CO-Magasinet GANG I LØNFORHANDLINGERNE SIDE HAN ER DER ENDNU SIDE SKULDERKLAP FRA LÆRLINGENE SIDE 14 UNGE ER UDSATTE PÅ JOB

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 05/2011 HØJESTERETSDOMMERE TIL LIGELØNSNÆVN SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE MILLIONER TIL TIDLIGERE LINDØ-ANSATTE SIDE 6-7 UFORMEL LE MØDER SKABER STÆRKT SAMARBEJDE SIDE 8 HØJESTERETSDOMMERE TIL LIGELØNSNÆVN SIDE 4 TUSINDEr AF JOB TIL RØDBY SIDE GANG I LØNFORHANDLINGERNE SIDE HAN ER DER ENDNU SIDE SKULDERKLAP FRA LÆRLINGENE SIDE 14 UNGE ER UDSATTE PÅ JOB OBBET SIDE MILLIONER TIL TIDLIGERE LINDØ-ANSATTE SIDE 6-7 FRISK LUFT TIL HJERNEN SIDE GRØN AFTALE KAN SKABE ANSKE JOB SIDE 18 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 19 GANG I LØNFORHANDLINGERNE SIDE NU SER VI FREMAD SIDE GLIG ORIENTERING SIDE TR ER IKKE I TVIVL SIDE 23 FLERE KURSER TIL NYVALGTE TR SIDE 24 HØJESTERETSDOMMERE L LIGELØNSNÆVN SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE MILLIONER TIL TIDLIGERE LINDØ-ANSATTE 6-7 UFORMELLE MØDER SKABER STÆRKT SAMARBEJDE SIDE 8 TUSIN SINDE AF JOB TIL RØDBY SIDE 9 GANG I LØ RHANDLINGER

2 Travle tillidsrepræsentant hjem til kollegerne Der er så småt kommet gang i de lokale lønforhandlinger ude på industriens arbejdspladser. Modsat sidste år, hvor en stor del af forhandlingerne begyndte senere på grund af overenskomstforhandlingerne på industriens område, så er resultaterne stille og roligt rullet ind i forbundene gennem den sidste tid. Frem til deadline på dette nummer af CO-Magasinet havde Dansk Metal fået næsten 200 flere indberetninger om resultater end på samme tid sidste år, og hos 3F som stort set ikke fik nogen indberetninger sidste år, har de allerede modtaget over 150 indberetninger. Ud over langt flere af de positive lønresultater i både Metal og 3F i år, er der et andet fælles træk ved årets lokale forhandlinger. Der skal nemlig kæmpes mere for at få hevet de ekstra lønkroner ud af arbejdsgiverne. Fra forbundssekretær Keld Bækkelund i Dansk Metals forhandlingssekretariat lyder det blandt andet: - Mit indtryk er, at vi har flere mæglingsmøder i år i forbindelse med lønforhandlingerne, end vi har haft de seneste to år. Men vi ser ikke mange arbejdsnedlæggelser. Tillidsrepræsentanterne har stadig en høj grad af krisebevidsthed og er fokuseret på, at de danske virksomheder skal kunne klare sig i konkurrencen, siger han i artiklen på siderne Flere sager om uenigheder Også i 3F er der observeret flere uenigheder mellem parterne ved de lokale lønforhandlinger. Og her ser man flere arbejdsnedlæggelser som følge af forhandlingerne. - Det er vores fornemmelse, at virksomhederne nu er ovre tilpasningen i forbindelse med krisen, og juni side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: HØJESTERETSDOMMERE TIL LIGELØNSNÆVN Tre højesteretsdommere sidder i spidsen for CO-industri og DI s Ligelønsnævn. SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE MILLIONER TIL TIDLIGERE LINDØ-ANSATTE Efter massivt pres fra blandt andet de lokale fagforeninger har de fyrede fra Lindø fået bevilget over 100 millioner kroner til omskoling og efteruddannelse. SIDE 6-7 UFORMELLE MØDER SKABER STÆRKT SAMARBEJDE På Grundfos i Bjerringbro er der ugentlige møder mellem TR og ledelsen. Og det letter arbejdet på stedet. SIDE 8 TUSINDEr AF JOB TIL RØDBY Den kommende Femern Bælt forbindelse skaber tusinder af job til Rødby. SIDE 9 GANG I LØNFORHANDLINGERNE Tillidsrepræsentanterne hiver lønstigninger hjem ved de lokale lønforhandlinger. SIDE 10-11

3 leder er hiver lønkroner at nyansættelser og ordretilgangen er i vækst. Det betyder selvfølgelig, at vores tillidsrepræsentanter på deres medlemmers vegne ønsker at få andel i den stigende vækst, siger Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe. Han påpeger, at tillidsrepræsentanterne er meget opmærksomme på, at krisen ikke er overstået endnu, men ved at klinge af, og derfor har de også fokus på virksomhedens fortsatte udvikling oven på krisen. - Vi opfordrer derfor arbejdsgiversiden til at være imødekommende over for berettigede krav om lønudvikling og vil gerne erindre om den store ansvarlighed, vores medlemmer og tillidsfolk har udvist i mange virksomheder under krisen, siger Bjarne Mortensen i artiklen på siderne millioner til tidligere Lindø-ansatte Selv om de ansatte på Lindø udviste stor ansvarlighed, oplever de alligevel, at værftet på Fyn snart lukker og slukker. Frem til lukningen fyres medarbejderne løbende, og en sammentælling i den lokale 3F-afdeling viser, at trods en stor indsats for at få de ledige i arbejde igen er halvdelen af de 3F ere, der er blevet fyret i perioden fra september 2009 til januar i år, stadig ledige. Der er dog udsigt til lysere tider, for EU s Globaliseringsfond har bevilget 105 millioner kroner til omskoling og efteruddannelse af de fyrede. Bevillingen er kommet i hus efter et tæt samarbejde mellem de lokale fagforeninger, blandt andet 3F Østfyn, Dansk Metal Odense samt den lokale afdeling af Teknisk Landsforbund og Dansk El-Forbund. Også Region Syddanmark og de lokale arbejdsgivere har været involveret. Alle har været med til at lægge pres på politikerne både herhjemme og i EU for at få tingene til at ske. Og missionen lykkedes. Med det resultat, at der allerede nu er sat gang i en massiv efteruddannelsesindsats af de ledige fra Lindø. Dermed øges udsigten til at få et job, for med et uddannelsesbevis i hånden stiger chancen for at komme i arbejde. Forside: Tillidsrepræsentant Lars Storm fra AXA Power i Odense. Foto: Alex Tran. HAN ER DER ENDNU Ejgild på 62 år har droppet efterlønnen til fordel for jobbet, fordi ledelsen lagde stilen om og begyndte at lytte. SIDE SKULDERKLAP FRA LÆRLINGENE Flere praktikpladspriser er nu uddelt. SIDE 14 UNGE ER UDSATTE PÅ JOBBET Snyd og dårlige arbejdsforhold præger mange unges fritidsjob. SIDE 15 FRISK LUFT TIL HJERNEN Hver dag dyrker de ansatte på AXA Power en halv times motion i arbejdstiden. SIDE GRØN AFTALE KAN SKABE JOB Ny aftale mellem Danmark og Sydkorea kan sikre grønne, danske job. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18 SIDE 19 NU SER VI FREMAD Coloplast i Thisted er kommet godt gennem omfattende omstillingsproces. FAGLIG ORIENTERING 400 TR ER IKKE I TVIVL Vi kan slå kineserne. SIDE FLERE KURSER TIL NYVALGTE TR SIDE 22 SIDE 23 SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned undtagen marts, juli, august og december. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Dorthe Kragh Foto Hanne Loop Organisationssekretær og daglig leder i CO-industri Arne Sørensen. Højesteretsdommere til Ligelønsnævn Industriens Ligelønsnævn endeligt på plads Med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen for bordenden som nævnsformand er Industriens Ligelønsnævn nu klar til at behandle sager om brud på ligelønsloven på landets industriarbejdspladser. I samarbejde med Arbejdsretten har CO-industri og DI udover Lene Pagter Kristensen udpeget højesteretsdommerne Jytte Scharling og Poul Dahl Jensen som stedfortrædere. - Jeg er glad for, at det er lykkedes os at sikre den ypperste ekspertise til Ligelønsnævnet, da nævnets kendelser ikke kan appelleres, siger Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri. Med udpegelsen af nævnets formand og stedfortrædere er nævnet operationsdygtigt fra 1. juni Så eventuelt verserende sager om ligeløn, som endnu ikke er behandlet på et organisationsmøde, kan fra og med den dato derfor indbringes for Ligelønsnævnet, hvis sagen skal videreføres. Har sagen allerede været behandlet på et organisationsmøde, skal den for en faglig voldgift. - Vi håber, at vi med Ligelønsnævnet får et effektivt system til behandling af sager om uligeløn, så vi kan få gjort op med uligelønnen på arbejdspladserne. Det er forhold, som hører fortiden til, fastslår Arne Sørensen juni side 4 CO Magasinet Hele sagen behandles Ligelønsnævnet vil behandle sager om fortolkning og forståelse af ligelønsloven samt brud på loven og lovens bestemmelser, som er indarbejdet i industriens overenskomster, efter de samme principper som gælder sager i Afskedigelsesnævnet. Det er meningen, at nævnet skal kunne færdigbehandle en sag. Derfor kan nævnet også behandle andre overenskomstelementer i tilknytning til ligelønssagen, medmindre det forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab. Ligelønsnævnet er et resultat af overenskomstforhandlingerne i Da blev CO-industri og DI enige om at indarbejde ligelønsloven i overenskomsterne og i den forbindelse oprette et ligelønsnævn til behandling af sager om uligeløn. Parterne valgte at overdrage opgaven til LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), så der kunne oprettes et fælles ligelønsnævn for hele det private arbejdsmarked. Forhandlingerne endte resultatløst, og CO-industri og DI enedes derfor om at oprette et ligelønsnævn, som kun gælder for de ansatte i industrien. Ligelønsnævnets forretningsorden samt retningslinjer for, hvordan sekretariatet håndterer en sag, kan læses på CO-industris hjemmeside på den lukkede del under CO-Meddelelse 2011/040.

5 Danske noter Lærling snydt af kristelig arbejdsgiver Det er Dansk El-Forbunds (DEF) overenskomst med arbejdsgiverorganisationen Tekniq, der gælder, hvis en arbejdsgiver har elektrikerlærlinge. Kristelige arbejdsgivere kan ikke dække sig ind under, at de har en såkaldt kristelig overenskomst. På den baggrund har en lærling via Tvistighedsnævnet fået tilkendt omkring kroner, som han var blevet snydt for af sin kristelige arbejdsgiver, skriver fagbladet Elektrikeren. Beløbet dækker manglende løn, manglende overtidsbetaling, fritvalgsordning og manglende feriepenge for løn og overtidsbetaling. Hertil kommer renter. - Jeg er helt tilfreds med afgørelsen. Det var ikke så meget pengene, der gjaldt. Det var et princip for mig. Jeg synes, det er et tarveligt sted at spare. Man skal have det, man skal have, siger den nu udlærte elektriker Alexander Staunsbjerg. DEF og Tekniq er uddannelsesansvarlige Uændret antal FØRTIDSpensionister I 2010 fik danskere tilkendt en førtidspension. Det antal er stort set uændret i forhold til 2009, hvor personer fik tilkendt førtidspension. Udviklingen i antallet af tilkendelser er dermed nogenlunde konstant inden for de seneste tre år. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Af de tilkendte førtidspensioner fik mere end halvdelen tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, viser tallene. De fleste af de nye førtidspensionister i 2010 kom fra job inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Hele fire nye førtidspensionister pr beskæftigede kom nemlig fra disse brancher. Til sammenligning blev der i alle brancher under ét tilkendt tre førtidspensioner pr beskæftigede. Inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed var den hyppigste 40 procent ønsker røgfri arbejdspladser To ud af fem svarende til 40 procent går ind for, at der indføres et totalforbud mod rygning på samtlige danske arbejdspladser. Det viser en rundspørge foretaget af AnalyseDanmark for Nyhedsbrevet 3F. Direktør i Danmarks Lungeforening Anne Brandt glæder sig over, at så mange går ind for røgfri arbejdspladser. - Men jeg ville ønske, at det var flere, der vidste, hvor godt det ville være, hvis vi blev helt fri for tobaksforurenet luft på arbejdspladserne, siger hun til nyhedsbrevet. På sygehusene i Sønderjylland har der været totalt rygeforbud i arbejdstiden, siden rygeloven trådte i kraft i august For omkring et år siden blev det indskærpet, at det var fyringsgrund, hvis man røg i arbejdstiden. Det har fået rygerne til at finde nye, kreative måder at omgå reglerne på. Et par for elektrikeruddannelsens fem specialer, årsag til førtidspension en lidelse i bevæ- rygere begyndte i stedet at sætte sig ud og ifølge Erhvervsuddannelsesloven er geapparatet idet hele 30 procent fik til- i private biler for at ryge. Tillidsrepræsen- det også de overenskomster, som de to kendt førtidspension af den grund. tant for rengøringspersonalet på Hader- parter har indgået, der gælder for lærlin- De seneste 5 år er gennemsnitsalderen slev Sygehus Gerda Eden kan godt forstå, gene på områderne. Alexander Stauns- for førtidspensionister faldet fra 46,3 år at ledelsen har indført et totalforbud. bjergs arbejdsgiver forsøgte ellers både til 45,7 år. Omkring to tredjedele af de - Jeg kan godt se det fra ledelsens side, for på møder med forbundet og i det faglige nye førtidspensionister var mellem 40- rygerne er ikke produktive, når de ryger. udvalg for elektrikeruddannelsen at slip- 59 år, da de fik tilkendt førtidspension. Tit tager en rygepause lidt længere tid pe af sted med underbetalingen. Omkring en fjerdedel af de nye førtids- end en enkelt smøgstump, fordi der er Til sidst endte sagen i Tvistighedsnæv- pensionister var under 40 år. gang i en god diskussion, siger hun. net. Her valgte Kristelig Arbejdsgiverfor- Men omvendt synes hun også, at det er ening at bøje sig for DEF og Alexander synd, at rygerne er henvist til at ryge i Staunsbjergs krav, da Højesteret afsagde smug og derfor risikerer at blive isoleret. dom i en lignende sag. - Det er vigtigt, at vi kolleger stadig holder pauser og taler sammen, så vi får løst de problemer, der kan være på en arbejdsplads, siger Gerda Eden. Danskerne får OECD s højeste pensionsalder trods kort levetid Danskerne kan se frem til den højeste pensionsalder i den vestlige verden, hvis regeringens foreslåede tilbagetrækningsreform vedtages. Kombineret med, at de lever kortere end i mange andre lande, er der udsigt til markant færre år som pensionist for nutidens danske unge sammenlignet med alle andre unge i den vestlige verden. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sammenstilles OECD s opgørelse af pensionsaldre og den forventede alder for død efter pension, vil danske mænd, der i dag er 30 år, kunne se frem til 13,2 år som folkepensionist. Og det er det suverænt korteste antal år som pensionist blandt OECD-landene. Du kan se hele analysen ved at gå ind på adressen: side 5

6 Af Linda Hansen Foto Simon Lautrop 105 millioner til tidligere Lindø-ansatte EU s Globaliseringsfond har bevilget penge til de fyrede ansatte fra Lindø. De lokale fagfor På Fyn er der udsigt til omskoling og efteruddannelse i lange baner til de tidligere ansatte fra Lindø, for EU s Globaliseringsfond har bevilget 105 millioner kroner til netop det formål. Og der er god brug for pengene i lokalområdet, for de er blevet fyret i bundter på Lindø. Smede, skibsmalere, hk ere, kranførere, rengøringspersonale og så videre og så videre. Så sent som i april blev 380 timelønnede og 20 funktionærer varslet opsagt. Fyresedlerne uddeles, til de sidste ansatte forlader værftet, som dernæst lukker helt. Derfor er der stor tilfredshed at spore hos næstformand i 3F Østfyn Jan Johansen over, at pengene er bevilget. - For alle aktører gælder det, at der er lavet et stort stykke arbejde, og ved fælles hjælp er der blevet lagt massivt pres på politikerne både herhjemme og i EU for at få projektet til at lykkes. Vi sendte ansøgningen i oktober, og pengene er nu bevilget, siger han. Gang i kurserne Allerede inden pengene er modtaget i Danmark, er der sat gang i kursusforløb. For gennem hele ansøgningsprocessen har der været et tæt samarbejde mellem de lokale fagforeninger som 3F Østfyn, Dansk Metal Odense samt den lokale afdeling af Teknisk Landsforbund og Dansk El-Forbund. Også Region Syddanmark og de lokale arbejdsgivere har været involveret. Så da det lå klart, at bevillingen var gået igennem, blev der sat gang i en række fire-ugers kurser, hvor de ledige får mulighed for at snuse til andre brancher som eksempelvis servicebranchen, byggeområdet, robotteknologi og vedvarende energi. - Efter introduktionsforløbet kan vores medlemmer så vælge en specifik branche, som de vil koncentrere sig om og gå videre med. Her er vi med til at skrue et forløb sammen for dem. Vi har jo blandt andet vedvarende energi på dagsordenen, idet Af Linda Hansen De fleste er stadig ledige Af 170 fyrede Lindø-ansatte er kun hver fjerde i job igen juni side 6 CO Magasinet Hos 3F Østfyn har næstformand Jan Johansen lavet en sammentælling af, hvordan det egentlig er gået med de 3F-medlemmer fra Lindø, som er fyret i perioden fra 8. september 2009 til 18. januar Og tallene taler deres eget triste sprog, for trods en særdeles aktiv indsats fra fagforeningen er halvdelen af de fyrede kranførere, sandblæsere, malere og stilladsfolk stadig en del af ledighedskøen. I alt 170 3F ere har mistet deres job i den periode, viser tallene. Men nu er der lys forude, for EU har netop bevilget 105 millioner kroner til omskoling og efteruddannelse af de tidligere Lindøansatte gennem Globaliseringspuljen. - Generelt ville vi helst have haft flere i job, men vi vidste jo godt, at det ville blive svært, fordi der forsvinder så mange industrijob for tiden. Men via bevillingen fra Globaliseringspuljen har vi i stedet fået muligheden for at omskole og efteruddanne de tidligere Lindø-ansatte til andre job i området, og det giver jo noget ekstra håb for fremtiden, siger Jan Johansen. Han vurderer, at pengene fra Globaliseringspuljen vil være med til at give hele området et løft i forhold til at få flere i arbejde, hvad enten det bliver til nyt job i Danmark eller i udlandet. For der har allerede været bud efter danskerne til Norges offshoreindustri. Her mangler der nemlig folk på boreplatformene. - Og vi kan hjælpe medlemmerne med at komme på de rette efteruddannelseskurser, hvis det er nødvendigt for at få jobbet også det i Norge, siger Jan Johansen.

7 Billede fra Bogen Lindøværftet L208 af Simon Lautrop. eninger er allerede i gang med kursusforløb det er en branche, som vi tror vil vokse, når nu vi har fået LORC på det tidligere Lindø-område, siger Jan Johansen. LORC blev etableret i 2009 som videns- og testcenter for grøn offshore-energi på Lindøværftets område, så derfor giver det god mening at opkvalificere de ledige til netop den branche. Processen med at søge og få bevilget pengene har været forholdsvis hurtig, for vi har kunnet læne os op ad andres erfaringer med ansøgningsprocessen, som Jan Johansen udtrykker det. I starten af juni var ledige på de første fire-ugers kurser, og der er flere kursister på vej. - Vi tager lige en runde nu, hvor vi har samtaler med de ledige for at høre, hvad vi kan gøre for dem blandt andet i forhold til uddannelse, og så er det bare med at få sat gang i tingene, siger Jan Johansen. Sådan er det gået de 170 fyrede 3F ere fra Lindø Afgået i alt 170 personer ,00% 26,08% Ledig Nyt job Efterløn/ pension 10,00% 8,82% Uddannelse Sygemeldt 2,90% 5,20% Kan ikke få fat i Kilde: 3F Østfyn, 2011 side 7

8 Af Dorthe Kragh Foto Jesper Voldgaard Uformelle møder skaber stærkt samarbejde En gang om ugen mødes tillidsrepræsentanter og ledelse på Grundfos til et uformelt møde Et tæt og uformelt samarbejde med ledelsen giver hurtige informationsveje og letter de hårde forhandlinger. Det mener Kitty Thaarup Herholdt, som er fællestillidsrepræsentant på Grundfos i Bjerringbro. Hver onsdag formiddag mellem otte og ni mødes hun og tre tillidsrepræsentantkolleger med den administrerende direktør for Grundfos Niels Møller Jensen og HR-direktør Jette T. Pedersen til en uformel snak om tingenes tilstand på virksomheden. Møderne er med til at holde Kitty Thaarup Herholdt helt opdateret om, hvad der sker på arbejdspladsen. - Møderne betyder, at jeg er klædt på til at svare på mange af de spørgsmål, som mine kolleger stiller mig. Jeg er godt underrettet om, hvad der sker her og nu, fortæller hun juni side 8 CO Magasinet Fællestillidsrepræsentant Kitty Thaarup Herholdt (tv.) fra Grundfos i Bjerringbro lægger stor vægt på uformelle møder. Stort og småt På møderne bliver de nyeste økonomiske nøgletal fremlagt, så tillidsrepræsentanterne, der udover Kitty Thaarup Herholdt er formanden i de ufaglærtes klub samt formand og næstformand i de faglærtes klub, kan følge med i, hvordan det går med Grundfos. Samtidig er der sat tid af til at diskutere andre emner, hvis der er noget som presser sig på. - Møderne foregår på en rigtig, rigtig uformel måde, og vi diskuterer både små og store ting. Oftest er det dog kun generelle ting, som bliver diskuteret. I modsætning til Samarbejdsudvalget, så har vi fokus på de nære ting, som vi gerne prøver at løse så tæt på som mulig. På den måde undgår vi ofte, at tingene udvikler sig og giver uro, siger Kitty Thaarup Herholdt. Et emne, der blandt andet har været til drøftelse på onsdagsmødet, er problemstillinger omkring lean, hvor nogle medarbejdere har følt sig utrygge og frygtede at miste deres job ved rationalisering. Udover at møderne bringer tillidsrepræsentanterne up to date og løser en række problemer, så er de også med til at opbygge en gensidig tillid mellem parterne, som bruges, når de hårde forhandlinger om lønforhøjelse eller arbejdsforhold skal tages. - Vi er naturligvis professionelle og ikke altid enige om tingene, men vi har fået en større forståelse for hinanden, fordi vi kender hinanden som mennesker og ikke kun som titler. Vi kan fremlægge vores synspunkter mere frit over for hinanden, fordi vi på onsdagsmøderne har grinet med hinanden, og det er vigtigt for mig. Og så bruger vi det selvfølgelig i vores strategi, at vi mener at vide, hvordan de vil reagere, når vi siger sådan og sådan, fortæller Kitty Thaarup Herholdt.

9 Af Dorthe Kragh Illustration Femern A/S Produktionen af tunnelelementer til den nye Femern-forbindelse går i gang i Tusinder af job til Rødby Tunnelen under Femern Bælt skaber arbejdspladser i Rødby Rødbyhavn er blevet udpeget til produktionsplads for tunnelelementerne til den kommende Femern Bælt-forbindelse, og med den beslutning følger tusindvis af job til den lollandske by. Ifølge Femern A/S vil alene elementfabrikken komme til at beskæftige cirka personer om året eller i alt årsværk i løbet af de seks år produktionen står på. - Selvfølgelig vil en del af arbejdskraften komme udefra, men jeg er overbevist om, at det også vil skabe lokale arbejdspladser og give lokale virksomheder en masse at lave. Vi har virkelig trængt til en god nyhed, og det her får enorm betydning for hele Lolland-Falster, siger Stig Vestergaard, borgmester i Lolland Kommune. I alt 20 byer og havne har vist interesse for at stille arealer til rådighed for produktionen af tunnelelementerne. Valget faldt på Rødbyhavn, fordi den blandt andet opfylder alle tekniske krav til en produktionsplads, samtidig med at arealet er så stort, at hele produktionen af tunnelelementer kan ske samlet årsværk Det forventes, at produktionen af tunnelelementer går i gang i Inden da skal miljøgodkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen og de nødvendige produktionsanlæg til etablering af den faste forbindelse være på plads, og Folketinget skal vedtage en anlægslov. Over en tiårig periode forventes Femern Bælt-forbindelsen at skabe beskæftigelse til i alt årsværk. Dertil kommer arbejdspladser hos lokale underleverandører af eksempelvis smedearbejde, montagearbejde, byggemateriale, kantinedrift og rengøring. - Vi er sammen med kommuner og virksomheder i hele regionen godt forberedt på at udnytte den gode nyhed. I Region Sjælland vil vi udnytte muligheden til at sikre økonomisk vækst og udvikling på både kort og lang sigt, så vi også efter 2020 kan se en varig effekt i form af flere job og tykkere ordrebøger hos regionens virksomheder, udtaler Steen Bach Nielsen, formand for Region Sjælland. Forbindelsen under Femern Bælt forventes at være færdig i Da vil en firsporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane på cirka 19 kilometer kunne bringe danskerne til Tyskland på under ti minutter. side 9

10 Af Dorthe Kragh Gang i lønforhand Der er travlhed ved forhandlingsbordene på landets industriarbejdspladser side 10 CO Magasinet juni Der bliver forhandlet på livet løs på de danske industriarbejdspladser. Indtil videre har Dansk Metal fået næsten 200 flere indberetninger end på samme tid sidste år, og hos 3F, som stort set ikke fik nogen indberetninger sidste år, har de modtaget over 150 indberetninger. Hos Roll-o-Matic i Odense er de færdige med forhandlingerne, og tillidsrepræsentant for 27 medlemmer af Dansk Metal og Dansk El-Forbund Anders Christensen er godt tilfreds med resultatet. - Vi har fået 3,40 kroner mere i timen. Altså en lønstigning på 2,7 procent. Det er vi meget tilfredse med. Ledelsen havde lagt op til to procent, men vi har rimeligt travlt for tiden, så vi ville have lidt ekstra, fortæller han. Der er også tilfredshed at spore hos Per Kortegaard Jensen, tillidsrepræsentant for 12 smede og mekanikere hos bilforhandler Ejner Hessel i Thisted. Alle de faglærte medarbejdere på virksomhedens afdelinger i Jylland har fået tre kroner mere i timen pr. 1. marts og en krone mere i timen fra august. - Det er vi tilfredse med her i Thisted, men i afdelingerne i de større byer, hvor lønniveauet er højere, ville de gerne have haft noget mere, fortæller han. tre kroner mere i timen Hos Terma i Lystrup ved Århus er parterne blevet enige om en generel lønstigning på tre kroner i timen til de timelønnede, mens virksomhedens fire nyuddannede elektronikoperatører får yderligere to kroner mere i timen. Desuden er overtidsbetalingen blevet hævet til 50 procent af timelønnen for almindeligt arbejde ud over normal arbejdstid og 80 procent af timelønnen for overarbejde lørdag, søndag og helligdage. Samtidig får medarbejderne mulighed for at afspadsere overarbejde i stedet for at få det udbetalt. - Vi var godt klar over, at de ikke ville give meget i lønforhøjelse, og så måtte vi jo se, hvad vi ellers kunne få. Og vi har fået, hvad vi gik efter til lønforhandlingerne. Særligt det med afspadse-

11 lingerne ringen er folk glade for, siger Ole Sørensen, som er tillidsrepræsentant for 120 timelønnede på Terma og medlem af 3F. Bedre end sidste år Acceptabelt er det ord, som 3F-tillidsrepræsentant Ejgild Jørgensen hos Beck Pack Systems på Bornholm bruger om resultatet af årets lønforhandlinger. - Vi har fået fire kroner mere i timen, hvilket svaret til en procentvis stigning på 2,5 procent. Når alt tages i betragtning er det et nogenlunde acceptabelt resultat. Det er ikke prangende, men bedre end sidste år, hvor vi ingenting fik, siger Ejgild Jørgensen, som forhandlede på vegne af 23 kolleger i produktionen. Medarbejderne på Beck Pack Systems er ikke de eneste, som er sluppet for nulløsninger i år. Både i 3F og Dansk Metal er der meget langt imellem, at der indrapporteres nulløsninger. Til gengæld bliver der ofte udkæmpet hårde slag inden en aftale om lokalløn er på plads. - Mit indtryk er, at vi har flere mæglingsmøder i år i forbindelse med lønforhandlingerne, end vi har haft de seneste to år. Men vi ser ikke mange arbejdsnedlæggelser. Tillidsrepræsentanterne har stadig en høj grad af krisebevidsthed og er fokuseret på, at de danske virksomheder skal kunne klare sig i konkurrencen, siger Keld Bækkelund, forbundssekretær i Dansk Metals forhandlingssekretariat. Også 3F oplever flere sager med uenigheder og flere arbejdsnedlæggelser, som angiveligt tager udgangspunkt i utilfredshed med manglende imødekommenhed fra virksomhederne. - Det er vores fornemmelse, at virksomhederne nu er over tilpasningen i forbindelse med krisen, og at nyansættelser og ordretilgangen er i vækst. Det betyder selvfølgelig, at vore tillidsrepræsentanter på deres medlemmers vegne ønsker at få andel i den stigende vækst, siger Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe. Samtidig påpeger han, at tillidsrepræsentanterne er meget opmærksomme på, at krisen ikke er overstået, men ved at klinge af, og derfor også har fokus på virksomhedernes fortsatte udvikling oven på krisen. - Vi opfordrer derfor arbejdsgiversiden til at være imødekommende over for berettigede krav om lønudvikling og vil gerne erindre om den store ansvarlighed, vores medlemmer og tillidsfolk har udvist i mange virksomheder under krisen, siger Bjarne Mortensen. side 11

12 Af Ingrid Pedersen Foto Berit Hvassum Han er der endnu For fem år siden var Ejgild Jørgensen sikker på, at han skulle på efterløn som 60-årig. Siden er alt forandret på arbejdspladsen, og trods sine 62 år møder Ejgild Jørgensen stadig på arbejde hver dag. side 12 CO Magasinet juni

13 [ ] Folk fik ejerskab til ideerne, så alle var interesseret i arbejdet med at gennemføre dem Tillidsrepræsentant Ejgild Jørgensen elsker at fortælle positive historier om emballagebranchen og om Bornholm. Der er bare for få af dem, mener han. Men hans egen arbejdsplads, Beck Pack Systems, er en undtagelse. Emballagevirksomheden ligger i Rønne og har udviklet sig fra en virksomhed med problemer for 5-6 år siden til at vinde 3F s pris Årets Arbejdsplads i Han var selv med til at indstille arbejdspladsen, fordi han syntes, at de forandringer, der var sket, siden en ny ledelse kom til 1. april 2007, fortjente anerkendelse. Indtil da havde forandring nærmest været et fy-ord på fabrikken i nogle år. Den tidligere ledelse brugte en masse energi på at lave en ny type overfladebehandling, der gjorde emballagen hurtigere biologisk nedbrydelig. Men eksperimenterne med den nye produktionsmetode foregik i arbejdstiden og ved de maskiner, der ellers skulle bruges i den daglige produktion. - Vi havde altid været en god arbejdsplads, men der var nogle år, hvor vi syntes, det gik lidt skævt, fordi forsøgene med at udvikle produktet skulle foregå i arbejdstiden. Det betød, at den normale produktion fandt sted på overtid og i weekender og at der hele tiden kom nye folk ind, der skulle læres op og de blev så fyret igen, fordi der var store udsving i produktionen, fortæller han. Tilbage til kendt produktion Da den nye ledelse kom til, vendte fabrikken tilbage til den kendte produktion, og medarbejderne var med i en systematisk gennemgang af hele produktionen. Der blev holdt workshops, så alle blev inddraget, og der blev indført tavlemøder og andre elementer fra lean, så alle havde mulighed for at følge produktionen og komme med ideer. - Folk fik ejerskab til ideerne, så alle var interesseret i arbejdet med at gennemføre dem, forklarer Ejgild Jørgensen. Sygefraværet var på otte procent, men ved at fokusere på nærvær og motivation er det kommet ned på lidt over to procent, og når der er lavsæson i produktionen, får folk uddannelse i stedet for en fyreseddel. - Fyringer gav utryghed og var spild af ressourcer, siger Ejgild Jørgensen, der samtidig fortæller, at han for 5-6 år siden glædede sig til efterlønnen. Nu glæder han sig i stedet over en seniorordning, der giver alle over 60 en ekstra årlig ferieuge samt en ferieuge mere, når de fylder 62. Vi er sindssyge.. I dag bliver de ansatte blandt andet uddannet i konstante kvalitetsforbedringer, så de kan leve op til sloganet: We are obsessed with Quality eller som de selv siger: Vi er sindssyge med kvalitet. I løbet af de seneste fem år er produktiviteten steget med 20 procent uden der er investeret i nye maskiner. Medarbejderne har fået goder i form af gratis frugt, kaffe, chokolade, sundhedsordning og billig massage. Samtidig er lønnen høj i hvert fald på Bornholm 164 kroner i timen, når man har fået rutine. Alle på fabrikken er organiseret. - Når der kommer nye kolleger fortæller jeg dem, at vores gode forhold ikke kommer af sig selv. Det forstår de godt, siger han. Men sidste år fik de ansatte ingen lønstigninger, selv om fabrikken det år havde det største overskud nogensinde. - Det gav vrede og skuffelse, fortæller han, og kollegerne var tæt på at strejke. Men de lod alligevel være. - Vi var godt klar over, at en strejke kunne ødelægge en god arbejdsplads, siger han. Her i foråret har de til gengæld forhandlet sig til acceptable stigninger. Navn: Ejgild Jørgensen Alder: 62 Bopæl: Rønne Arbejdsplads: Beck Pack Systems Uddannelse: ufaglært Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, medlem af 3F s afdelingsbestyrelse og medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen. Familie: Kone, et barn og et barnebarn Fritidsinteresser: Hus og have og besøg hos datteren i København adresse: Ejgild@Forum.dk Verdensstandard på Beck Pack Systems Den særlige emballage, The Beck Liner, der produceres på Beck Pack Systems, består af en flad kasse af tyndt pap, der er belagt med voks både på inder- og på ydersiden. Den rummer omkring otte kilo fisk og bruges, når fiskerne på de store trawlere har renset fisken. Den fryses ned i de pågældende kasser og sælges videre til fødevareindustrien. Produktionen opstod i 60 erne som et samarbejde mellem Espersens fiskerivirksomhed og Beck, der ejede en lille papirvarefabrik. side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto IUS Driftsleder Hans Graversen fra HTH (tv.) blev indstillet til Praktikpladsprisen af lærlingene for sit engagement i dem og deres erhvervsuddannelser. Skulderklap fra lærlingene Lærlingene hos HTH indstillede deres driftsleder til Praktikpladspris juni side 14 CO Magasinet Praktikpladspriser regner stadig ned over ildsjæle landet over til personer, der brænder for uddannelse og fremtidens industri. I Ølgod var det lærlingene selv, der havde indstillet deres driftsleder Hans Graversen fra HTH til prisen for hans engagement i dem og deres erhvervsuddannelser. - Hans kræver meget af vores lærlinge. Men han giver også meget, og han får meget tilbage af vores lærlinge. Hans har sikret mange fantastiske mennesker en fantastisk uddannelse, sagde HTH s direktør i forbindelse med prisoverrækkelsen. En anden, der også er blevet hædret for sit engagement, er lederen af lærlingeværkstedet på Grundfos i Bjerringbro, Finn Brøndum. - Vi er så stolte over at få denne anerkendelse. Det er en stor ære at blive belønnet for en naturlig del af vores virksomhed, nemlig at Grundfos hele tiden oplærer og uddanner vores egne folk. Derfor har vi normalt 160 lærlinge, sagde Finn Brøndum. Finn Brøndum roses blandt andet for at have fokus på kvalitet og den internationale dimension, som betyder, at lærlinge kan blive udstationeret i blandt andet Kina, Taiwan og England. Uddannelse i stedet for fyring Også i Køge var det stolte prismodtagere, der tog imod den flotte bronzestatuette udarbejdet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Her gik prisen til CP Kelco og en beskeden HR- og kommunikationschef hos Junkers Jette Clausen. - Jamen, det er jo ikke kun mig, vel? Arbejdet er jo ikke at starte nogen uddannelser op. Arbejdet er jo at fastholde dem og udvikle dem. Hvis det ikke fungerer ude på arbejdspladsen i det daglige, så er det jo lige meget, konstaterede hun. Længere mod nordvest i Harboøre er de også gode til at uddanne den arbejdskraft, som der bliver brug for i fremtiden. Tre 3F-tillidsrepræsentanter havde derfor indstillet deres arbejdsplads Cheminova til Praktikpladsprisen, fordi virksomheden i krisetider har valgt at uddanne medarbejderne i stedet for at afskedige dem. Praktikpladsprisen uddeles til 50 initiativer over hele landet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Prisen går til initiativer, der i særlig grad er med til at øge antallet af praktikpladser og dermed understøtter, at flere unge vælger en uddannelse på industriens område.

15 Af Dorthe Kragh Unge er udsatte på jobbet Snyd og dårlige arbejdsforhold præger mange unges fritidsjob Sommerferien er lige rundt om hjørnet. Men for mange unge er ferien ikke bare lig med sol, is og lange, dovne dage ved vandet. Den er også det første møde med arbejdsmarkedet og for nogles vedkommende det første møde med fagbevægelsen. Traditionen tro tager LO s Jobpatrulje på en syv ugers turné rundt til de unges arbejdspladser landet over for at undersøge, om deres ansættelses- og arbejdsforhold er i orden. Og alt for ofte må patruljen vende tomlen nedad. Sidste år viste turneen, at over halvdelen af unge fritidsjobbere ikke får løn under sygdom, knap hver tiende er kommet til skade på arbejdet, og alt for mange unge får aldrig en ansættelseskontrakt. - Vi ser typisk, at de unge ikke er opmærksomme på lovgivningen om arbejdsmiljø. De ved for eksempel ikke, at unge under 18 år kun må løfte 12 kilo ad gangen. Samtidig har mange rod i overenskomstdelen. De får ikke den rigtige løn, og 51 procent får ikke løn under sygdom, fortæller ungdomskonsulent i LO Morten Skov Christiansen. Det er typisk i iskiosker, butikker og restauranter, at Jobpatruljen møder unge, som ikke har ordentlige arbejds- og ansættelsesforhold, men de findes også i industrien. Jobpatruljen har blandt andet tidligere fundet en 14-årig dreng, der gjorde rent på en fabrik om aftenen uden opsyn. - Problemet er, at arbejdsgiverne ikke altid er gode til at informere om de rettigheder, unge under 18 år har. Typisk oplever vi dog, at på de arbejdspladser, hvor medarbejderne er godt organiseret, der har de unge klart bedre forhold, siger Morten Skov Christiansen. Kollegial hjælp Hans erfaring er, at de unge ofte ikke selv forstår, hvorfor det er vigtigt, at de for eksempel ikke løfter over 12 kilo, hvis det nu kan betyde, at de får tidligere fri. De tænker ikke over, at de kan ødelægge deres ryg. Derfor mener han også, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har et kollegialt ansvar for at sætte sig ind i de specielle regler, der gælder for unge, og hjælpe dem med at overholde dem. - Men jeg vil gerne understrege, at det som udgangspunkt altid er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at den unge har et godt og sikkert arbejdsmiljø og får den løn og de rettigheder, som han eller hun har krav på, siger Morten Skov Christiansen. På findes en guide til, hvad man skal være opmærksom på med medarbejdere under 18 år. dårlige arbejdsforhold side 15

16 Frisk luft til hje Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Hver dag dyrker de ansatte på AXA Power en halv times motion i arbejdstiden Når klokken runder lægger Lars Storm værktøjet til side, klæder om til træningstøj og er klar til dagens motion. I sol, snestorm og regn går han hver dag en lang tur i den grønne natur sammen med en gruppe kolleger midt i arbejdstiden - og de får oven i købet løn for det. - Jeg bliver mere klar i hovedet, jeg har fået en bedre kondition, jeg puster og stønner ikke længere, når jeg skal op ad trapper, og jeg får nogle rigtig gode snakke med mine kolleger, fortæller Lars Storm. Han er tillidsrepræsentant på AXA Power i Odense, som siden marts 2009 har givet alle 65 medarbejdere mulighed for hver dag at bruge en halv time af deres arbejdstid på at motionere. Det er frivilligt om medarbejderne vil benytte sig af tilbuddet, men gør de det, er der to krav, som skal opfyldes: Det skal foregå udendørs, og de skal være mindst to kolleger sammen. Flere af kollegerne gør som Lars Storm og går en tur, andre løber eller cykler, og i sommerperioden er der også mulighed for at tage en tur på Odense Kanal i en havkajak. Når dagens motion er slut er der frokost, og klokken går porten til AXA Power op igen. Direktør Henrik Olsson forklarer de to grundregler i forbindelse med motionen: - Det er som at genindføre det store spisefrikvarter. Kom ud i det fri, få noget luft, brug kroppen og få noget godt at spise. Så er man klar til at løse eftermiddagens opgaver med et frisk sind. Og så er det en on-going teamevent, hvor man mødes på kryds og tværs i organisationen. Derfor er det heller ikke et onemanshow. Vi dyrker motion sammen, siger han. Det sociale er vigtigt Og netop det at dyrke motion sammen med kollegerne er vigtigt, mener Lars Storm, der er tillidsrepræsentant for 14 3F ere. - Vi er en seks, syv stykker, der går sammen. Det er sjældent de samme, som er med på holdet hver dag. Så møder vi nogle fra de andre afdelinger og juni side 16 CO Magasinet På AXA Power dyrkes der flere typer motion i arbejdstiden. Samtlige 65 ansatte har mulighed for at bruge en halv time hver dag på at røre sig arb

17 rnen får vendt mange ting både arbejdsmæssigt og privat. Det sociale er vigtigt. Det er ikke en enkeltmandspræstation, og der skal meget til at holde os hjemme. Vi har gået i snestorm, og i virkeligheden er det sjældent, det regner, fortæller Lars Storm. AXA Power havde i forvejen et lavt sygefravær på omkring to procent, da medarbejderne begyndte at motionere, og det er uændret. Til gengæld er indtjeningen steget, og det psykiske arbejdsmiljø er bedre end landsgennemsnittet. - Det kan lyde som en dyr løsning for arbejdsgiveren, men i bund og grund tror jeg, at det er omkostningsfrit. Jeg oplever, at vi alle er meget friskere over middag end tidligere. Vi har ikke længere den der følelse af, at det ville være godt at ligge ned efter frokost. I dag går arbejdstempoet ikke ned om eftermiddagen, siger Lars Storm. Og samme melding kommer fra direktøren. - Vi når præcist det samme, som vi gjorde før, fastslår Henrik Olsson. Hjem med god samvittighed Alle medarbejdere på AXA Power deltager i motionen, og den succes mener både Lars Storm og Henrik Olsson skyldes, at det er frivilligt at deltage, og at motionen ligger i arbejdstiden. Da Samarbejdsudvalget hos AXA Power gik i gang med at se på, hvordan man kunne får motion og frisk luft indopereret i arbejdsdagen, var udvalget på studietur til andre arbejdspladser, hvor medarbejderne fik tilbud om motion. - Vi blev ret hurtigt enige om, at det at have et motionscenter og tilbyde folk, at de kan blive målt og vejet, ikke var det, som fik folk i gang. Og var vi blevet kommanderet ud på gulvet til ti minutters morgengymnastik, var det ikke gået igennem, siger Lars Storm. I stedet blev den frivillige halve times motion indført permanent efter en tre måneders prøveperiode. - Tilbagemeldingerne fra mine medarbejdere er, at nummer et grund til, at vores ordning er blevet en succes er, at motionen sker i arbejdstiden. Alle medarbejdere sendes hjem med god samvittighed, og de skal ikke senere på dagen vælge mellem familie, venner og motion, for motionen er klaret, siger Henrik Olsson. Både han og Lars Storm understreger, at der ikke er noget pres på medarbejderne om, at de skal tabe sig, være mindre syge eller løbe hurtigere. Men derfor kan medarbejderne jo godt have ambitioner på egne vegne. - Jeg går nu, men jeg har intentioner om, at jeg snart skal til at løbe, fastslår Lars Storm. Fem gode råd om motion i arbejdstiden fra Lars Storm og Henrik Olsson: Tag en god diskussion om motion i arbejdstiden er noget for jer og prøv det i en periode. Gør det frivilligt at deltage. Ingen løftede pegefingre. Det frie valg virker og motiverer. Alle skal kunne deltage, eliten skal nok klare sig. Brug arbejdstiden. Det er den vigtigste faktor til med et slag at fjerne alle undskyldninger for ikke at dyrke motion. Drop mål og vejning. Resultaterne kommer alligevel og er synlige for enhver. side 17 ejdsgiveren betaler, fortæller tillidsrepræsentant Lars Storm (gående i front på billedet yderst til højre).

18 Af Dorthe Kragh Grøn aftale kan skabe danske job Ny aftale mellem Danmark og Sydkorea kan sikre grønne, danske job side 18 CO Magasinet juni Et nyt strategisk partnerskab mellem Sydkorea og Danmark kan betyde flere danske arbejdspladser indenfor vedvarende energi og andre grønne industrier. Det dansk-sydkoreanske partnerskab blev indgået i midten af maj, da den sydkoreanske præsident Lee Myung-bak besøgte Danmark. En central del af partnerskabet er den grønne vækstalliance, som skal sikre samarbejde inden for en række forskellige områder, der alle har det tilfælles, at de skal medvirke til at fremme grøn vækst. Sydkorea har verdens 15. største økonomi, men det har traditionelt været svært for danske virksomheder at komme ind på det sydkoreanske marked, da sydkoreanerne længe har opfattet sig selv som et land, der eksporterer og ikke importerer. Den tankegang er der nu blevet gjort op med. Samtidig har Sydkorea besluttet at satse stort på grøn vækst og en kraftig reducering af landets massive CO 2 -udledning. - Der er ingen tvivl om, at det fremover bliver nemmere for danske virksomheder at få ordrer fra Sydkorea, som i forbindelse med oprydningen i deres miljø vil kunne søge danske kompetencer. Det kan være alt lige fra vindmølleteknologi fra Vestas over pumper til bedre vandudnyttelse fra Grundfos, siger Arne Jensen, teknologikonsulent i Dansk Metal. Han vil dog ikke komme med et præcist bud på, hvor mange arbejdspladser der potentielt ligger i aftalen. Ifølge en analyse fra DI Organisation for erhvervslivet kan der blive tale om en tredobling af eksporten til Sydkorea alene i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. I 2010 eksporterede Danmark for knap 3,9 milliarder kroner til Sydkorea. Analysen drager paralleller til Norge, som allerede i 2006 fik en frihandelsaftale med det asiatiske land. Her er det især eksporten af maskiner og maskindele til industrien samt metalvarer til især byggebranchen, som er steget.

19 International fagbevægelse Minearbejdere i strejke Perus minearbejderforbund indledte 30. maj en national strejke for at få landets regering til at opfylde minearbejdernes krav om forbedringer af forholdene for fastansatte, midlertidigt ansatte og ansatte hos underleverandører. Bag strejken står Perus mine- og stålarbejderfagforbund FNTMMSP, der er medlem af ICEM. På et møde med fagforbundets generalsekretær Lucho Castillo og en delegation fra IMF fremlagde Castillo fagforbundets tre krav til Perus regering. De omfatter en lov om en særlig pensionsordning for minearbejdere, en lov om overskudsdeling omfattende alle arbejdere i minerne, både fastansatte, midlertidigt ansatte og ansatte ved underleverandører, og endelig en løsning på en langvarig konflikt i regionen La Oroya med mineselskabet Doe Run. Delegationen fra IMF, ledet af assisterende generalsekretær Fernando Lopes, udtrykte sin fulde støtte til strejken og opfordrer til international solidaritet med de strejkende minearbejdere i Peru. Fagforeninger på verdens top Dorje Khatri, der er medlem af Nepals Sherpa-fagforening, har plantet den internationale fagbevægelses (ITUC s) flag på toppen af Mount Everest. Det skete tidligt om morgenen den 26. maj som symbol på fagbevægelsens kamp for at beskytte jorden mod klimaforandringer. Sherpa Dorje og hans team begyndte kort efter nedstigningen fra verdens top. Dorje er medlem af Nepals fagforening for arbejdere inden for trekking, rejser, rafting og luftfart. Fagforeningen siger, at opstigningen skete for at gøre det internationale samfund opmærksom på planetens nedsmeltning. Dorje Khatris fagforening er med til at beskytte sherpaerne mod udnyttelse, men arbejder også med at beskytte planeten mod katastrofale klimaforandringer. Dorje, der er 46 år, har nu besteget Mount Everest syv gange. IMF får sit eget tv Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF har fået sin egen tv-kanal. Den nye medieplatform rapporterer om aktiviteter og kampagner til støtte for metalarbejdernes kamp rundt om i verden. IMF TV er en del af IMF s hjemmeside og giver en visuel opdatering på aktuelle begivenheder og kampagner, ligesom medlemmerne direkte kan komme med deres kommentarer og dele videoklip m.m. Der er direkte adgang til IMF TV fra IMF's hjemmeside samt på You Tube. Det direkte link er Faglig leder dræbt i Guatemala Endnu en faglig leder er blevet brutalt myrdet i den mellemamerikanske stat Guatemala på grund af sit faglige arbejde. Den internationale faglige sammenslutning ITUC har på det skarpeste fordømt mordet på Idar Joel Hermández Godoy, der var kasserer i bananarbejdernes fagforbund SITRABI. I april blev en anden af fagforbundets ledere fundet dræbt ramt af 35 kugler. ITUC har bedt Guatemalas præsident Alvaro Colom til omgående at gribe ind og stoppe bølgen af mord og overgreb på faglige ledere i landet og minder ham om, at det ifølge landets forfatning er statens pligt at garantere liv, frihed, retfærdighed, fred og udviklingsmuligheder for landets borgere. Golfstater udnytter migrantarbejdere Den internationale faglige sammenslutning ITUC har netop offentliggjort en rapport om udnyttelsen af de mange migrantarbejdere i Golf-staterne Qatar og De forenede arabiske Emirater. ITUC vil bruge rapporten til at lægge pres på FIFA (det internationale fodboldforbund) og på Qatar, der skal være vært for fodboldens World Cup i Inden da skal landet bygge 12 nye fodboldstadioner. - En uhyre stor migrantarbejdsstyrke med meget få rettigheder, ingen adgang til fagforeninger, meget usikre arbejdsforhold og umenneskelige levevilkår, må helt bogstaveligt sætte deres liv på spil for at gøre klar til World Cup 2022, siger Sharan Burrow, generalsekretær for ITUC. Rapporten beskriver arbejds- og levevilkårene for de mange migrantarbejdere fra især Indien, Pakistan og Nepal i de glitrende storbyer Doha og Dubai. Den importerede arbejdskraft udgør hovedparten af befolkningerne i Qatar og De forenede arabiske Emirater. Rapporten beskriver deres usle arbejdsforhold og levevilkår i enorme townships udelukkende beboet af mænd. Kun seks procent af arbejdsstyrken i Qatar er qatarianere, og hele landets økonomi og evne til at "levere" VM er totalt afhængig af migrantarbejderne, som ofte lever under forhold, der minder om tvangsarbejdere. ITUC har skrevet til FIFA-præsident Sepp Blatter og til Qatars FIFA-repræsentant Mohamed Hammam og bedt organisationen forklare, hvordan FIFA vil beskytte de hundredtusinder af arbejdere på byggepladserne til fodbold VM. Der er brug for, at FIFA anvender "fodbold-konstruktører", der som en del af deres kontrakt respekterer arbejdernes rettigheder, og det gælder også for de firmaer, der opfører VM-byggerierne, mener ITUC. side 19