Håndbog. om udredning, visitation og hjemmetræning. Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog. om udredning, visitation og hjemmetræning. Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne"

Transkript

1 Håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

2 Kolofon Håndbogen udgives af: Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, Odense C Udgave: Nr. 1 Udgivelsesår: 2008 Oplag: 3000 stk. ISBN nr.: Elektronisk ISBN nr. : Fotograf: Mette Krull Grafisk produktion: KE Art Tak til Anne Andersen, Konsulent VISO Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Birthe Damkjær, Leder af Handicapafsnittet Roskilde kommune Gitte Madsen, Selvstændig social - rådgiver og handicapkonsulent Ingrid Bøje, Fagspecialist Odense kommune Jannik Beyer, Centerleder Videnscenter for Autisme Lasse Grue Larsen, Leder af Handi - capafsnittet Odense Kommune Pia Løvschal-Nielsen, Udviklingskonsulent Marselisborgcentret Tina Harmon, Centerleder VIKOM Vibeke Larsen, Faglig koordinator DUKH Aase Tromborg, Leder af børn og ungeafdelingen Vejlefjord Forord Den 1. oktober 2008 træder et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens 32. Reglerne gælder udredning, visitation, forældresamarbejde og inddragelse af barnet eller den unge. Forældrene får ved samme lejlighed ret til under visse betingelser at træne barnet helt eller delvist i hjemmet og modtage støtte hertil. Ændringerne stiller nye krav til udredning og visitation, ligesom kommunerne skal tage stilling til forældres eventuelle ønsker om at træne barnet i hjemmet. Hvis forældrene får støtte til at træne barnet eller den unge i hjemmet, skal den kommunale myndighed føre tilsyn, følge op på og dokumentere træningsindsatsen. Håndbogen henvender sig til ledere, sagsbehandlere og andre fagpersoner. Den beskriver lovgivningen på området og giver eksempler på, hvordan processen med udredning og visitation kan tilrettelægges og udføres. Eksemplerne er blandt andet hentet fra nogle af de kommuner, der har erfaringer fra forsøgsordninger med hjemmetræning. Håndbogen giver desuden vejledning i dokumentation af hjemmetræningen. Der er konkrete eksempler på, hvordan indsatserne kan beskrives, målsættes, evalueres og justeres. Håndbogen kan bruges som inspiration og som opslagsværk - vi håber, at den vil være en hjælp ved implementeringen af det nye regelsæt. God læselyst, Servicestyrelsen 2008

3 3 1 2 Indhold Introduktion til de nye regler Målgruppen Tværfaglighed og involvering Mulighed for hjemmetræning Sagsforløb Modellen Del 1 Udredning Tværfagligt udredningsteam Teamets sammensætning Tovholder Forældresamarbejde Inddragelse af børn og unge Metoder til inddragelse Udredning og forslag til indsats Indstilling til visitation Del 2 Visitation Tværfagligt visitationsudvalg Visitation til offentligt tilbud Visitation til hjemmetræning Afgørelse og klage Del 3 Særlige regler om hjemmetræning 28 Betingelser for hjemmetræning 29 1) Den foreslåede træningsmetode skal imødekomme barnets behov 29 2) En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet 30 3) Hjemmetræningen skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes. 31 Økonomisk støtte 33 Rådgivning og vejledning til forældrene 33 Specialundervisning og specialpædagogisk bistand 35 Kombinationstilbud 36 Tilsyn 37 Organisering af tilsynet 38 Indholdet i tilsynet 38 Tilsynsrapport 39 Opfølgning 41 Organisering af opfølgningen 42 Tids- og faseplan 42 Dokumentation af forløb og resultater 44 En samlet vurdering 45 Referencer, links til mere viden og lovgivning 46

4 4 Introduktion til de nye regler Målgruppen Målgruppen er børn under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelse, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud. udgør med det kendskab, de har til deres børn, en ressource, der kan forbedre den samlede indsats. Forældrene vil ikke stå passive på sidelinjen de vil tværtimod gerne inddrages aktivt i, hvordan indsatsen for deres børn bliver tilrettelagt. De vil være med i træningen, være med i formuleringen af målene og de vil først og fremmest have mere viden (Marselisborgcentret 2007). Det drejer sig om de børn, der har behov for en systematisk, helhedsorienteret undersøgelse og udredning jf. servicelovens 50 forud for visitationen til et tilbud. Tværfaglighed og involvering De nye regler sætter fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats ved udredning og visitation, og i høj grad også på aktiv involvering af forældre og børn gennem hele processen. Mulighed for hjemmetræning Samtidig har der gennem de senere år været et stigende ønske fra forældre til børn med handicap om at få mulighed for at træne deres barn i hjemmet. Her giver lovændringerne i 32 om Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet forældrene ret til under visse betingelser - at få støtte til træning af barnet helt eller delvist i hjemmet. Mange forældre til børn med handicap stiller i dag krav om mere viden og bedre muligheder for at være aktivt involveret i indsatsen for deres børn. Dertil kommer, at internationale studier viser, at inddragelse af forældre og børn øger såvel brugertilfredshed som behandlingseffekt (Torp-Pedersen 2005). Forældrene

5 5 Forsøgsordningerne efter 184 i Serviceloven Velfærdsministeren (tidligere socialministeren) har indtil udgangen af 2008 godkendt forsøgsordninger i en række kommuner. Her har det i en periode været muligt at give støtte til forældre, der træner deres barn med hjerneskade i hjemmet. Læs mere om for - søgsordningerne i evalueringen Hjemmetræning af børn med hjerneskade (MarselisborgCentret 2005) og på hjemmesiden:

6 6 Sagsforløb For alle børn i målgruppen er der fastsat regler om: Udredning af et tværfagligt udredningsteam Forældresamarbejde og inddragelse af barnet eller den unge Visitation til et offentligt tilbud af et tværfagligt sammensat visitationsudvalg Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det offentlige tilbud, men ønsker at træne de res barn helt eller delvist i hjemmet, gælder følgende regler: Forældrene kan afslå det anviste tilbud og søge om støtte til hjemmetræning Visitationsudvalget vurderer om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt og kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om støtte til hjemmetræningen Kommunalbestyrelsen har ansvar for atføre tilsyn 2 gange årligt med barnets trivsel og udvikling og for at foretage opfølgning på træningsindsatsen 4 gange årligt Hjælp at hente hos VISO Har kommunen ikke den nødvendige ekspertise, kan VISO inddrages. VISO yder specialrådgivning og udredning i komplekse problemstillinger, der vedrører det sociale område, specialundervisning og specialpædagogik. VISO's specialrådgivning er vejledende for kommunerne. VISO har ingen beslut - ningsmyndighed i forhold til kommunale ydelser. Se mere om VISO og adgan - gen til VISO s ekspertise på

7 7 Modellen Sagsforløb Forløb for børn, hvis forældre søger om støtte til hjemmetræning Trin 1 Henvendelse - direkte fra forældre eller via for eksempel PPR, hospital eller andre Tværfagligt team Udredning og forslag til indsatser Forældre og barn Trin 2 Visitationsudvalg Visitation til offentligt tilbud Forældre tager imod tilbud Forældre afslår tilbud Trin 3 Forældre søger hjemmetræning Visitationsudvalg Afslag Eventuel klage Eventuel yderligere udredning af tværfagligt udredningsteam Godkendelse Hjemmetræning Opfølgning fire gange årligt Tilsyn to gange årligt

8

9 9 Udredning Visitation Hjemmetræning Information om ændringerne og forslag til, hvordan kommunerne kan håndtere de nye regler og muligheder. Del 1. Udredning Behandler reglerne om udredning, som gælder for alle børn og unge med betyde - lig og varig nedsat funktionsevne med behov for hjælp eller særlig støtte.. Del 2. Visitation Behandler reglerne for visitation både til offentlige tilbud og til hjemmetræning. Del 3. Særlige regler om hjemmetræning Behandler de regler, som gælder, hvis forældrene ønsker at træne barnet helt eller delvist i hjemmet.

10 10 Del 1:Udredning Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte Udredning og inddragelse af forældre og barnet eller den unge 1. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tvær - fagligt udredningsteam, der har til opgave at un - dersøge forholdene og behovet for hjælp og støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, jf. 50, stk. 1 i lov om social service, og behandling. Udrednings - teamet kan være et permanent sammensat team bestående af relevante fagpersoner eller kan sam - mensættes ad hoc med fagpersoner med relevans i forhold til det konkrete barns eller den konkrete unges funktionsnedsættelse. Stk. 2. Udredningsteamet skal på baggrund af faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov kortlægge barnets eller den unges funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inddrage forældrene i udredningsprocessen, således at for - ældrene får mulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den unge. Stk. 4. Barnet eller den unge skal ligeledes inddra - ges i udredningsforløbet. Udredningsteamet vur - derer sammen med forældrene, i hvilken udstræk - ning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Et barns el - ler en unges synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Trin 1 Trin 2 Henvendelse - direkte fra forældre eller via for eksempel PPR, hospital eller andre Tværfagligt team Udredning og forslag til indsatser Visitationsudvalg Visitation til offentligt tilbud Forældre tager imod tilbud Forældre og barn Forældre afslår tilbud Trin 3 Forældre søger hjemmetræning Visitationsudvalg Afslag Eventuel klage Eventuel yderligere udredning af tværfagligt udredningsteam Godkendelse Hjemmetræning Opfølgning fire gange årligt Tilsyn to gange årligt

11 11 Del1 Tværfagligt udredningsteam Udredningen vil altid være en tværfaglig proces, ligesom der ofte vil være mange sektorer og aktører involveret i indsatsen. Det tværfaglige team har ansvar for at skabe overblik over, hvordan den samlede indsats bedst kan tilrettelægges. Teamet skal sikre, at der formuleres en fælles målsætning for barnet, og at der sker en kontinuerlig opfølgning af indsatsen, når der opstår nye og ændrede behov samt ved overgange, for eksempel til skole eller nyt tilbud. Forældrene bidrager med deres viden om egne ressourcer og børnenes ønsker og færdigheder til arbejdet i det tværfaglige team, hvor de forskellige fagpersoner bidrager med deres viden og kunnen. 50-undersøgelse Udredningen skal bygge på en 50 undersøgelse, som skal afdække ressourcer og problemer i relation til barnet eller den unge, familien og netværket. Det er væsentligt at overveje, hvilke oplysninger der er brug for i den konkrete sag og alene indhente disse. Selve 50-undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. Se mere om 50-undersøgelsen i Håndbog om anbringelsesreformen (Servicestyrelsen 2007). Redskaber til inddragelse Der er udviklet en række redskaber til at støtte det tværfaglige samarbejde og inddragelsen af forældre og børn, som man kan få viden om via for eksempel Marselisborgcentret, Videnscenter VIKOM, Børn og Ungecentret, Region Midt - jylland og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind. Links til disse centre findes på side 47.

12 12 Teamets sammensætning Det tværfaglige team kan etableres som et permanent team, eller det kan nedsæt tes ad hoc. Teamet sammensættes med relevante fagpersoner, for eksempel so cialrådgiver, læge, psykolog, specialpæ dagog, fysioterapeut, ergoterapeut, sund hedsplejerske og talehørepædagog. Det tværfaglige team kan eventuelt byg ge på eksisterende udredningsteams, på den lovpligtige tværfaglige gruppe efter Servicelovens 49 eller på den tværfaglige gruppe efter Sundhedslovens 123. forpligtelse til at sikre koordinering og helhedsorientering i indsatsen. I såvel danske som internationale studier anbefales det, at hjælpen ret tes mod den samlede families behov og ikke kun det handicappede barns behov. Desuden anbefaler samtlige studier, at alle familier får en tovholder, der samler information og koordinerer hjælpen til familien (Graungaard og Hansen 2007). I hver enkelt sag skal der tages stilling til, om de nødvendige kompetencer i ud liens kontaktperson. Herudover kan funk redningsteamet er til stede, eller om der er behov for at tilknytte yderligere faglig ekspertise. Tovholderen vil typisk fungere som fami tionen indebære mødeledelse, ansvar for udarbejdelse af "sagsresume", indhent ning og videregivelse af information mv. For at sikre en klar ansvars- og opgavefor deling er det hensigtsmæssigt, at teamet som udgangspunkt drøfter sin sammensætning, kompetence, arbejdsformen, og hvilke funktioner og roller de enkelte medlemmer i teamet har. Tovholder For at sikre koordinering af samarbejdet i teamet bør der udpeges en tovholder for teamet og en suppleant for denne. Tovholderen skal sikre overblik over forløbet samt koordinering og helheds orientering i indsats og samarbejde. Tovholderen kan f.eks. være fra PPR eller sagsbehandleren, der i forvejen har en Inspiration til tovholder Projektet Bedre Tværfaglig Indsats kan inspirere til, hvad en tovhol - derfunktion kan indebære, og til hvordan man kan organisere tvær - fagligt samarbejde. Se hjemmesi - den Også projektet om udvikling af koordinerende sagsbehandling på handicapområdet kan give inspira - tion. Se hjemmesiden: koordinerende.

13 13 Del1 Organisering af udredningsteamet I forhold til organisering af det tværfaglige udredningsteam er det relevant at overveje: Hvem er familiens kontaktperson? Kan familien selv vælge kontaktperson - og skal kontaktpersonen evt. fungere som tovholder for teamet? Er der tilstrækkelig faglig ekspertise til at komme rundt om barnets behov i teamet? Er der brug for at inddrage andre fagpersoner? Er der behov for at inddrage VISO? Hvilke roller, kompetencer og funktioner har medlemmerne i teamet?

14 14 Forældresamarbejde Forældrenes viden om deres egne ressourcer og barnets ønsker og færdigheder skal indgå i udredningen. Udredningsprocessen skal derfor tilrettelægges, så den understøtter forældrenes mulighed for at være aktive deltagere i processen. Samarbejdet skal have karakter af et ligeværdigt og respektfuldt partnerskab. Det skaber ofte et bedre kendskab til familien og et godt fundament for det videre samarbejde, når familien tidligt i processen får et besøg i hjemmet for eksempel af familiens kontaktperson eller tovholderen. Det er samtidigt afgørende for det gode samarbejde i den tidlige fase, at forældrene bliver grundigt informeret om deres rettigheder og støttemuligheder. Meget tidligt i udredningsprocessen er det en god idé at afstemme forventningerne til det kommende samarbejde og at drøfte forældrenes ønsker til inddragelse og involvering. Her kan forældrene også få orientering om kravet om, at deres barn skal inddrages i processen. Sammenlignende studier af forskellige habiliteringsmodeller viser, at en familieorienteret tilgang har positiv betydning for processens forløb og resultat. En familiecentreret tilgang lægger vægt på ligeværdigt samarbejde, hvor forældrenes ønsker til indsatsen indtager en central plads (Torp-Pedersen 2005). Forældreinddragelse kan foregå på forskellige niveauer - lige fra samtaler og interview med forældrene til, at forældre og barn er aktive deltagere i såvel udredningsforløbet som i fastsættelse af mål og planlægning af indsatserne i hjemmetræningen. Fagpersonerne skal give forældrene grundig rådgivning og mulighed for at få indsigt i barnets særlige behov for støtte til udvikling og trivsel. Dette gælder også de behov og perspektiver, der eventuelt skal tænkes på i fremtiden.

15 15 Del1 Fagpersonerne skal også rådgive forældrene om, hvilke støtte-, behandlings- og udviklingsmuligheder, der findes for barnet. Er der flere alternative muligheder, skal fordele og ulemper ved de forskellige muligheder diskuteres med forældrene. Det er en god idé at fortælle forældrene, at alle parter ikke behøver at være enige, og at det vil fremgå af udredningen og indstillingen til visitationsudvalget, hvad de som forældre har givet udtryk for. Formidling af forældrenes egen viden til fagpersonalet kan medvirke til, at forældrene opnår større tryghed, fordi de har haft mulighed for at fortælle, hvad de synes er vigtigt. Det gælder for eksempel ved formulering af handleplaner, hvor forældrenes bidrag kan sidestilles med fagpersonalets. Samtidig pointeres det fra nogle af projekterne, at der er stor variationsbredde blandt forældrene med hensyn til at kunne formidle behov og gøre rettigheder gældende. Derfor skal forskelligheden i forældregruppen tages med ind i overvejelserne, når man arbejder med forældresamarbejde. (Marselisborgcentret 2007)

16 16 Sagsbehandling i modtagelsesfasen Eksempel på information til forældrene Odense kommune har udarbejdet en informationsfolder til forældre, hvor kommunen bl.a. beskriver sagsbehandling i modtagelsesfasen (Odense Kom - mune 2007): Umiddelbart efter beslutningen om indvisitering sender Handicapafsnittet et brev til forældrene med besked om visitering og navn på deres socialrådgiver. Senest 14 dage efter at familien har fået besked om indvisiteringen inviterer socialrådgiver til førstegangsmøde. Som udgangspunkt foregår det første møde altid i Handicapafsnittet. Af invitationen vil fremgå hvilke emner socialrådgiveren ønsker at drøfte med familien (se mere i afsnit vedr. det første møde med familien). På den måde sikres det, at familien kan forberede sig på mødet. Sammen med invitationen får familien Socialministeriet pjece "Forældre til et barn med handicap". Pjecen er en guide til hjælp og støtte for forældre med handicappede børn og vil således kunne hjælpe forældre til at få stillet rele - vante spørgsmål ved førstegangssamtalen. Den service, Handicapafsnittet tilbyder det handicappede barn/den handicap - pede unge og deres familier, gives bedst i et samarbejde. Målet for modtagelse af nye familier er derfor, et godt samarbejde mellem familien og deres social - rådgiver - et samarbejde der kendetegnes ved gensidig tillid, respekt og for - ståelse for forskelligheden i rollen som forældre og som socialrådgiver. Det er Handicapafsnittets ansvar at tilrettelægge så optimale forhold som muligt for samarbejdet. I de sager hvor der sideløbende foregår udredning i Specialråd - givningen for småbørn sikrer socialrådgiveren at indsatserne koordineres.

17 17

18 18 Inddragelse af børn og unge Barnet eller den unge skal inddrages i udredningsforløbet. Det kan være en afgørende forudsætning for barnets udvikling og trivsel, at han eller hun selv ønsker et tilbud eller en given indsats. Udredningsteamet vurderer sammen med forældrene i hvilken udstrækning, det er muligt at inddrage barnet. Vurderingen sker ud fra alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet. Funktionsnedsættelsen kan ikke i sig selv begrunde, at barnet ikke skal inddrages eller høres. Der skal lægges vægt på barnets udtryk, også selvom de måske ikke er verbale, men kan observeres gennem leg, tegning eller anden nonverbal aktivitet eller kommunikation. Hvis det er svært at kommunikere med barnet, kan der hentes bistand og rådgivning hos personer eller institutioner med kendskab til barnet og/eller til alternativ og støttende kommunikation. Det er en klar fordel, at der er etableret en god relation og et godt kendskab til barnet som udgangspunkt for at tale med barnet om ønsker. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet kan opleve konflikt mellem forældrenes og egne ønsker. Her kan de involverede fagpersoner støtte barnet i at få sine ønsker frem.

19 19 Metoder til inddragelse Del1 Det første skridt er at finde ud af: Hvad kan barnet eller den unge give udtryk for? Har vi tilstrækkelig viden og kompetencer til at høre og inddrage barnet eller den unge? Hvor kan vi eventuelt hente hjælp? Hvis det er svært at høre barnet, kan en inddragelse af barnets perspektiv for eksempel ske ved, at fagpersonerne systematisk observerer barnets trivsel, og ved at trække på fagpersoner og netværk omkring barnet. Der kan for eksempel hentes inspiration til inddragelse af forældre og børn via Videnscenter VIKOM, der blandt andet har udviklet Videoanalyse efter VIKOMprincipper, der støtter arbejdet med at inddrage mennesker uden talesprog. Materialer og inspiration kan hentes via hjemmesiden der også henviser til andre teknikker og fagfolk i kommuner og regioner. Overvejelser i forbindelse med inddragelse af barnet eller den unge: Formålet med inddragelsen Hvad kan barnet/den unge inddrages i I hvilket omfang skal barnet/den unge inddrages Hvordan skal inddragelsen foregå Hvornår er det hensigtsmæssigt at inddrage barnet/den unge Hvem kan være/bør ikke være bisidder for barnet/den unge Hvordan gives informationen om trufne beslutninger

20 20 Udredning og forslag til indsats Kortlægning af barnets ressourcer og behov En del af det tværfaglige udredningsteams opgave er at samle de forskellige informationer om barnet, der allerede findes, og at bygge videre på disse. Det er bl.a. faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behov, jf, 50. stk.1 i lov om social service. Herudover foreligger der i nogle tilfælde også lægefaglige udredninger eller diagnoser på barnet. Udredningsteamet har til opgave, i samarbejde med familien, at udarbejde en bredere beskrivelse af barnet, hvor barnets muligheder for aktivitet og deltagelse ses i sammenhæng med familien som helhed, barnets og familiens sociale netværk, daginstitution, skole med videre. Den bredere beskrivelse er et godt grundlag for at udpege de områder, hvor der kan sættes målrettet ind for at hjælpe barnet og familien, også i de tilfælde hvor barnet har en progredierende lidelse. Redskaber til udredning En måde at sikre, at udredningen kommer grundigt rundt om barnet og familiens problemstillinger og ressourcer - samtidigt med at forældrene sættes i centrum - kan være at bruge eksempelvis redskaber som ICF eller BørneRAP. Erfaringer og metoder præsenteres i antologien ''På vej videre'', (Løvschal-Nielsen m.fl.2008) der kan hentes på hjemmesiden: Der kan også hentes inspiration og redskaber i Vejledningen for Region Midt - jyllands ICF koncept på hjemmesiden Her er der lagt vægt på, at samarbejdet med forældrene styrkes, så de får afgørende indflydelse på de mål, der sættes for deres barns udvikling, deltagelse og aktivitet. Også Mar - selisborgcentret har erfaringer med at bruge ICF i praksis. Se Den danske ICFhjemmeside på: For mindre børn med fysiske funktionsnedsættelser vil der nemt komme fokus på den motoriske udvikling. En tværfaglig gruppe om familien og bar net kan medvirke til, at der på et tidligt tidspunkt sættes fokus på andre grund læggende områder for eksempel i forhold til kontakt og kommunikation, kognition og følelsesliv (Månsson 2003).

21 21 Del1 Målsætning og forslag til indsatser Når barnets ressourcer og funktionsevne er kortlagt, skal der også i et samarbejde fastlægges ønsker og mål for den særlige indsats og eventuelle kompenserende foranstaltninger. Effekten af indsatsen øges, når forældrene og barnet systematisk inddrages i arbejdet med at opstille mål. Forældrene og evt. barnet selv kan bidrage med deres viden om barnets aktiviteter i det daglige, om deltagelse i familiens liv, interesser og socialt samvær med kammerater. Målsætningen skal gerne tage udgangspunkt i familiens værdier og hverdag for eksempel hvad det er vigtigt, at børnene deltager i, hvordan familien lever i hverdagen, hvad der prioriteres osv. I forbindelse med udarbejdelse af forslagene til indsatser skal det aftales, i hvilket omfang og i givet fald hvordan forældrene vil tage direkte del i træningen og være ansvarlig for denne. Forældrene kan for eksempel påtage sig at følge op på barnets træning med supplerende øvelser eller stimulation i hjemmet. Barnets dagtilbud eller skole kan også være med til at anvise overskuelige måder at håndtere og stimulere barnet på i hverdagen. Hvis forældrene allerede i samarbejdet under udredningsprocessen tilkendegiver, at de ønsker at hjemmetræne barnet helt eller delvist, kan udredningen forsøge at tage højde for det, også i forhold til tidlig rådgivning og vejledning. Se mere om hjemmetræning i Del 3. Kombination af dagtilbud og træning Læs mere om, hvordan man kan kombinere dagtilbud og træning i hjemmet i rapporten Kløver-modellen. Pilotprojekt vedrørende udvikling, beskrivelse, iværksættelse og evaluering af et intensivt tværfagligt træningstilbud til syv småbørn med hjerneskade (Fyns Amt 2006) på Indstilling til visitation Udredningsteamet udarbejder en samlet redegørelse med forslag til hjælp og støtte til visitationsudvalget. Udredningen skal sikre, at alle relevante udtalelser og undersøgelser om barnet samles. Er der ikke enighed i teamet enten mellem fagpersoner indbyrdes eller mellem fagpersoner og forældre og barnet, beskrives/begrundes uenigheden.

22 22 Det bør fremgå af indstillingen til visitationsudvalget: At det tværfaglige team har været samlet for at drøfte indstillingen. Hvordan forældrene har været inddraget i udredningsprocessen. Hvordan barnet har været inddraget i udredningsprocessen (Hvis det ikke har været tilfældet, skal der redegøres for, hvorfor det ikke er sket). Hvilke fordele og ulemper udredningsteamet ser ved de forskellige løsningsforslag. Forældrenes og barnets synspunkter omkring indstillingen. Hvis der er uenigheder i forhold til indstillingen skal disse beskrives og begrundes.

23 23 Del 2 Visitation Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte Visitation metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der 2.. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tværfagligt sammensat visitationsudvalg, som har til opgave at visitere barnet eller den unge til et tilbud på Stk. 5. Visitationsudvalget skal vurdere, om hjemme- kombinerer konventionelle og alternative metoder. baggrund af udredningsteamets forslag. træning efter den foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, og om træningsmetoden Stk. 2. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering foretaget af visitationsudvalvalget skal desuden vurdere familiens samlede situa- opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitationsudget godkende, at forældrene helt eller delvist træner tion og forældrenes personlige ressourcer i forhold barnet eller den unge i hjemmet. til at kunne påtage sig at træne barnet. Stk. 3. Træningsmetoden og målene hermed skal Stk. 6. Betingelsen om at træningsmetoden skal være være dokumenterbare, så det er muligt at vurdere dokumenterbar betyder, at kommunen skal vurdere, effekten af metoden, således at kommunalbestyrelsen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen som kan anvendes til måling af, om metoden resulte- om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, og den anvendte metode på barnets eller den unges rer i den forventede effekt. udvikling. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af Stk. 4. Træningen kan foregå efter konventionelle visitationsudvalgets vurdering afgørelse om støtte metoder,dvs.metoderderalmindeligvisanvendeside til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode. offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. Trin 1 Trin 2 Henvendelse - direkte fra forældre eller via for eksempel PPR, hospital eller andre Tværfagligt team Udredning og forslag til indsatser Visitationsudvalg Visitation til offentligt tilbud Forældre tager imod tilbud Forældre og barn Forældre afslår tilbud Trin 3 Forældre søger hjemmetræning Visitationsudvalg Afslag Eventuel klage Eventuel yderligere udredning af tværfagligt udredningsteam Godkendelse Hjemmetræning Opfølgning fire gange årligt Tilsyn to gange årligt

24 24 Tværfagligt visitationsudvalg Etableringen af det tværfaglige visitationsudvalg skal sikre, at tilbuddet er fagligt forsvarligt. Tilbuddet skal gives på baggrund af den udredning og de anbefalinger og forslag der er kommet fra det tværfaglige udredningsteam og i overensstemmelse med kommunens politik på området (sammenhængende børnepolitik og handicappolitik). Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor udvalget organisatorisk skal placeres. Fagligt begrundede tilbud En analyse af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme viser, at erfaring, teamsamarbejde og central visitationspraksis har stor betydning for at sikre fagligt begrundede tilbud. De hovedansvarlige for visitation i 13 ad - spurgte kommuner vurderer det samtidig som positivt, når de har et tværfagligt team at læne sig op af (Høgsbro 2007). Udvalgets sammensætning Visitationsudvalget skal sammensættes tværfagligt og tværsektorielt, så de relevante forvaltninger og faglige kundskaber er repræsenteret. Der kan for eksempel være tale om ledere eller fagfolk fra PPR, familie-, handicap- eller socialforvaltningen samt ledende sundhedsplejerske, læge og fysioterapeut eller ergoterapeut. I forhold til samarbejdet i udvalget bør medlemmerne drøfte dets kommissorium, kompetencer, opgave, arbejdsform og de enkeltes medlemmers kompetencer. Det kan også være en særlig opgave for visitationsudvalget at følge udviklingen og erfaringer vedrørende hjemmetræning i kommunen og sikre udvikling af kommunens tilbud.

25 25 Del 2

26 26 Visitation til offentligt tilbud Forældrenes og barnets ønsker skal inddrages, under hensyntagen til, at det skal være barnets behov, der er styrende for visitationen. Visitationsudvalget skal visitere barnet til et offentligt tilbud. Kommunalbestyrelsen kan kvalitetssikre visitationsudvalgets arbejde ved på forhånd at tage stilling til følgende: Har sagen været gennem et tværfagligt udredningsteam? Besidder udvalget de nødvendige kompetencer? Er der behov for yderligere fagekspertise til belysning af sagsfremstillingen? Foreligger der et tilstrækkeligt kvalificeret beslutningsgrundlag, dokumentation og vurdering af løsningsforslag? Fremgår forældrenes og barnets synspunkter tydeligt?

27 27 Visitation til hjemmetræning Del 2 Forældrene kan vælge at sige nej tak til det offentlige tilbud og i stedet søge om støtte til træning af barnet i hjemmet. Forældrene skal aktivt søge om støtte til hjemmetræningen. I de tilfælde skal visitationsudvalget vurdere, om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt. Disse betingelser er nærmere beskrevet i Del 3. Afgørelse og klage Fagpersonerne skal gennem hele processen gøre det tydeligt for forældrene og eventuelt barnet, hvornår der er tale om en afgørelse, ligesom sagsbehandlingen generelt også fortsat skal iagttage de allerede eksisterende relevante sagsbehandlingsregler (se mere i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område afsnit III, kapitel 47). Hvis forældrene ønsker at klage over det anviste offentlige tilbud eller over sagsbehandlingen, gælder de almindelige klageregler for sager på det sociale område. Forældrene har som nævnt ret til at afslå det anviste offentlige tilbud og søge om støtte til hel eller delvis træning af barnet i hjemmet. Afgørelser om hjemmetræning skal altid bero på en konkret vurdering. Der kan ikke gives afslag på støtte til hjemmetræning alene med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen generelt ikke ønsker at støtte hjemmetræning. Afslaget kan heller ikke begrundes med, at forældrene ønsker at træne efter nogle bestemte metoder, som kommunalbestyrelsen eller fagpersoner ikke ønsker at anvende i den kommunale træningsindsats.

28 28 Del 3 Særlige regler om hjemmetræning Visitation 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tvær - fagligt sammensat visitationsudvalg, som har til op - gave at visitere barnet eller den unge til et tilbud på baggrund af udredningsteamets forslag. Stk. 2. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på bag - grund af en vurdering foretaget af visitationsudval - get godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet. Stk. 3. Træningsmetoden og målene hermed skal være dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden, således at kommunalbestyrel - sen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges udvikling. Stk. 4. Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offent lige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræ - ning, der kombinerer konventionelle og alternative metoder. Stk. 5. Visitationsudvalget skal vurdere, om hjemme - træning efter den foreslåede træningsmetode imø - dekommer barnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitations - udvalget skal desuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet. Stk. 6. Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare in - dikatorer, som kan anvendes til måling af, om meto - den resulterer i den forventede effekt. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af visitationsudvalgets vurdering afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træ - ningsmetode. Trin 1 Trin 2 Henvendelse - direkte fra forældre eller via for eksempel PPR, hospital eller andre Tværfagligt team Udredning og forslag til indsatser Visitationsudvalg Visitation til offentligt tilbud Forældre tager imod tilbud Forældre og barn Forældre afslår tilbud Trin 3 Forældre søger hjemmetræning Visitationsudvalg Afslag Eventuel klage Eventuel yderligere udredning af tværfagligt udredningsteam Godkendelse Hjemmetræning Opfølgning fire gange årligt Tilsyn to gange årligt

29 29 Betingelser for hjemmetræning Forældrene kan afvise det offentlige tilbud og søge om støtte til hjemmetræning. Herefter skal visitationsudvalget vurdere, om betingelserne for dette er opfyldt. 1) Den foreslåede træningsmetode skal imødekomme barnets behov. 2) En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet. 3) Hjemmetræningen skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes. Nedenfor følger en gennemgang af de tre betingelser, der skal opfyldes, for at få støtte til at træne barnet i hjemmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn har ret til både undervisning og selvbestemt fritid sideløbende med træningen. Ved vurdering af, om indsatsen imødekommer barnets behov, skal man derfor sikre, at indsatsen tilgodeser barnets mulighed for samvær med jævnaldrende, vedligeholdelse af venskaber og udvikling af sociale færdigheder. Barnets egne udtryk og ønsker skal medtages i den faglige vurdering, hvor det så vidt muligt skal fremgå, hvordan barnet forholder sig til at skulle træne i hjemmet. Vurderingen kan suppleres med rådgivning og vejledning til forældrene, og der kan eventuelt tilføjes elementer eller ske justering af program og indsats. 1) Den foreslåede træningsmetode skal imødekomme barnets behov Barnets behov skal være udredt og beskrevet, så det er muligt at vurdere, om træningen imødekommer behovene. Det kan være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger og vurderinger for eksempel ved at inddrage det tværfaglige udredningsteam eller ved at indhente særlig faglig ekspertise via VISO. I nogle tilfælde kan der være brug for at indhente lægefaglige vurderinger af, om indsats og træningsmetoder kan være skadelige for barnet. Børn og unge med handicap er omfattet af FN s konvention om barnets rettigheder også kaldet Børnekonventionen: Artikel 12: Retten til at udtrykke meninger. Barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres. Artikel 31: Hvile og fritid Barnets ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. FN s Børnekonvention findes på Børnerådets hjemmeside:

30 30 2) En vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet I udredningen og vurderingen af forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, kan der tages udgangspunkt i 50 undersøgelsen med særligt fokus på, hvordan forældrene vil kunne varetage opgaven og ansvaret med at træne barnet i hjemmet. I dialog med forældrene er det relevant at vurdere familiens nuværende situation og hverdagsliv, familiens netværk, forældrenes forudsætninger og arbejdssituation, søskendes situation og indbyrdes forhold samt relationerne i familien.

31 31 Del 3 I dialogen med forældrene kan for eksempel indgå spørgsmål om: Hvilke tanker har familien gjort sig om organisering af hverdagen og familiens liv som helhed? Hvilke overvejelser har familien gjort sig i forhold til at sikre, at eventuelle søskendes ønsker og behov tilgodeses? Hvordan forholder eventuelle søskende og andre familiemedlemmer sig til hjemmetræningen? Hvilke forudsætninger og ressourcer har forældrene til at påtage sig opgaven med at træne barnet? Hvilke overvejelser har forældrene gjort sig i forhold til, at det er dem, der varetager træningen? (Relationer til barnet) Kan familien hente støtte i netværket? (Eventuelt hos hvem og til hvad?) 3) Hjemmetræningen skal være dokumenterbar og virkningen skal kunne vurderes. Visitationsudvalget skal vurdere, om den foreslåede hjemmetræning er dokumenterbar og om effekten af hjemmetræningen kan vurderes i forhold til de mål, der er opstillet. Der er ikke krav om, at træningsmetoderne skal være videnskabeligt dokumenteret. Dokumenterbarheden handler om, hvorvidt det er muligt konkret at beskrive, hvordan de forskellige elementer i den planlagte træning bidrager til at opfylde målene for barnets udvikling. Samtidig skal der være en plan for, hvordan indsatsen dokumenteres undervejs, og hvordan resultaterne kan vurderes.

32 32 Krav til dokumenterbarhed En række spørgsmål kan være en hjælp til at afgøre, hvorvidt den planlagte træningsindsats er dokumenterbar: Er der opstillet klare mål? Er der opstillet en tidsplan for, hvornår målene forventes at blive opnået? Er det beskrevet tydeligt, hvad de konkrete indsatser i hjemmetræningen består af? Er der en plan for dokumentation af, hvordan hjemmetræningen gennemføres i praksis? Er der en plan for, hvordan det dokumenteres om målene med hjemmeræningen bliver nået og i hvilken grad? Er der opstillet en tidsplan for den samlede dokumentation af hjemmetræningen? Er der opstillet en plan for, hvem der er ansvarlig for at gennemføre dokumentationen? I forbindelse med opfølgningen er det vigtigt at afklare, i hvilket omfang hjemmetræningen og ikke andre forhold bidrager til, at barnet opnår sine mål. I hvilken grad har hjemmetræningen bidraget til de resultater, barnet har opnået? Er der andre forhold end hjemmetræningen, der kan forklare barnets resultater? For undervisningspligtige børn er der behov for at afklare, hvilke dele af den samlede indsats, der er henholdsvis hjemmeundervisning og hjemmetræning. Er der tale om en kombination af et dagtilbud og hjemmetræning skal det afklares, hvad de forskellige metoder/indsatser hver især skal kunne, også for at kunne følge op og vurdere deres effekt. Overordnet skal visitationsudvalget tage stilling til, om der foreligger en tids- og faseplan for dokumentation og vurdering af resultater, der lever op til de nævnte formål. Nærmere om tids- og faseplan på side 42.

33 33 Del 3 Hjemmetræningens karakter Man kan definere indsatsen for barnet, herunder hjemmetræningen, ud fra et bredt rehabiliterings - eller habiliteringsbegreb: Habilitering er en målrettet og forløbende samarbejdsproces mellem barnet/familien og fagfolk baseret på barnets hele livssituation med det formål at give barnet/den unge bedst mulig funktions- og mestringsevne, der fremmer selvtillid og selvstændighed samt medvirker til barnets/den unges aktive sociale deltagelse (Graungaard og Hansen 2007). Det er individuelt hvilke elementer barnets træning kan bestå af. Træningen kan indebære forskellige indsatser, der udvikler eller vedligeholder barnets kom - munikative, kognitive, fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder gennem målrettede øvelser eller samspilsrelationer. Nogle metoder kan også indebære brug af forskellige kosttilskud, særlige træningsredskaber, video, kom - munikationsredskaber mv. Hjemmetræningen kan foregå efter såvel konventionelle som alternative meto - der. Alternative metoder er i denne sammenhæng defineret som metoder, der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Konventionelle metoder indgår almindeligvis i de offentlige tilbud - det kan for eksempel være fysioterapeutiske og ergoterapeutiske metoder, TEACCH-tilgange med flere. Økonomisk støtte Hvis betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, har forældrene ret til at mod tage økonomisk støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse af udgifter, der er forbundet med trænin gen, på op til kr Der gives ikke økonomisk støtte i form af tabt arbejds fortjeneste til hjemmeundervisning. Se mere i vejledning nr /10/2008. Rådgivning og vejledning til forældrene Det er kommunens pligt at rådgive og vejlede om betingelserne for at træne barnet i hjemmet, om tabt arbejdsfortjeneste og aspekter vedrørende tilknyt ning til arbejdsmarkedet og godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med træningen.

34 34 Det er desuden vigtigt sammen med forældrene at drøfte, hvad der kan gøres for, at eventuelle søskende trives og har mulighed for et så almindeligt familieliv som muligt. Der skal selvfølgelig også informeres om kommunens pligt til at føre tilsyn og følge op på træningen, og om konsekvenserne af justering eller ophør af hjemmetræningen. Generelt er det en god idé sammen med forældrene at drøfte muligheder for at hjælpe barnet og familien både i de eksisterende kommunale tilbud og i forbindelse med hjemmetræning. Det er også vigtigt sammen med forældrene at afstemme forventningerne til det kommende samarbejde med fagpersoner, forvaltningen med flere. Helt konkret skal det også drøftes med forældrene, hvordan forløbet tilrettelægges i forhold til samarbejde om udarbejdelse af tids- og faseplanen, opfølgning og tilsyn. Endelig skal forældrene informeres om muligheder for specialpædagogisk bistand og rådgivning i hjemmet. Hvis der er tale om undervisningspligtige børn, skal kommunen desuden sikre, at der er taget stilling til, hvordan undervisningspligten opfyldes. Jeg synes, det burde være sådan, når man får et handicappet barn, at man blev informeret om, at der findes forskellige tilbud, offentlige og andre tilbud, at der er andre muligheder end blot at placere barnet i institution. Sådan kunne vi godt tænke os, systemet var. (Citat af forælder, Marselisborgcentret 2005). Klare aftaler i forbindelse med hjemmetræning Væsentligt ved visitation til hjemmetræning: Alle involverede parter skal vide, hvem der har ansvar for hvad og hvornår Barnet eller den unge skal orienteres om trufne beslutninger og det fremtidige forløb Forældrene skal være grundigt orienterede om gældende lovgivning på skole- og institutionsområdet Forældrene skal kende kravene om dokumentation, opfølgning og tilsyn samt evt. justering af indsatsen Der skal være klare aftaler om, hvornår og hvordan familien og barnet kan trække på offentlige tilbud for eksempel om rådgivning og vejledning

35 35 Specialundervisning og specialpædagogisk bistand Del 3 Alle børn under den undervisningspligtige alder tilbydes specialpædagogisk bistand - også børn, der hjemmetrænes. Den specialpædagogiske bistand omfatter: 1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet. 2. Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet. 3. Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov. Den specialpædagogiske bistand skal gennemføres, så den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige tilværelse, og forældrene skal inddrages i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand. Den specialpædagogiske bistand ydes i henhold til reglerne om henvisning i bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Børn, der hjemmetrænes og har sprog- eller talevanskeligheder, kan tilbydes specialpædagogiske bistand i hjemmet. Børn i den skolepligtige alder, som hjemmetrænes, kan enten modtage undervisning i form af et undervisningstilbud i folkeskolen, eller forældrene kan vælge selv at undervise deres barn. Forældre, der selv vil sørge for deres barns undervisning, skal meddele dette skriftligt til kommunalbestyrelsen, før de begynder undervisningen. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket barn der skal undervises, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise barnet. Kommunen fører tilsyn med, at hjemmeundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der ydes ikke økonomisk kompensation til forældre, der vælger at hjemmeundervise deres barn. Hvis barnet både hjemmetrænes og hjemmeundervises, skal forældrene tilbydes specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen af barnet. Der kan ydes specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn med sprog- og talevanskeligheder. Tilbuddet gives efter pædagogiskpsykologisk rådgivning og i samråd med forældrene. Tilbuddet skal i omfang og indhold svare til, hvad der ville blive givet, hvis barnet havde været optaget i folkeskolen.

36 36 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, foretages følgende ændring: 1. I 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbe - styrelsen har godkendt til at træne deres svært handicappede barn i hjemmet i henhold til 32, stk. 3, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til de i stk. 3 omfattede børn, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskelighe - der kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddet gives efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med forældrene. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis til - bydes elever i folkeskolen. Mere information om specialpædagogiske bistand og rådgivning for småbørn og børn i den skolepligtige alder kan findes her: - Vejledning nr af 13. maj 2008 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=117135) - Vejledning nr. 4 af 21/01/2008 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114197) Kombinationstilbud Hvis forældrene ønsker at supplere dagtilbud eller skolegang med træning i hjemmet, skal det afklares, hvordan samarbejdet med disse tilbud skal foregå, og hvordan den samlede indsats kan skrues sammen, også i forhold til behov for hjælpemidler, aflastning med videre.

37 37 Del 3 Hvis indsatsen er en kombination af hjemmetræning og et dag- eller skoletilbud, kan man forestille sig flere kombinationsmuligheder, hvor barnet for eksempel er i dagtilbud tre dage om ugen, og forældrene hjemmetræner de øvrige hverdage, eller løsninger, hvor barnet går i dagtilbud om formiddagen og træner hjemme om eftermiddagen. Tilsyn I forbindelse med etablering af kombinationstilbud, er det særligt vigtigt at være opmærksom på muligheder for at inddrage barnet i skole- eller dagtilbuddets fællesskaber og aktiviteter. Det er desuden vigtigt at aftale, hvem der er kontaktperson i de forskellige tilbud. Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykiskfunktion evne har behov for hjælp eller særlig støtte. I medfør af 32, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. september 2007, fastsættes: Tilsyn 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet. I tilsynet skal ligeledes indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger på baggrund af tilsynet en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen. Rapporten sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge, medmindre afgørende hensyn i forhold til barnet eller den unge taler imod dette. Barnets eller den unges syns - punkter skal tillægges betydning set i forhold til barnets eller den unges alder og modenhed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vurderer på grundlag af rapporten og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge, om der er be - hov for i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller den unge.

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr. 01.07.16: Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Stk. 1 Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden,

Læs mere

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Specialrådgivningssekretariat

Specialrådgivningssekretariat Specialrådgivningssekretariat Specialpædagogisk netværk organiseret under Specialiserede Tilbud - SPT Notat udarbejdet af Afdelingen for Specialiserede Tilbud - SPT Ringsted kommune Specialrådgivningssekretariat

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 181 Offentligt Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2011-12 Fremsat den..af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov. Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. for kkompenserende specialundervisning for voksne

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. for kkompenserende specialundervisning for voksne Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for kkompenserende specialundervisning for voksne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lovgivningen...3 3. Målgrupper...4 4. Formål...4 5. Sagsbehandling og

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap

Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 35 Offentligt Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap September 2007 Socialministeriet Indenrigs-

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 31.oktober 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Socialpsykiatri Servicelovens 108 Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere som har en væsentlig

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der skal

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Børneungecenter for Rehabilitering

Børneungecenter for Rehabilitering ............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2018 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag til

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Notat til Børne- og Skoleudvalget Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere