Udtalelser DELEGERETMØDET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udtalelser DELEGERETMØDET 2001-2011"

Transkript

1 Udtalelser

2 Indhold Ungdomsplatforme i alle kommuner... 3 Demokrati i det nære... 4 Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv... 5 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU!... 6 DUF: Nødvendigt med investeringer i fremtiden... 7 Foreningslivets fundament skal styrkes... 8 DUF skal være stærk på integration... 9 Unge med holdninger og engagement Europæisk demokrati Vedtaget DUF: Lad ikke det lokale foreningsliv dø Tilbage til oplysning Ungdommen vil bidrage til at vende klimaudviklingen DUF: At ønske rimelige levevilkår er ikke at være forkælede Fremtidig arbejdsform for DUF Visioner for en ungdomspolitik Stop hasardspil med uddannelsesområdet Foreningerne ind i strukturkampen Folketingsvalg skal være ungdommens valg DUF: Lige vilkår for alle børn Danske børn skal have deres egen ombudsmand

3 Et sted at bo Et åbent og demokratisk Europa års stemmeret

4 Ungdomsplatforme i alle kommuner Dansk Ungdoms Fællesråd mener, at der skal oprettes tværpolitiske ungdomsplatforme i alle landets kommuner, så unge i deres kommune kan få politisk og kulturel indflydelse. Unge bliver som oftest ikke involveret, når det gælder politik vedrørende dem selv, i det nærområde de vokser op i. Det er i de fleste tilfælde ikke politikernes skyld, da der i mange kommuner mangler et formelt ungeorgan, som kommunen kan samarbejde med. Disse ungeorganer skal være med til at fremme dialogen mellem kommunen og unge. Ifølge en undersøgelse som DUF har fortaget, mener 7 ud af 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer, at der bør findes et formelt ungeorgan med høringsret. Men blot ca. hver fjerde kommune har et sådan organ. Mange kommunalbestyrelsesmedlemmer har et stort ønske om et sådan ungeorgan, men mangler erfaring og viden. Manglen på ungdomsplatforme forårsager, at unge ikke har lige så stor indflydelse på deres nærområde og de politiske beslutninger i kommunalbestyrelsen. De unges indflydelse, igennem et ungeorgan, vil kunne opfordre de unge til at skabe initiativer og tage ansvar. En ungdomsplatform kan have indflydelse på ungdomspolitikken, men kan også agere praktisk med kulturelle begivenheder. De kan fungere rådgivende, og de kan også selv aktivt skabe tiltag i lokalsamfundet. Dette skal sikre, at lokale ungdomstiltag har relevans for de berørte ungdomsgrupperinger. Unge i et sådan organ bliver mere bevidst om lokalpolitik og har bedre mulighed for at formidle viden om lokalpolitik videre på unges præmisser. Kommunalbestyrelsesmedlemmer får, såvel som de unge, også en større bevidsthed om unge, deres behov og resurser. På den måde har kommunalbestyrelsen en bedre mulighed for at udvikle og føre en sammenhængende ungdomspolitik. Med en ungdomsplatform skabes en større dialog mellem kommunalbestyrelse, embedsmænd og unge. Dermed kan de unge bidrage til en bedre koordineret indsats på bl.a. ungeområdet, kulturområdet og ungeinddragelsen. Foruden en forbedret dialog mellem unge og det kommunale fællesskab vil en ungdomsplatform have gode samarbejdsmuligheder med bl.a. Børne og ungesamråd, fælleselevråd og andre interessenter med fælles interesser for unge i lokalområdet. Vedtaget

5 Demokrati i det nære DUF mener, at de små demokratiske instanser er vigtige for vores demokrati; det er disse instanser, vi bygger vores samfund på, men først og fremmest er det her, unge får deres første møde med demokratiet. DUF mener, at mødet med foreningslivet er altafgørende for den demokratiske dannelse og for en fortsat vigtig demokratisk udvikling i samfundet. DUF ønsker, at man fortsat underviser i demokrati, så unge fortsat kan og vil engagere sig i det frivillige foreningsliv. DUF mener, at man fortsat skal være med til at udvikle disse instanser og bistå dem gennem deres arbejde, så vi fortsat kan udvikle vores demokrati. Vedtaget

6 Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er bekymrede for, at lokaletilskuddet forringes med den forestående revision af folkeoplysningsloven. Det vil have alvorlige konsekvenser for det idebestemte og samfundsengagerende foreningsliv. Lokaletilskuddet på minimum 65 procent er for DUF det afgørende element i folkeoplysningsloven, fordi det sikrer, at foreninger overhovedet kan eksistere. Tilskuddet gives, fordi foreningslivet i sig selv er en værdi for samfundet. Det er det fordi, at foreningslivet dagligt engagerer børn og unge i meningsfyldte aktiviteter gennem forpligtende fællesskaber, der sætter centrale værdier som samtale, respekt og ansvar højt. Et mangfoldigt foreningsliv er således et væsentligt bidrag til samfundets sammenhængskraft og den demokratiske opdragelse af de nye generationer. En forringelse af lokaletilskuddet risikerer at erodere grundlaget for det lokale foreningsliv ligesom det risikerer at føre til diskrimination af foreninger, hvis kommunerne får mulighed for at stille én type foreninger ringere end andre. En forringelse af lokaletilskuddet vil især ramme de mindre foreninger, der ikke har ressourcer til at positionere sig i den lokale kulturkamp. Hele intentionen med folkeoplysningsloven er da også den modsatte: At støtte foreningerne, så de kan bruge kræfterne på at udvikle et demokratisk arbejde for og med børn og unge. DUF advarer derfor kraftigt imod, at vilkårene for lokaletilskud forringes i forbindelse med Folketingets revision af folkeoplysningsloven. DUF anbefaler, at de nuværende regler for lokaletilskud videreføres i en ny lovgivning. Vedtaget

7 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! Dansk Ungdoms Fællesråds delegeretmøde opfordrer Folketinget til at nedsætte en ungdomskommission, der skal arbejde for, at Danmark får en sammenhængende og helhedstænkende ungdomspolitik. Det skal endegyldigt være slut med at tænke på unge i fragmenter splittet op mellem uddannelsespolitik, socialpolitik, retspolitik, kulturpolitik osv. At være ung er en sammenhængende fase i livet. Samtidig er det en af de mest skelsættende faser i livet det er i ungdommen fundamentet til voksenlivet bliver lagt, herunder fundamentet for den demokratiske dannelse og deltagelse. Derfor skal ungdommen både politisk og lovgivningsmæssigt ses som en helhed med politiske visioner og mål. Det fortjener de unge og det fortjener samfundet. Lad os sige farvel til ukoordinerede tiltag og lappeløsninger. Lad os få en ungdomspolitik, så når politikerne i fremtiden for eksempel diskuterer unge og uddannelse, så tænker de kultur- og fritidstilbud, ungeinvolvering, sociale forhold, boligforhold, sundhed og forebyggelse med. Dansk Ungdoms Fællesråds opfordring til Folketinget står ikke alene. En lang række centrale tværpolitiske organisationer indenfor ungdomsområdet, blandt andre Børneog Kulturchefforeningen, har tilsluttet sig ønsket om at få en ungdomskommission, så vi kan få en sammenhængende og helhedsorienteret ungdomspolitik i Danmark. Vedtaget

8 DUF: Nødvendigt med investeringer i fremtiden Selvom Danmark er i krise, er der brug for investeringer i uddannelse. Uddannelse er en god forretning, ikke blot for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Særligt med udsigt til et arbejdsmarked, hvor der bliver færre yngre til at forsørge flere ældre, er det nødvendigt med en veluddannet arbejdsstyrke, hvis vi skal bevare vækst og velfærd i fremtiden. Det går den forkerte vej i Danmark. Trods et erklæret politisk mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det i dag mere end hver femte, som ikke får anden uddannelse end folkeskolen. Og udviklingen går desværre den forkerte vej, idet vi de senere år har oplevet, hvordan stadig færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Dansk Ungdoms Fællesråd mener det er helt afgørende, at den negative udvikling vendes. Skal mindst 95 % af en ungdomsårgang have en uddannelse, kræver det, at der sættes ind på tre fronter: Bedre betingelser for at gennemføre en uddannelse, praktikpladser til alle, og økonomisk tryghed under uddannelse. Først og fremmest skal det sikres, at alle har de rette betingelser for at gennemføre en uddannelse. Det er derfor afgørende, at der bl.a. sikres flere og billigere studieboliger i nærheden af uddannelsesstederne, bedre og billigere offentlig transport samt at uddannelser ikke kun placeres i storbyer, men rundt om i landet. Skal flere udstyres med en ungdomsuddannelse, må der særligt sættes ind over for det store frafald på erhvervsuddannelserne. DUF er særligt bekymret for de over unge på landets erhvervsskoler, der i øjeblikket står uden en praktikplads. DUF mener det er et samfundsansvar at sikre, at alle unge kan gennemføre deres ungdomsuddannelse, og ønsker derfor, at samfundet tager et mere aktivt ansvar. Det kan gøres, dels ved at det offentlige selv opretter flere praktikpladser, dels ved at stille krav til de virksomheder, der leverer ydelser til det offentlige og dels ved at sikre at virksomheder, skoler og studerende tager ansvar for uddannelsernes høje niveau". En central forudsætning for, at unge gennemfører en uddannelse er økonomisk tryghed. Der påhviler derfor et samfundsansvar for at udvikle tilbuddet om uddannelse og muligheden for økonomisk sikring uanset baggrund. Det kræver udvikling i det danske SU-system, ikke afvikling. Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker, at ungdommen tager ansvar for fremtidens Danmark. Det kræver imidlertid, at de unge udstyres med de nødvendige kvalifikationer, så de er rustet til at løfte udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Derfor ønsker Dansk Ungdoms Fællesråd investeringer i uddannelse nu ikke kun af hensyn til de unge, men af hensyn til at sikre et robust og bæredygtigt fremtid. Vedtaget

9 Foreningslivets fundament skal styrkes Det økonomiske grundlag under det frivillige og demokratiserende danske foreningsliv slår sprækker. På landsplan presses de frivillige børne- og ungdomsforeningers økonomiske grundlag af udenlandske spiludbyderes daglige brud på den danske spillovgivning. Samtidig er folkeoplysningsloven sat under pres i de nye større kommuner, og vilkårene for forenings- og oplysningsarbejdet bliver derved udvandet. Et aktivt og engageret foreningsliv er forudsætningen for, at unge tilegner sig fundamentale demokratiske værdier såsom samtale, dialog, respekt for andre og ansvar for hinanden. På samme måde er et rigt og mangfoldigt foreningsliv for unge forudsætningen for, at de fortsat medvirker til at udvikle det danske samfund og demokrati. Derfor er det vigtigt, at det frie og frivillige foreningsliv har et ordentligt fundament at bygge på. Når dette fundament er under pres som det er tilfældet i disse år er det en afgørende udfordring for Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF vil derfor - i tæt samarbejde og med fuld opbakning fra medlemsorganisationerne - synliggøre værdien af foreningslivets arbejde. Desuden vil fællesskabet nøje analysere udviklingen og udarbejde strategier, der kan sikre medlemsorganisationerne et fortsat økonomisk fundament. Vedtaget

10 DUF skal være stærk på integration Integration er ikke blot at lære om det danske samfund igennem danskundervisning og bestå danskprøven. Unge med anden etnisk baggrund end dansk, som bor her permanent, skal være en integreret del af det danske samfund og gøre sig deres egne erfaringer med kulturen og demokratiet i Danmark. Alle uanset baggrund bør være åbne over for at lukke hinanden ind i deres fællesskaber, opsøge en konstruktiv dialog og derved skabe et rum for integrationen. En vigtig og grundlæggende del af det danske samfund er det frivillige foreningsliv. Et foreningsengagement er medvirkende til integrationen i samfundet, fordi det nedbryder barrierer, fremmer forståelse og udvikler et demokratisk engagement blandt unge, der er afgørende for fremtidens samfund. Det forpligter samtidig foreningslivet på et åbent, mangfoldigt og inkluderende fællesskab, der kan tiltrække og samle alle unge. DUF skal derfor fastholde og udbygge engagementet i forhold til integrationsindsatsen i Danmark. DUF har indtil nu været en seriøs og reel samarbejdspartner i forhold til Integrationsministeriet og har flere gange været efterspurgt som kapacitet med en særlig viden og kompetence om etniske miljøer i Danmark. Dette er enormt glædeligt, men kan sagtens videreudvikles. Helt konkret skal dette blandt andet ske ved at arbejde videre på de samarbejdsplaner, der i øjeblikket ligger med Integrationsministeriet, om etableringen af et bredt funderet ungdomsråd for integration. Et råd, der skal forankres på DUFs sekretariat og i øvrigt have en tæt tilknytning til DUF. Rådet og dets arbejde bør i øvrigt evalueres efter udløbet af en toårig periode. Vedtaget

11 Unge med holdninger og engagement Unge er en uundværlig ressource for samfundet I den offentlige debat beskrives unge ofte som dovne og selvcentrerede, der mere udgør en omkostning for samfundet end en ressource. DUFs medlemsorganisationer udgør af disse unge, og vi ved, at dette billede ikke er sandt. I vores 70 foreninger sprudler det nemlig med engagerede unge. Unge der kan og vil gøre en forskel, og som i den grad bidrager aktivt til samfundets kreative og demokratiske udvikling. Der er derfor behov for, at vi italesætter unge på en ny og mere positiv måde, og at vi skaber nogle nye diskurser, så billedet af unge stemmer overens med den virkelighed, som vi dagligt oplever. Engagement og masser af holdninger DUF har i 2008 gennemført en Gallup-undersøgelse om unge og deres holdninger til samfundet. Undersøgelsen bekræfter vores erfaringer fra foreningslivet og viser, at unge har masser af holdninger til verden og til det danske samfund, hvilket også anerkendes af andre aldersgrupper. Mere end 2/3 af de adspurgte mener, at unge på 16 og 17 år har selvstændige holdninger. Unge har ikke kun holdninger, de har også masser af engagement. Et engagement som de blandt andet udlever i det samfundsengagerende foreningsarbejde, men også i nogle af de mange andre tilbud som unge i dag har til rådighed. Behov for en ny ungdomsfortælling Når vi i den offentlige debat hører om unge, der er dovne, uinteresserede og ikke engagerer sig i samfundet omkring dem, så stemmer det på ingen måde overens med den hverdag, som vi oplever i vores foreninger. Den negative omtale er et problem, fordi den rammer de unge ekstra hårdt: Hvis man hele tiden får at vide, at man er ligeglad og uengageret, så tror man til sidst på det. Det betyder, at unges demokratiske selvtillid svækkes. Der er derfor behov for en ny ungdomsfortælling, og DUF skal arbejde for, at vi med udgangspunkt i det arbejde, der foregår i vores foreninger, vil demonstrere at unge er engagerede og interesserede i samfundets udvikling. Vedtaget

12 Europæisk demokrati DUF arbejder for at samfundsengagere og politisere den danske ungdom. Dette skal DUF også gøre ved at inddrage den europæiske dimension i sit arbejde. De danske unges demokratiske deltagelse strækker sig nemlig længere end til kommunalbestyrelser og Christiansborg. Derfor hilses det velkommen, at DUF vil søge midler til at arbejde med EU-spørgsmål inden for rammerne af DUFs prioriterede områder. Via dette er det tydeligt, at DUF tilstræber at indtænke den europapolitiske dimension i sit arbejde med at oplyse om og engagere unge i demokratiet. Da Danmark er en del af EU, og da Danmarks demokrati derfor ikke stopper ved grænsen mod Tyskland, skal DUF i sit arbejde anerkende den europæiske dimension af demokratiet og beslutningsprocessen. Det er derfor vigtigt, at DUF målrettet arbejder for at varetage unges interesser på EU-niveau. Vedtaget

13 DUF: Lad ikke det lokale foreningsliv dø Et år efter kommunalreformen ses det mange steder i landet, at de nye storkommuner er under stort økonomisk pres, der mange steder sætter foreningslivet under et tilsvarende lige så stort pres og over for helt nye udfordringer. I mange kommuner bliver unge- og børnearbejdet helt skåret ud af kommunernes budgetter, mens man andre steder har skåret ned. Mange af DUFs medlemsorganisationer er dybt afhængige af den lokale og kommunale støtte til deres arbejde lige såvel som kommunerne er afhængige af DUFs medlemsorganisationer til at tilbyde spændende, udfordrende og lærerige aktiviteter i de enkelte lokalområder. Derfor må foreningslivet ikke blive det næste offer i de kommunale nedskæringer. Regeringen er nødt til at forpligte sig helhjertet til at sikre, at det lokale foreningsliv ikke dør som en konsekvens af kommunal underfinansiering. Den fortsatte kommunale støtte skal opnås ved hjælp af en offensiv strategi for foreningernes arbejde. En strategi der er langsigtet, men som også kaster konkrete tiltag af sig i det kommende år. Til det formål er det nødvendigt at skabe en øget viden omkring udfordringerne for det lokale foreningsliv, deres præcise omfang og karakter. Det er vigtigt at denne strategi bygger på DUFs hidtidige erfaringer inden for området. Vedtaget

14 Tilbage til oplysning Baggrund Jo mere globaliseret verden bliver, jo vigtigere bliver det, at den danske ungdom er rustet til at møde de udfordringer og nye præmisser for sameksistens som denne udvikling fører med sig. Danskerne ved meget om, hvordan globaliseringen påvirker Danmark og danskerne, men meget mindre om hvordan forholdene er i ulandene, og hvordan ulandene påvirkes af globaliseringen. I 2006 beskar regeringen oplysningsbevillingen. Oplysningsbevillingen giver mulighed for, at frivillige organisationer kan søge om tilskud til at informere om forhold i den tredje verden herunder børn og unges vilkår. Med beskæringen af Oplysningsbevillingen blev de frivillige organisationers muligheder for at oplyse om deres internationale engagement kraftigt reduceret. Dette ser DUF som problematisk, da der er brug for en oplysningsindsats, der er bred, nuanceret og folkeligt forankret. Det er et nødvendigt supplement til den statslige oplysning. Ønske DUF ønsker, at foreninger igen får øget mulighed for at give den danske ungdom adgang til flere oplysninger om verden omkring os. Det kan være om Ulandenes politiske og økonomiske forhold, om forholdet mellem Iland og Ulande og om det danske bistandsarbejde i fattige lande. Målet er at klæde næste generation på til globaliseringens mangeartede udfordringer. Handling På det seneste har der vist sig at være en politisk åbning i forhold til at reetablere en pulje til ulandsoplysning. DUF vil indgå aktivt i dialog med de politiske partier om, hvordan vi kan nå dette mål. Vedtaget

15 Ungdommen vil bidrage til at vende klimaudviklingen Truslen er nu ikke længere til at tage fejl af: Klimaet undergår massive forandringer, og mange mennesker mærker allerede konsekvenserne i form af tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Gør vi intet, vil den globale opvarmning føre til sammenbrud af økosystemer, masseudryddelse af dyre- og plantearter, mangel på rent drikkevand, stigende fattigdom og omfattende fødevaremangel. Mange årtiers voldsom industriel vækst i først de vestlige lande og nu også i mange andre lande har skabt en uholdbar situation. FN s klimapanel og hovedparten af verdens klimaforskere har i adskillige rapporter slået fast, at klimaforandringerne skyldes global opvarmning forårsaget af menneskeudledt CO 2. Hvis vi ikke drastisk nedbringer vores forbrug af fossile brændstoffer og gør vores levestil og industrielle produktion mere klimavenlig, vil det have katastrofale konsekvenser. Vi har selv ansvaret for udviklingen, og lykkeligvis har vi endnu også selv muligheden for at bremse katastrofen og forme en fremtid, hvor natur, dyr og mennesker kan leve sammen under forhold, som vi gør i dag. Men det kræver, at vi begynder at tage et stort ansvar som enkeltpersoner, som samfund og som en samlet, forenet verden. Unge og unges børn skal leve i den verden, der rammes af klimaforandringerne. Derfor vil ungdommen være med til at vende udviklingen. Frem mod det kommende klimatopmøde i København i 2009, vil de danske børne- og ungdomsorganisationer gå foran i kampen for vaner, der skåner miljø og klima. Vi vil være med til at mobilisere civilsamfundsorganisationer og befolkningen til at gøre en kæmpe forskel. Og vi vil vise alverdens politikere, at der er en folkelig forventning om, at verden vælger en anden vej. Unges viden og forståelse for klimaproblematikken skal øges igennem deres uddannelse, så energibevidste vaner bliver en naturlig del af de unges dagligdag. De unges egne foreninger bør have mulighed for at gennemføre klimakampagner frem mod klimatopmødet. Det kan ske på uddannelsessteder og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Med kampagnerne skal den danske ungdom være et forbillede for resten af ungdommen verden over. Ungdommen kræver også, at de danske politikere går forrest og viser den øvrige verdens politikere, hvordan klimaudfordringerne skal imødegås. På hele verdens vegne må Danmark blive det mest ambitiøse og det mest effektive land i forhold til at reducere vores klimaskadelige CO 2 -udslip. Det er det samlede Folketings ansvar. Klimatopmødet i København skal munde ud i en global aftale om at reducere det samlede CO 2 -udslip fra alle verdens lande til et bæredygtigt niveau i overensstemmelse med anbefalinger fra FN s klimapanel. Alt andet vil være 14

16 uacceptabelt for den unge generation. Vi har fremtiden i vores hænder og vil arbejde for en bedre og mere bæredygtig verden, men vores forgængere nutidens politikere skal også tage deres ansvar alvorligt. Børne- og ungdomsorganisationerne i Dansk Ungdoms Fællesråd indbyder derfor klimaminister Connie Hedegaard til at inddrage ungdommen i arbejdet for at gøre Danmark til foregangsland indenfor klima og miljø og til at gøre topmødet i København 2009 til en succes. Vi vil være med til at løfte ansvaret! Vedtaget

17 DUF: At ønske rimelige levevilkår er ikke at være forkælede Der er en udbredt tendens til at betegne de studerendes og lærlingenes SU som cafepenge. Det skaber et overordnet billede af unge som privilegerede og møgforkælede. Et billede af en ungdom, der på ingen måde kan tillade sig at brokke sig over deres levevilkår. Men det er et fortegnet billede, der intet har med virkeligheden at gøre. Som ungdommens talerør har DUF en vigtig opgave i at nedbryde gængse fordomme om unge og studerende. Fakta er, at det at studere er et fuldtidsarbejde, hvor der kun i begrænset omfang er mulighed for erhvervsarbejde. Dermed skal SU'en være af en standard, som det er muligt at leve af. DUF mener at: SU'en skal følge lønudviklingen og ikke kun prisudviklingen, som tilfældet er i dag. SU en er faldet 4,4 % i forhold til lønudviklingen de sidste fem år. Når alle andre i samfundet bliver rigere, så stiller det de studerende svagere. Det er en langsom, men sikker, underminering af SU'en og de studerendes levevilkår. DSB's wildcard ordning ændres, så den gælder alle studerende, og ikke er aldersbetinget. Hvor er rimeligheden i, at en færdiguddannet på 24 år kan køre billigt med DSB, mens det samme ikke er tilfældet for en studerende på 27 år? Der bør indføres en særskilt studielicens. DR-licensen er urimeligt høj, når man er studerende. Derfor er det rimeligt og det vil mindske antallet af sortseere - at indføre lavere licens for studerende. Det samme er allerede tilfældet for pensionister, der også betragtes som en lavindkomstgruppe. Det til trods for, at de modtager en væsentligt højere overførselsindkomst end studerende. Udgifter til offentlig transport, bolig, tandlæge m.v. stiger. SU en er 12 % mindre værd i dag end for 10 år siden. Det er paradoksalt samtidig med, at de studerendes levevilkår negligeres. At være studerende skal ikke være en daglig kamp for at få pengene til at slå til, og det skal ikke være nødvendigt at stifte stor gæld eller tage mere studiearbejde, end hvad der er relevant i forbindelse med studiet. De studerende skal ikke forsinkes i studiet, fordi de forsøger at få økonomien til at hænge sammen. Et velfærdssamfund som det danske skal have råd til, at unge har gode levevilkår. Vedtaget

18 Fremtidig arbejdsform for DUF Det er praksis, at DUFs styrelse nedsætter en række stående udvalg med henblik på at udføre dele af de opgaver, som er opstillet i arbejdsprogrammet. Udvalgsstrukturen er indenfor det seneste år blevet omarbejdet med det håb, at man kunne løse visse uhensigtsmæssige facetter i den gamle arbejdsform. Denne omarbejdning har imidlertid ikke ført til den ønskede effektivitet i opgaveløsningen eller til tilstrækkelig tilfredshed blandt udvalgsmedlemmer, sekretariat og styrelse. Der er altså stadig brug for at reformere DUFs arbejdsform. Dette gælder særligt i forhold til, hvordan arbejdet for og med de aktive fra medlemsorganisationerne skal organiseres. Målet med reformen er at skabe en organiseringsform, der afspejler diversiteten mellem DUFs medlemsorganisationer, og som er præget af fleksibilitet, ejerskab, demokrati, en tydelig kompetencefordeling samt effektiv brug af frivillige ressourcer fra medlemsorganisationerne. Et vigtigt element i den nye organisering er at sikre åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse i beslutningsprocesserne. Det er vigtigt, at reformen bliver et produkt af en åben, grundig og bredt orienteret evalueringsproces med udgangspunkt i den tidligere struktur. Input til reformen skal dog ikke kun komme fra evalueringen. Forskningsbaseret viden og erfaringer fra andre kan eksempelvis også være vigtige elementer i at finde frem til en god løsning. Vi indstiller til Styrelsen, at de inden næste delegeretmøde udarbejder og forholder sig til en reform. Vedtaget

19 Visioner for en ungdomspolitik Med dette ungdomspolitiske udspil ønsker Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) at udtrykke ønsket og behovet for, at der udarbejdes en samlet dansk ungdomspolitik. Som udspil er det op til politikere og samfundsdebattører såvel som unge selv at gribe diskussionen og udpege de problemer og løsninger, der skal være indholdet i en ungdomspolitik. DUFs vision for en ungdomspolitik er opdelt i tre hovedområder: Unges demokratiske deltagelse Unges levevilkår Unges image For DUF er målet med en ungdomspolitik at skabe aktive medborgere, et godt ungdomsliv og et positivt billede af ungdommen. Dette udspil skal skabe debat om, hvordan vi kan opfylde målet, men også præsentere konkrete løsninger i kampen for et samfund, der prioriterer ungdommen. Ungdom har en selvstændig værdi i samfundet. Med en samlet ungdomspolitik kan vi sætte fokus på den værdi, videreudvikle de eksisterende indsatser på ungdomsområdet og opdage nye facetter af det gode ungdomsliv. DUF arbejder for en helhedsorienteret og vidensbaseret ungdomspolitik som garant for, at ungdomsområdet ikke fortsat er præget af ukoordinerede tiltag og lappeløsninger. I ungdomspolitikken skal være et område, hvor for eksempel uddannelses- og boligpolitikken, kultur- og fritidsområdet, social- og beskæftigelsesindsatsen er tænkt sammen. Fremtidens velfærd stiller krav til, at vi forholder os til, hvordan de unge bliver en aktiv ressource i samfundet både som fremtidens arbejdskraft, som demokratiske og globale medborgere og i forhold til en fortsat sammenhængskraft i velfærdssamfundet. For at sikre det, er der behov for en investering i ungdommen; uddannelsesmæssigt, demokratisk og socialt og til at sætte fokus på integrationen af unge i fremtidens videnssamfund. Der er brug for at synliggøre udbyttet af den investering. En tidssvarende ungdomspolitik anerkender, at unge lever i en verden, hvor beslutninger på europæisk og globalt plan påvirker deres liv i hidtil uset grad. Der er behov for mere viden om, hvilken betydning internationaliseringen har for ungdomslivet. Ligesom det er nødvendigt at klæde unge på til at forholde sig til og færdes i globaliseret virkelighed. En række internationale initiativer skubber på, for at også Danmark forholder sig sammenhængende til ungdomsområdet. Siden 2000 har EU arbejdet med en hvidbog om unge og med fokus på EU som videnøkonomi er der opstået et initiativ for at vedtage en europæisk ungdomspagt. På globalt plan er 2006 udnævnt til FNs ungdomsår, ligesom vi i 2004 kunne fejre børnekonventionens 15 års fødselsdag med en konstatering af, at der er masser af udfordringer for at sikre også unge i Danmark et godt ungdomsliv. 18

20 Grundstenen i en ungdomspolitik er, at unge er med til at formulere den. I ungdommen er der tydelige tegn på, at der kan være behov for at få sat det gode ungdomsliv på dagsordenen, så det kan blive sjovere, lettere og bedre at være ung. Det handler i første omgang om, at en ungdomspolitik skal bygge på viden om og fra unge. Det kræver en mere udbygget forsknings- og vidensindsats på ungdomsområdet, en central koordinering af indsatser rettet mod ungdommen og en betydelig inddragelse af de unge i udformningen af ungdomspolitikken. At give et ungdommens bud på en ungdomspolitik giver DUF med dette udspil. Det ungdomspolitiske udspil blev vedtaget i 2005; det er optrykt særskilt og kan findes på duf.dk. 19

21 Stop hasardspil med uddannelsesområdet Det danske uddannelsessystem står over for store udfordringer. For mange forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt og for mange får ikke en ungdomsuddannelse. Det er væsentlige udfordringer, som vi må være fælles om at løfte. Udfordringer der kræver gennemarbejdede svar. Og de svar må nødvendigvis komme fra et bredt politisk flertal i Folketinget. Det er bekymrende, at SU-systemet udnyttes som et styringsredskab med økonomiske incitamenter til at skubbe unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Afskaffelsen af gruppeeksaminerne får unægtelig en betydning for det gruppearbejde, der i dag er en stor del af undervisningen på uddannelsesinstitutionerne. Danske elever og studerende klarer sig godt internationalt, når det gælder om at arbejde sammen - hvilket også er kvalifikationer erhvervslivet efterspørger, og som fylder en stor del i det frivillige børne- og ungdomsarbejde. Det kan være svært at få øje på den reelle vilje til at fokusere på årsagerne og løse problemerne - og det synes snarere som om, at de seneste initiativer på uddannelsesområdet er et ideologisk korstog uden hold i virkeligheden. En af de særligt væsentlige udfordringer er at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Med forslaget om en nedlæggelse af 10. klasse er udviklingen helt forkert. Formålet med 10. klasse har aldrig været at agere opsamlingssted for de svage. Det har været at give et kvalificeret tilbud til de mange elever, der gerne vil være mere sikre i deres sag, inden de vælger videre uddannelse. Især på efterskolerne har formålet også været at give plads, rum og almendannelse til at elever kan modnes og udfolde sig. Det er sørgeligt, at man er nødt til at belyse denne værdi, blot fordi den ikke kan gøres op i tal. Især på efterskolerne er formålet at give rum til, at elever kan mødes og udfolde sig. Efterskoleopholdet bidrager væsentligt til elevernes almendannelse og sociale bevidsthed. Når 10. klasse gøres til en ungdomsklasse kun for de, der skal fortsætte på erhvervsuddannelserne, så er det samtidig dødsstødet til tanken og grundlaget bag efterskolerne. Det på trods af, at tal fra Danmarks Statistik 2005 dokumenterer, at elever, der har taget 10. klasse på efterskole, gennemfører resten af deres uddannelse på kortere tid end elever, der går i gang direkte efter 9. klasse. Og de får samtidig højere karakterer og mindre frafald på ungdomsuddannelserne. I en globaliseret verden skal vi konkurrere på viden. Det er derfor nærmest uambitiøst, at have som målsætning, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Danmark må vi være i stand til at sikre, at alle unge får en uddannelse - det er en ret. For reelt er gennemførelsesprocenten omkring de 75 % - så der er lang vej. Den vej bliver ikke kortere af, at det tilbud der før var i den frie ungdomsuddannelse og mulighederne for skolepraktik blev afskaffet. For 10. klasse kan ikke og skal ikke være det opsamlingssted. 20

22 Skal alle unge have en uddannelse, kræver det reel vilje til at sætte ind dér, hvor det nytter. Bedre vejledning, flere ressourcer og en uddannelsesgaranti til alle er eksempler der tager udgangspunkt i virkeligheden. Og som har dokumenteret effekt. Danske børne- og ungdomsorganisationer vil gerne indgå i en konstruktiv og fremadrettet dialog om, hvordan vi skaber et bedre uddannelsessystem og sikrer alle unge en uddannelse. Men det kræver vilje til dialog fra alle sider - og en forståelse af, at et bredt flertal er det eneste, der kan bære så store ændringer igennem. Vedtaget

23 Foreningerne ind i strukturkampen Hverken Strukturkommissionen eller kommunerne har skænket det frivillige foreningsliv nok opmærksomhed i strukturreformen. Det er skadeligt for nærdemokratiet og de tusindvis af børn og unge, der dagligt bruger deres tid i de frivillige foreninger I den offentlige debat om strukturreformen er hensynet til det lokale demokrati trængt i baggrunden til fordel for diskussionerne om faglig bæredygtighed og stordriftsfordele. Nærdemokratiet skal genoplives, og alle kommuner bør tage ansvar for at mindske afstanden mellem politikerne, foreningslivet og kommunens børn og unge. Den kommende strukturreform vil med sine større kommuner og nye opgavefordeling komme til at ændre de vilkår, som frivillige foreninger i Danmark lever og arbejder under. Kommunerne bliver i endnu højere grad end i dag afgørende for foreningernes rammebetingelser gennem den lokale fritids- og kulturpolitik, tilskud og puljer, lokaler og faciliteter og ikke mindst foreningernes indflydelsesmuligheder. I de nye kommuner skal de hidtil uhomogene politikker på fritids- og kulturområdet harmoniseres, således at den nye kommune får én politik på området. I Strukturkommissionens mere end sider store betænkning fylder beskrivelsen af kultur- og folkeoplysningsområdet mindre end 10 sider og er placeret i bilagsmaterialet sammen med afsnittet om kystbeskyttelse og ambulanceberedskab. Det må derfor være op til lokalpolitikerne at sætte foreningslivet højere på dagsordenen ved at inddrage de lokale foreningsledere. Hvis fritids- og kulturpolitikken ikke flyttes længere frem i alles bevidsthed, kan det betyde, at vi i foreningerne får sværere ved at indgå i samarbejde med kommunerne om folkeoplysning, lokale kulturelle arrangementer og integration af etniske minoriteter samt at opnå lokaletilskud og tilskud til lederuddannelse. Uden kommunalpolitisk opbakning til fritids- og kulturområdet, vil foreningslivet ikke være i stand til at varetage samme funktioner i lokalsamfundet som i dag. Kommunerne bør skabe og understøtte strukturer, hvor børn og unge kan få reel indflydelse på relevante områder, så de kan påvirke deres egen hverdag og føle ejerskab for den lokale politik og deres lokalsamfund. DUFs medlemsorganisationer ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde med de nye kommuner for at opnå bedst mulige livsbetingelser for foreningslivet og de mange børn og unge, der har deres daglige gang i foreningerne. DUFs medlemsorganisationer mener, at det skal være den højeste fællesnævner, der kommer til at danne grundlag for kommunernes fremtidige politik på fritids- og kulturområdet. Kommer foreningerne ikke ind i strukturkampen kan vi frygte, at det bliver den laveste fællesnævner og det laveste ambitionsniveau på fritids- og kulturområdet, som bliver toneangivende for den fremtidige politik. Derfor vil DUF og foreningslivet nu gå aktivt i dialog med de nye kommuner i processen mod et sundt og bæredygtigt foreningsliv. Vedtaget

24 Folketingsvalg skal være ungdommens valg Fremtidens velfærdssamfund er til debat i disse år. Men ofte bliver det bare til en debat om tal frem for visioner for fremtiden. I forbindelse med det kommende folketingsvalg bliver det mere relevant end nogensinde, at børn og unges vilkår sættes på dagsordenen. Her har DUF en stor opgave foran sig. Dels i at understøtte engagerende ungdomsaktiviteter under valgkampen, men også i selv at arbejde aktivt for, at ungdommens vilkår bliver sat på den politiske dagsorden. Folketingsvalget handler om mere end blot at få unge til at stemme. Det handler om at sætte en dagsorden. Unges dagsorden. Og her er især tre udfordringer relevante: 1. God og gratis uddannelse til alle En veluddannet befolkning er den altafgørende forudsætning for, at vi kan bevare velfærdssamfundet og klare os godt i globaliseringen. Det er derfor altafgørende, at uddannelsessektoren tilføjes øgede investeringer. Der er især et helt akut behov for at øge antallet af unge, der får en kompetencegivende uddannelse. Et andet akut behov er, at undervisningsmiljøloven revideres, så den giver elever og studerende reelle rettigheder; ikke mindst mangler de økonomiske midler, der for alvor kan forbedre undervisningsmiljøet. 2. Integration via politisering og aktivering Der er brug for fremadrettede visioner, hvis integrationsdebatten skal løftes. Arbejdsmarkedet bliver ofte nævnt som nøglen til at integrere, men desværre glemmes ofte uddannelse og især foreningslivet, hvor børn og unge har helt unikke muligheder for at fremme integrationen. DUF arbejder for at fremme og støtte politiske initiativer, der politiserer og aktiverer alle børn og unge, især børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Netop fordi foreningslivet danner en helt unik ramme for mødet mellem kulturer, fordi foreningerne baserer sig på tolerance, gensidig respekt og dialog. 3. Demokrati til børn og unge Demokrati handler om andet end retten til at stemme hvert fjerde år. Demokrati giver kun mening, hvis det praktiseres i dagligdagen. Hvis børn og unge skal bære demokratiet videre, er det selvsagt nødvendigt, at de oplever demokrati i deres dagligdag; i skoler, kommuner, foreninger og andre steder, hvor børn og unge færdes. 23

25 Børn og unge skal i alle sammenhænge sikres reel medindflydelse på deres hverdag, både i store og små spørgsmål. Øget elev- og studenterdemokrati, større inddragelse af børn og unge i formelle beslutningsprocesser samt 16 års valgret er skridt i den rigtige retning. Det kommende folketingsvalg er et valg om fremtiden og derfor vil DUF arbejde for, at valgets temaer og spørgsmål vil afspejle dette. Folketingsvalget skal være ungdommens valg! Vedtaget

26 DUF: Lige vilkår for alle børn Dansk Ungdoms Fællesråd kræver, at Danmark styrker arbejdet med at sikre alle børn retten til en ordentlig opvækst. Selv om Danmark på de fleste områder lever op til FNs Konvention om Barnets Rettigheder, så er der mange eksempler på steder i velfærdssamfundet og den danske lovgivning, hvor forholdene skal forbedres for børn og unge, eller hvor den danske stat ikke sikrer alle børn trygge og lige vilkår. Blandt andet kan nævnes: At der er brug for en bedre beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug. At unge varetægtsfængsles sammen med voksne i landets arrester. At børn ikke har lige adgang til daginstitutionspladser, hvis forældrene er arbejdsløse. At børn under 12 år stadigvæk ikke har krav på at blive hørt i skilsmissesager. At der ikke findes en børnemiljølov. Allermest graverende er det dog, at flere tusinde danske børn vokser op i relativ fattigdom. Især gruppen af børn af flygtninge og indvandrere springer i øjnene, da de er væsentligt overrepræsenterede. DUF mener, at det er særligt vigtigt at sikre, at børn der kommer hertil fra krig, nød og fattigdom sikres de bedst mulige vilkår for at klare sig. Derfor vender vi os stærkt mod enhver form for forskelsbehandling særligt den lave såkaldte starthjælp, som stiller børn af flygtninge betydeligt ringere end danske børn. Børns levevilkår i Danmark skal i henhold til FNs Konvention om Barnets Rettigheder evalueres hvert 5. år. Den danske regering har netop afleveret en officiel rapport med vurdering af, hvordan børns og unges forhold er i Danmark i dag. DUF mener, at Danmark skal prioritere børns vilkår højere og hurtigt inkorporere alle aspekter af FNs Børnekonvention i dansk lovgivning. Derfor vil DUF aktivt deltage i debatten om den officielle rapport for at sætte fokus på de områder, der kræver en ekstra indsats for at forbedre børns vilkår i Danmark. Vedtaget

27 Danske børn skal have deres egen ombudsmand Det danske samfunds politik i forhold til børn er fuld af velmenende hensigtserklæringer og flotte ord - men der mangler en overordnet strategi, der sikrer danske børns rettigheder og trivsel. Kun fem procent af landets 275 kommuner har i dag en egentlig handlingsplan for deres børnepolitik - og det er alt for få. Forældrene har det primære ansvar for deres børn, men samfundet har et medansvar for at sikre de bedst mulige rammer omkring børns opvækstvilkår. De senere år har der været utallige sager, hvor børns vilkår er blevet forringet og hvor børns interesser er blevet tilsidesat. Kommuner har tvunget flere børn ind på daginstitutionernes få kvadratmetre; skolerne er så nedslidte, at de flere steder er til fare for elevernes sundhedstilstand og børnene bliver alt for ofte taberne, når de fjernes fra hjemmet eller forældrene slås om samværsret. Dansk Ungdoms Fællesråd anerkender det arbejde, som Børnerådet udfører. Rådets viden om børn er enorm, men rådets kompetence er udelukkende at rådgive og desuden kan rådet ikke blande sig i enkeltsager. På den baggrund finder vi det nødvendigt at Børnerådets kompetence udvides, så rådet får en egentlig rolle som danske børns ombudsmand. En dansk børneombudsmand skal sikre, at børns rettigheder og interesser bliver tilgodeset i sager, der handler om dem selv. Ombudsmanden skal blande sig aktivt med forslag, kontrol, kritik og inspiration - både i kommuner, amter og stat og arbejde for, at også truede og forsømte børn får de nødvendige betingelser og muligheder for en ordentlig opvækst. I Sverige har man haft stor succes med en målrettet indsats for at gøre børnenes hverdag bedre - og sikre deres retsstilling. Svenske børn har siden 1995 haft deres egen ombudsmand, der er børnenes advokat. Ombudsmanden sikrer, at børns tarv bliver tilgodeset, eksempelvis i forbindelse med retssager. Samtidig har svenskerne indført en såkaldt "mobbelov" og har udvidet arbejdsmiljøloven til også at gælde skoleelever. Og svenskerne har givet deres børneombudsmand mulighed for at gribe ind, hvis en skole eller kommune ikke lever op til loven. I Sverige har alle på en skole - både lærere, teknisk personale og eleverne - samme værdi. Men i Danmark har eleverne kun en meget ringe beskyttelse i undervisningsmiljøloven. Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker, at en dansk børneombudsmand får samme muligheder som andre tilsynsmyndigheder for at påtale, hvis en skole har et farligt undervisningsmiljø. 26

28 Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker, at børn skal være en del af den politiske dagsorden. Samfundet stiller store krav til nutidens børn, men alt for ofte glemmes børnene, når de vigtige beslutninger træffes. Vedtaget

29 Et sted at bo Danmark forventer meget af os. Som unge skal vi uddannes, arbejde, deltage og være med til at tage et ansvar for samfundets udvikling. Vi vil gerne. Men når dagligdagen for mange af os hæmmes af en kamp for at få tag over hovedet, så er det svært at deltage aktivt. Der er for nyligt blevet taget et skridt i den rigtige retning. Den milliard, der er blevet sat af til ungdomsboliger, er hårdt tiltrængt. Den næste store udfordring på det boligpolitiske område er udmøntningen af denne milliard. Ordentlige boliger til alle er ikke en sag, der kan vente hvert år spilder mange unge kræfter på boligjagten kræfter der kunne bruges langt bedre. Milliarden er et vigtigt og positivt skridt i den rigtige retning, men det er vigtigt at holde fokus på boligområdet for dette skridt er ikke nok til at komme over den målstreg, der hedder boliger til alle. For at komme nærmere målet er det nødvendigt at se på sammensætningen af den eksisterende boligmasse. Det kommer til at kræve en grundig gennemgang af unges mulighed på hele boligmarkedet. Således er man nødt til at se på unges muligheder i den almene boligmasse, strukturerne på det private boligmarked, samt den direkte og indirekte boligstøtte. Men en bolig er ikke bare en bolig. Hvis en bolig skal være med til at danne rammen om en aktiv hverdag, skal den også have en vis standard. Der skal opstilles en række klare minimumskrav til ungdomsboliger, der gør, at problemerne med antallet af ungdomsboliger ikke i sidste ende bliver løst ved at proppe unge ind i nedslidte boliger. Boligstandarden for ungdomsboliger skal sikres der er nok af eksempler på utilstrækkelige boliger i forvejen. Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrer politikere, på Christiansborg og i amter og kommuner, til at huske på, at problemerne ikke er løst endnu og at ordentlige boliger er en simpel nødvendighed for at kunne leve og fungere i samfundet. Milliarden må ikke blive en sovepude, for den er stadig kun et skridt i den rigtige retning. Vedtaget

30 Et åbent og demokratisk Europa Om få dage udvides den Europæiske Union med 10 nye lande. Udvidelsen er resultatet af en gigantisk indsats fra både de nuværende lande og ansøgerlandene, og et symbol på at det delte Europa nu endegyldigt er historie. 25 lande vil fremover indgå et samarbejde, der har både bredde og dybde, og som bygger på fællesskab, demokrati og menneskerettigheder. Flere lande vil forhåbentlig komme til i de kommende år. Udvidelsen har taget et stort spring, og sammentømringen må begynde. Den formelle ramme for integrationen mellem nationer og befolkninger bliver den forfatning, som det europæiske konvent er i færd med at udarbejde et forslag til. En forfatning, som bliver skrevet af gamle mænd forankret i en anden tid hvis ikke unge griber udfordringen nu! DUF har siden sin etablering i 1940 deltaget i alle vigtige samfundsdiskussioner om, hvordan vi indretter vores demokrati, og derfor deltager vi naturligvis engageret og offensivt i debatten om indretningen af fremtidens Europa, hvor demokrati og åbenhed skal være nøgleord. Debatten skal have ny luft under vingerne, og derfor er det vigtigt, at børn og unge bidrager til udformningen af Europas kommende grundlov både som nutidens borgere og som fremtidens beslutningstagere. Vi skal komme med nye ideer til, hvordan vi indretter det europæiske demokrati og styrker fællesskabet over grænserne uden at ensrette Europas kulturelle mangfoldighed. Vi skal vise, at vi sagtens kan være europæere samtidig med, at vi udvikler og styrker vores egne regionale og nationale identiteter. Her spiller vi som børn og unge en vigtig rolle. DUFs mere end 70 medlemsorganisationer har gennem mange år opbygget et solidt og vidt forgrenet internationalt samarbejde, der understøtter denne udvikling. For DUF er det afgørende, at fremtidens Europa bygger på demokrati og respekten for den enkeltes rettigheder. Det skal være et Europa, der tager ansvar for egen udvikling, men som også engagerer sig i og tager ansvar for verdens udvikling, ikke mindst den fattigste del. Samarbejdet må bygge på åbenhed, nærhed, tilgængelighed og deltagelse for de enkelte borgere. Virkelighedens Europa fortjener et helhjertet engagement og en mere nuanceret og velovervejet debat. Denne demokratiske debat skal børn og unge være med til at præge. Det nye Europa er også vores Europa. Vedtaget

31 16 års stemmeret Folketings-, amtsråds- og kommunalvalgene den 20. november 2001 skal være de sidste, hvor unge årige udelukkes for indflydelse på beslutninger, der vedrører deres omverden, færden og fremtid. Det siger Dansk Ungdoms Fællesråd fra sit delegeretmøde den december 2001 i Nyborg. Der tales om, at unge ikke interesserer sig for politik, og at der er beklageligt "demokratisk underskud" i Danmark. Hvis unge tages alvorligt ved at få reel indflydelse, bliver det mere meningsfyldt at deltage og engagere sig på det politiske område. Det viser blandt andet DUFs erfaringer fra ungdomskommuneforsøgene igennem de seneste to år. Ved at give 16-årige generel stemmeret åbnes der mulighed for, at unge kan påvirke deres omverden, færden og fremtid. Dermed får de en mere fremtrædende rolle i den verserende samfundsdebat, og de bliver samtidig en reel med- og modspiller i den politiske beslutningsproces. I skolen, familien, foreninger og klubber udvikles børn og unge til ansvarlige samfundsborgere. Som ung stilles man i dag tidligt overfor vanskelige valg, og man er vant til at overskue komplekse problemstillinger. Oplever unge samtidigt, at deres stemme betyder noget, og at der tages hensyn til deres ønsker, udvikler de helt naturligt en større ansvarsbevidsthed. Unge er Danmarks vigtigste "råstof" - de er Danmarks fremtid. Derfor skal unge tages alvorligt og have reel indflydelse på deres egen dagligdag. Det bør gøres ved først og fremmest at sikre dem retten til at stemme ved alle valg. Vedtaget 2001 Udtalelse vedtaget af DUFs delegeretmøde den 8. december 2002 I forlængelse af delegeretmødets beslutning om at arbejde for at unge 16 årige får formel indflydelse på det danske demokrati, er der enighed om, at dette arbejde også skal omfatte en nedsættelse af valgretsalderen. 30

32 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Tlf: Fax: Web:

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

SOLIDARITET OG FORANDRINGER

SOLIDARITET OG FORANDRINGER SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

SFU S ARBEJDSPROGRAM

SFU S ARBEJDSPROGRAM SFU S ARBEJDSPROGRAM 2017-2018 SFU vil arbejde for vores vision om et bedre, grønnere og mere socialistisk samfund. Vi har dog en regering, der modarbejder vores vision for et bedre og mere socialistisk

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere