Behandling af beretninger indgivet af deltagerstater i henhold til konventionens artikel 44

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af beretninger indgivet af deltagerstater i henhold til konventionens artikel 44"

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, dansk version af Concluding Observations fra FN s komité om barnets rettigheder, 18. december 2014 Behandling af beretninger indgivet af deltagerstater i henhold til konventionens artikel 44 Afsluttende bemærkninger: Danmark 1. FN-komitéen om barnets rettigheder ( komitéen ) har på sit møde nr og 1595 (se CRC/C/SR.1594 og 1595), der blev afholdt den 24. januar 2011, behandlet Danmarks 4. periodiske beretning (CRC/C/DNK/4) og vedtaget følgende afsluttende bemærkninger på møde nr den 4. februar 2011: I. Indledning 2. Komitéen takker for modtagelsen af den fjerde periodiske beretning og de skriftlige svar på de stillede spørgsmål (CRC/C/DNK/Q/4/Till.1) og påskønner den konstruktive dialog med deltagerstatens tværsektorielle delegation. Komitéen bemærker dog, at deltagerstatens 4. periodiske beretning ikke overholder FN-konventionen om barnets rettigheders ( konventionen ) retningslinjer for indberetninger og tilskynder derfor deltagerstaten til at aflægge sin næste periodiske beretning i overensstemmelse med de gældende retningslinjer (CRC/C/58/Rev.2). 3. Komitéen minder deltagerstaten om, at disse afsluttende bemærkninger bør læses i sammenhæng med de afsluttende bemærkninger til deltagerstatens første rapport i henhold til den valgfri protokol vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (CRC/C/OPSC/DNK/CO/1), som blev vedtaget den 29. september 2006, og i henhold til den valgfri protokol vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (CRC/C/OPAC/DNK/CO/1), som blev vedtaget den 30. september II. Deltagerstatens opfølgende foranstaltninger og resultater 4. Komitéen har med tilfredshed noteret sig vedtagelsen af: (a) Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011 og medfører ændringer til lov om social service for at sikre en bedre varetagelse af barnets bedste i forbindelse med sager, der vedrører særlig støtte til udsatte børn og unge, og giver Ankestyrelsen bedre muligheder for at tage sager op af egen drift, når et barn befinder sig i en risikosituation;

2 (b) Forældreansvarsloven, som trådte i kraft i oktober 2007; (c) Anbringelsesreformen (lov nr af 22. december 2004), som trådte i kraft den 1. januar 2006 og har til formål at forbedre omsorgen for børn anbragt uden for hjemmet. 5. Komitéen glæder sig over ratificeringen af følgende menneskerettighedsinstrumenter: (a) Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug i november 2009; (b) Protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen til supplering af FN s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, 2000, i december 2006; (c) Tillægsprotokol til konventionen om it-kriminalitet vedrørende kriminalisering af handlinger af racistisk eller fremmedfjendsk karakter begået gennem edb-systemer, 2003, i september III. Primære problemområder og anbefalinger A. Generelle gennemførelsesforanstaltninger (konventionens artikel 4, 42 og 44, stk. 6) Komitéens tidligere anbefalinger 6. Komitéen glæder sig over deltagerstatens bestræbelser på at gennemføre komitéens afsluttende bemærkninger, som blev vedtaget i september 2005 (CRC/C/DNK/CO/3) efter behandlingen af deltagerstatens tredje periodiske beretning. Komitéen har imidlertid med beklagelse konstateret, at nogle af komitéens betænkeligheder og anbefalinger ikke er blevet imødekommet eller er blevet imødekommet i utilstrækkelig grad. 7. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at imødekomme anbefalingerne fra de afsluttende bemærkninger til den tredje beretning, som endnu ikke er gennemført eller gennemført i tilstrækkeligt omfang, herunder de anbefalinger, der vedrører lovgivning, koordinering, national handlingsplan, udbredelse, dataindsamling og anbringelser uden for hjemmet. Forbehold 8. Skønt Komitéen har noteret sig deltagerstatens oplysning om, at kun en lille andel af sager kan blive påvirket af opretholdelsen af deltagerstatens forbehold vedrørende artikel 40, stk. 2, litra b, i Konventionen om Barnets Rettigheder, er Komitéen fortsat betænkelig ved opretholdelsen af dette forbehold, som i tilfælde af krænkelse af retten til en retfærdig rettergang begrænser ankemulighederne for de børn, der er dømt for mindre lovovertrædelser. 2

3 9. I lyset af Wien-erklæringen og handlingsprogrammet, som blev vedtaget på verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993 (A/CONF.157/23), anbefaler komitéen, at deltagerstaten overvejer at ophæve forbeholdet i relation til konventionens artikel 40, stk. 2, litra b. Konventionens status 10. Skønt konventionen kan påberåbes og anvendes af domstole og administrative myndigheder, har komitéen med bekymring noteret sig, at der kun henvises til konventionen i et begrænset antal sager, og at konventionen kun anvendes af de retsanvendende myndigheder og administrative beslutningsorganer i begrænset omfang, hovedsagelig på grund af at konventionen ikke er fuldt inkorporeret i deltagerstatens nationale lovgivning. 11. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fremmer domstoles og administrative beslutningsorganers anvendelse af konventionen om Barnets Rettigheder, herunder ved at iværksætte tiltag med henblik på fuldstændig inkorporering af konventionen i den nationale lovgivning. Lovgivning 12. Komitéen glæder sig over deltagerstatens lovmæssige initiativer, som har direkte indflydelse på børns liv, herunder de, der vedrører forældreansvar og dagpleje, såvel som Barnets Reform fra 2010 og dens målsætning om at øge støtten til børn og unge med særlige behov for at sikre lige muligheder for personlig udvikling og sundhed. Komitéen er dog fortsat betænkelig ved, at der ikke findes et mere omfattende lovgrundlag, som overholder alle konventionens bestemmelser. Komitéen er ligeledes betænkelig ved, at lovgivningen om børns rettigheder i Grønland og på Færøerne endnu ikke er bragt i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i konventionen. 13. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten, herunder myndighederne i Grønland og på Færøerne, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at love og administrative bestemmelser i hele deltagerstaten fuldt ud overholder konventionens principper og bestemmelser samt de to valgfri protokoller, at ny lovgivning vurderes i god tid og i forhold til dens betydning for børn, og at deltagerstaten overvejer at udforme en lov om børns rettigheder, som omfatter alle de i konventionen fastsatte rettigheder. I den henseende tilskynder komitéen deltagerstaten til at sikre, at den foreslåede reform af den grønlandske lovgivning vedrørende hjælp til børn og unge, som vil blive gennemført med støtte fra UNICEF, bliver en inkluderende proces, der fuldt ud tager hensyn til alle de rettigheder, som børn har, samt deres synspunkter. Koordinering 14. Skønt komitéen har noteret sig, at strukturreformen (kommunalreformen) fra 2007 søger at sikre en mere effektiv 3

4 ansvarsfordeling mellem stat og kommuner ved at placere finansieringen og implementeringen af sociale ydelser hos kommunerne, er Komitéen fortsat betænkelig ved, at der ikke findes en tydelig national funktion, som er ansvarlig for den overordnede horisontale og vertikale koordinering af Konventionens gennemførelse. Komitéen udtrykker desuden dyb bekymring over den mulige negative indvirkning, som den nye ansvarsfordeling kan have på de mindrebemidlede og/eller mindre gunstigt stillede kommuner, herunder de grønlandske og de færøske, hvilket øger uligheden i forhold til, i hvor høj grad børn fra forskellige kommuner kan nyde godt af deres rettigheder. 15. Komitéen opfordrer deltagerstaten til at etablere et tværsektorielt koordinationssystem/en tværsektoriel myndighed på højt niveau og med deltagelse af alle regioner og kommuner for at sikre, at børns rettigheder bliver gennemført på en omfattende, sammenhængende og ensartet måde i hele deltagerstaten. Komitéen anbefaler desuden, at en sådan koordinering både rettidigt og åbent forholder sig til de ulighedsproblemer, der kan opstå mellem kommuner som følge af gennemførelsen af strukturreformen. National handlingsplan 16. Komitéen glæder sig over udarbejdelsen af de forskellige sektorstrategier vedrørende børn, herunder Grønlands strategi En tryg barndom fra Komitéen har dog med beklagelse konstateret, at deltagerstaten endnu ikke har vedtaget en samlet rettighedsbaseret politik og en harmoniseret handlingsplan for at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af konventionens bestemmelser på hele deltagerstatens territorium. 17. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten udarbejder en samlet politik og en harmoniseret handlingsplan med henblik på en fuldstændig gennemførelse af konventionens bestemmelser. I den forbindelse anbefaler komitéen, at deltagerstaten sørger for, at en sådan samlet politik og handlingsplan er rettighedsbaseret og en integreret del af en national udviklingsplanlægning, der fuldt ud tager hensyn til de forskellige regionale sammenhænge, herunder især i Grønland og på Færøerne. Komitéen anbefaler endvidere, at den harmoniserede handlingsplan indeholder konkrete tidsfastsatte og målbare mål for effektivt at kunne overvåge de fremskridt, der gøres i forhold til, i hvor høj grad alle børn kan nyde godt af alle rettigheder. Den nationale handlingsplan bør knyttes til nationale, sektorielle og kommunale strategier og budgetter for at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de økonomiske, menneskelige og tekniske ressourcer, der kræves ved gennemførelsen heraf. 4

5 Uafhængig overvågning 18. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at delegationen bebudede en stigning i støtten til Børnerådet, men bemærker samtidig, at denne institution ikke fungerer som ombudsmand. Komitéen har desuden med stor beklagelse konstateret, at Komitéens tidligere anbefaling om etablering af en uafhængig funktion til overvågning af konventionens gennemførelse ikke er blevet fulgt. Komitéen udtrykker bekymring over udtalelserne fra deltagerstatens delegation om, at man ikke har til hensigt at oprette en ombudsmandsinstitution for børn i Danmark, idet der allerede findes Folketingets Ombudsmand, hvortil klager fra eller vedrørende børn kan rettes. 19. Komitéen glæder sig over den foreslåede etablering af et uafhængigt børneråd i Grønland, som er baseret på principperne vedrørende status for nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder (Paris-principperne). Komitéen er dog fortsat betænkelig ved, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger på Færøerne med henblik på at etablere en uafhængig funktion, der skal sikre børns rettigheder. 20. Komitéen gentager sin anbefaling om, at deltagerstaten bør træffe foranstaltninger til at sikre, at landets ombudsmandssystem fuldt ud tager hensyn til konventionen, og at der deri etableres en gennemsigtig og specialiseret funktion med tilstrækkelige ressourcer til at overvåge gennemførelsen af børns rettigheder med bemyndigelse til at håndtere individuelle klager. I den forbindelse anbefaler Komitéen, at deltagerstaten foretager en evaluering af sit nuværende uafhængige overvågningssystem og anvender resultatet heraf ved etableringen af den nævnte funktion for børns rettigheder. I relation til situationen på Færøerne og i Grønland gentager Komitéen sin tidligere anbefaling (CRC/C/DNK/CO/3, stk. 21). Komitéen minder deltagerstaten om sin generelle bemærkning nr. 2 (2002) om de uafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioners rolle i forhold til at fremme og beskytte børns rettigheder. Ressourcefordeling 21. Komitéen er betænkelig ved, at kommunerne i kraft af strukturreformen fra 2007 bliver eneansvarlige for finansiering, levering og fordeling af sociale ydelser og kun delvist får statstilskud i forbindelse med sager, der er forbundet med høje omkostninger, da dette kan medføre situationer, hvor børn i nogle kommuner, herunder især de mest udsatte, ikke får tilbudt alle nødvendige sociale ydelser, som er til rådighed. Skønt Komitéen har konstateret, at Ankestyrelsen selv kan tage sager op, hvor sådanne forskelle opstår, er Komitéen bekymret for, at dette i praksis kan medføre, at retten til lige ressourcefordeling begrænses af samme forsinkelse og uvished, som er forbundet med en ankeproces. Komitéen er også betænkelig ved, at der er blevet tildelt utilstrækkelige ressourcer til 5

6 virkeliggørelse af retten til uddannelse for børn i Grønland og på Færøerne og til psykiske sundhedsforhold på deltagerstatens territorium. 22. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at sikre, at deltagerstatens ressourcefordeling til alle områder, der vedrører børns rettigheder, forbliver høj og er retfærdig, idet der tages hensyn til behovet for økonomisk støtte til de kommuner, som har brug for det, for fuldt ud at sikre virkeliggørelse af alle børns rettigheder, og at der anvises tilstrækkelig finansiering til særligt uddannelse og psykiske sundhedsydelser. Dataindsamling 23. Skønt Komitéen påskønner, at dataindsamlingssystemet i Grønland er blevet forbedret, er Komitéen fortsat betænkelig ved manglen på tilstrækkelige ressourcer til effektiv indsamling af statistiske data om gennemførelse af konventionen på Færøerne og har konstateret, at der mangler statistiske oplysninger for både Grønland og Færøerne vedrørende fattigdom og misbrug. 24. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at styrke de statistiske systemer og analyser vedrørende gennemførelse af konventionen på Færøerne og i Grønland, og til at sikre, at data indsamles systematisk og anvendes ved udarbejdelsen af politikker og programmer i relation til fattigdom, vold og misbrug. Komitéen anbefaler generelt deltagerstaten til fortsat at styrke sin kapacitet til systematisk indsamling og analyse af data, bl.a. fordelt på alder, køn og etnisk baggrund for alle personer under 18 år og for alle områder omfattet af konventionen i hele deltagerstaten. Udbredelse af kendskabet til konventionen 25. Skønt komitéen glæder sig over deltagerstatens oplysning om, at både menneskerettigheder og demokrati indgår i undervisningen i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne, er komitéen betænkelig ved det lave kendskab til konventionen, især blandt børn. 26. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at indarbejde undervisning om konventionen som et fag i skolernes undervisningsplaner. Komitéen tilskynder ligeledes deltagerstaten til at udbrede kendskabet til Konventionen i befolkningen som helhed, bl.a. gennem massemedierne. Uddannelse 27. Komitéen er betænkelig ved, at konventionen ikke indgår i uddannelsespensum for personer, der arbejder for og med børn, herunder lærere. 28. Komitéen gentager sin tidligere anbefaling (CRC/C/DNK/CO/3, stk. 23) om, at deltagerstaten udvikler systematiske og løbende uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder, herunder om børns 6

7 rettigheder, til alle personer, der arbejder for og med børn, f.eks. dommere, advokater, retshåndhævende myndigheder, offentlige ansatte, kommunale embedsmænd, lærere, socialrådgivere og sundhedspersonale, og også til børnene selv. Børns rettigheder og erhvervslivet 29. Komitéen har med tilfredshed konstateret, at der i december 2008 blev vedtaget en ændring til årsregnskabsloven (lovpligtig redegørelse for samfundsansvar (CSR) i større virksomheder), som forpligter de største virksomheder i Danmark til at redegøre for deres CSR-politikker og - initiativer. Komitéen har dog også noteret sig, at loven ikke specifikt nævner børns rettigheder eller Konventionen om Barnets Rettigheder som en del af lovens rammer for redegørelsen. 30. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fastlægger rammer for danske virksomheders redegørelse for børns rettigheder, herunder multinationale virksomheder med hovedsæde i Danmark, og at det nationale kontaktpunkt håndterer sager vedrørende danske multinationale virksomheders manglende overholdelse heraf, herunder ligeledes uden for deltagerstaten. I den forbindelse anbefaler komitéen, at deltagerstaten anvender de relevante bestemmelser i konventionen. Komitéen opfordrer ligeledes deltagerstaten til at gøre brug af erfaringer fra hele verden ved bl.a. at anvende FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv ("Protect, Respect and Remedy Framework") i forbindelse med driften af private og offentlige virksomheder, herunder især i relation til børns rettigheder. B. Generelle principper (konventionens artikel 2, 3, 6 og 12) Ikke-diskrimination 31. Komitéen er betænkelig ved deltagerstatens nye immigrationslove, som trådte i kraft den 1. august 2010, på grund af den negative effekt, der bl.a. kan opstå som følge af stramningen af de krav, som udlændinge skal opfylde for at få opholdstilladelse, samt fravalg af offentlige ydelser til fordel for points i henhold til de nye pointbaserede kriterier. Komitéen er bekymret for, at dette i praksis kan medføre øget diskrimination af indvandrere, herunder især romabørn, i forhold til deres adgang til uddannelse og andre vigtige sociale ydelser. I den sammenhæng er komitéen også betænkelig ved, at der er forskel på den hjælp, som deltagerstaten tilbyder udsatte familier, der netop er ankommet til deltagerstaten, hvoraf hovedparten tilhører etniske minoriteter, sammenlignet med den hjælp, der tilbydes andre indbyggere i lignende omstændigheder. 32. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at adgangen til sociale ydelser og den hjælp, som deltagerstaten tilbyder udsatte familier, sker på lige vilkår for alle. I den forbindelse opfordrer komitéen deltagerstaten til at indsamle og analysere opdelte data for 7

8 grundigt at kunne overvåge og håndtere diskrimination i praksis, herunder multidiskrimination, som især kan påvirke drenge og piger, der tilhører etniske minoriteter, og/eller som har særlige behov eller befinder sig i udsatte situationer. 33. Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre effektiv håndhævelse af beskyttende lovgivning, at foretage undersøgelser og iværksætte omfattende offentlige oplysningskampagner for at forhindre og bekæmpe alle former for diskrimination og for at åbne samfundets øjne for børns situation og behov i samfundet, og især inden for familien. I den henseende anmoder komitéen om, at specifikke oplysninger medtages i næste periodiske beretning om tiltag og programmer, der er iværksat for at følge op på Durban-erklæringen og handlingsplanen, der blev vedtaget på verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance, idet der tages hensyn til komitéens generelle bemærkning nr. 1 (2001) vedrørende mål med uddannelse, og at deltagerstaten dermed styrker sin indsats for at fremme værdier og adfærd, der er fri for nogen form for diskrimination af en hvilken som helst årsag, herunder køn, etnisk oprindelse, immigrationsstatus, handicap, seksuel orientering og andet. Barnets bedste 34. Skønt komitéen glæder sig over den fornyede fokus på barnets bedste i medfør af lov om Barnets Reform, er komitéen fortsat betænkelig ved, at dette område endnu ikke gives tilstrækkelig opmærksomhed, især i forbindelse med kommuners afgørelser om anbringelse af børn uden for hjemmet samt i forbindelse med ansøgninger fra uledsagede asylsøgende børn. 35. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at kommuner tager hensyn til barnets bedste, især ved anbringelse uden for hjemmet og ved afgørelser, der involverer flygtninge. Respekt for barnets synspunkter 36. Komitéen glæder sig over, at ny lovgivning, bl.a. Barnets Reform fra 2010, Forældreansvarsloven fra 2007 og Anbringelsesreformen fra 2004, har styrket børns inddragelse i beslutningsprocessen. Komitéen har dog noteret sig, at der mangler klarhed over barnets ret til at blive hørt i administrative og juridiske sager, bl.a. sager om anbringelse, og at kommuner ikke i tilstrækkelig grad inddrager børn ved udarbejdelsen af den kommunale børnepolitik som påkrævet i ovennævnte lovgivning. 37. Komitéen anbefaler: (a) at deltagerstaten træffer foranstaltninger til at sikre, at der tages hensyn til børns synspunkter (i) ved udarbejdelsen af den kommunale børnepolitik, bl.a. i spørgsmål vedrørende anbringelse, og (ii) ved alle forhold, der vedrører uddannelse, sundhed og velfærd for handicappede børn, og (b) at børn 8

9 sikres bedre muligheder for at blive hørt i alle sager, der vedrører deres rettigheder, herunder i den kommende beretning til komitéen. Komitéen anbefaler desuden, at deltagerstaten via passende uddannelse sikrer, at alle fagfolk og medarbejdere, der beskæftiger sig med børns forhold, er velinformerede og kvalificerede til at bistå børn, når de skal udtrykke deres synspunkter. I den forbindelse henvises deltagerstaten til komitéens generelle bemærkning nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt. C. Borgernes rettigheder og friheder (konventionens artikel 7, 8, 13-17, 19 og 37, litra a) Tortur eller anden brutal, inhuman eller nedværdigende behandling eller afstraffelse 38. Komitéen har med bekymring konstateret, at korporlig afstraffelse er lovligt i hjemmet og ved anbringelse uden for hjemmet på Færøerne, og at der ikke udtrykkeligt findes noget forbud i loven, selvom det i regeringens cirkulære nr. 1 om disciplin i skolen (12. januar 1994) anføres, at korporlig afstraffelse ikke bør anvendes. 39. Komitéen opfordrer deltagerstaten til at træffe foranstaltninger til at sikre, at korporlig afstraffelse forbydes i alle sammenhænge og i hele deltagerstaten. Deltagerstaten opfordres endvidere til at udbrede kendskabet hertil og gennemføre offentlige uddannelsesprogrammer for dermed at opfordre til at anvende alternative disciplinære foranstaltninger, som respekterer barnets værdighed, idet der tages hensyn til Komitéens generelle bemærkning nr. 8 om beskyttelse mod korporlig afstraffelse og andre brutale eller nedværdigende former for afstraffelse (2006). Opfølgning på FN's undersøgelse af vold mod børn 40. Under henvisning til FN s undersøgelse af vold mod børn (se A/61/299) opfordrer Komitéen deltagerstaten til: (a) at prioritere afskaffelsen af alle former for vold mod børn, herunder sikre gennemførelsen af anbefalingerne i FN s undersøgelse af vold mod børn, hvorved der tages særligt hensyn til køn; (b) at oplyse om status for deltagerstatens gennemførelse af undersøgelsens anbefalinger i den næste periodiske beretning, især de anbefalinger, som generalsekretærens særlige repræsentant for vold mod børn har fremhævet, nemlig: (i) Udvikling af en landsdækkende strategi i hver deltagerstat for at forhindre og håndtere alle former for vold mod børn; (ii) Indførelse af et klart nationalt retligt forbud mod alle former for vold mod børn i alle sammenhænge; 9

10 (iii) Opbygning af et nationalt system for indsamling, analyse og udbredelse af data og en forskningsdagsorden vedrørende vold mod børn; (c) at samarbejde med generalsekretærens særlige repræsentant for vold mod børn og indhente faglig assistance fra bl.a. UNICEF, De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og De Forenede Nationers Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) samt NGO-partnere. D. Familieliv og alternativ omsorg (Konventionens artikel 5, 18, stk. 1 og 2, 9-11, 19-21, 25, 27, stk. 4, og 39) Familieliv 41. Skønt Komitéen påskønner deltagerstatens handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn ( og ) og vedtagelsen, ifølge delegationen, af en handlingsplan til bekæmpelse af vold i hjemmet på Færøerne, er Komitéen af den overbevisning, at børn der lever med vold i hjemmet enten som ofre eller vidner kræver mere fokuseret opmærksomhed. Komitéen er især betænkelig ved, at børn, som kortvarigt har været nødt til at opholde sig på et krisecenter på grund af vold i hjemmet, hverken er blevet behørigt registreret eller har fået støtte eller er blevet fulgt op på af kommunerne. Desuden vækker det bekymring, at den kommunale indsats i forhold til børn, der lever med vold i hjemmet, er utilstrækkelig. 42. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer: (a) at kommuner giver den rette støtte til børn, som på grund af vold i hjemmet, har brug for at opholde sig på et krisecenter, og at en sådan støtte gives både under og efter deres ophold på et krisecenter; (b) at myndighederne konsekvent undersøger barnets situation, når rapporter giver udtryk for, at barnet er blevet udsat for eller har været vidne til vold i hjemmet, og at alle sådanne sager behørigt dokumenteres og registreres; og (c) hjemmet. at der også tilbydes psykologhjælp til voksne ofre for vold i Børn afskåret fra deres familiemæssige omgivelser 43. Komitéen er fortsat betænkelig ved de mange børn, som er anbragt i pleje uden for hjemmet, herunder især på institutioner. Idet det bemærkes, at Barnets Reform fra 2007 placerer ansvaret for familiestøtte til og omsorg for 10

11 børn, der må undvære familien, hos kommunerne med faglig støtte fra regionerne, er Komitéen betænkelig ved, at de lokale myndigheder ikke får tilstrækkelig vejledning og tilsyn. Komitéen har endvidere med bekymring noteret sig, at der fortsat er en stor gruppe børn, som er anbragt i pleje uden en individuel handlingsplan, som i henhold til Anbringelsesreformen fra 2004 skal fastlægge mål og delmål, bl.a. i forhold til barnets eller den unges udvikling og adfærd, familiemæssige forhold, skole, sundhed og fritid. 44. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten: (a) sikrer, at de tiltag, der iværksættes i relation til lov om Barnets Reform fra 2010, giver tilstrækkelig støtte til familier ved at håndtere de risici, der er forbundet med at anbringe børn i pleje; (b) sikrer, at centrale og regionale myndigheder yder tilstrækkelig støtte i forbindelse med vejledning, kontrol og tilsyn af børn, der er anbragt i pleje, for at beskytte deres interesser bedst muligt; (c) gennemfører nødvendige foranstaltninger til at sikre, at plejeanbragte børn forsynes med individuelle handlingsplaner i overensstemmelse med Anbringelsesreformen fra 2004 og fuldt ud tager hensyn til det anbragte barns synspunkter; (d) planlægger og gennemfører handlingsplaner for at sikre, at familiepleje foretrækkes frem for ophold på en institution i forbindelse med børn, der afskæres fra deres familiemæssige omgivelser; (e) fuldt ud tager hensyn til FN s retningslinjer for alternativ omsorg for børn som vedtaget ved generalforsamlingsresolution 64/142 i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte anbefalinger. E. Grundlæggende sundhed og velfærd (Konventionens artikel 6, 18, stk. 3, 23, 24, 26, 27, stk. 1-3) Handicappede børn 45. Skønt komitéen bifalder deltagerstatens indsats for at forbedre handicappede børns rettigheder, er komitéen betænkelig ved den planlagte reduktion i støtten til forældre med børn med handicap, som er nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at passe deres børn. Hvad angår uddannelse påskønner komitéen den analyse, som deltagerstaten har udarbejdet, og deler dens bekymring med hensyn til den store gruppe af børn med handicap, der modtager adskilt undervisning. Komitéen påskønner ligeledes de nye ændringer til pensummet på læreruddannelsen, som udvides til at indeholde et obligatorisk element vedrørende undervisning af børn med særlige behov. Dog er komitéen fortsat betænkelig ved, at børn med handicaps uddannelsesmæssige resultater er væsentlig dårligere sammenlignet med andre børn. Komitéen er betænkelig ved, at børn med 11

12 handicaps synspunkter ofte ikke bliver hørt, hverken i skoler, daginstitutioner eller hos plejefamilier, herunder ved tilsynsbesøg. 46. Komitéen henstiller kraftigt til, at deltagerstaten: (a) genovervejer sin planlagte reduktion i støtte til forældre med børn med handicap, som er nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at passe deres børn med handicap; (b) i overensstemmelse med konventionens artikel 12 og artikel 7, stk. 3, i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, tager skridt til at ændre lovgivningen for at sikre, at børn og unge i alle sammenhænge, herunder ved psykiske lidelser, garanteres ret til og mulighed for frit at udtrykke deres synspunkter vedrørende behandling, service og støtte, samt at de har adgang til støtte, der er tilpasset både alder og handicap, ved udøvelsen af disse rettigheder; (c) om nødvendigt stiller alternativt kommunikationsudstyr til rådighed for børn med handicap; (d) styrker sin indsats yderligere for at sørge for tilstrækkelig uddannelse til alle lærere vedrørende børn med handicaps behov for at sikre, at kvaliteten af den uddannelse, som disse børn modtager, er på et niveau svarende til det, der gælder for alle børn; (e) hurtigt gennemfører sin planlagte overførsel af børn med handicap til grundskolen og i den forbindelse tager hensyn til komitéens generelle bemærkning nr. 9 om børn med handicaps rettigheder, som blev vedtaget i Amning 47. Komitéen har konstateret, at deltagerstatens lovgivning vedrørende markedsføring af modermælkserstatning ikke overholder det internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger og efterfølgende resolutioner vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). 48. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fuldt ud gennemfører det internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger. Deltagerstaten bør ligeledes yderligere fremme spædbørnsvenlige hospitaler og opfordre til, at spørgsmålet om amning indgår i uddannelsen af sygeplejersker. Komitéen anbefaler desuden, at deltagerstaten iværksætter tiltag til systematisk indsamling af data om amning i overensstemmelse med internationale regler. Unges sundhed 49. Komitéen glæder sig over deltagerstatens kommende forbud mod salg af alkohol til personer under 18 år. Komitéen er fortsat betænkelig ved den stigende forekomst af fedme blandt børn og den dermed forbundne stigning i risikoen for livsstilssygdomme og højere dødelighed, især blandt udsatte 12

13 børn. Uønskede graviditeter blandt piger i Grønland og på Færøerne vækker ligeledes bekymring. 50. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten øger sin indsats for at bekæmpe fedme blandt børn og unge, herunder ved at sikre adgang til sundhedsrådgivning og -pleje, også i skoler, samt til sund kost og gode muligheder for at deltage i fysisk aktivitet. I den forbindelse anbefaler Komitéen, at deltagerstaten involverer massemedier og fødevareindustrien for at sikre, at de bidrager til sund livsstil og forbrugsmønstre blandt børn og unge. Komitéen anbefaler endvidere, at myndighederne i Grønland og på Færøerne hurtigt udarbejder og gennemfører passende programmer og strategier for at forhindre og håndtere uønskede graviditeter. Mental sundhed 51. Komitéen har med bekymring noteret sig, at den regionale behandlingskapacitet på trods af etableringen af en behandlingsgaranti for børn med behov for psykiatrisk vurdering og behandling fortsat er utilstrækkelig, ligesom der stadig er lange ventetider for børn, der har behov for vurdering og behandling af psykiske problemer. Idet Komitéen samtidig har konstateret, at bl.a. Sundhedsstyrelsen har bemyndigelse til at kontrollere og, om nødvendigt, intervenere i diagnosticering og medicinering af børn med ADHD og ADD, er Komitéen fortsat betænkelig ved stigningen i ordineringen af psykostimulerende midler til børn, som har fået diagnosen ADHD og ADD. 52. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fortsætter med at udvikle et omfattende system for psykisk behandling af børn og unge, herunder forebyggelse, behandling af almindelige psykiske problemer i den grundlæggende sundhedspleje samt specialbehandling af alvorlige lidelser, og at deltagerstaten nedbringer ventetiden for psykisk behandling. Komitéen anbefaler også, at deltagerstaten nøje overvåger ordineringen af psykostimulerende midler til børn og tager initiativ til at give børn med diagnosen ADHD og ADD, såvel som deres forældre og lærere, adgang til et bredere udbud af psykologiske, uddannelsesmæssige og sociale tiltag og behandlinger. Komitéen anbefaler ligeledes, at deltagerstaten overvejer at foretage indsamling og analyse af data fordelt på medicintype og alder gennem den landsdækkende telefonrådgivning Giftlinjen for at kunne overvåge børns eventuelle misbrug af psykostimulerende midler. Levestandard 53. Komitéen udtrykker bekymring over forlydender om, at et betydeligt antal børn i deltagerstaten lever i fattigdom. Komitéen er også bekymret over effekten, især for børn og kvinder, af den såkaldte 300-timers regel, som blev sat op til 450 timer i 2008, som bl.a. har medført nedsættelse eller frakendelse af kontanthjælp til ægtepar, der har modtaget kontanthjælp i to 13

14 år eller mere, men som ikke hver især har arbejdet mindst 450 timer under normale arbejdsforhold. Komitéen er især betænkelig ved, at denne regel ofte primært og uforholdsmæssigt påvirker kvinder fra etniske minoriteter, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres børn. 54. Komitéen opfordrer deltagerstaten til at styrke sin indsats med henblik på at yde støtte til økonomisk udsatte familier, herunder børn af enlige forældre, børn af forældre, som modtager sociale ydelser, og børn af nyankomne familier, og at garantere alle børns ret til en rimelig levestandard. Komitéen anbefaler ligeledes, at deltagerstaten sammen med kommunerne overvåger, i hvilket omfang 450-timers reglen påvirker børn og kvinder, og træffer foranstaltninger til at sikre, at de ikke bliver udsat for social ulighed og udelukkelse. Komitéen tilskynder desuden deltagerstaten til at gennemføre de nødvendige tiltag for at kunne foretage omfattende indsamling og analyse af data vedrørende børns fattigdom, herunder i Grønland og på Færøerne, således at problemet kan håndteres på en effektiv måde. F. Uddannelse, fritid og kulturelle aktiviteter (Konventionens artikel 28, 29 og 31) Uddannelse, herunder erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning 55. Skønt Komitéen glæder sig over initiativer som f.eks. Attention Mobning og Sammen mod mobning samt den høje andel af skoler, som har en handlingsplan for håndtering af mobning, er Komitéen ikke desto mindre betænkelig ved forekomsten af mobning i skoler og manglen på klarhed i loven i forhold til skolemyndighedernes ansvar og opfølgning i de tilfælde, hvor handlingsplanerne ikke overholdes. Komitéen er herudover betænkelig ved, at det i henhold til de nuværende uddannelsesprogrammer kun er børn af EU/EØS-borgere, der har ret til modersmålsundervisning. 56. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fortsætter og forstærker sin indsats for at forhindre og håndtere mobning i skoler, især ved at introducere en række informative og socialpædagogiske metoder, der inddrager forældre, samt en passende overvågning af skoleplaner. Komitéen anbefaler ligeledes, at modersmålsundervisning genindføres for tosprogede elever, som ikke modtager modersmålsundervisning arrangeret af kommunen. G. Specielle beskyttelsesforanstaltninger (Konventionens artikel 22, 30, 32-36, og 37, litra b-d) Asylsøgende børn og flygtningebørn 57. Komitéen glæder sig over asylcentrenes høje standarder for uledsagede børn, der søger asyl, og over, at disse børn i medfør af ændringerne til Udlændingeloven fortsat vil have adgang til en juridisk 14

15 repræsentant, hvis de modtager et afslag på deres asylansøgning. Komitéen er imidlertid betænkelig ved: (a) at der er uledsagede asylsøgende børn, som forsvinder før færdigbehandlingen af deres asylsag; (b) at mange børn af asylsøgende familier er blevet diagnosticeret med psykiske eller psykiatriske lidelser som følge af, at de har oplevet traumer forårsaget af eller i forbindelse med deres forhold; (c) at det kan have processuelle følger for børn, hvis de ikke vil samarbejde omkring aldersbestemmelse; (d) at hovedparten af asylsøgende børn i skolealderen får undervisning i særskilte skoler, hvor kvaliteten af undervisningen er markant lavere end i almindelige danske skoler, og at disse skoler ikke giver akademisk merit, som kvalificerer børnene til videreuddannelse. 58. I lyset af ovennævnte bekymringer tilskynder Komitéen deltagerstaten til: (a) at lave en systematisk undersøgelse af uledsagede asylsøgende børns forsvinden, især med henblik på at klarlægge, hvilken betydning frakendelsen af deres opholdstilladelse, når de fylder 18 år, kan have for deres forsvinden. Resultatet af undersøgelsen skal efterfølgende medtages ved udarbejdelsen af deltagerstatens politikker for at sikre, at der tages fuldt hensyn til børns rettigheder i sådanne situationer; (b) at træffe rettidige, praktiske og passende foranstaltninger til at forhindre, at uledsagede asylsøgende børn forsvinder, bl.a. ved: (i) kun at anvende Dublin II-forordningen i sager, hvor det tjener barnets tarv; og (ii) at sikre, at alle uledsagede asylsøgende børn får en uddannet værge og om nødvendigt juridisk bistand under hensyntagen til barnets tarv og ret til oplysning og ytringsfrihed, når de ankommer og indtil det tidspunkt, hvor deres asylsag er færdigbehandlet; (c) at revidere de foreslåede ændringer til Udlændingeloven for at fjerne forslaget om, at det vil have processuelle følger, såfremt barnet ikke samarbejder omkring aldersbestemmelse, og sikre, at der fastsættes internationale standarder for, hvordan sådanne sager skal føres; (d) at anvende Udlændingeloven på en måde, som sikrer retsstillingen og en varig løsning for børn med traumer og diagnosticeret med psykiske eller psykiatriske lidelser, og at disse børn bliver tilbudt den sociale og sundhedsmæssige behandling, som er nødvendig for deres mentale rehabilitering; (e) at sikre, at asylsøgende børn og flygtningebørn modtager undervisning af samme kvalitet som børn i danske skoler. 15

16 Seksuel udnyttelse og misbrug 59. Skønt det bemærkes, at deltagerstaten er i gang med at opdatere sin handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug (2003), er Komitéen dog betænkelig ved, at der i planlægningsprocessen for den opdaterede plan ikke direkte er taget hensyn til eller gjort forsøg på at indhente barnets synspunkter. Komitéen er også betænkelig ved: (a) at den psykosociale støtte, der er til rådighed for børn, som er blevet seksuelt misbrugt, er utilstrækkelig; (b) at det nuværende system for anmeldelse af seksuelt misbrug mangler retningslinjer for inddragelse af fagfolk i forbindelse med konstatering og anmeldelse af misbrug og forsømmelse af barnet; (c) at der ikke findes nogen samlet koordinering af offentlige foranstaltninger for hurtig bedring og reintegration af børn, som har været udsat for forsømmelse eller misbrug på Færøerne; (d) at der har været rapporter, som har vist, at uddannede fagfolk har forsømt at informere de rette myndigheder i sager vedrørende misbrug af eller vold mod børn på Færøerne. 60. I lyset af ovennævnte bekymringer opfordrer Komitéen deltagerstaten til: (a) at sikre, at der findes direkte kanaler, hvor børn kan fremsætte deres synspunkter om opdateringen af handlingsplanen om bekæmpelse af seksuelt misbrug (2003); (b) at styrke tilbuddene om holistisk og langsigtet psykosocial støtte til børn, som har været udsat for seksuelt misbrug, i sin opdaterede handlingsplan; (c) at træffe foranstaltninger til at sikre, at Konventionens valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi anvendes i Grønland og på Færøerne; (d) at sikre koordinering af offentlige foranstaltninger til støtte for hurtig bedring og reintegration af børn, som har været udsat for forsømmelse eller misbrug på Færøerne, og at fagfolk, der arbejder med børn, konsekvent anmelder alle sager, hvor det formodes, at barnet har været udsat for misbrug eller forsømmelse, til de relevante myndigheder; (e) at sikre gennem fyldestgørende retlige bestemmelser, procedurer og regler, at alle børn, som har været ofre for og/eller vidner til kriminalitet, herunder børn, som har været udsat for misbrug, vold i hjemmet, seksuel og økonomisk udnyttelse, bortførelse og menneskehandel, har effektiv adgang til domstolene og gives den beskyttelse, som er påkrævet i henhold til Konventionen, under fuld hensyntagen til FN s retningslinjer for retspleje i sager, hvor børn er 16

17 ofre for eller vidner til kriminalitet (tillæg til resolution 2005/20 af 22. juli 2005 fra det Økonomiske og Sociale Råd). Menneskehandel 61. Skønt Komitéen glæder sig over Danmarks indsats for at bekæmpe handel med børn, vækker det bekymring, at Danmark fortsat i høj grad er et transit- og destinationsland for børn, som er ofre for kriminalitet, der involverer menneskehandel, herunder tvungen børneprostitution og tvangsarbejde. Komitéen er også dybt betænkelig ved, at det fortsat er nødvendigt at styrke de tiltag, som er indført for at retsforfølge menneskesmuglere og personer, der udsætter børn for tvangsarbejde og tvangsprostitution. Komitéen har desuden med bekymring konstateret, at der ikke findes nogen retsregler, som gør det lettere at give opholdstilladelse til børn, der har været udsat for menneskehandel. 62. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte børns rettigheder i deltagerstaten, især uledsagede børns rettigheder, for at sikre, at de ikke bliver ofre for menneskehandel. I den forbindelse tilskynder Komitéen deltagerstaten til: (a) at sikre, at børn, der er formodede ofre for menneskehandel, ikke vil blive fængslet på baggrund af forhold, der skyldes, at de er blevet handlet, og at de tilbydes særlig bistand; (b) målrettet at gå efter at retsforfølge og dømme lovovertrædere, der driver menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft eller seksuel udnyttelse; (c) at sikre, at straffen for sådanne lovovertrædelser står mål med, hvor alvorlig en sådan krænkelse af menneskerettigheder og børns rettigheder er; (d) at sikre, at retshåndhævende myndigheder og andre sociale embedsmænd, som arbejder med og for børn, er effektivt uddannet i metoder vedrørende identifikation og behandling af ofre; (e) at fremme og støtte et bredt landsdækkende program med henblik på at øge offentlighedens kendskab; (f) at øge kontrollen af indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel for at forbedre regeringens tiltag mod handel med børn; (g) at sikre gennem passende lovgivningsmæssige tiltag, at børn, der har været udsat for menneskehandel, ikke hjemsendes, medmindre en sådan hjemsendelse tjener barnets tarv bedst. 17

18 Telefonisk rådgivning 63. Komitéen har med bekymring noteret sig, at Børnetelefonen (Børns Vilkår) ikke er tilstrækkeligt finansieret og ikke er tilgængelig 24 timer i døgnet hver dag. 64. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at Børnetelefonen er åben 24 timer i døgnet hver dag, og sørger for, at rådgivningen har tilstrækkeligt med økonomiske og menneskelige ressourcer til at kunne drives, herunder midler til at udbrede kendskabet hertil i hele deltagerstaten. Administration af ungdomsretspleje 65. Komitéen udtrykker dyb bekymring over følgende problemstillinger, der vedrører administrationen af ungdomsretspleje: (a) retsplejeloven giver i relation til de årige mulighed for at anvende: (i) varetægtsfængsling i op til 8 måneder, og denne periode kan forlænges i sager, hvor deltagerstaten er af den opfattelse, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, og (ii) isolationsfængsling i op til 4 uger; (b) nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år; (c) ændring af straffeloven med henblik på at fjerne den maksimale fængselsstraf på 8 år i sager, der involverer børn. 66. I lyset af ovenstående tilskynder Komitéen deltagerstaten til: (a) at sikre, at sådanne standarder er fuldt gennemført i overensstemmelse med Komitéens generelle bemærkning nr. 10 om børns rettigheder i forbindelse med ungdomsretspleje, herunder især Konventionens artikel 37, litra b, 40 og 39 såvel som FN s standardminimumsregler vedrørende administration af ungdomsretspleje (Beijing-reglerne), FN s retningslinjer for forebyggelse af ungdomskriminalitet (Riyadh-retningslinjerne) samt FN s regler for beskyttelse af unge, der er blevet berøvet deres frihed (Havana-reglerne); (b) at ændre retsplejeloven, således at den: (i) tydeligt fastlægger betingelserne for varetægtsfængsling, og (ii) at den så vidt muligt begrænser varigheden af varetægtsfængslingen og forbyder isolationsfængsling af personer under 18 år; (c) at overveje at ophæve den nye ændring af straffeloven, som fjerner den maksimale grænse på 8 år for fængselsstraf for personer under 18 år; (d) at træffe foranstaltninger til at sikre, at ingen børn, uanset omstændighederne, afsoner fængselsstraffe i det almindelige fængselssystem sammen med voksne. Børn tilhørende minoritetsgrupper eller indfødte grupper 18

19 67. Komitéen har med beklagelse konstateret, at deltagerstaten endnu ikke fuldt ud har gennemført anbefalingerne fra Menneskerettighedskomitéen i 2008 (CCPR/C/DNK/CO/5, stk. 13) og Racediskriminationskomitéen i 2010 (CERD/C/DNK/CO/18-19, stk. 17) om at værne om Inughuits identitet som et særskilt oprindeligt folk, der er i stand til at forsvare traditionelle rettigheder i overensstemmelse med internationale normer. 68. Komitéen gentager anbefalingerne fra Menneskerettighedskomitéen i 2008 (CCPR/C/DNK/CO/5, stk. 13) og fra Racediskriminationskomitéen i 2010 (CERD/C/DNK/CO/18-19, stk. 17) og tilskynder deltagerstaten til, i overensstemmelse med Komitéens generelle bemærkning nr. 11 (2009) om indfødte børn og deres rettigheder i henhold til Konventionen, at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Inughuit-børn kan udøve deres ret til at vokse op i et sikkert kulturelt miljø, bevare og udvikle deres identitet og anvende deres eget sprog uden at blive diskvalificeret og diskrimineret. H. Ratifikation af internationale menneskerettighedsinstrumenter 69. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at udvide anvendelsen af den valgfri protokol til Konventionen om Barnets Rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, til Grønland og Færøerne. Komitéen anbefaler også, at deltagerstaten overvejer at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) og den valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006). I. Opfølgning og udbredelse 70. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en fuldstændig gennemførelse af nærværende anbefalinger, bl.a. ved at fremsende dem til statsoverhovedet, Højesteret, Folketinget, relevante ministerier og lokale myndigheder til stillingtagen og yderligere skridt. 71. Komitéen anbefaler endvidere, at den 4. periodiske beretning og skriftlige svar fra deltagerstaten samt de tilhørende anbefalinger (afsluttende bemærkninger) gøres bredt tilgængelige på landets sprog (f.eks. ved oversættelse til de mest almindelige sprog, der anvendes af de indvandrere og flygtninge, der er bosat i Danmark), herunder bl.a. via internettet til befolkningen som helhed, civilsamfundsorganisationer, ungdomsgrupper, faggrupper og børn for dermed at 19

20 skabe debat og opmærksomhed omkring Konventionen, dens gennemførelse og overvågning. J. Næste beretning 72. Komitéen anmoder deltagerstaten om at indsende den næste periodiske beretning senest den 1. februar 2016 med oplysning om gennemførelsen af nærværende afsluttende bemærkninger. Komitéen henleder opmærksomheden på de harmoniserede traktat-specifikke retningslinjer for indberetninger, som blev vedtaget den 1. oktober 2010 (CRC/C/58/Rev.2), og minder deltagerstaten om, at fremtidige beretninger skal overholde disse retningslinjer og ikke må fylde mere end 60 sider. Komitéen tilskynder deltagerstaten til at sikre, at beretningen overholder de nævnte retningslinjer for indberetninger. Såfremt en beretning er længere end den anførte sidetalsbegrænsning, vil deltagerstaten blive anmodet om at gennemgå og derefter genindsende beretningen i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Komitéen minder deltagerstaten om, at hvis deltagerstaten ikke er i stand til at gennemgå og genindsende beretningen, kan oversættelse af beretningen med henblik på overvågningskomitéens gennemgang heraf ikke garanteres. 73. Komitéen anmoder ligeledes deltagerstaten om at indsende et opdateret kernedokument, der overholder kravene i fælleskernedokumentet, som er fastlagt i de harmoniserede retningslinjer for indberetninger og godkendt på det femte fælleskomitémøde afholdt mellem overvågningskomitéerne for menneskerettigheder i juni 2006 (HRI/MC/2006/3). Den traktaktspecifikke beretning og fælleskernedokumentet udgør tilsammen den harmoniserede indberetningspligt i henhold til Konventionen. 20

CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: Generelt 4. februar 2011

CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: Generelt 4. februar 2011 UREDIGERET FORELØBIG VERSION FN Konvention om Barnets Rettigheder CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: Generelt 4. februar 2011 Original: Engelsk Vurdering af rapporter indgivet af deltagerstater i henhold til Konventionens

Læs mere

8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER. 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44

8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER. 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44 8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44 Konkluderende bemærkninger fra Komiteen for Barnets Rettigheder:

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: General 4 February 2011

CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: General 4 February 2011 ADVANCE UNEDITED VERSION United Nations Convention on the Rights of the Child CRC/C/DNK/CO/4 Distr.: General 4 February 2011 Original: English Overvejelse af rapporter angivet af Staten under artikel 44

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0572/2011 af Sarah Bonafont, britisk statsborger, om beskyttelse af børn i Ukraine 1. Sammendrag

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi DE FORENEDE NATIONER 2000 Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets

Læs mere

Etisk regelsæt for leverandører

Etisk regelsæt for leverandører Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen. Forslag til folketingsbeslutning UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Sammenfattende bemærkninger til Danmarks femte periodiske rapport 2

Sammenfattende bemærkninger til Danmarks femte periodiske rapport 2 Uofficiel oversættelse af den originale engelske tekst 1 CRC/C/DNK/CO/5 Distr.: Generel 29. september 2017 FN's Børnekomité Sammenfattende bemærkninger til Danmarks femte periodiske rapport 2 I. Indledning

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2007/2263(INI) 19.3.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om prostitution og sundhedskonsekvenserne for kvinder i medlemsstaterne (2007/2263(INI))

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011

Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011 Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011 Den 2. maj 2011 skal Danmark til eksamination ved FN Menneskerettighedsråd under den såkaldte UPR proces. UPR en blev indført i 2006

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 25. januar 2017 UPA 2017/9 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret Asyl.visumkontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

En kort præsentation af CPT

En kort præsentation af CPT En kort præsentation af CPT Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) Forebyggelse af mishandling af frihedsberøvede personer i Europa

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder

EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder I Indledning 1. Konventionen om barnets rettigheder (CRC) er historiens mest ratificerede menneskerettighedstraktat. Sammen med dens to

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at:

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at: Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET 19.1.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 18/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET RÅDETS RESOLUTION VEDRØRENDE EN MODEL TIL EN AFTALE OM

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Dok.nr. 14/ / RI

Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Dok.nr. 14/ / RI Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Dok.nr. 14/03194-2/ RI 2/6 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg var tema for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde

Læs mere