Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger"

Transkript

1 Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger Sissel Lea Nielsen, Christina W. Schnohr, Steen Wulff

2 MIPI Videnscenter om børn og unge, Nuuk 2008 Projektansvarlig: Nina Banerjee, Louise Mortensen Publikationen kan frit downloades og kopieres. Gengivelse er tilladt med korrekt kildehenvisning. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver MIPI Videnscenter om Børn og Unges publikationer, bedes sendt til centret. Rapporten er udgivet på grønlandsk med titlen: Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat Meeqqat pissakilliortut Ilaqutariinni aningaasarliortuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuunerat Inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasissutissat atorlugit misissueqqissaarneq Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip isumaqatigiissutaa aamma naammaginartumik inuuneqarnissamut meeqqap pisinnaatitaanera Rapporten er også udgivet på engelsk. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Rapportseriens formål og opbygning...8 Formål... 8 Opbygning... 9 Sammenfatning af Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og Børn med afsavn interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland del Børnenes bevidsthed om og håndtering af familiens knappe økonomi Børnefattigdom en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns levestandard i Grønland del Resultater Metodiske forbehold FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del Anbefalinger...34 Anbefalinger fra børn og unge i Grønland...34 Anbefalinger på baggrund af statistisk analyse af børnefattigdom i Grønland.36 Anbefalinger på baggrund af praksis fra FN s Børnekomité...37 Litteraturliste

4 Forord I den grønlandske offentlighed har der været flere debatter om børns levestandard, indkomstforskelle og fattigdom. På trods af at disse debatter i høj grad drejer sig om børn og forhold, der berører børn, har børns egne stemmer været stort set fraværende. Der har også manglet et statistisk grundlag for at vurdere, hvor mange børn der er berørt af fattigdomsproblemer, eller lever uden en tilstrækkelig levestandard. Derfor har MIPI Videnscenter om Børn og Unge besluttet at iværksætte undersøgelsen Børns levestandard i Grønland. MIPI har til opgave at indsamle, skabe og formidle oplysninger med udgangspunkt i barnet, og denne undersøgelse er således et led i bestræbelsen på at løfte denne opgave. Mere konkret er det håbet, at der med undersøgelsen leveres et grundlag for en kvalificeret debat om børns levestandard og målrettede tiltag på området. Det er også håbet, at hele eller dele af undersøgelsen vil blive gentaget senere enten af MIPI eller andre, så det kan undersøges, om der sker en udvikling i børns levestandard. Undersøgelsen består af tre dele, som er udgivet i hver sin rapport: Børn med afsavn interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland del 1 Ud fra et børneperspektiv beskriver rapporten, hvordan børn fra familier med knap økonomi oplever og håndterer deres families økonomiske situation. Ud over interviews med børn og forældre fra familier med knap økonomi er rapporten baseret på stile skrevet af elever i folkeskolens klasser og tegninger af børn i alderen år. 4

5 Børnefattigdom en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns levestandard i Grønland del 2 Baseret på udtræk fra Grønlands Statistik om indkomster, sociale ydelser og husstandssammensætninger beskriver rapporten, hvor mange børn der kan betegnes som værende berørt af fattigdom i Grønland. Rapporten analyserer, hvilke faktorer der er kendetegnende for, at et barn lever i fattigdom. Der er i Grønland ikke en officiel fastlagt fattigdomsgrænse, som rapporten kan tage udgangspunkt i. Rapporten bruger derfor i stedet andre internationalt anerkendte metoder. FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland del 3 Tredje del af rapportserien bygger videre på analyserne i Børns levestandard i Grønland del 1 og inddrager resultaterne fra Børns levestandard i Grønland del 2. Rapporten handler om, hvorvidt børn fra familier med knap økonomi har en tilstrækkelig levestandard, som de har ret til ifølge artikel 27 i FN s Børnekonvention. Rapporten beskriver også, hvilke pligter der påhviler myndighederne i forhold til Børnekonventionen og refererer til en række anbefalinger fra FN s Børnekomité, som fører tilsyn med børns rettigheder. Nærværende publikation er en sammenfatning af resultaterne fra rapportserien Børns levestandard i Grønland. 5

6 Tak MIPI vil gerne sige hjertelig tak til de børn og forældre, der har deltaget i interviews, skrevet stile og tegnet tegninger. Uden jer ville denne rapportserie ikke være blevet til noget. Vi håber, I vil kunne se jeres indsats afspejlet i den debat, som rapportserien skaber. Dertil skal der også lyde en stor tak til de kommuner og kommunalt ansatte, som har støttet undersøgelsen. Det har de gjort ved at skaffe kontakt til interviewpersoner og sørge for at alt det praktiske omkring transport, indkvartering og tolkning har kunnet lade sig gøre. Kommunerne har også støttet økonomisk, idet de har stået for indkvartering og/eller tolkning. Det viser, at der også fra de offentlige myndigheders side er en stor interesse for at belyse børns levestandard. Skoler og institutioner for børn har også været behjælpelige med at arrangere stileskrivning og tegninger. Pisiffik og Malik Svømmehal har bidraget med gaver til de interviewede børn. En række privatpersoner har derudover støttet denne undersøgelse, fx ved at lade forfatterne bag undersøgelsen bo hos dem. Alle disse skal også have tak. Desuden har der til projektet være tilknyttet en følgegruppe. Den har bestået af repræsentanter fra KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening), Familiedirektoratet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Sundhed, Grønlands Statistik, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Sorlak (Grønlandsk Ungdoms Fællesråd). Grønlands Statistik har dertil stillet arbejdsplads og løbende sparring til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af den statistiske analyse, hvilket har været til stor nytte. Følgegruppen har generelt bidraget til at højne kvaliteten af undersøgelsen med grundige kommentarer og mange forslag, for hvilke de skal have tak. MIPI-medarbejdere Louise Mortensen, Lona Lynge, Katti Frederiksen, Hanne K. Hansen og Avijâja Absalonsen skal også have tak for assistance til oversættelse, koordinering og lancering. 6

7 Der skal ligeledes lyde en tak til Professor Jens Qvortrup, Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap i Trondheim og Christoffer Ulrik Badse, Projektleder i Institut for Menneskerettigheder i København, for gennemlæsning og kritik af Børns levestandard i Grønland del 3. Endelig har en række fonde og sponsorer muliggjort undersøgelsens gennemførelse ved at finansiere den. Det drejer sig om Augustinus Fonden, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyres Forskningspulje, Knud Højgaards Fond, Kalaallit Røde Korsiat samt NAPA/Nordens Institut i Grønland. Disse skal have mange tak for støtten. Naaja H. Nathanielsen Bestyrelsesforkvinde Nina Banerjee Centerleder og projektansvarlig 7

8 Rapportseriens formål og opbygning Formål Formålet med rapportserien Børns levestandard i Grønland er at tilvejebringe viden om børnefattigdom og konsekvenser for børn af at leve i familier med knap økonomi. Denne viden kan danne baggrund for at formulere og udmønte indsatser til bekæmpelse af børnefattigdom samt forbedre børns levestandard i Grønland. Formålet søges opfyldt ved for det første at give et indblik i børns oplevelse og håndtering af at leve i en familie med knap økonomi. For det andet ved at kortlægge, hvor mange børn der lever i fattigdom, og for det tredje ved at undersøge om børn fra familier med knap økonomi nyder deres ret til en tilstrækkelig levestandard i henhold til i artikel 27 i FN s Børnekonvention. Rapporternes grundlag er: 1) En kvalitativ interviewundersøgelse med børn og forældre fra familier med knap økonomi samt stile fra folkeskolens klassetrin og tegninger af børn i alderen år. Det kvalitative materiale er indhentet i hovedstaden, Nuuk, samt byer og bygder i Nordgrønland. 2) En kvantitativ undersøgelse af omfanget af børnefattigdom, der baseres på indkomstdata fra Grønlands Statistik med alle husstande med børn i ) Analyse af retten til en tilstrækkelig levestandard i henhold til artikel 27 i FN s Børnekonvention i en grønlandsk kontekst. Som grundlag for rapporterne indgår også viden og erfaringer fra samtaler med fagfolk om børns levestandard samt møder med skoleklasser på forskellige klassetrin, hvor eleverne er blevet undervist i, og været i dialog omkring børns levevilkår og rettigheder. 8

9 Opbygning Rapportserien Børns levestandard i Grønland består af tre delrapporter. Børns levestandard i Grønland del 1 indeholder en analyse af interviews med 24 børn og deres forældre fra familier med knap økonomi. Kriteriet for udvælgelsen af familier har været, at en eller begge forældre modtager offentlig hjælp, fordi de ikke selv er i stand til at skaffe sig og familien det nødvendige til livets opretholdelse. Analysen sætter fokus på børnenes oplevelse og håndtering af familiens økonomiske og materielle situation, men også på forhold af social karakter såsom fritidsaktiviteter, skolegang, venskaber, familieliv mv. Det beskrives, på hvilke områder og i hvilket omfang børn oplever afsavn i hverdagen på grund af familiens knappe økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1 indeholder endvidere en analyse af 71 stile fra klasses elever om, hvordan det påvirker børn og unge, når familien har for få penge, og hvad der er vigtigt for, at børn og unge har det godt. Delrapporten indeholder desuden en analyse af tegninger fra 36 børn i års alderen, som illustrerer, hvordan det er at være barn i en familie med henholdsvis mange penge og få penge. De børn, der har skrevet stile og lavet tegninger, er ikke som i interviewundersøgelsen udvalgt efter specifikke kriterier, men repræsenterer forskellige indkomstgrupper i det grønlandske samfund. Børns levestandard i Grønland del 2 indeholder en statistisk analyse af børnefattigdom i Grønland. Fattigdom analyseres ud fra tre forskellige mål for fattigdom, relativ fattigdom, trangsvurderet hjælp fattigdom og implicit fattigdom. Med disse mål som udgangspunkt beskrives det hvor mange børn, der lever i fattigdom. Rapporten analyserer ydermere hvilke faktorer der er kendetegnende for børn der klassificeres i fattigdom. Børns levestandard i Grønland del 3 handler om børn fra familier med knap økonomi og FN s Børnekonvention. Delrapporten redegør for indholdet af retten til en tilstrækkelig levestandard i henhold til konventionen, og analyserer om børn fra familier med knap 9

10 økonomi nyder denne ret. Desuden redegøres for hvilke pligter, der påhviler grønlandske myndigheder i forhold til at sikre børn en tilstrækkelig levestandard, og der refereres til en række anbefalinger fra FN s Børnekomité, som overvåger gennemførelsen af børns rettigheder. Denne sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland præsenterer de enkelte delrapporters metoder og konklusioner i hovedtræk. Endvidere præsenteres rapporternes anbefalinger til videre indsatser. For uddybende oplysninger henvises til de tre delrapporter, der alle kan hentes på grønlandsk og dansk fra MIPIs hjemmeside: 10

11 Sammenfatning af Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 Børn med afsavn interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland del 1 At leve i en familie med lav indkomst, gør mig ked af det. Man misunder at se andre unge, som altid har penge, når man selv mangler penge. Man misunder børn med forældre, der har arbejde. Det er ikke sundt at mangle mad. Hvis vi havde penge nok, kunne vi tage af sted på sommerferie, og vi kunne købe tøj. Jeg kunne også cykle i min fritid, hvis vi havde penge til at købe sådan nogle ting (Pige, 15 år). Ud fra et børneperspektiv beskriver Børns levestandard i Grønland - del 1, hvordan børn forstår og oplever deres omverden, og de vilkår de lever under. Centralt for undersøgelsen er børns oplevelse og håndtering af familiens økonomiske situation. Børn i familier med knap økonomi oplever en række materielle og sociale afsavn Mange af børnene i familier med knap økonomi lægger mærke til, at familien ind imellem mangler mad, og nogle børn fortæller, at de ikke altid får mad nok, hverken derhjemme eller med i skole. Flere af børnene udtrykker utilfredshed med deres boligforhold. Det handler ikke kun om, at boligen er for lille til at rumme hele familien. Børnenes utilfredshed handler også om boligens beskaffenhed. De fortæller om utætte huse, om fugt om sommeren og islag om vinteren indenfor i huset. For enkelte børn i undersøgelsen har utilstrækkelige boligforhold handlet om ikke at have tag over hovedet. 11

12 De fleste af børnene i familier med knap økonomi oplever en begrænset mulighed for at deltage i en organiseret fritidsaktivitet på grund af familiens økonomiske situation. At være hindret i at deltage i en fritidsaktivitet, der koster penge, indebærer, at børnene er afskåret fra på lige fod med andre børn at indgå i sociale fællesskaber, som er indeholdt i organiserede fritidsaktiviteter. Enkelte børn har imidlertid haft mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, som enten er betalt af offentlige instanser eller private aktører. Nogle børn giver udtryk for, at fritidsaktiviteter ikke har deres interesse, eller at de ikke har tænkt over, om de har lyst til at gå til noget i deres fritid. Det kan være et udtryk for, at de afstemmer deres forventninger til familiens økonomiske situation, og således allerede på forhånd ekskluderer sig selv fra at deltage i fritidsaktiviteter. Men det kan også skyldes, at der ikke findes tilbud om fritidsaktiviteter i det område, børnene bor i. Flere bygdebørn påpeger, at de savner muligheden for at gå til fritidsaktiviteter. Flertallet af børnene i familier med knap økonomi har hverken i eller uden for ferieperioder været væk fra deres lokalområde. For nogle af disse børn betyder sommerferie at lave det samme, som de altid gør. Enkelte børn har haft alternative feriemuligheder uden om forældrene, fx sammen med bedsteforældre eller på en gratis børnelejr. Flere af børnene har ikke venner på besøg hjemme hos sig selv, og forstår ikke hvorfor det ikke sker. Mulighederne og rammerne for børnenes samvær synes af betydning for, om børnene mest er hos andre venner eller har venner med hjemme på besøg. Nogle børn er mest hos deres venner, fordi de der har mulighed for at lave andre aktiviteter, fx at spille på computer. Tages rammerne for børnenes samvær i betragtning, er det afgørende, at stort set alle børn i undersøgelsen deler værelse med søskende og i nogle tilfælde også med deres forældre, og at de ønsker at få deres eget værelse, bl.a. så de kan invitere venner med hjem. Fælles for børn i familier med knap økonomi er, at de fortæller, at de i mindre omfang end deres jævnaldrende får lommepenge, og at de i nogen perioder ingen lommepenge får. De få børn, der regelmæssigt får lommepenge, får det af bedsteforældre eller en forælder, som de ikke bor sammen med. Børnene beskriver det at kunne gå i butikken og købe slik, 12

13 sodavand o.l. som en afgørende markør til at se forskel på, om familier har for få penge eller rigelig med penge. At få lommepenge giver børnene mulighed for at deltage i det sociale fællesskab, der er omkring at gå i butikken både i og uden for skoletid, og det giver dem tillige mulighed for på et synligt parameter ud ad til at demonstrere, at de ikke afviger fra normen, men er som andre børn. De fleste af de ældre børn har et fritidsjob. For børnene er et fritidsjob ikke et individuelt projekt. Motivationen for at få et job er for hovedparten af børnene tæt forbundet med et ønske om at ville hjælpe familien økonomisk. Børnene udviser stor bekymring for familiens situation og forsøger at hjælpe til, så godt de kan. Mest af alt handler det om at spæde de ekstra penge til, der giver familien råd til at købe tilstrækkelige daglige fornødenheder. De ældre børns jobs kan i vid udstrækning medvirke til at afskærme børnene selv, og i nogen grad deres søskende og forældre fra at opleve afsavn i hverdagen i form af daglige fornødenheder som mad. Lommepenge og fritidsarbejde giver børnene et selvstændigt økonomisk handlerum. Børn, der oplever at have et økonomisk handlerum, har lettere ved at opretholde et positivt selvbillede. For børnene er det at have et økonomisk handlerum også vigtigt i forhold til at kunne opretholde sociale relationer. Et fritidsjob kan modsat have som effekt, at børnene får mindre tid til deres venner, og det kan påvirke deres skole negativt, fx i form af træthed og mindre tid til lektier. Den yderste konsekvens er, at børn udmeldes af skolen. Flertallet af børnene i familier med knap økonomi giver udtryk for ikke at trives optimalt eller decideret mistrives i en klassesammenhæng. Det skyldes, at de står uden for det sociale fællesskab i klassen, og at de bliver mobbet. For nogle børns vedkommende er deres mistrivsel kombineret med faglige vanskeligheder. Enkelte børn oplever, at mobning er forbundet med ulighed i adgang til materielle goder. Denne opfattelse er også udbredt i stilene, hvor elever skriver om, hvordan børn i familier med få penge, bliver mobbet, fx på grund af at de går i gammelt tøj. 13

14 På trods af at børnene ikke trives optimalt eller mistrives i sociale sammenhænge i skolen, er flere opmærksomme på vigtigheden af at gå i skole. For enkelte børn skyldes denne opmærksomhed, at deres forældre indkoder dem, at det er afgørende, at de lærer noget og passer deres skole for at få andre muligheder, end de selv har haft, og ikke ender som ufaglærte med ringe jobmuligheder og en ustabil indtægt til følge. Andre børn har ingen tanker om, hvad de vil i fremtiden. Det er overvejende yngre børn, for hvem videreuddannelse og job ligger langt ude i fremtiden, men også få af de ældre børn giver udtryk for ikke at have nogen ide om, hvad de gerne vil i deres liv. Disse unge synes at være præget af apati og en manglende tro på fremtiden. 14

15 Børnenes bevidsthed om og håndtering af familiens knappe økonomi Børnene er i større eller mindre grad bevidste om familiens knappe økonomi. Dette viser sig på flere måder. Nogle børn udtrykker bekymring for, at familien ind imellem mangler mad, og gør deres bedste for at hjælpe til, fx ved at få sig et fritidsjob. Andre børn afstemmer deres forventninger til familiens økonomiske knaphed, og giver udtryk for ikke at have ønsker om at deltage i fritidsaktiviteter eller tage på ferie sammen med familien. Jeg vil gerne have fast arbejde, jeg kan have efter skole, for at hjælpe mine forældre økonomisk - mest med hensyn til at købe madvarer til mine forældre og få det til at løbe rundt økonomisk (Pige, 15 år). Børnenes bevidsthed stiger generelt med alderen, og de ældste børn synes således mere bevidste om familiens økonomiske knaphed end de yngre børn. De ældre børn fortæller, at de ikke længere spørger deres forældre om penge til noget og giver udtryk for at ville klare sig selv. De yngre børn fortæller enten, at de er ligeglade, eller at de plager deres forældre, hvis de ikke kan få det, de gerne vil have. At give udtryk for at være ligeglad kan være en måde at beskytte sig mod at føle afsavn. Forældrene oplever, at deres børn især de ældre børn i vid udstrækning forstår og accepterer, at de ikke kan få og gøre det samme som andre børn. Hos børnene kommer dette til udtryk som, at de afstemmer deres behov og ønsker til familiens knappe økonomi. De lærer at leve med afsavn, hvilket kan mindske børnenes umiddelbare forventninger og stræben i livet. Siden jeg blev konfirmeret, er jeg holdt op med at spørge mine forældre om noget, og jeg er i stedet begyndt at tjene mine egne penge (Dreng, 16 år). 15

16 Børnenes syn på familiens økonomiske situation formes i forhold til det omgivende samfund, og i denne sammenhæng er normen for både materielt og socialt forbrug hos jævnaldrende et afgørende parameter. Børnene måler og vejer deres egen situation i forhold til andre børn. De fortæller, hvordan de lægger mærke til, at andre børn har flere penge, fx fordi deres familie har bil, eller fordi de har råd til at gå i butikken hver dag mv. På den ene side nedtoner børnene deres forventninger og afstår fra at ville have og gøre de samme ting som deres jævnaldrende. Men på den anden side forårsager det umiddelbare pres, børnene oplever som følge af, hvad der er normen hos deres jævnaldrende, at de også i flere sammenhænge giver udtryk at ønske sig det samme som andre børn. Børnenes måde at håndtere den økonomiske knaphed på varierer. Nogle børn håndterer situationen aktivt, mens andre børn håndterer situationen passivt. En aktiv håndtering viser sig fx ved, at børnene får sig et fritidsjob, sparer penge op eller deltager i gratis fritidsaktiviteter for børn. De børn, der håndterer situationen aktivt, har hvad man kan kalde en problemløsende tilgang. De børn, der omvendt håndterer situationen passivt, har hvad man kan kalde en undvigende tilgang. De forsøger på et mere eller mindre bevidst plan at overbevise sig selv om, at de hverken har behov, ønsker eller forventninger. En passiv håndtering viser sig fx ved, at børnene ikke spørger deres forældre om noget, hverken ting, oplevelser eller lommepenge, eller ved at de giver udtryk for ikke at have overvejet at deltage i fritidsaktiviteter eller have venner med hjem på besøg. De har lært at kontrollere sig selv og at være foruden både ting og oplevelser, og det kan føre til apati og social isolation. Børnenes bevidsthed om familiens økonomiske situation, bevæger sig også ind på mere følsomme områder, såsom hvordan den præger stemningen i hjemmet. Nogle børn giver udtryk for, at deres forældres humør er negativt påvirket af, at de mangler penge, og at det medfører, at de ind imellem drikker for meget. Andre børn derimod har lagt mærke til, at deres forældre på trods af økonomiske begrænsninger bevarer et socialt overskud. Enkelte børn giver udtryk for, at det er lettere at leve med knap økonomi, når de indgår i åbne og positive familierelationer, og at det vigtigste er at føle sig elsket af sine forældre. 16

17 Nogen gange kan jeg mærke, at mine klassekammerater spørger deres forældre efter penge, og dem får de hver dag [ ] Nogen gange tænker jeg, hvis bare jeg kunne have det som dem, der har mere end mig (Pige, 14 år). Børn i Grønland er generelt meget bevidste om sammenhængen mellem familiens økonomi og børns levestandard Børn i Grønland er generelt meget bevidste om, at børn i familier med knap økonomi lider en række både materielle og sociale afsavn i hverdagen. Det kommer til udtryk i stilene, hvor eleverne beskriver, hvordan børn i familier med for få penge mangler mad, og at mangel på mad kan medføre, at børnene ikke kan koncentrere sig i skolen. De skriver om, at børnene går i gammelt tøj, fordi forældrene ikke har råd til at give dem noget nyt, og at de derfor bliver mobbet i skolen. De fortæller, at børnenes følelse af skam gør, at de isolerer sig fra andre børn, og at børnene på grund af familiens situation har det dårligt og føler sig magtesløse. De redegør også for børnenes begrænsede muligheder, og hvordan disse kan have konsekvenser for dem helt ind i deres voksenliv. Forældres lave indkomst medfører manglende mad, ingen madpakke med i skole og kun lidt at spise hver dag (Pige 13 år). At børn generelt er bevidste og har en nuanceret forståelse af sammenhængen mellem en families økonomiske situation og børns levestandard viser sig også i børnenes tegninger, hvor de illustrerer levevilkårene for familier med henholdsvis mange og få penge som mærkbart forskellige. De viser, at der ikke alene er forskelle, når det gælder familiens materielle levestandard. Også sindsstemningen i familien er påvirket af, om familien har mange penge. Børn i familier med mange penge afbildes som glade, mens familier med få penge afbildes som triste, bl.a. fordi de ikke har råd til mad eller tøj. 17

18 De bliver trætte, ukoncentrerede og mister interessen i skolen, fordi de har det dårligt (Dreng 14 år). Børnene tager udgangspunkt i deres lokale virkelighed og i flere tilfælde deres eget liv, når de skal beskrive eller illustrere, hvordan en families økonomiske situation påvirker børns levevilkår. Der viser sig at være markante forskelle på børnenes tegninger fra henholdsvis hovedstaden, byer og bygder. Af betydning er, at bygdebørn i modsætning til børn fra hovedstaden, gengiver det at være barn i en familie med henholdsvis mange eller få penge, som et spørgsmål om adgang til basale fornødenheder, såsom mad, mens hovedstadens børn bevæger sig inden for en større materiel målestok, hvor penge overvejende afbildes som værende af betydning for, om familien har råd til et stort hus og én eller flere biler. 18

19 De bliver drillet i skolen. De kan ikke købe nyt tøj eller nogen andre ting, som de gerne vil have, som de andre børn eller unge har (Dreng, 14 år). Perspektivering Andre grønlandske undersøgelser peger på, at der er sociale forskelle i børns trivsel og levestandard 1. Børn i mindre velhavende familier har et dårligere selvvurderet helbred, de giver udtryk for oftere at blive mobbet og føler sjældnere, at de har et godt liv i sammenligning med børn fra mere velhavende familier. Forskellene kommer også til udtryk ved, at børn fra familier med lav indkomst hyppigere end andre børn går sultne i seng eller i skole. Som denne rapportserie ligeledes peger på, er velstanden ikke kun ulige fordelt i social forstand, men også i geografisk forstand. Således har børn i bygderne en lavere velstand i forhold til børn fra byerne og særligt i forhold til hovedstaden, hvor den højeste velstand blandt børn eksisterer 2. Mens levevilkårene for grønlandske børn i familier med knap økonomi på den ene side skal betragtes som unikke, viser denne undersøgelse, at der er mange fællestræk med børn i samme situation i andre lande, fx Canada, USA og europæiske lande 3. De overordnede fællestræk er, at børnene oplever materielle og sociale afsavn i hverdagen, som giver dem en begrænset mulighed for på lige fod med deres jævnaldrende at deltage i den almene livsstil i det samfund, børnene lever i. Fælles er også, at børnene er meget bevidste om, at deres familie har få penge og afstemmer deres forventninger til families økonomiske 1 Schnohr, Christina; Pedersen, Michael J.; Alcón, Maria Carmen Granado & Niclasen, Birgit (2004): Sundhed og helbred i Grønland fra 1994 til 2002, INUSSUK - Arktisk forskningsjournal 2, 2004 Schnohr, Christina; Niclasen, Birgit; Løngaard, Katja; Lauersen, Laila Kærgaard (2007): Sundhed på toppen resultater fra Health Behaviour in School-aged children (HBSC) undersøgelsen I Grønland i 2006, INUSSUK Arktisk Forskningsjournal 1, Ibid. 3 Harju, Ann (2005): Barn och knapp ekonomi, Rapportserie i socialt arbejde No. 001, IVASO, Växjö Universitet. 19

20 situation. De lærer at leve med afsavn, og international forskning viser, at det mindsker børns umiddelbare forventninger og stræben i livet 4. 4 Shopshire, Jules & Middleton, Sue (1999): Small Expectations. Learning to be poor? York, Joseph Rowntree Foundation. 20

21 Børnefattigdom en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns levestandard i Grønland del 2 Børns levestandard i Grønland del 2 er en kvantitativ undersøgelse af børnefattigdom i Grønland. Undersøgelsens formål er dels at præsentere omfanget af børnefattigdom i Grønland, dels at analysere hvilke forhold der er kendetegnende for husstande, hvor der er børn, der lever i fattigdom. Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik, og omfatter alle registrerede husstande med børn i alderen op til 18 år i Datagrundlaget er husstande, fordelt på 17 kommuner. Data inkluderer i alt voksne og børn husstande (17 %) er beliggende i en bygd, husstande (58 %) i Grønlands byer, mens husstande (25 %) befinder sig i hovedstaden, Nuuk. Tre mål for fattigdom Der findes ikke en officielt anvendt grænse for hvornår man lever i fattigdom i Grønland. Børns levestandard i Grønland del 2 tager derfor udgangspunkt i tre mål for børnefattigdom, som er anvendt i andre undersøgelser. Børn i fattigdom (antal og % i hele Grønland) Type fattigdom Antal Antal Andel børn husstande børn (%) Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% Trangsvurderet hjælp Implicit fattigdom Tabel 1: Børn der lever i forskellige typer af fattigdom i Grønland OECD-vægtkomst for Grønland 2 Beregninger på husstande med 1-2 voksne, i alt børn De tre mål er relativ fattigdom, trangsvurderet hjælp fattigdom og implicit fattigdom. Resultaterne fremgår af Tabel 1 til venstre. 21

22 Relativ fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end 50 % af medianindkomsten i Grønland. Børns levestandard i Grønland del 2 medtager også et mål for relativ fattigdom, hvor et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end 60 % af medianindkomsten i Grønland. Begge disse relative fattigdomsmål er anerkendt inden for international forskning og statistik. Relativ fattigdom betegner dem, som i et samfund har mindst sammenlignet med andre i samfundet. Den generelle anvendte fortolkning er, at børn, der lever i denne form for fattigdom, ikke har adgang til de ting, som i samfundet anses for normalt og nødvendigt. Medianindkomsten deler befolkningen i to lige store dele, hvor den ene halvdel har en indkomst under medianindkomsten, og den anden halvdel har en indkomst over medianindkomsten. Den disponible indkomst vægtes i beregning af relativ fattigdom efter husstandens sammensætning, dvs. efter antal voksne og antal børn i husstanden. Trangsvurderet hjælp fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når et medlem af barnets husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året. Trangsvurderet hjælp tildeles i henhold til lovgivningen, når andre muligheder for forsørgelse er udtømt. Baggrunden for at medtage dette mål som et fattigdomsmål er antagelsen om, at en husstand, der i løbet af året har modtaget trangsvurderet hjælp, på et eller andet tidspunkt i løbet af dette år har haft økonomiske problemer. Implicit fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når den disponible indkomst for den husstand, barnet tilhører, er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst, som er konstrueret på baggrund af offentlige ydelser. Som tidligere nævnt findes der ikke i Grønland en officielt fastlagt fattigdomsgrænse. Men da den fiktive årlige minimumsindkomst er baseret på offentlige ydelser, kan dette mål tolkes som en indirekte fastsat nedre grænse for en acceptabel indkomst. 22

23 Resultater Børn i relativ fattigdom 9 % af alle børn i Grønland lever i relativ fattigdom, når grænsen er sat ved 50 % af medianindkomsten. Dette svarer til børn, der lever i 576 husstande, eller hvert 11. barn i Grønland. Hvis grænsen for relativ fattigdom sættes ved 60 % af medianindkomsten, lever 18 % af alle børn i Grønland i denne form for fattigdom. Det svarer til børn, der lever i husstande, eller hvert 6. barn i Grønland. Børn i trangsvurderet hjælp fattigdom 39 % af børnene i Grønland lever i trangsvurderet hjælp fattigdom. Dette svarer til børn, der lever i husstande, eller til 4 ud af 10 børn i Grønland. Børn i implicit fattigdom 4 % af børnene i Grønland lever i implicit fattigdom. Det svarer til 507 børn, der lever i 174 husstande, eller hvert 25. barn i Grønland. Denne beregning er gennemført for husstande med op til to voksne, svarende til at analysen er gennemført for knapt 3/4 af alle børn. Forhold som medfører forøget risiko for børnefattigdom Regressionsanalyser har belyst nogle kendetegn for familier i fattigdom, uanset hvilket af de tre mål for fattigdom, der blev benyttet. Børnefattigdom er således mere forekommende, når en eller flere af følgende faktorer kendetegner husstanden: Husstandens voksne er under 25 år Husstanden har enlige voksne Der er mange børn i husstanden Husstanden befinder sig i en bygd Husstandens voksne alle er født i Grønland 23

24 Børnefattigdom fordelt på kommuner For at kunne sammenligne kommuner er det beregnet, hvor mange børn pr børn der lever i de tre forskellige former for fattigdom i hver kommune. Disse beregninger fremgår af Tabel 2. Relativ fattigdom 50% Trangsvurderet hjælp fattigdom Implicit fattigdom Antal børn I ALT Antal børn Antal børn pr. 100 Andel børn (%) Antal børn Antal børn pr Andel børn (%) Antal børn Antal børn pr Andel børn (%) Antal børn (husstande med 1-2 voksne) GRØNLAND Nanortalik <1 516 Qaqortoq < <1 672 Narsaq < <1 417 Paamiut < <1 491 Nuuk Maniitsoq <1 772 Sisimiut < Kangaatsiaq <1 345 Aasiaat < <1 668 Qasigiannguit < < Ilulissat < <1 955 Qeqertarsuaq < <1 247 Uummannaq < <1 596 Upernavik <1 668 Qaanaaq < <1 215 Ammassalik <1 588 Ittoqqortoormiit < <1 136 Tabel 2: Antal børn, antal børn pr og andel børn i fattigdom i Grønland og fordelt på kommuner For hele Grønland og for hver kommune vises antallet af børn, der lever i de tre forskellige former for fattigdom. For at kunne sammenligne kommunerne, er det absolutte antal børn omregnet til et antal, der udtrykker, hvor mange der ville være fattige, hvis der var 1000 børn i hver kommune. Det er gjort i kolonnerne Antal børn pr i tabel 2. Disse kolonner kan 24

25 bruges, hvis man for en kommune vil se, hvor stor en andel af kommunens børn der kan anses for fattige i sammenligning med andre kommuner. Endelig er kolonnerne Andel børn (%) udregnet på baggrund af det samlede antal børn i fattigdom i Grønland. Det vil sige, at de viser fordelingen blandt kommunerne af alle de børn i Grønland, der lever i fattigdom. Dette kan bruges til på landsplan at vurdere, hvor en indsats mod fattigdom ville gavne flest børn. Figur 1 og 2 nedenfor illustrerer informationerne i Tabel 2. 25

26 Hvis man vil benytte informationerne i Børns levestandard i Grønland del 2 til at vurdere, hvor i Grønland en indsats for at forbedre børns vilkår vil gavne mest, bør man inddrage de absolutte tal (Figur 1) såvel som de relative tal, hermed menes andelene (Figur 2). For eksempel ser Nuuk ud til at have en fin statistik i sammenligning med Grønlands øvrige kommuner, idet relativt få børn ud af 1000 i Nuuk klassificeres som fattige, men det fremgår, at der i absolutte tal er mange fattige børn i Nuuk, da det er her, der bor flest børn. Mange af Grønlands fattige børn ville altså drage nytte af en indsats her. Et andet eksempel er i Ittoqqortoormiit, hvor der kun bor et mindre antal af de børn, der lever i fattigdom. Men når antallet af børn i fattigdom sættes i forhold til kommunens samlede antal børn, er det en stor andel af børnene i kommunen. For eksempel bor 90 af kommunens 199 børn i husstande, der har modtaget trangsvurderet hjælp. Det svarer til, at hvis der var 1000 børn i kommunen, ville de 452 bo i husstande, der modtager trangsvurderet hjælp. På den måde er det et omfattende problem i forhold til kommunens børnebefolkning og størrelse. 26

27 Relativ børnefattigdom i andre lande Andel børn (%)i relativ Andel børn (%) i relativ Land År fattigdom (<50%) fattigdom (<60%) Norge Finland Danmark Sverige Canada Storbritannien USA Tabel 3: Andele af børn i relativ fattigdom i forskellige lande. Kilde: Luxembourg Income Study I Grønland lever 18 % af børnene i relativ fattigdom under 60 % af medianindkomsten, og 9 % under 50 % af medianindkomsten. Uanset hvilke af disse fattigdomsgrænser man benytter, er det billede, man får ved en sammenligning, dog det samme: Grønland har en større andel fattige børn end de nordiske lande, og en mindre andel end Canada, USA og Storbritannien. Børnefattigdom i andre lande fremgår af ovenstående tabel. Metodiske forbehold Forfatterne tager nogle metodiske forbehold ud fra datagrundlaget i relation til definitionerne af husstand og indkomst. Det er ikke muligt ud fra eksisterende registre i Grønlands Statistik at få oplysninger om familierelationer. Derfor er husstande, dvs. personer registreret på samme adresse, anvendt i beregningerne i stedet. Vedrørende indkomst, er en række af de tilskud, der gives som offentlig hjælp, ikke registreret på en måde, så de kan inddrages i indkomststatistikken. Det er ligeledes ikke muligt at indregne bidraget fra uformel økonomi i nærværende undersøgelse. Uformel økonomi kan ikke antages at være ligeligt fordelt, og det kan heller ikke uden videre antages, at alle har adgang til uformel økonomi. 27

28 Formålet med nærværende undersøgelse er at bidrage til området med det mest optimale kvantitative skøn over omfanget af børnefattigdom i Grønland ud fra de tilgængelige statistiske informationer. FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Børns levestandard i Grønland del 3 handler om børn fra familier med knap økonomi og deres ret til en tilstrækkelig levestandard i henhold til FN s Børnekonvention. Delrapporten bygger videre på analyserne i Børns levestandard i Grønland - del 1 og inddrager resultaterne fra Børns levestandard i Grønland del 2. Tredje delrapport konkluderer, at børn fra familier med knap økonomi på flere måder lever uden en tilstrækkelig levestandard, samt at de grønlandske myndigheder har en pligt til hurtigst muligt at udbedre denne situation. Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Grønland tiltrådte FN s Børnekonvention i marts Konventionen er retligt bindende for de lande, som tiltræder den. Den indeholder en bred vifte af rettigheder for barnet og en række pligter for myndighederne. Konventionen fastslår i artikel 27 ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. I bestemmelsen anerkendes, at barnet har ret til den levestandard, der er tilstrækkelig for dets udvikling. Den indeholder nogle grundliggende normer for, hvilke omstændigheder der som minimum kræves, for at et barn kan udvikle sig. Børn skal have til adgang til mad, tøj og bolig I henhold til Børnekonventionens artikel 27 skal børn have adgang til de mest basale nødvendigheder. Det gælder blandt andet i forhold til mad, som skal være til rådighed for 28

29 barnet i tilstrækkeligt og nærende omfang. Det gælder også med hensyn til tøj, som skal være passende for barnet i forhold til klimatiske, kulturelle og helbredsmæssige forhold. For at beskytte barnet mod kulde, regn og vind skal barnet endvidere have adgang til en rimelig bolig, som samtidig skal indeholde tilstrækkelig med plads til, at barnet har mulighed for at føre et passende privatliv. Børn skal kunne udvikle sig alderssvarende og fuldt ud Udover en ret for barnet til de mest basale nødvendigheder, indeholder artikel 27 også en ret for barnet til at leve under omstændigheder, der er tilstrækkelige for barnets fulde udvikling. Det gælder i forhold til fysisk og psykisk udvikling, men også for andre former for udvikling som kendetegner hele og velfungerende individer. I forhold til barnets sociale udvikling, skal barnet fx have mulighed for at udvikle gode og sunde relationer til forældre, familie og jævnaldrende samt at deltage i alderssvarende sociale aktiviteter, blandt andet i form af leg og fritidsaktiviteter. Alle børn skal gives lige muligheder Børnekonventionens rettigheder gælder for ethvert barn. Det vil sige, at alle børn skal betragtes som ligeværdige og gives lige muligheder for at nyde børns rettigheder. De må således ikke udsættes for nogen former for forskelsbehandling fx på grund af race, køn, hudfarve eller familiens formueforhold. Børn må altså ikke forskelsbehandles og gives ringere mulighed for at nyde deres ret til en tilstrækkelig levestandard, fordi deres familier har knappe økonomiske ressourcer. Børns levestandard i familier med knap økonomi i Grønland I Grønland oplever børn fra familier med knap økonomi, at de ikke har adgang til at få dækket deres behov for tilstrækkelig og nærende mad, passende tøj samt en rimelig bolig, og at de bliver hindret i de forskellige former for udvikling, som er beskrevet i Børnekonventionens artikel

30 Forældre har ikke råd til at sikre en tilstrækkelig levestandard for deres børn Forældre fra familier med knap økonomi formår i større eller mindre omfang ikke at opretholde en levestandard, som er tilstrækkelig for deres børns udvikling. I flere familier mærkes den økonomiske knaphed så markant, at der ikke er råd til at dække deres børns behov for mad, tøj og bolig, sådan som disse behov skal forstås ifølge Børnekonventionen. Børns udvikling begrænses, når de afskæres fra at kunne deltage i sociale sammenhænge Børn fra familier med knap økonomi oplever at være afskåret fra at deltage i aktiviteter, som er vigtige for deres udvikling. Det gælder blandt andet i forhold til at kunne deltage i organiserede fritidsaktiviteter og andre sociale sammenhænge, som kræver økonomiske ressourcer. Børn udvikler sig som små voksne i stedet for som børn For de lidt ældre børn fra familier med knap økonomi gælder, at de er bekymrede for deres families velfærd og forsøger at tjene penge, så de kan bidrage med indkøb af madvarer og lignende. Ved at indtage sådanne roller begrænses børnene i større eller mindre omfang i at udvikle sig alderssvarende som andre børn. I stedet udvikler de sig som små voksne med bekymringer og ansvar, som normalt hører voksenlivet til. Børns udvikling hindres, fordi de mobbes i skolen At flertallet af børnene fra familier med knap økonomi ikke trives optimalt eller decideret mistrives i en klassesammenhæng kan påvirke deres udvikling negativt i flere henseender. Mens mobning er et komplekst fænomen, tyder børnenes egne udsagn på, at manglende adgang til penge og materielle goder er medvirkende til, at børn mobbes. Børns udvikling hindres i stressede familiemiljøer Mangel på penge kan være en væsentlig stressfaktor for forældre i familier med knap økonomi og have en negativ indflydelse på både forældres og børns humør. Stressede miljøer i familier med knap økonomi forringer forældres evne til at beskytte og drage omsorg 30

31 for deres børn og skader børns trivsel og udvikling. Børnene mister modet, bliver triste og føler mindre livsglæde, når familien mangler penge. Pligter til at sikre børn en tilstrækkelig levestandard og FN s Børnekonvention I anerkendelse af at børn ikke selv er i en position til at sikre de vilkår, som er nødvendige for deres udvikling, foreskriver Børnekonventionen en række pligter for andre aktører. Det gælder primært for børnenes forældre, men også for myndighederne som har en pligt til at gribe ind med assistance og støtteprogrammer, hvis forældrene ikke selv har råd til eller magter at sikre de levevilkår, der er nødvendige for deres børns udvikling. Pligter for grønlandske myndigheder og FN s Børnekonvention i grønlandsk lovgivning I dag følger myndighedernes pligt til at assistere forældre med at skabe en tilstrækkelig levestandard for deres børn af Grønlands egen lovgivning. Lovgivningen er på centrale områder udformet efter Børnekonventionens bestemmelser og pålægger de grønlandske myndigheder at gennemføre alle børns rettigheder. Fra Grønlands side er dette et progressivt skridt. Det bidrager både til at vise omverdenen, at man tager sine pligter i henhold til Børnekonventionen alvorligt, men også til en øget anvendelse af Børnekonventionen, når opgaver om børn skal løses i den daglige administrative praksis. Pligt til at skabe større gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige ressourcer Selvom grønlandsk lovgivning indeholder elementer, der tilgodeser børns ret til en tilstrækkelig levestandard, og selvom myndighederne har iværksat en række tiltag for at forbedre børns trivsel og velfærd, så lever et antal børn stadig uden en tilstrækkelig levestandard i dagens Grønland. Spørgsmålet er derfor, om myndighederne gør nok for at skabe en tilstrækkelig levestandard for børn. I Børnekonventionens forstand er spørgsmålet mere præcist, om myndighederne til enhver tid gennemfører alle tiltag i videst mulige omfang med henblik på så hurtigt og så 31

32 effektivt som muligt at sikre ethvert barn en tilstrækkelig levestandard ved at benytte alle relevante ressourcer, der er rådighed i det grønlandske samfund. På nuværende tidspunkt kan spørgsmålet ikke besvares på fyldestgørende vis. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange ressourcer de grønlandske direktorater, offentlige enheder og udvalg samt forskellige kommuner og institutioner anvender til fordel for børns trivsel og velfærd. Uden en sådan opgørelse er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang myndighederne imødekommer deres pligter i henhold til Børnekonventionen og prioriterer at skabe de rammer for børn, som kræves for, at børn kan nyde deres ret til en tilstrækkelig levestandard. Pligt til at omfordele grønlandske ressourcer På trods af den manglende gennemsigtighed i myndighedernes anvendelse af ressourcer, er det åbenbart, at myndighederne kan gøre mere for at forbedre levestandarden blandt børn fra familier med knap økonomi. Det skal ses i lyset af, at Grønland, i Børnekonventionens forstand, betragtes som et velstillet land med en relativ stor mængde af ressourcer til rådighed. Ved at omfordele og benytte disse ressourcer til fordel for børns trivsel og velfærd i højere grad end tilfældet er i dag, ville myndighederne kunne mindske antallet af børn, som lever uden en tilstrækkelig levestandard. Ansvaret påhviler alle offentlige myndigheder Mens ansvaret for at gennemføre Børnekonventionen og foretage en omfordeling af samfundets ressourcer overordnet påhviler Landsstyret, har alle relevante offentlige myndigheder en pligt til at mobilisere og sikre de ressourcer, der skal til for at skabe en tilstrækkelig levestandard for børn fra familier med knap økonomi. Dette gælder særligt for kommunerne, som i den daglige administrative praksis har til opgave at bistå forældre, hvis knappe økonomi ikke rækker til at sikre de levevilkår, der er nødvendige for deres børns udvikling. 32

33 Pligt til at indhente assistance i tilfælde af mangel på ressourcer Skulle det vise sig, at myndighederne ikke kan mobilisere de nødvendige ressourcer indenfor Grønlands egne grænser til at gennemføre retten til en tilstrækkelig levestandard, er det Landsstyrets opgave, i overensstemmelse med Børnekonventionen, at indhente assistance hos andre lande eller internationale organisationer. I Landsstyrets tilfælde ville det være nærliggende at indhente assistance fra den danske regering, som har et stort medansvar for, at Børnekonventionens rettigheder gennemføres i Grønland. Det skyldes, at den danske regering bærer det endelige ansvar overfor FN s Børnekomité og det internationale samfund med hensyn til at realisere børns rettigheder inden for hele den danske stat. Dette gælder også i forhold til Grønland, som i juridisk forstand stadig er en del af den danske stat. 33

34 Anbefalinger De tre delrapporter præsenterer en række anbefalinger, som kan bruges, hvis det ønskes at forbedre børns levestandard i Grønland. Det er anbefalinger fra grønlandske børn og unge selv, anbefalinger på baggrund af den statistiske analyse og anbefalinger baseret på praksis fra FN. Anbefalinger fra børn og unge i Grønland Elever fra klasse har i deres stile uopfordret skrevet nogle anbefalinger til at forebygge eller hindre, at børn lider afsavn i hverdagen på grund af, at familien har for få penge. Elevernes anbefalinger kan læses som en appel til både private og offentlige aktører i Grønland. Anbefalingerne handler blandt andet om flere i uddannelse, højere lønninger til lavindkomstgrupper, lavere priser på dagligvarer og direkte fokus på børn i tildelingen af offentlige midler. Nedenfor præsenteres anbefalingerne, som eleverne selv har formuleret dem i deres stile. Penge er noget, som børn og unge mangler, når det gælder mad. For vi kan ikke købe mad. Det vil måske hjælpe, hvis I giver børn flere penge, uden at informere forældrene. Giv barnet som mangler mad! Vær sød at hjælpe os!? (Dreng, 15 år). Hvis børns forældre ikke har så mange penge, og hvis der ikke er mad nok, så vil børnene sulte. Fx kan det være, at faren er arbejdsløs og moderen betaler alle regninger, og så har de 500 kr. i rest, så er der ikke nok til mad. Lønningerne bør være højere! MAD er vigtigt! (Pige, 14 år). 34

35 Når forældre ikke har gode jobs, fx er rengøringsarbejdere eller er arbejdsløse, har de knap lige til sig selv. Det kan have konsekvenser for børn og unge, fordi de får det dårligt og får problemer, så derfor må grønlændere uddanne sig for ikke at få et dårligt liv (Pige, 14 år). Butiksvarer skal være billigere, fx grøntsager, bananer, æbler og jordbær. De er alt for dyre i disse tider, og børn skal spise mere grønt (Pige 13 år). For at ordne problemerne må forældre begynde at passe mere på deres børn og give dem mad, og derfra få et godt liv (Pige, 13 år). 35

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Interviews med børn og forældre i familier med knap økonomi

Interviews med børn og forældre i familier med knap økonomi Sammenfatning Denne sammenfatning indeholder analyseresultaterne fra tre delundersøgelser 1) interviews med børn og forældre om deres oplevelse og håndtering af at leve med knap økonomi 2) stilskrivning

Læs mere

Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1

Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1 Børn med afsavn Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland del 1 Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Publikationen

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Sådan bruger du internettet elevrapport MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Indhold 3 Forord 4 Hvem, hvad og hvorfor? 4 Mange tak for hjælpen! 5 Hvem deltog i undersøgelsen?

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Børn og unge i Grønland en antologi

Børn og unge i Grønland en antologi Børn og unge i Grønland en antologi Børn og unge i Grønland en antologi Udgivet af MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og milik publishing Forfatterne & MIPI Videnscenter

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere