Formidling i. Nationalpark Mols Bjerge. Destination Djursland

Transkript

1 Formidling i Nationalpark Mols Bjerge Destination Djursland

2 INDHOLD INDLEDNING 4 RESUMÉ 5-6 SEGMENTANALYSE 7-10 Mols Bjerges karakteristika 7 Turismesegmenter 7 Mols Bjerge og Mols Nationalpark som attraktion 8 Tre segmentspecifikke fortællinger om Mols Bjerge 9 FREMTIDENS FORMIDLING I MOLS BJERGE Fremtidens formidling skal planlægges nu! 11 Naturformidling status og problemstillinger 11 Best practise i naturformidling eksempler fra indland og udland 14 Hvordan naturformidles der i Mols Bjerge (og på resten af Djursland) i dag? 14 Hvad er det, der skal formidles i Nationalpark Mols Bjerge fremover? 16 Oplevelsesudvikling i Nationalparken 17 Udfordringer for oplevelsesudvikling og formidling i Nationelparken 20 BENCHMARKING, KVALITETSSIKRING OG KOMMUNIKATION Kategorisering og kvalitetscertificering af nationalparker 21 Kvalitetsmærkning/ ecolabeling af aktører inden for bæredygtig turisme 21 Andre kvalitetssikringssystemer 23 Forbilleder 24 Kvalitetssikring gennem benchmarking 25 Branding, kommunikation og markedsføring 26 NATIONALPARKEN SOM VÆKSTGENERATOR Interessentanalyse via interviews 27 Resultater af interviewundersøgelsen 27 Sammenfatning og konklusioner på interviewundersøgelsen 33 ET NETVÆRK AF OPLEVELSER Hele Danmarks landskabshistorie på ét sted! 35 Oplevelsesnetværket 37 Portalen nøglen til nationalparken og Djursland 38 Portalen Karlsladen 40 Oplevelsesbaserne autentiske kvalitetsoplevelser 41 Beskyttelsesinteresser 49 Oplevelsespunkter 50 Udbredelsen til oplevelser i Djursland 51 ØKONOMI OG FEASIBILITY Introduktion 53 Overslag over omkostninger til renovering 53 Driftsoverslag 54

3 KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER BILAG 59 BEST PRACTICE-KATALOG Ringkøbing-Skjern Museum 61 Søhøjlandets Økomuseum 62 Portalen til Almindingen 63 Lille Vildmosecentret 64 Vadehavscentret 65 Historiecenter Dybbøl Banke 66 Hyldevang Naturcenter, Nyord 67 Naturum-Konceptet 68 Nordsøen Oceanarium 69 Natur Bornholm 70 Geocenter Møns Klint 71 Nationalpark Jasmund, Rügen, Tyskland 72 Holstenske Schweitz, Tyskland 73 Wasservogelreservat Wallnau, Fehmern 74 New Forest National Park, England 75 Fulurfjällets Nationalpark, Sverige 76 Glasriket i Småland 77 Skaraborgs Län Arn-Land 78

4 INDLEDNING I forbindelse med etableringen af Nationalpark Mols Bjerge skal bestyrelsen tage stilling til, hvordan formidling af nationalparken skal arrangeres. Til dette formål har styregruppen for Helårsturismeprojektet på Djursland ønsket en analyse, der fra et turismeperspektiv skal belyse behovet for, potentialerne i og mulighederne for organisering af formidling i og omkring nationalparken. Hensigten med undersøgelserne i denne rapport er at skabe grundlag for formidlingsindsatsen i den kommende Nationalpark Mols Bjerge. Det specifikke formål med opgaven er således at kvalificere det fremtidige arbejde med formidling, herunder kortlægge behovet for etablering af et formidlingscenter i tilknytning til nationalparken. Gennem en række forskellige analyser skal der skabes et kvalificeret grundlag for at tage stilling til hvorvidt og i givet fald hvor, hvordan og i hvilket omfang, der skal opføres et eller flere formidlingscentre. Resultatet er en rapport, som belyser problemfeltet fra forskellige interessenters synsvinkler og giver en række bud på, hvordan Nationalpark Mols Bjerge vil kunne positionere sig som en unik bæredygtig attraktion, hvis aktiviteter skaber synergi med områdets befolkning og erhvervsliv. Nationalpark Mols Bjerge skal således både være enestående, velbeskyttet natur, et tilbud til turister og lokalbefolkning samt en udviklingsmulighed for det lokale erhverv.

5 RESUMÉ Rapporten Formidling i Nationalpark Mols Bjerge undersøger oplevelsespotentialet i Mols Bjerge set i et turismeperspektiv. Rapportens udgangspunkt er således først og fremmest, hvordan man kan etablere en formidlingsstruktur, som kan tilgodese turisterhvervet i såvel Mols Bjerge som på hele Djursland med det naturlige hensyn til naturbeskyttelse, som naturen fordrer. Hvordan kan etableringen af nationalparken bidrage med nye muligheder, der kan understøtte Djursland som en helårsdestination? Segmenter og målgrupper På baggrund af en segmentanalyse, der tager udgangspunkt i eksisterende undersøgelser af målgrupper og oplevelsestyper (bl.a. TØBBErapporten), fremhæves tre typer oplevelsesmønstre, som er relevante for de oplevelser, Nationalpark Mols Bjerge bedst muligt faciliterer. Det er henholdsvis naturens gratis glæder, i ro og mag ved vandet og det gode liv. Målgruppemæssigt er det primært familier og lidt ældre par, der søger denne form for rekreation. Nationalparkens oplevelsespotentiale Rapporten viser, at der i det kommende nationalparkområde findes en række natur- og kulturhistoriske oplevelsesmuligheder, der kan udvikles til nye turistattraktioner vel at bemærke uden at det går ud over nationalparkens hovedformål, som er at sikre områdets naturværdier. (Vælges den rette, bæredygtige form for benyttelse, kan befolkningens og turisternes oplevelser af og læring om naturen tværtimod gøres til et af de vigtigste redskaber til naturbeskyttelse). Rapporten identificerer en række natur- og kulturhistoriske lokaliteter indenfor nationalparkområdet og tendentielt også i den øvrige del af Djursland med oplevelsespotentialer, der via udvikling af oplevelsesindholdet samt tilgængeliggørelse og formidling kan udvikles til et netværk af nye turistattraktioner. Attraktionerne i Mols Bjerge er uden et egentligt hierarki, hvilket giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem oplevelsesperlerne ved at knytte dem sammen i en oplevelsesrute og et netværk som perler på en snor. Igennem en screening af formidling i nationalparker og naturområder er det blevet tydeligt, at der har været en tendens til etablering af større eller mindre oplevelsescentre. En lang række af disse har imidlertid haft svære økonomiske problemer med finansieringen af den løbende drift. Som et led i undersøgelsen er der blevet foretaget kvalitative interviews med et bredt spekter af interessenter fra såvel turisterhvervet som offentlige og grønne instanser på Djursland. Disse har afdækket en række problemstillinger omkring turismens rolle og muligheder i den kommende nationalpark. En decentral formidlingsstruktur På basis af undersøgelserne, sammenholdt med det manglende hierarki i Mols Bjerges attraktioner, bliver det i rapporten foreslået at lave en decentral formidlingsstruktur (dog med en fælles indgang ) hvor oplevelserne i princippet formidles på åstedet. En struktur som indebærer en portal/et informationscenter og mindre oplevelsesbaser ude ved attraktionerne. Idéen er at få de besøgende ind i portalen for at komme ud i landskabet ikke at beholde dem i et oplevelsescenter. Udfordringen består i at optimere oplevelsen af nationalparken, hvilket sker gennem en kort briefing f.eks. i kraft af en fascinerende introduktionsfilm. Portalen fungerer desuden som turistinformation og central bookingfacilitet for de mange former for aktivt friluftsliv, nationalparken tilbyder. I nationalparken er der identificeret og udvalgt en række lokationer med særlig attraktionsværdi, som yderligere bør optimeres gennem placeringen af en nærliggende oplevelsesbase. Oplevelsesbaserne

6 tænkes som en lille, men unik arkitektonisk bygning, der harmonerer med det udvalgte område, og som i sig selv er en oplevelse at finde. Oplevelsesbasens formidling skal iscenesætte og forøge oplevelsesværdien af de udpegede naturområder. Ud over oplevelsesbaserne findes en lang række mindre oplevelsespunkter, som hænger sammen i tematiserede ruter, der på sigt rækker ud af nationalparken til resten af Djursland og regionen. På denne måde vil nationalparken også få en gatewayfunktion til de øvrige attraktioner. Turistvirksomhederne inddrages i formidling af nationalparken Eksisterende turistvirksomheder indenfor og udenfor nationalparkområdet kan inddrages som aktive medspillere i formidlingen af nationalparken, gennem samarbejde med nationalparken om relevante temaaktiviteter og projekter. På denne måde kan formidlingsstrategien for den kommende nationalpark bestyrke den fortsatte udvikling af kvalitets- og helårsturisme på Djursland på flere forskellige planer: Nationalparken Mols Bjerge som kvalitetsbrand For at indfri Nationalpark Mols Bjerges potentiale for skabe synergi med Djurslands øvrige turismeerhverv bør Nationalparkens oplevelser tilrettelægges, så de understøtter det kvalitetsbrand, som ønskes fra såvel turismeerhvervet som naturorganisationerne. Som besøgende skal man hele tiden mødes med mere, end man forventede af et nationalparkbesøg. Økonomi Rapporten foreslår at bruge Skov- og Naturstyrelsens ejendom ved Kalø Gods Karlsladen til portalcenter. Det bliver desuden foreslået, at Karlsladen også har en integreret funktion som sekretariat for Nationalparken. Som en del af undersøgelserne er der lavet et estimeret anlægsbudget for indretningen af Karlsladen til sekretariat og portalcenter. Ved at bestyrke et fælles kvalitetsbrand for Djurslands turisme; Ved at trække flere besøgende til Djursland; Ved at alle formidlingsposter samtidig fungerer som turistinformationssteder, hvor der informeres om overnatnings-, spise- og øvrige oplevelsestilbud på Djursland; Ved at turistvirksomhederne tilbydes direkte og aktivt samarbejde med nationalparken om formidling af nationalparken samt om relevante tema- og projektaktiviteter.

7 SEGMENTANALYSE For at vurdere behov og bæredygtighed er det naturligvis væsentligt at have indgående kendskab til de potentielle segmenter/målgrupper ud fra betragtninger om fremtidige forbrugertendenser. Det er i denne fase, at det kommende analyseområde indsnævres til en håndterbar størrelse, der i sidste ende vil kunne bidrage med konkret og anvendelig viden. Mols Bjerges karakteristika Mols Bjerge er et landskab, der i højeste grad tilfredsstiller det idylliske blik. Bløde bakker, hvorfra man har udsigt til små vige og det dyrkede land på den anden side. Hyggelige landsbyer og en velbevaret købstad: Ebeltoft. Synlige spor af fortiden i form af blandt andet Kalø Slotsruin. Selve det idylliske landskab gør det nærliggende at benytte Mols Bjerge til vandre- og cykelture. Eller til at sætte sig ned på et sted med god udsigt og nyde roen og det smukke landskab. Samtidig åbner Mols Bjerge også andre muligheder: Der er gode bademuligheder fra et væld af strande. Der er muligheder for lystsejlads fra marinaer i området. Og der er udmærkede muligheder for shopping både i Ebeltoft og i de mange gårdbutikker, der findes i området. I Mols Bjerge findes der ikke nogen attraktioner, der er så store, at de kan udfylde en heldagstur. Til gengæld er der mange, der kan udgøre et mål for en mindre udflugt. Man kan sige, at de ligger som små perler ud over Mols Bjerge men at ingen af disse perler er trukket på en snor. Mols Bjerge er først og fremmest en dansk attraktion. Omkring tre fjerdedele af turisterne er danskere. Der er to vigtige grupper mere, hver på omkring ti procent: tyskere og nordmænd. I Mols Bjerge kan man vælge mange boligformer. Der er kroer og hoteller, campingpladser og store sommerhusområder. Om sommeren kommer der turister fra hele Danmark til Mols Bjerge. Men ellers er Mols Bjerge i højeste grad en regional attraktion. Et alsidigt, rekreativt område, der betjener befolkningerne i de nærliggende større byer i princippet på samme måde, som Nordsjælland betjener København og de større byer i denne region. Turismesegmenter I forhold til de syv danmarksoplevelser, der blev identificeret i TØBBE-undersøgelsen, er det umiddelbart lettest for Mols Bjerge at tilfredsstille behovet for naturens gratis glæder og for at opholde sig i ro og mag ved vandet. Det vil sige et forholdsvis lavt aktivitetsniveau i naturen. Mols Bjerge kan også med relativ lethed tilfredsstille behovet for det gode liv. Det er først og fremmest familier og lidt ældre par, der søger denne form for rekreation. I TØBBE-undersøgelsen er det angivet, at disse segmenter tilsammen har en økonomisk værdi på knap 7,7 mia. kr. Det giver ikke mening at oversætte nogle af disse segmenter til Minerva-segmenter. Det hænger sammen med flere forhold. For det første er det ikke et Minerva-segment-specifikt træk at danne familie eller at blive ældre. For det andet er det karakteristisk for et så alsidigt område som Mols Bjerge, at det tiltrækker alle slags mennesker. Mols Bjerge udnyttes p.t. ikke mere intenst end, at alle kan benytte området uden at gå i vejen for hinanden på en generende måde. I den forstand kan man altså sige, at Mols Bjerge er lidt af en segment-knuser. At tilfredsstille oplevelsesbehovet i de øvrige TØBBE-segmenter vil kræve mere fokus, større investeringer og en længere tidshorisont, end det kræver at tilfredsstille Mols Bjerges tre naturlige brugersegmenter. Under visse omstændigheder kan tilstedeværelsen af en enkelt målgruppe i sig selv virke afskrækkende på andre målgrupper. Ingen af de tre TØBBEsegmenter, der er naturlige for Mols Bjerge, virker dog afskrækkende på hinanden. Til gengæld er det ikke tilrådeligt, at man i Mols Bjerge satser kraftigt på unge. Hvis man i teorien forestillede sig, at der fandtes noget, der mindede om Lloret de Mar eller Sunny

8 Beach i Mols Bjerge, ville de tre naturlige segmenter hurtigt forsvinde. I den forbindelse bør alle aktivitetskoncepter overvejes meget nøje. Det naturlige kundeunderlag under Mols Bjerge er ikke personer, der søger voldsomme, projektagtige aktiviteter. Tvært imod er det personer, der opfatter en lang vandretur som en relativt energisk aktivitet og ikke har brug for yderligere. Det vil være et negativt signal til de mange tilfredse brugere af Mols Bjerge, der vender tilbage år efter år, hvis de pludselig ikke længere kan vandre en tur uden risiko for at blive kørt ned af en mountainbiker, eller hvis de ikke kan bade i fred for wind- og kite-surfere. Hvis man gennemfører planer om aktivitetscentre eller ruter, er det en god ide at operere med kraftig funktionsopdeling, så de tre grundsegmenter ikke kommer i karambolage med de aktive. Mols Bjerge og Mols Nationalpark som attraktion Det er karakteristisk for attraktionerne i Mols Bjerge, at de ikke indgår i et tydeligt hierarki. Hvor København har et klart hierarki med Tivoli, Strøget og Nyhavn i toppen, og hvor Paris har et hierarki med Eiffeltårnet, Triumfbuen og Louvre i toppen, så er der intet i Mols Bjerge, der på tilsvarende måde træder frem. Denne analyse siger ikke, at Mols Bjerge er et uattraktivt rejsemål. Mols Bjerge er generisk smukt, fordi det har lighedstræk med dansk landskabsmaleri fra 1800-tallet. Disse landskabelige træk er fundamentet for Mols Bjerges attraktion som de enkelte mindre attraktioner så føjer sig til. Manglen på hierarki i seværdighederne er en stor fordel. Hierarkiet skaber trængsel og en følelse af overrendthed. Det manglende hierarki betyder, at besøgende til Mols Bjerge kan diffundere ud i området og benytte sig af en mangfoldighed af attraktioner. Den besøgende til Mols Bjerge vil ikke være udrustet med en mental tjekliste over attraktioner, der skal beses. Som besøgende til storbyer med et stærkt hierarkisk sæt af attraktioner ved, kan det være stressinducerende, at man skal bese en række attraktioner. Trehøje DGI Karpenhøj

9 At det på det nærmeste er vanærende, hvis man vender hjem fra London som førstegangsbesøgende uden at have set Tower og Buckingham Palace. Denne stress-induktion undgår Mols Bjerge, hvad der netop tiltaler de tre hovedsegmenter. Udgangspunktet for udviklingen af Mols Bjerge bør være attraktionernes manglende hierarki. Der kan trækkes mange forskellige typer af snore gennem de mange små perler (en kultursnor, en historisk snor, en kulinarisk snor, en aktivitetssnor, en landskabssnor osv). Det bidrager til at skabe en jævn belastning på alle attraktionerne. Forhindrer med andre ord, at nogle attraktioner bliver overrendte, mens andre ligger mere eller mindre ubenyttede hen. Selve nationalparkkonceptet passer godt ind i denne strategi. Man kan sige det på den måde, at nationalparkkonceptet giver den nødvendige betoning af grunden, der er så vigtig for, at de enkelte figurer (attraktionerne) træder bedre frem. Samtidig betyder nationalparkkonceptet, at der udstikkes rammer for en fremtidig udvikling, der bygger på områdets historie. Man kan sammenfatte dette ved at sige, at Mols Bjerge Nationalpark er guldrammen om det naturlige maleri, selve Mols Bjerge repræsenterer. Tre segmentspecifikke fortællinger om Mols Bjerge Det er afgørende for enhver fremtidig turist at vende hjem med en god historie. Hvordan var turen? Hvad har I set? Hvad var den største oplevelse? Derfor vil vi beskrive, hvad det er for historier, man gerne vil komme hjem med, hvis man er interesseret i naturens gratis glæder, i det gode liv eller i at opleve vandet i ro og mag. I ro og mag ved vandet Turen går til Mols Bjerge med børnene og måske en kammerat. Så kan de huje rundt på grunden uden at genere de voksne alt for meget. Den kan også gå over bedsteforældrene, der har lovet at aftage ungerne denne weekend. Man stopper i Ebeltoft, hvor man provianterer i de mange gode forretninger. Kører videre til sommerhuset, hvor man får tømt bagagerummet og installeret sig. Meningen med denne ferieform er først og fremmest at slappe af. Både vækkeure og armbåndsure er pakket væk. Computeren efterladt derhjemme. Man ser stort på planlægningen og skruer lidt ned for det daglige ambitionsniveau med madlavning og borddækning. Hygger sig med samtaler og korte spadsereture. Glæder sig over udsigten over Ebeltoft Vig. Hvis man ikke gider lave mad, er der heldigvis også mange gode restauranter, man kan benytte sig af. Ikke mindst på havnen i Ebeltoft. Mols Bjerge Nationalpark er først og fremmest en garanti for, at der bliver passet på naturen. At der ikke bliver bygget grimme bygninger i det åbne land. At området ikke bliver fyldt med larmende aktiviteter, som der alligevel er masser af andre steder. Naturens gratis glæder Familien er pakket i bilen. Køletaskerne fyldt. Cyklerne monteret bagpå. Denne efterårsferie går turen til Mols Bjerge Nationalpark. En virkelig behagelig afveksling fra hverdagen i Norderstedt, hvor der ikke er så meget andet at se på end huse, veje og fly, der lander i Fuhlsbüttel. Meningen med ferien er at få cyklet nogle ture, så man rigtig kan se efterårsfarverne. Stå af og gå en frisk tur. Tænde bål om aftenen og bage snobrød. Have et fællesskab om oplevelser i stedet for nødvendigvis at føre lange samtaler. Det gode ved Mols Bjerge Nationalpark er, at der er så mange godt turforslag. Hver dag kan man køre ad en ny rute. Det er også rart, at der mange steder er små hytter og bænke, hvor man kan spise sin madpakke. Det gode liv Børnene er blevet store. Efter strenge formaninger har de fået lov til at låne huset til en fest. I mellemtiden er far og mor taget på kroferie på Mols. Sexturisme er

10 10 okay hvis det er med en, man kender. Meningen med denne weekend er at forkæle sig selv og hinanden. Give sig god tid. Se, hvad de har i alle gårdbutikkerne. Selvfølgelig også købe noget af det. Tiden skal ikke bruges på pligter og madlavning. Man skal gå ture. Kigge ind i butikkerne og gallerierne. Og var det ikke noget med, at de har fået et mikrobryggeri siden sidst, vi var her? Hver aften skal man finde en ny restaurant eller bare have nogle delikatesser med hjem til hotellet. Det er dejligt, at der er kommet andre delikatesseforretninger, siden vi var her sidst. Det gode ved Mols Bjerge Nationalpark er, at der er så smukt. At der bliver passet på naturen og landsbyerne, så man kan gå ture og nyde det hele.

11 FREMTIDENS NATURFORMIDLING I Nationalpark Mols Bjerge - og på Djursland Fremtidens formidling skal planlægges nu! Formidling af oplevelser i den kommende nationalpark kan godt begynde nu. Selv om den nye parkbestyrelse først kommer i arbejdstøjet i løbet af 2009, er der ingen grund til at udsætte debatten om en formidlingsstrategi for nationalparken til det tidspunkt. Denne rapport rummer en række idéer og forslag til formidling af den kommende nationalparks natur- og kulturhistoriske oplevelsestilbud set fortrinsvis fra turismens side. Det er forhåbningen, at den kan blive et af udgangspunkterne for arbejdet i den nye bestyrelse og for det kommende samarbejde mellem nationalparken og andre lokale og regionale instanser herunder ikke mindst turismen. Spørgsmålet er, hvordan vi formidler nationalparkens og hele Djurslands naturoplevelsestilbud på måder, som yder oplevelsespotentialet fuld retfærdighed (d.v.s. skaber høje, men realistiske forhåndsforventninger, og som ude på besøgsstederne medvirker til at gøre oplevelserne så store og gode som muligt), som tiltrækker det rigtige publikum (det vil sige ikke nødvendigvis så mange som muligt, men netop de, der vil få udbytte af den enkelte lokalitets særlige kvalitet), og som kan påvirke de besøgende til hensigtsmæssig og skånsom adfærd i naturen. Det kræver bred indsigt i nye trends og best cases i naturformidling i indland og udland og en dybere forståelse af formidlingsteknikker, pædagogik og medieteori, for at man kan omsætte best cases til next cases (fremtidens best cases). Dette kapitel rummer derfor en række overvejelser over, hvad det er, der skal formidles i Nationalpark Mols Bjerge, og hvordan. Overvejelser og anbefalinger bygger på et studie af udvalgte best cases i naturformidling, som beskrives kort i kapitlet. Naturformidling status og problemstillinger Naturformidling har været i kraftig udvikling både nationalt og internationalt i de seneste år. Det skyldes dels befolkningens øgede fritid, dels en stigende interesse for natur og naturbeskyttelse. Efterspørgslen efter naturoplevelser har været stigende og er det formentlig stadig. Det betyder også, at presset på naturområderne er øget hvilket igen kun øger behovet for naturformidling og understreger den vigtige rolle, som god naturformidling kan spille i en samlet naturpolitik: Naturformidlingen skal ikke kun formidle oplevelser, der kan konsumeres og nydes af borgere og turister den skal også give sine målgrupper øget viden om og forståelse af naturen og dens sammenhænge, herunder øget viden om, hvordan man benytter naturen med respekt for dens sårbarhed, og om naturbeskyttelse generelt. Dette synspunkt har været bærende i et af de vigtigste miljøer for udvikling af naturformidling i Danmark, nemlig naturvejlederordningen og naturvejlederuddannelsen, som disse er formet siden starten af 1990 erne. Naturvejlederudvalgets definition og formålsbeskrivelse for naturvejledningsarbejdet fra 1994 starter som følger: A. Naturvejledning er en helhedsbeskrivelse og en forklaring af et landskabs eller et områdes karakteristiske elementer og sammenhænge, der gennem direkte oplevelser: B. Fører til opdagelse af, kendskab til, viden om, respekt og omsorg for naturen og miljøet. Selv om der lægges vægt på den direkte oplevelse, rummer definitionen en risiko for, at naturvejledningen bliver for belærende og autoritær. Dette og en medfølgende tendens til det selvtilstrækkelige og moraliserende er i hvert fald blandt de kritikpunkter, der har været fremført mod den klassiske 11

12 naturvejledning. Benævnelsen naturvejledning og logoet (en ugle!) er udtryk for denne tendens. Allerede i Kompendium om naturvejledning en grundlæggende artikelsamling fra 1998 fra Udviklingsværkstedet for naturformidling tages der dog i flere af artiklerne højde for disse tendenser. Lasse Edlev uddyber således ovenstående definition med følgende principper for god naturvejledning: Hav fokus på deltagerne Skab aktiviteter og direkte oplevelser Sortér informationen med visdom Tilstræb forståelse af helheden Vær kunstnerisk (i den personlige formidlings form)! Hav dine holdninger men begræns dine meninger Provokér uden at være provokerende Kommercielle naturseværdigheder og naturoplevelsescentre har traditionelt haft en anden tilgang end den vejledende og belærende. Her har vægten mere ligget på at skabe umiddelbare oplevelser og selvfølgelig på mulighederne for at skabe forretning på naturoplevelserne. Specielt de kommercielt baserede centre har haft større vægt på det underholdende og på den sanselige naturoplevelse. For forbløffende få år siden præsenteredes Møns Klint således med gocartbane, spillehal etc. Mere nutidige eksempler er dyreparkerne, der fra starten ikke havde mere vidtgående mål end at præsentere eksotiske dyr. Ofte i ret så kontrasterende landskaber giraffer hører jo hverken hjemme på den jyske hede eller i en herregårdspark. Koncepterne for naturformidling har udviklet sig i forlængelse af, men til en vis grad også i reaktion mod disse udgangspunkter: Siden 90 erne har hundredevis af naturvejledere gennem deres daglige arbejde udviklet de beskrevne udgangspunkter med nye pædagogiske metoder og formidlingsteknikker. Og naturattraktionerne har (som hovedregel) forsøgt at kvalitetsudvikle sig og at bekæmpe de værste tendenser til forfladigelse af naturoplevelsesindholdet. Disse udviklingslinjer løber sammen i en række trends og udviklingstendenser i nutidig naturformidling, som også kan være pejlepunkter for fremtidens naturformidling. Den følgende oversigt er et forsøg på at opstille en liste over formidlingsfaktorer og -elementer, som tillægges stor betydning og/eller er oppe i tiden i dag: Autenticitet Måske som en reaktion på forfladigende og similiagtige turisttilbud er der i tiden en søgen efter det oprindelige, det ægte de sande oplevelser. Det unikke Konkurrencen om kundernes opmærksomhed er så stor, at man må satse på at finde det helt specielle, som kun denne destination kan byde på. På Møn diskuterer man ofte, om man dog ikke kunne have noget andet på forsiden af destinationskataloget end Møns Klint og svaret fra dem, der er tilhængere af idéen om det unikke, vil svare: Nej, det skal ikke bare være Møns Klint hver gang, men hver eneste gang! Opleve med hjerne, hjerte og krop Som en reaktion på en gammeldags pædagogik, hvor formidling både var autoritær og endimensionel i den forstand, at den kun appellerede til hjernen og intellektet, søges der oplevelser og læring via andre sanser. Teoretisk udtrykker denne idé sig bl.a. i læren om de mange intelligenser. I naturformidling som bestræbelser på at tilegne sig naturen, ikke kun via viden om den og iagttagelse af den, men også gennem fysisk aktivitet samt tiltag, der appellerer til sanser og følelser. Selvoplevelser i marken Et tydeligt udtryk for denne tendens er, at der rundt 12

13 omkring kan spores en vis træthed med guidede ture, i hvert fald hvis de bliver eneste mulige form for naturoplevelse (dette har for eksempel været tilfældet i Lille Vildmose). Mange vil hellere gå omkring i eget tempo og dele oplevelserne med familie eller venner og har brug for, ikke-autoriseret viden, som meddeles ex catedra af en natur vejleder, men for formidling, der motiverer en selv og sætter en i gang med/i stand til at kunne tilegne sig oplevelserne på egen hånd. Oplevelse og læring via aktiviteter i naturen er især meget oppe i naturformidling. Pluk svampe, fang en fisk, flå en hjort, lav marmelade på bål af selvplukkede bær, fornem naturen og terrænet ved at løbe, bike eller ride på det etc. Ingen tvivl om, at sådanne tilbud appellerer til et langt bredere og yngre publikum end de rent intellektuelle oplevelsesmåder. Hands on -princippet er et vigtigt parallelt udtryk for samme tankegang: Græsset må gerne betrædes! Man lærer ikke kun gennem hovedet, men ved direkte kontakt med emnet. Interaktivitet I udstillinger o. lign. møder vi i stigende grad et krav om interaktivitet, der er et tredje udtryk for samme tendens. Oplevelse og tilegnelse øges, når man ikke blot er passiv beskuer, men får lejlighed til aktiv deltagelse. Events Konsekvens af denne tendens er, at man kan koncentrere sig helt om at skabe begivenheder eller events også uden at disse står i noget bestemt forhold til omgivelserne. Tankegangen er, at man kan bruge natur og landskab som scene for store og spændende begivenheder musikfestivaler, landart-udstillinger etc. Selv om naturen bruges som passiv ramme bliver den alligevel præsenteret og highlightet gennem eventen. Skanderborgfestivalen ( Musik og bøgetræer ) er et godt eksempel. Sanselighed Den bredere forståelse af, at man ikke oplever og lærer med hovedet alene, udtrykker sig også i bevidste forsøg på at påvirke alle sanseer i naturformidlingen. I Ulvshaleskoven på Møn blev der for et par år siden indrettet en særlig sansesti (primært for børn), der forsøger at formidle naturen ved at vise, hvordan den lyder, mærkes, lugter og smager. Følelser At appellere til følelserne er noget, der kendes fra litteratur, film og teater. Alle kommunikatorer ved, at den, der kan spejle målgruppens følelser, kan få meget stor magt. Der kan også arbejdes bevidst med følelsespåvirkning i naturformidling. På Moesgård arbejder man således med en plan om at give Grauballemanden stemme og lade ham fortælle om sit liv og endeligt for at skabe en personlig relation mellem ham og den nutidige beskuer. Kultur- og kunstbåret formidling Man kan også anvende kunsten i naturformidlingens tjeneste. I Odsherreds Kunstdage præsenterede man for et par år siden de specielle nordvestsjællandske landskaber ved at sammenstille nutidens landskaber med gamle maleres fortolkning af præcis det samme motiv hvorved man øgede oplevelsesindholdet i begge dele. Stilhed, fordybelse, reflektion Der er i tiden også en reaktion mod overfloden af tilbud om at få én på opleveren og den stadig hidsigere markedsføring af samme. Fænomener som slow cities og Buy Nothing Day er udtryk herfor. Der er en søgen tilbage til nogle kerneværdier, som er ved at gå tabt i alt gøglet. En reaktion, der er i familie med kravet om autenticitet, men går videre i en søgen efter muligheder for fordybelse og refleksion 13

14 ikke kun over ferieoplevelserne, men over tilværelsen som sådan. Der søges oplevelser og dermed formidlingsformer for samme som skal kunne udvikle os personligt og eksistentielt. Disse principper kan således sammenfattes i følgende sætninger: God formidling bygger på et sammenhængende koncept eller strategi for formidling af netop det sted eller fænomen, som er på tale. Formidlingen skal udkrystallisere og bygge videre på det autentiske/ægte og det unikke/særlige ved netop dette sted/fænomen, ligesom den må være bevidst i sit valg af, hvilke formidlingsteknikker og sansepåvirkninger, som vælges. Best practise i naturformidling eksempler fra indland og udland Ud fra disse generelle krav til god formidling og ud fra vores viden om og fornemmelse for de særlige natur- og kulturhistoriske oplevelseskvaliteter på Mols og Djursland har vi sammensat følgende katalog over eksempler på forskellige typer naturformidling. Fremstillingen må nødvendigvis være kortfattet, men vi opfordrer interesserede til selv at læse videre via kildehenvisningerne (som oftest er henvisninger til hjemmesider). Best practise-kataloget findes som bilag sidst i rapporten. Best practise-arkitektur: De thermale bade i Vals Hvordan naturformidles der i Mols Bjerge (og på resten af Djursland) i dag? Der foretages allerede i dag en ret omfattende formidling af naturværdier og -oplevelser i Mols Bjerge og i resten af Djursland. Følgende parter er de vigtigste: Naturvejlederpartnerskabet, etableret af Skov- og naturstyrelsen, de to djurslandske kommuner, de lokale naturskoler og Danmarks Jægerforbund i fællesskab, er i dag så udbygget, at det står for en væsentlig del Tænkebænk ved Fanefjord Skov på Møn. Stedet er som taget ud af den danske nationalsang, og det er da også et vers fra denne, som står på bænkens messingplade. 14

15 af de guidede ture i naturen på Mols og Djursland. Der deltager i alt syv vejledere i netværket, som udbyder en lang række guidede ture både i Mols Bjerge og resten af resten af Djursland. Skov og Naturstyrelsen (SNS), som forestår naturformidling i de statsejede områder. SNS har sine egne naturvejledere, laver skiltning i landskabet og fremstiller brochurer over naturområderne heriblandt en række af de kendte, klassiske SNS-foldere, som udleveres gratis på en lang række besøgssteder. SNS har et lille besøgscenter på Strandkær (ligger tæt ved Molslaboratoriet i Mols Bjerges nordøstlige hjørne. Molslaboratoriet, ejes af Naturhistorisk Museum i Århus og benyttes som feltstation af studerende i naturfag. Laboratoriet har en lille udstilling, og arrangerer af og til egne guidede ture, men har begrænsede ressourcer og åbningstider. Karpenhøj Friluftsgård, der ligger lige syd for bjergene, har en lille udstilling om naturen i Mols Bjerge. DGI s idrætscenter Fuglsøcentret, der er nabo til Karpenhøj, fungerer også som formidlingssted og udgangspunkt for ture. Grenå Naturskole ligger i den sydlige del af Grenå og råder over lejrskolefaciliteter og afvikler hvert år et stort program af guidede ture og andre aktiviteter i naturen. Hovedmålgruppe for naturskolerne er børn og unge. Fjordcentret - Voer Færgested, som ligger ved Randers Fjord, er et oplevelses- og aktivitetscenter, der har til formål at formidle om fjordens kultur- og naturmiljø. Dette sker igennem den permanente udstilling om fjorden samt igennem aktiviteter i naturværkstedet og udenfor. Året igennem tages der også andre temaer op, der har nær tilknytning til naturliv generelt set. Dansk Naturfredningsforening har stærke lokalafdelinger på Djursland, og tidligere spillede de også en meget aktiv rolle i den udførende naturformidling. I dag er denne aktivitet stort set dvs ud over egentlige medlemsarrangementer overgået til det velfungerende naturvejledernetværk. Destination Djursland og andre lokale og regionale turismeorganisationer deltager i formidlingen af Djurslands natur med hjemmesider og ved at distribuere tryksager m.v. Enkelte af attraktionerne bidrager også aktivt til naturformidlingen ikke mindst Lübker Golf Ressort, der har tilknyttet egne naturvejledere. Endelig er der enkelte private udbydere af naturture og -oplevelser, og kommunerne der med kommunalreformen har overtaget natur og landskabsområdet må forventes at spille en styrket rolle i naturformidlingen fremover. Den kommende nationalpark forventes selvfølgelig at blive en ny og meget væsentlig spiller indenfor naturformidling. Den skal finde sin rolle dels i forhold til den allerede eksisterende naturformidling, dels i forhold til den almene turistmarkedsføring. De større turistattraktioners egen markedsføring, som til en vis grad beskæftiger sig med natur- og kulturhistoriske emner, er så omfattende og effektiv (bl.a. via Djurslands Attraktioner), at det kan blive svært for formidlingen af egnens egen natur at få ørenlyd. Djursland er som turistdestination rig på seværdigheder; ikke mindre end syv af Djurslands attraktioner er på den nationale top 100-liste. et stort tal for så begrænset et område. De kulturhistoriske museer spænder til en vis grad over begge aspekter (henviser både til oplevelser på museerne og til oplevelser ude i landskabet). Der synes at være behov for opgradering af og større sammenhæng i naturformidlingen på Mols og Djursland. Og måske også for en større fælles 15

16 bevidsthed om målgrupperne og deres behov. Naturvejledning orienterer sig f. eks. pr. tradition mest mod den lokale befolkning, mens turistvirksomhederne naturligvis har turisterne som primær målgruppe. En vigtig pointe er, at der næppe er så stor forskel på de to målgruppers behov og preferencer, som man måske tror i de to lejre og der er betydelige potentialer i at betragte lokalbefolkning og turister som én målgruppe, hvor der er store muligheder i at skabe tilbud, der integrerer begge disse grupper. Hvad er det, der skal formidles i Nationalpark Mols Bjerge fremover? Selv om der sådan set ikke opstår noget nyt i og med, at man kalder et område for nationalpark, så giver udnævnelsen af parken dog anledning til og skaber en ramme for udvikling af nye naturog kulturhistoriske attraktioner og for en samlet formidling og markedsføring af dem. Kerneområde i den nye nationalpark både m.h.t. naturindhold og oplevelsesmuligheder bliver Mols Bjerge, der er regionens største naturperle og også det eneste naturområde, der har karakter af turistattraktion, og som allerede i dag har et større besøgstal. Hertil kommer en række mulige nye naturattraktioner i den nye nationalpark, men uden for kerneområdet Mols Bjerge. Og på sigt også en række lokaliteter uden for den nuværende nationalpark. Der er også vigtige oplevelsesmuligheder i den kulturhistorie, som bliver et væsentligt element i nationalparken. Alle adspurgte i interviewundersøgelsen synes at være enige i, at potentialer for nye oplevelser i nationalparkområdet ikke mindst ligger i områdets kulturhistorie: Kalø, gravhøje, kirker, møller, godser, landsbyerne og Ebeltoft, der jo som et specielt træk for Nationalpark Mols Bjerge er med i nationalparken. Der er mange historier, der kunne fortælles om kulturhistorien, og som ikke er fortalt endnu OG DISSE HISTORIER SKAL FORTÆLLES! Hertil kommer hvis den samlede oplevelsesflade for turisten skal tegnes op de eksisterende attraktioner og seværdigheder, som Djursland er rig på. Som nævnt har Djursland ikke mindre end syv af de 100 mest besøgte turistattraktioner i Danmark et stort tal for så begrænset et område. Med besøgstal i 2007 føjet på, drejer det sig om følgende: Djurs Sommerland ( ) Kattegatcentret ( ) Fregatten Jylland ( ) Gl. Estrup (herregårds- og landbrugsmuseum) ( ) Ree Park/Ebeltoft Safari ( ) Skandinavisk Dyrepark ( ) Glasmuséet, Ebeltoft (46.000) Nogle af disse arbejder med områder, der er relevante for nationalparken, og selv de, der ikke gør, har relevans for vurderingen af oplevelsespotentialer i nationalparken, da de byder sig til over for de samme turister. Besøgende i nationalparken vil ofte kombinere deres naturudflugt med et besøg på en af de store attraktioner. Er oplevelsesmulighederne i nationalparken i det hele taget store nok til at kunne konkurrere med de eksisterende attraktioner? Vi har ud fra interviewundersøgelsen og egne analyser af landskabelige, natur- og kulturhistoriske forhold indkredset er række lokaliteter i Mols Bjerge og nationalparkområdet, hvor der er muligheder for udvikling af nye, publikumsvenlige attraktioner og tilhørende formidling og fortælling af gode historier: Karlsladen Herregårdslandskabet Kalø Slotsruin Middelalderens kulturhistorie på Mols og Djursland Poskær Stenhus Den forhistoriske kulturhistorie Jernhatten Det sceniske landskab 16

17 Øvre Strandkær - Planter og dyr i Mols Bjerge Øer Kystnaturen på Mols I afsnittet Et netværk af oplevelser går vi dybere i forslag til formidlingstiltag på disse lokaliteter Oplevelsesudvikling i Nationalparken Én ting er imidlertid, at der kan findes en række interessante natur- og kulturhistoriske sites rundt omkring i nationalparkområdet men er det ensbetydende med, at oplevelsesmulighederne faktisk er så tiltrækkende for et massepublikum, at man bliver konkurrencedygtig i forhold til andre tilbud? Et interessant naturfænomen er ikke i sig selv en attraktion og en hændelse eller en erfaring er ikke nødvendigvis en oplevelse. Men de kan måske blive gjort til det. Hvordan kan man lave et naturområde, der snarere udmærker sig ved en mangfoldighed af interessante sites (frem for nogle få, deciderede fyrtårne), om til et sted, hvor man kan få en på opleveren uden at gå på kompromis med kravene om autenticitet og ægthed? Konkret består et oplevelsessted altid af treeningheden oplevelse, formidling og tilgængelighed. Formidling skal der til, fordi en oplevelse ikke nødvendigvis sælger sig selv. Med det stigende udbud af oplevelser er kravene til klar formidling og markedsføring med gennemslagskraft tværtimod konstant stigende. Kravet om tilgængelighed er også umiddelbart logisk. Skal man kunne udnytte en oplevelsesmulighed, skal man også have forholdsvis let adgang til den uanset alder, transportmiddel og evt. bevægelseshandicap. Så udbygning af adgangsmuligheder til de nye naturattraktioner vil altid være en vigtig del af en nationalparks udvikling. Men det centrale vil stadig være selve oplevelsen. Hvad er det for en størrelse? Teoretikere inden for oplevelsesøkonomi understreger, at oplevelse er noget mere end bare en hændelse eller en erfaring. En rigtig oplevelse er noget, der hæver sig over hverdagens bånd af tilskikkelser og erfaringer. Noget, som gør dybere indtryk og har blivende værdi. Måske endda noget, der påvirker ens personlige og eksistentielle udvikling. Nogle steder kommer oplevelser af denne kaliber næsten af sig selv. Når man står på udsigtsstedet Bright Angel på kanten af Grand Canyon, er oplevelseskvaliteten indiskutabel det er bare SÅ stort, SÅ majestætisk og SÅ upåvirkeligt af mennesker, at man nærmest føler sig som tilskuer til verdens skabelse. Andre steder er oplevelsen ikke så voldsom i sig selv, men kan blive det, hvis man udvikler den lidt. I de senere år er der inden for turismeudvikling kommet mere fokus på oplevelses- og attraktionsudvikling. Erkendelsen bag dette er, at seværdigheden sjældent bare er der af sig selv eller er nok i sig selv. Oplevelsen skal udvikles. Ved nærmere eftertanke gælder det måske alligevel også så indikutabel en primaloplevelse som Grand Canyon: Ville oplevelsen have været den samme, hvis man ikke først havde bevæget sig gennem næsten 100 miles vild natur og derefter havde skullet gå (nogen steder næsten kravle) en kilometers penge ad en smal sti med afgrund på begge sider, før man kom helt ud på udsigtsplatformen, hvor sceneriet åbenbarede sig i sit fulde omfang Og hvis man ikke på forhånd havde set skilte med stedets næsten suggestive navn? Tænker man nærmere over det, så er det med at udvikle oplevelserne ikke kun noget, der er tilladt det er et must. Noget der sker, hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Og så kan vi jo lige så godt gøre det med sans for autenticitet, ægthed og kvalitet. Det afgørende for udvikling af oplevelser ikke mindst i områder som Mols og Djursland natur, hvor de primære oplevelsestilbud ikke er de stærkeste i 17

18 verden, og hvor styrken snarere er mangfoldigheden af mindre oplevelsesmuligheder er at det lykkes at øge oplevelsens fylde og kvalitet. Der skal skabes en oplevelsesmæssig værditilvækst. Der er masser af gode eksempler på dette. Når man kører gennem naturområderne vest for Vejle, kommer man måske forbi Tørskind Grusgrav, der er omdannet til udendørs udstilling af en række store jernskulpturer af Robert Jakobsen. Følger man stien rundt om skulpturerne, kommer man op på kanten af grusgraven, og pludselig åbner der sig en fantastisk udsigt over Vejle Ådal. De to oplevelser spiller sammen og værdiforøger hinanden til et samlet indtryk, der er langt større end summen af de to enkeltoplevelser. Ovennævnte eksempel på præsentation af landskaber og landskabskunst i Odsherred har nogle af de samme kvaliteter. Begrebet den gode historie er et andet eksempel. Ved at historien om et sted ikke blot berettes objektivt, men formidles af en, der var med, da det skete, forøges oplevelsen med flere dimensioner. På Dybbølcentret præsenterer man landsoldaternes liv under de slesvigske krige ved at åbne et soldatertornyster med toiletsager, militære genstande, personlige ejendele, breve... En god fortæller kan med denne simple gimmick levendegøre hele soldatens liv og situation i felten på en måde, som værdiforøger oplevelsen mere end de dyre og højteknologiske formidlingsmetoder i centret. 18 Et mere outreret eksempel på storytelling er Arnhistorierne i Skaraborg Län. Korsridderen Arn har aldrig eksisteret, men Jan Gillou har skrevet nogle meget succesrige romaner om ham og henlagt handlingen til Skaraborg. Det har skabt en øget tilstrømning af læsere, som vil se historiernes åsteder. Skaraborg Läns turisttilbud er gennem årene blevet mere og mere præget af Arn også med tilbud, der overskrider grænsen til ren tivolisering. Historien siger dermed også noget om, at oplevelsesudvikling

19 selvfølgelig hvis den skal være bæredygtig og langtidsholdbar skal leve op til de samme krav om autenticitet, ægthed og kvalitet, som tidligere er fremført som formidlingsprincipper. På den anden side siger den også noget om, at selv disse principper ikke er så entydige endda: Hvis man ikke lægger skjul på, at der er tale om opdigtede historier, og ligefrem highlighter historien om forfatteren og bøgerne og forskellene på bog og virkelighed kan denne storytelling opnå en ægthed på sine egne præmisser. Når man står i det første Disneyland (i Los Angeles), kan man sige: Disney er fake hele vejen igennem! Men man kan også sige: Dette her det er vaskeægte Disney! Et sidste eksempel på oplevelsesudvikling kan være projekt Tænkebænke på Møn. Tænkebænkene var et forsøg på at præsentere et turisttema med navnet Lyden af stilhed, hvor der blev sat fokus på kerneværdierne fred, ro og tid til eftertanke. Man anbragte et antal gode bænke på øens bedste udsigtssteder og forsynede hver af dem med en lille messingplade med en filosofisk sentens, et digt eller et bon mot, der var inspireret af netop denne udsigt. Effekten er igen værdiforøgelse af oplevelsen. Og eksemplet illustrerer nødvendigheden af at arbejde bevidst med oplevelsesudvikling: Selv stilheden og fraværet af aktivitet skal iscenesættes! Det afgørende skridt i oplevelses- og attraktionsudvikling er altså, om det lykkes at udvikle interessante fænomener til egentlige oplevelser om det lykkes at skabe den oplevelsesmæssige værditilvækst. Det kræver en særlig indsats på hver af de potentielle oplevelsessteder i Nationalpark Mols Bjerge (og på resten af Djursland) at udvikle oplevelsespotentialet og skabe oplevelsesmæssig værditilvækst på præcis den måde, der er optimal for netop dette sted. nærværende opgave. I stedet forsøger vi at illustrere vores pointe på et mere overordnet plan. Den primære metode, vi har anvendt til et første bud på oplevelsesudvikling i Nationalpark Mols, er tematisering. Ved at koble oplevelsestilbuddene sammen i enkle, letforståelige og spændende temaer kan man opnå, ikke blot genkendelighed og synliggørelse af oplevelsesstedets emne (det er formidling), men også en kvalitetsudvikling af de enkelte oplevelser, fordi de udfordres af tematiseringen til at uddybe og kvalificere fortællingen om stedet. Der er mange muligheder for at tematisere oplevelsesmulighederne i nationalparkområdet og på Djursland. De temaer, vi (NIRAS Konsulenterne) har valgt at gå videre med senere i rapporten er: Herregårdslandskabet Det sceniske landskab En kulturhistorisk rejse Naturen som spisekammer Planter og dyr i naturen Kystnatur I afsnittet Et netværk af oplevelser går vi videre med disse temaer. At gennemføre en oplevelsesudvikling for samtlige potentielle oplevelsessteder i den kommende nationalpark går langt ud over grænserne for 19

20 Udfordringer for oplevelsesudvikling og formidling i nationalparken De udfordringer, som den kommende nationalpark står over for, hvis man vil skabe gode og ægte oplevelser, der både tilfredsstiller kundernes behov og medvirker til at øge kendskab til og forståelse af naturen og naturbevarelse, omfatter således: Indkredsning af natur- og kulturhistoriske fænomener og lokaliteter, der har et oplevelsespotentiale og evt. kunne udbygges til nye besøgsmål og turistattraktioner Udvikling af oplevelserne efter princippet om at skabe oplevelsesmæssig værditilvækst både på hvert af de udvalgte sites, for sammenhængende forløb eller temaer i oplevelserne og for nationalparken som helhed (tendentielt: hele Djursland) Udarbejde en formidlingsstrategi, der både kan udtrykke de overordnede styrker og oplevelseskvaliteter i nationalparken, og omsætte disse i konkrete formidlingstiltag på hvert af de valgte formidlingssteder sammenhænge har beskæftiget sig med emnet og som nu er ansat hos NIRAS Konsulenterne forstår oplevelsesøkonomi som en forretningsmodel med tre trin: 1. At der skabes en fortælling om stedet/ fænomenet. Historien skal være så stærk som muligt på nogle af parametre, vi var inde på før: Det autentiske, det unikke, mulighederne for at opleve med hoved, hjerte og krop, elementet af selvrealisering etc. 2. Herefter skal oplevelsen på stedet være så stor/stærk, at den kan leve op til forventningerne. 3. Endelig skal man have mulighed for at fastholde oplevelsen og give den blivende værdi man skal kunne købe den med hjem i enten direkte eller overført betydning. Også denne model kunne give anledning til overvejelser i den kommende formidlingsstrategi. Udforme besøgscentre og oplevelsesbaser på måder, der er smukke, velfungerende og i pagt med naturen og de enkelte steders sjæl Tilgængeliggøre de nye besøgsmål via stiruter og trafiksystemer, der tager presset af Mols Bjerge og i øvrigt leder de besøgende uden om de sårbare områder og frem til de besøgsmål, der kan tåle publikumstrykket Et ekstra step kunne herefter være at forsøge at indarbejde en oplevelsesøkonomisk forståelse mere systematisk i formidlingsstrategien for nationalparken. Henrik Dahl, kendt sociolog, der i flere 20

21 BENCHMARKING OG KVALITETSSIKRING af Djurslands naturturismetilbud Med etablering af Nationalpark Mols får ikke blot Mols og Syddjurs, men hele Djursland en mulighed for at videreudvikle sine naturturismetilbud og dokumentere dem som et samlet turistprodukt. For at kunne markedsføre dette produkt udadtil og for indadtil at stimulere de enkelte parthavere i produktet til at overholde fælles kvalitetsstandarder melder sig spørgsmålet om, hvordan man kan benchmarke eller kvalitetssikre det nye produkt. Det er vigtigt at sigte på et højt, fælles kvalitetsniveau, såvel for selve nationalparken som for de virksomheder, der skal samarbejde med den. Der er generelt stor forståelse for dette kvalitetskrav også hos turistvirksomhederne, der netop ser muligheden for at kvalitetssikre og kvalitetsstemple det samlede turistprodukt som en af de vigtigste fordele ved nationalparken. I en nationalpark er kvalitetsprædikatet næsten indiskutabelt, og dette kvalitetsstempel kan via det, som en af svarpersonerne i vores interviewundersøgelse kalder branding-synergi overføres til de øvrige aktører. Vi har derfor gennemført en benchmarking-analyse, som indkredser hvilke kvalitetscertificeringssystemer, der findes på markedet i dag, samt hvilke best cases, det kan være gavnligt at måle Nationalpark Mols Bjerge med. Kategorisering og kvalitetscertificering af nationalparker Der findes allerede i dag en række systemer til kategorisering og kvalitetscertificering af national- og naturparker: WCPA-kriterier Grundlæggende skal Nationalpark Mols Bjerge som minimum leve op til de kvalitetskriterier og guidelines, der er opstillet af WCPA (World Commission on Protected Areas) i rapporten Sustainable Tourism in Protected Areas Best Practice Protected Area Guidelines Series No. 8 IUCN-kategorisering af naturparker IUCN The International Union for Conservation of Nature er, som navnet antyder, naturbeskyttelsesforeningernes internationale samarbejdsorganisation. IUCN har siden 1978 arbejdet med en kategorisering af national- og naturparker med det mål at styrke målsætninger for naturtilstanden i og management af de beskyttede områder. IUCN-kategoriseringen bygger på et natursyn, der prioriterer beskyttelse af oprindelig og uberørt natur. Dens relevans for kategorisering og certificering af danske nationalparker er bl.a. i forbindelse med nationalpark-pilotprojekterne blevet problematiseret, da den danske natur i høj grad er kulturpåvirket, ligesom benyttelseshensynet har større selvstændig vægt i danske nationalparker. EuroParcs certificering (European Charter) Europarcs er en europæisk sammenslutning af national- og naturparker og har alene derfor en mere praktisk og pragmatisk tilgang til kvalitetscertificering end IUCN s kategorier. Kvalitetssikring i Europarcs foregår ved, at parkerne kan tilslutte sig the European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas. Det er et kvalitetssikringssystem, der ikke i så høj grad som traditionelle ecolabeling-systemer bygger på et fast sæt af kriterier/indikatorer, men på en mere individuel og procesorienteret metode til kvalitetssikring. De danske medlemmer af Europarcs, som vi har talt med, anbefaler organisationen som en god ramme om international erfaringsudveksling for folk, der arbejder med management af nationalparker. Kvalitetsmærkning/ ecolabeling af aktører inden for bæredygtig turisme Der findes også en række systemer, der har til formål at certificere eller kvalitetsmærke de forskellige organisationer, aktiviteter og virksomheder, der indgår i et bæredygtigt turismeprodukt. Ecolabeling er den almindelige betegnelse for mærkningsordninger inden for økologisk turisme. Ecolabeling kan være offentligt 21