ved helkropsarbejde med konstant intensitet. Deltagere: - Kønsfordeling: 74 % mænd og 26 % kvinder. - Alder: 26,5 + 4,6 år. - VO 2max : 55,6 + 7,0 ml/kg/min. Koffeinindtag: - Koffeindosis: 4-10 mg/kg. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: min. (median: 60 min). - Deltagerne havde ikke indtaget koffein i timer (median: 24 timer) forud for testen. Testene: - Både fixed endpoint og open endpoint tests. - Var foretaget på cykling, løb, roning og svømning. - Varighed: min. - Intensitet: 50 % VO 2max % VO 2max (median: 80 % VO 2max ) - Der blev ikke indtaget andet end koffein/placebo. - Arbejdsintensiteten var konstant. - Koffeinindtag øgede præstationen signifikant med 11,2 % (95%-KI: 4,6 % - 17,8 %). - Koffeinindtag reducerede RPE* signifikant under arbejdet med 5,6 % (95%-KI: -4,5 % til -6,7 %). - RPE* under arbejde var skyld i ~ 29 % af variansen i præstationen efter koffeinindtag. - Der kunne ikke påvises signifikant forskellig effekt på RPE* under arbejdet hvis deltagerne afholdt/ikke afholdt sig fra koffein 24 timer forud for testen (p > 0,05). - Der kunne ikke påvises signifikant forskellig effekt på RPE* under arbejdet ved koffeinindtag mere/mindre end 60 min før testen (p > 0,05). - Der kunne ikke påvises signifikant forskellig effekt på RPE* under arbejdet ved koffeindoser større/mindre end 6 mg (p > 0,05). - VO 2max var signifikant korreleret til effekten på RPE* (p < 0,05). Deltagere med høj VO 2max havde større effekt af koffein end deltagere med lav VO 2max.

14 Effect of Caffeine on Sport-Specific Endurance Performance: A Systematic Review (Gaino, Klau, Casa, Armstrong & Maresh, 2009). Studiedesign: Systematisk review af studier fra 1985 til N = 21 studier (33 tests). Inklusionskriterier: Studier på mennesker, hvor effekten af koffein er undersøgt med fixed endpoint tests varende minimum 5 min. Deltagere: - Kønsfordeling: Kvinder var inkluderet i 10 ud af 33 tests. - Alder: Ikke oplyst. - VO 2max : Ikke oplyst. Koffeinindtag: - Koffeindosis: 1-9,3 mg/kg. - I 12 tests var kapsler koffeinkilden, i 13 tests var kulhydrat-elektrolyt drikke kilden og i 4 tests havde andre koffeinkilder. 4 tests oplyste ikke koffeinkilden. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen i testene, hvor koffein kun blev indtaget inden testen: min. Testene: - Fixed endpoint tests. - Var foretaget på cykling (21 tests), løb (6 tests), roning (4 test), svømning (1 test) og skiløb (1 test) - I 16 af studierne havde deltagerne udført arbejde ved en given intensitet og varighed før selve testen. - Varighed: min. - Den gennemsnitlige forbedring af præstationen ved indtag af koffein var 3,2 + 4,3 % (median: 1,7 %) af 33 tests viste en positiv effekt af koffein, i 15 tests var effekten signifikant. - Koffeinindtag før testen resulterede i en gennemsnitlig forbedring af præstationen på 2,3 + 3,2 %. - Koffeinindtag både før og under testen resulterede i en gennemsnitlig forbedring af præstationen på 4,3 + 5,3 %. - I testene med kapsler som koffeinkilde, resulterede koffeinindtaget gennemsnitligt i en 2,9 + 4,8 % forbedret præstation. - I testene hvor koffeinkilden var kulhydratelektrolyt drikke, resulterede koffeinindtaget gennemsnitligt i en 3,2 + 3,8 % forbedret præstation. - Gennemsnitlig positiv effekt af koffeinindtag i tests foretaget på cykel: 4,4+ 5,0 %. - Gennemsnitlig positiv effekt af koffeinindtag i tests foretaget på løb: 0,9 + 0,7 %.

15 Does Caffeine Added to Carbohydrate Provide Additional Egogenic Benefit for Endurance? (Conger, Warren, Hardy & Millard-Stafford, 2011). Studiedesign: Meta-analyse af studier frem til N = 58 studier. Inklusionskriterier: Testens varighed > 10 min. Studierne skulle indeholde et udholdenhedsarbejde, og en udholdenhedstest. Studierne behøvede ikke at være udgivet for at blive inkluderet, men skulle have cross over design og være foretaget på mennesker. Deltagere: - Kønsfordeling: 93 % mænd og 7 % kvinder. - Alder: Ikke oplyst. - VO 2max : ml/kg/min. Koffeinindtag: - koffeindosis: 1,3 10,8 mg/kg (median: 5 mg/kg). - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: 3 timer, 1 time eller 1 time + under testen. Testene: - 14 fixed endpoint og 7 open endpoint tests som under søgte effekten af koffein + kulhydrat vs. Kulhydrat - 12 fixed endpoint tests og 25 open endpoint tests som undersøgte effekten af koffein vs. placebo. - Blev udført på cykling og løb. - Varighed: 19,6 250,4 min. (gennemsnit: 94,0 min.). - Intensitet: % VO 2max. - Koffeinindtag øgede præstationen signifikant ift. placebo (p < 0,05). - Koffein + kulhydrat øgede præstationen signifikant mere end kulhydrat alene (p < 0,01). - Koffeinindtag havde signifikant mindre effekt i testene med Koffein + kulhydrat vs. kulhydrat end i testene med koffein vs. placebo (p = 0,006). - Koffeindosis påvirkede ikke effekten af koffein signifikant (p = 0,99). - Der var ikke signifikant forskel på effekten af koffeinindtag i open endpoint vs. fixed endpoint tests (p = 0,09). - VO 2max havde ikke signifikant indflydelse på effekten af koffeinindtag (p = 0,20). Metabolic, Studiedesign: Dobbelt blindet RCT studie. - Varigheden af løb ved 85 % VO 2max blev øget

16 catecholamine, and exercise performance responses to various doses of caffeine (Graham & Spriet, 1995). N = 8 deltagere. Deltagere: - Langdistanceløbere. - Køn: Mænd. - Alder: år. - VO 2max : 65-76,4 ml/kg/min. Koffeinindtag: - Koffeindosis: 3,6 og 9 mg/kg. - Koffeinkilde: Kapsel. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: 1 time. - Afholdenhed fra koffein forud for testen: 48 timer. - Vanligt koffeinindtag: mg/dag. Testene: - Open endpoint test. - Løb ved 85 % VO 2max til udmattelse. - Hver deltager gennemførte testen fire gange med koffeindosis som variable. - Tidsinterval mellem testene: Ca. en uge. - Blodprøver og udåndingsluft blev samlet hver 15. minut under testen og oftere i slutningen af testen. signifikant med hhv. 22 % og 21,9 % ved koffeindoser på 3 og 6 mg/kg (p < 0,05). - Varigheden af løb ved 85 % VO 2max blev ikke øget signifikant ved indtag af 9 mg/kg koffein (p > 0,05). - Plasma [adrenalin] var ikke signifikant øget ved koffeindosis på 3 mg/kg (p > 0,05), men ved doser på 6 og 9 mg/kg (p < 0,05). - Plasma [FFA] i gruppen som indtog 9 mg/kg var signifikant højere ift. de andre grupper en time efter koffeinindtaget, men der var ikke signifikant forskel under testen. - Plasma [paraxantin] øgedes ikke yderligere ved dosis over 6 mg/kg. - Der var ikke signifikant forskel mellem gruppernes RER** under testen. - Der kunne ikke påvises sammenhæng på individniveau mellem det vanlige koffeinforbrug og den optimale koffeindosis. The Effect of Different Dosages of Caffeine on Endurance Performance Time (Pasman, Studiedesign: Dobbeltblindet RCT studie. N = 9 deltagere. Deltagere: - Cykelryttere. - Køn: Ikke oplyst. - Alder: 22,1 + 2,8. - Den gennemsnitlige tid til udmattelse var signifikant større i alle grupperne som havde indtaget koffein ift. placebogruppen (p < 0,05). - Den gennemsnitlige forøgelse af tid til udmattelse efter koffeinindtag var 27 %.

17 van Baak, Jeukendrup, & de Haan, 1995). - VO 2max : 65,1 + 2,6 ml/kg/min Koffeinindtag: - Dosis: 5, 9 eller 13 mg/kg. - Kilde: Kapsel. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: 1 time. - Afholdenhed fra koffein forud for testen: Nogle dage. - Vanligt koffeinindtag: 5 deltagere indtog mg/dag og 4 deltagere indtog > 250 mg/dag. Testen: - Open endpoint test. - Cykling ved 80 % VO 2max til udmattelse. - Testen blev udført 4 gange med koffeindosis som variabel. - Varighed mellem testene: 1 uge. - Blodprøver blev taget før, under og efter testen. - Udåndingsluft blev opsamlet under testen. - Der var ikke signifikant forskel på den gennemsnitlige tid til udmattelse hos grupperne som indtog forskellige koffeindoser (p < 0,05). - Fra cyklingen påbegyndtes og 15 min. frem, havde deltagerne som havde indtaget koffein signifikant højere plasma [FFA] ift. placebogruppen (p < 0,05). - Der var ikke signifikant forskel på plasma [FFA] ved forskellige koffeindoser (p > 0,05). - Under hele testen, ved udmattelse og 15 min efter udmattelse havde deltagerne som havde indtaget koffein signifikant større plasma [glycerol] end placebogruppen (p < 0,05). - Der var ikke signifikant forskel på plasma [glycerol] ved forskellige koffeindoser (p > 0,05). Effects of caffeine ingestion on endurance racing in heat and humidity (Cohen et al., 1996). Studiedesign: Dobbeltblindet RCT studie. N = 7 deltagere. Deltagere: - Langdistanceløbere. - Kønsfordeling: 5 mænd og 2 kvinder. - Alder: 32,29 + 9,18 år. - VO 2max : Ikke oplyst, men den gennemsnitlige træningsmængde var 82, ,69 km/uge. - Deltagerne havde trænet i varme og fugtige omgivelser de forudgående 3 måneder. - Deltagerne som indtog 5 mg/kg koffein løb 21 km 0,8 % hurtigere end deltagerne som indtog placebo. Forskellen var ikke signifikant (p > 0,05). - Deltagerne som indtog 9 mg/kg koffein løb 21 km 0,1 % langsommere end deltagerne som indtog placebo. Forskellen var ikke signifikant (p > 0,05). - Deltagerne som indtog 5 mg/kg koffein løb 21 km 1,1 % hurtigere end deltagerne som indtog 9 mg/kg koffein. Forskellen var ikke signifikant (p > 0,05).

18 Koffeinindtag: - Dosis: 5 eller 9 mg/kg. - Kilde: Kapsel. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og testen: 1 time. - Afholdenhed fra koffein forud for testen: 24 timer. - Vanligt koffeinindtag: mg/dag. Testen: - Fixed endpoint test km løb på tid. - Testen blev udført tre gange med koffeindosis som variabel. - Varighed mellem testene: 2 uger. - Blodprøver blev taget lige før og efter testen. - Testene blev udført i varme og fugtige omgivelser. Effect of caffeinated drinks on substrate metabolism, caffeine excretion, and performance (Kovacs, Stegen & Brouns, 1998). Studiedesign: Dobbeltblindet RCT studie. N = 15 deltagere. Deltagere: - Cykelryttere og triatleter. - Køn: Mænd. - Alder: 23,3 + 0,9. - VO 2max : Ikke oplyst, men deres vanlige træningsmængde var > 2 timer > 4 gange om ugen. Koffeinindtag: - Dosis: 2,1, 3,15 og 4,48 mg/kg. - Kilde: 14 ml/kg sportsdrik som udover koffein indeholdt 68,8 g/l kulhydrat og elektrolytter. - Deltagerne indtog 4/7 af drikken 75 min. forud for - Grupperne som indtog hhv. 3,15 og 4,48 mg/kg koffein havde en signifikant hurtigere testtid end placebogruppen som indtog vand, placebogruppen som indtog sportsdrik og gruppen som indtog 2,1 mg/kg koffein (p < 0,05). - Gruppen som indtog 2,1 mg/kg koffein havde en signifikant hurtigere testtid end placebogruppen som indtog vand (p < 0,001). - Der var ikke signifikant forskel på testtiden hos gruppen som indtog 3,15 mg/kg ift. gruppen som indtog 4,48 mg/kg (p > 0,05). - Grupperne som havde indtaget koffein havde en signifikant højere puls under testen ift. begge

19 testen, 3/14 efter 20 min. og 3/14 efter 40 min. - Afholdenhed fra koffein forud for testen: 48 timer. - Vanligt koffeinindtag: mg/dag. placebogrupper (p < 0,05). Testen: - Fixed endpoint test. - Deltagerne skulle producere en fastlagt mængde arbejde svarende til ca. en time på cykel på kortest mulig tid. - Testen blev udført 5 gange med koffeindosis og sportsdrik/vand som variable. - Varighed mellem testene: 7 dage. - Blodprøver blev taget efter 20 og 40 min cykling og lige efter testen. Caffeine, Cycling Performance, and Exogenous CHO Oxidation: A Dose-Response Study (Desbrow, Barret, Minahan, Grant & Leveritt, 2009). Studiedesign: Dobbeltblindet RCT studie. N = 9 deltagere. Deltagere: - Cykelryttere og triatleter, som cyklede > 200 km om ugen. - Køn: Mænd. - Alder: 29,4 + 4,5 år. - VO 2max : 61,7 + 4,8 ml/kg/min. Koffeinindtag: - Dosis: 1,5 mg/kg eller 3 mg/kg. - Kilde: Kapsel. - Tidsinterval mellem koffeinindtag og påbegyndelse af cykling: 1 time. - Afholdenhed fra koffein forud for testen: 24 timer. - Dagligt koffeinindtag: mg/dag. - Indtag af 1,5 mg/kg koffein resulterede i en ikke signifikant forbedring af testtiden på -0,93 % (95%-KI: -4,5-2,7 %). - Indtag af 3 mg/kg koffein resulterede i en ikke signifikant forbedring af testtiden på 1,86 % (95%- KI: -1,8-5,5 %). - Der var ikke signifikant forskel på de to grupper som havde indtaget koffeins plasma [koffein] ved påbegyndelsen af de to timers cykling (P > 0,05). - Plasma [koffein] var signifikant højere i gruppen som indtog 3 mg/kg ift. gruppen som indtog 1,5 mg/kg efter en times og to timers cykling (p < 0,05). - Plasma [koffein] var signifikant højere i grupperne

20 Testen: - Fixed endpoint test. - Deltagerne cyklede i to timer ved 70 % VO 2max, hvorefter testen bestod i at cykle 7 kj/kg hurtigst muligt. - Testen blev udført 3 gange med koffeindosis som variabel. - Varighed mellem testene: min. 7 dage. - Der blev taget blodprøve to timer inden og lige inden cyklingen påbegyndtes, og hver time under de to timers cykling. - Udåndingsluften blev opsamlet hvert 20. min. under de to timers cykling. - Deltagerne indtog 8 ml/kg af en 6 % glucoseopløsning ved påbegyndelsen af cyklingen og hvert 20 min. under de to timers cykling. som indtog koffein ift. placebogruppen ved cyklingens påbegyndelse, efter en time og efter to timers cykling (p < 0,05). - Der var ikke signifikant forskel på gruppernes fedtforbrug, endogene kulhydratforbrug eller exogene kulhydratforbrug (p > 0,05). *RPE = ratings of percieved exertion (Doherty & Smith, 2005). Dvs. Hvilken grad af anstrengelse man oplever på et givent tidspunkt. ** RER = respiratorisk udvekslingskvotient som udregnes vha. følgende formel: udåndet CO 2 /optaget O 2. (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 105).

21 Diskussion Koffeins effekt på udholdenhedsarbejde Ovenstående tre metaanalyser konkluderer alle, at koffein har en positiv effekt på udholdenhed (Conger et al., 2011; Doherty & Smith, 2004; Doherty & Smith, 2005). Der er flere forskellige studier inkluderet i meta-analyserne, og det er ikke muligt at angive hvilket mål for udholdenhed, der er anvendt, da der er forskellige mål for udholdenhed i de forskellige studier. Doherty og Smith fandt i 2005 en effekt af koffein på præstationen på 11,2 % (Doherty & Smith, 2005). Da målet for præstationen ikke kan angives, kan det betvivles, hvorvidt denne effektstørrelse kan overføres til sportens verden, da forholdene i flere af studierne sandsynligvis ikke ligner de virkelige forhold. Det systematiske review af Gaino et al. konkluderer ligeledes, at der er en positiv effekt af koffeinindtag (Gaino et al., 2009). Det skal dog bemærkes, at det ikke er udregnet, om denne effekt er signifikant. I 30 af de 33 tests som er inkluderet i reviewet, resulterede indtag af koffein i en forbedret præstation, men kun i 15 tests var effekten signifikant. Den gennemsnitlige forbedring af præstationen i det systematiske review er 3,2 %, hvilket er betydeligt mindre en den effekt, som Doherty & Smith fandt (Gaino et al., 2009; Doherty & Smith, 2005). De fem RCT-studier som er tilvalgt for at belyse effekten af forskellige koffeindoser, har forskellige konklusioner ift. om koffein har effekt på præstationen eller ej. Desbrow et al. og Cohen et al. kunne ikke påvise en effekt af koffein, mens de resterende tre RCT-studier fandt en effekt af koffein. Pasman et al. fandt en effekt på 27 %, mens Graham og Spriet fandt en effekt på hhv. 22 % og 21,9 % ved koffeindoser på 3 og 6 mg/kg (Desbrow et al., 2009; Kovacs et al., 1998; Cohen et al., 1996; Pasman et al., 1995; Graham & Spriet, 1995). Disse resultater er betydeligt større end den effekt, som meta-analysen fra 2005 og det systematiske review fandt (Doherty & Smith, 2005; Gaino et al., 2009). Meta-analyser ligger øverst i evidenshierakiet, og ud fra ovenstående synes der derfor at være god evidens for, at koffein har ergogen effekt (Sekretariatet for referenceprogrammer, 2004). Der er imidlertid et mindretal af studier i meta-analyserne og to af RCT-studierne, som ikke finder en effekt. Årsagerne til det kan være mange, det kan eksempelvis ligge i studiets design og udførelse, og der kan også være andre parametre, som har indflydelse på resultatet, såsom timing af koffeinindtaget, koffeindosis osv. Da de forskellige forhold under testene og forskellige testformer

22 sandsynligvis har indflydelse på resultatet, er det med til at sløre billedet af hvorvidt og i hvilket omfang, koffein har effekt på udholdenhed. For at overskueliggøre de parametre med mulig indflydelse på effekten af koffein, som vil blive diskuteret, er de samlet i en tabel. Tabel 2. Parametre med mulig indflydelse på effekten af koffeinindtag. Reference testtype Indtag af Test på løb eller Effekt af koffein kulhydrat cykling Doherty & Smith, Fixed endpoint + Ikke oplyst Begge Ja 2004 open endpoint Doherty & Smith, Fixed endpoint + Nej Begge Ja 2005 open endpoint Gaino et al., 2009 Fixed endpoint I nogle studier Begge Ja Conger et al., Fixed endpoint + I nogle studier Begge Ja 2011 open endpoint Graham & Spriet, Open endpoint Nej Løb Ja 1995 Pasman et al., Open endpoint Nej Cykling Ja 1995 Cohen et al., Fixed endpoint Nej Løb Nej 1996 Kovacs et al., Fixed endpoint Ja Cykling Ja 1998) Desbrow et al., 2009 Fixed endpoint Ja Cykling Nej Testtyper Det er undersøgt, om koffein har forskellig indflydelse på præstationen i open endpoint tests vs. fixed endpoint tests. I open endpoint tests arbejder deltageren ved en given intensitet i længst mulig tid. I fixed endpoint tests er der fastlagt enten en distance, en mængde arbejde eller varigheden af testen (Doherty & Smith, 2004). Denne testform kan i flere tilfælde overføres til sportens verden, da konkurrencer ofte har fixed endpoint, og den synes derfor mest overfør bar ift. at få viden omkring, om koffein kan fremme en sportsudøvers præstation. Sportskonkurrencer vil ofte have en given distance, som skal tilbagelægges, eller en tidsbegrænsning som er tilfældet i mange boldspil. Det kan argumenteres, at hvis blot distancen er lang nok, så vil resultatet af en

23 open endpoint test til dels kunne overføres, da en eventuel udmattelse under distancen muligvis vil kunne flyttes, til efter atleten er nået i mål. Ligeledes kan det i tidsbegrænsede sportsgrene argumenteres, at en eventuel udmattelse vil kunne flyttes til efter kampen er slut. En sammenhæng hvor det kan argumenteres, at fixed endpoint tests er lige så relevante som open endpoint tests, er under træning. Hvis sportsudøveren kan arbejde i længere tid efter indtag af koffein, vil denne være i stand til at øge sin træningsmængde. Den øgede træningsmængde vil sandsynligvis føre til en forbedret teknik, forbedret sammenspil på et hold eller andre vigtige parametre afhængig af sportsgrenen. Det kan derfor argumenteres, at den effekt, som kan måles ved open endpoint tests, indirekte kan overføres til konkurrencepræstationen, da en øget træningsmængde vil føre til en bedre præstation under konkurrencen. Det vurderes dog, at open endpoint tests er den testtype, som bedst kan teste koffeins direkte effekt på udholdenhedsarbejde. Udover at give information om hvorvidt resultatet fra et studie kan overføres til en given sportsgren, kan viden om testtypens indflydelse på resultatet også bruges til at vurdere og validere studiers konklusioner. Hvis den ene type test typisk resulterer i en større effekt end den anden, vil det kunne være medvirkende til, at to studier konkluderer forskelligt. Hvorvidt man testede udholdenhed i open endpoint tests eller fixed endpoint tests, havde signifikant indflydelse på effekten af koffein i meta-analysen af Doherty & Smith (Doherty & Smith, 2004). Conger et al. kunne derimod ikke påvise en signifikant forskel (Conger et al., 2011). P-værdien på 0,09 i studiet af Conger et al. er dog så lille, at det betvivles, om resultatet er udtryk for, at der reelt ikke er en forskel, eller om flere studier i meta-analysen ville have ændret p-værdien tilstrækkeligt til, at det kunne resultere i en signifikant forskel mellem de to grupper. Ud fra ovenstående synes koffein at have størst effekt i open endpoint tests. Dette hænger sandsynligvis sammen med koffeins virkemåde. I open endpoint tests vil tømte glykogenlagre typisk være den begrænsende faktor, hvorimod dette ikke vurderes at være tilfældet i mange fixed endpoint tests, afhængig af testens varighed. En stor del af studierne i meta-analyserne er open endpoint tests. Dette er problematisk, da det kan være årsag til, at meta-analysernes konklusion i mindre grad kan overføres til sportens verden. Da ovenstående resultater tyder på, at der findes større effekt i open endpoint tests end fixed endpoint tests, betvivles det, om konklusionen i meta-analyserne repræsenterer effekten af koffein for sportsudøvere. Det systematiske review har, i modsætning til meta-analyserne, kun inkluderet

24 studier med fixed endpoint tests. Det er bemærkelsesværdigt, at effekten er markant mindre i det systematiske review, end den effekt som blev fundet i meta-analysen fra Pga. forskellen i testformer kan det argumenteres, at den effekt som det systematiske review fandt, fortæller mere om den effekt, som en sportsudøver vil opleve i konkurrencesituationer end den størrelse på effekt, som meta-analysen fandt. Endvidere vurderes det, at forskel i andelen af fixed endpoint tests ift. open endpoint tests kan have indflydelse på resultatet i meta-analysen af Conger et al.. Meta-analysen er delt i to delstudier. Den ene del undersøger effekten af koffein vs. Placebo, mens den anden del undersøger effekten af koffein + kulhydrat vs. kulhydrat. Der er derfor fundet to effektstørrelser, og disse er sammenlignet. Det problematiske forhold er, at der ikke er lige stor andel fixed endpoint tests i de to delstudier. I den del, som undersøgte koffein + kulhydrat vs. kulhydrat, var 66,7 % af de inkluderede studier fixed endpoint tests, mens det tilsvarende tal for det andet delstudie er 32,4 % (Conger et al., 2011). Det er udregnet, at andelen af fixed endpoint tests er signifikant større i det delstudie, som undersøgte effekten af koffein indtaget sammen med kulhydrat ift. delstudiet, som undersøgte effekten af koffein indtaget uden kulhydrat (bilag 1). Hvis fixed endpoint tests finder mindre effekt af koffeinindtag end open endpoint tests, vil effekten af koffein være reduceret mere pga. testformen i delstudiet med kulhydrat end i delstudiet uden kulhydrat. Meta-analysen sammenligner effekten i de to delstudier og konkluderer, at effekten af koffein er mindre, hvis det indtages sammen med kulhydrat. Hvis forskellen i effektstørrelse skyldes forskel i andel af fixed endpoint tests i de to delstudier, vil konklusionen ikke være sand. Det bør dog bemærkes, at p-værdien kun er 0,006, og testtypen skal derfor have ændret resultatet markant for at have ændret resultatet fra signifikant til non-signifikant. Af de fem inkluderede RCT-studier har to benyttet open endpoint tests. Disse to fandt begge en større effekt af koffeinindtag end meta-analysen og det systematiske review (Pasman et al., 1995; Graham & Spriet, 1995; Gaino et al., 2009; Doherty & Smith, 2005). Ud fra ovenstående vurderes det, at den effekt som en sportsudøver vil opleve i konkurrencesituationer, sandsynligvis er mindre end den effekt, som hhv. Graham & Spriet og Pasman et al. fandt.

25 Indtag af kulhydrat sammen med koffein I studierne af Desbrow et al. og Kovacs et al. indtog deltagerne kulhydrat sammen med koffein (Kovacs et al., 1998; Desbrow et al., 2009). For at belyse om dette kan have haft indflydelse på disse studiers resultater, er effekten af koffein når det indtages sammen med kulhydrat undersøgt. Meta-analysen af Conger et al. viste, at koffein + kulhydrat øgede præstationen ift. kulhydrat alene (Conger et al., 2011). Dette resultat stemmer overens med flere andre studier (Hogervorst et al., 2008; Kovacs et al., 1998). Effekten af indtag af kulhydrat menes at være en konsekvens af, at der forbruges mindre muskel- og leverglykogen og mere blodglucose i slutningen af udholdenhedsarbejdet (Jacobson et al., 2001). Conger et al. fremførte hypotesen, at koffein og kulhydrat sandsynligvis ikke har samme præstationsfremmende mekanismer, og at effekten af kulhydrat og koffein derfor kan adderes. Denne blev dog afvist, da effekten af koffein viste sig ikke at være lige så stor, hvis det blev indtaget sammen med kulhydrat, som hvis det blev indtaget sammen med placebo (p = 0,006) (Conger et al., 2011). Det skal dog bemærkes, at der ikke er foretaget en direkte sammenligning. De to meta-analyser har fundet effektens størrelse af hhv. koffein vs. placebo og koffein + kulhydrat vs. kulhydrat. Effektens størrelse i de to meta-analyser er sammenlignet, og man fandt, at effekten af koffein var størst, når det blev sammenlignet med placebo. Det er altså forskellige studiers resultater, som er sammenlignet, og der kan være andre forskelle mellem studierne, som kan påvirke resultatets størrelse. Desuden er der ikke lige stor andel fixed endpoint tests i de to delstudier, hvilket der er redegjort for tidligere. På trods af det konkluderer forfatterne, at effekten af koffein og kulhydrat ikke kan adderes, og at det derfor er usandsynligt, at de præstationsfremmende mekanismer ved koffeinindtag er uafhængige af de præstationsfremmende mekanismer ved kulhydratindtag, når det indtages samtidigt (Ibid.). I det systematiske review resulterede indtag af koffeinkapsler i en gennemsnitlig forbedring af præstationen på 2,9 %. Når kulhydrat-elektrolyt drikke var koffeinkilden, var effekten af koffein 3,2 % (Gaino et al., 2009). Der kan ikke påvises signifikant forskel på effekten af koffein i de to grupper, hvilket tyder på, at koffein har samme størrelse effekt, uanset om det indtages sammen med kulhydrat eller ej (Bilag 2).

26 Meta-analysen og det systematiske review har forskellige konklusioner ift. om indtag af kulhydrat sammen med koffein påvirker effekten af koffein. En del af forklaringen på forskellen i de to konklusioner kan muligvis være, at andelen af fixed endpoint tests er skævt fordelt i metaanalysen, mens alle testene i det systematiske review er fixed endpoint tests (Gaino et al., 2009; Conger et al., 2011). P-værdien på 0,006 i meta-analysen tyder dog på at der er forskel på effekten af koffein når det indtages/ikke indtages sammen med kulhydrat. Da de to studiers resultater er modsatrettede, vurderes det ikke at være muligt at konkludere hvorvidt indtag af kulhydrat sammen med koffein påvirker koffeins ergogene effekt. Desbrow et al. fandt ikke signifikant effekt af koffein på præstationen. Af 95%-KI for deltagerne som indtog 3 mg koffein ses der dog en tendens til at være en effekt (Desbrow et al, 2009). Hvis indtag af kulhydrat sammen med koffein reducerer koffeins effekt, kan dette muligvis være skyld i, at effekten er reduceret tilpas meget til, at man ikke kunne påvise signifikant effekt i dette studie. I udholdenhedssportskonkurrencer vil udøverne typisk indtage kulhydrat, hvis det er muligt, for at undgå eller udsætte tømning af sine glykogendepoter. Det vurderes derfor, at effekten af koffein, når det indtages sammen med kulhydrat, fortæller mere end effekten af koffein indtaget alene, om den effekt som udøverne vil kunne opnå i udholdenhedssportskonkurrencer. Meta-analysen fra 2005 inkluderede kun studier, hvor deltagerne ikke indtog andet end koffein. Hvis effekten af koffein når det indtages sammen med kulhydrat er reduceret, vil størrelsen af koffeins effekt på 11,2 %, som meta-analysen fandt, muligvis være større end den reelle effekt, som sportsudøvere vil opleve i konkurrencesituationer (Doherty & Smith, 2005). Forskel i tests foretaget på cykel eller løb Det systematiske review fandt en forbedring af præstationen efterkoffeinindtag i tests foretaget på cykel på 4,4 %, mens den tilsvarende forbedring i tests foretaget på løb var 0,9 % (Gaino et al., 2009). Det er udregnet, om der er signifikant forskel på effekten i de to grupper. Resultatet var, at testene som blev foretaget på cykling fandt signifikant større effekt end testene, som blev foretaget på løb (Bilag 3). Ifølge ovenstående synes der at være større effekt af koffein for cykelryttere end for løbere. Er dette tilfældet, kan det være en af årsagerne til, at Cohen et al. ikke fandt en effekt af koffeinindtag (Cohen et al., 1996).

27 Warren et al. fandt i 2010 større effekt af koffein i lårmuskulaturen end i andre muskelgrupper (Warren et al., 2010). Forfatternes hypotese ang. denne diffentierede virkning af koffein er følgende. I lårmuskulaturen aktiveres en mindre procentdel af muskelfibrene under arbejde end i andre muskelgrupper. Hvis koffein øger centralnervesystemets evne til at sende impulser til musklen, vil flere muskelfibre blive aktiveret. Da der er en større andel fibre, som ikke er aktiveret i lårmuskulaturen, giver det mulighed for en større påvirkning her (Ibid.). Under cykling bruges lårmuskulaturen i højere grad end under løb (Michalsik & Bangsbo, 2002, s. 197). Dette kan muligvis være en del af forklaringen på den tilsyneladende større effekt af koffein i tests foretaget på cykel ift. løb. Studiet af Graham & Spriet underbygger ikke hypotesen, da man fandt en effekt på hele 22 %, på trods af at testene blev foretaget på løb (Graham & Spriet, 1995). Resultatet kan muligvis forklares med, at testtypen var open endpoint test, og deltagerne indtog ikke kulhydrat sammen med koffeinen. Begge disse forhold resulterer, jf. ovenstående afsnit, muligvis i en øget effekt af koffein. Studiet af Desbrow et al. underbygger ligeledes ikke hypotesen. Her fandt man ikke effekt af koffein på trods af, at testen blev foretaget på cykel (Desbrow et al., 2009). Mulige årsager til dette resultat kan være, at deltagerne indtog kulhydrat under testen og testtypen var fixed endpoint test. Begge disse forhold kan, jf. ovenstående afsnit, muligvis resultere i en reduceret effekt af koffein. Endvidere bør det bemærkes, at der, på trods af manglende signifikans, sås en tendens til effekt ved koffeindosis på 3 mg/kg. Væskestatus Ifølge Pasman et al., er god væskebalance vigtig for koffeins effekt (Pasman et al., 1995). I studiet af Cohen et al. valgte flere deltagere ikke at drikke under de 21 km løb. Testen blev foretaget i varme og fugtige omgivelser, og alle deltagere var dehydrerede efter testen (Cohen et al., 1996). Dette er en mulig årsag til den udeblivende effekt af koffein i studiet. Der kan desuden være andre begrænsende faktorer ved arbejde i varme og fugtige omgivelser end i tempererede omgiveler. Hvis koffein ikke påvirker disse faktorer, vil koffein ikke have effekt i sådanne omgivelser. Manglen på effekt af koffein i studiet af Cohen et al. kan derfor muligvis skyldes de varme og fugtige omgivelser, men det vi kræve interventionsstudier at bekræfte den hypotese.

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Løberseminar, SDU 10. november 2013 Kulhydratoptimering og koffeinindtag. Menú. Er kulhydrat vigtig for præstationsevnen.

Løberseminar, SDU 10. november 2013 Kulhydratoptimering og koffeinindtag. Menú. Er kulhydrat vigtig for præstationsevnen. Løberseminar, SDU 10. november 2013 Kulhydratoptimering og koffeinindtag Niels Ørtenblad Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Mid Sweden University, Östersund Nationellt Vintersportcentrum

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Kulhydrat, væskeoptimering kan jeg gøre noget for at præstere bedre?

Kulhydrat, væskeoptimering kan jeg gøre noget for at præstere bedre? Kulhydrat, væskeoptimering kan jeg gøre noget for at præstere bedre? Niels Ørtenblad Institut for Idræt og Biomekanik SDU 5. marts 2017 Menú Er kulhydrat vigtig for præstationsevnen. Kulhydrat indtag før,

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,

Læs mere

Kulhydratrige energitilskud - en fordel for løbere?

Kulhydratrige energitilskud - en fordel for løbere? Kulhydratrige energitilskud - en fordel for løbere? Af: Camilla Spagner, Cand. Scient. i human ernæring Spørgsmålet om vigtigheden af at indtage specifikke kulhydratrige drikke og barer i forbindelse med

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Formålet med denne artikel er at informere om det optimale føde- og væskeindtag i forbindelse med konkurrence/træning, hvor formålet er

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO 8/24 33% INTENS UDHOLDENHEDS SPORT BANECYKLING 4000-m hold forfølgelses

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL GET Fit or Die Trying SPIS OG TRÆN DIG TIL DRØMMEKROPPEN Kostens betydning for træningsresultaterne og udseendet er langt større, end man umiddelbart skulle tro. Det er ærgerligt, hvis man træner hårdt,

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). - Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform

Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform Denne artikel er en forkortet udgave - læs den fulde på: www.videnform.dk Hvad er kreatin? Kreatin

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise? 07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING

Læs mere

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling Watt i træning og konkurrence Troels Panduro Panduro Cycling Dette får du med 1. Værktøjer til at forbedre din performance, bl.a. identificering af svagheder og styrker 2. Indsigt i, og forståelse af,

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34) Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5.

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5. Indholdsfortegnelse Bilag 3: Forsøgsperson 1... 3 3.1: VO 2 max test:... 3 3.2: R-værdien:... 5 3.3: Puls og iltoptagelse under 3 min. test:... 6 3.4: Spørgeskemabesvarelse før pretest:... 7 3.5: Spørgeskemabesvarelse

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014 Sportsernæring 2.0 Umahro Cadogan Adjunct Professor, Nutrition and Functional Medicine, University of Western States Peak Performance Advisor Team Saxo Bank Tinkoff Bank 1 Overblik Hvem er jeg? Energi

Læs mere