Børne- og Familiepolitik. Kommuneqarfik Sermersooq april 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Familiepolitik. Kommuneqarfik Sermersooq 2010- april 2013"

Transkript

1 Børne- og Familiepolitik Kommuneqarfik Sermersooq april 2013

2 2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Formål... 6 Værdigrundlag... 6 Overordnet Vision... 7 Delpolitikker Sundhedspolitik... 8 Sundhedsfremme... 9 Forebyggelse... 9 Vision Indsatsområder Kost Rygning Alkohol og Rusmidler Motion Forebyggelse af selvmord Forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme Sundhedsfremme hos børn og unge Børne- og Ungepolitik Vision Indsatsområder Tidlig, tværfaglig og forebyggende indsats Unge forældre Medindflydelse Ansvar Samarbejde Helhed, sammenhæng og overgange... 21

3 3 Sundhed og trivsel Læring og faglig udvikling Kultur og fritid Arbejdsmarkedspolitik Vision Indsatsområder Uddannelse og beskæftigelse Samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne Innovation og udvikling Handicappolitik Vision Indsatsområder Hverdagslivet Støtte og aflastning Uddannelse og arbejde Fritid Ældrepolitik Vision Indsatsområder Livskvalitet Bolig Ansvar for eget liv Tryghed, tillid, pleje og omsorg Faglighed, kommunikation og åbenhed hos medarbejdere på ældreområdet... 36

4 4 Indledning I Kommuneqarfik Sermersooq tager kommunalbestyrelsens Børne- og Familiepolitik udgangspunkt i det faktum, at den traditionelle grønlandske kultur er i en hastig og positiv udvikling, og at hver ny generation bygger videre på den kultur den er født ind i. Det er vigtigt, at Børne- og Familiepolitikken er med til at sikre en god og tryg opvækst for alle kommunens børn. Samtidig skal Børne- og Familiepolitikken angive passende rammer for alle familier, uanset deres ressourcer og deres familiemæssige, sociale, geografiske, nationale og kulturelle baggrunde, så de hver især kan være en positiv del af det grønlandske samfund og bidrage til driften af den virksomhed, som kommunen udgør. Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i stadig forandring, økonomisk, socialt som kulturelt. Den nye storkommune giver infrastrukturelle og geografiske udfordringer; men det er implicit, at Børne- og Familiepolitikken skal gælde for alle borgere i hele kommunen, det betyder, at politikken skal gælde for samtlige bosteder i kommunen, byer såvel som bygder. Derfor skal der tages højde, for de før nævnte udfordringer, i udfærdigelsen af strategier og handleplaner, som bevirker, at de opstillede idealer og mål i Børne- og Familiepolitikken bliver realiseret. Det er kommunens opgave at skabe rammerne, der gør, at den enkelte borger, ung som ældre og uanset køn og funktionsniveau, får mulighed for at udvikle et godt liv, både til gavn for det enkelte individ og for det samfund, som han eller hun er en del af. Samtidig er det væsentligt, at borgerne påtager sig ansvaret for at agere, indenfor de af kommunen udstukne rammer, således at kommune og borger samarbejder om at opnå det højst mulige niveau af velfærd. Børne- og Familiepolitikken omhandler den samlede indsats for børn og familier uanset deres sociale og personlige forhold, og den sætter fokus på det faktum, at børns og familiers vilkår løbende skal forbedres, hvad angår muligheder for uddannelse, sociale forhold, beskæftigelse, fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud, boligforhold og sundhed. Børne- og Familiepolitikken er en overordnet politik for et bredt område, og skal ses som sådant. Derfor indledes den med de generelle aspekter som formål, fælles værdigrundlag og overordnet vision; men for at bevare fokus og overblik på de enkelte delområder af Børne- og Familiepolitikken optræder den overordnede politik som en paraply, hvorunder de af politikerne vedtagne delpolitikker beskrives særskilt senere i dokumentet. God fornøjelse med læsningen!

5 5 Politikken er underskrevet af: Aaja Chemnitz Larsen, Velfærdsdirektør William Kriegel, Udviklingsdirektør Astrid Fleischer Rex, Formand for Velfærdsudvalget Mille Søvndahl Pedersen, Formand for Udviklingsudvalget Justus Hansen, Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Asii Chemnitz Narup, Borgmester Vedtaget af kommunalbestyrelsen d

6 6 Formål Børne- og Familiepolitikken skal synliggøre Kommuneqarfik Sermersooqs politiske hensigter indenfor området og vigtigheden heraf overfor alle kommunens interessenter. Børne- og Familiepolitikken skal således: Give svar på, hvad kommunen vil indenfor Børne- og Familieområdet Være et overordnet grundlag for prioriteringer Sikre sammenhæng mellem forvaltningernes indsatser Sikre kontinuitet og sammenhæng med hidtidige indsatser og på tværs af sektorer Understøtte eksternt samarbejde Satse på faglig udvikling, kvalitetssikring og kompetenceudvikling Være grundlaget for inddragelse af borgerne og lokalsamfundet Værdigrundlag Kommunalbestyrelsens Børne- og Familiepolitik bygger på en række grundforudsætninger for hvad et godt liv er og tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn. Værdigrundlaget tager afsæt i, at den nære professionelle med relationer til børn, unge og familier udfører en vigtig rolle og indsats, som i samarbejde med det enkelte individ skaber et fællesskab i samfundet som bygger på relationsforståelse, anerkendelse og inkludering. Følelsen af samhørighed skal bygges op med respekt for den lokale kultur og egenart, med fokus på lokalsamfundenes menneskelige, faglige og åndelige ressourcer og udviklingsmuligheder. Der skal være plads til mangfoldighed i fællesskabet, og hver enkelt skal have mulighed for at leve et godt og værdigt liv. De menneskelige grundværdier der bør anvendes er: - Troværdighed borgerne bliver mødt med åbenhed og kan regne med, at kommunen er ansvarlig og og tænker i helheder og sammenhænge med afsæt i Børne- og Familiepolitikkens målsætninger - Respekt borgerne er i centrum og kommunen ønsker at sikre rummelighed og plads til forskellighed. Alle menneskers ret til egne livsværdier og meninger respekteres - Engagement borgerne skal opleve at kommunen engagerer sig fagligt og personligt i bestræbelsen på at arbejde målrettet og resultatorienteret hen imod bedre livsvilkår for alle. Samtidig sættes der stor pris på at borgerne ligeledes engagerer sig i processen med ideer og initiativer, der kan understøtte den samlede indsats

7 7 Overordnet Vision Det er målsætningen, at samarbejdet mellem borger og kommune til stadighed udvikles, således at borgerne, indenfor de af kommunen udstukne rammer, tager ansvaret for at opnå det højest mulige niveau af velfærd til glæde for såvel individet, netværket som for samfundet. - Der arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og med positiv tilgang til den enkeltes potentialer og kompetencer - Kommunens medarbejdere er kompetente og fagligt velfunderede - Den enkelte skal opleve at have en sammenhængende hverdag - Den enkelte rustes til at begå sig i uddannelse, arbejdsliv og som borger i samfundet - Den enkelte opfordres til at påtage sig ansvaret for egen og familiens velfærd - Alle borgere uanset alder, køn, nationalitet og funktionsniveau skal have mulighed for at opleve tryghed, trivsel og højst mulig grad af sundhed - Alle borgere uanset alder, køn, nationalitet og funktionsniveau skal have mulighed for et godt fritidsliv præget af aktive og kulturelle indslag Realisering af visionen for Børne- og Familiepolitikken opnås ved: - At forny de anvendte arbejdsmetoder qua udvikling gennem de ansattes erfaringsudveksling og vidensdeling, således at de bedste erfaringer fra alle lokalsamfund bliver til nytte og inspiration. Netværksopbygning og faglig udveksling med kolleger i andre lande skal styrke motivationen og kvaliteten - At forenkle og målrette indsatserne overfor de af politikerne vedtagne opgaver til gavn for alle kommunens interessenter - At forankre børne- og familieområdet i borgernes bevidsthed som en vigtig brik i opnåelsen af at skabe fælles identitet med respekt for den mangfoldighed som forekommer i storkommunen. Til at sikre og gennemføre forankringen udarbejdes strategi- og handleplaner i de enkelte forvaltninger

8 8 Delpolitikker Det er kommunalbestyrelsens beslutning at de følgende delpolitikker udgør rammerne for Kommuneqarfik Sermersooqs arbejde på Børne- og Familieområdet på kort og lang sigt: 1. Sundhedspolitik 2. Børne- og Ungepolitik 3. Arbejdsmarkedspolitik 4. Handicappolitik 5. Ældrepolitik 1. Sundhedspolitik Med Sundhedspolitikken ønsker Kommuneqarfik Sermersooq at synliggøre, at sundhed og forebyggelse er højt prioriterede emner indenfor kommunens virke. Den indeholder visioner og rammer for arbejdet med sundhed og forebyggelse med udgangspunkt i de indsatsområder som det landsdækkende Folkesundhedsprogram, Inuuneritta, fokuserer på, samt i de af politikerne vedtagne målsætninger. For at opnå succes med implementering af sundhedspolitikken er det vigtigt at ansvaret herfor er fælles på tværs af afdelingerne. Ligeledes integreres borgerne i processen via øget ansvar for egen sundhed, men det er kommunens ansvar, at skabe forhold for borgerne, så det bliver ligetil at foretage de sunde valg. Fordele ved en sundhedspolitik: Ved at udvikle en sundhedspolitik synliggøres kommunens holdninger og tiltag i forhold til at fremme borgernes sundhed En sundhedspolitik skal bidrage til en bedre koordinering af de allerede eksisterende indsatser og skabe en bedre sammenhæng mellem forvaltningernes indsatser Den skal støtte integrationen mellem arbejdsmiljø, livsstil og det sociale ansvar f.eks. gennem arbejdspladsvurderinger Den skal bidrage til en forankring af arbejdet med sundhedsfremme i kommunen Den skal fungere som plan for konkrete sundhedsfremmende aktiviteter og handlinger En sundhedspolitik har positiv PR-værdi både internt og eksternt og kan dermed være med til at fastholde og tiltrække medarbejdere til kommunen

9 9 Sundhed er andet og mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om livskvalitet og udfoldelsesmuligheder, og det er implicit, at det er bedre at forebygge end at helbrede. WHO definerer sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO, 1998) Ligeledes understreger Ottawa Charteret nødvendigheden af en sundhedsfremmende indsats i modsætning til en behandlende indsats for at opnå sundhed for alle. Sundhed betragtes som grundlag for det daglige liv, og er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som fysiske evner. I Ottawa Charteret betyder sundhedsfremme således: At udvikle en sundhedsfremmende politik At skabe støttende miljøer At styrke indsatsen i lokalsamfundet At udvikle personlige færdigheder At nyorientere sundhedsvæsenet Sundhedsfremme Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden; dels ved at mobilisere borgeres ressourcer og handlekompetencer, og dels ved at skabe rammerne for det sunde valg. Forebyggelse Defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre opståen, udvikling og forværring af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse kan rette sig mod borgere med diagnosticeret sygdom og mod øvrige borgere uanset helbredstilstand.

10 10 Vision Kommuneqarfik Sermersooq har sunde borgere i en sund kommune: - Lighed i borgernes mulighed for sundhed, uanset køn, alder, nationalitet, handicap, sexualitet eller andre differencer. Det kan betyde særlige initiativer for særligt udsatte i samfundet - Bæredygtigt miljø som en naturlig ramme for borgernes dagligdag - Ansvar for egen sundhed, som muliggøres af de rammer som kommunen opstiller for at hjælpe borgerne til at foretage de sunde valg Alle interessenter, kommune, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner mv. arbejder sammen om at realisere visionen. Indsatsområder De væsentligste sundhedsmæssige udfordringer på forebyggelsesområdet i dag, udgøres af vores livsstil i forhold til de fire KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion); som har afgørende betydning for livsstilssygdomme, dødelighed og middellevetid. I Kommuneqarfik Sermersooq som i resten af Grønland, er der indenfor det seneste årti sket en voldsom vækst i antallet af overvægtige med en tilsvarende stigning i type 2 diabetes, tidligere kaldet gammelmands sukkersyge, en sygdom, som nu også ses hos børn og unge. Samtidig er det en kendsgerning, at der er et stort forbrug af alkohol, rusmidler og tobak i kommunen, og at dette forbrug har uhensigtsmæssige følgevirkninger sundhedsmæssigt og socialt. Selvmord er årsag til langt de fleste tabte leveår, og Grønland har en meget høj forekomst i ungdomsselvmord. Derfor er det fortsat nødvendigt at have øget fokus på selvmordsforebyggelse. Forekomsten af kønssygdomme er faldende, men den ligger fortsat højt sammenlignet med andre lande, som Grønland normalt sammenlignes med, og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme er derfor et særskilt indsatsområde. Slutteligt ydes der en særskilt indsats for sundhedsfremme for børn og unge, da de befinder sig i en aldersgruppe hvor der er størst effekt af indsatserne Alle de nævnte faktorer indgår som indsatsområder i Folkesundhedsprogrammet, Inuuneritta, og er derfor indlysende indsatsområder i Kommunalbestyrelsens Sundhedspolitik. Kost Rygning Alkohol og misbrug Motion Forebyggelse af selvmord Forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme Sundhedsfremme hos børn og unge

11 11 Kost Kostens betydning for borgernes sundhedstilstand drejer sig især om helbredsmæssige følger af uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og af at spise for meget. Kostvanerne har stor betydning for folkesundheden og for den enkeltes trivsel; vaner og holdninger til mad grundlægges i barndommen og har stor betydning for sundheden livet igennem. Antallet af overvægtige er i stærk stigning og overvægt udgør en stor risiko i forhold til udviklingen af livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes, mv. samt deraf følgende dødsfald. Overvægt koster ekstra fraværsdage fra arbejdet og ekstra sygehusindlæggelser. Der skal arbejdes hen imod, at antallet af overvægtige bliver reduceret, og antallet af borgere der spiser sundt og følger Ernæringsrådets 10 kostråd, bør øges - Kommunen skal i samarbejde med Paarisa og andre relevante samarbejdspartnere sikre god og let forståelig information om sund kost og de 10 kostråd - Kommunen skal medvirke til at gode kostvaner skabes i den tidlige barndom - Kommunen skal sikre at madordninger i kommunen (skolemad, institutionsmad, mv.) sammensættes ernæringsrigtigt og tillokkende; en særlig omsorg skal rettes mod ældre, som kan have nedsat appetit, og dermed risiko for fejl eller underernæring - Kommunen bør medvirke til at kosten der tilbydes i kantiner (arbejdspladser, ungdomsklubber, idrætshaller, svømmehal mv.) er sund, ernæringsrigtig og indbydende sammensat - Opfattelsen af at slik, chips, sodavand o. lign skal reserveres til sjældne begivenheder, og af at det er sundt at drikke vand, bør fremmes, og kommunen bør samarbejde med butikker, kantiner mv. om at reducere forekomsten af de usunde varer og tilbyde flere sunde alternativer - Der bør iværksættes tidlig opsporing af overvægtige børn og en deraf følgende helhedsorienteret indsats over for de pågældende Rygning Rygning anses for at være den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. En ryger lever i gennemsnit næsten 10 år kortere end en person, der aldrig har røget, og derudover vil de sidste mange år af en rygers liv have forringet livskvalitet. Ifølge WHO er tobak den næststørste dødsårsag i verden og er direkte ansvarlig for omkring 10 % af alle dødsfald blandt voksne. I vestlige lande kan knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald henføres til rygning. Rygning koster ekstra fraværsdage fra arbejdet og ekstra sygehusindlæggelser.

12 12 Der arbejdes hen imod, at antallet af rygere bliver reduceret, især bør antallet af gravide rygere samt unge der starter med at ryge nedsættes. Endvidere bør antallet af borgere der udsættes for passiv rygning reduceres. - Der i samarbejde med Paarisa og andre relevante samarbejdspartnere bør gennemføres målrettede kampagner mod rygning, især overfor børn, unge og gravide - Kommunen bør løbende informere om passiv rygnings indflydelse på sundheden - Omfanget af røgfrie miljøer i kommunen bør udbredes, f. eks bør alle restauranter, cafeer, værtshuse, offentlige institutioner og lignende være røgfri - Særlig opmærksomhed bør rettes mod miljøer hvori pasning af børn foregår. Således bør rygning ikke være tilladt i børneinstitutioner eller i rum hvor dagpleje af børn finder sted - Alle kommunens arbejdspladser og uddannelses institutioner skal have en rygepolitik - Kommunen arbejder hen imod at tilbyde rygestop-kurser tilpasset de enkelte målgrupper - Der skal uddannes rygestopinstruktører i kommunen Alkohol og Rusmidler Alkohol og rusmidler er årsag til øget sygelighed og dødelighed. Personer, der drikker ud over de anbefalede genstandsgrænser, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der holder sig indenfor grænserne. Endvidere viser undersøgelser at en stor del af voldskriminaliteten begås under indflydelse af alkohol og/ eller rusmidler, og ligeledes foregår en stor del af vold i hjemmene under påvirkning af alkohol/rusmidler. Alkohol/rusmidler er udløsende faktor i mange af sagerne om børnemishandling/misrøgt; ligeledes er mange færdselsuheld alkoholrelaterede. Alkohol og rusmidler koster ekstra fraværsdage fra arbejdet og ekstra sygehusindlæggelser. Alle disse forhold er særdeles nærværende i Kommuneqarfik Sermersooq og har stor bevågenhed hos borgere, kommune og politikere. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udformes en selvstændig Alkoholpolitik, som også inddrager Bevillingspolitik. Alkoholpolitikken er at finde i et særskilt dokument. Der arbejdes hen imod at forbrug af alkohol, ud over de anbefalede genstandsgrænser, bliver reduceret, og at unges alkoholdebut bør udskydes længst muligt. Følgevirkninger forårsaget af alkoholmisbrug - herunder følgevirkninger i forhold til familien skal reduceres. Der arbejdes hen imod at antallet af borgere, der eksperimenterer med og/eller bliver afhængige af euforiserende stoffer og/eller medicin, bliver reduceret og samtidig skal følgevirkninger forårsaget af misbrug - herunder følgevirkninger i forhold til familien reduceres

13 13 - Udviklingen i alkoholforbruget og forbruget af rusmidler blandt kommunens borgere skal følges - Kommunen skal løbende i samarbejde med Paarisa og andre relevante samarbejdspartnere informere borgerne om de skadelige virkninger ved alkohol og rusmidler samt om de behandlingstilbud der eksisterer i kommunen - Kommunen bør sikre tidlig forebyggende indsats overfor børn og unge, deriblandt en særlig indsats overfor de ældste trin i skolerne samt ungdomsuddannelserne - Alle kommunens arbejdspladser og uddannelsessteder skal have en alkoholpolitik - Der bør være relevante behandlingstilbud til borgere med alkohol/rusmiddel problemer, og der skal rettes særlig opmærksomhed og indsatser mod børn der bor i familier med alkohol og/eller rusmiddel misbrug Motion Fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt liv og er gavnligt for både det fysiske og det psykiske helbred. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet overvægt, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, tyktarms- og brystkræft, knogleskørhed og faldulykker blandt ældre. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Derudover forringer fysisk inaktivitet livskvaliteten. I forhold til tidligere har en stor del af arbejdsstyrken i dag stillesiddende arbejde, og en stor del af børn og unge bruger en del tid på stillesiddende aktiviteter. Fysisk inaktivitet koster ekstra fraværsdage fra arbejdet og ekstra sygehusindlæggelser Der arbejdes hen imod at antallet af borgere, der er fysisk aktive og lever op til Ernæringsrådets anbefaling om 1 times bevægelse dagligt bliver øget. Mulighederne for fysisk aktivitet bør være let tilgængelig for alle, uanset alder og fysisk formåen, og kommunens rammer for fysisk aktivitet bør være inspirerende og tidssvarende - Kommunen i samarbejde med Paarisa og andre relevante samarbejdspartnere løbende skal formidle viden til borgerne om de gunstige virkninger af fysisk aktivitet - Kommunen stiler imod at sikre motionstilbud og udendørsaktiviteter for alle borgere - Kommunen arbejder hen imod at skabe bedre mulighed for, at borgerne kan vælge at gå eller cykle frem for at køre i bil/bus - Kommunens tilbud om fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen udvikles

14 14 - Kommunen bør understøtte sårbare gruppers motivation og muligheder for at deltage i foreningslivet - Kommunen stiler imod at sikre børn og unge gode og udfordrende lege og bevægelsesfaciliteter - Der skal arbejdes hen imod at indføre mere motion i skolerne, startende med kortvarige, trinvise aktivitets seancer i de enkelte moduler og senere indførelse af flere idrætstimer i skemaet - Kommunen arbejder hen imod at sikre ældre og handicappede mulighed og rammer for fysisk aktivitet i hverdagen Forebyggelse af selvmord Antallet af selvmord i Grønland, især blandt unge mænd, har vist en dramatisk stigning gennem de seneste 50 år, men stabiliseredes i 1990 erne på ca. 50 om året. Mænd begår selvmord 3-4 gange så hyppigt som kvinder. Halvdelen af befolkningen har oplevet selvmord i familien eller blandt venner, og over ¼ af årige har i en spørgeskemaundersøgelse oplyst at have haft alvorlige selvmordstanker. Alkoholproblemer i barndomshjemmet og seksuelt misbrug er faktorer der øger forekomsten af selvmordstanker. Der er store regionale forskelle i selvmordsforekomsten, således er Østkysten det område, der hidtil har haft og fortsat har den højeste selvmordsrate, som i dag ligger langt højere end i resten af landet. Landsstyret besluttede i 2004 at udarbejde en strategi for selvmordsforebyggelse, som tog afsæt i de anbefalinger WHO har opstillet på området, og det er i naturlig forlængelse heraf at kommunalbestyrelsen sætter fokus på forebyggelse af selvmord i Sundhedspolitikken. Antallet af selvmord og selvmordsforsøg skal nedbringes - Kommunen samarbejder med Paarisa omkring oplysning, borgermøder og kursusvirksomhed på området - Samarbejdet med Sundhedsvæsenet og Paarisa omkring rådgivnings- og behandlingsforløb styrkes - Piareersimasut, vagttelefonen til selvmordstruede og deres pårørende, styrkes - Kompetencen hos relevante fagpersoner øges - Kommunen støtter frivillige i at arbejde forebyggende med selvmord - Kommunen medvirker i samarbejde med borgerne til højnelse af den generelle trivsel og evne til at mestre konflikter og klare livets udfordringer

15 15 Forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme Til trods for at forekomsten af seksuelt overførte sygdomme som gonorré og klamydia er faldende, ligger den fortsat på et meget højt niveau, i forhold til lande Grønland normalt sammenlignes med. Begge sygdomme kan ubehandlet medføre underlivsbetændelse og nedsat fertilitet. Samtidig er HIV/AIDS i stigning i Grønland med den største forekomst i de to største byer. Blandt unge er det foretrukne præventionsmiddel kondom, men det anvendes ikke konsekvent, og spørgeundersøgelser har vist, at knap 20 % af de adspurgte unge, ikke havde benyttet prævention ved det seneste samleje, til trods for, at prævention er gratis og uddeles via sundhedsvæsenet Antallet af seksuelt overførte sygdomme skal reduceres - Kommunen samarbejder med Paarisa omkring oplysning om prævention og uddeling af kondomer - Samarbejdet med Sundhedsplejen angående præventionsundervisning i skolerne styrkes - Alle borgere inklusive HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv, og kommunen skal støtte Paarisa og den enkelte i at nå dette mål - Der arbejdes hen imod at opnå, at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuel overført sygdom Sundhedsfremme hos børn og unge Da børnene er samfundets fremtid og aldersmæssigt befinder sig på et sted, hvor sundhedsfremme har størst effekt, udgør børn og unge et selvstændigt indsatsområde i Sundhedspolitikken. Sundhed er vigtig for børns og unges trivsel, indlæringsevnen, den personlige og sociale udvikling samt deres mulighed for at forblive sunde og raske. Sundhedsvanerne indlæres i den tidlige barndom og bæres med ind i voksenalderen. Derfor er en målrettet indsats for at fremme en sund livsstil blandt børn og unge også med til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Sund mad, fysisk aktivitet samt psykisk og social trivsel er de centrale elementer. Barnets generelle trivsel er også vigtig. Her har de familiemæssige relationer og barnets netværk i form af venskaber og andre relationer i dagligdagen betydning. Børn og unge lærer tidligt i barndommen om sund livsstil og dens betydning for deres sundhed i fremtiden.

16 16 - Der er fokus på sammenhængen mellem kost, sundhed, trivsel og indlæring - Kommunen tilbyder dagligt alle skolebørn i kommunen ét måltid i skoletiden - Kost der tilbydes børn og unge i institutioner og skoler skal være ernæringsmæssig korrekt sammensat - Der er fokus på motion og bevægelsesmuligheder for børn og unge i institutions-, skole- og fritidsliv - Kommunen stiller velholdte tidssvarende lege-, bevægelses- og udendørsfaciliteter til rådighed for kommunens børn og unge - Børn og unge motiveres til sunde kostvaner og til at indgå i fysiske aktiviteter - Kommunen har fokus på at udvikle og formidle ny viden om sundhed til børn, unge og deres voksne relationer - Børn og unge opnår kendskab til misbrugspolitikker, og der handles konkret ved mistanke om eller brug af rusmidler 2. Børne- og Ungepolitik Med Børne- og Ungepolitikken ønsker Kommuneqarfik Sermersooq at synliggøre områdets høje prioritet indenfor kommunens virke. Den indeholder visioner og rammer for arbejdet med børn og unge, tager udgangspunkt i de af politikerne vedtagne indsatsområder samt i FN s børnekonvention fra 1989, som blev ratificeret af Grønlands Landsting i Dertil bygger Børne- og Ungepolitikken på lovgivning og erklæringer inden for området som f.eks. Salamanca Erklæringen fra 1994 om specialundervisning. For at opnå succes med implementering af Børne- og Unge politikken er det væsentligt at ansvaret herfor er fælles på tværs af afdelingerne især indenfor Udviklings- og Velfærdsforvaltningerne. Kommunen kan dog ikke opnå succes med forankringen uden hjælp fra familierne som ligeledes har et ansvar for, i samarbejde med kommunen, at sikre de bedst mulige opvækstsbetingelser for kommunens børn og unge til glæde for såvel samfundet, familien og den enkelte. Fordelen ved en Børne- og Ungepolitik er at den synliggør og manifesterer følgende forudsætninger og retningslinjer for arbejdet med børn og unge, og hvad det er, kommunalbestyrelsen ønsker at opnå med politikken: Barnet er i centrum, for børnene er samfundets fremtid Familien er fundamentet for børn og unges trivsel og udvikling

17 17 Børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, der kan støtte op om at motivere dem i deres udvikling, trivsel og selvstændighed Børn og unge har krav på medbestemmelse og medansvar for eget liv Børn og unges ressourcer er udgangspunkt for deres udvikling og læring Børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes Børns selvværd og identitetsfølelse skal udvikles Børn skal have tryghed, omsorg og en sund livsstil Ifølge FN s børnekonvention artikel 3, skal alle beslutninger vedrørende barnet, tages ud fra, hvad der er til barnets bedste. Det vil sige, at samfundet og forældrene skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger på barnets vegne. Ligeledes er der særlige regler, der beskytter barnet. Kommuneqarfik Sermersooq har fokus på de kendsgerninger og retter sig efter Børnekonventionens principper i arbejdet med kommunens børn og unge. Ligeledes ønsker kommunen at sikre, at børn og unge kender deres rettigheder, og at alle andre i kommunen både kender og respekterer børns og unges rettigheder. I Kommuneqarfik Sermersooq er det naturligt, at en god opvækst forudsætter, at barnets undren, nysgerrighed, og lyst til at lære styrkes. Børns selvtillid og selvværd skal have lov til at udvikle sig, så deres evne, lyst til og mulighed for aktivt at deltage i det demokratiske samfund forbedres. Disse forhold skal indarbejdes i alle aspekter af Børne- og Ungepolitikken. Vision Børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq har optimale væksts - og livsbetingelser: - Alle børn og unge har gode relationer i form af både voksenkontakter og venner - Alle børn og unge tilbydes læring og uddannelse tilpasset den enkeltes evner og ønsker - Alle børn og unge lever et sundt og aktivt liv med indflydelse på egen hverdag - Børn og unge med særlige behov mødes med særlig indsats og tilbud Indsatsområder De væsentligste udfordringer på børne- og ungeområdet er indenfor en række områder, der blev udpeget, allerede i FN s Børnekonvention fra 1989, som er et regelsæt om børns rettigheder, og i Salamancaerklæringen fra 1994, som omhandler alle børns ret til uddannelse.

18 18 Dertil har kommunalbestyrelsen i Børne- og Ungepolitikken valgt at sætte fokus på tidlig indsats og unge forældre; emner med aktualitet og bevågenhed i Kommuneqarfik Sermersooq, og som er væsentlige for, sammen med de øvrige indsatsområder, at de idealer, som politikken skitserer, kan realiseres: Tidlig, tværfaglig og forebyggende indsats Unge forældre Medindflydelse Ansvar Samarbejde Helhed, sammenhæng og overgange Sundhed og trivsel Læring og faglig udvikling Kultur og fritid Tidlig, tværfaglig og forebyggende indsats Kommuneqarfik Sermersooqs målsætning er at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte. I alle henseender er det bedre at forebygge end at helbrede, både hvad angår individet, familien og samfundet; og hvad enten man tager de psykosociale forhold eller økonomien som udgangspunkt. Den brede generelle forebyggelse har til opgave at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn og unge i alle aldersgrupper, og udføres i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger og sektorer; hvorimod den specifikke forebyggelse vedrører børn og unge, der har brug for tidlig og helhedsorienteret indsats for at få afhjulpet vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling, og den udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Endvidere påpeges, at alle borgere har underretningspligt til de sociale myndigheder, ved kendskab til eller mistanke om forhold, der kan bringe barnet/den unges sundhed eller udvikling i fare Børn og unge udsat for omsorgssvigt skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet - Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv

19 19 - En tidlig indsats prioriteres højt for at sikre, at så få børn som muligt får behov for meget indgribende hjælpeforanstaltninger - Qua ét dørs princippet etableres det nødvendige tværfaglige samarbejde omkring barnet hvor udgangspunktet er barnet uanset typen af omsorgssvigt - Indsatsen tager udgangspunkt i barnets og den unges potentialer, succeser og forcer - Der skal være øget fokus på livskvalitet, og det tilstræbes at tilbyde børnene og de unge en række spændende fritidsaktiviteter, de kan sætte i stedet for handlinger som er uhensigtsmæssige - Alle børn og unge sikres mindst én fortrolig voksenkontakt Unge forældre I Kommuneqarfik Sermersooq er der mange, der får børn i en tidlig alder. At få børn er en gave, men for unge, som bliver forældre i en tidlig alder, kræver det særlig indsats og støtte, at gennemføre uddannelse og sikre sig en arbejdsposition. Uddannelse og arbejde er vigtige faktorer, når det drejer sig om at sikre trygge rammer for familien. Det er vigtigt at der fortsat er fokus på området. Unge skal være bevidste omkring betydningen af at blive forældre i en ung alder - Unge skal sikres rettidig information om prævention og sexliv - Unge skal bevidstgøres om betydning af uddannelse og arbejde, når rollen som forældre skal udfyldes, og hvilken afklaring det har for den livssituation, som barnet fødes ind i - Der skal være særlige tilbud til de unge, som vælger at blive forældre tidligt - Der skal arbejdes hen imod at fødealderen for førstegangsfødende sættes op Medindflydelse Ifølge FN s børnekonvention har barnet ret til deltagelse i beslutninger der vedrører barnets eget liv. Barnet har ret til at udtrykke meninger og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information. Det er vigtigt at disse rettigheder respekteres, for at børn og unge udvikler sig til voksne med selvtillid og selvværd.

20 20 Børn og unge har indflydelse på eget liv - Børn og unge har medindflydelse på anliggender der vedrører deres egen situation - Initiativer fra børn og unge respekteres og understøttes - De unges egen medindflydelse i daginstitutions-, skole- og fritidslivet vægtes højt - Børnenes og de unges perspektiv inddrages i de tilbud der gives Ansvar Forældre og familie udgør fundamentet i barnets og den unges opvækst. Derfor er det uhyre vigtigt, at forældrene og familien optræder som tydelige og ansvarlige voksne. Det vil sige voksne, der definerer normer, sætter grænser og i det hele taget er rollemodeller for god adfærd og gensidig respekt mellem mennesker. Børns og unges udvikling og trivsel er et fællesansvar mellem forældre, familie og de nære voksne og professionelle, som omgiver barnet og den unge gennem opvæksten. Forældre og familie vedkender sig hovedansvaret for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel - Det primære ansvar for børn og unge ligger hos forældrene og familien - Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet eller den unge sker i tæt dialog mellem forældrene og de professionelle, og barnet og den unge skal involveres og støttes i at tage medansvar - Der aftales en klar ansvarsfordeling mellem forældrene og den professionelle - Forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer, møder, med videre - Forældre støtter børns deltagelse i institutioners udflugter, lejrskoler, med videre - Forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel Samarbejde Børn og familier skal opleve et velfungerende tværfagligt og koordinerende samarbejde, hvor fælles værdier og gensidigt kendskab til de enkelte faggruppers faglighed er essentielle ingredienser i bestræbelsen på at nå en nutidig og helhedsorienteret tilgang til opgaverne omkring børn og unge. Samtidig er det af umådelig stor betydning for børnene og de unge, at deres forældre og familie indtræder som aktive partnere i dette samarbejde.

21 21 Forældre og professionelle samarbejder på alle niveauer til gavn for kommunens børn og unge - De eksisterende rammer mellem sektorer, departementer og andre kommuner skal udfordres og barrierer så vidt muligt nedbrydes - Samarbejdet med NGO-erne forstærkes og udbygges - Virksomheder, det frivillige foreningsliv, private netværk, med flere opfattes som relevante bidragsydere i samarbejdet med kommunen på børne- og ungeområdet - Forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med åbenhed, synlighed og ærlighed - Professionelle lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet med familier med problemer, hvad enten der er tale om sociale, boligmæssige eller økonomiske vanskeligheder, med henblik på forebyggelse og tidlige indsatser Helhed, sammenhæng og overgange Børn, unge og deres forældre og familie skal opleve sammenhæng i overgange. Alle børn og unge oplever disse forandringer. Der er overgange indenfor småbørnsområdet og videre til skole, fra et fritidstilbud til et andet, til foreningslivet og fra skole til videreuddannelse eller arbejde. Der kan også være overgange mellem generelle og særlige tilbud, hvis der er behov for særlig støtte. Børn og unge oplever at der er helhed og sammenhæng I deres hverdag - Børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng ved de overgange der er fra daginstitution til folkeskole og videre til fortsat uddannelsesplads samt andre skift i børn og unges liv - Børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres forældre og andre voksne interessenter som pædagoger, skolelærere, med videre - Der tages hensyn til, at børn og unges behov er forskellig på de forskellige udviklingstrin - Indsatsen overfor børn og unge sker i det miljø hvor de færdes - Den enkeltes forudsætning er udgangspunktet for arbejdet med børn og unge - Børn og unge med særlige behov får særlig opmærksomhed med henblik på støtte

22 22 Sundhed og trivsel Sundhed er vigtig for børns og unges trivsel, indlæringsevnen, den personlige og sociale udvikling samt deres mulighed for at forblive sunde og raske. Sundhedsvanerne indlæres i den tidlige barndom og bæres med ind i voksenalderen. Derfor er en målrettet indsats for at fremme en sund livsstil blandt børn og unge også med til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Sund mad, fysisk aktivitet samt psykisk og social trivsel er de centrale elementer. Barnets generelle trivsel er også vigtig. Her har de familiemæssige relationer og barnets netværk i form af venskaber og andre relationer i dagligdagen betydning. Børn og unge tilbydes et sundt og trygt miljø med mulighed for fysisk udfoldelse - Trivsel og udvikling af sociale kompetencer prioriteres højt - Børn og unge har ret til tid sammen med deres forældre og venner - Udvikling af venskaber og mulighed for samvær med venner støttes - Den enkelte institution skal udarbejde en politik, som forebygger mobning - Der er fokus på et godt børne- og undervisningsmiljø - Der er fokus på sammenhængen mellem kost, sundhed og trivsel - Der er fokus på motion og bevægelsesmuligheder for børn og unge - Børn og unge motiveres til sunde kostvaner og til at indgå i fysiske aktiviteter - Kommunen har fokus på at udvikle og formidle ny viden om sundhed - Børn og unge opnår kendskab til misbrugsproblematikker, og der handles konkret ved mistanke om eller brug af rusmidler Læring og faglig udvikling Alle børn og unge har brug for en meningsfuld og udfordrende læring, der er tilpasset den enkeltes alder, potentiale, færdigheder og situation. Faglighed, social kunnen og personlig udvikling er hinandens forudsætninger, da læring og trivsel er tæt forbundet. De basale kundskaber skal, med respekt for børnenes og de unges forudsætninger, vægtes højt, da grundlæggende færdigheder er en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle faglige kompetencer. Børns og unges udvikling og læring anerkendes, støttes og udfordres

23 23 - Der arbejdes for at sikre dagpasning til alle børn - Der arbejdes for at alle børn gennemfører folkeskolens afgangsprøve - Der er brug for alle unge. Derfor skal alle unge støttes i og vejledes til at komme i gang med arbejdsliv eller videreuddannelse - Et godt psykisk børne- og undervisningsmiljø i skoler og i dagtilbud sikrer, at unge får optimale betingelser for at udvikles og lære - Oplevelser og udfordringer understøtter børn og unges alsidige udvikling og læring - De professionelle medarbejdere har ansvaret for at tilrettelægge et anerkendende, udviklende og lærende miljø for kommunens børn og unge - Børn og unge oplever daginstitutionen og skolen som en god ramme om deres læring - Dialogen, samtalen og samarbejdet er en naturlig og integreret del af skolelivet - De professionelle medarbejdere medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer - Institution og skole medvirker til, at børn og unge indgår i et aktivt og udviklende fritidsliv - Udvikling af venskaber og mulighed for samvær med venner støttes Kultur og fritid Det har stor betydning for børns og unges udvikling, at de kan udfolde sig med personlige interesser og etablere sociale fællesskaber alle steder, hvor de mødes. Kultur- og fritidslivet har en vigtig social og faglig dimension. I mange tilfælde har det også en fysisk dimension, og det kan styrke børns og unges fysiske og psykiske sundhedstilstand på lang sigt. Derfor skal institutions-, fritids- og foreningslivet skabe gode rammer for sportslige, musiske og kulturelle aktiviteter, der fremmer børns og unges trivsel og udvikling. Et varieret og inddragende kulturliv er en vigtig forudsætning for at udvikle børn og unge til kreative mennesker. Børn og unge tilbydes et aktivt fritidsliv med mulighed for diverse aktiviteter og kulturelle tilbud - Der skal være alsidighed i udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter, som medvirker til at fremme nysgerrighed, livsglæde, sundhed og den demokratiske dannelse hos børn og unge - Fritidsaktiviteterne skal udover fokus på selve aktiviteten også være et socialt netværk

24 24 - Børn og unge med særlige behov skal have mulighed for at være tilknyttet fritidsaktiviteter - Børn og unge skal have mulighed for at få kendskab til mange forskellige kulturelle tilbud - Tilbud og aktiviteter bør tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes og de unges forudsætninger, ønsker og behov - Der skal sikres tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter til fritidsaktiviteter - Der ydes støtte og vejledning til foreningerne med henblik på involvering af flest mulige børn og unge 3. Arbejdsmarkedspolitik Begrebet Arbejdsmarked dækker vidt fra udvikling indenfor arbejdsstyrken over kompetenceudvikling og erhvervslivets behov til arbejdskraftreservens forhold. Med Arbejdsmarkedspolitikken, ønsker Kommuneqarfik Sermersooq at sikre, at arbejdsmarkedsudviklingen optimeres, og at alle borgere i kommunen deltager aktivt i samfunds- og erhvervsudviklingen til glæde for såvel individet som det omgivende samfund. Det overordnede mål i politikken er, at alle, som kan, er i arbejde eller under uddannelse, og at fortsat kompetenceudvikling sikres. Derfor er det nødvendigt, at kommunen øger indsatserne overfor uddannelse og udvikling, samt at dialogen med erhvervslivet intensiveres, således at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Fordele ved en arbejdsmarkedspolitik: Den synliggør kommunens hensigt at sikre alle, som kan, arbejde eller uddannelse Den skaber øget fokus på nødvendigheden af øget samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen, og udstikker rammerne herfor Vigtigheden af innovation, tilpasning, og udvikling indenfor arbejdsmarkedet understreges Den kan medvirke til at arbejdsstyrken tiltrækkes, videreudvikles og fastholdes Den danner grundlag for handleplaner på området og for den fortsatte forankring af indsatserne på arbejdsmarkedet De arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for Kommuneqarfik Sermersooq ligger ikke kun i geografiske forskelle i storkommunen, men også i sæsonudsving afhængig af lokaliteten, samt forskelle i kultur, nationalitet og i uddannelsesmæssige kompetenceniveauer. Kompleksiteten i disse udfordringer betyder, at arbejdsmarkedspolitikken ikke kan stå alene, men må integreres i tæt koordinering med de øvrige delpolitikker i den overordnede Børne- og Familiepolitik samt Anlægs- og Miljøpolitikken.

25 25 Dertil kommer, at Kommuneqarfik Sermersooq er den kommune, hvori der er flest efterforskningsaktiviteter på råstofsområdet, og dette faktum udfordrer kommunens tilpasningsdygtighed i forhold til de udenlandske virksomheders efterspørgsel og stiller øgede krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Vision Kommuneqarfik Sermersooqs vision for Arbejdsmarkedspolitikken har tre hjørnestene: 1. Alle borgere, der kan, er i arbejde eller under uddannelse 2. Erhvervslivet henter den nødvendige arbejdskraft i kommunen 3. Kommunen fremmer til enhver tid innovation og udvikling indenfor beskæftigelsen og arbejdsmarkedet - Der arbejdes hen imod at tilbyde lige vilkår, så alle kan få sig en uddannelse og/eller et arbejde - Borgere, med en midlertidig eller varig nedsættelse af arbejdsevnen, skal støttes og hjælpes til et arbejde, som passer til deres arbejdsevne - Der stiles mod en tidlig indsats og hurtig opfølgning overfor ledige, således at den enkelte fastholder sin aktive tilknytning til arbejdsmarkedet - Der skal udvikles muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling, for at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft - Der arbejdes hen mod en ordning, der gør det muligt for borgerne, at flytte til de bosteder, hvor der er behov for den enkeltes kvalifikationer - Innovation og udvikling fremmes indenfor beskæftigelse og arbejdsmarked - Kommunens tiltrækningskraft fremmes overfor eksterne virksomheder via innovative tiltag - Der arbejdes på, at kommunen gøres attraktiv som arbejdsplads Indsatsområder Med Arbejdsmarkedspolitikken ønsker kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq at signalere en aktiv, positiv og konstruktiv tilgang til samarbejdet med erhvervslivet i bestræbelsen efter at leve op til visionen på området. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at kvalificeret arbejdskraft uddannes, tiltrækkes, videreudvikles og fastholdes og at beskæftigelsen øges for både højtuddannede og for borgere med lavere eller ingen uddannelse.

26 26 Til optimale rammer for uddannelse og arbejde hører gode bosætningsforhold, god infrastruktur, fritidsmuligheder, kulturelle tilbud og rekreative områder. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer, for at opnå succes med implementeringen af Arbejdsmarkedspolitikken og for at sikre en synlig og dynamisk tilpasning i forhold til de kommende væksterhvervs behov og efterspørgsel. I nærmeste fremtid fokuseres på følgende indsatsområder: Uddannelse og beskæftigelse Samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne Innovation og udvikling Uddannelse og beskæftigelse Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at være med til at opfylde Selvstyrets målsætning om, at 2/3 af befolkningen er uddannet inden år Samtidig er det hensigten at udvikle kompetent arbejdskraft, og igennem aktiv beskæftigelsesterapi sikre arbejde til alle borgere i den arbejdsduelige alder, uanset funktionsniveau, og at det sker i tæt dialog med erhvervslivets aktører og uddannelsesinstitutioner i Grønland samt i udlandet. Det er af mange grunde en fordel, at så mange borgere, i den erhvervsaktive alder, som muligt er i arbejde. Der er behov for arbejdskraft, og derfor er det vigtigt, at alle, der kan, er tilknyttet arbejdsmarkedet. Derudover er kommunens velstand bl.a. betinget af, hvor stor en andel af dens borgere, der er i beskæftigelse. Der er brug for alle, og det er til glæde for den enkelte at være selvforsørgende og samtidig bidrage til samfundets udvikling og velstand. Alle borgere, der kan, er under uddannelse eller i arbejde - Unge motiveres til at påbegynde og fuldføre en uddannelse tilpasset den enkeltes evner og ønsker - Der arbejdes hen mod at sikre kontinuerlig efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken for at sikre dens tilpasningsevne i takt med udviklingen i samfundet lokalt og globalt - Kendskabet til Selvstyrets mobilitetsfremmende ydelser skal udbredes, så familier, der ønsker at flytte efter nye jobs, støttes - Borgere med nedsat arbejdsevne skal støttes og hjælpes til et arbejde tilpasset den enkeltes formåen - Der stiles mod tidlig indsats og hurtig opfølgning overfor ledige, så den enkelte bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet

27 27 - Individuelle handleplaner for ledige skal tilvejebringe behovsvurdering for revaliderings- og aktiveringsefterspørgsel, så den ledige kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet via omskoling eller uddannelse - Erhvervslivet skal tilskyndes til at påtage sig et socialt ansvar gennem information omkring kommunens muligheder for økonomisk støtte - Tilgængelig information om den enkelte lediges kompetencer og evner forbedres - Der arbejdes hen imod at sikre et rummeligt arbejdsmarked, som giver mulighed for ledige og mennesker med nedsat arbejdsevne, at indgå aftaler om jobtrænings arbejdspladser, at varetage jobs med flekstidsordninger samt at få mulighed for kompetenceudvikling - Begrebet realkompetence anerkendes, styrkes og tages i anvendelse Samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne Udviklingen på arbejdsmarkeds - og erhvervsområdet skal ske både med en intern kommunal forankring og i løbende dialog med erhvervslivet, uddannelsesmiljøerne og borgerne. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre samarbejde på tværs af sektorer om udnyttelse af forskning, viden og kompetencer i uddannelsesinstitutioner, virksomheder og vidensmiljøer. Samarbejde mellem uddannelse og erhverv er afgørende for, at det lykkes at omstille og udvikle vilkårene for de traditionelle erhverv i takt med udviklingen i samfundet, og for at erhvervslivet kan få den nødvendige kompetence. Arbejdspladser og virksomheder skal kunne hente den nødvendige kompetente arbejdskraft i kommunen - Der arbejdes hen imod at lokal kvalificeret arbejdskraft er tilgængelig i nødvendigt omfang - Det tilstræbes, at fortsat nødvendig tilrejsende arbejdskraft integreres, samt at faglighed og kvalifikationer herfra bruges målrettet og derudover overføres til lokal arbejdskraft - Koordinering mellem erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft og uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser og kursustiltag forbedres - Videreuddannelse og kompetenceudvikling af eksisterende arbejdsstyrke sikrer, at den er konkurrencedygtig i forhold til fremtidens krav om kvalifikationer i den globale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft - Samarbejdet internt i kommunen skal optimeres med henblik på servicering af virksomhederne - I sektorer med arbejdskraftsmangel, f.eks. offentliges kerneopgaver, gøres en ekstra indsats for at rekruttere og fastholde medarbejdere

28 28 - Børn/unge skal allerede i folkeskolen (ældretrinet) have mulighed for, at den enkelte får et forløb, som forbereder eleven til arbejdsmarkedet, hvad enten det drejer sig om hjælp til uddannelsesforløb eller læreplads, så den enkelte sikres den ønskede uddannelse Innovation og udvikling For kommunen og dens virksomheder er innovation og udvikling nøgleværdier i bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen og være aktive medspillere i det hastigt udviklende globale samfund. Innovation defineres som en systematisk tænkning og adfærd, som leverer konstant fornyelse, og fra kommunalbestyrelsens synspunkt gælder det om, at skabe en kultur og en ledelsesform, som sikrer konstant nytænkning, og om at skabe processer og udvikling, der til stadighed forvandler tænkning til resultater. Indtænkning af brugen af IT, er en vigtig forudsætning for fornyelse i et tidssvarende samfund. Kommuneqarfik Sermersooq skal til enhver tid fremme innovation og udvikling indenfor beskæftigelse og arbejdsmarked - I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne tilbydes specialtilpassede uddannelser her i landet eller i udlandet. Tilpasningen sker ud fra de krav, der opstår i fremtiden, i forhold til nye væksterhverv som f.eks. råstofområdet og turismebranchen - Tilpasningen af uddannelserne og kompetenceudviklingsmulighederne skal markedsføres overfor nuværende virksomheder og fremtidens væksterhverv, så der er incitament til at ansætte lokal arbejdskraft - Systematiserede informationstiltag skal sikre at arbejdskraftreservens kompetencer og personlige styrker samt kommunens brede vifte af rådgivnings- og tilskudsordninger bliver løbende kommunikeret til relevante interessenter - Faglighed og erfaringsudveksling internt i kommunen såvel som mellem kommunerne i Grønland samt i udlandet styrkes bl.a. qua den udbyggede informationsteknologi - Der arbejdes hen imod at opnå konsensus mellem de offentlige og de private parter, hvad angår måleredskab og anerkendelse af realkompetence; som er et udtryk for en persons erfaringer, tillærte kundskaber, faglige kompetencer, personlige ballast og motivation. Således kan realkompetence blive meritgivende i forhold til uddannelser og overenskomster, og betyde, at en stor del af den grønlandske befolkning kan få adgang til at igangsætte korterevarende uddannelses- og kompetencegivende kurser, som i nordiske lande betegnes specialarbejderuddannelser - Der arbejdes hen imod at skabe rammer for et iværksættermiljø

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere